Referat fra Forlagsforum på Koda, den 19. juni 2014
|
|
|
- Bertha Vestergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat fra Forlagsforum på Koda, den 19. juni 2014 Dagsorden var Formiddag: Velkommen v. mødeleder Fie Schrøder, Forlags- og Medlemschef 1. Referatet fra Forlagsforum den kommentarer og opfølgning 2. Gensidig orientering fra Koda, NCB og musikforlæggere, herunder Status på de fire arbejdsgrupper Højesteretssagen mellem NCB og DR/TV2, v. Anne Louise Holsøe 3. Juni-afregningen v. Rolf Faurskov 4. Koda Dramatik udbetalt via Koda orientering v. Jens Carlsen 5. Polaris on ICE projekterne status v. Damián Arguimbau, KTT Programleder 6. Eventuelt Eftermiddag: 7. ISRC-koder v. Henrik Ewald, Projekt- og Procesleder 8. Ny aftale m Danske Medier v. Jakob Transe Rasmussen, Juridisk Konsulent Rundvisning i Lautrupsgade & Sommerdrik på tagterrassen Deltagere var Musikforlæggere: NCB: Koda: Afbud fra : Mikael Kristiansen (Edition Wilhelm Hansen) Lisette Skovlunn Rungsøe (Edition Wilhelm Hansen) Marianne Rottbøll (Edition Wilhelm Hansen) Jette Møller (Warner Chappell) Pia Kaminsky (Transamerika Musikverlag) Peter Littauer (Sundance) Ole Dreyer Wogensen (Turner Music International) Eva Havshøj Ohrt (Edition-S Music-Sound-Art) Mette Zähringer (Iceberg Publishing A/S) Lars Bisgaard (Apollo Music) Anne Louise Holsøe (Juridisk konsulent) Jette Langelund (Senior Consultant) Anne Sophie Gersdorff Schrøder (Afdelingschef, Forlags- og medlemsservice) Signe Klarskov Overgaard (Forlags- og medlemsservice) Elisabeth Balsby (Repertoire chef) Jens Visby (Repertoire supervisor) Marianne Thorkildsen (Repertoire konsulent) Rolf Faurskov (Projektleder, afregning) Jens Carlsen (Chefkonsulent, Marked) Damián Arguimbau (KTT Programleder) Henrik Ewald (Projekt- og procesleder, Musikrapportering) Jakob Transe Rasmussen (Juridisk konsulent, Broadcast og Online) Peter Lund (Lyngdahl Musik Forlag) Sanne Rud (Crunchy Tunes) Hanne Christensen (DMFF) Kaare Struve (Afdelingschef for Broadcast, Online og Key Account, Koda) 1
2 1. Referat fra Forlagsforum, den Kommentarer og opfølgning Ingen kommentarer til referatet. Opfølgning fra sidst: Fie gjorde opmærksom på at referatet var blevet - og fremover vil blive - godkendt af alle mødedeltagere, hvorefter referatet kan fastholdes på Kodas hjemmeside, som aftalt på sidste Forlagsforum, den 27. marts (Godkendte referater er fremover at finde på ) 2. Gensidig orientering Orientering fra Koda: Status på de 4 arbejdsgrupper: A.) Mit Koda-gruppen - v. Fie Schrøder Sidste møde var 26. maj 2014, hvor forlæggernes ønsker blev gennemgået. Der blev tilføjet enkelte nye ønsker til listen. Forbedringer i marts måned har bl.a. drejet sig om kontooversigt, periodevisning, opsummerede beløb, moms og NCB-udbetalinger. Generelt er der kommet mange nye funktioner og filtreringsmuligheder, inklusiv yderligere forbedringer i "avanceret eksport"-funktionen. De forbedringer, der er foretaget i juni måned drejer sig primært om PDF med beløb samt bedre svartider under "Søg afregninger", hvilket blev bekræftet af forlæggerne på mødet. Kommentarer: 1. Koda bør være opmærksom på filerne fra udlandsafregningen, især fra Norge og Finland: Beløbene står mystisk. 2. Koda bør også gøre opmærksom på at man kun kan se 500 linjer af gangen. 3. Den alfabetiske sortering skulle være foregået på AS400 inden kaldet fra Mit Koda. Dette forhold er allerede sendt til Lisbeth Studnitz. Svar: Vi samler op på disse ting. Fie tilføjede at i erkendelse af at vi har mange store ICE-projekter i hele det næste år, så er der hverken ressourcer eller penge til de helt store armbevægelser mht. yderligere Mit Koda-forbedringer. Forlagene har heldigvis været gode til at prioritere ønskerne. (red: Pkt. 1 behandles i afregningsgruppen, Pkt er noteret i Mit Koda-gruppen) Der er møde i Mit Koda gruppen igen den 26. juni. B.) Dokumentationsgruppen - v. Marianne Thorkildsen Der har ikke været møde i dokumentationsgruppen siden sidste Forlagsforum, og der er derfor ikke nyt herfra. Forslag til næste mødedato: 25. september. 2
3 C.) Afregnings-gruppen - v. Signe K. Overgaard Næste møde i afregningsgruppen er den 3. juli (red: blev senere ændret til den 21. august), hvor bl.a. problemer knyttet til afregningsdetaljer vil blive taget op. Kommentar: Det er et problem at Koda kører med to afregningssystemer et for den danske afregning og et for afregning fra udlandet - eftersom udlands-afregningen er dårlig mht. data. Et problem at Koda ikke gemmer de nødvendige data. Svar: Koda kan ikke læse alle data ind fordi vi ikke har den nødvendige overførselsprofil. Det er det samme program de nordiske selskaber bruger, men det kører på tre forskellige maskiner (TONO, Koda, Teosto). Dér hvor kæden springer er i håndteringen af udtrækkene: her går der noget tabt. D.) AV-gruppen - v. Signe K. Overgaard På sidste møde blev der talt om at udenlandske cue-sheets er en særlig udfordring. Konklusionen er at man vil arbejde på at finde et bedre og fælles system. Dansk producentforening skal inddrages og invitationen bør gå gennem DMFF. Næste mødedato ikke fastlagt. Husk - Alle er velkomne til at deltage i arbejdsgrupperne. Er man interesseret i at deltage, så send en mail til Signe Klarskov Overgaard: [email protected]. Orientering fra NCB: Højesteretssagen mellem NCB og DR/TV2, v. Anne Louise Holsøe Der er nu afsagt dom i sagen mellem NCB og DR/TV2 omkring muligheden for at sidestille entrepriseproduktioner med egenproduktioner. Dommen vedrører undtagelsesparagraffen 31 (hvorefter radiofonier og fjernsynsforetagender kan lave optagelser af egenproduktioner uden at klarere hos NCB, så længe de har klareret hos Koda). Højesteret fastslog i dommen, at de var enige med NCB i, at entrepriseproduktioner alene kan sidestilles med egenproduktioner, såfremt radiofonien påtager sig ansvar, som var det dem der var producenten. Det var ikke nok alene at påtage sig det ophavsretlige ansvar. NCB har efter aftale med DR/TV2 løbende indkasseret for entrepriseproduktioner - pt. lidt over 12 MDKK. Disse beløb har været fastfrosset indtil der forelå en dom, da de enten skulle returneres til producenterne, hvis NCB tabte sagen, eller udbetales til rettighedshaverne, hvis NCB vandt sagen. Idet NCB vandt retssagen vil disse beløb blive udbetalt ved december-afregningen. Spørgsmål: Skal DR/TV2 cleare egenproduktioner fremover? Svar: Nej. Men nu ved vi hvor langt de efemere rettigheder rækker, så nu skal der forhandles en ny aftale - for den udnyttelse der sker for egenproduktioner udover dét de efemere rettigheder dækker - med henholdsvis DR og TV2. NCB vil fortsat skulle klarere for entrepriseproduktioner. Man kan læse mere om afgørelsen i NCB's pressemeddelelse om sagen: 3
4 Spørgsmål: Hvordan forholder det sig med co-produktioner? Svar: Det er et område for sig selv. Som udgangspunkt klareres de hos NCB, medmindre der er indgået aftale om selvforvaltning, så klareres der hos rettighedshaverne selv. Hvis man har spørgsmål til netop dette, kan man kontakte Pernille Brix (NCB) som ved alt om dette område. YouTube-afregning v. Jette Langelund Jette Langelund henviste til Kodas hjemmeside, som har en omfattende information om YouTube med spørgsmål og svar. Første udbetaling fra NCB for YouTube kommer til september, dog kun under forudsætning af at YouTube har betalt til NCB. Det sker først når major-forlag og andre via direkte licenseringsaftale har gjort deres økonomiske krav gældende overfor YouTube. Spørgsmål: Hvornår kommer afregningen fra WiMP? Svar: Så snart WiMP har betalt, vil udbetalingen ske ved førstkommende lejlighed. Bemærkning fra MK: Den måde NCB afregner for "lump-sums" er ikke korrekt: Lump-sum-koden skal ligge et andet sted. Svar: Skriv til NCB om problemet. Koda vil også tage en snak med NCB om problemet. (Tilføjet på listen over Idéer og ønsker, pkt. D30) Andet nyt fra NCB: NCB's Markedsdirektør, Håkan Hildingsson, er udpeget til midlertidig direktør for NCB, nu hvor Karsten Dyhrberg Nielsen er blevet direktør for STIM. Firmaet NCB består nu af 25 medarbejdere, da flere er flyttet over i NMP forretningen, samarbejdet mellem NCB og PRS. NCB kommer fremover primært til at tage sig af offlineområdet, mens onlineområdet er flyttet over i NMP-regi. 3. Juni-afregningen v. Rolf Faurskov (PowerPoint sendes med referatet ud til mødedeltagerne) I juni-afregningen udbetales i alt 353 MDKK, heraf 151 MDKK til danske rettighedshavere. Radio-området inkluderer DR sendeflade, lokalradio, færøsk radio og straksudbetaling af kommerciel radio. Tv-området dækker DR og Tv2 sendefladerne samt VH1. DR har omlagt sin sendeflade i 2013: DR Update blev erstattet af DR Ultra og DR3. Der afregnes for flere Tv2 kanaler, herunder Tv2 Fri. 4
5 Koncert-området: Ændring i afregningen af kirkekoncerter: Før opererede man med to beløb: Ét beløb for vederlagsbestemte koncerter, ét beløb for den subventionerede del. Disse to beløb er nu ét samlet beløb. Det skal tages i betragtning ved eventuel sammenligning af de enkelte beløb. Baggrundsmusik og øvrige områder "Baggrund øvrige" dækker blandt andet over radio i dagtiden, hvor vi genbruger rapporteringen fra de kommercielle kanaler, P3 og P4. For diskoteker og klubber er afregningsgrundlaget et direkte rapporteringsgrundlag (stikprøve). Til orientering er sammensætning af baggrundspuljerne et emne der skal kigges nærmere på i fordelingsplan-udvalget i Film i Biografer bliver udbetalt til september, idet vi ikke har modtaget rapporteringen i tide. Udlands-området : De tre lande vi har fået størst afregning fra er USA, Norge og Frankrig, efterfulgt af Sverige, Tyskland, Belgien Spørgsmål: Får Koda forecasts fra de øvrige nordiske lande? Svar: Der arbejdes på det. Fx udsender BMI et "distribution letter", andre selskaber gør slet ikke. Udveksling af forecasts er ikke en integreret del af Polaris-drøftelserne, men vi har fokus på det og tager det med i det øvrige samarbejde. Spørgsmål: Får medlemmer af de øvrige nordiske selskaber ikke også en udbetalingsinformation ligesom Kodamedlemmer gør? Og i bekræftende fald, kan Koda så ikke også få kendskab til denne udbetalingsinformation? Svar: Vi undersøger dette. Også om der på Kodas hjemmeside kan linkes (så vidt muligt) til udbetalingsinformation på de øvrige nordiske selskabers hjemmesider. (Tilføjet på listen og Idéer og ønsker, pkt. E33) Kvartalsudbetaling fra september vil ske på følgende yderligere områder (udover de allerede kvartalsudbetalte DAB-kanaler og kommercielle radioer): DR TV DR Radio TV 2 TV (dog ikke regionaler) Koncert (dog ikke subventionerede koncerter) Til september vil der også ske udbetaling for Film i Bio og visse VoD tjenester. Dertil kommer en større udlands-udbetaling samt udbetaling af uropførelsestillæg. Udbetalingstidspunktet er flyttet til den 30. september. Dette sker for at harmonisere udbetalingstidspunktet i Norden, men også for at have tid til tests, launches, m.m. Et forlag bemærkede at dette er uhensigtsmæssigt, da forlagets regnskabsår lukker 27. september. Fie Schrøder svarede at Koda har sat det så tidligt som overhovedet muligt. Koda ligger stadig som de tidligste, 10 dage før de næste selskaber. 5
6 Vi skal gøre hvad vi kan for at servicere forlagene med at sende info så tidligt som muligt. Spørgsmål: Hvorfor siger man ikke bare den 15. i hver af udbetalingsmånederne? Svar: Vi ser på det til næste år, i år har vi ICE udfordringerne at tage hensyn til. 4. Koda-Dramatik udbetalt via Koda orientering v. Jens Carlsen På baggrund af et ønske fra forlæggerne om at vide hvad der er indeholdt i Koda-Dramatik, og hvad der ryger udenom, kom Jens Carlsen og fortalte om arbejdet med Koda-Dramatik. Arbejdet går blandt andet ud på at rådgive vores medlemmer i forhold til håndtering af de store rettigheder; især de medlemmer, der ikke har en forlagsaftale. Koda-Dramatik har hovedsageligt indtægter fra kabelpenge fra Copy-Dan for musikdramatik i radio og tv, brug af eksisterende musik i de "store" revyer og individuelle forvaltningsaftaler. Fordelingsbeløbet er det indbetalte beløb minus 10% i administrationsomkostninger. Fordelingen sker enten ud fra fordelingen i Nord-Doc (som afspejler de små rettigheder) eller efter individuelle aftaler, fx med forlaget. Man er velkommen til at kontakte Jens Carlsen ([email protected] ), hvis man har ønsker til dette. 5. Polaris on ICE projekterne status v. Damián Arguimbau, KTT Programleder (PowerPoint sendes med referatet ud til mødedeltagerne) Koda vil per 1. juni 2015 få en ny værkdatabase, idet vi overgår til at benytte ICE-databasen, som er udviklet af STIM og PRS. Damián er overordnet programleder projektet. Juni er valgt fordi alle nøglepersoner skal være i huset under hele migreringen. Med ICE som database får vi en større værkdatabase og vi håber også på sigt at få en større matchprocent. ICE systemet har også et mere moderne aftalesystem, som møder internationale standarder. Hele projektet "Polaris on ICE" sker i samarbejde med TONO og Teosto. Arbejdet går fint og har været i gang et stykke tid nu. Det sker helt konkret per 1. juni 2015: Alle forlagsaftaler vil få tildelt nye numre. Enkelte mere komplicerede aftaler kan risikere at få ikke ét, men to numre, for to territorier. Vi vil sende krydsreference-filer ud til den tid. Samtidig vil ICE gemme de tidligere aftalenumre. 6
7 Alle værker vil få nye værknumre. Koda vil sende krydsreference-lister ud med nye og gamle værknumre, ligesom ICE vil gemme de gamle værknumre. Det er muligt for større forlag at anmelde værker i CWR-filer direkte hos ICE. Hvis man ønsker dette, skal det aftales med såvel ICE som Koda. Forlag med adgang til Nord-Doc kan også få adgang til ICE fremover. Juni-afregningen i 2015 vil være med Nord-Doc værknumre. Nord-Doc vil ikke blive opdateret med ICE-værknumre. Tidsplanen: Vi påbegynder overgangen 1. juni Selve migreringen forventes at tage 14 dage for alle tre Polaris-selskaber. Herefter kan vi sende krydsrefence-filerne. Det enkelte Polaris-selskab skal også selv processe de nye krydsreferencer. Dette vil tage yderligere en uge + en ekstra uge til test. Det vil sige at per 1. juli 2015 åbner vi op for anmeldelse af nye værker og forlagsaftaler igen. Per 1. juli 2015 kan man få en forlagsadgang til ICE, til at se (detaljer om egne) værker. Jens Visby tilføjede at vi konverterer forlagsaftaler allerede fra august 2014, så efter planen kan man få krydsreference-tabeller på forlagsaftaler allerede fra februar Et forlag bemærkede at der er en del rod i Nord-Docs aftalesystem. Damián svarede at vi undersøger hvor meget vi kan nå af oprydning. STIM har jo migreret deres database, så 30% af de danske forlagsaftaler er allerede registreret i ICE. Der er ikke markering i Nord-Doc af om en given aftale også eksisterer i ICE. Til gengæld er der en markering i ICE om hvorvidt aftalen også eksisterer i Nord-Doc. Andre selskabers ICE-planer: BUMA/Holland - september 2014 SABAM/Belgien - efteråret 2015 GEMA/Tyskland Eventuelt Spørgsmål: CWR-formatet er der plads til at markere for værker der er samskrevne? Svar: Vi kommer ikke til at opleve problemet i de første mange år. Er der et "akut" behov for at meddele at enkelte værker er samskrevne, er det tilstrækkeligt at indsende en værkliste. Fie Schrøder berettede om besøgene hos udenlandske selskaber, i USA og senest i TONO: Vi har gjort os nogle erfaringer med hensyn til opkrævning af dansk musik i udlandet: 7
8 Konklusionen er at der er penge at hente. Det skyldes ikke at de udenlandske selskaber er dårlige til at drifte. Det er mere resultatet af politiske beslutninger. Fx afregner de ofte ikke mere end 50% i USA, fordi de tager for givet at der kommer et forlag og claimer efterfølgende. For afregningen fra TONO er det mere noget med norske fordelingsprincipper for blandt andet baggrundspuljer, hvor norsk musik forfordeles. Uoverensstemmelserne opdager vi som regel i forbindelse med vores share control. Vi arbejder videre med erfaringerne, og ser på hvor vi næste gang skal skabe kontakt: PRS, GEMA, (Vi starter dér hvor der er store penge). På næste møde i Forlagsforum taler vi mere om vores erfaringer fra udlandet. Ønsket om et oplæg fra DR er ikke glemt: DR's radiochef, Tor Arnbjørn, samt DR's digitale chef kommer med et oplæg på næste Forlagsforum, den 6. oktober. Der blev også fremsat ønske om at Søren Fleron fra Musikrapportering kommer og fortæller lidt mere om koncertrapportering. Ønsket er noteret. 7. ISRC koder v. Henrik Ewald, Projekt- og Procesleder i Musikrapportering og Afregning. ISRC står for International Standard Recording Code, og er en unik kode som gives til alle værker der udgives fx på cd. Koden består af informationer om: Land, registrant (pladeselskab el forlag), år, løbenummer (består ofte af pladenummer + skæring) Koden skal være fuldstændig unik for hver udgivelse, derfor er årstallet med. Ved fejl, så er der ikke noget at gøre, koden kan ikke laves om. I Nord-Doc er der ikke lavet plads til ISRC koder, og derfor er der ikke nogen krydsreference med ISRC her. Koda har derfor lavet sin egen krydsreference-tabel i rapporteringssystemet. Et værk kan sagtens have mange krydsreferencer i rapporteringssystemet. Koda modtager rapportering med ISRC-koder fra blandt andet Play, WiMP og diverse VoD tjenester. NCB's ISRC koder er også med i Kodas krydsreference-tabel. 8
9 Spørgsmål: Hvis der er providers, der ikke leverer rapportering med ISRC koder, skal de så ikke presses til at levere dette? Svar: Vi tager alle de koder vi kan få, og vi kan klare meget med de krydsreferencer der nu måtte komme fra den enkelte provider. (HGE har uddybet efter mødet: Vi har ikke tilstrækkelig mulighed for at udøve pres på den enkelte provider, og forsøger derfor med venlighed at skaffe det bedst mulige hvad angår krydsreferencer. Det vil ofte kræve udvikling eller en ekstra indsats fra providers side at levere ISRC, og hvis det ikke er noget de selv har brug for, har de ikke grund til det.) Spørgsmål: Når et værk bliver lagt ind på Music on Demand, kommer der så ISRC koder på? Svar: Ja. Vi har 1,3 millioner ISRC koder allerede. Ønske: Et forlag ytrede ønske om at ISRC koden bliver trukket med ud i afregningsfilerne. Der er plads til ISRC koderne i CRD formatet, så det er ønskeligt at ISRC koderne føres med ind i afregningssystemet, så det kan trækkes ud i afregningsfilerne i den anden ende. Svar: Vi må tage det med i de fremtidige overvejelser. Ønske: At kunne anmelde værker med ISRC koder Jens Visby tilføjede at ICE godt kan håndtere ISRC koder. Svar: For nu er forlag er velkomne til at levere en excel-liste med Nord-Doc værknumre og de tilhørende ISRC-koder direkte til Henrik Ewald, som så kan indlæse listen i rapporteringssystemet. Send eventuelle lister til [email protected] Obs! Hvis Koda skal modtage ISRC koder, så skal det være det fulde nummer, dog uden bindestreger og mellemrum. 8. Ny aftale m Danske Medier v. Jakob Transe Rasmussen, Juridisk Konsulent (PowerPoint sendes med referatet ud til mødedeltagerne) Jakob Transe Rasmussen, juridisk konsulent i Broadcast og Online, fortalte om Kodas overvejelser med hensyn til en ny aftale med Danske Medier om udsendelse af kommerciel radio på kommende regionale DAB-frekvenser: Mux er frekvensbånd kendes som DAB blokke. På nuværende tidspunkt findes der to DAB blokke, som begge er landsdækkende. I DAB blok 1 sender DR, mens Radio 24Syv og SBS kommercielle kanaler sender i DAB blok 2. Senest medio 2018 skal der ske blotbytte mellem DR og de kommercielle, således at SBS og Radio 24Syv sender i DAB blok 1, mens DR kommer til at sende i DAB blok 2. Fra foråret 2015 vil der blive etableret et nyt frekvensbånd, Mux 3 DAB blok 3, som udelukkende sender i DAB+ formatet. DAB blok 3 muliggør regional opdeling af sendeområderne, og det er som udgangspunkt kun lokalradioer, der skal sende på DAB blok 3. Landet opdeles i 13 sendeområder. Man ansøger om del i denne sendeflade ved en "skønhedskonkurrence", hvor man skal redegøre for radioens forretningsmodel. 9
10 Når 50 % af lytningen er digital, så slukker man for FM-båndet dog tidligst ved udgangen af Kodas overvejelser Kodas normale minimumstarif vil være udenfor skala, hvis man bare ganger modtagerfladen op. Vi vil gerne have et højere procentvederlag, men øvelsen er at finde en model der duer både for FM og DAB frekvensen. Når FM slukker må grundlaget for vores minimumsvederlag ikke smuldre væk, så der skal helt sikkert forhandles nye minimumstariffer. Koda forhandler med Danske Medier om de kommercielle radioer. Det er hårde forhandlinger, og det er ikke ovre før tidligst om 3-4 måneder Herefter lavede vi rundvisning i Kodas nye lokaler i Lautrupsgade. Vi sluttede dagen af med en hyggelig sommerdrik på tagterrassen. Husk at næste møde i Forlagsforum er ændret til mandag, den 6. oktober , Marianne Thorkildsen 10
Referat fra Forlagsforum på Koda, den 9. december 2014
Referat fra Forlagsforum på Koda, den 9. december 2014 Dagsorden var Velkommen v. mødeleder Fie Schrøder, Forlags- og Medlemschef 1. Referatet fra Forlagsforum den 6.10.2014 - kommentarer og opfølgning
Referat fra Forlagsforum på Koda, den 27.3.2014
Referat fra Forlagsforum på Koda, den 27.3.2014 Dagsorden var Formiddag: Velkommen v. mødeleder Fie Schrøder, Forlags- og medlemschef 1. Referatet fra Forlagsforum den 5.12.2013 - opfølgning og kommentarer
Referat fra Forlagsforum i Koda den 21. september 2015
Referat fra Forlagsforum i Koda den 21. september 2015 Dagsorden var Velkommen v. mødeleder Martin Folman 1. Generel orientering om Koda v. Gorm Arildsen 2. Septemberudbetalingen & 2015-Forecast Q4 v.
Referat fra Forlagsforum i Koda, den 24. marts 2015
Referat fra Forlagsforum i Koda, den 24. marts 2015 Dagsorden var Velkommen v. mødeleder Fie Schrøder, Forlags- og Medlemschef 1. Hans Peter Roth Mere om YouTube udbetalingen og online-tjenester 2. Online
Referat fra Forlagsforum i Koda, den 17. juni 2015
Referat fra Forlagsforum i Koda, den 17. juni 2015 Dagsorden var Velkommen v. midlertidig mødeleder Elisabeth Balsby, Repertoirechef 1. Status på ICE v. Jens Visby 2. NCB: Ny nordisk model for synkronisering
Bliver din musik spillet i udlandet?
Bliver din musik spillet i udlandet? Her fortæller vi om: Hvad KODA og NCB gør, når din musik bliver spillet eller solgt i udlandet Hvad du selv kan gøre for at sikre, at du får penge, når din musik bliver
Sådan anmelder du en studieliste online via Gramex hjemmeside
Sådan anmelder du en studieliste online via Gramex hjemmeside 1. Log ind på Dit Gramex Fra www.gramex.dk skal du klikke på MEDLEMS-LOGIN for at logge ind på Dit Gramex: Tast pladeselskabets Gramex-nummer
Aftale. Foreningen Radiokassen. Benyttelse af udgivne litterære værker i DR s udsendelsesvirksomhed mm.
2010 Formateret Aftale mellem DR og Foreningen Radiokassen om Benyttelse af udgivne litterære værker i DR s udsendelsesvirksomhed mm. Præambel Denne aftale er indgået efter, at parterne har været uden
Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke
mit KODA EN GUiDE KODA
mit KODA EN GUIDE koda 1 / LOG PÅ 3 / VELKOMMEN Log på Mit KODA Gå ind på KODA s hjemmeside www.koda.dk. link til Mit KODA under Medlemmer. Så vises log onbillede Log på Mit KODA På Mit KODA kan du se
mit KODA EN GUiDE KODA
mit KODA EN GUIDE koda 1 / LOG PÅ 3 / VELKOMMEN Log på Mit KODA Gå ind på KODA s hjemmeside www.koda.dk/mit-koda. Log på Mit KODA Her får du adgang til dine egne musikværker, afregningsbilag og mulighed
Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.
Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god
REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay.
1. marts 2013 Statens Kunstråds Musikudvalg Møde nr. 23 Mødedato: 11. marts 2013 Tidspunkt: kl. 10.00 14.00 Sted: Lokale 8, stueetagen REFERAT Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas
Medlemsundersøgelse Musikforlæggere 2009
Medlemsundersøgelse Musikforlæggere 2009 Respondenterne 727 musikforlagsmedlemmer pr. 31/12-08 371 musikforlag KODA-indtjening i 2008 = aktive forlag 193 aktive musikforlag har mailadresse registreret
Medlem af KODA. Før du bliver medlem. Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem.
Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god ide at blive medlem? Det er en god
Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3
Radio- og tv-nævnet 11. maj 2015 Sagsnr. 2014-021630 Lill-Jana Vandmose Larsen Juridisk specialkonsulent [email protected] Direkte tlf.: 33 73 33 35 Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser
Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4
BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel
Håndbog om rettigheder og online musik
December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading
koda Medlemshåndbog for Forlag
koda Medlemshåndbog for Forlag Medlemshåndbog for Forlag skal betragtes som et supplement til Medlems håndbog (for ophavsmænd), hvorfor vi henviser til denne, hvis der ønskes oplysninger om andre emner.
MUSIKFORLAGSAFTALE. Ved værker forstås ethvert musikværk, herunder men ikke begrænset til musik, noder, tekst, oversættelse og/eller arrangementer.
J.nr. 1730-50 PS/CA/le Dok 000099.doc MUSIKFORLAGSAFTALE Mellem (Indsæt navn) (Indsæt cvr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.) (Indsæt postnr. og by) og (Indsæt navn) (Indsæt cpr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.)
Vejledning til anvendelse af DR s rettighedsaftaler og adgang til DR Arkiv
Vejledning til anvendelse af DR s rettighedsaftaler og adgang til DR Arkiv Velkommen til samarbejde med DR Medieindkøb. Når du producerer en produktion til DR er du som producent eneansvarlig for at DR
AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR
Side 1 af 5 FØRSTE VERSION - 17. MARTS 2011 Vi har modtaget en række spørgsmål til AV-Pakken. Spørgsmål verørende tolkning af, og detaljer i, aftalens indhold. For at udbrede kendskabet til aftalen publicerer
Basisforhold omkring artist management. Artist management roller og funktioner:
Basisforhold omkring artist management. Artist management roller og funktioner: Kunstnerisk, strategisk, rådgivnings- og forretningsmæssig relation til artisten. Bindeled og forhandlingsmandat til alle
Filmex Fordelingspolitik 2017 (Gældende for vederlag modtaget i 2016)
Filmex Fordelingspolitik 2017 (Gældende for vederlag modtaget i 2016) Filmex forvalter rettigheder på baggrund af regler i ophavsretsloven, overenskomster og aftaler. Filmex opgave er at sikre, at vederlagene
koda Medlemshåndbog for Forlag
koda Medlemshåndbog for Forlag Medlemshåndbog for Forlag skal betragtes som et supplement til Medlems håndbog (for ophavsmænd), hvorfor vi henviser til denne, hvis der ønskes oplysninger om andre emner.
Statistik over nye danske udgivelser registreret hos Gramex
Andel Antal registrerede udgivelser pr. år Andel af albums, singler og lydfiler pr. år 3 1 25 1 2 8 15 1 Singler og lydfiler Albums 6 4 Singler og lydfiler Albums 5 Antal registrerede udgivelser pr. år
MUSIKFORLAG. Af Ole Dreyer. For Music Management-uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium og PROMUS Musiknetværket i Aarhus.
MUSIKFORLAG Af Ole Dreyer For Music Management-uddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium og PROMUS Musiknetværket i Aarhus. Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Musikforlagets primære arbejde... 5 Udlandet...
Referat MED-møde den 28. oktober 2015
Mødeinformation Mødedato: Mødetid: Mødested: Deltagere: Fraværende: 28.10.15 Kl. 17.00 Mødelokalet, Nørrevang 19, Maribo Mike Jepsen Ole Rasmussen Bettina Olsen Odd Pærremand Henrik Andersen Keld Saul
Statistik over danske udgivelser registreret hos Gramex
Andel Antal registrerede udgivelser pr. år Andel af albums, singler og lydfiler pr. år 3 1 25 1 2 8 15 1 Singler og lydfiler Albums 6 4 Singler og lydfiler Albums 5 Antal registrerede udgivelser pr. år
Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017
Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere
Social & SundhedsSkolen Herning og sundheds - og ældrechefer ved kommunerne: Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast-Brande og Herning
Referat Møde: Sted: Social & SundhedsSkolen Herning og sundheds - og ældrechefer ved kommunerne: Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer, Lemvig, Ikast-Brande og Herning Mødelokale 1, Social & SundhedsSkolen,
NYHEDSBREV GRØNLAND KODA JULI 2010
Kære medlem, I nyhedsbrevet kan du denne gang læse om kommende medlemsmøder, Grønlandsprisen samt vores planer om kommende komponist- og sangskriverkurser på Grønland og ikke mindst lidt vejledning i brug
Startpakke**: kr. 1.500,- Licens: kr. 0,-
Kontingentsystem med ClubPeople ClubPeople tilbyder nu klubberne et integreret kontingentsystem. Kontingentsystemet sikrer, at du som klubansvarlig kan få overblik over dine medlemmers betalinger og restancer.
FORLAGSHÅNDBOGEN er Kodas medlemshåndbog for forlag (opdateret juni 2012)
FORLAGSHÅNDBOGEN er Kodas medlemshåndbog for forlag (opdateret juni 2012) Forlagshåndbogen er et supplement til de øvrige informationer, som findes på Kodas hjemmeside. Indholdet af Forlagshåndbogen vil
OVERENSKOMST. mellem SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER. løsning af scenografiske enkeltopgaver
DR HR Personale 12. november 2007 2007 OVERENSKOMST mellem DR og SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER om løsning af scenografiske enkeltopgaver Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Almindelige
Sorø Kommune Handicaprådet
R e f e r a t Møde i, mandag den kl. 17.00 Mødet afholdtes på: Sorø Rådhus, Rådhusvej 8, 4180 Sorø, mødelokale 180 Indhold Sag nr. 1 Godkendelse af dagsorden Sag nr. 2 Gensidig præsentation Sag nr. 3 Gennemgang
Hvad er Copydan Verdens TV?
FDA Roadshow 2012 Hvad er Copydan Verdens TV? Verdens TV er et rettighedsselskab, som formidler ophavsrettigheder fra rettighedshavere til kunder Verdens TV er stiftet og styret af tv-, film- og pladeproducenter
Ringetoneaftale. Aftalens parter. På den ene side. Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K
Ringetoneaftale Aftalens parter På den ene side Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Hammerichsgade 14 1611 København V herefter benævnt Koda/NCB og
PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013
PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt
E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 7 Bestyrelsen PROTOKOL 9. møde i bestyrelsen 17. september 2009, kl. 10.00-13.20
E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 7 Sted: Tilstede: Øvrige deltagere: Afbud: Virksomhedens adresse Nørrelundvej 10, Herlev. Morten Skovgaard (næstformand, mødeleder), René Tuekær, Peter Hansen, Jan Blicher,
Referat fra REFHOST-møde
Dato: 11.12.08 Vor ref.: IJO Referat fra REFHOST-møde Dato: Fredag den 5. december 2008 Sted: Deltagere: MedCom Hanne Damgaard Jensen, Region Midtjylland Bente Wengler, Region Midtjylland Hanne Simmelgaard,
Regeringens Medieaftaleoplæg for
Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er
Medievaner 2016. Koda
Medievaner 2016 Koda Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 16. 21. marts 2016 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe
Skoleparken 1. Referat af afdelingsmøde 2012 onsdag 23. maj 2012 kl. 18.30. Dagsorden:
Skoleparken 1 Referat af afdelingsmøde 2012 onsdag 23. maj 2012 kl. 18.30 Dagsorden: 1. Valg af stemmeudvalg 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af forretningsorden 4. Orientering om status på helhedsplan/tilstandsvurdering
Som tidligere orienteret har Danske Medier Research indgået aftale med TNS Gallup om levering af markedsmålingen af internettrafik med start fra 2016.
Kære udgiver, Som tidligere orienteret har Danske Medier Research indgået aftale med TNS Gallup om levering af markedsmålingen af internettrafik med start fra 2016. Allerede nu påbegynder vi implementering,
Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.
Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen
Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift
Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst
Hvad er KODA? 5 Hvem kan blive medlem af KODA? 6 Hvad indebærer det at være medlem? 6
indhold koda / indhold 01/ kort om koda 4 Hvad er KODA? 5 Hvem kan blive medlem af KODA? 6 Hvad indebærer det at være medlem? 6 02/ det gyldne overblik 8 Ophavsret og beskyttelse af din musik og tekst
Der er altid nogen parat til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til KODA. Du kan også få svar på mange spørgsmål i vores FAQ på hjemmesiden.
KODA MEDLEMSHÅNdBOG HVEM HJÆLPER MED HVAD HOS KODA? Der er altid nogen parat til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til KODA. Du kan også få svar på mange spørgsmål i vores FAQ på hjemmesiden. Medlemsinformation
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Andelsboligforeningen Tustrup
Andelsboligforeningen Tustrup Katrinedalsvej 48, Tustrupvej 4 og 2 A-B, 2720 Vanløse Ordinær generalforsamling den 26. november 2014 kl. 17.00 Den 26. november 2014, kl. 17.00 afholdtes ordinær generalforsamling
9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.
9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. [email protected] www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende
B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L
B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L Bestyrelsesmøde nr. 6 18. juni 2015 Kl. 16.00 19.00 Campus Helsingør, Rasmus Knudsens Vej 9, 3000 Helsingør Rundvisning fra kl. 15.15 16.00 Spisning fra kl. 19.00
Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.
1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:
1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin
REFERAT 1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin 2017-2020 Dato og sted Torsdag 27. april 2017 kl. 16.00 18.00 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Radio- og tv-nævnets udbud af den fjerde jordbaserede FM-kanal
Radio- og tv-nævnets udbud af den fjerde jordbaserede FM-kanal Kulturministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2011 om udbud af den fjerde FM-kanal (bekendtgørelsen). I henhold til 1 i bekendtgørelsen
