Juni Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Transkript

1 Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor vi skal gøre idéerne konkrete og eksperimentere i praksis. Den overordnede strategi for Mental Frikommune hviler på tre ben. Vi vil: skabe radikal innovation, som resulterer i helt nye og anderledes velfærdsløsninger, der håndterer de store udfordringer, som velfærden står overfor. skabe innovation i hverdagen, dvs. flette det ind i de store og små projekter, vi i forvejen arbejder med, måske er det et af dem, der udvikler sig til radikalt anderledes løsninger. styrke evnen til at skabe innovation i hele kommunen gennem uddannelse og træning i at tænke nyt og i kreativ idéudvikling. Der er seks overordnede temaer, som byrådet har valgt ud som områder, hvor vi har ambitioner om at udvikle radikal innovation. Mandag 25. juni 2012 sagde byrådet samtidig go til det videre arbejde med en række ideer inden for de forskellige temaer: 1. Sund og rask starter hjemme hos dig selv 2. Ny velfærd kræver nye former for ledelse 3. Uddannelse til alle unge for fremtidens velfærd (ændret) 4. Aktive borgere skaber det gode samfund 5. Plads til ALLE på arbejdsmarkedet 6. Socialøkonomiske virksomheder, Ridecenter og Garland Socialøkonomiske virksomheder, Ridecenter og Garland er et konkret projekt, der på den ene side har et særligt forløb og på den anden side har sammenhæng med temaet Plads til ALLE på arbejdsmarkedet. Temaet står for en tre-i-en udfordring med at flytte og give bedre plads til både Gartneriet Garland, (enhed under Psykiatri og Handicapområdet), og Ikast Rideskole og samtidig et mål om at skabe 100 socialøkonomiske arbejdspladser. Byrådet har på sit møde 25. juni 2012 besluttet, at vi skal arbejde videre med en række idéer på henholdsvis arbejdsmarkeds og sundheds temaerne og projektet Socialøkonomiske virksomheder, Ridecenter og Garland. Håbet er, at vi kan sætte konkrete eksperimenter i gang i løbet af efteråret Hvis vi skulle begynde forfra En af idéerne under sundheds-temaet hedder Dække behov uden ydelser, og det har byrådet udpeget til et såkaldt barmarks-projekt. Hvis vi stod på den flade mark og skulle bygge det nære sundhedsvæsen op helt forfra, hvordan skulle det så se ud? Det handler blandt andet om at afklare borgerens egentlige behov, hvem der skal være med til at indfri det, og hvordan det kan ske. 1

2 På to idé-workshops i februar og marts kom en række forslag frem til, hvordan man kan undersøge borgerens behov fra nye vinkler og lade det individuelle bestemme løsningen, frem for at vi tilrettelægger ydelsen efter, hvad vi mener, der er godt for borgeren, hvad der passer ind i systemet, og det vi har på hylden i forvejen. To andre projekter, der handler om det nære sundhedsvæsen, og som har tæt sammenhæng, hedder De koordinerede ind- satser inden indlæggelse og De koordinerede indsatser ef- e ter indlæggelse. Det første handler, om man kan sætte ind meget tidligere selv ved små forandringer for, at borgeren ikke bliver unødvendigt syg eller svækket, før man skrider til handling. Der er allerede etableret et samarbejdsprojekt med Region Midtjylland og de praktiserende læger om behandling og samarbejde i borgerens eget hjem. Når det drejer sig om tiden efter sygehuset, handler det blandt andet om kommunens evne til at reagere hurtigt i borgerens sygdomsforløb. Endelig skal vi arbejde videre med idéen om at etablere en Ressourcebank Ressourcebank i form af en slags markedsplads, hvor man kan hente eller tilbyde sin hjælp. Det handler samtidig om at give plads til og koordinere frivillige initiativer. Byrådet har besluttet, at idéen skal føres videre under temaet Aktive borgere skaber det gode samfund. Iværksætterånd skal præge indsats på kanten n af arbejdsmarkedet det På temaet Giv plads til ALLE på arbejdsmarkedet har byrådet besluttet, at vi skal arbejde videre med fire grundidéer, hvor de to kredser om at udnytte kvaliteterne i iværksætteri. Udfordringen i at udvikle nye løsninger på dette område er, at der ikke er entydige årsager til, at mennesker befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan skyldes alt fra sygdom, langtidsledighed, fysiske eller psykiske handicap, psykisk sygdom, manglende sociale eller sproglige færdigheder eller misbrug. De fire idéer, som byrådet har valgt, at vi skal arbejde videre med, er samtidig udtryk for et ønske om at favne hele målgruppen. To af idéerne tager afsæt i at sprede iværksætterånden. Den ene har overskriften Iværksætter i eget liv, der især handler om den lediges mod og lyst til at investere i sin egen udvikling for at blive parat til arbejdsmarkedet. Idéen retter sig mod borgere, der har behov for massiv personlig udvikling. Den anden idé hedder Futopia Iværksætterhus sætterhus, som skal være et hus for en type af iværksættere, der også ønsker at inddrage social ansvarlighed i deres forretningsidé. Det er blandt andet her, at der er en forbindelse til temaet Socialøkonomiske virksomheder, Ridecenter og Garland. Ideen Dele ele-job job handler om at lade flere om at udfylde et job. Det kan være aktuelt, når de ledige ikke magter et fuldtidsjob. Ved at lade flere ledige påtage sig jobbet, der tilsammen repræsenterer de nødvendige kompetencer og kræfter, kan virksomheden få sit konkrete behov for arbejdskraft dækket, så det bliver til gavn for begge parter. Allerede i dag er der mulighed for noget lignende, og arbejdet består derfor i at udvikle idéen, så den også bliver kendt og attraktiv for virksomheder. Her gav forårets idé-workshops en række idéer til, hvordan man kan arbejde videre med det. 2

3 Endelig henvender idéen om et Virtuelt netværk sig mod indsatsen for unge, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Idéen er, at de igennem netværk som f. eks. det fagligt betonede sociale medie LinkedIn, hurtigt kan kommunikere med både virksomheder og Jobcenter. Dette er også en af de indsatser, som Arbejdsmarkedsafdelingen allerede er ved at opbygge, men hvor forårets idéworkshops gav nye input til, hvordan man kan gribe opgaven an. Andre veje til nye idéer På de øvrige tre temaer er vi i gang med at prøve nogle andre metoder end Den Kreative Platform til at skabe innovation. Ny velfærd kræver nye former for ledelse - Her arbejder vi sammen med konsulenter fra KL om såkaldt samarbejdsdrevet innovation. Vægten er lagt på at bruge meget tid på at undersøge brugere og interessenters oplevelser, før vi begynder at udvikle idéer. 10 af kommunens ledere deltager, og de skal både give hinanden forstyrrelser og har hver især koblet en af vores egne forandringsagenter på som sparringspartner. Ledelse er et centralt tema i processen med at skabe Mental Frikommune, og det har mange tråde til de andre temaer, og hvordan vi i det hele taget vil drive innovation i kommunen. Når vi skal i gang med at eksperimentere med nye idéer, risikerer vi at begå fejl, og vores mentale antagelser og forestillinger bliver sat på prøve: Det vil formentlig kræve en anderledes måde at være leder på for at kunne håndtere det og fastholde en kurs mod nye og anderledes idéer. Aktive borgere skaber det gode samfund kredser en del omkring frivillighed, og hvor borgerne i både holdning og handling påtager sig socialt ansvar og nærvær i forholdet mellem mennesker også dem man ikke er så tæt på. Dette tema vil hvile på en lang række debatskabende og handlingsorienterede aktiviteter. Det kan være alt lige fra forsamlingshusdebatter, kobling til kunstprojektet Socle du Monde, ambassadører og rollemodeller i lokalsamfundet, kobling med Entreprenørskabsskolen, Kommune PALS osv. Det væsentlige i dette tema er, at det ikke skal være kommunens projekt, men at de aktive borgere selv løfter det, efter at kommunen har løbet det i gang. Uddannelse til alle unge for fremtidens velfærd er nu delt op i to spor for henholdsvis gruppen af årige og 6-12 årige. Den ældste gruppe kører videre i partnerskabsprojektet En helheds- orienteret unge-indsats sammen med KL. Det koncentrerer sig om at forbedre den indsats, der går på tværs af forvaltninger. Målet er at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I det andet spor for de 6-12 årige handler det om at skabe bedre sammenhæng mellem folkeskolens tilbud om undervisning og fritidsdelen i SFO en. Yderligere 20 pct. af ressourcerne skal bruges til undervisning og struktureret læring i samspillet mellem skole og fritidsordning. Vi forventer, at innovationskonsulent Henning Seier Jacobsen fra Teknologisk Institut skal hjælpe os med forløbet Ekstra 20 pct. læring i undervisning og fritid. 3

4 Træningscenter for nytænkning tager form Vi har længe puslet med idéen om at skabe et træningscenter for nytænkning, og indholdet begynder nu at tage så meget form, at vi forventer, at det kan åbne i løbet af efteråret Når vi kender efterspørgslen, tager vi stilling til, om træningscentret skal have et fysisk hjemsted. Skal vi sætte en bevægelse i gang mod nye og anderledes velfærdsløsninger, stiller det krav til både borgerne, brugerne, politikerne og de ansattes evne til at udfordre egne mentale antagelser og forestillinger om, hvordan ting skal være, plejer osv. For at kunne det, må vi have konkrete anledninger til at udfordre os selv, ligesom vi skal arbejde for at skabe en innovativ, kreativ og nytænkende kultur i kommunen. Træningscentret skal bidrage til, at vi kan omformulere problemstillinger, så de skaber dynamiske gode spørgsmål, at vi anvender horisontal viden - det vil sige, at vi kombinerer viden på tværs af fagligheder - og endelig, at vi får skabt nye idéer. Træningscentret skal være det forum for nytænkning, hvor vi øver os i at turde og at komme ud på kanten af vores faglighed. Træningscenter for nytænkning får tre spor: Træningsprogram for nytænkning Kreativ procesledelse Lokal forankring giv din idé vitaminer Træningsprogram for nytænkning: Handler konkret om at skabe nye forbindelser i og øget kapacitet i hjernen. Der findes forskellige koncepter og øvelser, men målet er det samme. Man kan træne sig i nytænkning på samme måde, som man kan blive bedre til musik ved at gå på musikskole og til fodbold, hvis man går til fodboldtræning. Træningen kan både være et mål i sig selv eller være en del af en længere proces. Det kan foregå mange steder, f. eks. på personalemødet eller i arbejdsgruppen osv. På længere sigt er det hensigten at skabe et samspil med de lokale virksomheder og borgere, så både de og kommunen kan få gavn af gevinsterne ved træningen. Kreativ procesledelse: Længere forløb, hvor processen designes til en konkret problemstilling eller et innovationsspørgsmål. Kommunens egne forandringsagenter er uddannet til at lede Den Kreative Platform, som vi har anvendt ved fire idé-workshops i februar og marts i år, og det er tanken, at disse forandringsagenter skal stå til rådighed for organisationen som proceskonsulenter for processer med formålet at skabe innovation og nytænkning. Lokal forankring giv din idé vitaminer: For at stimulere, at idéer fra alle dele af organisationen får en større chance end i dag for at blive prøvet af, får medarbejdere og ledere tilbud om, at de kan få uforpligtende sparring til deres mere eller mindre gennemtænkte idé både af kommunens egne agenter og ved eksterne rådgivere. 4

5 Vi vil nu uddanne trænere, der kan stå for selve træningsprogrammerne i nytænkning, så vi kan tilbyde det i efteråret 2012, mens vores egne forandringsagenter kan varetage de andre to spor enten alene eller i samarbejde med eksterne rådgivere. Vi ønsker at etablere samarbejde med Entreprenørskabsskolen og tilbyde skolens koncept som et af tilbuddene i Træningscentret, og vi vil forsøge at omsætte skolens principper til en entreprenørskabsskole for voksne. Nu skal vi i gang med den interne markedsføring af træningscentret, så vi kan få kunder i butikken. Træningscenter for nytænkning er dermed en væsentlig del af strategien Mental Frikommune, da det imødekommer både målet om at støtte hverdagens innovation og uddannelse og træning i innovation og nytænkning. God sommer! mer! Direktionen ønsker alle en rigtig god sommer! Redaktion af nyhedsbrevet: Kommunaldirektør Henning Hansen (ansvh.) Kommunikationsmedarbejder Inge Ramsing 5