Letland En kort historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Letland En kort historie"

Transkript

1 2014 NR. 3 JUNI 75. ÅRGANG LØSSALG KR. 60,00 Letland En kort historie Side 12 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund Køb eller sælg på dff-netsalg.dk GRATIS!

2 SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf Fax en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf Frederiksborggade København K Tlf

3 STØT RØDE KORS Årets velgørenhedsfrimærke støtter Røde Kors, som nu i 150 år har hjulpet mennesker gennem ensomhed, krige og katastrofer. Ved at købe en stribe med 10 velgørenhedsfrimærker støtter du Røde Kors med 10 kroner. Indtægterne går ubeskåret til organisationens hjælpearbejde for mennesker, der er ramt af krige og katastrofer i verden. Pris: 100,00 kr. Køb velgørenhedsfrimærket på fra 3. juni 2014.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE NR ARTIKLER Auktioner 6 British Guiana one cent magenta 1856 Letland 12 En kort historie 6 Posthistorie 20 Returporto for pakker Postkort 24 Brøndstrædekvarteret Spejderfilateli 34 E. Th. Bjørn og verdensjamboreerne Danske frimærker 44 Udkast til danske frimærker Postkort 52 Genforeningen 1920 Pigen på den hvide hest UDSTILLINGER 47 Frimærkeudstillingen DJURS Silfi Udstilling i Birkerød den 5. og 6. november Støt TAK16 køb jubilæumskuverten 50 Sydfrimex 2014: Nyhedsbrev 7 Frankeringsmærker med postbåde 44 4 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 FILATELISTISK BASISVIDEN Efterlysning 28 Gode råd til vask af selvklæbende frimærker Frimærkets historie, del 2 29 De første frimærker Nødvendigt værktøj 32 Lupper 34 DIVERSE 19 Efterlysning 22 Dansk filateli i syv nationers konkurrence 49 Trelleborgmedaljen til Lars Liwendahl og Søren Chr. Jensen 62 Frimærkesucces under Dybbøl-markering DFF netsalg 18 Åbent brev til Forbundets bestyrelse 60 Lille salgsmanual FORBUNDET & KLUBBERNE 42 Bestyrelsesmøde 26. april Indkaldelse til 22. repræsentantskabsmøde FASTE RUBRIKKER 62 Ny litteratur 64 Spørgekassen 68 Rubrikannoncer 74 Byttedage 77 Kalender Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 AUKTIONER British Guiana one cent magenta 1856 Af Ib Krarup Rasmussen Et af verdens allersjældneste frimærker bliver solgt 17. juni 2014 hos Sothebys i New York. Det drejer sig om et frimærke fra British Guiana, 1 cent 1856 på magentafarvet papir. Det eneste kendte af sin slags. Det har altid kæmpet om titlen som verdens sjældneste frimærke med f.eks. 3 skilling banco gul fra Sverige og andre, men hvis mærket bliver solgt nu til den pris, det er sat til, vil det uden sammenligning være verdens dyreste frimærke og vel dermed det sjældneste. Vurderingsprisen er sat til mellem 10 og 20 mio. US dollars. Det vil så være verdens allerdyreste objekt målt på værdi pr. gram. På en anden auktion senere på måneden hos David Feldman i Schweiz bliver resten af samlingen af klassisk British Guiana, som har tilhørt storsamleren John E. Du Pont, sat under hammeren. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at denne auktion er betydeligt mere interessant end det opreklamerede mediecirkus omkring 1 cent mærket. Cottonreels British Guiana begyndte at udgive frimærker i Det var primitive, runde frimærker trykt i sort i bogtryk med en værdiangivelsen i midten 2, 4, 8 og 12 cents og teksten: British Guiana langs kanten af cirklen. Papiret, frimærkerne er trykt på, er forskelligt 2 cents mærket, som er langt det sjældneste, er trykt på rosa papir, 4 cents på orange og gult papir, 8 cents på grønt papir og 12 cents på blåt papir. Mærkerne er absolut ikke almindelige, hvilket også fremgår af British Guiana one cent magenta 1856 magenta auktionskataloget fra Feldman. De har fået et øgenavn: Cottonreels eller bomuldsetiketter, fordi mærkerne oftest er klippet runde og derfor ligner de etiketter, som sidder på enderne af de rundstokke, som bomuldsstoffer var viklet op omkring. Fra 1. juli 1850 var de tre høje værdier til salg og i brug. Den mest almindelige portosats var 4 cents for almindelige breve indenfor kolonien. I en kort periode var der en lokalporto eller byporto på 2 cents. Derfor blev der udgivet et 2 cents mærke i 1851, men portosatsen blev afskaffet samme år. Derfor er 2 cents mærket meget sjældent (6 kendte) Fremstillingsmetoden på disse mærker var meget primitiv. 4 cent 1850 orange papir 8 cent 1850 grønt papir 6 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 12 cent 1850 blåt papir 2 cent 1851 rosa papir Selv dengang anså man risikoen for forfalskninger stor, og derfor skulle mærkerne valideres ved, at postmesteren eller en af hans medarbejdere skulle underskrive hvert enkelt mærke med initialer. Følgende initialer kendes: E.T.E.D = E.T.E. Dalton, postmester; E.D.W.= E.D.Wright, postassistent på Colonial department ; J.B.S = J.B.Smith, postassistent på Imperial department ; H.A.K = H.A.Killikelly, postassistent på Georgetown postkontor; W.H.L= W.H.Lortimer, sandsynligvis assistent på jernbanen. Du Ponts samling indeholder 33 eksemplarer af disse mærker 6 st. 4 cents mærker på orange eller gult papir, 5 stk. 8 cents mærker på grønt papir. 21 stk. 12 cents mærker på blåt papir i forskellige nuancer samt et eksemplar af 2 cents mærket. Cottonreels var tidligt af stor interesse for tidens store frimærkesamlere. Phillip La Renotiere von Ferrary havde mange Cottonreels i sin samling. Han boede i Frankrig, men måtte flygte til Schweiz da 1. verdenskrig brød ud. Han døde i 1917 og havde testamenteret sin samling til Det tyske postmuseum. Den franske stat beslaglagde imidlertid samlingerne og solgte dem i perioden 1921 til 1925 på meget berømte auktioner i Hotel Drouot. Det indkomne beløb på pund blev brugt som afbetaling på Tysklands krigsskadeerstatning til Frankrig. Der er også cottonreels i andre samlinger: den kongelige samling i England, Thomas Keay Taplings samling, der blev doneret til British Museum og nu befinder sig i British Library. Storsamleren Burrus har også haft flere af disse mærker i sin samling. Udgave 1852 I 1852 udgav man igen trykt lokalt hvad der kaldes Tall Ship -udgaven. 1 cent med sort tryk på magentafarvet papir og 4 cent med sort tryk på mørkeblåt papir. Denne udgave blev normalt ikke forsynet med signatur fra en postembedsmand. Udgave En mere permanent udgave blev udgivet i perioden Disse frimærker blev leveret fra England og blev trykt af Waterlow and Sons. 1 cent mærke i rød på hvidt papir den røde farve i nuancer og i flere oplag og 4 cent blå ligeledes i flere oplag og stadig utakkede. 1 og 4 cent 1852 udgaven på henholdsvis magenta og mørkeblåt papir Provisorisk udgave 1856 I 1856 havde man bestilt en sending nye oplag af de kurserende frimærker fra Waterlow and Sons i London. Men enten havde man bestilt for sent, eller også var leveringen forsinket, så den nye portion frimærker nåede ikke frem i rette tid. Man var nødt til at få fremstillet en provisorisk udgave hos den lokale bogtrykker, som iøvrigt også trykte den lokale avis: Official Gazette. Postmesteren fastsatte, at designet skulle ligne de kurserende frimærker mest muligt. Dvs. et billede af et skib i midten med mottoet: Damus Petimusque Vicissim, som er British Guianas motto, som betyder We give and take in return. Skibet stammer fra avisens sider om skibsnyheder og i kanten var trykt British Guiana og værdibetegnelsen: four cents, henholdsvis one cent. Frimærkerne blev trykt med almindeligt typografisk materiale på en lille håndpresse med 1 cent rød 1853 og 4 cents blå begge trykt i London hos Waterlows and Sons. Udgaven kom i flere oplag og settings frem til Der er to typer af 1 cents mærket, med og uden hvid streg over værdibetegnelsen. Det var disse mærker, der var forsinkede fra England og som nødvendiggjorde den provisoriske udgave i 1856 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 cents på magenta papir - mærket har tilhørt Ferrari en trykflade på 18 x 12 tommer dvs. 45 x 30 cm. Man brugte forskelligt farvet papir til de forskellige oplag. Første oplag var på magentafarvet papir, følgende oplag på blåt papir. Det normale frimærke var et fire cents frimærke. Det var den almindelige brevposttakst i kolonien. Der var godt nok en lokal tryksagstakst på 1 cent. Og for de foregående udgaver, både 1852 og 1853 udgaven, var der udgivet både 1 cent og 4 cents mærker. Det har været et af de hede debatemner blandt de store filatelister om 1 cent mærket er ægte eller et falsum, eller måske et fejltryk. Vi ved ikke om postmesteren i British Guiana bestilte både 1 cent og 4 cents mærker, cents på blåt papir eller om han kun bestilte 4 cents mærker, og om bogtrykkerne har lavet en fejl ved at trykke et cent mærker. Det er besynderligt, at man har valgt at trykke 1 cent og 4 cents mærket på samme magentafarvede papir. Det stemmer ikke overens med den praksis, man valgte ved de tidlige Cottonreels mærker fra 1850 og Tall ship -udgaven fra Men man erstatter vel ikke teksten Four cents med teksten One cent bare ved en fejltagelse eller en tilfældighed? Ligesom ved Cottonreelsmærkerne var postmesteren bange for, at de meget primitive mærker var for lette at eftergøre, så derfor skulle mærkerne ligesom Cottonreels også signeres af postmesteren eller hans ansatte. De kendte signaturer på disse mærker er: E.D.W(ight), E.T.E.D(alton), C.A.W(atson) og W.H.L(ortimer). 1 cent mærket blev opdaget af en skoledreng, L. Vernon Vaughan i Han boede i British Guyana og faldt over en større mængde tidlige mærker fra landet. Deriblandt var også 1 cent mærket, som var i dårlig stand, klippet ottekantet og temmelig beskidt. Han havde ikke mærket i sin samling i forvejen, vaskede det af brevet og puttede det i samlingen. Det havde initialerne E.D.W og var annulleret Demerara AP Drengen modtog et udvalg frimærker fra en engelsk handler og var meget ivrig for at købe de farvestrålende frimærker, men lommepengene slog ikke til. Han opsøgte en lokal frimærkesamler N.R. McKinnon og udvalgte 1 cent mærket, fordi det var i dårlig stand, og fordi han regnede med senere at kunne finde et bedre eksemplar. McKinnon syntes mærket var i for dårlig stand, men da han hørte, hvorfor drengen ville sælge mærket, overgav han sig og udbetalte 1½ dollars med ordene: Hør 4 cents 1856 på magenta papir - på brev fra Williams Town 20 juli 1856 til Demerara 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 4 cents 1856 på blåt papir på brev sendt 30. oktober 1856 til Mahaicony her min dreng, jeg tager en stor chance ved at betale så meget for dette frimærke, så jeg håber du sætter pris på min generøsitet. Fem år senere, dvs. i 1878 solgte McKinnon sin samling til Thomas Ridpath for 120 pund. Denne videresolgte et cent mærket til Ferrari i Paris vist nok for 150 pund. Mærket var nu i dennes samling og blev der indtil det kom på auktion i På auktionen i Paris i 1922 kom to storsamlere til at kæmpe om mærket. På den ene side Maurice Burrus og på den anden side Hugo Griebert, en frimærkehandler fra London, som købte ind på vegne af Arthur Hind fra USA. Historien går, at Burrus egentlig betragtede mærket med stor mistro, men havde overhørt Hugo Griebert omtale hans instruktioner på køb fra Arthur Hind på en restaurant, og derfor havde besluttet sig til at udfordre Griebert og Hind. Mærket blev solgt for francs plus gebyr, hvilket endte i pund, som var det højeste beløb betalt for et enkelt frimærke på det tidspunkt. Mens Arthur Hind ejede mærket blev det udstillet flere gange på frimærkeudstillinger, og det har krydset Atlanten flere gange i blot et anbefalet brev. Arthur Hind døde i marts 1933, og frimærket blev genstand for en intens arvestrid. Arthur Hind havde testamenteret hele sin samling til sit bo, men hans enke hævdede, at frimærket var blevet givet til hende personligt og derfor skulle holdes ude af boet. Problemet var dog, at man ikke kunne finde det. Man indledte en større eftersøgning og involverede bl.a. nogle af de mennesker, der havde lånt frimærket til udstilling. Endelig fandt man det, i et uåbnet anbefalet brev, som blot var smidt ned i en skrivebordsskuffe. Enken fik efter en lang retssag ret i sin påstand. Frimærket blev derefter udbudt til salg i foråret 1935, og det blev undersøgt i London af Ekspertkomiteen i the Royal Philatelic Society, som udstedte en attest på at mærket var ægte og at der ikke var tegn på at f.eks. Four Cents var blevet ændret til One Cent. Samme ekspertkomite udersøgte mærket igen i 2014 med brug af avanceret udstyr med samme resultat. Dog havde trykket undergået forandringer og mærket var i dårligere stand nu end i På en auktion 30. oktober 1935 blev der budt pund, men mærket blev trukket tilbage, fordi mindsteprisen ikke var opnået. Det blev senere solgt privat i 1940 for vist nok USD. Køberen var ukendt. Hans identitet blev først almen kendt i 1970, da mærket var til salg igen. Ejeren var Frederick Small, en australier bosat i USA, som havde flere store frimærkesamlinger, bl.a. British Guiana. Hovedsamlingen blev solgt af Robson Lowe i London 26. marts 1970, mens det berømte 1 cents mærke blev solgt to dage tidligere hos Robert A. Siegel på Waldorf Astoria Hotel i New York. Køberne var et syndikat af 9 investorer, de fleste ikke-filatelister og hammerslaget blev USD. I 1980 blev mærket igen udbudt på auktion igen hos Robert A. Siegel. Hammerslaget blev USD og med salær blev det USD. Køberen var en anonym samler. Vi ved nu, at det var John E. Du Pont, for frimærket blev udstillet af Du Pont, bl.a på Ameripex86, hvor samlingen vandt Grand Prix. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

10 Er mærket ægte og er det et unikum? Mærkets ægthed har som nævnt været omdiskuteret, men som englænderne siger: The proof of the pudding is in the eating! Altså når mærket gentagne gange og til stadig højere priser bliver omsat, må frimærkets status være udiskuterbar. Noget andet er, om det er et unikum. Da frimærket igen var på markedet efter Hinds død, og derfor blev omtalt i den filatelistiske presse modtog redaktøren af Stamp and Cover Collector s Review, August Dietz i oktober 1938 et besynderlig brev sendt anonymt. Han bragte det i sit tidsskrift. I brevet hævdede den anonyme frimærkesamler, at han havde haft et tilsvarende mærke i sin besiddelse. Omkring århundredeskiftet var den anonyme på besøg i British Guiana og fik et bundt breve mm af en gammel mand. Samleren var ikke speciel klar over, hvilke mærker det var og værdien af dem. Han satte dem ind i sit album. En dag læste han i Virginia Philatelist, som dengang blev udgivet af Hr. Dietz om Ferrariauktionen og specielt om dette one cents mærke som Arthur Hind købte. Han huskede sin samling og mente da, at han havde et tilsvarende. På et tidspunkt i 1928 opsøgte den anonyme samler Arthur Hind med sit frimærke. Samleren fortæller, at hans eksemplar havde en rift, som han selv havde påført mærket på et tidspunkt, så dette mærke var af lidt dårligere kvalitet end det offentligt kendte. Enden på historien blev, at Arthur Hind købte mærket af manden for en ukendt sum, men i hvert fald for mere end det dobbelte af auktionsprisen i Arthur Hind tog frimærket ud af mandens album og tilbød ham en cigar. Han tog selv en, tændte den, og mens tændstikken stadig brændte, førte han det nyerhvervede frimærke hen over flammen. Frimærket brændte op på et øjeblik. Så sagde han: Der er kun en magenta one cent Guiana! John E. du Pont Som nævnt var John E. Du Pont en arving i den berømte Du Pont kemikoncern den anonyme køber af mærket på auktionen i Han udstillede mange forskellige frimærkesamlinger, men hans vigtigste samling var British Guiana, som fik 5 grand prix på nationale og internationale udstillinger. Højdepunktet i samlingens karriere var, da den blev udstillet i 1986 i Chicago på Ameripex og opnåede udstillingens Grand Prix. Du Pont endte desværre sine dage i fængsel. Han dræbte i 1996 David Schultz, en amerikansk sportsmand, som vandt guld i OL i brydning i Du Pont var sponsor for et hold af brydere op til OL Der er aldrig kommet en egentlig forklaring på mordet, men han blev dømt til 30 års fængsel. Du Pont døde 9. december Det skal blive spændende at overvære, om mærket nu bliver solgt, til hvilken pris og til hvilken køber (hvis vi får det at vide). Det skal også bliver interessant at få at vide, om mærket kommer til at indgå i en samling, eller om det bliver købt af en eksentrisk milliardær, som så forhåbentlig er forsigtig med cigaren. Se auktionerne på feldman.com og sothebys.com Restsalg fra butikken i Fiolstræde Over KATALOGER - HÅNDBØGER m.m. SAMLINGER - LOT - PARTIER. JULEARK FRA DANMARK - GRØNLAND FÆRØERNE. ÅRSMAPPER - MINIARK - HÆFTER - FDC m.m. Forlang gratis REST-SALGSLISTE med masser af tilbud - BILLIGE PRISER ILETA - Steen Rosling Kontor: Lyngevej Allerød Tlf Postordresalg - besøg efter aftale. Den Tyske Bygningsudgave 1948 De Danske medlemmer af ArGe BAUTEN 1948 inviterer alle, med interesse i denne udgave, til møde søndag den 28. september kl i forbindelse med TREKANTBYTTE, Nørrebrogade 88, Fredericia. Et af formålene med dette møde er at undersøge mulighederne for fremtidige fælles danske aktiviteter. Program: Velkomst og præsentation. Hvad og hvordan samler vi bygningsværker? Fremtidigt samarbejde - udveksling af navne, adresser, telefonnumre og . Hyggelig erfaringsudveksling og bytning. I forbindelse med mødet vil der blive vist nogle rammer med BYGNINGSSERIEN. FRIMÆRKER - BREVE - SAMLINGER 10 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: Telefax: DIN PARTNER VED KJØP OG SALG Tilslag 7500 (utrop 4000) Fra lot 2130 Tilslag (utrop 4000) Fra lot 2227 Tilslag (utrop 40000) Tilslag 6500 (utrop 2000) Tilslag (utrop1000) Vi søker material l auksjon nr. 110 i Oslo Ovenfor vises noen eksempler på glimrende resultater ved auksjon nr. 109 i mars. Innleveringen l høstauksjonen er allerede i full gang. Vi har mo a ere store og interessante innleveringer, som peker mot en n høstauksjon. Velkommen med Deres materiale også! Tilslag (utrop 10000) Tenker De på salg høsten 2014? Vi besøker Danmark med bil juni for å ta imot materiale. Passer ikke de e, ta gjerne kontakt med vår Danmarks-representant: Leif Petersen, Vig Telefon: eller Salg i Norge er momsfri. Forskudd kan avtales for store og interessante innleveringer. Siste frist for innlevering pr. post er 2. august Be om gra s katalog eller les den online på vår internetside Der nner De detaljert informasjon l kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm.

12 LETLAND En kort historie Af Allan Brink En af de største styrker ved vor elskede hobby er, at man kan samle helt på egne vilkår. Således kan de fleste af os have lige så stor glæde ved at finde almindeligt og billigt materiale som ved at erhverve et dyrt, klassisk frimærke. Mit samleområde er, som DFT s læsere ved til bevidstløshed, den første frimærkeudgivelse fra alle lande, og her er spændet over sjældehedsgraden så stort, som det vel er ved noget som helst samleområde. Mauritius s førsteudgave mangler stadigvæk i min samling, og det bliver den jo nok ved med. Ærgerligt i øvrigt, da den fra 1847 er en af de mest pionerende, og dermed nummer 4 (undskyld, Jan, jeg udelukker igen de schweiziske kantonalmærker), udgivet kun 2 ½ måned efter USAs første frimærker. Som nedenstående forhåbentligt vil vise, er Letlands første frimærkeudgivelse på mange måder aldeles ejendommelig og et godt eksempel på, hvordan der ikke altid er overensstemmelse mellem sjældenhed og pris. Nogle af Letlands frimærker er særdeles svære at finde i den rigtige kvalitet, men nogle gange kan man blive positivt overrasket over, at man alligevel opstøver det næsten perfekte til en overkommelig pris. Sådan manifesterer samlerglæden sig sikkert bedst for de fleste. De baltiske lande er af AFA bundet tættere op på Skandinavien, da de er inkluderet i netop dette katalog. Letland Letland har været et uafhængigt land siden august 1991, da man Illustration 1: Letlands første frimærke de blev udgivet takket, indtil maskinen brød sammen under bestræbelserne derefter utakket. Illustration 1a: Bagsiden af frimærkerne bemærk, at det utakkede mærke er et af dem, som blev trykt helt ude på randen, og der er derfor intet kort at se kun en randlinje. i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud gik egne veje. Landet har en befolkning på omkring 2 mio. og et areal på ca km². Man taler lettisk, men der er et betydeligt russisk mindretal på omkring på omkring 30% af befolkningen, noget som har fået fornyet relevans efter udbruddet af krisen i Ukraine. Letlands historie er meget interessant, da landet har levet en særdeles omtumlet tilværelse. Før den lille baltiske stat opnåede sin endegyldige selvstændighed var man mange gange en mindre brik i meget store spil. I en lang periode i det århundrede var landet underlagt svenske, lituanske og polske interesser, men i 1710 blev Letland en del af det russiske storrige. I denne periode var der en positiv økonomisk udvikling på grund af hovedstaden, Rigas, gunstige beliggenhed. Dette medførte, at 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 Riga var den vigtigste havn i hele det storrussiske rige. Dette økonomiske boom gav ilt til en nationalistisk bevægelse, som kulminerede efter 1. verdenskrigs afslutning. I det tomrum, som var skabt af tyskernes nederlag og den russiske revolution i 1917, deklarerede Letland uafhængighed den 18. november Det er nu historien om frimærkerne begynder, men for den gode ordens skyld vil jeg lige afslutte den historiske oversigt. I forbindelse med aftalen mellem Tysklands Ribbentrop og Sovjetunionens Molotov (ja, ham som gav navn til cocktailen (på foranledning af finske soldater)) blev det aftalt, at Letland skulle tilfalde Sovjetunionen, og den 5. august 1940 blev Letland en republik i USSR indtil den allerede nævnte nye uafhændighed i Illustration 2: 15 blok utakket sådanne blokke er naturligvis ret filatelistiske men det er lettere at tyde kortet Vi skal have frimærker! I forbindelse med den første uafhængighed i 1918 blev det naturligvis besluttet, at man skulle udsende frimærker. Før uafhængigheden havde man brugt russiske frimærker, men under 1. verdenskrig og den tyske besættelse brugte man tyske frimærker. Letland havde lidt under den tyske besættelse under 1. verdenskrig, men da tyskerne endeligt led nederlag på andre fronter trak de sig tilbage i forbindelse med freden med de allierede. Under disse primitive og kaotiske forhold skulle man altså Illustration 2a: 15 blok bagside her kan man tydeligt se forskellige landsbyer (Kurtowiany og Podubis), således at man kan identificere landkortet Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

14 have fremstillet frimærker, og de valgte materialer og fremgangsmåden gør, at Letlands første frimærke er blandt de mest sælsomme i hele verden. Det er nemlig trykt på bagsiden af efterladte tyske generalstabskort!!! 1918 Udgivelsen Den 18. december 1918 blev et 5 kapeikas (lettisk for kopek, da møntfoden stadigvæk var russisk) frimærke udgivet. Mærket blev udsendt med linjetakning 11 ½. Da mærket også findes utakket skulle man normalt tro, at man først havde udsendt det utakkede frimærke, før man fik takningsmaskinen op i omdrejninger. Men i Letlands tilfælde er historien, at man faktisk begyndte med at udsende de takkede frimærker, men da papiret (altså generalstabskortene) var så tykt, brød takningsmaskinen sammen og man fortsatte derfor uden takker. Frimærkemotivet er en opgående sol med tre kornakser i en cirkel. Farven er rød, og fremstillingsmetoden var stentryk. Trykpladen, som altså er en tryksten, har også en helt unik sammensætning. Først udarbejdede man en modersten, som består af 25 frimærker. Opbygningen er som vist i illustration A. Det skulle være klart, at man valgte at trykke på generalstabskortene på grund af mangel på papir. Således var det vigtigt at udnytte hele kortets muligheder, og derfor er arkene på 228 mærker (12 x 19). Det betyder, at man sammensatte den færdige komplette tryksten med så mange hele blokke af 25 A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Illustration A: Modersten. som muligt (i alt 150 = 6 x 25). Derefter fyldte man ud med yderligere klicheer, indtil man havde det nødvendige antal på 228, som var det antal frimærker, som udfyldte hele kortets areal. Skematisk kan det illustreres således (idet standardopsætningen er i blå, medens de ekstra klicheer er i rød). Illustration B viser plade I. Den anden plade blev opbygget med andre supplementeringsklicheer, hvilket kan ses i illustration C plade II oversigt. Som det også kan ses af nedenstående gennemgang af det postale brug, kom postvæsenet i Letland så sent i gang, at de allerfleste af de første frimærker ikke blev postalt brugt. Da filatelisterne derfor har haft helark til deres rådighed under studierne er Letlands første udgave ganske gennemgransket. Opbygningen af pladen har også gjort, at man kan tage udgangspunkt i 25-blokken, hvor 13 af frimærkerne relativt let kan identificeres. Det er lidt som et puslespil når man har lagt de første af brikkerne bliver det lettere at placere de sidste! På plade I kan man derfor identificere 34 yderligere varianter. På plade II er tallet 40 varianter. Pladenummeret er indikeret i den nederste arkrandlinje med romertal I eller II. Ifølge mine kilder er opla- A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I K F G H I K F G H I K L M N O L M N O P L M N O P L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I K F G H I K F G H I K L M N O L M N O P L M N O P L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I K F G H I K F G H I K Illustration B: Plade I. A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I K F G H I K F G H I K L M N O L M N O P L M N O P L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z A B C D A B C D E A B C D E A B C D E F G H I F G H I K F G H I K F G H I K L M N O L M N O P L M N O P L M N O P Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z Q R S T Q R S T U Q R S T U Q R S T U V W X Y V W X Y Z V W X Y Z V W X Y Z Illustration C: Plade II. 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 Illustration 3: En ubrugt takket fireblok Illustration 3a: Bagsiden man ser her, at landkortet er brunt get på takkede og utakkede frimærker. Selv om disse tal kan ligne korrekte oplag, må der være tale om anslåede tal, for ingen af de to oplagstal kan deles med 228 (forfatteren har prøvet), og der må nødvendigvis have været trykket i hele ark. Afstempling og postalt brug Som allerede nævnt ovenfor kom postvæsenet ikke rigtigt i gang i 1918, da der stadigvæk var efterdønninger af krigen i Letland. Frimærkerne blev først afstemplet med et provisorisk linjestempel RIGA. Senere benyttedes også et stempel fra Leepaja, den næststørste by. Der Illustration 4: Ubrugt takket 6 blok med tom randmargin Illustration 4a: Bagsiden som randmargin er der ikke noget kort på sidste frimærkekolonne her er kortet i øvrigt identificeret med et nummer (O16 - Bausk). Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

16 Illustration 5: Lokalpostkort i Leepaja. var kun decideret fungerende postkontorer i disse to byer i begyndelsen, men der findes provisoriske linjestempler fra adskillige andre byer. Man kan også finde mærker afstemplet med РИГА dagstempel, altså RIGA Illustration 5a: Som en samlerhilsen til vore postkortvenner vises kortsiden det er et tysk propagandakort. med kyrilliske bogstaver, selv om lettisk skrives med latinske bogstaver. Faktisk betyder alle disse forhold, at der sandsynligvis ikke findes nogle ikke-filatelistiske forsendelser, hvilket er ganske usædvanligt selv for en så moderne udgave. Der findes filatelistiske forsendelser, som er afstemplet den (altså førstedagen), men det er meget sandsynligt, at disse forsendelser er fabrikerede med tilbagedaterede stempler. Jeg har for ganske nyligt erhvervet et kort, som man med lidt god tro kunne anse som ikke-filatelistisk, men ifølge en ekspert (hr. Barefoot) findes der ikke nogle sådanne forsendelser, så mit brevkort, som er vist her, er sandsynligvis en fabrikation. Imidlertid er Leepaja linjestemplet normalt udtværet ifølge samme hr. Barfods katalog! Teksten på kortet er på lettisk, men modtageren hedder Walter til efternavn, og postkortet er et tysk propagandakort. Enhver læser af DFT, som måtte have en mening, er yderst velkommen til at skrive com). (det er for mig en stor glæde at modtage kommentarer til mine artikler min personlige rekord har artiklen om den lettiske USSR byttekorrespondence). I det hele taget er den største ulempe ved Letlands førsteudgave, at den af de ovennævnte grunde samt på grund af det faktum, at en anden udgave blev udsendt kort efter, er blevet brugt hovedsageligt filatelistisk. Hele situationen kompliceres så yderligere af, at de midlertidige stempler blot var simple linjestempler, som ikke havde nogen dato. Det bliver derfor ekstra interessant at søge efter materiale, som ikke er brugt filatelistisk. I en af illustrationerne kan man se en trestribe, som er afstemplet i Kuldīga i den vestlige del af landet. På denne trestribe er stemplerne påsat på en sådan måde, at det sandsynligvis ikke er filatelistisk provokeret men hidrører en ægte postal anvendelse. 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 Bagsiden: Som allerede nævnt er Letlands første frimærke så forunderlige, fordi de er trykt på bagsiden af tyske generalstabskort. Det er klart, at dette forhold, hvis man altså vælger at medtage det i samlingen, komplicerer de yderligere studier til en vanskelighedsgrad, som man ikke finder hos mange klassiske frimærker fra filateliens første år. Frimærkerne blev trykt på bagsiden af kort i forholdet 1:100,000. Der er altså tale om meget detaljerede kort (en centimeter på kortet tilsvarer en kilometer i virkeligheden), hvilket gør studiet af bagsiden betydeligt vanskeligere, hvis man altså ikke lige sidder med et helark eller større blokke. Man skal som regel have mindst en fireblok, for at man kan have en idé om, hvilket kort der er tale om, men vi er nu bestemt i ekspertterritorium. En række af arkets frimærker blev trykt helt ude på randen af kortet, hvorfor disse er hvide på bagsiden. Disse er dyrere end de almindelige mærker, da de naturligvis er sjældnere. Frimærkerne blev trykt på bagsiden af kortserien Karte des westlichen Russlands (kort over det vestlige Rusland). Denne kortserie, som stadigvæk kan findes i forskellige museer rundt om i verden består af 467 for- Illustration 6: Kyrillisk Riga (РИГА) stempel på lille brevstykke skellige kort! Man regner med, at der er trykt frimærker på i alt 79 forskellige kort. Selv om nogle kataloger (heriblandt AFA) taler om to slags kort, nemlig fine og grove, opdeles de af speciallitteraturen normalt i 5 eller 6 hovedgrupper. Priser: Som nævnt ovenfor er der et mærkeligt forhold mellem sjældenhedsgrad og katalogspriserne. Der er et ret begrænset udbud af materiale fra Letlands førsteudgave, men enkeltmærker kan normalt købes for under 10 kroner. Enheder er relativt dyrere, hvilket som nævnt ovenfor skyldes, at man helst skal have mindst en fireblok for at kunne studere kortene på bagsiden. For nyligt blev et helark solgt på e-bay for omkring USD 250. Det glædede mig i øvrigt umådeligt, da jeg den anden dag kom i budkrig med en anden filatelist, da Valby Frimærke Center havde et spændende lille lot, som de havde start prissat til kun 75 kroner. Vi nåede op på næsten kr. 500, før jeg gav mig, men hvis vedkommende læser med, så giver jeg mig ikke så let næste gang. Efterfølgende udgaver: Allerede tidligt i 1919 blev en ny udgave udsendt. Der er tale om samme tegning med minimale ændringer men i tre forskellige værdier, men nu er frimærkerne trykt på bagsiden af gamle lagre af skrivepapir med blå linjer... I 1919 kom også en udgave på cigaretpapir, og man skulle nærmest tro, at myndighederne gjorde det med vilje for sikre sig fremtidig filatelistisk opmærksomhed, for der blev også udsendt frimærker trykt på bagsiden af ugyldige pengesedler! Kilder: J. Barefoot fra Storbritannien har skrevet et lille kompendium Latvia Map Stamps, som kan kan købe direkte hos ham (www. jbarefoot.co.uk). I denne lille skrivelse katalogiserer og prissætter han frimærkerne, men nu til dags har han ikke noget som Illustration 7: Trestribe med Kuldīga linjestempel helst på lager, og på e-bay må man mange gange betale ti gange de priser, der blev indikeret. Harry von Hofmann har skrevet en detaljeret bog over Letlands frimærker, som også har masser af information Handbuch Philatelie und Postgeschichte die Briefmarken Teil 1. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

18 DFF NETSALG Åbent brev til Forbundets bestyrelse Tillykke med det geniale træk med Netsalget! Lad os alle hjælpe med til at gøre det til en uigenkaldelig succes. I årevis har diverse filatelistiske foreninger og forbund kæmpet med medlemstilbagegang. Det har været svært at knække kurven. Bare for at holde status quo bliver man nødt til at nå ud til de mange nye samlere fra Ebay-generationen, der slet ikke kommer i en klub, men som sidder hjemme foran computeren og køber ind til samlingen via diverse netauktioner. Disse samlere er der rigtigt mange af (!), men de har været svære at få i tale. Her er det nye GRATIS Netsalg, hvor kun MEDLEMMER af forbundet kan sælge, men alle kan købe, genialt. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at tage hatten af for de ansvarlige i forbundet, der har været fremsynede nok til at havde det rigtige tilbud parat og så chancen, da QXL dummede sig ved indførslen af deres 5 kr lot-gebyr. Efter min mening er det GRATIS Netsalg et genialt tilbud for alle frimærke- og postkortsamlere. Fordelene for købere, sælgere og forbundet er mange. Her kommer nogle af de vigtigste, som jeg ser dem: 1. Det har længe undret mig, at de traditionelle auktionshuse og adskillige nye netauktionshuse har haft held til at overføre deres meget høje sælger- og købergebyrer fra deres traditionelle auktioner til deres Netauktioner. Omkostningerne ved at gennemføre en Netauktion er - når det nødvendige program én gang er skrevet - betydeligt mindre end ved en traditionel auktion, hvor der jo skal trykkes og distribueres et omkostningstungt papirkatalog. Alligevel tager flere førende auktionshuse 20-25% købersalær og 10-20% sælgersalær på netauktioner. Dermed går ca. en tredjedel af pengene ved hver handel med bedre filatelistisk materiale til auktionshuset. Det har derfor længe undret mig, hvorfor så få har benyttet sig af direkte privat handel, når godt filatelistisk materiale skal sælges. Man skal ramme meget skævt med prisen, før det ikke kan betale sig som sælger at sælge til en interesseret køber direkte. Argumentet jeg hører fra mange samlere er, at jeg kender ikke den rigtige køber, eller jeg ved ikke hvad den rigtige pris er, og nogle gange opnås der meget højere priser end forventet på en auktion. danfil.dk s Netsalg kan potentielt tilbyde det bedste fra begge verdner: Muligheden for selv at bestemme mindsteprisen, muligheden for opbud på en auktion til højestbydene, og 0 kr. i omkostninger til en mellemmand. Hvis købere og sælgere ikke flokkes til danfil.dk, så fatter jeg det ikke. Hvilket argument skulle tale imod at sælge sit filatelistiske materiale her!? Hvorfor betale auktionshusene en tredjedel af pengene hver gang filatelistiske objekter skifter hænder, når den samme service (Netsalg) nu tilbydes GRATIS? Hvis jeg ejede et kommercielt Net-auktionshus, ville jeg være meget nervøs for de konsekvenser, forbundets nye Netsalg kunne have for min forretning. 2. Forbundet har med sit nye GRATIS Netsalg ramt en potentiel guldåre til at øge medlemstallet på både kort og lang sigt. Et forbundsmedlemsskab er MEGET billigt sluppet for at kunne sælge filatelistisk materiale i ubegrænsede mængder helt uden omkostninger! Hvis danfil. dk s Netsalg virkelig bliver etableret som stedet, hvor filatelistiske objekter - i såvel den billige som den dyre ende - sælges, så er der rigtigt mange nye medlemmer i Netsalget. Prøv at se, hvor mange forskellige sælgere, der sælger dansk filatelistisk materiale på Ebay, QXL, VF, Bruun- Rasmussen, Postiljonen etc. 3. Jeg ved personligt, at mange indehavere af top-samlinger ikke ønsker at sælge deres materiale i øjeblikket, fordi de ikke er tilfredse med auktionshusenes startpriser. På danfil.dk s gratis Netsalg, sætter køberen selv prisen. Det ville være interessant at se, hvad der ville ske, hvis rigtigt gode objekter blev lagt op til en realistisk fair auktionspris. Jeg ville i hvert tilfælde med glæde købe sådanne objekter, hvis der blev lagt noget op, jeg kunne bruge til mine eksponater, og alt andet lige ville sælgeren få en større del af kagen end det var tilfældet, før det GRATIS Netsalg på danfil.dk blev startet. 4. Hvis danfil.dk s Netsalg virkelig bliver etableret som stedet, hvor filatelistiske objekter - i såvel den billige som den dyre ende - sælges, så har forbundet fået den manglende tilgang til Ebay -generationen af frimærkesamlere serveret på et sølvfad. Da siden ejes af forbundet, giver det os en unik chance for at reklamere for vores aktiviteter såsom udstillinger, byttedage, opsætningskurser, højskoler m.v. til en meget bred skare af samlere. Jeg er sikker på, at der vil være en del samlere, vi ikke har fat på i øjeblikket, der vil blive medlemmer af forbundet af den vej. Læg mærke til, at der var adskillige hvis er i afsnittene ovenfor. Netsalget er nemlig først og fremmest afhængigt af, at der kontinuerligt kommer nyt og godt materiale på siden til 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19 realistiske priser, hvis det skal have langvarig succes. Hvis ikke brugerne regelmæssigt finder noget de kan bruge, og hvis ikke sælgerne regelmæssigt sælger deres materiale, vil brugerne langsomt sive væk igen. Omvendt, hvis der regelmæssigt bliver lagt gode ting i fin kvalitet på salget til realistiske priser (dumpingpriser er ikke nødvendige), så vil brugerskaren øges, og danfil.dk vil blive kendt som et af de bedste steder at købe og sælge dansk filatelistisk materiale. Det sidste må være i alles (sælgernes, købernes og forbundets) interesse. Derfor følgende udfordring til dig: Ethvert aktivt medlem af forbundet bør føle sig forpligtet til at lægge mindst 20 lots på Netsalget. Hvis bare alle bestyrelsesmedlemmerne i klubberne og alle funktionærerne i forbundet tager denne udfordring op, så ligger der meget hurtigt 1000vis af attraktive objekter på Netsalget. Efter et vist punkt vil succesen formentlig blive selvforstærkende, men her i starten har vi brug for en aktiv indsats. Samtidig vil jeg opfordre alle, der ser potentialet i Netsalget, til at kigge godt på objekterne og købe nogle ting, så sælgerne kommer tilbage med mere materiale. Jeg støtter derfor kraftigt op om Leif Ørndorf s opråb på filatelisten. dk STØT NETSALGET på danfil.dk. Et succesfuldt Netsalg på danfil.dk er en kæmpe fordel for alle samlere og den mest geniale nyskabelse fra forbundets side i nyere tid! Med venlig hilsen Henrik Mouritsen, Oldenburg Efterlysning Hvor mange eksemplarer findes der af 70 øre tykke tal - AFA 108x? I 70 øre 5. tryk fabrikation 173- K(a) findes i pos. 98 den kendte variant - Tykke tal. Det er en sjælden variant, og det er klart, at den absolut ikke findes i hele oplaget af 5. tryk, som er på hele ark - langt det største af alle 22 oplag af 70 øre tofarvet Chr. X. Varianten er blevet opdaget meget tidligt, og der er blevet taget postfriske mærker fra. Men hvor mange findes der idag? Jeg vil gerne prøve at skabe et overblik over, hvor mange der faktisk er kendte af dette mærke. Nr. 1: Post- og Tele Museum har et næsten komplet helark, hvor mærkerne dog alle er gennemhullede med nr. 98 Nr. 2: Der findes en postfrisk marginal 15-blok, som vist nok senest er blevet omsat i 1993 på en Thomas Høiland auktion. Den var også før det til salg på en Skovgaard-auktion, hvor jeg havde lejlighed til at undersøge den. Nr. 3: Dernæst findes der en postfrisk 3-stribe, nr Af stemplede mærker findes der helt sikkert 3 stemplede eksemplarer. Nr. 4: 1 afstemplet i Aarhus (på en af de auktioner, hvor mærket blev omsat, er det fejlagtigt anført som Randers). Det er afbildet her til venstre. Dette mærke har været omsat flere gange, også på Postiljonen. Nr. 5: Der findes også et mærke formentlig stemplet i København i februar 1922 (stemplet er utydeligt) også omsat på en Høiland auktion og endelig Nr. 6: findes det nedenfor viste stemplede eksemplar, som er afstemplet København B, 1/ Dette mærke er langt det smukkeste af de kendte, både mht. afstempling, takning og centrering. Hvis læserne har kendskab til andre eksemplarer, vil jeg meget gerne høre om det. Henvendelse til Ib Krarup Rasmussen, DFTs redaktion - adresse side 79. Der respekteres naturligvis fuld diskretion. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

20 POSTHISTORIE Returporto for pakker Af Ib Krarup Rasmussen Jørgen Brandt, Hammel har spurgt mig, om jeg kunne udrede følgende spørgsmål: Hvornår indføres returporto på 25 øre for pakker? Jørgen har kendskab til danske adressekort, hvor pakken er returneret til afsender fra henholdsvis 1924, 1926 og 1929, hvor der er opkrævet 25 øre for returneringen af pakken, iøvrigt ligegyldigt hvilken vægt, pakken havde. Returportoen er påsat med portomærker på adressekortet. På den anden side har Jørgen Brandt adressebreve og adressekort fra f.eks og 1919, hvor pakken også er returneret, og hvor der ikke er opkrævet returporto. Og spørgsmålet er altså, hvor skæringsdatoen er. Svaret findes i det uundværlige værk: Beretning om virksomheden , udgivet i 3 bind af Post- og Telegrafvæsenet. I bind 1 er der en udførlig gennemgang af postlove og portoændringer i perioden. I afsnittet om indenlandske pakker står side 193: Medens omekspedition eller tilbagesendelse af pakker tidligere skete portofrit, skulle der fra 1. marts 1921 opkræves ny porto herfor efter taksten for frankerede pakker. Et par linier længere nede på samme side: For pakker, der tilbagesendes blev fra 1. april 1922 fastsat en returporto på 25 øre. På de følgende sider kan man se ændringerne i gebyret i tid: 1. juli 1946 forhøjes til 30 øre 1. maj 1951: 35 øre Adressebrev på pakke returneret fra Ellested til Ringe - der opkræves ikke gebyr To kuponer fra interimperioden 1. marts 1921 til 1. april 1922, hvor der opkræves fuld vægtporto for returnering af indenlandske pakker - kuponen tv. er for en pakke 1-3 kg (75 øre), mens kuponen til højre er for en pakke 0-1 kg (60 øre). 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500

Lot o/x/xx Beskrivelse Værdi Budsum 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 1 xx/x/o Danmark: God restsamling Høj 200 2 xx Portugal: God samling i 4 album. 1951 til 1992. Få ubrugte Høj 500 3 xx Polen: God samling i 3 bind. Få ubrugte. Høj 500 4 xx Bulgarien: God samling i 4 album.

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Gul tre Skilling Banco. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2.

PRESSEMEDDELELSE. Gul tre Skilling Banco. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2. Kom og se en sensation i Hillerød, Danmark på den nationale udstilling tak 10-1. og 2. maj 2010 Gul tre Skilling Banco PRESSEMEDDELELSE Det er endelig lykkedes Hillerød Philatelistklub i tæt samarbejde

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015

Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Nr. 2 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2015 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af hvad der er sket på klubmøder samt foredrag. Artikelserien om Legi onærudgaven 1919 fortsættes. 2

Læs mere

René Kejlskov Jørgensen

René Kejlskov Jørgensen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) K K K Aage (Nicolai) Kabell Signatur: 1920-1981 Professor i nordisk sprog og litteratur Vitus Bering

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 4. OG 5. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

August (Nicolai) Petersen

August (Nicolai) Petersen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) P P P Jørgen Peetz Signatur: 1937- - Programmør Har skrevet en del artikler til Dansk Posthistorisk Leksikon.

Læs mere

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen

Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen Vejen til Guld! Af Henrik Mouritsen I løbet af de sidste fire år har jeg udviklet mig fra utilfreds udstiller til fæl dommer. I denne proces mener jeg at have høstet en del erfaringer, som jeg tror andre

Læs mere

Storauktion. Amagerbyt 2015

Storauktion. Amagerbyt 2015 Storauktion Amagerbyt 2015 Søndag den 1. marts 2015 på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Åbningstid: kl. 10.00-16.00. Mødepræmier: kl. 11.00-12.00-13.00 Eftersyn: kl. 12.00-13.30 Auktion:

Læs mere

Reglement for bedømmelse af helsager

Reglement for bedømmelse af helsager Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.

Læs mere

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB

VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB VELKOMMEN I GRENAA og OMEGNS FRIMÆRKEKLUB MEDLEM ELLER EJ? Kan man ikke lige så godt sidde derhjemme og samle på frimærker? Bliver det mere spændende og sjovt, når man er medlem af en frimærkeklub? Svaret

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, annoncører og deres familie, et rigtigt DECEMBER 2007 GODT NYTÅR 2008 Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE LÆRERVEJLEDNING TIL VERDEN PÅ MÆRKERNE FOR 2. OG 3. KLASSE Der er flere elementer i Verden på Mærkerne. Tilsammen udgør de et varieret undervisningsforløb af mindst en uges varighed. Formålet med Verden

Læs mere

Højskoleprogram 2012-2013

Højskoleprogram 2012-2013 Højskoleprogram 2012-2013 Kom til Mørke og se lyset! Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole Djurslands Filatelistiske Højskole blev stiftet i 1987. Højskolen er en hel unik

Læs mere

Bestyrelsen IN-PO FRIMÆRKER & MØNTARTIKLER MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974. Storauktion tirsdag den 3 april 2007

Bestyrelsen IN-PO FRIMÆRKER & MØNTARTIKLER MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974. Storauktion tirsdag den 3 april 2007 2 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 Storauktion tirsdag den 3 april 2007 MARTS kl. 19.30 2007 Bestyrelsen Formand: Jørn Jønsson, Pilegårdsvej 99, 8361 Hasselager tlf: 8628 1232 Næstformand:

Læs mere

Nr. 3 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2014

Nr. 3 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2014 Nr. 3 - ESBJERG FILATELISTKLUB - 2014 Postkort fra DVD én med Esbjerg Postkort I dette nummer omtale af Repræsentantskabsmødet, første mødeaften i den nye sæson. Heudover et foredrag af DFF s formand Søren

Læs mere

Cape of Good Hope 1652 1853

Cape of Good Hope 1652 1853 Cape of Good Hope 1652 1853 1652: Den 6. april gik Jan van Riebeek i land på det sted, hvor Cape Town senere opstod 1853: Den 1. september udkom de første frimærker Lidt om mig Johnny Barth (66 år) Cand.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI

BYTTE- OG BØRSDAGEN. ** = postfrisk * = ubrugt O = stemplet = klip B = kort og breve. Realisation PNI BYTTE- OG BØRSDAGEN Anvisningssalg af frimærker og tilbehør, uden salær, i Borgerforeningens hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg, søndag den 22. marts 2015, kl. 14.30, eftersyn fra ca. kl. 11.00. ** = postfrisk

Læs mere

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14 aalborg møntsamler forening LISTE NR. 321 336 Februar 2012 Maj 2010 MEDLEMSMØDE tirsdag den 7. februar 2012 i Vejgårdhallens restaurant. Materiale til formidlingssalg er fremlagt til eftersyn fra kl. 19.

Læs mere

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur

Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Reglement for bedømmelse af filatelistisk litteratur Specialreglement for evalueringen af filatelistiske litteratureksponater ved F.I.P.- udstillinger. 1: Eksponater i konkurrenceklassen I overensstemmelse

Læs mere

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014

Stamps. Færøerne. Nr. 21 September 2014 Stamps Færøerne Nr. 21 September 2014 ISSN 1603-0036 0036 Postkort fra Kina? Færøsk miniark vinder pris Julen 2014 Postkort fra Kina Kunne du tænke dig at modtage postkort fra fjerntliggende lande verden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Odder Frimærkehandel

Odder Frimærkehandel Odder Frimærkehandel Odde Jørn Jensen Odder KØB OG OG SALG AF AF FRIMÆRKER SALGSKATALOG NUMMER NUMMER 87 93 101 95 - - JANUAR - - MAJ 2014 2015 2013 2014 SE NR. 18970406 Afa 67m Afa 81w Afa 1Ia Postfrisk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Frank Banke (Jørgensen)

Frank Banke (Jørgensen) Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) B B B Frank Banke (Jørgensen) Signatur: 1961 Frimærkehandler DAKA katalogerne: Klassisk Danmark 1999,

Læs mere

til gengæld for en forpligtelse til at udføre en automatisk månedlig ordre

til gengæld for en forpligtelse til at udføre en automatisk månedlig ordre GLOBALE itworks VILKÅR : kundeloyalitet Opdateret i April 2013 1. Loyal Kundens ordre vil blive underskrevet af dig som kunde først, og det virker! Global 5325 State Road 64 E Bradenton, FL 34208 USA (herefter

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag. MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 E-mail: maarfrim@gmail.com MÅRSLET FRIMÆRKE- OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 e-mail: maarfrim@gmail.com AUGUST 2015 Adresser, mail adr. tlf.

Læs mere

Odder Frimærkehandel

Odder Frimærkehandel Odder Frimærkehandel Odde Jørn Jensen Odder KØB OG SALG AF FRIMÆRKER SALGSKATALOG NUMMER 87 93 95 - JANUAR - MAJ 2014 2013 2014 SE NR. 18970406 Afa 67m Afa 1Ia Postfrisk Plet Attest i K Møller Lille gummifold

Læs mere

Odder Frimærkehandel

Odder Frimærkehandel Odder Frimærkehandel Odde Jørn Jensen Odder KØB OG OG SALG AF AF FRIMÆRKER SALGSKATALOG NUMMER NUMMER 102 87 93-95 - SEPTEMBER - JANUAR - MAJ 2014 2013 2014 2015 SE NR. 18970406 Afa 67m Afa 81w Afa 1Ia

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Generalforsamling 14. april 2015 Leif Ørndorf : Gæstgiveriets historie

Generalforsamling 14. april 2015 Leif Ørndorf : Gæstgiveriets historie Generalforsamling 14. april 2015 Leif Ørndorf : Gæstgiveriets historie 60. årgang marts 2015 nr. 1 Odense Frimærke Klub (OFK) Stiftet den 26. marts 1991 ved sammenlægning af Odense Filatelistklub stiftet

Læs mere

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974

MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 www.maarfrim.dk E-mail: maarfrim@gmail.com AUGUST 2012 Postkort fra 1907. Fra Jørgen Andersens samling Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale Lokalcenter,

Læs mere

Århus Julemærkesamler Forening. Caritas

Århus Julemærkesamler Forening. Caritas Århus Julemærkesamler Forening Caritas Nr. 11 / Februar 2007 Formand: Århus Julemærkesamler Forening Caritas Stiftet 16.7.1981 Bestyrelse / Telefon / Adresseliste / Bankkonto Peter Nissen Holmetoften 37

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på www.ptt-museum.dk.

Et besøg på Post & Tele Museum ligger i naturlig forlængelse af ethvert arbejde med frimærker. Læs mere om vores tilbud på www.ptt-museum.dk. Frimærkets historie Indholdsfortegnelse Til lærere... s. 1 Indledning... s. 2 Forhistorien... s. 2 Hvad betyder frimærke... s. 3 Danmarks første... s. 3 Sådan fremstilles frimærker.. s. 4 Stålstik.....

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Helsagssamleren. En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht. Artiklerne 1-13

Helsagssamleren. En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht. Artiklerne 1-13 Helsagssamleren En artikelserie i DFT af Erik Hvidberg Hansen og Lars Engelbrecht Artiklerne 1-13 Indhold: Artikel 1: Helsager: Hvad er det, og hvad er det ikke? Artikel 2: De forskellige former for helsager

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

" i bevægelse" (... in Bewegung")

 i bevægelse (... in Bewegung) Opråb Deltagelse i intern ation al filteud stilling " i bevægelse" (... in Bewegung") D e a d l i n e f o r i n d s e n d e l s e : 0 9. 1 1. 2 0 1 2 D e a d l i n e f o r u d s t i l l i n g : 1 7. 0

Læs mere

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 med svenske relationer På Djurslands Filatelistiske Højskole kom jeg med en appel til kursisterne om at udstille på DJURS 2013. For mit eget vedkomne ville jeg starte

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

H A N D E L S B E T I N G E L S E R

H A N D E L S B E T I N G E L S E R H A N D E L S B E T I N G E L S E R Forsendelse: Mini & Mokka ApS afsender varen 1-2 hverdage efter bestilling. I travle perioder kan leveringstiden være op til en uge. Bestil børnetøjet hos Mini&Mokka

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges.

2 Arrangøren har ret til at begrænse antallet af deltagere. En sådan begrænsning skal dog meddeles, når arrangøren udpeges. FORMÅLET MED MESTERSKABET Formålet med et nationalt eller internationalt mesterskab i langtidspiberygning er at lade enkeltpersoner og/eller hold konkurrere om at ryge længst muligt på en pibe uden at

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

TJENESTE SF - PORTO. 421 422 ex.423 424 425

TJENESTE SF - PORTO. 421 422 ex.423 424 425 409 410 411 412 409 b 6/8 øre type 1 på brevstk. med Dr. Alexandrine... 262a,+ 250 410 o 10 øre Rundetårn med variant: "Bombe"... 273x 150 411 ** 30+5 øre Ungarnshjælpen med forskudt overtryk... 369 150

Læs mere

AKTIVITETSKALENDER 2010

AKTIVITETSKALENDER 2010 AKTIVITETSKALENDER 2010 www.tangesoeveteranklub.dk PROGRAM FOR TANGE SØ VETERANKLUB 2010 Tirsdag 16. marts Sammen med DVMC besøg hos Bojesen Bilsyn, Bredhøjvej 3, 8600 Silkeborg. 19.00 21.30. Der vil blive

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling i GVF Grundejerforeningen Vejlby Fed tirsdag

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Storauktion nu i farver på www.maarfrim.dk

Storauktion nu i farver på www.maarfrim.dk MÅRSLET FRIMÆRKE OG MØNTKLUB STIFTET DEN 20. MAJ 1974 E-mail: maarfrim@gmail.com MARTS 2012 Storauktion nu i farver på Mårslet Frimærke- og Møntklubs mødelokale Lokalcenter, Kildevang, Langballevej 3,

Læs mere

Finn Juhls "Høvdingestol": Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Finn Juhls Høvdingestol: Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. 8 Finn Juhls "Høvdingestol": Solgt 27. september 2012 hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. investering møbler Danske designmøbler Priserne på danske designermøbler er steget eksplosivt det seneste år, og

Læs mere

ipad let øvede, modul 9

ipad let øvede, modul 9 31102014AS ipad for let øvede modul 9 Underholdning på ipad Der er mange muligheder for underholdning på ipad'en: I dette modul gennemgås, hvordan man kan se TV, høre eller se podcasts (video- og lydudsendelser)

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

TAKKEN. Medlemsblad for Randers Filatelistklub NR.1 * 2015

TAKKEN. Medlemsblad for Randers Filatelistklub NR.1 * 2015 TAKKEN Medlemsblad for Randers Filatelistklub NR.1 * 2015 Klubbens bestyrelse Formand: Erik Sørensen Lathyrusvej 3 Stevnstrup 8870 Langå Tlf. 86467230 Næstformand Jannic Rasmussen Kasserer: Jette Bach

Læs mere

Anime Kita Foreningsrådsmøde 22 November 2007

Anime Kita Foreningsrådsmøde 22 November 2007 Referat Anime Kita Foreningsrådsmøde 22 November 2007 Referent: Louise Johansen 8th February 2008 1 1 Deltagere Louise Johansen Casper Jensen Mike Hallund Claes Borg Silas Agerskov 2 Fremtidige træf Hvad

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere