Strategi for Lokale og Anlægsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2015-2017"

Transkript

1 10. december 2014 Strategi for Lokale og Anlægsfonden Lokale og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer inden for idræt, friluftsliv og kultur med henblik på både nutidens og fremtidens behov.

2 Fondens idégrundlag Fonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer inden for idræt, friluftsliv og kultur med henblik på både nutidens og fremtidens behov. Fondens formål Fondens formål er at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og friluftsområdet. Det sker ved at skabe faciliteter i en arkitektonisk og funktionel kvalitet, der inspirerer andre til at realisere kvalitetsbyggeri inden for området. På det grundlag støtter Fonden projekter, der bygger på en række grundværdier. Det tilstræbes, at projekterne bygger på arkitektur af høj standard og er nyskabende i funktion, organisering og aktiviteter. hviler på lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne skaber rammer for aktiviteter, der tager udgangspunkt i frivilligt arbejde har flere brugergrupper, der på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne samlet set sikrer mangfoldighed i brugernes muligheder for at vælge udfoldelsesform og faciliteter i videst muligt omfang står til rådighed for fællesskabet Fonden støtter, kvalificerer og udvikler konkrete projekter gennem kontante tilskud, lån og rådgivning. Derudover skal Fonden udvikle og formidle viden om byggeri og brug af de faciliteter, der falder inden for Fondens formål. Endelig skal Fonden drive udviklingsarbejde inden for Fondens formål. Det gælder både udvikling og udformning af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende fysiske rammer. Fondens støtteområder Støtte kan gives til idrætsfaciliteter, klublokaler og væresteder, kulturhuse, faciliteter til spejder- og friluftsliv, biografer, museer og udstillingssteder samt musik- og dansefaciliteter samt opvisningsanlæg til internationale idrætsbegivenheder. Støtte ydes til såvel indendørs som udendørs faciliteter og dækker både nyopførelser, udbygning og nyindretning af eksisterende anlæg. Det geografiske støtteområde er Danmark, Grønland, Færøerne samt Sydslesvig, når projekter vedrører danske foreninger. Støtten kan gives til alle former for foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner, der ønsker at bygge og drive støttede faciliteter uden privatøkonomiske interesser. 2

3 Fondens krav Fondens støtte baserer sig alene på kravet om kvalitet i indhold, udformning og teknik, og hvor. følgende krav skal tilgodeses: Indhold: Faciliteterne skal kunne bruges af flere brugergrupper for at skabe bedst mulig udnyttelse. De skal stå til rådighed for fællesskabet ved i videst muligt omfang at give adgang for alle, som ønsker at bruge faciliteterne. Projektet skal være lokalt forankret i planlægning, finansiering og aktivitet. Det kræver, at lokale kræfter er involveret i udformning af projektet, og at en stor del af aktiviteterne i de planlagte faciliteter har lokalt islæt. Fonden kræver frivillighed hos udøvere og forventer, at en del af planlægningen og driften af faciliteterne og aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Ansøgeres organisationsform skal bygge på demokratiske principper og sikre størst mulig brugerindflydelse på både udformningen af byggeriet og de efterfølgende aktiviteter i faciliteten. Faciliteten skal have et relevant forum, hvor brugerne kan inddrages i væsentlige drifts- og udviklingsforhold. Udformning: Projekterne skal i videst muligt omfang være nyskabende i funktion og repræsentere arkitektur af høj standard. Faciliteterne skal basere sig på høj teknisk standard og bæredygtige løsninger tilpasset den konkrete sammenhæng og skala. Det enkelte anlæg skal være udformet, så det kan bruges til flere funktioner. Der skal tages hensyn til handicappede ved indretningen. Teknisk kvalitet: Fonden vil med sine krav til teknisk kvalitet og bæredygtighed sikre, at støttede faciliteter bevarer deres brugsværdi længst muligt med mindst mulige vedligeholdelsesomkostninger og miljøbelastning. Udover bygningsreglementets bestemmelser stiller Fonden yderligere tekniske krav ud fra et vurderingssystem, som skal sikre, at projekterne har en høj standard på bæredygtighedsområdet. De byggetekniske løsninger og valget af materialer bør som et minimum sikre, at byggeriet kan fungere uden større renoveringer i mindst 10 år. For mobile og midlertidige anlæg kan kravet dog nedsættes til fem år. Valg af byggeformer og -materialer skal ske ud fra en helhedsbetragtning, hvor økonomiske, miljømæssige og tekniske hensyn indgår som et totaløkonomisk hele. Fonden kræver, at alle ansøgere udarbejder behovsanalyser, detaljerede anlægs- og driftsbudgetter, som også indeholder nødvendig startdriftskapital. Ansøgerne skal eje eller have brugsret i mindst 10 år til de faciliteter, der søges om støtte til. For mobile og midlertidige anlæg kan kravet dog nedsættes til fem år. Fonden stiller krav om evaluering af både indhold, udformning og teknisk kvalitet i alle større projekter. 3

4 Fondens prioriteringer Blandt de støtteberettigede projekter prioriterer Fonden faciliteter til idræts- samt børne- og ungdomsformål højt og har derudover følgende generelle prioriteringer: Faciliteter, som indeholder fornyelse i funktioner og aktivitetsformer. Faciliteter, hvor bæredygtige tiltag integreres kreativt i de arkitektoniske løsninger. Faciliteter, hvor flerfunktionalitet også tilgodeser handicappede, ældre og selvorganise rede brugere. Faciliteter, der dækker et generelt behov for store brugergrupper og faciliteter, som har en stor effekt på særlige grupper. Faciliteter i eksisterende bygninger, der i kraft af beliggenhed, historie og konstruktion har særlige kvaliteter til idræts-, kultur- og fritidsformål herunder tidligere erhvervsbygninger, skoler og kirker.. Større boligområder, der er underforsynede med tilbud inden for idræt, friluftsliv og kultur. Opgraderingen af eksisterende og planlagte opvisningsanlæg samt mobile faciliteter til afholdelse af internationale elite- og breddeidrætsbegivenheder. Fonden ønsker derudover at skabe mangfoldighed i brugernes muligheder for at udfolde sig og prioriterer derfor, at det samlede antal støttede projekter sikrer så mange forskellige former for aktiviteter som muligt. Der tilstræbes en geografisk spredning i projekterne under hensyntagen til den økonomiske bæredygtighed i det enkelte projekt. Fonden prioriterer inden for kulturområdet anlæg, der i særlig grad appellerer til brugernes egen-aktivitet og støtter derfor primært kulturhuse med øvelokaler, værksteder o.l. For opvisningsanlæg til internationale elite- og breddeidrætsbegivenheder prioriterer Fonden projekter, som muliggør daglig brug af faciliteterne, herunder også børne- og ungdomsaktivitet. Fonden lægger vægt på, at faciliteterne i videst mulig omfang udvikles med inddragelse af det frivillige foreningsliv. Støtten til opvisnings-anlæg skal koordineres med Sport Event Denmarks prioriteringer, og vil i strategiperioden som gennemsnit ikke overstige10 mio. om året. Fondens indsatsområder Ud over de generelle prioriteringer vil Fonden have særligt fokus på: Bedre facilitetsdækning i storbyer og nye byområder med høj befolkningsvækst Rammer for aktivt udeliv i bearbejdede landskaber Udnyttelse af tekniske anlæg til rekreativt brug Udendørs anlæg og andre faciliteter, som i særlig grad appellerer til piger Gennemførelse af planløsninger og faciliteter til idræt og bevægelse i udsatte boligområder 4

5 Fondens støtteformer og arbejdsmetoder For at opfylde strategien om at støtte, kvalificere og udvikle byggerier af inden for idræt, friluftsliv og kultur er det daglige arbejde i Fonden organiseret i tre hovedområder: Fonden rådgiver, behandler, kvalificerer og vurderer konkrete, indkomne forslag ved brug af både intern og ekstern ekspertise. Fonden driver udviklingsarbejde. Det sker ved opsøgende arbejde, hvor Fonden gennem undersøgelser, dialog med fremtidige brugere, internationalt samarbejde, konkurrencer og almen inspiration skaber nye muligheder inden for idræt, friluftsliv og kultur. Fonden skal sikre fokus på fremtidige behov for faciliteter. Det gælder både udvikling af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende. Fonden udvikler og formidler viden om byggeri og brug af de faciliteter, der falder inden for Fondens formål gennem rådgivning, foredrag, artikler, bøger, internettet og konferencer. Fonden støtter indkomne ansøgninger og udviklingsprojekter med etableringstilskud, lån samt intern og ekstern rådgivning/vurdering. Støtte i form af lån og tilskud forudsætter, at ansøgere efterkommer de retningslinjer, som er lagt til grund for Fondens støtte til det enkelte projekt (arkitektur, funktion, byggeteknisk kvalitet, miljøbelastning, anlægsøkonomi samt drifts- og vedligeholdelsesøkonomi). Alle tilsagn er tidsbegrænsede, men kan søges forlængede. Fonden samarbejder med andre fonde for at realisere projekter, gennemføre kampagner, sikre videndeling om arbejdsrutiner, inspirationskilder, lovgivning, nøglepersoner m.m. inden for Fondens støtteområde. Etableringstilskud Fonden yder etableringstilskud - for mindre tilskuds vedkommende fra Lokale og Anlægsfondens pulje til mindre projekter. Fonden giver størst etableringstilskud til projekter, som i særlig grad står for nytænkning inden for idræts-, friluftslivs- og kulturområdet. Støtten skal være i en størrelsesorden, der sikrer realiseringen af fornyende og kvalitative faciliteter, som kun kan realiseres i kraft af Fon- dens støtte. Etableringstilskud kan højst udgøre 50 % af de samlede anlægsudgifter. Fondens tilskud er maksimeret til det beløb, der er rejst ved lokale initiativer, og Fonden forventer kommunal opbakning til det ansøgte projekt. Fonden støtter normalt kun projekter, der har samlede anlægsudgifter på mindst 1,2 mio. kr. Mindre projekter vil eventuelt kunne søge støtte fra Lokale og Anlægsfondens pulje til mindre projekter Fonden kan give forhåndsvurdering og forhåndsgodkendelse af projekter. 5

6 Lån Fonden yder lån til projekter ud fra både kulturpolitiske og økonomiske forudsætninger. Lån ydes lige som etableringstilskud kun, hvis projektet opfylder Fondens krav til kvalitet i ind- hold, udformning og teknik. Bevilgede lån skal sikre kvalitetsprojekter, der kun kan realiseres i kraft af Fondens støtte. Fondens lån ydes kun til økonomisk bæredygtige projekter, som kan sikre betaling af renter og afdrag. Derfor sikrer Fonden sin långivning gennem kritisk vurdering af anlægs- og driftsbudgetter, pant og anden sikring af faciliteten samt opbakning til det ansøgte projekt fra kommune og lokal- og brugergrupper Fonden kan både bevilge lån som eneste form for økonomisk støtte og i tilknytning til etableringstilskud. Fonden yder normalt lån på markedsvilkår. Fonden ønsker ikke at konkurrere med kommercielle finansieringsinstitutter og yder derfor som udgangspunkt kun lån i de tilfælde, hvor en bank eller kreditforening kræver en sikkerhedsstillelse, som kan forhindre projektets gennemførelse. Lån fra Fonden skal anvendes til at iværksætte nye projekter og ikke til omlægning og indfrielse af eksisterende lån. Rådgivning og vejledning Fonden har oparbejdet en viden både internt og hos eksterne samarbejdspartnere, som kan tilbydes alle også i forbindelse med projekter, der ikke umiddelbart opfylder kravene for at kunne modtage etableringstilskud eller lån i Fonden. Rådgivning og vejledning kan gives til alle former for foreninger, organisationer, institutioner, styrelser, fonde og kommuner, dels i form af generel inspiration, dels gennem specifik rådgivning og vejledning i forhold til konkrete projekter. Fonden kan tillige tilbyde gratis kvalitetsvurdering af projekter med brug af eksterne rådgivere. Lokale og Anlægsfondens pulje til mindre projekter Fonden støtter med en særlig pulje projekter for klublokaler og væresteder. Formålet med Puljen er at øge antallet og størrelsen af faciliteter til klublokaler og væresteder inden for idræts-, kultur- og fritidslivet. Puljen støtter mindre projekter til nybyggeri, udbygning, ombygning og køb. Det kan være klublokaler til idræt eller andre rammer for samvær, der knytter sig til aktiviteter. Eller et værested, som er ramme for flere aktiviteter, for eksempel børne- og ungdomsformål, tea- ter, musik, film, dans, friluftsliv m.m. Tilskud fra Puljen gives på grundlag af de indholdsmæssige kvaliteter i et projekt, mens udformning og teknisk kvalitet ikke vurderes. Ansøgere skal eje eller have brugsret i mindst 10 år til de faciliteter, der søges om støtte til. Puljeansøgninger, hvor flere grupper kan bruge samme klublokale eller værested, prioriteres. Puljen støtter kun projekter med samlede projektudgifter mellem kr og 1,2 mio. kr. Støtten er 1/3 af de samlede projektudgifter, dog max kr.. 6

7 Udvikling Målet med Fondens udviklingsarbejde er at give nye løsninger på faciliteter til befolkningens aktiviteter inden for idræt, friluftsliv og kultur. Det gælder både udvikling og udformning af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende fysiske rammer. Fondens udviklingsarbejde spænder fra udviklingen af helt nye idéer til kvalificering af traditionelle projekter, hvor konkrete, arkitektoniske løsninger på samspillet mellem rum og funktion skal vurderes og nytænkes. Dette gøres bl.a. gennem idé- og arkitektkonkurrencer og forskellige former for workshops, der inddrager interessenter og andre ressourcepersoner. Fonden skal - efter dialog med brugerne - skabe inspiration for foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner. Det er et mål at iværksatte udviklingsprojekter, der efterfølgende inspirerer lokale interessenter til selv at etablere de nye former for faciliteter uden støtte fra Fonden. Udviklingsarbejdet skal have særligt fokus på nye former for bevægelseshuse, omformning af eksisterende idrætshaller, anlæg der kan samle organiserede og selvorganiserede aktiviteter, udfoldelsesmuligheder for nye aktiviteter samt byrumsfaciliteter for leg og idræt. Vidensindsamling og forskning Arbejdsgrundlaget for Fondens sagsbehandling generelt og udviklingsarbejde specifikt er analyser af befolkningens fritids- og kulturvaner, internationalt samarbejde samt evaluering af realiserede projekter. Fonden tager desuden initiativ til forskning inden for Fondens støtteområde med særlig henblik på: Idrætsfaciliteternes betydning for befolkningen Forskellige målgruppers særlige behov og aktivitetsmønstre Idrætten og kulturen som drivkraft i byudvikling Kulturpolitik og fysisk planlægning Kortlægning og udnyttelse af idrætsfaciliteter og kulturhuse Idræt, friluftsliv, kultur og arkitektur Nye aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for befolkningen Fremtidige behov for idræts-, friluftslivs- og kulturfaciliteter Fonden søger hermed at støtte undersøgelser og evalueringer, der bidrager med ny viden inden for Fondens virkefelt. Undersøgelserne kan have form af mindre eller større projekter, som f.eks. ph.d.-projekter, men et fælles kriterium er, at undersøgelserne skal have relevans for Fondens og interessenternes arbejds- og beslutningsgrundlag. Lokale og Anlægsfonden tager 7

8 særlige initiativer til og støtter undersøgelser og forskning, som tilvejebringer viden på Fondens aktuelle indsatsområder. For at opnå støtte skal projekterne relatere sig til centrale problemstillinger/emner, som Fonden fastlægger i strategiplanerne i overensstemmelse med de mere konkrete bygge- og anlægsmæssige tiltag. Fonden støtter også undersøgelser og projekter, der bidrager til viden om idræt og kultur som selvudfoldelse og leg. For større undersøgelser og ph.d.-stipendier gælder det, at de skal indgå i en forskningsmæssig sammenhæng det pågældende sted, og at ansøgningen skal komme fra ledelsesniveau. Fonden støtter kun projekter, der er medfinansieret fra ansøger, eller hvor der foreligger medfinansiering fra ekstern(e) part(er) på mindst 50 %. Fonden kan fortsat fuldfinansiere mindre projekter og selv tage initiativ hertil. Muligheden for at støtte forskningsprojekter øges såfremt, at der arbejdes på tværs af vidensinstitutioner. Institutionelt skal projekter bidrage til udviklingen af stærkere forsknings- og undervisningsmiljøer og gerne nye uddannelser. Fondens støtte til større projekter er desuden afhængig af, om de tværgående i valg af metoder. Kommunikation Fonden prioriterer kommunikations- og pressearbejde som et middel til at udbrede kvalitetsbyggeri inden for idræts-, friluftslivs- og kultursektoren i Danmark. Fondens arbejde skal være kendt for at sikre, at Fondens viden og erfaringer bliver modtaget og brugt. potentielle ansøgere og samarbejdspartnere ved, hvor de skal henvende sig. Fonden har gennemslagskraft i enkeltsager gennem sit generelle omdømme. beslutningstagere og opinionsdannere kan vurdere værdien af Fondens eksistens. Fonden vil gøre brug af foredrag, nyhedsbreve, bøger og pjecer, konferencer og seminarer, generelle pressemeddelelser og specifikke initiativer overfor enkeltmedier, facilitetsdatabaser og idékonkurrencer m.m. Fonden vil derudover fortsætte de seneste års satsning på internettet som et velegnet medie for Fondens kommunikationsarbejde. 8

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

LOKALE OG ANLÆGSFONDEN LOKALE OG ANLÆGSFONDEN Idræts-, kultur- og fritidsbyggeri LOKALE OG ANLÆGSFONDEN - Udvikler og giver støtte til idræts-, kultur- og fritidsbyggeri - Indsamler og formidler viden - Rådgiver ifm. udviklings-,

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Lokale og Anlægsfonden

Lokale og Anlægsfonden Udfordringer Tagensbo skole og drømme, København i Nørre Snede Lokale og Anlægsfonden Fond under Kulturministeriet, virker nationalt Udvikler og giver støtte til idræts-, kultur- og fritidsbyggeri Indsamler

Læs mere

Fremtidens spejderbyggeri

Fremtidens spejderbyggeri Fremtidens spejderbyggeri Indhold Om Lokale- og Anlægsfonden Spejderliv og friluftsliv To eksempelprojekter Spejderhytte Spejder lejr Spørgsmål Lokale- og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Programmet Lidt om Lokale og Anlægsfonden Steder på ruten Støttepunkter (eksempler) Overnatning Strategisk overblik Naturrumsprojekter

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

Lokale og Anlægsfonden

Lokale og Anlægsfonden Lokale og Anlægsfonden Udvikler fremtidens mødesteder for fritidslivet Inspirerer, udfordrer, rådgiver og støtter Formidler og skaber viden Stor vægt på Udvikling og lille vægt på Fond Problembaseret udvikling

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan?

Kommunale facilitetspolitikker. Hvad, hvorfor, hvordan? Kommunale facilitetspolitikker Hvad, hvorfor, hvordan? DISPOSITION Hvorfor politik, strategi plan for idrætsfaciliteter? Hvad er en facilitetspolitikog strategi? Hvordan kommer vi i gang? Hvad betyder

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv (CPK) har en bred faglig profil, Vi samarbejder med erhvervslivet, borgerne og diverse organisationer

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten)

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Notat Til Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Den Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere