Strategi for Lokale og Anlægsfonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2015-2017"

Transkript

1 10. december 2014 Strategi for Lokale og Anlægsfonden Lokale og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer inden for idræt, friluftsliv og kultur med henblik på både nutidens og fremtidens behov.

2 Fondens idégrundlag Fonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer inden for idræt, friluftsliv og kultur med henblik på både nutidens og fremtidens behov. Fondens formål Fondens formål er at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og friluftsområdet. Det sker ved at skabe faciliteter i en arkitektonisk og funktionel kvalitet, der inspirerer andre til at realisere kvalitetsbyggeri inden for området. På det grundlag støtter Fonden projekter, der bygger på en række grundværdier. Det tilstræbes, at projekterne bygger på arkitektur af høj standard og er nyskabende i funktion, organisering og aktiviteter. hviler på lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne skaber rammer for aktiviteter, der tager udgangspunkt i frivilligt arbejde har flere brugergrupper, der på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne samlet set sikrer mangfoldighed i brugernes muligheder for at vælge udfoldelsesform og faciliteter i videst muligt omfang står til rådighed for fællesskabet Fonden støtter, kvalificerer og udvikler konkrete projekter gennem kontante tilskud, lån og rådgivning. Derudover skal Fonden udvikle og formidle viden om byggeri og brug af de faciliteter, der falder inden for Fondens formål. Endelig skal Fonden drive udviklingsarbejde inden for Fondens formål. Det gælder både udvikling og udformning af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende fysiske rammer. Fondens støtteområder Støtte kan gives til idrætsfaciliteter, klublokaler og væresteder, kulturhuse, faciliteter til spejder- og friluftsliv, biografer, museer og udstillingssteder samt musik- og dansefaciliteter samt opvisningsanlæg til internationale idrætsbegivenheder. Støtte ydes til såvel indendørs som udendørs faciliteter og dækker både nyopførelser, udbygning og nyindretning af eksisterende anlæg. Det geografiske støtteområde er Danmark, Grønland, Færøerne samt Sydslesvig, når projekter vedrører danske foreninger. Støtten kan gives til alle former for foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner, der ønsker at bygge og drive støttede faciliteter uden privatøkonomiske interesser. 2

3 Fondens krav Fondens støtte baserer sig alene på kravet om kvalitet i indhold, udformning og teknik, og hvor. følgende krav skal tilgodeses: Indhold: Faciliteterne skal kunne bruges af flere brugergrupper for at skabe bedst mulig udnyttelse. De skal stå til rådighed for fællesskabet ved i videst muligt omfang at give adgang for alle, som ønsker at bruge faciliteterne. Projektet skal være lokalt forankret i planlægning, finansiering og aktivitet. Det kræver, at lokale kræfter er involveret i udformning af projektet, og at en stor del af aktiviteterne i de planlagte faciliteter har lokalt islæt. Fonden kræver frivillighed hos udøvere og forventer, at en del af planlægningen og driften af faciliteterne og aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Ansøgeres organisationsform skal bygge på demokratiske principper og sikre størst mulig brugerindflydelse på både udformningen af byggeriet og de efterfølgende aktiviteter i faciliteten. Faciliteten skal have et relevant forum, hvor brugerne kan inddrages i væsentlige drifts- og udviklingsforhold. Udformning: Projekterne skal i videst muligt omfang være nyskabende i funktion og repræsentere arkitektur af høj standard. Faciliteterne skal basere sig på høj teknisk standard og bæredygtige løsninger tilpasset den konkrete sammenhæng og skala. Det enkelte anlæg skal være udformet, så det kan bruges til flere funktioner. Der skal tages hensyn til handicappede ved indretningen. Teknisk kvalitet: Fonden vil med sine krav til teknisk kvalitet og bæredygtighed sikre, at støttede faciliteter bevarer deres brugsværdi længst muligt med mindst mulige vedligeholdelsesomkostninger og miljøbelastning. Udover bygningsreglementets bestemmelser stiller Fonden yderligere tekniske krav ud fra et vurderingssystem, som skal sikre, at projekterne har en høj standard på bæredygtighedsområdet. De byggetekniske løsninger og valget af materialer bør som et minimum sikre, at byggeriet kan fungere uden større renoveringer i mindst 10 år. For mobile og midlertidige anlæg kan kravet dog nedsættes til fem år. Valg af byggeformer og -materialer skal ske ud fra en helhedsbetragtning, hvor økonomiske, miljømæssige og tekniske hensyn indgår som et totaløkonomisk hele. Fonden kræver, at alle ansøgere udarbejder behovsanalyser, detaljerede anlægs- og driftsbudgetter, som også indeholder nødvendig startdriftskapital. Ansøgerne skal eje eller have brugsret i mindst 10 år til de faciliteter, der søges om støtte til. For mobile og midlertidige anlæg kan kravet dog nedsættes til fem år. Fonden stiller krav om evaluering af både indhold, udformning og teknisk kvalitet i alle større projekter. 3

4 Fondens prioriteringer Blandt de støtteberettigede projekter prioriterer Fonden faciliteter til idræts- samt børne- og ungdomsformål højt og har derudover følgende generelle prioriteringer: Faciliteter, som indeholder fornyelse i funktioner og aktivitetsformer. Faciliteter, hvor bæredygtige tiltag integreres kreativt i de arkitektoniske løsninger. Faciliteter, hvor flerfunktionalitet også tilgodeser handicappede, ældre og selvorganise rede brugere. Faciliteter, der dækker et generelt behov for store brugergrupper og faciliteter, som har en stor effekt på særlige grupper. Faciliteter i eksisterende bygninger, der i kraft af beliggenhed, historie og konstruktion har særlige kvaliteter til idræts-, kultur- og fritidsformål herunder tidligere erhvervsbygninger, skoler og kirker.. Større boligområder, der er underforsynede med tilbud inden for idræt, friluftsliv og kultur. Opgraderingen af eksisterende og planlagte opvisningsanlæg samt mobile faciliteter til afholdelse af internationale elite- og breddeidrætsbegivenheder. Fonden ønsker derudover at skabe mangfoldighed i brugernes muligheder for at udfolde sig og prioriterer derfor, at det samlede antal støttede projekter sikrer så mange forskellige former for aktiviteter som muligt. Der tilstræbes en geografisk spredning i projekterne under hensyntagen til den økonomiske bæredygtighed i det enkelte projekt. Fonden prioriterer inden for kulturområdet anlæg, der i særlig grad appellerer til brugernes egen-aktivitet og støtter derfor primært kulturhuse med øvelokaler, værksteder o.l. For opvisningsanlæg til internationale elite- og breddeidrætsbegivenheder prioriterer Fonden projekter, som muliggør daglig brug af faciliteterne, herunder også børne- og ungdomsaktivitet. Fonden lægger vægt på, at faciliteterne i videst mulig omfang udvikles med inddragelse af det frivillige foreningsliv. Støtten til opvisnings-anlæg skal koordineres med Sport Event Denmarks prioriteringer, og vil i strategiperioden som gennemsnit ikke overstige10 mio. om året. Fondens indsatsområder Ud over de generelle prioriteringer vil Fonden have særligt fokus på: Bedre facilitetsdækning i storbyer og nye byområder med høj befolkningsvækst Rammer for aktivt udeliv i bearbejdede landskaber Udnyttelse af tekniske anlæg til rekreativt brug Udendørs anlæg og andre faciliteter, som i særlig grad appellerer til piger Gennemførelse af planløsninger og faciliteter til idræt og bevægelse i udsatte boligområder 4

5 Fondens støtteformer og arbejdsmetoder For at opfylde strategien om at støtte, kvalificere og udvikle byggerier af inden for idræt, friluftsliv og kultur er det daglige arbejde i Fonden organiseret i tre hovedområder: Fonden rådgiver, behandler, kvalificerer og vurderer konkrete, indkomne forslag ved brug af både intern og ekstern ekspertise. Fonden driver udviklingsarbejde. Det sker ved opsøgende arbejde, hvor Fonden gennem undersøgelser, dialog med fremtidige brugere, internationalt samarbejde, konkurrencer og almen inspiration skaber nye muligheder inden for idræt, friluftsliv og kultur. Fonden skal sikre fokus på fremtidige behov for faciliteter. Det gælder både udvikling af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende. Fonden udvikler og formidler viden om byggeri og brug af de faciliteter, der falder inden for Fondens formål gennem rådgivning, foredrag, artikler, bøger, internettet og konferencer. Fonden støtter indkomne ansøgninger og udviklingsprojekter med etableringstilskud, lån samt intern og ekstern rådgivning/vurdering. Støtte i form af lån og tilskud forudsætter, at ansøgere efterkommer de retningslinjer, som er lagt til grund for Fondens støtte til det enkelte projekt (arkitektur, funktion, byggeteknisk kvalitet, miljøbelastning, anlægsøkonomi samt drifts- og vedligeholdelsesøkonomi). Alle tilsagn er tidsbegrænsede, men kan søges forlængede. Fonden samarbejder med andre fonde for at realisere projekter, gennemføre kampagner, sikre videndeling om arbejdsrutiner, inspirationskilder, lovgivning, nøglepersoner m.m. inden for Fondens støtteområde. Etableringstilskud Fonden yder etableringstilskud - for mindre tilskuds vedkommende fra Lokale og Anlægsfondens pulje til mindre projekter. Fonden giver størst etableringstilskud til projekter, som i særlig grad står for nytænkning inden for idræts-, friluftslivs- og kulturområdet. Støtten skal være i en størrelsesorden, der sikrer realiseringen af fornyende og kvalitative faciliteter, som kun kan realiseres i kraft af Fon- dens støtte. Etableringstilskud kan højst udgøre 50 % af de samlede anlægsudgifter. Fondens tilskud er maksimeret til det beløb, der er rejst ved lokale initiativer, og Fonden forventer kommunal opbakning til det ansøgte projekt. Fonden støtter normalt kun projekter, der har samlede anlægsudgifter på mindst 1,2 mio. kr. Mindre projekter vil eventuelt kunne søge støtte fra Lokale og Anlægsfondens pulje til mindre projekter Fonden kan give forhåndsvurdering og forhåndsgodkendelse af projekter. 5

6 Lån Fonden yder lån til projekter ud fra både kulturpolitiske og økonomiske forudsætninger. Lån ydes lige som etableringstilskud kun, hvis projektet opfylder Fondens krav til kvalitet i ind- hold, udformning og teknik. Bevilgede lån skal sikre kvalitetsprojekter, der kun kan realiseres i kraft af Fondens støtte. Fondens lån ydes kun til økonomisk bæredygtige projekter, som kan sikre betaling af renter og afdrag. Derfor sikrer Fonden sin långivning gennem kritisk vurdering af anlægs- og driftsbudgetter, pant og anden sikring af faciliteten samt opbakning til det ansøgte projekt fra kommune og lokal- og brugergrupper Fonden kan både bevilge lån som eneste form for økonomisk støtte og i tilknytning til etableringstilskud. Fonden yder normalt lån på markedsvilkår. Fonden ønsker ikke at konkurrere med kommercielle finansieringsinstitutter og yder derfor som udgangspunkt kun lån i de tilfælde, hvor en bank eller kreditforening kræver en sikkerhedsstillelse, som kan forhindre projektets gennemførelse. Lån fra Fonden skal anvendes til at iværksætte nye projekter og ikke til omlægning og indfrielse af eksisterende lån. Rådgivning og vejledning Fonden har oparbejdet en viden både internt og hos eksterne samarbejdspartnere, som kan tilbydes alle også i forbindelse med projekter, der ikke umiddelbart opfylder kravene for at kunne modtage etableringstilskud eller lån i Fonden. Rådgivning og vejledning kan gives til alle former for foreninger, organisationer, institutioner, styrelser, fonde og kommuner, dels i form af generel inspiration, dels gennem specifik rådgivning og vejledning i forhold til konkrete projekter. Fonden kan tillige tilbyde gratis kvalitetsvurdering af projekter med brug af eksterne rådgivere. Lokale og Anlægsfondens pulje til mindre projekter Fonden støtter med en særlig pulje projekter for klublokaler og væresteder. Formålet med Puljen er at øge antallet og størrelsen af faciliteter til klublokaler og væresteder inden for idræts-, kultur- og fritidslivet. Puljen støtter mindre projekter til nybyggeri, udbygning, ombygning og køb. Det kan være klublokaler til idræt eller andre rammer for samvær, der knytter sig til aktiviteter. Eller et værested, som er ramme for flere aktiviteter, for eksempel børne- og ungdomsformål, tea- ter, musik, film, dans, friluftsliv m.m. Tilskud fra Puljen gives på grundlag af de indholdsmæssige kvaliteter i et projekt, mens udformning og teknisk kvalitet ikke vurderes. Ansøgere skal eje eller have brugsret i mindst 10 år til de faciliteter, der søges om støtte til. Puljeansøgninger, hvor flere grupper kan bruge samme klublokale eller værested, prioriteres. Puljen støtter kun projekter med samlede projektudgifter mellem kr og 1,2 mio. kr. Støtten er 1/3 af de samlede projektudgifter, dog max kr.. 6

7 Udvikling Målet med Fondens udviklingsarbejde er at give nye løsninger på faciliteter til befolkningens aktiviteter inden for idræt, friluftsliv og kultur. Det gælder både udvikling og udformning af nye facilitetstyper og ændring af eksisterende fysiske rammer. Fondens udviklingsarbejde spænder fra udviklingen af helt nye idéer til kvalificering af traditionelle projekter, hvor konkrete, arkitektoniske løsninger på samspillet mellem rum og funktion skal vurderes og nytænkes. Dette gøres bl.a. gennem idé- og arkitektkonkurrencer og forskellige former for workshops, der inddrager interessenter og andre ressourcepersoner. Fonden skal - efter dialog med brugerne - skabe inspiration for foreninger, organisationer, institutioner, fonde og kommuner. Det er et mål at iværksatte udviklingsprojekter, der efterfølgende inspirerer lokale interessenter til selv at etablere de nye former for faciliteter uden støtte fra Fonden. Udviklingsarbejdet skal have særligt fokus på nye former for bevægelseshuse, omformning af eksisterende idrætshaller, anlæg der kan samle organiserede og selvorganiserede aktiviteter, udfoldelsesmuligheder for nye aktiviteter samt byrumsfaciliteter for leg og idræt. Vidensindsamling og forskning Arbejdsgrundlaget for Fondens sagsbehandling generelt og udviklingsarbejde specifikt er analyser af befolkningens fritids- og kulturvaner, internationalt samarbejde samt evaluering af realiserede projekter. Fonden tager desuden initiativ til forskning inden for Fondens støtteområde med særlig henblik på: Idrætsfaciliteternes betydning for befolkningen Forskellige målgruppers særlige behov og aktivitetsmønstre Idrætten og kulturen som drivkraft i byudvikling Kulturpolitik og fysisk planlægning Kortlægning og udnyttelse af idrætsfaciliteter og kulturhuse Idræt, friluftsliv, kultur og arkitektur Nye aktivitets- og udfoldelsesmuligheder for befolkningen Fremtidige behov for idræts-, friluftslivs- og kulturfaciliteter Fonden søger hermed at støtte undersøgelser og evalueringer, der bidrager med ny viden inden for Fondens virkefelt. Undersøgelserne kan have form af mindre eller større projekter, som f.eks. ph.d.-projekter, men et fælles kriterium er, at undersøgelserne skal have relevans for Fondens og interessenternes arbejds- og beslutningsgrundlag. Lokale og Anlægsfonden tager 7

8 særlige initiativer til og støtter undersøgelser og forskning, som tilvejebringer viden på Fondens aktuelle indsatsområder. For at opnå støtte skal projekterne relatere sig til centrale problemstillinger/emner, som Fonden fastlægger i strategiplanerne i overensstemmelse med de mere konkrete bygge- og anlægsmæssige tiltag. Fonden støtter også undersøgelser og projekter, der bidrager til viden om idræt og kultur som selvudfoldelse og leg. For større undersøgelser og ph.d.-stipendier gælder det, at de skal indgå i en forskningsmæssig sammenhæng det pågældende sted, og at ansøgningen skal komme fra ledelsesniveau. Fonden støtter kun projekter, der er medfinansieret fra ansøger, eller hvor der foreligger medfinansiering fra ekstern(e) part(er) på mindst 50 %. Fonden kan fortsat fuldfinansiere mindre projekter og selv tage initiativ hertil. Muligheden for at støtte forskningsprojekter øges såfremt, at der arbejdes på tværs af vidensinstitutioner. Institutionelt skal projekter bidrage til udviklingen af stærkere forsknings- og undervisningsmiljøer og gerne nye uddannelser. Fondens støtte til større projekter er desuden afhængig af, om de tværgående i valg af metoder. Kommunikation Fonden prioriterer kommunikations- og pressearbejde som et middel til at udbrede kvalitetsbyggeri inden for idræts-, friluftslivs- og kultursektoren i Danmark. Fondens arbejde skal være kendt for at sikre, at Fondens viden og erfaringer bliver modtaget og brugt. potentielle ansøgere og samarbejdspartnere ved, hvor de skal henvende sig. Fonden har gennemslagskraft i enkeltsager gennem sit generelle omdømme. beslutningstagere og opinionsdannere kan vurdere værdien af Fondens eksistens. Fonden vil gøre brug af foredrag, nyhedsbreve, bøger og pjecer, konferencer og seminarer, generelle pressemeddelelser og specifikke initiativer overfor enkeltmedier, facilitetsdatabaser og idékonkurrencer m.m. Fonden vil derudover fortsætte de seneste års satsning på internettet som et velegnet medie for Fondens kommunikationsarbejde. 8

Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2013-2015

Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2013-2015 18. december 2012 Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2013-2015 Lokale og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer til idræts-, kultur- og fritidslivet

Læs mere

FUNDATS for DcH s Initiativfond

FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond FUNDATS for DcH s Initiativfond. (Indgår i DcH Årbogen som ORIENTERING nr. 29.) Initiativfondens idegrundlag. Fonden skal skabe en økonomisk baggrund der skal bruges til

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Rammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden

Rammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden Rammeaftale Januar 2015 Lokale & Anlægsfonden 2015-2018 Rammeaftalen mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet fastlægger mål for Lokale Anlægsfondens virksomhed i aftaleperioden inden for de

Læs mere

LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

LOKALE OG ANLÆGSFONDEN LOKALE OG ANLÆGSFONDEN Idræts-, kultur- og fritidsbyggeri LOKALE OG ANLÆGSFONDEN - Udvikler og giver støtte til idræts-, kultur- og fritidsbyggeri - Indsamler og formidler viden - Rådgiver ifm. udviklings-,

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Norddjurs Kommune. Notater vedr. svømmehal i Grenaa

Norddjurs Kommune. Notater vedr. svømmehal i Grenaa Norddjurs Kommune Notater vedr. svømmehal i Grenaa Notat vedrørende tidsplan. Opførelse af ny svømmehal Opgave 2006 2007 Jan Febr Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan Febr Marts April Maj

Læs mere

Fremtidens spejderbyggeri

Fremtidens spejderbyggeri Fremtidens spejderbyggeri Indhold Om Lokale- og Anlægsfonden Spejderliv og friluftsliv To eksempelprojekter Spejderhytte Spejder lejr Spørgsmål Lokale- og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Programmet Lidt om Lokale og Anlægsfonden Steder på ruten Støttepunkter (eksempler) Overnatning Strategisk overblik Naturrumsprojekter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 3 vejledning til Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

LOKALES ANLÆGS FONDEN

LOKALES ANLÆGS FONDEN Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 205 Offentligt Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12A 1437 København K Tlf: 3283 0330 Fax: 3283 0331 fonden (gifonden.dk www.loa-fonden.dk Folketingets Kulturudvalg

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Kvalitet, udvikling og nytænkning

Kvalitet, udvikling og nytænkning Kvalitet, udvikling og nytænkning Faciliteter til de Hvorfor? Faciliteter der skaber mere og bedre engagement og deltagelse engagerede fritidsfællesskaber Store projekter med eksempelværdi, viser nye veje,

Læs mere

Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv

Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv Introduktion Introduktion Kampagnen DET GODE BOLIGLIV Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv Åben og bred adgang til

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten)

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Notat Til Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Den Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Tættere på fondsprojekter. Det 60. danske byplanmøde Århus, 7. oktober 2010

Tættere på fondsprojekter. Det 60. danske byplanmøde Århus, 7. oktober 2010 Tættere på fondsprojekter Kommunernes fondsbillede Drømmen Skrækscenariet En udvidelse af kommunekassen, som gør det muligt uden modkrav at realisere projekter fra lokalpolitikernes ønskeliste Den gamle

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Lokale og Anlægsfonden. November 2012

Lokale og Anlægsfonden. November 2012 Lokale og Anlægsfonden November 2012 BRUGERUNDERSØGELSE 2012 PROJEKT Lokale og Anlægsfonden NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND

OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND OMDANNELSE AF LUKKEDE FOLKESKOLER I LANDSBYSAMFUND Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Der bliver lukket folkeskolebygninger over hele landet. Det betyder, at mange mindre byer mister

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:

Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at: Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen 27.09.2012 Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder

Læs mere

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler Gældende fra 1. januar 2012

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere