Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk kvalitetsmodel på det sociale område"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale, sociale tilbud efter 66, 107 og 108 i serviceloven er omfattet af kvalitetsmodellen. I et samarbejde mellem regionerne er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Standarderne indebærer, at der udarbejdes en række retningsgivende dokumenter med retningslinjer for, hvordan arbejdet med standarderne finder sted i praksis på sociale tilbud. I Region Nordjylland udarbejdes dokumenterne på to niveauer: Et fælles niveau med regionale retningslinjer, der er gældende for alle tilbud i Specialsektoren. Et lokalt niveau med lokale retningslinjer, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på det enkelte tilbud. Dette dokument udgør CDH s lokale retningslinje for arbejdet med kvalitetsmodellens standard for individuelle planer på tilbud efter 66, 107 og 108 i serviceloven.

2 Indhold Dokumentoverblik... 1 Indledning... 2 Skabelon og fremgangsmåde for den individuelle plan... 2 Ansvarlig... 8 Definition af begreber... 8 Referencer... 9 Definition af begreber Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal retningslinje INDHOLD GÆLDENDE FOR OPHAV REVISION Standardbetegnelse: Individuelle planer er et aktivt redskab i en målrettet og sammenhængende indsats for barnet/beboeren Anvendelsesområde: Tilbud til børn og voksne på Center for Døvblindhed og Høretab efter 66, 107 og 108 i serviceloven Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejderrepræsentanter, afdelingsledere, pædagogisk konsulent og socialrådgiver på CDH. Sidst revideret: Marts 2017 Dokumentindhold: Retningslinjer for: Hvordan der udarbejdes mål med udgangspunkt i den kommunale handleplan ( 140/141)/bestilling. Hvordan målene udarbejdes sammen med børnene/beboerne ud fra deres forudsætninger Hvordan tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte at målene for borgerne opnås Hvordan faglige indsatser og resultater løbende dokumenteres Hvordan der evalueres og gøres status på barnets/beboernes udvikling Hvordan statusmateriale til myndighed samt andre relevante parter udarbejdes med henblik på videregivelse af viden omkring indsatser og mål Redegørelse for skabelon for de individuelle planers opbygning: Skabelonen muliggør beskrivelse af: Konkrete mål for indsatsen Hvilke indsatser der skal ydes for at nå målene Hvordan og i hvilken udstrækning børnene/beboerne medvirker i formulering af mål Dato for revidering af mål Målgruppe: Alle medarbejdere på CDH, der arbejder med udgangspunkt i de individuelle planer Godkendt af: Dokumentet er godkendt af forstander og ledergruppe på CDH Næste revisionsdato: Forår 2018 Særlige ressourcepersoner: Pædagogisk konsulent Inger Simonsen og socialrådgiver Britt Germer kan kontaktes vedrørende dokumentets indhold Gældende fra: Marts 2017 (Forår 2010) Revisionsansvarlig: Forstander og Ledergruppe 1

3 Indledning Den individuelle plan er på flere måder et vigtigt redskab i indsatsen. Planen bidrager til at dokumentere indsatsen. Jo bedre det faglige arbejde er dokumenteret, desto lettere er det at overlevere information imellem medarbejdere og således arbejde i den samme retning. På denne vis bidrager planarbejdet til at skabe sammenhæng i indsatsen til gavn for det enkelte barn / beboer. Planen medvirker også til at øge den faglige opmærksomhed omkring, hvad der har effekt for barnet / beboeren, og den bidrager til at synliggøre, at der er sammenhæng mellem den indsats, som kommunerne bestiller i Region Nordjylland, og den ydelse der bliver givet. Planerne er således et vigtigt fundament for samarbejdet med kommunerne og anvendes som grundlag, når tilbuddene udarbejder statusrapporter. Der er i Region Nordjylland udarbejdet fælles dokumentationsgrundlag samt håndbog for børne- og voksenområdet, som er retningsgivende for dokumentationspraksis på CDH. Formålet med standarden for individuelle planer Kvalitetsmodellens standard for individuelle planer har til formål at sikre, at der ydes en målrettet og sammenhængende indsats for barnet / beboeren, i samarbejde med barnet / beboeren og med udgangspunkt i den kommunalt udarbejdede 140/141 handleplan / bestilling. Standarden lægger vægt på, at planerne fungerer som et aktivt redskab i praksis. En sammenhængende indsats kan opnås ved, at kommune, tilbud, barn / beboer og andre relevante parter arbejder i den samme retning omkring den enkeltes udvikling. På børneområdet gør sig gældende, at der i høj grad samarbejdes med forældremyndighedsindehaver. Dette kræver et godt og velfunderet arbejdsflow i praksis. Standarden lægger også vægt på, at tilbuddene kan dokumentere positive resultater i forhold til de mål, der opstilles i samarbejde med barnet / beboeren. Standarden sætter hermed målarbejdet i centrum. Målene skal være formuleret således, at det er muligt at konkludere, om de er nået eller ej. Desuden er det vigtigt, at der arbejdes systematisk, og at målene revideres, såfremt det viser sig, at de forventede resultater ikke nås. I overensstemmelse med standardens krav redegør retningslinjerne for: - Hvordan der udarbejdes mål med udgangspunkt i den kommunale handleplan / bestilling - Hvordan målene udarbejdes sammen med den enkelte ud fra dennes forudsætninger - Hvordan faglige indsatser og resultater løbende dokumenteres - Hvordan tilbuddet samarbejder aktivt med eksterne aktører for at understøtte at målene opnås. - Hvordan der evalueres og gøres status på barnets / beboerens udvikling samt - Hvordan statusmateriale til myndighed og andre relevante parter udarbejdes med henblik på videregivelse af viden omkring indsatser og mål. - Skabelon og fremgangsmåde for den individuelle plan På CDH er der skabeloner for individuelle planer på henholdsvis børne- og voksenområdet, der lever op til ovenstående krav i standarden. De respektive skabeloner er på voksenområdet baseret på VUM og på børneområdet på ICS. Modellerne er sat op i tilbuddenes Bosted System, og der er udviklet hjælpetekster, der guider tilbuddenes arbejde med centrale temaer og konkrete overskrifter i skabelonen. De fælles modeller for individuelle planer er udførligt beskrevet i Dokumentationshåndbøgerne for tilbud på børne- og voksenområdet i Specialsektoren (se referencer). 2

4 Skabelonerne for de individuelle planer muliggør således en beskrivelse af: Konkrete mål for indsatsen Hvilke indsatser der skal ydes for at nå målene Hvordan og i hvilken udstrækning en beboer / barnet medvirker i formulering af mål Dato for revidering af mål Nedenstående beskriver arbejdsgangen omkring individuelle planer på CDH Afdelingslederne er ansvarlig for: At der udarbejdes individuelle planer for alle børn / beboere på CDH At når der kommer et nyt barn / ny beboer til CDH påbegyndes den individuelle plan inden for den første måned At der løbende arbejdes i den individuelle plan. Dette skal ske på teammøder og tværfaglige møder At der arbejdes videre med den enkeltes individuelle plan på internt statusmøde, hvor tværfagligt team/soc.pæd.team, afdelingsledere fra botilbud, aktivitets- og samværstilbud, og socialrådgiver deltager. Andre faggrupper kan deltage til mødet ad hoc. Afdelingsledere og socialrådgiver er ansvarlige for at planlægge mødet. Teamet i botilbuddet er ansvarlig for: At den individuelle plan udarbejdes for de i teamet tilknyttede børn / beboere. Teamet noterer i den individuelle plan, hvem der har deltaget i udarbejdelsen af planen. At arbejdet med den individuelle plan sikrer inddragelse af barnets / beboernes ønsker, mål og behov i de individuelle planer samt at formulering og omsætning af mål og delmål foregår i et samarbejde imellem relevante parter. Der arbejdes kontinuerligt i den individuelle plan gennem hele året. At teamet / tværfaglige team foretager en faglig vurdering af barnet / beboerens forudsætning for at deltage i møderne om den individuelle plan. Det vil således ikke være alle, der kan eller har fordel af direkte deltagelse i møderne om den individuelle plan. Teamet /tværfagligt team er ansvarlig for at finde en tilgang, som gør det muligt for den enkelte at bidrage til den individuelle plan, og få informationer om indholdet af den individuelle plan. Der kan anvendes forskellige faglige metoder og redskaber med det sigte at inddrage barnets / beboerens ønsker, mål og behov i den individuelle plan. For eksempel anvendes følgende metoder: - Videoanalyse som metode - Totalkommunikation - PFP Personlig Fremtids Planlægning (grafisk materiale, der fortæller om barnet / beboeren) - Her er mit liv (livshistorie i fortælling og billeder) - Daglige observationer noteres i Bosted i beboerdagbogen under den relevante kontekst og type At hvis et barn / beboer ikke ønsker at medvirke til at udarbejde den individuelle plan skal den alligevel udarbejdes og anvendes som en plan for arbejdet med barnet / beboeren. Hvis vedkommende ikke kan eller vil indgå, så kan værgen inddrages i det omfang denne ønsker det. Forældremyndighedsindehaver inddrages løbende på vegne af barnet. Ovennævnte gøres gennem det almindelige samarbejde, for eksempel ved telefonkontakt, mail eller møder. 3

5 Retningslinjer for hvordan der udarbejdes mål med udgangspunkt i den kommunale handleplan Afdelingslederen er ansvarlig for: At mål for indsatsen formuleres med afsæt i den kommunale handleplan / bestilling, så det sikres, at tilbuddets indsats har en relevantsammenhæng til handleplanen / bestilling. At efterspørge bestilling / handleplanen hos den kommunale myndighed, såfremt denne ikke allerede er modtaget. At såfremt der ikke er udarbejdet en kommunal bestilling / handleplan, foretages der på anden vis en forventningsafstemning med den kommunale myndighed om indsatsens formål. Forventningsafstemningen kan eksempelvis foregå ved samarbejdets start, eller når der første gang gøres status på barnets/beboerens forløb med den kommunale myndighed. At formålet fra den kommunale handleplan/ bestilling / fra forventningsafstemningen med den kommunale myndighed overføres til planskabelonens felt Formålet med indsatsen i Bosted. Desuden beskrives tilbuddets og barnets/beboerens tilføjelser til formålet i samme felt i planen. I forlængelse af løbende statusmøder mellem kommune, barn / beboer og tilbud reviderer kommunen typisk handleplanen. Afdelingslederen skal sikre, at den reviderede handleplan / bestilling efterspørges, således den kan være udgangspunktet for den videre indsats. At hvis kommunen reviderer bestillingen, så skal den individuelle plan og indsatsen også revideres. Retningslinjer for hvordan målene udarbejdes sammen med den enkelte ud fra deres forudsætninger Afdelingslederne er ansvarlige for: At der altid udarbejdes mål indenfor konteksten kommunikation og evt. anden kontekst. At der er altid tilknyttes indikator på alle mål / delmål. At der formuleres SMORTe mål/delmål Teamet er ansvarlige for: At mål for indsatsen udarbejdes i samarbejde med den enkelte ud fra de forudsætninger, denne har. At barnet / beboerens ønsker, mål og behov altid noteres i den individuelle plan. Ud fra egne forudsætninger bidrager barnet / beboeren med ønsker, mål og forslag til omsætning af disse. Er der ikke ønsker til mål dokumenteres dette. Den individuelle plan udarbejdes alligevel og danner grundlag for tilbuddets indsats, og der arbejdes løbende hen imod, at det bliver muligt at inddrage barnet / beboeren. En beboer / barn, der ikke har forudsætningerne for at indgå i samarbejdet om mål/delmål, repræsenteres ved en pårørende eller en værge indenfor værgemålets rammer. Dette gøres gennem det almindelige samarbejde, for eksempel ved telefonkontakt, mail eller møder. At mål og delmål formuleres og oprettes i Bosted og at der tilknyttes indikator til alle mål / delmål. Mål og delmål skal være SMORTe CDH arbejder med principperne for SMORTe mål. Det betyder, at målene er: - Specifikke (et mål skal være specifikt og konkret) - Målbare (det skal være muligt at måle/konstatere, hvornår målet er nået) - Opnåelige (det skal være realistisk at opnå målet, og der skal være tale om noget, man ønsker at opnå, ikke noget man vil undgå) - Relevante (målet skal være relevant for barnet/beboeren og det overordnede formål i den kommunale handleplan) 4

6 - Tidsbestemte (det skal altid være muligt at sætte en tydelig tidsramme med en slutdato) Forskellen på mål og delmål i forhold til SMORT handler om grad og omfang. Både mål og delmål skal være SMORTe, men fordi delmål handler om de helt små skridt, og derfor er meget handlingsorienterede, er de blot mere målbare og mere specifikke end mål. Retningslinje for samarbejde med eksterne aktører Det kan være relevant, at der samarbejdes med eksterne aktører for at nå den enkeltes mål. Relevante eksterne aktører kan f.eks. være fagpersoner uden for tilbuddet, læge, speciallæge, pårørende, borgerens netværk, jobcenteret og værge. Der skal ved udarbejdelsen af mål/delmål vurderes hvorvidt eksterne aktører kan inddrages, herunder hvordan et sådan samarbejde kan indledes og gennemføres. Dette kan for eksempel være gældende ved mål indenfor konteksterne Sundhed og Trivsel og Samfundsliv. Samarbejdet med eksterne aktører indarbejdes i beskrivelsen af mål og/eller delmål, når et mål/delmål oprettes i Bosted System. Samarbejde med eksterne aktører om et mål eller delmål dokumenteres løbende i delmålsdagbog, samt i de rette kontekster i den individuelle plan. Ved indflytning eller udflytning er det ligeledes vigtigt, at tilbuddet indhenter eller videregiver relevante oplysninger om barnets/beboerens situation til relevante eksterne samarbejdspartnere. Dette sker i henhold til gældende regler om samtykke. Dokumentation kan ske i fanen dokumenter i Bosted. Retningslinjer for hvordan faglige indsatser og resultater løbende dokumenteres Tilbuddets løbende dokumentation er en vigtig forudsætning for, at der kan foretages meningsfuld evaluering af den enkeltes udvikling. Med andre ord skal den løbende dokumentation anvendes til læring og kvalificering af tilbuddets indsats for barnet/beboeren. Det er også på den baggrund, at der kan udarbejdes kvalificeret statusmateriale til myndighed. Jævnfør Dokumentationshåndbøger for tilbud på børne- og voksenområdet i Specialsektoren skal tilbuddets løbende faglige indsats dokumenteres to steder nemlig i delmålsdagbogen og i beboerdagbogen i Bosted. Dokumentationen i begge dagbøger anvendes som grundlag ved evaluering af indsatsen, men derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige formål med dokumentationen i de to dagbøger: Dokumentationen i delmålsdagbogen Arbejdet med delmål dokumenteres i delmålsdagbogen i Bosted. Til alle mål og delmål tilknyttes indikator ud fra Specialsektorens fælles indikatorkatalog. Dokumentationen skal give viden om: - Dagens arbejde med delmålet - Hvad effekten har været - Hvad barnets/beboerens oplevelse var - Scoringsværdi i forhold til indikator Dokumentationen skal desuden i størst muligt omfang foregå i samarbejde med barnet/beboeren. Det konkrete delmål vil være afgørende for, hvor hyppigt dokumentationen skal finde sted. Mens arbejdet med nogle delmål skal dokumenteres dagligt eksempelvis kommunikationsmål, giver det mening, at der dokumenteres på andre delmål ugentligt. 5

7 Dokumentationen i beboerdagbogen Den løbende dokumentation i beboerdagbogen skal understøtte og kvalificere den løbende udredning af den enkeltes ressourcer og udfordringer og behov for støtte. Løbende observationer dokumenteres i beboerdagbogen under relevante temaer. På voksenområdet hedder de 8 temaer (kaldet kontekster i Bosted) følgende: Sundhed og trivsel Kommunikation Indflydelse på eget liv Mobilitet Egenomsorg Socialt liv Praktiske opgaver Samfundsliv Samt følgende to kontekster gældende for Aktivitets- og samværstilbuddet og Undervisningstilbuddet: Aktivitets- og samværstilbud Undervisningstilbud På børneområdet hedder temaerne følgende: Familieforhold Sundhedsforhold Kommunikation Indflydelse på eget liv Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitetsforhold Selvstændighedsforhold Skoleforhold Fritidsforhold Venskabsforhold Resultater Dokumentation af resultater sker i særlig grad i forbindelse med dokumentation i delmålsdagbogen, og når der gøres status på mål og delmål. Medarbejderne skal i forbindelse med dokumentation i delmålsdagbogen foretage en vurdering af den enkeltes støttebehov i forhold til delmålet. Denne vurdering sker med henblik på at kunne vurdere, om der via arbejdet med delmålet sker en reduktion i den enkeltes støttebehov. Resultater af tilbuddets indsats for det enkelte barn/beboer dokumenteres i forlængelse af evaluering af mål og delmål og særligt i forbindelse med, at der udarbejdes statusmateriale til den kommunale myndighed. Retningslinjer for hvordan der evalueres og gøres status på beboernes udvikling Evaluering af barnets/beboerens mål og delmål handler om at standse op og vurdere på, om indsatsen virker samt om resultatet står i et fornuftigt forhold til hensigten og de anvendte ressourcer. En evaluering skal foregå systematisk og føre til praktiske handlinger. Ved evaluering af barnets/beboerens mål vurderes der således på, om der brug for at justere på mål eller indsatser. På denne måde danner evaluering grundlag for læring. Det er i den sammenhæng yderst vigtigt, at den løbende dokumentation i Bosted lægges til grund for evalueringen, så den foretages på et kvalificeret grundlag. Delmålsdagbogen indeholder både dagbogsnotater (kvalitativ dokumentation) og scoringer af den enkeltes støttebehov (kvantitativ 6

8 dokumentation). Vurderingen af støttebehovet skal bidrage til, at det ved evaluering af målet eller delmålet kan vurderes, om arbejdet med målet/delmålet har resulteret i, at den enkeltes støttebehov er reduceret i forhold til det konkrete mål eller delmål. Teamet er ansvarlige for: At evaluering foretages af teamet/tværfaglige team. At barnet/beboeren inddrages i evalueringen under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger. At evaluering af barnet/beboerens udvikling foretages med udgangspunkt i opstillede mål og delmål. At den løbende dokumentation anvendes som grundlag for evaluering. At evaluering dokumenteres i planskabelonen i feltet Evaluering. Det er i den forbindelse vigtigt, at dokumentationen sker med afsæt i den formulerede hjælpetekst. At når det er relevant, evalueres der desuden på barnets/beboerens udvikling inden for de centrale temaer. Resultatet heraf dokumenteres under temaerne i planen. At evaluering sker på teammøder, midtvejsevaluering og på individuel plan møde. Afdelingslederen er ansvarlig for: At evaluering af mål og delmål altid medfører, at der tages stilling til, om der skal ske en revidering af dele af den individuelle plan. På denne vis bliver planen et aktivt og aktuelt grundlag for indsatsen. At der efter status med kommunen tages stilling til revidering af den individuelle plan, således det sikres, at nyeste grundlag ligger til grund for indsatsen. Opfølgning på mål foregår minimum to gange årligt dels til internt statusmøde og dels et halvt år efter til et evalueringsmøde, hvor det tværfaglige team/ teamet omkring barnet / beboerne deltager. Opfølgning på delmål foregår på alle teammøder og tværfaglige møder. Ud fra denne opfølgning evalueres på tilhørende mål. At de individuelle planer evalueres i sin helhed en gang årligt i forbindelse med internt statusmøde. At de medarbejdere, der er omkring den enkelte i det daglige, løbende evaluerer mål/delmål og planens temaer i øvrigt. Dette dokumenteres i beboerdagbog, delmålsdagbog samt i den individuelle plan. Retningslinjer for status til myndighed I det følgende beskrives retningslinjer for, hvordan status til myndighed og andre relevante parter udarbejdes. Der er forskel på en individuel plan og en status. En plan er et arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem medarbejder og barn/beboer. Den er fremadrettet og beskriver, hvad der skal ske, hvorfor og hvordan. En status er et produkt til den kommunale myndighed og skal bidrage til kommunens vurdering af, om indsatsen fortsat lever op til handleplanen. En status er således bagudrettet og skal beskrive, hvad der er blevet gjort og med hvilke resultater. En status skal altid målrettes modtagerens behov, og der kan være specifikke formkrav fra forskellige kommuner. På CDH anvendes en fælles skabelon til udarbejdelsen af status, som vil kunne bruges i langt de fleste tilfælde. Skabelonerne findes i Dokumentationshåndbøgerne for tilbud på børne- og voksenområdet i Specialsektoren og i tilbuddenes Bosted System. 7

9 Afdelingsleder er ansvarlig for: At status til den kommunale myndighed udarbejdes med udgangspunkt i den individuelle plan. At status kortfattet og målrettet beskriver: - Beboerens/barnets ressourcer, udfordringer og behov for støtte og indsats - Mål og delmål der har været arbejdet med - Indsatser der er blevet gjort - De resultater der er opnået - Overvejelser om mål og indsatser frem til næste status med den kommunale myndighed fremgår af konklusionen. At udkast til status udarbejdes af teamet / det tværfaglige team umiddelbart efter internt statusmøde. Besked om udkast til status sendes til afdelingsleder senest 1 uge efter internt statusmøde. Afdelingsledere gennemgår status og færdiggør den, samt sikrer at resultater af indsatsen fremgår tydeligt. Afdelingsleder for Aktivitets- og samværstilbuddet er ansvarlig for afsnit om dagtilbud. At statusmaterialet sendes til den kommunale myndighed samt forældremyndighedsindehaver / værge 1 gang årligt. I denne forbindelse inviteres begge parter til statusmøde. Afdelingsleder for botilbud giver besked til administrationen når invitation til eksternt møde skal sendes samt når status er klar til afsendelse. Andre relevante parter end den kommunale myndighed kan bede om adgang til statusmateriale. Afdelingsleder tager ad hoc stilling til, hvordan udarbejdelse af statusmateriale til disse parter foregår. I den sammenhæng følges gældende regler om tavshedspligt og regler om samtykke i forhold til videregivelse af oplysninger. Ansvarlig Forstanderen har det overordnede ansvar for tilbuddets arbejde med kvalitetsmodellens standard for individuelle planer; herunder for arbejdet med de regionale retningslinjer, tilbuddets lokale retningslinjer og kvalitetsmodellens øvrige trin. Afdelingslederne har i samarbejde med ressourcepersonerne ansvaret for at arbejdet med de individuelle planer foregår i overensstemmelse med kvalitetsmodellens standard for individuelle planer. Definition af begreber Individuelt planmøde: Individuelt plan møde foregår én gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af status ud fra den individuelle plan. På mødet deltager det tværfaglige team, respektive afdelingsledere, socialrådgiver og evt. pædagogisk konsulent, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog. Barnet / beboeren deltager, såfremt denne har lyst/mulighed herfor. På mødet diskuteres og besluttes hvilke mål/delmål, der skal være forslag til næste års plan. Samtidig evalueres på hidtidige mål, samt øvrigt indhold af planen. Team i botilbud: Består af pædagoger i botilbuddet (kan variere i antal). De er hovedansvarlige for den pågældende beboer / barn og samarbejdet med forældremyndighedsindehaver/ værger og pårørende. Tværfagligt team: Består af pædagoger fra teamet, aktivitets- og samværstilbud. 8

10 Referencer Kvalitetsmodellens standard for individuelle planer, kommunikation og indflydelse på eget liv Link Bruger- og pårørendepolitik i Specialsektoren i Region Nordjylland Link Lov om social service Link Specialsektorens dokumentationsgrundlag Link Dokumentationshåndbog for tilbud på voksenområdet i Specialsektoren Link Dokumentationshåndbog for tilbud på børneområdet i Specialsektoren Link Indikatorkatalog for voksenområdet Link Indikatorkatalog for børneområdet Link Specialsektorens regionale retningslinjer for kommunikation Link Specialsektorens regionale retningslinjer for indflydelse på eget liv Link Bruger- og pårørendepolitik i Specialsektoren i Region Nordjylland Link Det gode liv i egen bolig, Socialministeriet, 2007 Link Specialsektorens retningslinje vedrørende værgemål Link Nordisk Definitionen på Døvblindhed - Link Medfødt Døvblindhed Et informationshæfte til kommunale sagsbehandlere Link Portræt af Center for Døvblindhed og Høretab - Kommunikation og medfødt døvblindhed 4 bøger om emnet (Videnscenter for Døvblindfødte) Link Personlig Fremtidsplanlægning PFP (Videnscenter for Døvblindfødte) Link 9

11 Definition af begreber Den kommunale handleplan Det er lovbestemt gennem servicelovens 140 og 141, at kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde borgeren en handleplan. Handleplanen skal beskrive de overordnede rammer for støtten og formålet med en indsats. Handleplanen skal beskrive, hvad opgaven går ud på, men ikke hvordan den løses. Kommunen definerer på baggrund af handleplanen et formål med indsatsen. Det enkelte tilbud har til opgave at tilrettelægge indsatsen for borgeren på baggrund af dette formål. Den individuelle plan Den individuelle plan må ikke forveksles med den kommunale handleplan. Den individuelle plan er et arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem borger og tilbud. Den individuelle plan skal vise, hvordan handleplanens formål udmøntes i praksis. I den individuelle plan skal borgerens ressourcer og udfordringer udredes i relation til en række forskellige aspekter af borgerens liv. På den baggrund sættes der mål og delmål for indsatsen i samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i formålet med indsatsen. Den individuelle plan fortæller, hvad der skal ske, hvordan det skal ske og hvorfor og danner desuden grundlag for udarbejdelse af statusmateriale til kommunen. Status Den kommunale myndighed er forpligtet til at følge op på, om indsatsen for borgeren forsat lever op til formålet. På baggrund af arbejdet med borgerens individuelle plan udarbejder tilbuddet relevant statusmateriale til kommunen. Statusmaterialet skal bidrage til, at kommunen kan vurdere, om der er brug for justeringer i handleplanen og formålet med den indsats, som ydes på tilbuddet. Evaluering Evaluering er en systematisk analyse af mål, indsats og resultat med henblik på at vurdere og omsætte viden til de rette mål og handlinger for borgeren. Tilbuddets løbende dokumentation lægges altid til grund for analysen. Faglig tilgang og metode En faglig tilgang skal forstås som en ramme, inden for hvilken tilbuddets indsatser leveres. Den faglige tilgang har indflydelse på, hvordan de enkelte indsatser leveres på tilbuddet og på de metoder, indsatsen leveres efter. En metode er kendetegnet ved følgende tre faktorer: Intentionalitet: Der er et klart mål og en intention med arbejdet (herunder en ide om den effekt, man ønsker at opnå). Systematik: Der er en systematik og struktur, som gør, at fremgangsmåden lader sig reproducere. Instrumentalitet: Der er en klar ide om hvilke midler, der anvendes for at nå målet (f.eks. modeller, teknikker, redskaber, værktøj og instrumenter). Borger Der anvendes mange forskellige betegnelser for de mennesker, der benytter sig af Region Nordjyllands sociale tilbud: Borgeren, beboeren, brugeren, barnet og den unge. I dette dokument anvender vi den mest generelle betegnelse borgeren som dækkende for denne mangfoldighed af betegnelser. For mennesker med nedsat psykisk funktionsevne kan der være tale om, at deres interesser og rettigheder varetages af andre. For voksne kan der være repræsentation fra en værge eller pårørende. For børn og unge under 18 år er der særlige regler, idet de er under forældremyndighed. Dette betyder i praksis, at borgeren i beslutninger vedrørende eget liv kan være repræsenteret ved forældremyndighedsindehaver(e), værge eller pårørende. Retningsgivende dokumenter Kvalitetsmodellens standarder stiller krav om, at der udarbejdes retningsgivende dokumenter. Dette er en samlet betegnelse for de forskellige typer af beskrivelser af arbejdsgange med videre, der giver retning for det daglige arbejde på tilbuddene. Retningsgivende dokumenter kan således bestå af vejledninger, procedurer og retningslinjer, der er udarbejdet på regionalt eller lokalt niveau. Regionale retningslinjer: En retningslinje beskriver formål, omfang og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af konkrete opgaver. I Specialsektoren i Region Nordjylland er der udarbejdet regionale retningslinjer for alle standarder. Disse retningslinjer er gældende på tværs af tilbud og skal på til det enkelte tilbud danne Lokale retningslinjer: 10

12 Lokale retningslinjer: En lokal retningslinje beskriver arbejdet med en standard på tilbudsniveau; herunder formålet med arbejdet, hvordan arbejdet udføres, hvem der er ansvarlig for arbejdets udførelse samt hvor og hvornår arbejdet finder sted. Den lokale retningslinje skal være i overensstemmelse med de regionale retningslinjer på området. Standarder En standard er et mål for kvalitet med krav og anvisninger, som lægges til grund for løbende evaluering. Der er i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blevet udarbejdet en række fælles nationale standarder. Standarderne er generiske, hvilket betyder, at de gælder for alle regionale tilbud, der er omfattet af kvalitetsmodellen, uanset målgruppe. De generiske standarder skal sikre høj faglig kvalitet i indsatsen på tværs af målgrupper og ydelser. 11

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation Side 2 Lokal Instruks for kommunikation Dokumentoverblik Standard: Kommunikation Dokumenttype: Lokal Instruks INDHOLD GÆLDENDE

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dokumenttype: Regional retningslinje med lokal tilføjelse Titel: Instruks for: - Hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Marts 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Specialsektorens Dokumentationsgrundlag

Specialsektorens Dokumentationsgrundlag Specialsektorens Dokumentationsgrundlag Udviklingsteam Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Marts 2016 2 3 Forord Udgangspunktet for enhver organisation er den opgave, som organisationen og dens medarbejdere

Læs mere

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.3 ledelse Den Danske Kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer

Retningslinjer for individuelle planer Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde

Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde Et socialområde, en fælles indgang, seks sociale centre Tekst Takststrukturen på Region Syddanmarks Socialområde regionsyddanmark.dk April 2017 2 Indledning og formål med takststrukturen Region Syddanmark

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dokumentationshåndbog

Dokumentationshåndbog Dokumentationshåndbog For tilbud på børneområdet i Specialsektoren Udviklingsteam Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst k.guldager@rn.dk 04-03-2016 Indhold Indledning... 4 1 Modellens inspirationskilder...

Læs mere

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 2.2 - Arbejdsmiljø Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse Dokumenttype: Dette er et retningsgivende dokument for Skovhuse, RSD Voksne udviklingshæmmede på 108

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 1. januar 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Dokumentationshåndbog

Dokumentationshåndbog Dokumentationshåndbog For tilbud på voksenområdet i Specialsektoren I N D H O L D 1 Indledning... 4 2 Modellens inspirationskilder... 5 Voksenudredningsmetoden (VUM)... 5 International Klassifikation af

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato september 2013 Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for Forebyggelse af overgreb

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for Forebyggelse af overgreb Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for Forebyggelse af overgreb Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet 15. Marts 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet Maj 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på voksenområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Maj 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Vejledning til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning 4 3. Formål og intentioner med

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Februar 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser 6. marts 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge til effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Gode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre?

Gode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre? Gode råd og opmærksomhedspunkter Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre? regionsyddanmark.dk April 2016 Denne pjece beskriver gode råd og opmærksomhedspunkter i forhold

Læs mere

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted 14.04.11 Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted Denne vejledning er en beskrivelse af, hvordan man har organiseret arbejdet med borgerens individuelle

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration. Ældre og handicap Handlingsplan efter tilsyn Efter hvert tilsyn skal institutionen udarbejde en handlingsplan indenfor en måned efter modtagelse af rapport. Hvis der modtages rapporter, hvor der peges

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om:

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om: Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks vedr. standarden 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet. - Der arbejdes kontinuerligt og systematisk med at undgå eller mindske anvendelse af magt. FORMÅL Formålet

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretab. Lokal retningslinje Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretab. Lokal retningslinje Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Døvblindhed og Høretab Lokal retningslinje Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet April 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

1.2 Indflydelse på eget liv

1.2 Indflydelse på eget liv Retningsgivende dokument Godkendt af Forstander Peter Jørgensen Juni 2016 1.2 Indflydelse på eget liv Udarbejdet af: Peter Jørgensen Marianne K. Bülow Dokumentbrugere: Ansatte på Stevnsfortet Gældende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

o Hvordan lederen sikrer at værdiernes betydning og sammenhæng med praksis er i fokus hos medarbejderne

o Hvordan lederen sikrer at værdiernes betydning og sammenhæng med praksis er i fokus hos medarbejderne 1 2.3 Ledelse Lokale instrukser for Sødisbakke Dokumenttype: Lokal instruks Titel: Instruks for o nye medarbejderes introduktion til Sødisbakkes og specialsektorens værdigrundlag o Hvordan lederen sikrer

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område CDH's lokale instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere