LIVSKRISER OG PSYKISK MISTRIVSEL VIRKSOMHEDSNETVÆRK CABI

Transkript

1 LIVSKRISER OG PSYKISK MISTRIVSEL VIRKSOMHEDSNETVÆRK CABI

2 DAGENS ORDEN Omfang og udbredelse (?) Psykisk arbejdsmiljø hvad har betydning? Signaler på mistrivsel hvad skal du kigge efter? Redskaber til forebyggelse af alvorlig mistrivsel Redskaber til håndtering af alvorlig mistrivsel De gode råd (!) Den gode håndtering/fastholdelse/tilbagevenden 2

3 Livskriser Oplevede du at komme ud i en livskrise i forbindelse med følgende? Dødsfald i den nærmeste familie eller vennekreds (n=783) 27% 69% 4% Alvorlig sygdom hos dig selv eller din nærmeste familie eller vennekreds (n=656) 37% 59% 4% Ægteskab (n=598) 10% 88% 2% Skilsmisse (n=290) 44% 53% 3% Ja Nej Afskedigelse (n=364) 33% 64% 2% Ved ikke Alders-overgange i livet (fx ung til voksen, fra job til pensionist o.l.) (n=600) 13% 84% 3% At blive forælder (n=590) 7% 92% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Psykiatrifonden

4 LIFE-EVENT SCALE Spouse died 100 Children moving from home 29 Divorce 73 Difficulties with family in laws 29 Separation 65 Important personal performance 29 Jail 63 Spouse changing work conditions 26 Family member died 63 Start or end school 26 Accident or serious illness 53 Change in life conditions 25 Marriage 50 Change in personal habits 24 Dismissal 47 Difficulties with Manager 23 Marriage - reconciliation 45 Changed working hours or conditions 20 Change in family members health 44 Move (private) 20 Pregnancy 40 Changing school 20 Sexual difficulties 39 Changing spare time habits 19 Newborn child 39 Changing religious habits 19 Changes in workplace 39 Changing social behaviour 19 Economical changes 38 Raising loan < dkk 17 Close friend died 37 Changed sleeping pattern 16 New job 36 Change in family "get-togethers" 15 Increased number of quarrel at home 36 Changed eating habit 15 Raising loan > dkk 31 Holiday 13 Taking over loan or alike 30 Christmas 12 Change in work conditions 29 Smaller violation of the law 11

5 Psykisk sygdom Udbredelse af de mest udbredte psykiske sygdomme Kilde: Psykiatrifonden

6 Psykisk sygdom Udbredelse af de mest udbredte psykiske sygdomme Kilde: Psykiatrifonden

7 Stress og arbejdsliv Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014: 14,6 % [eller bibehold evt. 15%] føler sig stressede hele tiden eller ofte inden for de seneste to uger. Af disse angav 67,2 % arbejdet som hovedkilden til stress. Dette er et signifikant fald ift Jobgrupper som fx læger, underivsere, forskere og psykologer angiver oftere arbejdet som en hovedkilde til stress Jobgrupper som fx håndværkere, brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter angiver sjældnere end andre arbejdet som hovedkilde til stress Kvinder føler sig oftere stressede end mænd og angiver oftere, at arbejdet er en hovedkilde til stress. Kvinder under 45 år føler sig oftere stressede end kvinder på 45+. De unge og de ældre mænd (18-24 år og 55+) føler sig sjældnere stressede end mænd i aldersgruppen år NFA s spørgeskemaundersøgelse: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2014, baseret på ca spørgeskemabesvarelser blandt beskæftigede.

8 FORDELING MELLEM KØN OG ALDER Meget ofte eller ofte føler sig nervøs eller stresset Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og Den Nationale Sundhedsprofil

9 SUNDHED - SÅRBARHED - SYGDOM Aktiv og produktiv Glad og inspireret Engageret Overskud Balanceret Højt tempo Reduceret kvalitet Minus overblik Kort lunte Søvnbesvær Konflikter Sygefravær Betydelige fejl Flere konflikter Grådlabil Mistrivsel Angst Sammenbrud Sygemelding 9

10 BLOMSTEN VIGTIGE TEMAER 10

11 BLOMSTEN Hvordan ser jeres blomst ud? Er alle blade lige friske? Er der nogle, der trænger til lidt substral? Er der nogle, der er visnet? 11

12 BLOMSTEN Hvordan ser din blomst ud? Er alle blade lige friske? Hvilke har du brug for folder sig mere ud? Er der nogle blader, der hænger? Er der nogle blade der skaber ubalance? 12

13 HVAD ER MENTAL SUNDHED/TRIVSEL? WHO: En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. 13

14 HVAD ER STRESS? Psykiatrifondens (og Stressalliancens) definition: Stress er en reaktion på belastende omstændigheder som over tid resulterer i alvorlige vanskeligheder med at fungere 14

15 SUND UDFORDRING ELLER LIVSKRISE? Den kortvarige og udviklende belastning her er der tale om udfordringer, som kan modtages, rummes og afsluttes. Den langvarige og skadelige stress her er der tale om vedvarende udfordringer, hvor ens egen handlekraft mindskes over tid. 15

16 AT FLYGTE, KÆMPE ELLER STIVNE 16

17 SYMPTOMER HVILKE SIGNALER SKAL DU SE EFTER? 17

18 ADFÆRDSMÆSSIGE SYMPTOMER PÅ MISTRIVSEL Kritisk og irritabel Undertrykt vrede Ingen humor Brok Uoverkommelighed Ubeslutsomhed Mindre overblik Hektisk aktivitet Nedsat social forståelse Øget brug af stimulanser Klat-fravær Manglende engagement Gråd-labilitet Træthed og ugidelighed 18

19 TANKEMÆSSIGE SYMPTOMER PÅ MISTRIVSEL Jeg har ingen kontrol!!! Jeg har den fulde kontrol!!! Jeg skal bare liiiiiiiiiiige. Hvorfor kan de andre ikke tage sig sammen!!! Etc 19

20 SÅDAN SER MISTRIVSEL PÅ ARBEJDET UD Svigtende koncentration Også på arbejde når man har fri Sociale aftaler opleves som et pres Taler ned til andre, afbryder og bagtaler Taler hurtigt og afbryder andre Altid på farten, men ikke effektiv Manglende impulskontrol 20

21 PÅ LANGT SIGT ÆNDRING I TANKEMØNSTRE Oplevelse af handlingslammelse der kommer til udtryk ved, at jeg mentalt lukker dørene foran mig, før jeg har prøvet at tage i håndtaget. Dermed bliver oplevelsen af handlingslammelse forstærket. (Oplevelse af) Kontroltab 21

22 HANDLING? MESTRING? HJÆLP? Hvad skal der til for at guide den anden hen til at forsøge at begynde at tage i dørene? 22

23 HVAD SKAL DER TIL FOR AT DET VIRKER? - DE 3 DIAMANTER Virksomhedens (arbejdsgruppens) sociale kapital Tillid Retfærdighed Samarbejdsevne Social kapital er en egenskab ved hele virksomheden (arbejdsgruppen). Man kan måle den sociale kapital ved hjælp af fx tre-dækkerspørgeskemaerne. Der findes også et super kort skema på kun 4 spørgsmål: Verdens korteste spørgeskema (kilde: NFA) 23

24 EN BEVÆGELSE DER ER SVÆR AT LAVE 24

25 IGLO EN 25

26 REDSKABER TIL FOREBYGGELSE: FORANDRINGSØNSKET Hvad kunne du tænke dig kom til at blive anderledes? Hvilket billede har du af det gode arbejdsmiljø, der forebygger stress? 26

27 REDSKAB: BRUG JERES FORANDRINGSØNSKE Hvordan kunne I tænke jer, det kommer til at blive? Hvad er Top-3 af de lavest hængende frugter? 27

28 REDSKAB: HANDLEPLANER Jeres fælles handleplan Hvad vil I gerne gøre anderledes? Hvilke styrker kan I trække på hos Jer? Hvilke svagheder skal I være opmærksomme på hos Jer? Hvilke muligheder kan I trække på hos andre? Hvilke trusler skal I være opmærksomme på kan forstyrre Jer?

29 REDSKAB: HANDLEPLANER Din egen handleplan Hvad vil du gerne gøre anderledes? Hvilke styrker kan du trække på hos dig? Hvilke svagheder skal du være opmærksom på hos dig? Hvilke muligheder kan du trække på hos andre (medarbejderne)? Hvilke trusler skal du være opmærksom på kan forstyrre dig?

30 DEN GODE HÅNDTERING - FOREBYGGELSE, FASTHOLDELSE, TILBAGEVENDEN

31 REDSKAB TIL HÅNDTERING: KORTLÆG

32 GØR DET SAMMEN!

33 HJÆLP MED AT FLYTTE FOKUS Kontrol Indflydelse Uden for kontrol (grundlæggende vilkår) Fokus

34 BRUG (JERES) EGNE ERFARINGER Kend signaler (tanker, følelser, krop og adfærd) Kend behov Kend belastninger Kend sårbarhed og begrænsninger Kend muligheder Tag ét skridt ad gangen

35 SE PÅ DET, SOM KAN ÆNDRES Balancen i hverdagen Netværket Prioriteringer Livsstil Arbejdssituation Tilgangen til andre Synet på dig selv Etc.

36 PRIORITERING AF POTENTIELLE BELASTNINGER Det er vigtigt Accepter det! Gør noget! Der kan ikke gøres noget ved det Der kan gøres noget ved det Sig pyt! Gem det til en anden dag! Det er ikke vigtigt

37 KONKRET ANBEFALES Ugentligt møde i ca. 15 min. Fastlagt samme tidspunkt hver uge. Relationen til særligt nærmeste leder, oplever vi, er af afgørende betydning for, om genoptagelsen af arbejdet lykkes. Det er i den forbindelse vigtigt, at lederen eksempelvis ikke involverer en sygemeldt i de driftsmæssige udfordringer, der er ved at have en sygemeldt medarbejder. SAMTALE EMNER.: Hvordan er det ga et med arbejdstiden? Hvordan er det ga et med opgaverne? Hvad er planen for den kommende uge? 37

38 4 TRINS PLAN FOR TTA 1. trin Evaluer arbejdsevnen og den relaterede situation Lav udredning og evaluer arbejdsevnen og den specifikke kontekst, denne skal forstås i forhold til herunder at identificere løftestænger og hindringer for at vende tilbage til arbejdet. Dette trin skal altid gennemføres, inden der iværksættes TTA-interventioner, men evalueringen skal også foretages løbende for at sikre fremdrift. 38

39 4 TRINS PLAN FOR TTA 2. trin Øg paratheden til at engagere sig i at vende tilbage til arbejde Der igangsættes interventioner for at forberede den sygemeldte til at vende tilbage til arbejde ved at øge hans/hendes parathed til at forpligte sig til at tage ansvar for rehabiliteringsprocessen. Følgende anbefales påvirket: Kognitionsniveauet: ved at øge den sygemeldtes bevidsthed om sig selv og dennes omgivelser, reducere frygt, angst og nervøsitet og øge troen på egne ressourcer og kapacitet. Adfærdsniveauet: ved at fremme genetablering af livsstil og arbejdsvaner Omgivelsesniveauet: ved at etablere og sikre en sammenhængende dialog (som ikke skaber modstand eller angst hos den sygemeldte) mellem aktørerne og sikre arbejdsgiverens samarbejde ved at fastholde og udvikle relationen til arbejdsgiveren. På dette niveau anbefales det at besøge arbejdspladsen. 39

40 4 TRINS PLAN FOR TTA 3. trin Støt et aktivt engagement og mobilisering til at vende tilbage til arbejde Arbejdspladsen inddrages i høj grad, da det er afgørende, at arbejdspladsen organiseres til at være favorabel og fleksibel i en tilbagevenden. Det tværfaglige team bruger her en betydelig tid i dialogen med arbejdsgiver, nærmeste leder, kolleger for at planlægge tilbagevenden, således at der skabes gode rammer for arbejdstilpasningerne.. 40

41 4 TRINS PLAN FOR TTA 4. trin Fastholdelse af arbejdet I denne fase er fokus på at fastholde medarbejderen i arbejde evt. ved kortere genopfriskninger af indsigter og håndteringsstrategier. Hovedfokus er arbejdspladsen og sikring af, at tilbagefald er lav. En medarbejder fra det tværfaglige team holder møde med arbejdsgiver, hvor der foreslås nye arbejdstilpasninger samt rådgives om, hvornår medarbejderen kan gå op i tid og/eller arbejdsmængde. 41

42 FILTRERING AF OPGAVER Opgave kompleksitet Røde arbejdsopgaver Tidshorisont Klare på længere sigt Arbejdsopgave kendetegn 1. Kræver overblik 2. Kræver koncentration 3. Har korte deadlines 4. Tempokrav Gule arbejdsopgaver Klare på kort sigt Begyndende aleneansvar for opgaveløsning, Med fx en kollegial sparring Grønne arbejdsopgaver Klare ved start 1. Rutineprægede opgaver 2. Opgaver præget af forudsigelighed 42

43 Hvordan ville en rød-gul-grøn-opdeling se ud for dit arbejde?

44 DE GODE RÅD 1. Lær dine symptomer at kende og brug din viden 2. Hvilke stressorer er der i dit liv? 3. Hvad kan du gøre? 4. Er det småting, der belaster? Er de det værd? 5. Undgå at gruble over det, der måske vil ske 6. Find ud af, hvad du har og ikke har indflydelse på 7. Handl! Prøv at ændre det, du kan ændre 8. Kompensér på andre områder 9. Vær realistisk, når du sætter dig dine mål 10. Genvind kontrollen over dit liv

45 DE GODE RÅD 1. Lær dine symptomer at kende og brug din viden 2. Hvilke stressorer er der i dit liv? 3. Hvad kan du gøre? 4. Er det småting, der belaster? Er de det værd? 5. Undgå at gruble over det, der måske vil ske 6. Find ud af, hvad du har og ikke har indflydelse på 7. Handl! Prøv at ændre det, du kan ændre 8. Kompensér på andre områder 9. Vær realistisk, når du sætter dig dine mål 10. Genvind kontrollen over dit liv