Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger

Transkript

1 Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010

2 Kolofon Titel: Økonomisk vurdering af mere energivenlige bygninger Undertitel: Resume: I rapporten beregnes de privat- og samfundsøkonomiske konsekvenser af investeringer i højere energistandard for nybyggeri og for eksisterende bygninger. Det er vist, hvordan den samfundsøkonomiske pris for at reducere CO2-udslippet og den privatøkonomiske rentabilitet ved højere energistandard afhænger af de konkrete fysiske bygningstiltag, energipriser, rente og meget mere. For eksempel betyder renten meget for, om investeringer er rentable, og forsyningstekniske forhold betyder meget for prisen for CO2-besparelser. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Sprog: Dansk Digital ISBN nr: Version: 1.0 Versionsdato: Publiceringsstandard nr.: Dataformater: html, htm, jpg, gif, pdf, css, js Udgiverkategori: Statslig Emneord: Energibesparelser, bygninger, CO2-skyggepriser, energirammer Copyright: Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Kort forklaring af metoderne Udvalgte resultater for byggetekniske tiltag Forbedring af 2008-standarden for energibehov i nye bygninger Renovering Forbrugerøkonomi Opsummering og diskussion Mere om beregningsmetoder Følsomhedsanalyser Forskellige beregningsmetoder Forskellige rentesatser Energipriser og samfundsøkonomi Er biobrændsler CO2-neutralt? CO2-emissioner fra fjernvarme Opsummering og diskussion Resultater fra landbruget Diskussion Konklusion Bilag 1. Samtlige resultater Bilag 2. Datakilder Litteratur

4 Forord 1 I rapporten beskrives de samfundsøkonomiske og privatøkonomiske forhold ved tekniske tiltag, der mindsker energiforbruget og CO2-udledninger fra bygningsdrift. Det er vist, hvor meget det koster at reducere udslippet af CO2 med 1 ton, således at tiltagene kan sammenlignes inden for byggeriet og hvis man inddrager andre undersøgelser med tiltag i andre sektorer i økonomien. Disse CO2-skyggepriser varierer meget fra tiltag til tiltag. CO2-skyggepriser er således teoretiske størrelser, der kan bruges ved prioritering af energipolitikken. Energipolitikken har imidlertid også som mål at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, og derfor er der i rapporten også udregnet, hvad det koster at reducere afhængigheden af fossilt brændsel. Fossilskyggepriserne beregnes helt parallelt til CO2-skyggepriserne. Hvorvidt forbrugerne har incitament til at vælge tiltagene, fordi de er økonomisk rentable, er også vurderet. Det er vist, hvordan rentabiliteten afhænger af fx rente og fremtidige energipriser. Rapporten ser på nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger. Mange af beregningerne er relevante i forbindelse med bygningsreglementets bestemmelser om bygningers energibehov og de reduktionerne i energibehovet, der skete i 2010, og som vil ske i Rapporten sigter på at fremme diskussionen blandt fagfolk om forhold, der er relevante for Erhvervsog Byggestyrelsens arbejde. Bemærkninger kan gives til Martin Rasmussen ( mra@ebst.dk, tlf.: ). 4

5 1. Indledning Energipolitikken har to væsentlige mål, hensynet til drivhusgaseffekten og hensynet til, at Danmark skal kunne klare sig uden fossile brændstoffer. Energiforbrug til opvarmning eller mere generelt til 'bygningsdrift' udgør procent af energiforbruget og CO2-udledningerne i Danmark afhængigt af, hvordan man måler. Hvor meget og hvordan bygningssektoren bør bidrage til de samlede energipolitiske mål afhænger af, hvor omkostningskrævende det er at reducere energiforbrug og CO2- udledninger ved forskellige tiltag i sektoren i forhold til tiltag i andre sektorer. I denne rapport vises derfor en række beregninger, der belyser omkostningerne ved forskellige former for konkrete fysiske tiltag fx at komme et ekstra lag isolering i et hus, der er under planlægning, eller i et eksisterende hus. Omkostningerne beregnes fra forbrugerens og samfundets synsvinkel. Forbrugeromkostningerne viser, om et tiltag er økonomisk rentabelt for en forbruger, mens samfundsomkostningerne viser, hvor dyrt det er for samfundet at opnå en given reduktion af CO2-udledninger eller en given besparelse af fossile brændstoffer, og skyggeomkostninger kan sammenlignes for forskellige tiltag. Om et tiltag er forbrugerøkonomisk eller samfundsøkonomisk rentabelt afhænger af fx energiprisernes niveau og af metodemæssige forudsætninger. Rapporten indeholder derfor mange følsomhedsanalyser. Rapporten er udsprunget af arbejdet med strategien for reduktion af energiforbrug i bygninger, der igen er led i energiaftalen fra februar Et væsentligt element er stramning af bygningsreglementets energirammer for nye bygninger. Udgangspunktet for beregninger er bygninger, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra For sådanne bygninger vurderes tiltag, der kan forbedre bygningen, så de lever op til 2010-kravene og de kommende krav fra Netop når borgerne påbydes bestemte standarder, er det vigtigt, at de privat- og samfundsøkonomiske fordele og ulemper er belyst. Også i 2020 vil kravene blive skærpet, men disse krav er ikke vurderet her. I kapitel 2 forklares beregningsmetoden meget enkelt, og udvalgte resultater findes i kapital 3. I kapitel 4 uddybes metoden. I kapitel 5 vises resultater under en række alternative forudsætninger, fx ved ændret diskonteringsrente og ændrede energipriser. Det vises også, hvor meget alternative forudsætninger om fx energipriser betyder for resultaterne. I kapitel 6-8 diskuteres den økonomiske og tekniske ramme, som beregningerne skal ses i. Desuden henvises til lignende beregninger for andre sektorer. 2. Kort forklaring af metoderne I dette kapitel forklares beregningsmetoderne alene ud fra et simpelt tænkt eksempel. Metoden er uddybet og diskuteret i kapitel 4, og de anvendte data er beskrevet i bilag. Et tænkt, konkret tiltag kræver en investering på kr. her og nu, jf. tabel 1. Tiltaget medfører energibesparelser over en længere årrække og med et skøn for den fremtidige energipris, kan de samlede besparelser og derfor en nettoudgift (en nutidsværdi) beregnes. I det tænkte eksempel er den samlede udgift 200 kr. 5

6 Dette tal er i sig selv af interesse. Hvis energibesparelsen på 800 kr. er beregnet ud fra den energipris, som forbrugeren betaler (her regnes fx energiafgifter med, jf. kapitel 4), betyder den positive samlede udgift, at forbrugerne ikke har økonomiske incitamenter til at gennemføre investeringen. Politikere og myndigheder kan med andre ord ikke regne med, at sådanne investeringer bliver gennemført af sig selv. Hvis energibesparelsen er beregnet ud fra den energipris, som bruges i samfundsøkonomiske beregning (her regnes fx uden energiafgifter, jf. kapitel 4), skal den positive samlede udgift ses i forhold til øvrige samfundsmæssige gevinster, der ikke er regnet med i det hidtil rent monetære regnestykke. I tabellen er det antaget, at der spares fossile brændstoffer, og der derfor er samfundsmæssige gevinster ved investeringen i form af mindre CO2-udledning. CO2- besparelsen i fjerde kolonne og omkostningen pr. sparet tons CO2, dvs. CO2- skyggeprisen, er vist i femte kolonne. Hvis målet med investeringen således er at reducere CO2-udledninger, er prisen for disse reduktioner således 500 kr. pr. tons CO2. Hvorvidt det er meget eller lidt, kan man ikke sige uden at sammenligne med skyggepriser for andre tiltag. Man bør vælge de tiltag, der billigst nedbringer CO2- udledningen. Energipolitikken i Danmark har imidlertid også et andet mål end CO2-reduktioner, nemlig at gøre landet mindre afhængigt af fossile brændstoffer. I de to sidste kolonner er derfor beregnet fossil-skyggepriser for investeringen. Beregningen er foretaget præcist som CO2-skyggepriser som omkostningen pr. sparet enhed energi fra fossile brændstoffer. I eksemplet er prisen 12,5 øre pr. kwh. Igen siger dette tal kun noget i sammenligning med andre investeringsmuligheder om end de fleste måske har en mere håndgribelig fornemmelse af en kilowatttime end af et ton CO2. Tabel 1. Investering Tænkt eksempel på energibesparende tiltag og tiltagets beregnede skyggepriser Sparede energiudgifter i tiltagets levetid* Samlet udgift (nutids-værdi) Sparede CO2- udledninger over tiltagets levetid CO2- skyggepris Sparet fossil energi i tiltagets levetid Skyggepris for fossilt brændsel Forbrugerøkonomi* Samfundsøkonomi* Samfundsøkonomi* kr. 800 kr. 200 kr. (= ) 0,4 tons 500 kr./ton (=200/0,4) kwh 0,125 kr./kwh (=200/1.600) * De fremtidige omkostninger skal være tilbagediskonteret. Der er desuden forskel på, hvilke energipriser der skal bruges til hhv. privat- og samfundsøkonomiske beregninger. Disse forhold er der ikke taget højde for i denne simplificerede tabel. Datakilderne til undersøgelsen beskrives grundigt i bilag 2, men er helt kort opsummeret i tabel 2. Byggetekniske størrelser stammer fra byggetekniske eksperter, og energitekniske og -økonomiske forhold fra energitekniske eksperter. 6

7 Tabel 2. Datatyper og kilder* Type Eksempler Kilder Byggetekniske forhold Energipriser til samfundsøkonomiske beregninger Diskonteringsrente Investeringsomkostninger og tilhørende energibesparelser i bygninger Produktions- og distributionspris for naturgas SBi (for nybyggeri) DTU (for renovering) Energistyrelsen Energistyrelsen/Finansministeriet Forbrugerpriser for energi Pris for fjernvarme for forbruger Energistyrelsen og enkelte andre kilder CO2-koefficienter Udledning af CO2 pr. Energistyrelsen energienhed afbrændt kul Afgifter Energiafgift pr. energienhed Energistyrelsen naturgas * Se mere i bilag Udvalgte resultater for byggetekniske tiltag For nybyggeri er udført beregninger for godt 10 forskellige måder, som klimaskærmen kan forbedres på i forhold til fem standardhuse. For renoveringer er der regnet på endnu flere tiltag, som forbedrer klimaskærmen, og beregningerne er udført med alternative antagelser om bygningens tilstand inden renoveringen, fordi fx isoleringen giver størst besparelser, hvis bygningens isolering i forvejen er ringe. Af disse mange mulige beregninger er kun vist ganske få for forskellige byggetekniske tiltag for nybyggeri og renovering. Der er vist skyggepriser og samlet omkostning for forbrugere. De viste beregningseksempler giver en god retningspil for størrelsen og variationen i forbedringer. Fem vigtige beregningsforudsætninger er: For nybyggeri er anvendt investeringspriser, som de antages at blive på et "modnet" marked for de energivenlige tiltag. Disse priser er typisk lavere end aktuelle priser. For nybyggeri er set på en konkret liste med tiltag som tænkes iværksat i en bestemt rækkefølge afhængigt af, hvor meget energibehovet skal reduceres. For nybyggeri er regnet på forbedringer i forhold til standardbygninger, der overholder bygningsreglementet fra Beregningerne kan derfor vise de økonomiske konsekvenser af stramningen af energirammerne i 2010 og til dels 2015 (i begge år strammes rammerne med 25 procent af energirammerne fra 2008). Diskonteringsrenten er 2 procent (realt). Beregningerne er snævert knyttet til energimæssige ændringer. Der er derfor set bort fra, at bedre isolering kan give bedre komfort, men også ændre bygningers udseende. Antagelsen om, at priserne på energivenlige tiltag vil falde, desto større markedet bliver, er så vidt det kan vurderes af eksperter allerede til dels blevet opfyldt, siden datagrundlaget for denne rapport blev dannet. 7

8 At der kun ses på en begrænset liste af tiltag betyder isoleret set, at omkostningerne ved at reducere energibehovet med fx 25 procent overvurderes. I virkelighedens verden kan der ind imellem findes billigere måder at reducere energibehovet. Diskonteringsrenten på 2 procent realt svarer omtrent til det historiske niveau for realrenten på de finansielle markeder. Finansministeriet anbefaler generelt, at der anvendes en diskonteringsrente på 6 procent, fordi der er usikkerhed knyttet til investeringsprojekter, og fordi usikkerhed er en økonomisk byrde. Der er i hvert fald to grunde til, at der i denne rapport som udgangspunkt diskonteres med 2 procent. For det første er der tale om kendte teknikker, fx isolering, hvor effekten kan beregnes med nogenlunde sikkerhed. For det andet foretages investeringerne i bedre energistandard i mange bygninger, og selv om tiltagene måske skuffer i nogle bygninger, overrasker effekterne måske positivt for andre bygninger. Når den samlede effekt for mange bygninger betragtes, reduceres den samlede usikkerhed. Derfor kan risikopræmien mindskes set fra samfundets synsvinkel eller fra en bygherre, der bygger mange bygninger, fx kommuner. Endelig er der set bort fra, at bedre energistandard kan ændre karakteristika, der ikke har direkte med energibesparelser at gøre. Eksempelvis vil udvendig isolering af eksisterende bygninger ændre bygningens udseende, mens mindre kolde ydervægge vil forbedre komforten for beboerne Forbedring af 2008-standarden for energibehov i nye bygninger Bygningsreglementet stiller krav til, hvor meget energi der må være behov for i en ny bygning. I bygningsreglementet fra 2010 blev energibehovet reduceret med 25 procent i forhold til bygninger, der er bygget efter reglementet fra I både 2015 og 2020 skærpes kravene yderligere med 25 procent af 2008-standarden. Med udgangspunkt i en bygning, der opfylder energikravene i 2008, er der set på 10 konkrete tiltag, der forbedrer energistandarden, så bygningen kan bringes op på eller 2015-standarden. Mange af tiltagene består af kendt teknologi som fx mere isolering. Det er ikke vurderet, hvad der kræves for at opfylde 2020-kravet. Den krævede teknologi vil formentlig involvere valg af andet end traditionelle former for energiforsyning, og vurdering af denne teknologi kræver lidt andre beregningsmæssige metoder end brugt nedenfor. Gennemførelse af de første fem tiltag i figuren vil betyde, at bygningen opfylder kravene i 2010, og yderligere gennemførelse af de næste tre tiltag sikrer, at bygningen omtrent opfylder 2015-kravene. Et af de konkrete tekniske tiltag er at øge isoleringstykkelsen fra 125 mm til 190 mm. Isoleringen på 125 mm gælder for et standardhus, der lever op til bygningsreglementet fra 2008, og isolering på 190 mm kan bliver relevant for bygninger, der skal leve op til bygningsreglementet, der trådte i kraft Resultatet af skyggeprisberegningerne for CO2 afhænger af bygningstypen og energiforsyningen. For et parcelhus i et fjernvarmeområde, er resultatet af beregningerne vist i figur 1 (tallene bag tabellerne er vist i bilag 1). Forskellige tiltag har forskellige CO2-skyggepriser, fordi energibesparelsen varierer i forhold til investeringen. Et enkelt tiltag, energivenlige vinduesrammer og karme, har 8

9 en negativ CO2-skyggepris, men ellers varierer prisen fra ca. 0,2 kr. pr. kg CO2 (isolering af ydervægge) til ca. 12 kr. pr. kg (balanceret mekanisk ventilation samt tætning af bygning). Tiltagene er nærmere beskrevet i Aggerholm (2009). En negativ CO2-skyggepris svarer til, at tiltaget er samfundsøkonomisk rentabelt, selv når der ses bort fra CO2-besparelsen. Figur 1. CO2-skyggepris for nybyggeri for forskellige energiforbedringer. Parcelhus i fjernvarmeområde, kr. pr. kg CO Ydervægge, isolering Terrændæk, isolering Loft, isolering Vinduer og karme 3-lags energiruder Nye 3-lags energiruder Ventilation, tætning Ydervægge, yderligere isol. Solvarme til vand Solvarme til vand og rum Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltagene er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra Omkostninger og besparelser ved tiltag afhænger af bygningstypen. Det er illustreret i figur 2, hvor CO2-skyggeprisen er vist for yderligere isolering af ydervægge i bygninger i et fjernvarmeområde med kraftvarme (svarende til tiltaget i første søjle i figur 1). CO2-skyggeprisen er positiv for parcelhuse, men negativ eller 0 for andre bygningstyper. Det er billigst at reducere CO2-udslippet i etagebyggeri, fordi omkostningerne til isolering i etagebyggeri mindskes som følge af bygningens størrelse. 9

10 Figur 2. CO2-skyggepris for nybyggeri for forskellige bygningstyper. Yderligere isolering af ydervægge i fjernvarmeområde, kr. pr. kg CO Parcelhus Rækkehus Etagebygning Administration Kontor Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltaget er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra Renovering Det er vanskeligere at få et overblik over mulighederne for at reducere energibehovet ved renovering end ved nybyggeri, fordi de eksisterende bygninger er meget forskellige i udgangspunktet, fx fordi bygningerne stammer fra forskellige perioder med forskellige byggemetoder. Desuden er det svært at vide, hvilke renoveringsmuligheder der er mest relevante i praksis. Nedenfor er vist enkelte eksempler, der afspejler nogle af de mest relevante forhold. Et konkret tiltag er at isolere med 150 mm isoleringsmateriale uden på en massiv ydervæg, der består af 2 teglsten. Økonomien i projektet afhænger bl.a. af, om bygningen i forvejen skal renoveres. Se mere i Tommerup og Svendsen (2008). Nutidsværdien af omkostningerne ved renoveringsprojekterne er beregnet i kr. pr. kvadratmeter ydervægsareal, og kan derfor ikke sammenlignes med nutidsværdier for nybyggeri, der er målt i forhold til etageareal. Værdierne for skyggepriser kan sammenlignes. Figur 3 viser, hvordan CO2-skyggeprisen afhænger af isoleringstykkelsen. Skyggeprisen stiger desto tykkere lag isolering, fordi det yderste isolering ikke reducerer varmetabet så meget som det inderste. Skyggeprisen er knap godt 2 kr. pr. kg CO2 ved det mindste lag isolering, men stiger til 7-8 kr. for det tykkeste lag isolering. Beregningen er foretaget for en bygning, hvor der ikke i øvrigt er behov for renovering af bygningen. 10

11 Figur 3. CO2-skyggepris for renovering ved forskellig isoleringstype. Udvendig isolering af massiv teglstensvæg med to sten uden renoveringsbehov i øvrigt i fjernvarmeområde, kr. pr. kg CO mm isolering 225 mm isolering 300 mm isolering 455 mm isolering Kilde: Bl.a. DTU-BYG og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Som nævnt vil udvendig isolering ændre bygningens udseende, men fordelen eller ulempen herved er ikke indregnet i figuren. Skyggepriserne i figur 3 er som nævnt beregnet ud fra antagelsen om, at bygherren kun sætter isoleringsarbejdet i gang af dette hensyn. I praksis vil man ofte isolere, når bygningen alligevel skal renoveres. Figur 4 viser CO2-skyggepriser afhængigt af det øvrige renoveringsbehov. Hvis renoveringsbehovet er 'moderat', bliver skyggeprisen omtrent 0, mens skyggeprisen bliver negativ ved 'stort' renoveringsbehov. 11

12 Figur 4. CO2-skyggepris for renovering ved forskellige øvrige renoveringsbehov. 150 mm udvendig isolering af massiv teglstensvæg med to sten i fjernvarmeområde, kr. pr. kg CO Ingen behov Moderat behov Stort behov Kilde: Bl.a. DTU-BYG og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Ved "Ingen behov" menes, at samtlige renoveringsudgifter skal sættes i forhold til energibesparelsen. Ved "Stort behov" skal der i forvejen foretages store renoveringer, fx bygges ny regnskærm. "Moderat behov" er en mellemting, hvor der fx er behov for fugning af skalmur. Bygningens forudgående tilstand har også betydning for økonomiberegningerne ved energiforbedringer. Hvis der fx er tale om isolering af en mur med en sten, i stedet for to som i figur 4, vil energibesparelsen blive større. Bygningsreglementet indeholder regler om, at visse energitiltag skal gennemføres, når bygningen alligevel skal renoveres. I den sammenhæng er det derfor nok især beregningerne for 'moderat' eller 'stort' renoveringsbehov, der er relevant Forbrugerøkonomi På basis af forbrugerpriser for energiarter er nutidsværdien af omkostningerne ved tiltagene beregnet. Regnet på denne måde bliver nutidsværdien af omkostningerne generelt markant lavere, fordi forbrugerpriserne er meget højere end de energipriser, der er anvendt i beregningen af skyggepriserne ovenfor. Det skyldes, at energiafgifter er indeholdt i forbrugerpriserne. Det er dog ikke de faktiske forbrugerpriser, der er anvendt i beregningerne. De faktiske priser indeholder nemlig et fast bidrag for at være tilkoblet nettet, men dette bidrag er ikke medregnet, fordi energiselskabernes netomkostninger ikke vil falde, når energiforbruget falder. Bedre isolering af ydervægge i nybyggede parcelhuse i fjernvarmeområder har for forbrugeren en nutidsværdi af omkostningerne på -64 kr. pr. m 2 pr. år, jf. figur 5, dvs. tiltaget er rentabelt fra en privatøkonomisk synsvinkel. Brug af vinduer og karme med god standard er ligeledes privatøkonomisk rentabelt, mens de øvrige tiltag isoleret set ikke er rentable. 12

13 Figur 5. Forbrugerøkonomi for nybyggeri ved forskellige tiltag. Parcelhus i fjernvarmeområde, nutidsværdi af omkostninger i kr. pr. kvadratmeter Ydervægge, isolering Terrændæk, isolering Loft, isolering Vinduer og karme 3-lags energiruder Nye 3-lags energiruder Ventilation, tætning Ydervægge, yderligere isol. Solvarme til vand Solvarme til vand og rum Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltagene er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra Isolering af ydervægge i eksisterende bygninger er privatøkonomisk rentabelt, selv hvis der ikke skal foretages andet ved bygningen end denne isolering. Hvis isolering foretages i forlængelse af anden bygningsrenovering, er investeringen klart rentabel, jf. figur 6. 13

14 Figur 6. Forbrugerøkonomi ved renovering ved andre øvrige renoveringsbehov. 150 mm udvendig isolering af massiv teglstensvæg med to sten i fjernvarmeområde, nutidsværdi af omkostninger i kr. pr. kvadratmeter Ingen behov Moderat behov Stort behov Kilde: Bl.a. DTU-BYG og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Ved "Ingen behov" menes, at samtlige renoveringsudgifter skal sættes i forhold til energibesparelsen. Ved "Stort behov" skal der i forvejen foretages store renoveringer, fx bygges ny regnskærm. "Moderat behov" er en mellemting, hvor der fx er behov for fugning af skalmur. De fem tiltag, der opstillet først i figur 1 og 7 nedenfor, vil samlet reducere energibehovet med ca. 27 procent for et enfamilieshus, eller omtrent svarende til den stramning i energirammerne, der blev indført med bygningsreglementet fra De 8 først tiltag vil reducere behovet med 47 procent, svarende omtrent til den stramning, der sker i CO2-skyggepriserne og forbrugerøkonomien ved 27- procentsstramningen er hhv. 2 kr. pr. kg CO2 og -6 kr. pr. m 2, jf. figur 7. CO2- skyggeprisen stiger til 3 kr. ved en 47-procentsstramning i 2015, mens nutidsværdien af omkostningerne bliver positiv, nemlig 82 kr. Ved en typisk byggepris på kr. pr. m 2 for et nyt hus, er ekstraomkostningen ved opfyldelse af 2015-kravene således en halv procent af byggeomkostningerne for forbrugeren. 14

15 Figur 7. CO2-skyggepris og forbrugerøkonomi ved nybyggeri. Akkumuleret over tiltag, kr. pr. kg CO2 og kr. pr. kvadratmeter kr./kg CO kr./m Ydervægge (9.6%) Terrændæk (14,1%) Loft (17,2%) Vinduer og karme (23,4 %) 3-lags energiruder (27,0%) Nye 3-lags ruder (30,1%) Bal.mek. Ventilation (43,9%) Ydervægge (47,3%) Solvarme til brugsvand (58,4%) Solvarme til vand og rum (60.2%) CO2-skyggepris Forbrugerøkonomi (højre) Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltagene er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra Opsummering og diskussion Beregningseksemplerne viser således et forholdsvis vidt spænd for CO2-skyggepriser og forbrugerøkonomisk rentabilitet. Beregningerne for nybyggeriet er foretaget ud fra en forudsat liste af tiltag og en forudsat rækkefølge af disse tiltag (som opstillet i jf. figur 7) indført for et standardparcelhus, der er konkret specificeret, og som netop opfyldte de energikrav, der gjaldt i I virkelighedens verden kan reduktionen af energibehovet i forbindelse med stramninger af bygningsreglementets energirammer i fx 2010 opnås på mange andre måder, og dermed kan reduktionen nås lettere og billigere. Eksempelvis er energibehovet afhængigt af bygningens placering på en grund, af vinduernes placering og af, hvor kompakt bygningen er. 2 Bygningsreglementet indeholder dog ikke blot en samlet ramme for energibehovet udtrykt i kwh pr. år pr. m 2, men også krav til komponenter i bygningen, fx væggenes isoleringsevne. Derfor kan energirammerne ikke opfyldes helt frit. Komponentkravene i bygningsreglementet er med til at sikre, at bygningselementerne med meget lang levetid (ydervægge) har høj standard, og at billige muligheder for at reducere energibehovet ikke forbigås for visse komponenter, uanset om den samlede ramme ellers allerede skulle være overholdt. De få beregninger for renovering viser, at investering i bedre energistandard især er rentabelt, når der i forvejen er behov for reparationer af bygningen. Selv om det er et enkelt specifikt tiltag, der er vist resultater for, synes det at gøre sig gældende for 2 Andre mulige tiltag er installation af solceller eller jordvarme. Det er af forskellige grunde lidt vanskeligere at beregne samfundsøkonomien ved tiltag, der retter sig mod forsyning af energi til bygningen, og sådanne beregninger er derfor ikke medtaget i denne rapport. 15

16 mange andre tiltag, som DTU-BYG har foretaget energimæssige beregninger for. Vedlagt denne rapport er CO2-skyggepriser og nutidsværdier for en meget lang række tiltag. I kapitel 5 er vist flere alternative beregninger, herunder med en anden diskonteringsrente. 4. Mere om beregningsmetoder I kapitlet forklares beregningsmetoderne detaljeret, og varianter af beregningerne diskuteres. Det statistiske grundlag er beskrevet i bilag 2. Nutidsværdier Det centrale i alle beregninger er nutidsværdien af omkostninger ved investeringen. De fremtidige besparelser skal omregnes, så de kan sammenlignes med den aktuelle investeringsudgift ved at "diskontere"; en besparelse på 100 kr. om 10 år svarer til 82,0 kr. i dag, hvis renten er 2 procent pr. år, fordi 82,0 kr. kan vokse til 100 kr. over den periode. Hvis renten er 6 procent, skal 100 kr. nu sammenlignes med 55,8 kr. om 10 år. Formlen for nutidsværdien, V, er (1) V = I ( p e + b ) T t t t t= r t hvor I er den aktuelle investeringsudgift, som fratrækkes de fremtidige energibesparelser e i hver af de T år, som tiltaget holder, dvs. fra år t = 1 til år t = T. Energibesparelsen e måles i energienheder og ganges med energiprisen, p. Hvis tiltaget medfører andre besparelser (eller udgifter) opgøres de ved størrelsen b, der måles i kr. Sidste faktor, 1 1+ t r, angiver diskonteringen af besparelser om t år. Diskussion Rentens størrelse: Finansministeriet anbefaler generelt, at der anvendes en realrente/diskonteringsrente på 6 procent. Når den anbefalede rente er så relativt høj, er det fordi der indregnes en risikopræmie, dvs. et afkastkrav, der skal kompensere for, at det ikke er sikkert, at investeringen giver den forventede gevinst. Som udgangspunkt er i denne rapport anvendt en rente på 2 procent, fordi der er tale om kendt teknologi, og fordi der foretages energiinvesteringer i et meget stort antal bygninger. Begge dele taler for en lav risikopræmie. Investeringens levetid: Investeringernes levetid indgår i beregningen. Tolkningen af levetid er, at bygningsdelen efter levetiden skal hovedrepareres, og beslutningstageren derfor står i samme situation som ved opførelsen af byggeriet, nemlig om der skal benyttes energivenlige materialer eller standardmaterialer. Forbrugerøkonomi eller samfundsøkonomi: Hvis nutidsværdien af investeringen opgøres for en forbruger, skal investeringen, I, energipriserne, p, naturligvis være de priser, der er relevante for en forbruger, dvs. inklusiv moms og energiafgifter. Nutidsværdien af omkostningen vil være mindre for 16

17 forbrugeren end samfundet, fordi energiafgifterne er høje. Afgifterne skal ikke regnes med i samfundsøkonomiske beregninger, fordi afgiftsbetalingerne kun afspejler omfordeling mellem forbruger og stat, og fordi de samfundsøkonomiske beregninger udgøres af den samlede effekt for forbruger og stat. For forbrugeren skal renten være eksklusiv skatteværdien af rentefradraget. Gennemsnitlige eller marginale priser: Ved energibesparelser, e, mindskes samfundets behov for fx naturgas til opvarmning, og samfundet kan derfor spare denne naturgas samt den omkostning, det kræver at flytte e enheder naturgas fra Nordsøen til den enkelte forbruger. Imidlertid kan naturgasnettet ikke spares bort. Prisen, p, der indgår i (1), skal derfor ikke indeholde det bidrag til afdrag på naturgasnettet, som ellers er en del af kundernes almindelige pris. Det kan diskuteres præcist, hvor grænsen går for, hvilke omkostningskomponenter som skal medregnes. Ved reduktionen i fjernvarmeforbruget kan man enten betragte reduktionen som så lille, at den ikke på lang sigt påvirker udbygningen af fjernvarme, eller omvendt, at fjernvarmeudbygningen på sigt vil mindskes på grund af det mindre energiforbrug, og at der derfor kan spares på anlægsomkostningerne. Andre ikke-markedsmæssige omkostninger/besparelser: Når energiforbruget reduceres, mindskes ikke blot udslip af CO2, som er i fokus i denne rapport, men også udslip af de forurenende stoffer svovl og kvælstofilter (NOx). Svovludslip bidrager til forsuring af vand og NOx til sundhedsskadelig partikelforurening. De skadelige effekter herfra er prissat (dvs. eksperter har vurderet de samfundsmæssige konsekvenser af ændret forsuring og partikelforurening), og dette element er indeholdt i p i de samfundsmæssige beregninger. Man kan bemærke, at denne type ekspertvurderinger er et spejlbillede af de CO2- skyggepriser, der beregnes i dette papir. Hvis der fandtes et estimat for den samfundsmæssige omkostning pr. udledt ton CO2, skulle alle projekter med CO2-skyggepris under dette estimat gennemføres. Alternativt kunne CO2- skadesvurderingen indgå i nutidsværdiberegningen i (1), og projekter med negative omkostninger skulle gennemføres (skyggepriser ville være unødvendige at beregne). Skyggepriser Skyggepriserne angiver omkostningerne for at spare en enhed udslip af CO2 eller forbrug af fossile brændsler og er derfor (2) Skyggepris CO2 V = Besparelse af CO2 Skyggepris fossile brændsler V = Besparelse af fossile brændsler Besparelserne beregnes præcis som de monetære besparelser i formel (1), men i stedet for at gange en pris på energibesparelserne, ganges med en koefficient for CO2 eller fossile brændsler, dvs. 17

18 (3) CO2 - besparelse T t= 1 ket Besparelse af fossile brændsler t 1 1+ r T t= 1 1 fet 1+ r t hvor k er CO2-koefficienten (CO2-udslip pr. energienhed), og f er fossil-koefficienten (enheder fossile brændsler pr. sparet enhed energi). Diskussion Diskontering af forureningsbesparelser: Fremtidige CO2-besparelser er diskonteret på samme måde som monetære besparelser, og argumentet er helt parallelt: Hvis det beløb, som en investering i energibesparelser i dag koster, alternativt forrentes ved en finansiel investering i nogle år, vil der kunne gennemføres investeringer for et større beløb senere, og derfor kan CO2- udslippene reduceres mere. Koefficienter afhænger af brændsler: Både koefficienterne for CO2 og fossile brændsler afhænger af energiarten. For fx naturgas er CO2-koefficienten offentliggjort af Energistyrelsen, og da naturgas er et fossilt brændstof, er fossil-koefficienten 1. For el og fjernvarme afhænger koefficienterne af, hvordan disse energiarter er produceret i elværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. I bilag 2 er dette forklaret nærmere, og der er beregnet skyggepriser under forskellige forsyningstekniske forudsætninger. Alternative samfundsøkonomiske beregninger De fremtidige energibesparelser, som investeringerne medfører, vil betyde mindre offentlige indtægter, fordi energianvendelse er afgiftsbelagt. Provenutabet regnes ikke i sig selv med i de samfundsøkonomiske beregninger, fordi det blot er en omfordeling fra stat til borger. Men provenutabet indebærer, at staten på lang sigt skal kræve dette beløb op ved stigning i andre afgifter eller skatter. Sådanne skatte- eller afgiftsstigninger vil medføre et velfærdstab, fordi skatterne vil forhindre nogle handler i at blive gennemført (fx vil nogen undlade at arbejde ekstra ved høje marginalskatter på arbejde). Det er overordentligt vanskeligt at fastsætte præcist, hvor stort et sådant "forvridningstab" er, men Finansministeriet anbefaler at bruge en faktor på 20 procent af provenutabet. Endelig skaleres de monetære opgørelser med en såkaldt netto-afgiftsfaktor i nutidsværdien i (1). Det skyldes, at priserne i (1) er regnet uden moms og afgifter, men at nutidsværdien af omkostningen bør svare til påvirkningen af forbrugerens forbrugsmulighed. Faktoren skønnes af Finansministeriet og Energistyrelsen til 1,17. Når disse to størrelse medregnes, skrives nutidsværdien T (4) V = 1.17 I ( p e + b ) ( a e ) hvor a er afgiftssatsen for energi. 1 t 18 t t t t t t= 1 1+ r t= 1 1 T 1 + r t

19 5. Følsomhedsanalyser 5.1. Forskellige beregningsmetoder Figur 8 viser, hvordan inddragelsen af forvridningstabet og en nettoafgiftsfaktor, jf. kapitel 4, øger skyggepriserne. Beregningerne er lavet for tiltaget, der også blev undersøgt i afsnit 3.1, nemlig en forøgelse af isoleringen i et nyt parcelhus. Fossil-skyggeprisen altså den værdi, som man i tiltaget betaler for at mindske afhængigheden af fossile brændsler er med den 'simple' metode beregnet til 1,05 kr. pr. kwh. Hvis nettoafgiftsfaktoren og skatteforvridningstabet inddrages, stiger skyggepriserne markant. CO2-skyggeprisen stiger fra 0,2 kr. pr. kg CO2 til 0,6 kr. pr. kg CO2, mens fossil-skyggeprisen stiger fra 0,1 kr. pr. kwh fossilt brændsel til 0,2 kr. pr. kwh fossilt brændsel. Mens det måske er vanskeligt at vurdere, om CO2-skyggepriser er høje eller lave, så kan fossil-skyggepriser i det mindste holdes op mod eksisterende forbrugerpriser og afgifter. Figur 8. CO2-skyggepris og fossil-skyggepris for nybyggeri ved forskellige beregningsmetoder. Tykkere isolering af ydervægge i parcelhus i fjernvarmeområde, kr. pr. kg CO2 og kr. pr. kwh Simpel beregning Beregning med forvridningsfaktor og nettoafgiftsfaktor CO2-skyggepris Fossil-skyggepris Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltaget er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra Forskellige rentesatser Desto højere diskonteringsrenten er, desto mindre rentable er tiltagene. Beregningerne ovenfor er foretaget med en diskonteringsrente på 2 procent. I figur 9 er illustreret, hvilken effekt det har på resultaterne, hvis beregningerne i stedet blev lavet med en rente på 6 procent. De 6 procent kan opfattes som en egentlig realrente på 2 procent plus et risikotillæg på 4 procent. Både skyggepris og nutidsværdi af omkostningerne for tiltaget stiger væsentligt. 19

20 Beregningen i figur 9 og i de følgende figurer er baseret på de fem første tiltag, som er vist i figur 7, og som sikrer, at huset bygges i overensstemmelse med energikravene i bygningsreglementet fra 2010 i stedet for reglementet fra Effekten af ændrede renteforudsætninger er stor. Forbrugerens nutidsværdi af omkostninger stiger fra -6 til 191 kr. pr. m 2, og CO2-skyggeprisen stiger fra 2 til 6 kr. pr. kg CO2. Ved højere rente bliver de fem energitiltag altså ikke rentable for forbrugeren. Set i forhold til en typisk byggeomkostning på kr. pr. kvadratmeter vil ekstraomkostningen svare til omtrent 1½ procent. Figur 9. CO2-skyggepris og forbrugerøkonomi for nybyggeri ved diskonteringsrente på hhv. 2 procent (basis) og 6 procent. Samlet for fem tiltag for parcelhus i fjernvarmeområde k r /k g C O k r /m Basisberegning Med risikopræmie på 4 % -50 Basisberegning Med risikopræmie på 4 % Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltagene er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra De fem tiltag forbedrer bygningen, så kravene fra 2010 opfyldes. Det kan måske virke overraskende, at diskonteringsrenten er så betydningsfuld. Illustreret på en beregningsmåde, der er en anelse simplificeret, så vil "vægten" af de fremtidige energibesparelser stå i direkte forholdet til renterne. Hvis forholdet mellem renterne er 6/2=3 som i figur 9, betyder det, at energibesparelserne tæller 3 gange så meget, når renten er 2 procent, som når den er 6 procent. Som nævnt skal renten indregne usikkerhed i forbindelse med investeringer. For den enkelte bygningsinvestor er en diskonteringsrente på 6 procent måske ikke stor, fordi der altid vil være usikkerhed knyttet til en konkret investering. Når der imidlertid betragtes mange investeringer i forskellige bygninger, vil der være en tendens til, at investeringen i nogle bygninger er mere fordelagtig end antaget, mens det omvendte 20

21 gælder for andre, og "de store tals lov" reducerer derfor usikkerheden for summen af investeringerne. Fra samfundets side eller for bygherrer, der bygger meget (fx kommuner), er det derfor rimeligt at bruge en mindre risikopræmie og mindre diskonteringsrente, end for en bygherre, der bygger en enkelt gang Energipriser og samfundsøkonomi Højere energipriser betyder, at værdien af energibesparelser stiger, og derfor bliver CO2-skyggeprisen mindre, og for forbrugerne bliver konkrete tiltag mere rentable. I figur 10 er CO2-skyggepriser og nutidsværdier for forbrugeren sammenlignet ved de forventede energipriser og ved en fordobling af niveauet for energipriserne. Det er energipriserne eksklusive afgifter (og faste bidrag), der er tænkt fordoblet, dvs. sammenligningen kan tolkes som en stigning i verdensmarkedspriserne på "rå" energi. Når verdensmarkedspriserne på energiråvarer stiger med en vis sats, slår dette kun igennem på forbrugerpriserne med procent heraf, fordi forbrugerpriserne består af mange andre elementer end energiråvarerne. Til trods for fordoblingen af energipriserne falder CO2-skyggepriserne kun lidt, se figur 10. Nutidsværdien falder meget, således som den er beregnet og vist grafisk, men det er til dels et øjenbedrag, der skyldes, at nutidsværdien er næsten 0 i udgangspunktet. Set som procent af byggeomkostninger, ændres nutidsværdien fra 0,0 procent til 0,2 procent. Figur 10. CO2-skyggepris og forbrugerøkonomi for nybyggeri ved forskellige priser på rå energi. Samlet for fem tiltag for parcelhus i fjernvarmeområde k r / k g C O 2 k r /m Basisberegning Fordobling af priser på "rå" energi -30 Basisberegning Fordobling af priser på "rå" energi Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltagene er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra De fem tiltag forbedrer bygningen, så kravene fra 2010 opfyldes. 21

22 5.4. Er biobrændsler CO2-neutralt? I beregningerne er CO2-emissionen knyttet til biobrændsler sat til 0, fordi biobrændsler regnes som CO2-neutrale 3. Når investeringer derfor mindsker forbruget af biobrændsler, er det antaget, at de sparede biobrændsler ikke bruges til energimæssige formål. Imidlertid kan det tænkes, at den biobrændsel, der umiddelbart er sparet, vil blive brugt andre steder, og at det således reelt er fx naturgas, der spares. Det kan forekomme, hvis fjernvarmeværker, som i udgangspunktet bruger 50 procent naturgas og 50 procent biomasse, oplever en nedgang i efterspørgslen efter fjernvarme på 10 procent, men vælger at bruge samme absolutte mængde biomasse, men reducere naturgasforbruget. Det er måske en realistisk situation, hvis udbuddet af biomasse er forholdsvis fast (halmen, der er til overs fra landbrugsproduktionen, bionedbrydeligt affald), mens udbuddet af naturgas er fleksibelt. Hvis biomasse således tænkes at fortrænge naturgas, når der umiddelbart spares på biomasseefterspørgslen, bør CO2-emissionen knyttet til biomasse være den samme som for naturgas. Når biomasse antages at kunne fortrænge andre energiarter, bliver CO2-skyggepriserne lavere, fordi energibesparelser medfører større reduktion i CO2- udslippene. Figur 11 viser, at CO2-skyggepriserne reduceres fra 2,0 til 1,2 kr. pr. kg CO2. Figur 11. CO2-skyggepris ved nybyggeri med og uden substitution af biobrændsler. Samlet for fem tiltag for parcelhus med fjernvarme, kr. pr. kg CO Basisberegning Biomasse fortrænger naturgas Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltagene er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra De fem tiltag forbedrer bygningen, så kravene fra 2010 opfyldes CO2-emissioner fra fjernvarme I beregningerne ovenfor er antaget, at mindre fjernvarmeforbrug reducerer anvendelsen af brændsler til fjernvarmproduktion "gennemsnitligt". Det skal forstås på den måde, at hvis fjernvarmebehovet falder 10 procent, så falder brændselsbehovet til fjernvarme også 10 procent med ligelig fordeling på alle brændselsarter. En del af fjernvarmen leveres fra overskudsenergien ved elproduktion og betragtes derfor som 3 Der udledes CO2, når biobrændsler afbrændes. En tilsvarende CO2-mængde ville imidlertid være udledt, hvis biomassen var rådnet i naturen, og biomassen har optaget denne mængde under væksten. I det lys, er det relevant at kalde biobrændsler for CO2-neutrale. 22

23 relativt "ren". Andelen af fjernvarme, der leveres ved overskudsenergi, antages også at falde 10 procent. Imidlertid kan overskudsenergien fra elproduktionen ikke hele døgnet og året rundt tilfredstille efterspørgslen efter energi til fjernvarmeproduktion. For eksempel må en stor del af fjernvarmen baseres på anden energiinput i en kold juleferie, hvor der er stort varmebehov og lille elefterspørgsel. I figur 12 er dette illustreret. Det er antaget, at der i et kraftvarmeområde er en konstant elproduktion og dermed en konstant mængde overskudsenergi, der kan bruges til fjernvarmeproduktion, men naturligvis ikke udnyttes, hvis fjernvarmeefterspørgslen ikke er der fx om sommeren. Fjernvarmeefterspørgslen varierer over året som den fuldt optrukne svungne kurve viser, og arealet under kurven angiver det samlede energiforbrug til fjernvarme. Arealet mellem den svungne kurve og den flade linje for overskudsenergi, må tilfredsstilles ved andre energiarter end overskudsvarme, fx ved naturgas. Ved energibesparelser, der generelt mindsker fjernvarmeefterspørgslen på alle tidspunkter af døgnet/året, jf. den stiplede, svungne kurve, vil besparelsen af fjernvarme baseret på naturgas (eller andet end overskudsenergi) reduceres procentvist mere end fjernvarmen baseret på overskudsenergi. Figur 12. Døgnvariation af fjernvarmeefterspørgsel Energi Efterspørgsel efter energi til fjernvarmeproduktion Efterspørgsel efter energi til fjernvarmeproduktion efter energibesparelse Overskudsenergi ved elproduktion, der kan udnyttes til fjernvarme Tidspunkter over døgnet eller året Energistyrelsen har på baggrund af et detaljeret modelapparat for energiforsyningen og efterspørgslen i Danmark beregnet et CO2-indhold i fjernvarme ud fra denne betragtning om "marginale" besparelser i fjernvarmeefterspørgslen. Beregningerne leder til, at marginalt fjernvarmeforbrug har større CO2-indhold end gennemsnitlige fjernvarmeforbrug. Det marginale CO2-indholdet sættes nedenfor til 49 kg CO2 pr. GJ (i Energistyrelsen (2010a) er angivet et CO2-indhold i marginal fjernvarmeproduktion for en række år frem. Koefficienten 49 gælder for 2010 og er det højeste tal for alle årene. Beregningen med denne faktor er derfor nok ekstremt.), mens det 23

24 gennemsnitlige CO2-indhold er 31 kg CO2 pr. GJ. Vurderingen af det relevante CO2- indhold har stor betydning for CO2-skyggepriserne, jf. figur 13. CO2-skyggeprisen reduceres fra 2,0 til 1,3 kr. pr. kg CO2. Figur 13. CO2-skyggepris for nybyggeri ved gennemsnitlig og marginalt CO2- indhold for fjernvarme. Samlet for fem tiltag for parcelhus med fjernvarme, kr. pr. kg CO Basisberegning Besparelse mindsker marginal fjernvarmeproduktion Kilde: Bl.a. SBi og egne beregninger, se i øvrigt bilag. Anm.: Tiltagene er vurderet i forhold til en bygning, der netop opfylder energikravene i bygningsreglementet fra De fem tiltag forbedrer bygningen, så kravene fra 2010 opfyldes. På lang sigt kan det tænkes, at produktionskapaciteten for el baseret på fossile brændsler mindskes som følge af større vindmøllekapacitet, eventuel mindre elefterspørgsel og måske også på grund af mindre fjernvarmeefterspørgsel. Hvis det er tilfældet, vil også den flade kurve for overskudsenergi i figur 12 rykke nedad. Det kan trække i retning af, at den "gennemsnitlige" betragtning er relevant i beregningerne Opsummering og diskussion Selv temmelig store prisstigninger på rå energivarer påvirker kun rentabiliteten og for forbrugerne af investeringer i begrænset omfang. Det skyldes, at energiafgifter udgør en stor del af forbrugerpriserne på energi, og afgifter dæmper det procentvise gennemslag fra priser på rå energi til forbrugerpriser. Tekniske udbudsforhold spiller en væsentlig rolle for, hvor stor CO2-besparelse er ved energiinvesteringer i fjernvarmeopvarmede bygninger. En væsentlig del af fjernvarme produceres ved hjælp af biomasse eller affald. Hvis den samlede anvendte mængde (CO2-neutrale) biomasse og affald er uafhængig af efterspørgselsreduktioner, er det måske anvendt naturgas, der reduceres, og derfor bliver CO2-besparelsen lige så høj, som hvis det umiddelbart var naturgas, der blev sparet på. Diskonteringsrenten er måske den enkelte faktor, der har størst indflydelse på resultatet af beregningerne. Som det er vist, bliver tiltag, der svarer til stramningen i bygningsreglementets energirammer i 2010, omtrent rentable med en realrente på 2 procent. Ved en rente på 6 procent vil besparelserne ikke tælle nær så meget, og de skærpede energirammer vil svare til ekstraomkostninger på ca. 1½ procent af typiske byggeomkostninger. 24

25 6. Resultater fra landbruget Fødevareministeriet (2008) har beregnet CO2-skyggepriser, eller rettere skyggepriser for CO2-ækvivalenter for metan, lattergas og CO2, for mulige indgreb. For fire virkemidler, der fremhæves som de mest perspektivrige, varierer CO2-skyggeprisen fra 150 til 365 kr. pr. tons. 4 Disse skyggepriser er således mindre end nogle af de beregnede skyggepriser for byggeriet, men omvendt har nogle af bygningsforbedringerne skyggepriser, der ligger under skyggepriserne for landbruget. Skyggepriserne for landbruget er beregnet med en diskonteringsrente på 6 procent, mens der som udgangspunkt er anvendte en rente på 2 procent ovenfor. Denne forskel kan begrundes, hvis teknologien for bygningsforbedringer er bedre kendt end de foreslåede initiativer for landbruget. Initiativerne inden for landbrug bidrager til mindre CO2-udslip, men ikke (primært) til at mindske afhængigheden af fossile brændsler. Bygningsinitiativerne bidrager derimod til begge mål, og derfor er en sammenligning, der kun er baseret på CO2- skyggepriser, ikke fuldt dækkende. Omvendt kan det tænkes, at initiativerne i landbruget har andre miljømæssige gevinster, der ikke er medregnet i CO2- skyggepriserne. 7. Diskussion To overordnede mål for energipolitikken er reduktion af CO2-udslip af hensyn til klimaet og mindskelse af økonomiens afhængighed af fossile brændsler. Klimapolitikken er også et internationalt anliggende. EUs system for CO2-kvoter fastsætter for den kvoteregulerede sektor, fx fjernvarmeproducenterne, hvor meget CO2, som alt i alt slipper ud i atmosfæren. CO2-besparelser inden for en del af EUs CO2-regulerede sektor modsvares i princippet derfor via prismekanismen for kvoter af øget udslip i andre dele af sektoren. Prisen på CO2-kvoter ligger omkring kr. pr. tons CO2. Dette kan sammenlignes med de beregnede CO2-skyggepriser, og en del af disse er altså på niveau med kvoteprisen. Det skal også tages i betragtning, at bygninger holder længe, mens det fremtidige energiforbrug i vidt omfang bestemmes ved opførslen af bygningen, mens CO2- kvoteprisen afspejler den aktuelle mængde tilladte CO2-udslip. Endelig bidrager reduceret fjernvarmeforbrug som nævnt til energipolitikkens andet hovedmål, nemlig mindre afhængighed af fossile brændsler. De fleste tiltag, der er set på i denne rapport, er forholdsvis traditionelle forbedringer af klimaskærmen, mens der i mindre grad er set på ændringer i bygningernes forsyning med energi (undtagelsen er solvarmeanlæg). Forsyningsspørgsmålene vil imidlertid formentlig blive stadig mere debatterede fremover, og analysen bliver mere kompliceret. Det vil ikke alene være relevant at undersøge solceller eller varmepumper som alternativ til mere isolering, men fx også at belyse, om det er mest hensigtsmæssigt at placere solceller på hver enkelt bygning, eller på de mest 4 Brug af husdyrgødning til biogas, dyrkning af pileflis på marginaljorde, brug af halm til kraftvarme og udtagning af lavbundsjorde. 25

26 solbeskinnede egne i landet (eller verden), og om individuelle varmepumper er hensigtsmæssige i forhold til investeringer i investeringer central varmeproduktion. 8. Konklusion Rapporten viser, at der er stor variation i både CO2-skyggepriser og forbrugernes omkostninger ved forskellige tiltag i hhv. nybyggeri og renovering. Der tegner sig dog nogle overordnede mønstre. Med de anvendte beregningsforudsætninger er bygningsreglementets energikrav i 2010 lige netop forbrugerøkonomiske rentable, når der anvendes en realrente på 2 procent. Ved en diskonteringsrente på 6 procent medfører stramningen en stigning i byggeomkostningerne på omtrent 1½ procent for forbrugerne. Omkostningerne er beregnet gennem en fast, begrænset liste af tiltag, mens der i virkeligheden vil være flere muligheder for at nedbringe energibehovet, og dermed muligheder for at nedbringe omkostninger. For renovering er kun vist få af mange udførte beregninger. Det går dog igen, at det især er, når håndværkerne alligevel skal renovere en bygning, at det forbrugerøkonomisk kan betale sig også at gennemføre energiforbedringer. Investeringer i bedre energistandard for eksisterende bygninger kan ændre på bygningen i forskellig retning. Værdien eller ulempen af sådanne ændringer er ikke medregnet. For at belyse energitiltagene samfundsøkonomisk er der udregnet såkaldte CO2- skyggepriser, dvs. svar på, hvad det koster at mindske CO2-udledningen med et ton. Tilsvarende er beregnet fossil-skyggepriser. De udregnede tal kan ikke tolkes i sig selv, men skal sammenlignes med tilsvarende beregninger fra andre sektorer eller med CO2-kvoteprisen. 26