IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder
|
|
- Gabriel Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder Indledning Oversigt over immaterialretten Virksomhedsoverdragelse Produkt: VML, MFL 5 jf. 1 Kendetegnsbeskyttelse Virksomhed: selskabslove, MFL 5 jf. 1, LEV 6 Domænenavne parallel problemstilling til varemærker. Produktbeskyttelse Fremtoning: designlov, OPHL, MFL 1 (plagiatbeskyttelse) Egenskab (produktet som sådan): Patentlov, brugsmodel, erhvervshemmeligheder (MFL 19) Ikke skarp adskillelse, mulighed for kumulativ beskyttelse. Relationen til virksomhedsoverdragelser Afhængig af målvirksomhens type, vil en væsentlig gruppe af aktiver være immaterielle rettigheder. De immaterielle aktiver kan bestå af en lang række forskellige typer aktiver, herunder: Goodwill, virksomhedens navn, patenter, brugsmodeller, varemærker, designs, ophavsrettigheder, licensforhandler- eller agentrettigheder. Due diligence-undersøgelse omfatter immaterielle rettigheder, en gennemgang af registrerede immaterielle rettigheder (varemærker, patenter osv), gennemgang af licenskontrakter, vurdering af evt. igangværende eller potentielle tvister samt vurdering af målvirksomhedens sikkerhedsprocedurer mhp. beskyttelse af know-how. alt afhængig af målvirksomhedens type Købers rådgivere vigtigt at sætte sig ind i de enkelte materielle rettigheder behandles, f.eks. om rettigheden er korrekt registeret, om den kan overdrages, hvor lang tid rettigheden/beskyttelsen er gældende samt værdien af dette aktiv osv. Reguleret i særlige love jf. hertil LEV, AL, APL (firmanavne), MFL (navne- og forretningskendetegn), patentloven, lov om brugsmodeller, VML, designloven, OPL samt lov om handelsagenter og handelsrejsende. Fællestræk og forskelligheder mellem immaterialrettighederne Eneretten er en forbudsret. Der er tale om forbudsbeføjelser. Rettigheden giver ikke ret til at få noget opfyldt, men til at forbyde noget. Man er som den eneste berettiget til at udnytte (eller lade udnytte) den beskyttede frembringelse. Baggrunden er at sikre belønning for egen indsats samt at motivere til initiativ og virkelyst. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 1
2 Begrænsninger i forbudsbeføjelsen/udnyttelsesretten HR: Al immaterialret er tidsbegrænset U: Varemærkeretten Den gode ide skal iklædes fysisk gestalt for at være juridisk interessant. Værdi i sig selv sybolværdi Principiel sondring mellem nyskabende intellektuel indsats og kendetegn med symbolværdi. Værksbeskyttelse konkurrencebeskyttelse Stiftelse og beskyttelse Stiftes ved faktisk brug, frembringelse eller registrering. Registrering = stiftelsesakt => skaber en rettighed, modsat beskytter en rettighed. Beskyttelse Prioritetsbeskyttelse registrering Efterligningsbeskyttelse Kumulativ beskyttelse - fænomen beskyttet af flere rettighedstyper, feks. ophavs- og designret. Konsumption og parallelimport Det regionale konsumptionsprincip er en indskrænkning: Er en beskyttet rettighed én gang bragt i omsætning, kan erhververen frit disponere herover. Men kun over det enkelte eksemplar retten til selve det immaterialretlige fænomen er stadig hos rettighedshaveren. Gælder i hele EU og i de tilsluttede EFTA-lande (EØS). Konsumption indtræder ikke hvis der alene er givet samtykke til salg uden for disse områder. (EØS) Princippet skal ses i sammenhæng med EF-traktatens art. 28 om varernes fri bevægelighed. Overdragelse 1. Immaterialretligheder kan overdrages ligesom andre formuerettigheder. Overdragelsen kan være fuldstændig i form af egentligt salg men det kan også være partielt hvorved brugsretten overdrages ved licens. U: Ophavsmandens ideelle droit moral-rettigheder, jf. OHL 3, stk De kan være genstand for kreditorforfølgning. U: En forfatters ret til at bestemme, om hans værk skal udgives. 3. De kan falde i arv. 4. De kan ikke ekstingveres i modsætning til rettigheder over fysiske formuegoder. 5. De kan pantsættes og sikringsakten er tinglysning. Patent- og Varemærkestyrelsens register Ophavsretten Retsgrundlag Her kan overdragelser, licenser og pantsætninger m.v. noteres, men det har ingen materiel betydning og fungerer altså ikke som en sikringsakt. Det har ordensmæssig og processuel betydning. Ophavsretsloven - OPHL IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 2
3 Værksbegrebet og stiftelsesbetingelser Stiftelsen Ophavsret etableres straks ved frembringelsen af et værk. Der er ikke krav om registrering af ophavsret eller anden sikringsakt, tværtimod er det ikke muligt at registrere en sådan ret. Hvad der nærmere forstås ved værk følger af OPHL 1. OHL 1 Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. Værksbegrebet i OPHL 1 skal forstås meget bredt, og opremsningen er således ikke udtømmende. Desuden ses at ikke alene traditionel kunst er beskyttet, men ligeledes "anvendt kunst", herunder edbprogrammer, jf. stk. 3. Originalitet For at et værk er ophavsretligt beskyttet skal det opnå en vis originalitet, den såkaldte originalitetskrav (tidligere kaldt værkshøjde). Originalitetskrav ( kvalitetskrav) Ophavsmandens egen intellektuelle indsats., jf. direktiverne. Individuel skaberindsats subjektivt nyhedskrav. Dvs. skal være nyt for frembringere, ikke nødvendigvis nyt for andre. Ophavsretten er en efterligningsbeskyttelse. Der skal ikke meget til. F.eks. Hvem ringer klokkerne for, gryder og stole har været beskyttet. Retssubjektet rettighedshaveren OPHL 1, stk. 1: Den, som frembringer. Altså den fysiske person(er) som frembringer værket. Ikke en abe. Dog kan man overdrage retten efter reglerne i OHL kap. 3. Rettigheden går i arv. Virksomheder og andre juridiske personer Kan kun erhverve ophavsret via overdragelse fra den oprindelige ophavsmand. Ved ansættelsesforhold ville dette ofte kunne ses indfortolket i ansættelsesaftalen. Ved software frembragt i ansættelsesforhold gælder 59. Enerettens indhold En efterligningsbeskyttelse ikke en prioritetsbeskyttelse. Dvs. der gælder ikke et først i tid, bedst i ret princip. Men derimod at man ikke må kopiere noget som andre har lavet. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 3
4 => Ok, at lave noget som andre har lavet før, bare du ikke har kopieret deres produkt. Ophavsmændenes interesser varetages i vidt omfang af forskellige rettighedsorganisationer, som opkræver afgift mv. Herunder findes KODA, NCB og Gramex. OPHL 2: Eneretten består i at: - stk. 2: Fremstille eksemplarer af frembringelsen (hvis værkstype kan være genstand for masseprod.). - stk. 3: Gøre det tilgængeligt for omverdenen (omfatter salg, udlejning, offentlig fremførelse mv. al form for spredning til almenheden). OPHL 3: Faderskabsretten retten til at blive nævnt && Respektretten ret til ikke at blive krænket. Beskyttelsen omfatter efterligning. Derimod er der ingen prioritetsbeskyttelse, hvilket medfører, at man ikke kan krænke ophavsretten hvis man ikke er bekendt med værket. Offentlig fremførelse Fremførelse af muzak, offentlig visning, salg, udlejning, udlån osv er omfattet af eneretten. Spredningsretten er dog begrænset af konsumptionsprincippet. Oprindelig form og ændret skikkelse Beskyttelsen gælder i begge tilfælde, når blot originalværkets identitet stadig slår igennem. Men der er dog tale om en ren fremtoningsbeskyttelse ikke en idé eller motivbeskyttelse (andre må altså gerne hente inspiration), jf. OPHL 4, stk. 2. Man kan ikke få eneret på f.eks. at male en kronhjort eller at lave stole med 4 ben, selvom man var den første, der fandt på det. Beskyttelsens omfang Størst beskyttelse ved ren kunst. Ved industrielt anvendt kunst (brugskunst f.eks.) er beskyttelsen mindre. Her skal der nærgående efterligninger, som implicerer grovere form for tilegnelse af andres indsats til. Skyldes det modstående hensyn til fri konkurrence og erhvervsudøvelse. Beskyttelse af droit moral, jf. OPHL 3 Dvs. af ophavsmandens ideelle interesse i at opnå og bevare sin kunstneriske anseelse. Man har nogle rettigheder, som er nært knyttet til en bl.a. at man har ret til at blive krediteret for sit værk. Andre rettigheder Værket må ikke ændres eller bringes i en krænkende sammenhæng. Følgeretsvederlag, jf. OPHL 38. (Droit de suite) Ret til overdragelse, jf. OPHL 53, stk. 1. Partiel overdragelse (licens), herunder forlags- og pladekontrakter Definitiv overdragelse. Indskrænkninger i eneretten I OPHL kap 2 er nogle begrænsninger af rettighedshaverens eneret opremset i form af diverse låneregler: Fremstilling til privat brug OPHL 12 stk. 1 giver ret til fremstilling af enkelte eksemplarer, hvis det er til privat brug (dette dækker over familie- og omgangskreds) ikke i erhvervssammenhænge. Stk. 2 indeholder undtagelser til stk. 1. F.eks. 12, stk. 2, nr. 5. Denne udelukker kopiering af musik til andet end hjemmebrug. Som udgangspunkt må man altså ikke brænde en CD kun hvis det er til personligt brug. Stk. 3 indskrænker stk. 2, nr. 5 yderligere. Til undervisningsbrug aftalelicensordning IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 4
5 OPHL 13 siger, at man til undervisningsbrug godt må fremstille eksemplarer, hvis betingelserne for aftalelicens efter 50 er opfyldte. Inden for erhvervsvirksomhed m.v. (OPHL 14) Retten til at citere fra et værk OPHL 22 giver ret til at lave et citat i overensstemmelse med god skik og i det omfang, det betinges af formålet. Konsumptionsreglen OPHL 19. Når et eksemplar med ophavsmandens samtykke er solgt videre eller på anden måde overdraget til andre indenfor EØS, må eksemplaret spredes videre. Undtagelser i form af udlejning, jf. stk. 2. Andre rettigheder Visse frembringelser, der ikke har karakter af egentlige værker, men som dog har en vis lighed med disse er tildelt (en snævrere) beskyttelse i OPHL kap. 5. F.eks. skuespillerpræstationer, lyd- og billedoptagelser mv., jf. OPHL vedrører fotografier, men bemærk at disse også kan være omfattet af 1. Varighed og ophør HR: Beskyttelsen ophører 70 år, efter ophavsmandens død, jf. OPHL 63. U: Rettighederne i kap. 5 er undergivet kortere beskyttelse. Overdragelse Ophavsrettigheder er formuerettigheder, og kan som sådanne overdrages. (Gælder i det hele taget immaterielle rettigheder) Overdragelse følger således almindelig obligationsret, for så hvidt der ikke er særlig regulering. Ophavsrettens overgang er reguleret ved OPHL kap. 3. Andre kan kun få del i rettighederne ved overdragelse. Dette kan ske udtrykkeligt, ved aftale, eller stiltiende. Udgangspunktet: 53, stk. 1: Alle rettigheder i henhold til OPHL kan overdrages. Ophavsret, jf. 1, udøvende kunstere, jf. 65, producentrettigheder, jf. 66 og 67. Overdragelsen kan være hel eller delvis. Videreoverdragelse Undtagen: UP: Ophavsretten kan ikke videreoverdrages, jf. 56, stk. 2. Undtagelser: Sædvanlig eller forudsat. F.eks. indgår i en forretning eller en forretningsafdeling og overdrages sammen med denne. Erhverver vedbliver ansvarlig for at aftalen bliver opfyldt. (Formålet er beskyttelse af ophavsmanden) Bestemmelsen er deklaratorisk, jf. 53, stk. 4. Ideele rettigheder efter 3 (se også 3, stk. 3), samt følgeretsvederlaget efter 38. Overdragelse af fremtidige værker Arbejdsgiver / -tager forhold. Arbejdsgiveren har ofte en aftalt ret til frembringelser der sker i forbindelse med arbejdet. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 5
6 Dette gælder eksplicit for EDB-programmer, jf. 59. Også forudsat ved bestilling af portrætter, jf. 60. Ansattes frembringelser Udgangspunktet Ingen almindelig regel om retsforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Flere udvalg og betænkninger har foreslået indførelsen af en regulering af retsforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Dette er imidlertid endnu ikke indført. Kontinentaleuropæisk følges ligeledes i nordisk ret. Udgangspunktet er her at ophavsretten tilkommer ophavsmanden. At frembringelsen sker i forbindelse med et ansættelsesforhold er som udgangspunkt uden betydning. Angloamerikansk teori er i et vist omfang kommet til det resultat, at såvel konkrete produkter, som immaterialretten til værker frembragt i forbindelse med ansættelsesforholdet, tilkommer arbejdsgiveren. Patentretligt og designretligt Indenfor disse områder er der regulering således at arbejdsgiveren har ret til retten. Omfanget af retsovergangen Hvad gælder så, hvis der ikke er indgået nogen aftale om rettighedsovergang? Hovedreglen udtrykkes dækkende i et lovforslag fra 1995: Ophavsretten til et værk, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, tilkommer den ansatte ophavsmand, hvis andet ikke er aftalt. I faste ansættelsesforhold skal ophavsretten dog anses for overdraget til arbejdsgiveren i det omfang, som er nødvendigt for dennes sædvanlige virksomhed. Stk. 2. Ved bedømmelsen af overdragelsens omfang... er det afgørende tidspunkt det, hvor værket blev frembragt. [Det statiske princip] Stk [A]rbejdsgiveren skal respektere ophavsmandens rettigheder i henhold til 3. U H Journalist ved Politiken / De grønlandske syerske Journalist for Politiken skriver en artikel. Artiklen udgives i Herning Folkeblad dagen efter den har været bragt i Politiken. Politiken indtræder som hovedintervenient. Spørgsmålet er nu om erstatningen tilkommer Politiken eller journalisten? HR: Det kan ikke antages, at Jens Møllers ophavsret på grund af hans ansættelsesforhold ved Politiken er overgået til bladet i videre omfang end nødvendigt af hensyn til Politikens sædvanlige virksomhed. Han findes herefter ikke at være afskåret fra at påtale krænkelsen og oppebære erstatning for det uberettigede eftertryk af artiklen. Erstatning på 300 kr. Kommer fra brevet. Er der i virkeligheden tale om godtgørelse, for overtrædelse af 3? Særligt om EDB-programmer : Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren Samtlige rettigheder, endeligt og fuldstændigt. Dvs. også droit moral rettigheder, jf. 3. Følger af forarbejderne. Kan fraviges ved aftale, jf. 53, stk. 4 Reglen kan ikke udstrækkes til andre, lignende værkstyper som eksempelvis databaser. Programmøren har ikke påtaleret. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 6
7 Patentretten Patentloven PTL Patenterbarhed Der kan opnås patent til en opfindelse der kan udnyttes industrielt, jf. PTL 1. PTL 1 Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder. Genstand for patent er: Et bestemt produkt. Fremgangsmåde for fremstillingen af et produkt. Anvendelsen af et produkt. Udenfor patentret falder: Interlektuel virksomhed, som f.eks. undervisning. Tager ikke sigte på produktion! PTL 1, stk. 2. Helbredelses- og behandlingsmetoder. PTL 1, stk. 3. Produkter der bruges i denne sammenhæng kan dog godt patenteres. Hensyn til udviklingeren af produktet contra livet der skal reddes. Udnyttelsen strider mod "sædelighed eller offentlig orden". Betingelser: Henrettelsesmaskiner, som så ikke kan patenteres. Sexlegetøj strider f.eks. ikke mod den offentlige orden eller sædeligheden. Opfindelse (ctr. opdagelse eller erkendelse) En "opfindelse" skal være en konstruktiv nyskabelse og ikke blot en opdagelse af noget eksisterende. Opdagelser indenfor naturvidenskab er derfor problematisk. Lægemidler og kemiske stoffer dog nu patenterbare. Skal kunne udnyttes industrielt Teknisk/teknologisk karakter Praktisk anvendelig (ctr. kan anvendes men uden fordel) Reproducerbar Nyhedskrav opfindelseshøjde Globalt objektivt nyhedskrav, jf PTL 2. Nyt i fht, hvad der i forvejen er kendt i hele verden. Hvis en større og ubestemt kreds blot har haft mulighed for at stifte bekendtskab med den. En fagmand skal vha omtalen kunne forstå og udnytte opfindelsen. => ikke længere ny i PTL s forstand Opfinderens konkrete viden eller burde-viden er uden betydning. Tidspunkt for opfyldelse: indleveringsdagen for ansøgning. Kan også indgive ansøgning i nyt land med konventionsprioritet mht opfyldelsen af nyhedskravet fra den første indgivelse. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 7
8 Egen offentliggørelse Ved egen offentliggørelse af opfindelsen før indleveret, ellers ødelægger man selv nyhedsværdien idet der ej er nogen nyhedslånefrist som bl.a. kendes fra typografiretten. (se dog PTL 2 stk. 5 om åbenbart misbrug) Dog ok med mere upræcise oplysninger, der ikke kan danne grundlag for at reproducere opfindelsen. PTL 6: Hvor ansøgningen starter som brugsmodel, men man vil hellere have et patent, ikke nyhedsskadeligt, hvis dette sker inden en 12 mdrs frist fra første indgivelse. Teknisk kvalitet PTL 2 stk. 1: Opfindelseshøjde Skal adskille sig væsentligt fra hvad der var kendt før ansøgningens indlevering. (Ved brugsmodeller krav om tydelig adskillelse). Juridisk vurdering af om opfindelsen repræsenterer et tilstrækkeligt teknisk fremskridt der skal være tale om et spring i udviklingen. => Således ej få patent på ubetydelige småforbedringer. Løsningen må ikke på forhånd have budt sig nærliggende for en gennemsnitsfagmand. Betingelserne for at opnå patenter overvurderes ofte. Stiftelsen Der er tre mulige veje til opnåelse af patentbeskyttelse: - alle kræver registrering 1. National patentansøgning hos Patent- og Varemærkestyrelsen. 2. International patentansøgning. Via PCT systemet. 3. Europæisk patentansøgning. Til EPO. Stiftelsestidspunktet regnes fra ansøgningens indlevering. Ansøgningen skal indeholde en tydelig beskrivelse af opfindelsen således at fagmand kunne reproducere. Desuden skal angives hvad der søges beskyttet. Fremgangsmåde Patentmyndigheden foretager en forprøvning af om betingelserne for patent er opfyldt. Patent offentliggøres herved i akterne for modtagelse af eventuelle indsigelser mod patentet. Offentliggørelsesprincippet er centralt. Det er den pris man må betale. Hensyn til at andre ikke unødigt bruger ressourcer på at udvikle det samme. Hensyn til at andre kan komme videre i udviklingen, inddragelse af nye informationer. Man kan forsøge at forsinke offentliggørelsen, dog max 18 mdr. fra ansøgningen af patentet. Hemmeligholdelse af opfindelsen Fordele: Udgifter til etablering og opretholdelse af patentet spares Man undgår at forsyne konkurrenten med ny viden Ulemper: Konkurrenter kan gøre brug af opfindelsen uden at krænke en eneret dog stadig en vis beskyttelse i henhold til PTL 19. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 8
9 Retssubjektet rettighedshaveren den der bliver nævnt Den person som har gjort opfindelsen (PTL 1) Ansættelsesforhold: Er opfindelsen sket gennem tjeneste, er arbejdsgiveren berettiget til at kræve retten til opfindelsen overdraget (lov om arbejdstagers opfindelser 5 og forskerpatentlovens 8 ). Betingelser ved privat ansættelse: 1. Udnyttelsen af opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde eller 2. Opfindelsen angår en opgave, som virksomheden har stillet arbejdstageren. Formodning: Arbejdstageren har krav på godtgørelse andet kan aftales. den der har ret til udbyttet af patentet Licens Overdragelse af patentet Benyttelse i egen virksomhed Enerettens indhold Beskyttelsens omfang Afhænger af beskrivelsen i ansøgningen (Patentkravet), jf. PTL 8 stk. 2 jf. 39. Omfatter også manifestation af samme tekniske idé. Det er ikke altid nok med ordfortolkning nogle gange gå bag om ordlyden, se på tegninger, beskrivelser mv. Den røde tråd er sammenligningen og identitetsoplevelsen. Her lige meget med den ydre lighed, men den tekniske ækvivalens, som jo vurderes med fagmands øjne. Der kan ikke stilles konkurrencerelation som betingelse for krænkelse. Eneretten: Eneret til erhvervmæssig udnyttelse af opfindelsen, jf. PTL 3. Direkte patentindgreb. Eneretten er en ret til at forbyde andre at udnytte opfindelsen. Betyder at andre ikke må fremstille, udbyde eller bringe produkter, som der er udstedt et patent på, i omsætning, jf. PTL 3, stk. 1, nr. 1. Indirekte produktbeskyttelse PTL 3, stk. 1, nr. 3. Beskyttelse af produkter der ikke i sig selv er patenteret, men som er fremstillet ved en patenteret fremgangsmåde. Middelbare patentkrænkelser PTL 3, stk. 2. Forbud mod import af patentkrænkende produkter, selv om produktet er produceret lovligt i et andet land, hvor patentbeskyttelsen ikke gælder. Indskrænkninger Tilladt i henhold til PTL 3, stk. 3: 1. Ikke-erhvervsmæssig udnyttelse. 2. Handlinger udført i forsøgsøjemed, selv om det foregår med erhvervsmæssigt sigte (omdiskuteret). Herunder reverse engineering. 3. Handlinger udført i henhold til det alm. konsumptionsprincip. 4. Forbenyttelsesret (PTL 4) Hvis man får et patent og der er en anden, som har benyttet denne forinden IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 9
10 ansøgningstidspunktet, så må denne person godt fortsætte med at benytte denne metode. Hvis denne person har gjort sin metode offentlig kendt, så er nyhedskravet for den nye ansøger ikke opfyldt, og der kan ikke gives patent. 5. Tvangslicens (PTL 45-50) Dom kan give andre ret til at udnytte en patenteret opfindelse for at undgå patentundertrykkelse, hvis ikke udnyttet i en given årrække. Udøvelsespligt? UP: almindelig udøvelsespligt men evt bevirke tvangslicens jf. PTL 46 eller krydslicens eller hvis vigtige almene interesser gør en erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen påkrævet jf. PTL 47. PTL 49 stk. 1. Krav om forudgående forsøg på at opnå frivillig licens. Ved urimelige prisfastsættelser skal værnet findes i KRL. Varighed og ophør HR: 20 år fra ansøgningstidspunktet, jf. PTL 40 Opretholdelsen af beskyttelsen forudsætter indbetaling af et årsgebyr. U1: Mulighed for at forkorte fristen. U2: Et patent kan erklæres ugyldigt ved dom efter PTL 52, jf. U H U3: Mulighed for at forlænge fristen med 5 år efter PTL 91 ved læge- og plantebeskyttelsesmidler (kompensation for omfattende afprøvelses- og godkendelseskrav). Overdragelse Udgangspunkt: Patentret er en formueret og kan overdrages som sådan. Licensaftaler: UP: Begrænset overdragelse. - afhængigt af aftale. Her er der kun adgang til at videreoverdrage rettigheden, hvis dette er fastlagt i aftalen (gælder også ved virksomhedsoverdragelser), jf. PTL 43. Licensen kan enten være eksklusiv eller simpel. Notering af overdragelse og licenser: PTL 44 på begæring. Har ingen materiel virkning. Se stk. 4 og 5 Sikringsakter: Fsva pantsætning, da gælder reglerne om underpant i løsøre dvs. tinglysning. Umiddelbar kreditorforfølgning: Ingen begrænsninger i PTL Ved licens jf. PTL 43 Licenstager ikke kan overdrage - Dennes kreditor kan ikke få bedre ret jf. GBL 27. Arbejdstagere Lov om arbejdstageres opfindelser (LAO) Udgangspunkt: Arbejdstageren har ret til sin opfindelse, jf. 3. Modif: IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 10
11 Opfindelsen falder inden for virksomhedens arbejdsområde, eller opfindelsen angår en konkret stillet opgave af virksomheden => arbejdsgiveren berettiget til at kræve retten til opfindelsen overdraget til sig, jf. 5. Afgørende er ikke hvor opfindelse gøres, men hvorfor (som led i arbejdet). AT har pligt til at underrette AG om opfindelsen ( 6) Herefter har AG 4 mdr. til at overveje ( 7). Brugsmodeller I denne periode må AT gerne indgive ansøgning om patent eller brugsmodel, hvis AG underrettes herom. AT er berettiget til en rimelig godtgørelse for overdragelse af retten, hvis værdien af opfindelsen står i misforhold til lønnen ( 8) Overdragelse til AG er endelig AG kan frit videreoverdrage til tredjemand. Ofte er forholdene reguleret i ansættelseskontrakten, men visse regler er præceptive, bl.a. 8. Rettens genstand En brugsmodel er en frembringelse, som kan udnyttes industrielt og til løsning af et teknisk problem, jf. BML 1, stk. 1. Det er teknikken i opfindelsen, der er beskyttet. Frembringelser, der vedrører fremgangsmåden, er ikke omfattet af beskyttelsen, jf. BML 2, stk. 2, nr. 2 Brugsmodelbeskyttelse er placeret mellem patent- og designbeskyttelse. Krav til opfindelsen Nyhedskravet Ikke samme kvalitative krav til opfindelseshøjde som for patenter. Dog et nyheds- og adskillelseskrav. Opfindelsen skal være ny (samme målestok som ved patent) og tydeligt adskille sig fra det, som man kendte i forvejen, jf. BML 5, stk. 1, smh. 1. Stiftelsen (Patentloven siger derimod væsentlig adskillelse). Indgivelse af ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen. Der kan ansøges om dansk og international beskyttelse. Det er muligt undervejs at ændre ansøgningen til en patentansøgning (og omvendt). Der foretages ikke en egentlig prøvning forud for registrering. patentdirektoratet påser dog, om frembringelsen kan udnyttes industrielt, om den efter sin art overhovedet kan registreres, samt om visse formelle betingelser er opfyldt, jf. BML 12, stk. 1. En mere teknisk undersøgelse/materiel prøvelse ved ansøgningen kræver en anmodning herom samt betaling af et gebyr, jf. BML 12, stk. 2. Kravene til ansøgningen er meget beskedne. Prioritetsbeskyttelse Man får en prioritetsbeskyttelse med brugsmodelretten altså fra den dag man har beskyttelsen, må andre ikke lave det samme som én. (Forskellen på dette er efterligningsbeskyttelse, som er, at andre ikke må se på ens ting og efterligne den. De må ikke kopiere. Men hvis de sidder et andet sted og tilfældigvis finder på det samme, så er der ikke noget til hinder for det.) IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 11
12 Der er mange ugyldige brugsmodelregistreringer, fordi der ikke foretages nogen undersøgelse af kravene til nyhed og frembringelseshøjde. Dvs., at i en krænkelsessituation, kan rettigheden ikke gøres gældende. Offentliggørelse, jf. BML 14, stk. 1. Ansøgningens akter skal holdes tilgængelige for enhver fra registreringsdagen, jf. BML 16, stk. 1. På begæring af ansøgeren kan registrering og dermed offentlig adgang til akterne udskydes i indtil 15 måneder fra henholdsvis ansøgnings- og prioritetsdagen, jf. BML 16, stk. 1, 2. pkt. Forretningshemmeligheder kan holdes hemmelig, når de er uafhængige af beskrivelsen, jf. PTL 22 stk. 5 Forgrening: Jf. PTL 6, kan en tidligere ansøgning om patent konverteres til en brugsmodelansøgning, hvis dette sker inden for 12 måneder fra indgivelsen af den første ansøgning. Retssubjektet rettighedshaveren Den der har frembragt brugsmodellen eller den, til hvem frembringerens ret er overgået, jf. BML 1, stk. 2. Der kan godt ske overdragelse til juridiske personer (ligesom ved patentretten). Reguleringen ved arbejdsforhold er ligesom ved patenter. Enerettens indhold Beskrivelsen i ansøgningen fastlægger beskyttelsesomfanget, jf. BML 27, stk. 2. Brugsmodelkravene i BML 27, stk. 2, giver en smidigere løsning end patentkravslæren, da vejledning kan hentes i beskrivelse og tegning. Dvs. man kan supplere kravene til brugsmodeller med dette. BML beskytter mod enhver form for erhvervsmæssig udnyttelse, der sker uden frembringerens samtykke. Varighed og ophør HR: I indtil 10 år regnet fra ansøgningsdatoen, jf. BML 38. Hvis der betales gebyrer samt hvis ikke ophør ved dom eller adm. afgørelse. U: Nogen får medhold i en indsigelse/anfægtelse inden. (dog sjældent) Designretten Designbegrebet Et design defineres: DSL 2 nr. 1 I denne lov forstås ved 1)»design«: et produkts eller en del af et produkts udseende, som er bestemt af de særlige træk ved selve produktet eller dets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale, Design: Forbillede for et produkts udseende. (Fremtoningsbeskyttelse => Visuelt) Det er udseendet og ikke funktionen, som er beskyttet. Funktionen beskyttes i patent- eller brugsmodelretten. Dele af et produkt og funktionelle design kan være beskyttet. Selve produktet kan være en vare, dennes emballage eller dele af en vare (selvstændigt som IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 12
13 Produkt: reservedele eller som en faktisk del af en vare). Industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, herunder bl.a. dele, der er bestemt til at blive samlet til et sammensat produkt. Nyhedskrav Betingelse for designbeskyttelse er at designet er nyt og har individuel karakter. Opnås hvis ikke tidligere offentligt tilgængeligt. Relevant om fagkredsen indenfor EU kan antages at være bekendt med det. Modificeret nyhedskrav i forhold til patentrettens objektive krav og strengere end ophavsrettens rent subjektive nyhedskrav. Nyhedskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Dog skånefrist på 12 måneder. Individuel karakter beror sig på nyt og selvstændigt helhedsindtryk fra en nogenlunde velunderettet gennemsnitsbruger. Særlig om reservedele Skal være synlige under normal brug af produktet, jf. DSL 4. DSL 4 Et design til en bestanddel af et sammensat produkt anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis 1) bestanddelen efter at være blevet indføjet i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af produktet og 2) den synlige del af bestanddelen opfylder kravene om nyhed og individuel karakter. Stk. 2 Ved normal brug forstås den endelige brugers anvendelse af det sammensatte produkt bortset fra vedligeholdelse, service eller reparation. Must fit-reglen: Designret kan ikke opnås til dele der er bestemt af den tekniske funktion, eller for sammenkobling med andet produkt, jf. DSL 8, stk. 1. Medmindre der er tale om et modulopbygget system, jf. DSL 8, stk. 2. Stiftelsen 3 muligheder for designbeskyttelse: 1. Registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. DSL 13 Skal indeholde en afbildning og evt. model af designet samt angivelse af det produkt som designet skal anvendes på. Beskeden prøvelse af nogle rent formelle registreringsbetingelser. Efterfølgende offentliggørelse. 2. Registrering hos OHIM (evt. Patent- og Varemærkestyrelsen) for EF-design 3. Uregistreret EF-design. Opnås ved at designet gøres offentligt tilgængeligt i overensstemmelse med EFdesignforordningen. Ved kommerciel ibrugtagning eller ved på anden måde at gøre det kendt i Fællesskabet. Retssubjektet rettighedshaveren DSL 1 (og EF-designforordningens art. 14): Designret kan erhverves af den, som har frembragt et design, eller den, til hvem retten er overgået. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 13
14 Også formodning for at retten tilkommer arbejdsgiveren her i ansættelsesforhold i henhold til forordningens art. 14, stk. 3. (formentlig det samme i dansk ret). Enerettens indhold DSL 9. Eneret til enhver kommerciel udnyttelse af designet. Igen konsumptionsprincippet som undtagelse, jf. 15. De registrerede giver en prioritetsbeskyttelse: Andre må ikke lave det samme uanset om selvstændigt fundet på eller som kopi. Det uregistrerede giver alene en efterligningsbeskyttelse. Varighed og ophør HR: Max. beskyttelse i 25 år, jf. 23, stk. 1 + art. 12. For reservedele max. 15 år, jf. 23, stk. 2. Uregistrerede design: 3 år fra offentliggørelsen, jf. art. 11, stk. 1. De forskellige design kan på ethvert tidspunkt anfægtes og prøves. Overdragelse Ekstra: Skattemæssige konsekvenser af overdragelse Sælger Afståelse af goodwill beskattes efter AFL 40, stk. 6. Skattepligtig avance/tab opgøres som afståelsessum (anskaffelsessum med fradrag af foretagne afskrivninger). Reglerne kan også finde anvendelse ved afståelse af øvrige immaterielle aktiver, dvs. know-how, patent, brugsmodeller, ophavrettighder og varemærker. Løbende ydelse: LL 12 B: Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Adgang for S til at få rentefri henstand med avanceskattebetalingen indtil betaling af de løbende ydelser. I det omfang vederlag for goodwill eller immaterielle rettigheder erlægges med en løbende ydelse Begæring skal indgives i aftaleåret senest samtidig med indgivelse af selvangivelse jf. AL 40, stk. 7. Specialregel i LL 27 undt til det alm. princip om kapitalisering af løbende ydelser. Køber K kan afskrive efter AFL 40 med indtil 1/7 årligt. Dette gælder for goodwill erhvervet 1/ eller senere. Afskrivningerne er ubunde. Afskrivningsgrundlaget er den kontantomregnede anskaffelsessum. Såfremt goodwill skal berigtiges med en løbende ydelse (LL 12 B), Fradragsret for løbende ydelser i det omfang, disse overstiger den kapitaliserede værdi af goodwill på overdragelsestidspunktet. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 14
15 Der oprettes således en konto for kapitaliseret goodwill, der først kan fradrages, når og hvis denne konto går i nul. Dette gælder for overdragelser efter 1/7 1999, jf. LL 12 B. K har stadig adgang til at afskrive på den beregnede goodwill, man kan altså alene fradrage de løbende ydelser, når disse udgør mere end den kapitaliserede goodwill. Er beskyttelsestiden iht de respektive love om immaterielle rettigheder mindre eller resterer et beskyttelsestidsrum på mindre end 7 år, kan der afskrives over den resterende periode. Varemærker kan afskrives med op til 1/7 pr. år, brugsmodeller med op til 1/3 pr. år osv. En patentrettighed, der er erhvervet med 4 års resterende beskyttelsesperiode, vil kunne afskrives med 25 % om året. Afskrivningerne er ubundne. Afskrivningsgrundlaget er den kontantomregnede anskaffelsessum. Efter AL 41 kan udgifter til patentrettigheder og know-how rettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv dog alternativt fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. IPR Patenter, ophavsret, brugsmodeller og designrettigheder 15
Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold
Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet
Læs mereImmaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure
Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og
Læs merePalle Bo Madsen. Markedsret Del 3. Immaterialret 5. udgave
Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Indholdsfortegnelse Forord 13 Kapitel 5. Lovbestemte enerettigheder. Produkt- og kendetegnsbeskyttelse 15
Læs mereIMMATERIALRETTIGHEDER
IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget
Læs mereOphavsretsbeskyttelse af software
Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent
Læs mere»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor
Markedsret Del 3 »competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!«stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret
Læs mereRetsbeskyttelse af aktiver
Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne
Læs mereHvad er IP? - en introduktion
Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet
Læs mereImmaterialret. Generelt. Ophavsret. Fællestræk og forskelligheder mellem rettighederne. Stiftelse og beskyttelse. Konsumption og parallelimport
Pensum: Formueretlige krav 5. udg., kap. 10. + Mat.saml. Generelt Immaterialret Fællestræk og forskelligheder mellem rettighederne Eneretten er en forbudsret. Der er tale om forbudsbeføjelser. Rettigheden
Læs mereAftale om Immaterielle Rettigheder
København December 2018 Aftale om Immaterielle Rettigheder Gældende for ansatte ved [Angiv Skolens navn] Side 2 af 8 1. Baggrund og formål 1.1 Den samfundsmæssige udvikling, herunder den øgede digitalisering,
Læs mereOverdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning
Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis
Læs mereBeskyttelsen af edb-programmer
Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form
Læs mereNotat om billeder på internettet
Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik
Læs mereRettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen OPGAVE 1
Rettevejledning til skriftlig prøve i immaterialret, vintereksamen 2013-2014 OPGAVE 1 Overordnet set handler opgaven både om varemærkeret og patentret. Patentret: For så vidt angår patentretten bør den
Læs mereOverdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning
Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis
Læs mereBeskyttelsen af brugskunst og industrielt design
Beskyttelsen af brugskunst og industrielt design Indledende Hvor er vi? OPHL 1. Værket Kort om beskyttelsens indhold Eneret / monopol 2 Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Til eksemplarfremstilling,
Læs mereVejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen
Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og
Læs merefremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring
fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring Indhold 02 Billeder og ophavsrettigheder 03 Motivet på billedet retten til eget billede 04 Retten til eget navn og kendetegn
Læs mereLånereglerne og konsumptionsreglerne
Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre
Læs mereOverdragelse af softwarelicenser
Overdragelse af softwarelicenser Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 Problemstillingen Videresalg af brugte genstande er en integreret del af samfundsøkonomien og normalt uproblematisk
Læs mereHvordan beskytter jeg mit design mod kopiering
Hvordan beskytter jeg mit design mod kopiering Danmark er et af de lande i verden, som yder den bedste beskyttelse mod kopiering af design. For at være godt rustet skal man dog kende sine rettigheder.
Læs mereimmaterialret 5. udgave
Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereOphavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)
Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed
Læs mereHvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?
Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade
Læs mereANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER
ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,
Læs mereMorten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereNavngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.
UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.
Læs mereJURAEN I VIRKSOMHEDEN. Indlæg Startvækst (spor 2) 5. april 2016
JURAEN I VIRKSOMHEDEN Indlæg Startvækst (spor 2) 5. april 2016 Overblik 1. Virksomhedens kontrakter 2. IP rettigheder 3. Ansættelsesforhold/konsulentforhold 4. Opsamling og spørgsmål 1. Virksomhedens kontrakter
Læs mereIPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013
IPR I KINA Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com Juni 2013 IPR HVAD ER DET EGENTLIG, VI TALER OM? Varemærker Navne, slogans, logoer Ophavsret Frembringelser, hvor der er krav
Læs mereStyrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager
Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det
Læs mereIndhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9
Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...
Læs mereDispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret
Dispositioner til løsning af opgaver inden for faget immaterialret Dispositionerne er udarbejdet som et generelt udgangspunkt for opgaveløsning, og skal ikke tages for mere end dette. Dispositionerne kan
Læs mereIPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER
IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske
Læs mereDJs ophavsretsstrategi
DJs ophavsretsstrategi Det skal være let at være lovlig DJ indgår kollektive aftaler om alle nye udnyttelser mod betaling Både for fastansatte og freelancere Gerne i form af aftalelicenser DJ forfølger
Læs mereVidereoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)
Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel
Læs mereCharles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en
Læs mereIPR goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker
Indledning IPR goodwill, navnerettigheder, domænenavne og varemærker Oversigt over immaterialretten Virksomhedsoverdragelse Produkt: VML, MFL 5 jf. 1 Kendetegnsbeskyttelse Virksomhed: selskabslove, MFL
Læs mereHvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.
Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en
Læs mereBekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner
LBK nr 210 af 17/03/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsknings- og
Læs mereMorten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Morten Rosenmeier Introduktion
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. august 2015
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. august 2015 Sag 317/2013 (1. afdeling) Stormwear ApS (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Yakkay A/S (advokat Christian L. Bardenfleth) I tidligere instans er
Læs mereBeskyttelse af spil og koncepter
Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken
Læs mereIMMATERIELLE RETTIGHEDER
IMMATERIELLE RETTIGHEDER Patenter, Brugsmodeller, Varemærker, Designbeskyttelse og Ophavsret DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse
Læs mereLOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE
LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE FRA d. 1. JANUAR 2013 1. GENERELT 1.1 Medarbejderens ansættelse hos Skolen har karakter af ansættelse
Læs mereBekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) 1)
LBK nr 92 af 29/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 19/00137 Senere ændringer til forskriften
Læs mereJens Schovsbo & Morten Rosenmeier. Immaterialret
Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier Immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Forord 19 Kapitel I. Immaterialrettens udvikling og grundstruktur 21 A. Retsområdets afgrænsning og terminologi 21
Læs mereOPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent
OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent Information Dette undervisningsmateriale er udviklet af OPFINDERtjenesten. Materialet tager udgangspunkt i en række undervisningsmoduler, som
Læs mereByg broer med din viden
Byg broer med din viden Danmark skal overleve på kreativitet, viden og udvikling Den 31. maj, 2012 Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager, hes@dkpto.dk, 22783516 Program Patent-
Læs mereHvornår er patenter en god ide?
Hvornår er patenter en god ide? Opfinderforeningen mandag den 31. maj 2010 ved Per Höhle Hjulskov Zacco Denmark A/S www.zacco.com Beskyttelse af ideer 1 Hemmeligholdelse Beskyttelsesmuligheder ved registrering
Læs mereOphavsret i historisk perspektiv og i en digital verden
Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer
Læs mereIPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa
IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed
Læs mereEr du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!
DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller
Læs mereEr en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?
Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel
Læs merePatenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum
Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk
Læs merevejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til
vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...
Læs mereBeskyttelse af apps. Mikkel Friis Rossa, partner
Beskyttelse af apps Mikkel Friis Rossa, partner 2 Beskyttelse af idéen Ingen generel idébeskyttelse i Danmark Erhvervshemmelighed tekniske tegninger, knowhow mv. Husk at indgå fortrolighedsaftaler Konventionalbod
Læs mereUBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder
UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående
Læs mereLovtidende A. 2016 Udgivet den 4. marts 2016. Bekendtgørelse af lov om brugsmodeller 1) 1. marts 2016. Nr. 190.
Lovtidende A 2016 Udgivet den 4. marts 2016 1. marts 2016. Nr. 190. Bekendtgørelse af lov om brugsmodeller 1) Herved bekendtgøres lov om brugsmodeller, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 24. januar 2012,
Læs mereDesignret. Designloven. 2. udgave. Med kommentarer af Jens Schovsbo & Niels Holm Svendsen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Designret Designloven 2. udgave Med kommentarer af Jens Schovsbo & Niels Holm Svendsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Designret Designloven med kommentarer Jens Schovsbo & Niels Holm Svendsen Designret
Læs mereIntroduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser
Introduktion til patenter Patent på planter EPO Board of Appeal afgørelser Flemming Kønig Mejl Mette Korsholm Politik & Jura, Patent og Varemærkestyrelsen 1 Hvad er en opfindelse? En teknisk anvisning,
Læs mereLov om ændring af patentloven og forskellige andre love
Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget
Læs merePalle Bo Madsen. Markedsret 3. Immaterialret. 6. udgave
Palle Bo Madsen Markedsret 3 Immaterialret 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Palle Bo Madsen Markedsret 3 Immaterialret 6. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle
Læs mereVejledning til ansøgning om patent
Vejledning til ansøgning om patent Hvad kan patenteres hvornår og hvordan? Har du gjort en opfindelse eller eventuelt fået overdraget rettighederne til en opfindelse, har du ret til at søge om at få patent
Læs mereFotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011
Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /
Læs mere2008/1 LSV 6 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. december Forslag.
2008/1 LSV 6 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 08/205 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
Læs mereVærkslæren i ophavsretten
Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder
Læs mereHjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent
Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt
Læs mereOpen source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1
Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 EUPL Det Europæiske Fællesskab 2007 Denne open source-licens fra Den Europæiske Union ("EUPL") 1 gælder for det værk eller den software (som defineret
Læs mereOphavsretsloven med kommentarer
Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave/1. oplag Peter Schønning & Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3832-9
Læs mereBeskyttelses- og håndhævelsesmuligheder for varemærker og design, herunder Kina
Beskyttelses- og håndhævelsesmuligheder for varemærker og design, herunder Kina v/charlotte Rask Boddum, Partner hos Patrade A/S, LL.M., European Trademark & Design Attorney Dagsorden Varemærkeret Hvad
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EF)
1.7.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 170/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1002/2005 af 30. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1239/95 for så vidt angår meddelelse af tvangslicenser og bestemmelserne
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.5.2006 KOM(2006)226 endelig 2003/0073(COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse
Læs mereForklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012
Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 14. november 2012 /PVS/EBH/RBJ Sags. nr:12/100 Forklarende bemærkninger til ændringer i patentbekendtgørelsen 2012 Patent- og Varemærkestyrelsen har sendt et udkast
Læs mereLicensbetingelser for Acadre
Licensbetingelser for Acadre Kunde: [Kundenavn] Leverandør: Formpipe Software A/S Lautrupvang 1 DK-2750 Ballerup CVR nr. 29177015 Indholdsfortegnelse 1.0 Standard licensbetingelser... 1 1.1 Immaterielle
Læs mereMorten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR
Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR morten.rosenmeier@jur.ku.dk Involveret i forskelligt ophavsretligt Organisationsarbejde. Se nærmere www.jura.ku.dk/mortenrosenmeier Dias 1 EU og de ophavsretlige
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. juni 2010 11. juni 2010. Nr. 658. Anordning om ikrafttræden for Grønland af en række love om ændring af patentloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
Læs mereLICENSAFTALER. Møde i Opfinderforeningen
LICENSAFTALER Møde i Opfinderforeningen 27 august 2012 Martin Hjelm Kristensen Otello advokatfirma Licensbegrebet Licentia (latin) tilladelse At give en licens kaldes udlicentiering At sikre sig en rettighed
Læs mereBekendtgørelse om Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer
BEK nr 160 af 27/02/2009 Historisk Offentliggørelsesdato: 03-03-2009 Erhvervsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 12 af 12/01/2012 Ændrer i/ophæver BEK nr 58 af 29/01/2009 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mere2013 Udgivet den 25. januar 2013. 18. januar 2013. Nr. 48. (Gebyrer for Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandling m.v.)
Lovtidende A 2013 Udgivet den 25. januar 2013 18. januar 2013. Nr. 48. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af patentloven og forskellige andre love ( for Patent- og Varemærkestyrelsens
Læs mereLicensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge.
J. nr. 670-37406 CLJ/TL Licensaftale Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem E-mail: Agrogruppen Danmark Nygade 6 4672 Klippinge agro@lokalrevision.dk Tlf: 5657 9400 CPR/CVR. nr.:
Læs mere1. Introduktion til patentsystemet
TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november
Læs mereE-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne
E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil
Læs mereTilladelse. Tilladelsens omfang
Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive
Læs mereForslag. Lov om forretningshemmeligheder 1)
Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. april 2018 Forslag til Lov om forretningshemmeligheder 1) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde definitioner
Læs mereOphavsretlige problemstillinger
Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)
Læs mereMusikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke
Læs mereMedlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.
Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god
Læs mereDIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer. (kodificeret udgave)
L 111/16 Den Europæiske Unions Tidende 5.5.2009 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (kodificeret udgave) (EØS-relevant
Læs mereVERSION 16. september. lov om brugsmodeller i. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) VERSION 16. september Forslag til lov om brugsmodeller i Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Enhver frembringelse, som kan udnyttes
Læs mereLov om brugsmodeller m.v.
Lov om brugsmodeller m.v. (Brugsmodelloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Almindelige
Læs mereSpørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten
Spørgsmål 1 Ophavsretlig beskyttelse af edb-programmer Eksemplarfremstillingsretten Indledning Retsgrundlag Pensum: IT-retten, 2. udg. Udg.pkt.: Edb-programmer kan ikke patenteres, jf. patentlovens 1,
Læs merevejledning til Kontrakt Overdragelse til eje
vejledning til Kontrakt vejledning til kontrakt Overdragelse til eje Indhold INDLEDNING... 2 1. PARTER... 4 2. FORMÅL... 4 3. DEFINITIONER... 4 4. SffiLGERS HOVEDFORPLIGTELSER... 5 5. SffiLGERS ØVRIGE
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]
Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale
Læs mereFORORDNINGER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler
16.6.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 152/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER EUROPA-PARLAMENTETS
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af en række love om ændring af patentloven
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af en række love om ændring af patentloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 53 i lov nr. 130 af 26. februar 1992
Læs mereAftalen kan i aftaleperioden opsiges af Parterne med 1 måneders varsel til udløbet af en måned.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 5. Kontor Økonomi- og Resultater AFTALE Mellem Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København
Læs mereBekendtgørelse af lov om brugsmodeller 1)
LBK nr 220 af 26/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. november 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 17/00030 Senere ændringer til forskriften
Læs mereLov om brugsmodeller
Oversigt (indholdsfortegnelse) Almindelige bestemmelser Brugsmodelansøgninger og deres behandling m.v. International brugsmodelansøgning ~.B.t!!lill ~ Kap!tel7 ~ Kap!tel9 Kapitel lo ~ ~ Konvertering af
Læs merepå det indre markeds funktion, skal fjernes, og nye negativt på det indre markeds funktion eller på (4) ophavsretlig beskyttelse af databaser findes i
Nr. L 77/20 fdai De Europæiske Fællesskabers Tidende 27. 3. 96 EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDETS DIREKTIV 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mereBørneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud
Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer
Læs mere