Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.

Transkript

1 Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en skrifttype kan have en særlig udformning, som betyder, at denne nyder eneretsbeskyttelse som et ophavsretligt beskyttet værk, et registreret (eller uregistreret) design eller i medfør af markedsføringsloven. Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor. 2. Muligheder for beskyttelse 2.1 Ophavsret En stol, en lysestage, spisebestik etc. er eksempler på brugskunst, som kan nyde ophavsretlig beskyttelse, men hvad med skrifttyper? Hvis en skrifttype i sin udformning er ny og original, hvilket vil sige, at skrifttypen er udtryk for en selvstændig kreativ skabende indsats, vil skrifttypen nyde ophavsretlig beskyttelse, og designeren kan forbyde andre at bruge skrifttypen erhvervsmæssigt. Ved vurderingen af, om en skrifttype er ny og original, vil der særligt blive lagt vægt på, hvad der på frembringelsestidspunktet allerede var kendt indenfor dette grafiske område. At skrifttyper kan være ophavsretligt beskyttet, fastslog Højesteret i den såkaldte bronzestøber -dom (UfR H). I den konkrete sag fandtes de skrifttyper, som sagsøgeren (et bronzestøberi) havde skabt, imidlertid ikke at være resultatet af en selvstændig og original kunstnerisk indsats, hvorfor skrifttyperne ikke nød ophavsretlig beskyttelse, men dog var beskyttet mod kopier i medfør af Markedsføringsloven, jf. nærmere nedenfor.

2 Side 2 Det bemærkes, at skrifttype C ifølge Højesteret nød ophavsretlig beskyttelse, men bronzestøberiet kunne ikke dokumentere at være indehaver af ophavsretten til denne skrifttype. 2.2 Designret Udformningen af skrifttyper kan endvidere beskyttes ved designregistrering. I modsætning til den ophavsretlige beskyttelse, som, uden registrering, opstår allerede ved frembringelsen af skrifttypen, kræver den registrerede designbeskyttelse, at der indleveres en designansøgning. Kravene for at opnå designregistrering af en skrifttype er, at skrifttypen: 1) er ny (en identisk skrifttype må ikke være blevet offentligt tilgængelig inden ansøgning om registrering er indgivet), og 2) har individuel karakter (denne betingelse er opfyldt, hvis skrifttypen giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk end allerede kendte skrifttyper). Såfremt skrifttypen opfylder disse betingelser, opnår indehaveren af designretten eneret til at anvende skrifttypen erhvervsmæssigt. I konsekvens af, at udformningen af skrifttyper i vidt omfang er begrænset af, at eksempelvis et A skal kunne læses som et A, vil den beskyttelse, som opnås ved designregistrering af en skrifttype være snævrere end til fantasiprodukter som eksempelvis legetøj, hvor der er større rum til kreativ udfoldelse. Der skal således i de fleste tilfælde ikke store ændringer til, før en senere skrifttype vil blive anset for at give et andet helhedsindtryk. Dog gælder det som altid, at jo højere grad af individuel karakter, jo bredere beskyttelse kan opnås ved registrering.

3 Side 3 Der er adskillige eksempler på skrifttyper, der er registreret som design. Følgende er eksempler på registrerede EF-designs (det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er foretaget en prøvelse af, om nedenstående eksempler opfylder kravene om, at skrifttypen skal være ny og have individuel karakter): At skrifttypen i sidste eksempel bruges i praksis, fremgår af nedenstående: Undlader man at designregistrere en skrifttype, er det muligt, at skrifttypen nyder beskyttelse som et uregistreret EF-design. Beskyttelsen under det uregistrerede EF-design er imidlertid snævrere end under det registrerede design, idet beskyttelsen alene omfatter slaviske kopier. Endvidere er beskyttelsesperioden begrænset til 3 år i modsætning til det registrerede designs 25 år. 2.3 Markedsføringsret Udover ophavsretsloven og designloven giver markedsføringsloven skrifttyper en supplerende beskyttelse. I modsætning til de nævnte love beskytter markedsføringsloven imidlertid ikke skrifttypen som sådan, men derimod selve markedspositionen. Det er således en forudsætning for den markedsføringsretlige beskyttelse, at skrifttypen er på markedet.

4 Side 4 Der opnås nemmere beskyttelse efter markedsføringsloven end efter ophavsretsloven (kravet til originalitet er ikke så strengt), til gengæld er beskyttelsen snævrere end efter ophavsretsloven, idet der alene ydes beskyttelse mod slaviske kopier eller nærgående efterligninger. I Højesterets dom, der er omtalt ovenfor, ansås skrifttyperne for at være beskyttet efter markedsføringsloven, hvorefter sagsøgte, en producent af identiske skrifttyper, fik nedlagt forbud mod sin produktion og salg heraf. Eftersom beskyttelsen under markedsføringsloven er en beskyttelse af markedspositionen (beskyttelse imod markedsfortrængning ved andres illoyale adfærd), inddrages flere hensyn i vurderingen af, om en skrifttype nyder beskyttelse, herunder bl.a. markedsføringsindsatsen. Højesterets dom synes at støtte, at selv ganske simple/banale skrifttyper nyder beskyttelse i medfør af markedsføringsloven, men det forhold, at de originale skrifttyper angiveligt havde været på markedet mere end 20 år, har dog formentlig været af betydning for Højesterets villighed til at anse skrifttyperne for beskyttede. 3. Afsluttende bemærkninger Selv simple skrifttyper kan efter omstændighederne nyde beskyttelse mod andres efterligning. I de fleste tilfælde, vil beskyttelsen imidlertid være begrænset til at omfatte slaviske kopier eller nærgående efterligninger, men beskyttelsen styrkes, jo mere original og unik en skrifttype er. Med andre ord: Jo mere originalitet, jo længere skal andre holde sig på afstand. Designeren kan endvidere selv forbedre beskyttelsen ved at søge designregistrering af skrifttypen. Hvis en ny skrifttype forventes at få en særlig værdi på markedet, eksempelvis hvor skrifttypen er karakteristisk for et bestemt produkt eller en bestemt virksomhed, bør designregistrering derfor overvejes. Lasse Arffmann Søndergaard Christensen Partner Tel lsc@gorrissenfederspiel.com Janne Glæsel Partner Tel jgl@gorrissenfederspiel.com

5 Side 5 Mikkel Friis Rossa Advokat Tel mra@gorrissenfederspiel.com