Høringssvar over direktiv om beskatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax)
|
|
- Michael Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K js@skat.dk Høringssvar over direktiv om beskatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax) Finansrådet har den 7. oktober 2011 fået direktivforslag om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner m.v. i høring. 7. november 2011 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Direktivforslaget giver Finansrådet anledning til nedenstående bemærkninger. Telefon Fax Generelle betragtninger Overordnet set tager Finansrådet kraftigt afstand fra forslaget om indførelse af en fælles EU-beskatning af finansielle transaktioner, fordi det vil have en skadelig effekt på effektiviteten af de finansielle markeder i EU og derved have afledt negativ effekt på EU's økonomi. Kommissionens Impact Assessment viser, at der vil være en negativ virkning på EU's BNP. Afgiften vil primært blive betalt af slutbrugerne af finansielle instrumenter og produkter. Investorerne vil således få et lavere nettoafkast af investeringer i værdipapirer, og udstedere af værdipapirer herunder virksomheder vil få højere kapitalomkostninger. Værdipapirhandlerne vil selvsagt også blive påvirket negativt som følge af lavere handelsaktivitet på markederne. Den hidtidige offentlige debat om spørgsmålet har kunnet give det indtryk, at den foreslåede afgift primært vil belaste finanssektoren, men realiteten er imidlertid, at afgiften primært vil belaste husholdningernes opsparing og forøge virksomhedernes omkostninger. mail@finansraadet.dk Særligt kan peges på, at pensionsinstitutter og pensionsopsparere vil få forøget deres omkostninger i form af enten højere priser eller lavere afkast, idet afgiften vil blive væltet over på disse. Resultatet af en indførelse af en financial transaction tax (herefter FTT) vil således være i direkte modstrid med EU-Kommissionens og medlemslandenes bestræbelser på at sikre, at borgerne har tilstrækkelige pensionsopsparinger. En afgift vil endvidere reducere likviditeten i markedet, hvilket vil få priserne på værdipapirer herunder aktier til at falde. Det vil fordyre virksomhedernes kapitalomkostninger, og arbejdspladser i EU vil gå tabt. Den foreslåede afgift vil således forlænge lavkonjunkturen og på længere sigt hæmme EU's økonomiske udvikling.
2 Indførelsen af en FTT vil endvidere resultere i en reduktion af værdipapirhandlen i EU, fordi der vil ske en udflytning af værdipapirhandel fra EU til lande, hvor denne afgift ikke pålægges. Et eksempel herpå er, at da Sverige i 1984 indførte en FTT, faldt handlen med obligationer og futures med henholdsvis 85 pct. og 98 pct. inden for den første uge. EU-Kommissionen skønner selv, at indførelsen af transaktionsafgift vil medføre et fald i BNP på -1,7 pct. på langt sigt: "With a tax rate of 0.1% the model shows drops in GDP (-1.76%) in the long-run. It should be noted that these strong results are related to the fact that the tax is cumulative and cascading which leads to rather strong economic reactions in the model." 1 Kommissionen antager imidlertid, at "mitigation effects" vil reducere den negative effekt til 0,5 pct. som anført i nærværende direktivforslag. Side 2 Det er således et væsentligt spørgsmål, hvor stor en del af transaktionerne, der vil forsvinde ud af EU og dermed forsvinde som finansieringsgrundlag. EU-Kommissionen har over for den europæiske bankforening, EBF, tilkendegivet, at det ikke kan afvises, at der kan være tale om et fald i forretningsomfanget på visse aktiviteter, særlig vedrørende OTC-derivater, hvor forretningsomfanget skønnes at ville blive reduceret med pct. Det forventede provenu afhænger af markedets reaktion og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Forslagets motivation Hindre uønsket finansiel aktivitet Forslaget om at indføre en afgift på finansielle transaktioner er blandt andet motiveret af ønsket om at træffe foranstaltninger, som kan forhindre transaktioner, der ikke øger effektiviteten på finansmarkederne. Det er imidlertid vanskeligt på forhånd at pege på, hvilke transaktioner der er skadelige eller ikke skadelige, og der er næppe grund til forvente, at afgiften vil fjerne såkaldte spekulative handler. Eventuel skadelig handelsaktivitet bør håndteres via den finansielle regulering. Det er således Finansrådets generelle opfattelse, at jo større likviditet, der er på de finansielle markeder, jo mere effektivt fungerer markederne, og jo bedre og billigere vil virksomheder hermed kunne afdække deres kommercielle risici. Indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner vil virke hæmmende for aktiviteten på de finansielle markeder og vil medføre, at en lang række finansielle transaktioner bliver fordyrede og måske urentable, hvilket vil betyde en reduktion i likviditeten på de finansielle markeder. Den manglende likviditet på de finansielle markeder vil gøre det dyrere for virksomheder at afdække deres kommercielle risici og kan indebære et fald i konkurrenceevnen. Overvæltning på kunderne Der lægges i direktivforslaget megen vægt på, at afgiften ikke i nævneværdig grad kommer til at berøre de private husholdninger. Kommissionens antagelse herom er fejlagtig, idet private husholdninger i høj grad vil blive 1 Commission Staff Working Paper Impact Assessment SEC(2011) 1102 final, page 50.
3 ramt af afgiften i form af mindre afkast på investeringer samt pensionsopsparinger, da pensionskasser også vil være pålagt transaktionsafgiften. Finansrådet har regnet på direktivforslagets effekt på pensionsopsparinger. Forslaget vil ifølge vores beregninger indebære, at en gennemsnitlig LOarbejder (med en indkomst på kr. om måneden, hvoraf 15 pct. betales til en pensionsordning), som pensionist vil få ca. 700 kr. mindre udbetalt om måneden. Side 3 Også opsparing via investering i investeringsbeviser vil blive ramt af lavere afkast, da investeringsforeninger også skal betale afgift, når de foretager køb og salg af de underliggende investeringer. Herudover vil forslaget endvidere reducere virksomhedernes mulighed for at fremskaffe kapital til investeringer. Forslaget vil dermed give øgede kapitalomkostninger for danske virksomheder og indebære tab af konkurrenceevne over for lande, der ikke omfattes af forslaget. Beregninger viser, at den engelske variant af FTT på 0,5 pct. indebærer, at kapitalomkostningerne vil blive 0,7-0,8 pct.point højere end uden en sådan. Er investorens krav til forrentning eksempelvis 10 pct.point, svarer det således til en stigning på 8 pct. En overførsel af omkostningerne til kunderne vil i sidste ende betyde højere anskaffelsespriser eller lavere afståelsespriser på investeringsprodukter, hvilket må antages at medføre dels et lavere skattegrundlag hos kunderne og dels en lavere aktivitet. Det er således tvivlsomt, om afgiften samlet set vil give det betydelige provenu, som Kommissionen anslår, idet en række andre skatteindtægter vil falde. Afgiften akkumuleres i flere led Af forslaget følger, at afgiften skal betales, hver gang en finansiel institution er involveret i en transaktion. Dette indebærer, at afgiften, som måske ser ubetydelig ud, meget hurtigt kan akkumuleres, hvilket illustreres af nedenstående eksempler. Af artikel 9 fremgår: For hver finansiel transaktion betales FT-afgiften af enhver finansiel institution, der Dette indebærer, at såfremt en transaktion udføres mellem to finansielle institutioner, skal begge parter i transaktionen betale den fulde afgift. At der er tale om dobbelt taksering ved handel mellem to finansielle institutioner, fremgår tillige af EU-Kommissionens egen præsentation. Eksempel 1: Handel med allerede udstedte investeringsbeviser, aktier eller obligationer Kunde A ønsker at sælge investeringsbeviser for kr. Kunde A sælger investeringsbeviser til Bank A. Afgift 100 kr.
4 Side 4 Kunde B ønsker at købe samme investeringsbeviser for kr. Kunde B køber investeringsbeviser af Bank B. Afgift 100 kr. Bank A sælger investeringsbeviser til Bank B. Afgift i alt 200 kr. Denne samlede handel vil bevirke, at der skal betales transaktionsafgift fire gange, i alt 0,4 pct. Foruden transaktionsafgiften skal såvel kunde A som kunde B betale normale handelsomkostninger for handlen. Kunde A Bank A Bank B Kunde B Afgift x1 Afgift x2 Afgift x1 Eksempel 2: Handel med nyudstedelse af investeringsbeviser Når en investeringsforening udsteder nye investeringsbeviser til kunderne, formidles salget oftest gennem kundens bankforbindelse. Kunde A, der ønsker at investere kr. i investeringsbeviser, køber dem af Bank A, der køber beviserne af investeringsforening A (INV A). En sådan transaktion belastes således med afgift tre gange, i alt 300 kr. Ud over dette vil en nyudstedelse af investeringsbeviser tillige blive pålagt en afgift på yderligere 300 kr., nemlig den afgift, som INV A og dennes handelsmodpart skal betale (200 kr.) samt den afgift (100 kr.), som handelsmodparten betaler ved købet hos kunde B, når der investeres i de underliggende aktier eller obligationer, der indgår INV A's beholdning. Samlet set vil der være en afgift på 600 kr. (0,6 pct.), når kunder vælger at købe investeringsbeviser, der skal nyudstedes. Samme procentmæssige afgift pålægges, når kunden vælger at tilbagesælge beviserne til investeringsforeningen, som vælger at sælge de underliggende aktier og obligationer. Det vil derfor indebære en markant fordyrelse for kunden og samtidig reducere kundens afkast på investeringen med to gange 0,6 pct. af kursværdien på købs- henholdsvis salgstidspunktet. En reduktion i kundens afkast vil tillige betyde, at kundens skattepligtige avance reduceres, hvilket indebærer et betydeligt fald i statens skatteindtægter.
5 Køb af nyudstedt investeringsbevis Køb af underliggende investeringer Side 5 Kunde A Bank A INV A Bank B Afgift x1 Afgift x2 Afgift x2 Afgift x1 Kunde B Ydermere vil investeringsforeninger blive pålagt afgift, når der foretages Fund-of-Fund investeringer, der ligeledes pålægges afgift, når en forening køber investeringsbeviser i en anden investeringsafdeling. Negativ påvirkning af finansiel stabilitet Den foreslåede transaktionsskat vil ramme meget bredt. Således vil den også ramme transaktionstyper, som bidrager til at sikre finansiel stabilitet, fx repoforretninger, finansiel sikkerhedsstillelse, udlån af værdipapirer samt risikoafdækning, jf. nærmere nedenfor. Ligeledes vil likviditetsfremmende foranstaltninger såsom marketmaker-ordninger blive negativt påvirket. Endvidere kan forøgede transaktionsomkostninger medføre, at færre afdækker deres driftsmæssige risici, hvorfor der skabes en uønsket finansiel risiko uden for den finansielle sektor. Repoforretninger Repoforretninger, hvor der overdrages værdipapirer til sikkerhed for udlån/indlån, anvendes i høj grad i forbindelse med den almindelige likviditetsudligning mellem pengeinstitutterne. Samtidig har repoforretninger den fordel, at de nedsætter den kreditmæssige eksponering. Det fremgår ikke, om en repoforretning afgiftsmæssigt anses som en enkelt transaktion (salg og genkøb), eller om det anses for at være to selvstændige transaktioner. Finansiel sikkerhedsstillelse Overdragelse af værdipapirer i forbindelse med finansiel sikkerhedsstillelse er udelukkede drevet af kreditsikkerhedsmæssige årsager for at minimere krediteksponeringen på nogle bagvedliggende finansielle transaktioner mellem kunden og banken. De bagvedliggende finansielle transaktioner vil også være pålagt en transaktionsafgift, og dermed bliver afgiften ekstra byrdefuld. Udlån af værdipapirer Udlån af værdipapirer finder som udgangspunkt anvendelse for at kunne sikre en korrekt afvikling af indgåede handler i disse værdipapirer. De oprindelige handler er på indgåelsestidspunktet blevet pålagt afgift. Derivater til risikoafdækningsformål Derivater anvendes til mange typer af risikoafdækning og øger hermed den finansielle stabilitet. Det vil derfor være problematisk, hvis disse pålægges afgift. Finansrådet kan i denne sammenhæng oplyse, at derivater er karakteriseret ved at være produkter, der er billige at handle og dermed risiko-
6 hedge. Marginalerne er ofte meget små, hvorfor den foreslåede transaktionsafgift på 0,01 pct. ofte vil være højere end marginalen. Markedet for disse vil hermed forsvinde. Side 6 Marketmaking Den foreslåede transaktionsafgift vil have negativ indflydelse på bankernes villighed til at være marketmakers (prisstillere) i de sekundære markeder for både statsgæld, realkreditobligationer, aktier og andre finansielle instrumenter. Det vil således blive væsentligt dyrere at være udsteder af værdipapirer, hvilket blandt andet vil betyde, at de europæiske stater fremover vil komme til at betale en højere rente på deres statsgæld. Ganske vist er bankers køb af statsobligationer på det primære marked fritaget for afgift, men de samme banker skal betale afgift ved et videresalg af de selv samme obligationer og afgift, hvis de ønsker at afdække en renterisiko som følge af købet. Selvom det fremgår af forslaget, at det ikke skal ødelægge staters og virksomheders mulighed for at rejse kapital, vil det medføre forøgede omkostninger, uanset den primære transaktion er fritaget for afgift. Koncernforbundne transaktioner Intern risikoafdækning mellem koncernforbundne enheder bliver også ifølge forslaget pålagt transaktionsafgift, hvilket for pengeinstitutterne indebærer, at der ved samhandel med indenlandske og udenlandske enheder skal afregnes afgift for interne risikoafdækkende transaktioner. Koncerninterne transaktioner er ikke handler, der påvirker de finansielle markeder, men er ofte et internt anliggende i den enkelte finansielle institution om, hvor den pågældende transaktion og tilhørende risiko skal placeres i organisationen. Realkreditlån For lånere hos realkreditinstitutterne vil det også blive dyrere at låne penge, selvom realkreditinstituttet ved salg af obligationer på primærmarkedet er fritaget for transaktionsafgift. Når den finansielle institution, der har købt obligationerne, skal sælge disse videre til deres kunder i det sekundære marked, pålægges transaktionsafgift imidlertid handlerne. Dette vil i særlig grad ramme de årlige rentetilpasninger på flexlån, der efter forslaget må forventes at blive minimum ca. 0,1 pct. dyrere for et et-årigt lån (svarende til minimumstransaktionsafgiften på 0,1 pct. pålagt en gang). Transaktionsafgiften rammer "den danske realkreditmodel" hårdere end andre modeller, da der i Danmark er tradition for at handle realkreditobligationer aktivt blandt børsmæglere/finansielle institutioner, før realkreditobligationerne ender hos slut-investor, mens handlen på andre markeder sker direkte mellem udsteder og slut-investor med børsmæglere som facilitatorer.
7 Side 7 Netop likviditetsvirkningen af den danske model har været fremhævet i mange sammenhænge også af EU. Beskatningen kan dermed siges at være inkonsistent med bestræbelserne på at promovere likviditetsfremmende løsninger. Obligationsindfrielser og terminering af transaktioner I artikel 2 defineres en finansiel transaktion blandt andet som køb og salg af et finansielt instrument. Det fremgår endvidere af artikel 2, at indgåelse eller ændring af derivataftaler anses som en finansiel transaktion. Det vil i denne sammenhæng være nødvendigt at få afklaret, hvorvidt en udtrækning (hel eller delvis indfrielse) af en obligation anses for et salg af et finansielt instrument, eller om udtrækninger på obligationer er fritaget for transaktionsafgift, selvom indehaveren af obligationen er en finansiel institution. På samme måde er det upræcist beskrevet, hvorvidt en terminering altså en tidligere nedlukning af en finansiel transaktion vil blive anset for at være en afgiftspligtig ændring af en derivataftale, hvorfor dette ønskes oplyst. Handel i kommission Af artikel 1 fremgår, at der skal betales afgift, hvis den finansielle institution er part i transaktionen for egen regning eller for en anden persons regning. Banken skal altså betale transaktionsafgift, såfremt kunderne lader banken handle deres værdipapirer i kommission. Dette indebærer, at danske banker pålægges transaktionsafgift, når deres kunder vælger at indlægges deres fondsordrer gennem netbankerne, også selvom der ikke vælges strakshandel med banken. Kunder, der ønsker deres fondshandler ekspederet som handler på børserne, får gennem bankens system adgang til at handle til priserne på børserne, men handlen gennemføres som en handel i kommission, hvor det fremstår, som om det er den pågældende kundes bank, der handler på børsen. Da kunderne reelt ikke har mulighed for selv at handle direkte på børserne uden at anvende deres bank som mellemled, vil alle kunders ordrer blive pålagt en transaktionsafgift, hvilket er uhensigtsmæssigt. Kunden/modparten hæfter for ikke betalt afgift Der er i kommentarerne til forslaget lagt vægt på, at afgiften skal ramme de finansielle institutter og ikke overvæltes på kunderne. Det er derfor tankevækkende, at det af artikel 9 fremgår, at alle parter i en transaktion, inklusive andre personer end finansielle institutioner, hæfter solidarisk for betaling af den afgift, som en finansiel institution skal erlægge for denne transaktion.
8 Med denne bestemmelse risikerer kunden reelt at komme til at betale afgiften to gange, først til den finansielle institution i forbindelse med handlen og derefter igen, såfremt den finansielle institution ikke er i stand til at honorere sin betalingsforpligtelse over for skattemyndighederne eksempelvis i forbindelse med en konkurs. Er banksektoren underbeskattet? Sluttelig skal Finansrådet knytte en bemærkning til betragtningen i forslaget om, at den finansielle sektor i EU er underbeskattet, og at den har haft en årlig skattefordel på ca. 18 mia. EUR på grund af momsfritagelsen på finansielle tjenesteydelser. Side 8 Momsfritagelsen for finansielle ydelser indebærer, at forbrugeren har adgang til at købe de finansielle tjenesteydelser billigere, end de ellers ville have kunnet, idet moms betales af forbrugeren ikke af banken. Ifølge EU-Kommissionens Impact Assessment kan skattefordelen ved momsfritagelse af finansielle tjenesteydelser opgøres til 0,15 pct. af BNP i 2009 på EU-niveau. I 2009 var Danmarks bruttonationalprodukt mio. kr. Ifølge EU-Kommissionen vil skattefordelen for den danske finansielle sektor dermed kunne opgøres til 2,48 mia. kr. I Danmark betaler den finansielle sektor imidlertid lønsumsafgift som det eneste land i Europa ud over Frankrig. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) betalte deres medlemmer 3,47 mia. kr. i lønsumsafgift i FA's medlemmer har ca. 90 pct. af den finansielle sektors samlede lønsum i Danmark, hvilket medfører, at den finansielle sektors samlede lønsumsafgift kan estimeres til 3,86 mia. kr. i Sammenholdt med EU-Kommissionens skøn over skattefordelen ved momsfritagelsen viser ovenstående, at den danske finansielle sektor ikke er underbeskattet den er tværtimod overbeskattet. Den finansielle sektor i Danmark i forhold til BNP er dog større end i EU som helhed. Ifølge Eurostat udgør den finansielle sektor 6,8 pct. af bruttoværditilvæksten (BVT) i Danmark, mens den udgør 5,8 pct. i de øvrige lande i EU. Dette taler for en opjustering af EU-Kommissionens beregnede skattefordel på 0,15 pct. af BNP med forskellen mellem den danske finansielle sektors BVT og gennemsnittet i de øvrige EU-lande. En sådan opjustering medfører, at skattefordelen i Danmark kan estimeres til 0,175 pct. af BNP. På baggrund heraf kan skattefordelen beregnes til 2,9 mia. kr. Sammenholdt med betaling i lønsumsafgift på 3,86 mia. kr. viser den korrigerede beregning, at den finansielle sektor i Danmark fortsat er overbeskattet.
9 Så selv med den korrigerede beregning er der således intet, som taler for, at den danske finansielle sektor er underbeskattet på grund af den manglende moms på finansielle tjenesteydelser. Tværtimod viser ovenstående, at den danske finansielle sektor er overbeskattet, hvilket fjerner et af de grundlæggende argumenter for at indføre en FTT i Danmark. Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står Finansrådet naturligvis til rådighed. Side 9 Med venlig hilsen Neel Frederikke Gronemann Direkte nfg@finansraadet.dk
Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 317 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 317 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 24. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317 (Alm. del) af 25. april 2017
Læs mereOvenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
Læs mere2011-12 EU-note E 27 Offentligt
2011-12 EU-note E 27 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 16.
Læs mereHøringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010
Læs mereEuropaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser
Læs mereHøringssvar vedrørende kort høring over 3 styresignaler som følge af ATP-dommen m.v.
H Ø R I N G Til SKAT Jura, Moms, Afgifter og Told Østbanegade 123, 2100 København Ø Via email: juraskat@skat.dk, Hans.Wormer@skat.dk, Karin.SR.Rasmussen@skat.dk, Betina.Kristensen@skat.dk Høringssvar vedrørende
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 2011-630-0003 11. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereHøringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag
Læs mereL 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.
Læs mereH Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.
H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereH Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.
H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger
Læs mere2011-12 EU-note E 20 Offentligt
2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.
Læs mereIndberetning af transaktioner, der er gennemført med værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked
Finanstilsynet Att.: Kristine Sachmann Høring om bekendtgørelse om indberetning af transaktioner med værdipapirer og bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015
Læs mereLovforslag om bedre vilkår for opsparing. for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter.
Skatteudvalget 2018-19 L 114 Bilag 3 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Lovforslag om bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter
Læs mereSkatteudvalget L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
Læs mereInvestorbeskyttelse. Resumé. Høringssvar. Finanstilsynet. Att.: Carsten Stege Rasmussen. Århusgade København Ø
Finanstilsynet Att.: Carsten Stege Rasmussen Århusgade 110 2100 København Ø Investorbeskyttelse Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær implementering og proportionalitet Finanstilsynet
Læs mereOrdreudførelses- politik
Ordreudførelses- politik Gældende pr. 1. januar 2018 1. Formål Denne ordreudførelsespolitik beskriver de principper, vi følger, når vi udfører ordrer med finansielle instrumenter for vores detailkunder
Læs mereLikviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet
S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag
Læs mereInvesteringsbetingelser for Danica Balance
Investeringsbetingelser for Balance Side 1 Ref. D99 Indhold - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med
Læs mereFra den 1. juli 2011 gælder danske regler om risikomærkning af de forskellige typer investeringer. Bekendtgørelsen er opdateret pr. 1. januar 2017.
Information om risikomærkning af investeringsprodukter Fra den 1. juli 2011 gælder danske regler om risikomærkning af de forskellige typer investeringer. Bekendtgørelsen er opdateret pr. 1. januar 2017.
Læs mereflexinvest forvaltning
DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereAnkenævnet for Investeringsforeninger
Amaliegade 8 B, 2., Postboks 9029, 1022 København K Tlf. 3543 2506 Fax 3543 7104 HE/DUE A F G Ø R E L S E af 4. oktober 2013 KLAGER: INDKLAGEDE: BankInvest KLAGEEMNE: LEDETEKST: Tilbagesøgning Investeringsforenings
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og forskellige andre love
Finanstilsynet Juridisk kontor Att.: Christina Thorup Sand Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk ctn@ftnet.dk Dato: 16. januar 2017 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
Læs mereHvad er indirekte handelsomkostninger? En teknisk gennemgang
Marts 2018 Hvad er indirekte handelsomkostninger? En teknisk gennemgang INTRODUKTION På baggrund af ny lovgivning fra EU, har Investering Danmark og Finans Danmark indgået en ny aftale med de øvrige parter
Læs mereBekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereSkatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 1. december forud for ECOFIN 6. december 2016 1. december 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 6.
Læs mereSkat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012
Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 AF MATHIAS KRYSPIN SØRENSEN, CAND.POLIT. ØKONOM I ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET PARTNER I M&Q ANALYTICS Outline 1/14 De centrale
Læs mereHøringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension
Læs mereSkattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereFormuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015
Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER // MAJ 2015 FORMUEPLEJE A/S, FONDSMÆGLERSELSKAB ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER Betingelsernes anvendelsesområde Formuepleje A/S
Læs mereBekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Bekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig Finansrådet vil indledningsvis fremhæve, at 10, stk. 3, sidste
Læs mereLov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
LOV nr 667 af 08/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0014 Senere ændringer til forskriften LBK nr
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter
Læs merePRISER INVESTERING. INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06.
INDHOLD Side DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJEAFTALER 5 PULJEADMINISTRATION 5 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 6 01.06.2014/SIDE 1 DEPOTADMINISTRATION DEPOTADMINISTRATION PRIS BEMÆRKNINGER Obligationer registreret
Læs mereBegrundelsen for ikke at inkludere skatteeffekter er, at en sådan beregning indebærer meget væsentlige usikkerhedsmomenter.
NOTAT Endelig opgørelse af overskuddet af bankpakkerne I det følgende redegøres der for den økonomiske opgørelse af bankpakkerne, som aktuelt viser et samlet overskud på ca. 17 mia. kr. Der er tale om
Læs mereDB CAPPED FLOATER 2019
DB C A PPED F LOAT ER 2019 2 DANSKE BANK DANSKE BANK 3 DB CAPPED FLOATER 2019 Danske Bank tilbyder nu en obligation med variabel rente og en løbetid på 5 år kaldet DB Capped Floater 2019. Obligationen
Læs mereFLEXINVEST FRI- FAKTAARK
FLEXINVEST FRI- FAKTAARK - professionel investeringspleje til private investorer Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Når værdipapirer overvåges dagligt, giver det bedre muligheder for et godt
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank
3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet
Læs mere(Håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den generelle statsgarantiordnings
Finanstilsynet Juridisk Kontor Aarhusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail til ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag til ændring af lov om finansiel stabilitet, lov om finansiel virksomhed,
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mereRetningslinier for styring af de finansielle dispositioner
Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket
Læs mereBeskrivelse af værdipapirer
Beskrivelse af værdipapirer Indledning I Frørup Andelskasse kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog gældende lovregler om investering af pensionsopsparing.
Læs mereLÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER
LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer
Læs mereUmiddelbart mindreprovenu
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereBekendtgørelse om provisionsbetalinger 1
Bekendtgørelse om provisionsbetalinger 1 I medfør af 43, stk. 2, 1. pkt., 43, stk. 3, 46 b, stk. 2, 50, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18.
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereInvesteringsbetingelser for Danica Balance Side 1
Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704
Læs mereHandelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet
Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Dagsorden Hvorfor er vi her i dag? Nye EU-regler om handelsgennemsigtighed Finanstilsynet kan give fritagelser Målet
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 16. november Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Skatteudvalget 2018-19 L 26 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 21. november 2018 J.nr. 2018-6527 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 26 - Forslag til Aktiesparekontolov. Hermed sendes svar
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.
Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige
Læs mereNotat. Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer
1 Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer I medfør af 3, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. marts 2001, fastsættes:
Læs mereSkattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene
= Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at
Læs mereJutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer
Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes
Læs mereHøring vedrørende betænkning om gennemførsel af forbrugerkreditdirektivet
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Høring vedrørende betænkning om gennemførsel af forbrugerkreditdirektivet Indledningsvis takker Finansrådet for muligheden for at afgive høringssvar.
Læs mereUdkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter
Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDanske investorer skal have endnu bedre vilkår
2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen
Læs mereSkats plan for kontrol i 2017
- 1 Skats plan for kontrol i 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat udarbejder hvert år en oversigt over de kontrolaktiviteter, som Skat har planlagt at gennemføre i løbet af året. Aktivitetsplanen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms
Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt
Læs mereH Ø R I N G. Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att.: Juridisk kontor
H Ø R I N G Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att.: Juridisk kontor Sendt pr. mail til: ministerbetjening@ftnet.dk med kopi til lef@ftnet.dk og asn@ftnet.dk. Høringssvar vedrørende forslag
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S
12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereFå mere til dig selv med SaxoInvestor
Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og
Læs mereFinansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist
Læs mereHøringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens
SKAT Jura, Afgifter og Lovkoordinering Østbanegade 123 2100 København Ø Pr. mail: juraskat@skat.dk 17. januar 2017 Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens aktiver
Læs mereR E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T
R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2018 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Vi
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0071 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0071 Bilag 1 Offentligt Notat J.nr. 11-0296877 3. april 2013 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om en fælles
Læs mereNøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.
Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereFedtafgiften: et dyrt bekendtskab
November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi
Læs mereVi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler
Bank Forsikring Pension Få mere til dig selv med InvestorPlus Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler InvestorPlus AB 21062018
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring
Læs mereInvesteringsforeninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra
Læs mereINVESTERINGSFORENINGER OG SKAT
INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,
Læs mereAlmindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.
Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold
Læs mere1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer
1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereBekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar
Finanstilsynet Att.: Susanne Møller Svenssen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs mereSkatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar
Læs mereDel 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige
18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod
Læs mereAnalyse 10. februar 2012
10. februar 2012 EU-Kommissionens forslag til en skat på finansielle transaktioner: En kritisk gennemgang af argumenterne Peter Birch Sørensen Debatten om den såkaldte Tobin-skat på finansielle transaktioner
Læs merePolitik for ordreudførelse
Politik for ordreudførelse 11.12.2017 Indledning Denne ordreudførelsespolitik indeholder en beskrivelse af, hvordan der sikres bedst mulig ordreudførelse i overensstemmelse med Direktiv 2014/65/EU om Markeder
Læs mereFORSLAG TIL EU-RETSAKT
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.2.2015 B8-0210/2015 FORSLAG TIL EU-RETSAKT jf. forretningsordenens artikel 46, stk. 2 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem
Læs mereHalvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted
Halvårsregnskab Sparekassen Thy Store Torv 1 7700 Thisted www.sparthy.dk 2010 2 Indhold: Ledelsesberetning...side 3-6 5 års hoved- og nøgletal... side 7 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Sparekassen Thy
Læs mereBekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)
BEK nr 1178 af 11/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0005 Senere ændringer til
Læs mereKrystalkuglen. Gæt et afkast
Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen
Læs mereR E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T
R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs merePRISER INVESTERING /SIDE 1 INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4
ER INVESTERING INDHOLD SIDE DEPOTADMINISTRATION 2 FORMUEPLEJE PLEJEAFTALER 3 PULJEADMINISTRATION 3 VÆRDIPAPIRER KØB OG SALG 4 20.01.2017/SIDE 1 ER INVESTERING DEPOTADMINISTRATION DEPOTGEBYRER Obligationer,,
Læs mere