FREMTIDENS KRAFTVÆRK. Søren Jensen, redaktør FOTO: SCANPIX
|
|
- Carl Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FREMTIDENS KRAFTVÆRK FOTO: SCANPIX Amerika udråbes tit til skurken over alle skurke, når Europas miljødebat raser om de globale klimaændringer. Verdens eneste supermagt vil ikke skrive under på Kyoto-aftalen og er samtidig storforbruger af drivhusgasser. Spørgsmålet er, om det er den eneste sandhed USA som miljøfolkets yndlingsfjende. Eller om sandheden, som så mange gange før, også har andre nuancer. Tit og ofte har vi i Europa kigget med skeptiske briller på, hvad der sker i USA. Fx har vi rystet på hovedet af deres underholdningsprogrammer og af amerikanske valgkampe. Og lige pludselig er vores egen dagligdag fyldt med reality-shows på tv og af valgkampe med heppekor i en FCK-Brøndby-agtig atmosfære. Det kan såmænd nok godt betale sig at kigge over Atlanten. På hvad, der sker, og på hvad, der tænkes over there. Selvom vi er skeptiske. For hvem ved, om de amerikanere alligevel viser sig at have fat i den lange ende, og om deres hverdag en dag også banker på vores dør? Også på klimaområdet? USA's præsident George W. Bush har givet sin personlige opbakning til opførelsen af verdens reneste kulfyrede kraftværk, hvor drivhusgassen CO 2 lagres i undergrunden, og hvor der fremstilles brint til fremtidens energiforsyning. Selvom amerikanerne er længst fremme på området, følger Europa efter med projekter, og i Danmark har Elsam nu også bragt kraftværket i Esbjerg ind på banen. Søren Jensen, redaktør 36 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
2 Klima, kul og amerikanske skurke MILJØDANMARK NR. 2 APRIL
3 FREMTIDENS KRAFTVÆRK AF CARSTEN ENGEDAL 1 milliard dollars til verdens reneste kraftværk USA vil bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk ved hjælp af CO 2 -lagring og produktion af brint. Målet er at styrke forsyningssikkerheden og mindske miljøbelastningen. Visionen er klar. Amerikanerne vil gennem de næste ti år bygge verdens reneste kulfyrede kraftværk overhovedet. Givet at de globale kulreserver er så rigelige og fordelt på et så stort antal lande, vil den amerikanske forsyningssikkerhed forbedres markant, og miljøbelastningen reduceres ditto, hvis elproduktion med kul kunne foregå uden et CO 2 -udslip. Det kan den kulbaserede kraftproduktion ikke i dag, i hvert fald ikke uden markante ekstraomkostninger. Og det er lige præcis dette problem, som det stort anlagte amerikanske FutureGen-projekt skal råde bod på. FutureGen er en stor amerikansk satsning, til en samlet pris på omkring 1 milliard dollars, som tilmed nyder præsident George W. Bushs personlige opbakning. Den 27. februar 2003 offentliggjorde præsidenten således selv nyheden om, at USA engang mellem 2012 og 2015 vil åbne "verdens første kulbaserede nulemmissionskraftværk, der skal producere elektricitet og brint". Teknisk undgås al forurening fra værket, hvilket vil ske på den måde, at CO 2 'en pumpes ned i undergrunden, og at elektriciteten i stort omfang bruges til at producere brint, der kan bruges i brintbiler. Brint kan iøvrigt også bruges til opvarmning af huse ved hjælp af brændselsceller. Eneste biprodukt er vand Kort fortalt er brændselsceller en slags kemisk batteri, som bruger brint, naturgas, biogas eller andet som brændsel. Den enkelte brændselscelle producerer el og varme ved at brændselsgassen og ilten ledes gennem brændselscellen, og George W. Bush taler i telefon med et brintbatteri ved et arrangement på et museum i Washington. USA's præsident bakker personligt op bag FutureGen projektet. benyttes der brint, kommer der kun vand ud som biprodukt, hvor fossile brændsler som kul, olie og naturgas ellers giver CO 2. Målet er først og fremmest at demonstrere, at det her kan lade sig gøre i stor skala. Rent teknisk ved vi allerede i dag, at det meste kan lade sig gøre. Men det er klart, at et så stort anlagt projekt som FutureGen-projektet vil give os en masse nye praktiske erfaringer, som kan få stor betydning for udbredelsen af teknolgien, siger direktør Michael Jacobs fra det amerikanske Energiministerium. Med en kombination af CO 2 -lagring i undergrunden og fremstilling af brint med el, bliver det muligt at styrke den FOTO: SCANPIX amerikanske forsyningssikkerhed uden at gå på kompromis med miljøet. FutureGen er et væsentligt bidrag til den del af regeringens samlede energipolitik, som fremmer miljø og forsyningssikkerhed gennem øget brug af brint til transport. Men det er klart, at de markante ekstraomkostninger ved brint vil være en stor barriere i mange år fremover, siger Michael Jacobs. Kraftværket får en installeret effekt på 275 megawatt, hvilket i grove træk skulle kunne dække strømbehovet i mere end husstande. Men det kommer naturligvis an på, hvor stor en del af strømmen, som bruges til produktion af brint. Potentialet i den her teknologi er enorm. For der er masser af kul tilbage. Og når man ved, hvor hårdt lande som Kina og Indien satser på kulbaseret kraftproduktion, så er det uhyre vigtigt, at der bliver forsket i mulighederne for at hindre forureningen, som normalt følger med, siger chefkonsulent i Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Niels Peter Christensen, som i flere år har samarbejdet med amerikanerne om strategier for udvikling af nulemissions-teknologi. Jordens tilgængelige kulreserver kan dække verdens forbrug de næste år. 38 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
4 EU planlægger brintlandsbyer Det kan godt være, amerikanerne er længere fremme i beslutningsprocessen, men på papiret har EU-kommissionen til gengæld større ambitioner med Hypogen-projektet. For i et indledende studie af mulighederne for både at lave et nul-emmissionskraftværk baseret på naturgas eller kul i EU, opererer kommissionen ydermere med at forsyne hele landsbyer 100 procent med brint. Den samlede pris kommer op i omegnen af 2,8 milliarder dollars, og lige nu er der ikke nogen som ved, hvorvidt det kan lade sig gøre at finansiere et så ambitiøst projekt, siger seniorforsker Birthe Holst Jørgensen fra Forskningscenter Risø, der har bidraget til det indledende studie. Et af problemerne er blandt andet, at det er markant billigere at bruge naturgas fremfor kul på det emmisions-fri kraftværk, hvilket i givet fald vil gøre forskningsresultaterne lidt mindre interessante, end hvis værket bliver kulbaseret. EU vurderer i øjeblikket et projektforslag for næste fase af Hypogen med henblik på i 2012 at udvikle det europæiske CO 2 -fri kraftværk med brint. GEUS deltager her i et konsortium af industrivirksomheder og forskningsinstitutter. FOTO: SCANPIX MILJØDANMARK NR. 2 APRIL
5 FREMTIDENS KRAFTVÆRK AF SEBASTIAN SWIATECKI CO2-fri kulkraft er på vej Det kulfyrede Esbjergværk skal som det første i Europa etablere et pilotanlæg, der skal rense røgen for drivhusgassen CO2. Perspektiverne er vidtrækkende. GEUS forventer, at CO2-separation og -lagring er metoder, som vil komme til at supplere vedvarende energi og energibesparelser i fremtiden, hvor der vil være behov for at reducere udslippet af drivhusgasser meget markant. El fra kulkraft uden CO 2 -udslip til atmosfæren kunne gøre verdens store kulreserver til en drivhusgasneutral energikilde på linie med vedvarende energi. Den frigjorte CO 2 kan lagres i undergrunden. Esbjergværket skal tage de første skridt i denne retning med etableringen af et forsøgsanlæg til rensning af kulrøg for CO 2. Et af problemerne er, at processen kræver et betydeligt energiforbrug i dag. Nærmere betegnet en fjerdedel af kraftværkets elproduktion. En af de store udfordringer med det pilotanlæg, vi etablerer på Esbjergværket, bliver at få bragt dette energiforbrug ned, siger projektleder og ingeniør Niels Kirkegaard fra Elsam. Røgrensningen er led i et fireårigt 120 millioner kroners EU-forskningsprojekt, Castor, CO 2 from Capture to Storage. Formålet er, at udvikle teknologi til rensning af røg fra kulkraftværker for CO 2. Med de hidtil kendte metoder vil det koste øre per kwh at rense kulrøg for CO 2, ifølge beregninger fra Elsam. Beløbet skal lægges oven i en produktionspris på el fra kulkraft, der ligger på øre per kwh. Inklusiv afgifter er forbrugernes elpris i dag på omkring 1.50 krone per kwh. Heri er inkluderet 10 øres CO 2 afgift. Parterne i Castor er fra dansk side de to elselskaber, Elsam og Energi E2, samt GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, foruden en lang række store europæiske forskningsinstitutioner og virksomheder. Få erfaringer med CO 2 -rensning I Europa er der hidtil ingen erfaringer med rensning af kulkraftrøg for CO 2. Globalt set er erfaringerne yderst sparsomme. I USA anvendes metoden i lille skala på et par kulkraftværker med henblik på at sælge CO 2 'en til industriformål. Basisprocessen har været kendt siden 30'erne. Det nye ved Castorprojektet er forsøget på at etablere en billig og effektiv metode, som kan kobles på de eksisterende kulkraftværker, siger Niels Kirkegaard. Elsam skal som sin del af opgaven bygge forsøgsanlægget på Esbjergværket med start af røgrensningen til efteråret. Anlæggets kapacitet bliver på 25 tons CO 2 i døgnet. Dette er under en halv procent af værkets samlede CO 2 -udslip fra skorstenene på 6000 tons i døgnet. Hovedparten af den danske elproduktion og fjernvarme stammer fra kulkraft, sådan som det også er tilfældet med store dele af verdens elproduktion. Sådan foregår rensningen Rensningen kommer til at foregå ved at skylle røgen med det CO 2 - absorberende stof, MEA, monoethanolamin. Der skal cirka 10 tons MEA til at opfange et ton CO 2 fra kraftværksrøgen. Efterfølgende skal CO 2 'en udskilles fra MEA'en, og det kræver opvarmning af stoffet til 120 grader, hvorefter MEA'en kan bruges igen. Det er især denne opvarmning, som sluger energi. MEA har den egenskab, at stoffet også optager svovldioxid og kvælstofilter, og sker det, kan det ikke anvendes igen. Derfor skal røgen måske først renses endnu mere for svovldioxid og kvælstofilter, end det i forvejen sker på et moderne kulkraftværk som Esbjergværket. Forsøgene skal vise, om det er nødvendigt, siger Niels Kirkegaard. Et kraftværk med CO 2 udskillelse kan med rette kaldes et nul-emissionsanlæg, idet CO 2 -absorbenten også fjerner de sidste rester af svovldioxid og kvælstofilter, hedder det i en projektbeskrivelse fra Elsam. Pilotanlægget skal det første halve år køre med MEA for at give basiserfaringer. I forsøgets næste halve år skal projektet afprøve nye, måske bedre, CO 2 -absorbenter fra Castorprojektets forskningsdel. CO 2 kan øge olieudvindingen En af visionerne er, at de store mængder CO 2 fra rensning af kulkraftrøg kan pumpes ned i Nordsøens oliefelter, hvilket vil gøre råolien mere tyndtflydende. Ved CO 2 -injektion kan olieindustrien hente 8-16 procent mere olie op af oliefelterne end ellers muligt, ifølge erfaringer fra USA. For de fem største danske oliefelter kan dette betyde en ekstragevinst på millioner tønder olie til en værdi på mellem milliarder kroner, ifølge en teoretisk beregning fra GEUS. Dermed forventer Elsam, at den pris olieindustrien er villig til at betale for CO 2 'en, kommer til at dække udgifterne til CO 2 -rensning og transport ud til oliefelterne, der kan foregå med rørledning eller skib. Noget af CO 2 'en vil komme op sammen med råolien og må så sendes ned i oliefeltet på ny. Ligesom oliefeltet har været et stabilt lager for olie i millioner af år, mener fagfolk, at det samme vil være tilfældet for CO 2. Noget forskere i flere lande gransker nøje. FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO 40 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
6 I Nordamerika pumper man CO 2 ned i undergrunden for at forøge indvindingen fra eksisterende oliefelter. Den øgede olieindvinding er mulig, fordi CO 2 er blandbar med olien og får den til at flyde lettere mod produktionsbrøndene. Dæklag Reservoir CO2 CO2 Injektionsboring CO2 Olie- Forøget opblandet bræm- me olieindvinding i olie Produktionsboring ILLUSTRATION: GEUS CO2 kan lagres i undergrunden Ud over at sende CO 2 'en ned i oliefelterne er en anden mulighed at deponere CO 2 'en i saltvandsholdige sandstenslag med et barrierelag af ler ovenover, hvilket findes i den danske undergrund. Ved det tryk, som findes her, vil gassen optræde på væskeform sammen med saltvandet. Ved en årlig deponering på 29 millioner tons CO 2, hvilket svarer til det udslip, som kommer fra store kraftværker og industrivirksomheder herhjemme, har den danske undergrund, ifølge chefkonsulent Niels Peter Christensen, GEUS, en kapacitet til at lagre CO 2 i år. Hvis man i stedet tager den mængde CO 2, som Danmark samlet set skal reducere med, ifølge Kyoto-aftalen, så er der lagerplads til i alt ca år, oplyser Niels Peter Christensen. En række andre europæiske lande ser også ud til at have gode lagerforhold for CO 2 i undergrunden, i følge GEUS, der netop har åbnet en ny hjemmeside om geologisk lagring af CO 2. Niels Peter Christensen peger på, at det er en ny tanke, at kulkraft renset for CO 2 kan blive et bidrag til fremtidens miljøvenlige, ikke CO 2 -forurenende, elproduktion. Dog ikke mere ny end at muligheden er nævnt i Regeringens klimastrategi fra Læs mere på som er GEUS's nye hjemmeside om geologisk lagring af CO 2 Kulreserver til år De hovedsageligt kulfyrede danske kraftværker står for procent af Danmarks CO 2 -udslip. Et interessant spørgsmål er, hvordan det vil gå med udviklingen af nye vedvarende energikilder i forhold til udvikling af kulkraft uden CO 2 -udslip på tre afgørende punkter: kw-pris, forsyningsstabilitet og tilstrækkelige energimængder. Hidtil har kulkraft haft en suveræn førerposition her. Jordens tilgængelige kulreserver kan dække verdens forbrug de næste år, ifølge beregninger. Hvorimod en anden stor fossil energikilde, olien, er noget verden vil opleve knaphed på i løbet af de næste årtier, med hvad deraf følger af prisstigninger og øget afhængighed af producentlande. Når det handler om naturgassen vil de nuværende kendte reserver cirka række til års forbrug, givet at forbruget hverken stiger eller falder. Det tilsvarende tal for urans vedkommende er 40 år. MILJØDANMARK NR. 2 APRIL
Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker
CO 2 -LAGRING AF CARSTEN ENGEDAL Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO 2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas.
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereSkal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe
Læs mereGRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereCO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning
European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET
Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereEnergi. til dig og resten af Danmark
Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark
Læs mereMARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereNu bliver varmen dyrere
Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereDebra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder
Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereProduktion af naturgas på M/R-stationer
Skatteudvalget 2009-10 L 63 Bilag 5 Offentligt Afgift på naturgas Produktion af naturgas på M/R-stationer Beskrivelse af behandlingen af gassen Kort beskrevet kommer naturgassen fra Nordsøen eller Tyskland.
Læs mereÅrets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereÅrsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling
BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereDet Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen
ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereSådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereGrønt Grenaa forude. Sådan bruges energispareaftalen Fjernvarmen ser i en række artikler nærmere på, DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR.
DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR. 2 MARTS 2017 NYHEDER Forsyningssektor melder samlet ud Forsyningssektoren har formuleret en fælles vision, der sætter en fremadrettet dagsorden i debatten om den danske forsyning.
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereBuksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer
Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs mere