Semesterbeskrivelse for 6. semester, Informationsvidenskab, AAU-CPH, F2014
|
|
- Jesper Schmidt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Semesterbeskrivelse for 6. semester, Informationsvidenskab, AAU-CPH, F2014 Semesterbeskrivelse** Oplysninger om semesteret Skole: AAU-Cph Studienævn: Humanistisk Informatik Studieordning: BA2010 Semesterkode og studieordningskode: Informationsvidenskab F2014 Semesterets temaramme Temarammen på 6. semester på informationsvidenskab er IKT i brug. Semesteret omhandler design af ikt-systemer i teori, analyse og praksis med særlig fokus på brugerinddragelse i designarbejdet. Fokus på bachelorprojektet er æstetiske, funktionelle og etiske problemstillinger vedrørende IKT i brug. Det særlige ved dette semester sammenlignet med de studerendes tidligere semestre er at de skal udvikle et konceptuelt IT design som en del af deres bachelorprojekt. Denne udvikling forsøges understøttet ved så vidt muligt at lave tætte koblinger mellem semesterets forskellige kurser for at skabe en oplevelse af sammenhængende progression gennem semestret. Kurserne Udviklingsmetode, Brugerinddragelse og Effekt og evaluering gør således eksempelvis brug af de sammen real life cases hvor de studerende skal udvikle IT designs til firmaer eller organisationer gennem at fokusere på henholdsvis brugerinddragelse, udviklingsplanlægning og evaluering af effekt. Semesterets organisering og forløb Der afholdes følgende kurser specifikt for 6. semester Informationsvidenskab: Brugerinddragelse i design af IKT (del af projektmodul) Udviklingsmetoder (del af projektmodul) Design og Æstetik (del af projektmodul) Fagets videnskabsteori (studiefagsmodul) IKT, interaktion og organisering (studiefagsmodul) Desuden udbydes der følgende fag på tværs af bacheloruddannelsens tre specialiseringer Effekt og evaluering (valgfagsmodul) Avanceret webdesign og analyse (valgfagsmodul) Brugerinddragelse i design af IKT Kurset er en del af projektmodulet IKT i Brug. Der samlet udgør 15 ECTS Formål: Formålet med kurset er at give et overblik over metoder til brugerinddragelse i design af IKT systemer. Igennem kurset introduceres forskellige metoder og praksis til at inddragelse af brugere i forskellige faser af design af IKT systemer, metodernes tilgang til brugeren og hvordan man kommer fra brugerinddragelse til design. Grundbogen på kurset er: Kanstrup, A.; Bertelsen, P. (2011) User Innovation Management: a Handbook. Aalborg Universitets Forlag. Udviklingsmetoder Kurset er en del af projektmodulet IKT i Brug. Der samlet udgør 15 ECTS Formål: Beskrivelsen af kurset er endnu ikke færdiggjort. Kontakt Underviser Anders Drachen Design og Æstetik
2 Kurset er en del af projektmodulet IKT i Brug. Der samlet udgør 15 ECTS Formål: Dette projektmodul giver dels en introducerende gennemgang af mødet mellem æstetik og design i det 20 og 21 århundrede i et idehistorisk perspektiv som optakt til de studerendes egen indtræden i dette møde. Dette sker gennem redesign. De studerende bliver på projektmodulet introduceret til begrebet redesign, samt en model til metodisk arbejde med redesign, baseret på konceptuel integrationsteori. Fagets videnskabsteori Kurset er et studiefagsmodul (5 ECTS) Formål: Videnskabsteorien handler om, hvad der gør videnskab til videnskab, om hvilke filosofiske antagelser forskellige videnskabsopfattelser baseres på. Dermed bidrager videnskabsteorien til at vi bliver bevidst om, at de valg, vi træffer i vores arbejde, bygger på en række forudsætninger som har en række konsekvenser. Vi kan ikke i situationen overskue forudsætningerne eller tænke dem igennem og har derfor brug for videnskabsteorien som en disciplin for refleksion over dem. Kurset skal rekapitulere de vigtigste videnskabsteoretiske diskussioner og bringe dem i diskussion med det arbejde, der er lavet på de foregående semestre. Der lægges således op til at lave øvelser, der tager gamle opgaver op til en fornyet refleksion: Set i bakspejlet, hvilke teoretiske antagelser blev da gjort, hvilke konsekvenser havde de og hvordan beskrives de i det videnskabsteoretiske begrebsapparat? IKT, interaktion og organisering Kurset er et studiefagsmodul (5 ECTS) Formål I modulet arbejdes med ikt, interaktion og organisation kommunikation. Målet er at forstå samspillet mellem ikt, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau og at forstå for-andringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertil knyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Modulet omfatter: Ikt, interaktion og organisation: kommunikation, læring og samarbejde medieret af ikt Ikt, interaktion og organisation: brugergrænseflader og brugbarhed Der afholdes undervisningsaktiviteter i: læring og samarbejde i netværk og organisationer brugergrænseflader og brugbarhed. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Rikke Magnussen
3 Modulbeskrivelse Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode Bachelorprojekt: IKT i Brug, 15 ECTS. Placering 6. Semester Informationsvidenskab Studienævn: Humanistisk Informatik Modulansvarlig Rikke Magnussen Type og sprog projektmodul IKT i brug. Sprog: Dansk Mål Modulet består af følgende kurser: Brugerinddragelse i design af IKT (del af projektmodul) Udviklingsmetoder (del af projektmodul) Design og Æstetik (del af projektmodul) Disse kurser skal samlet opfylde følgende mål (studieordningen) Mål Den studerende skal gennem modulet opnå Viden om: teori, metode og praksis inden for det informationsvidenskabelige område med særlig fokus på brugerinddragelse i design og agile udviklingsmetoder til design af ikt-systemer æstetiske, funktionelle og etiske problemstillinger vedrørende IKT i brug videnskabsteoretiske begreber af særlig relevans for design af ikt-systemer, brugerinddragelse i design og agile udviklingsmetoder. Færdigheder i: at anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne demonstrere færdigheder inden for det informationsvidenskabelige fagområde at planlægge design af ikt-systemer at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer til: at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer og udvikle færdigheder i design af ikt-systemer, brugerinddragelse i design og agile udviklingsmetoder kritisk og konstruktivt at deltage i udviklingsopgaver ved at kunne identificere, analysere og løse komplekse problemstillinger inden for det informationsvidenskabelige område med fokus på design af ikt at formidle viden om informationsvidenskabelige problemstillinger til forskellige målgrupper, herunder æstetiske, funktionelle og etiske problemstillinger vedrørende IKT i brug. Beskrivelse af mål i de enkelt kurser: Brugerinddragelse i design af IKT Formålet med kurset er at give et overblik over metoder til brugerinddragelse i design af IKT systemer. Igennem kurset introduceres forskellige metoder og praksis til at inddragelse af brugere i forskellige faser af design
4 af IKT systemer, metodernes tilgang til brugeren og hvordan man kommer fra brugerinddragelse til design. Temaer på kurset vil være: Overordnede kriterier for udvælgelse af brugere. Gennemgang af metodiske tilgange til brugerinddragelse. Faser i brugerinddragelse Brugerne som designere Hvorfor inddrage brugerne hvad får brugerne ud af det? Hvad gælder særligt for inddragelse af brugere i IKT design? Udviklingsmetoder Mål endnu ikke beskrevet kontakt underviser Anders Drachen Design og Æstetik Dette projektmodul giver dels en introducerende gennemgang af mødet mellem æstetik og design i det 20 og 21 århundrede i et idehistorisk perspektiv som optakt til de studerendes egen indtræden i dette møde. Dette sker gennem redesign. De studerende bliver på projektmodulet introduceret til begrebet redesign, samt en model til metodisk arbejde med redesign, baseret på konceptuel integrationsteori. Fagindhold og begrundelse Semestret omhandler design af ikt-systemer i teori, analyse og praksis med særlig fokus på brugerinddragelse i designarbejdet. Fokus på bachelorprojektet er æstetiske, funktionelle og etiske problemstillinger vedrørende IKT i brug. Gennem kurset vil de studerende blive introduceret teoretisk, metodisk, og i praksis til IKT udviklingsarbejde gennem deltagelse i udviklingsarbejde indenfor rammerne af forskellige cases. Omfang og forventning Brugerinddragelse i design af IKT: 5 undervisningsgange af 2:45 timer. Hver forelæsningsgang består af forelæsning og øvelser (50 timer afsat til faget) Udviklingsmetoder: 5 undervisningsgange af 3:45 timer (for nærmere detaljer kontakt underviser Anders Drachen) Design og Æstetik: 1 undervisningsgang af 6 timer, forelæsning og øvelser Deltagere Studerende på Kommunikation 6. semester AAU-cph. Deltagerforudsætninger Forudsætninger opnået på kommunikationsuddannelsens foregående 5 semestre. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Brugerinddragelse Igennem kurset introduceres metoder til at inddrage brugere i forskellige faser af IKT design. Vi diskuterer metodernes tilgang til brugeren og hvordan man kommer fra brugerinddragelse til design. Litteratur: Kanstrup, A.; Bertelsen, P. (2011) User Innovation Management: a Handbook. Aalborg Universitets Forlag. Vi læser hele bogen. Spinuzzi, C.(2002) A Scandinavian Challenge, a US Response: Methodological Assumptions inscandinavian and US Prototyping Approaches. SIGDOC 02, October 20-23, 2002,Toronto, Ontario, Canada. Krippendorff, K.; Butter, R.(2008), Semantics: Meanings and Contexts of Artifacts. Pg in H.N.J.Schifferstein & P. Hekkert (Eds.), Product experience. New York: Elsevier.
5 Sommerville, I., Baxter, G: Socio-technical systems: From design methods tosystems engineering Koskinen, I, Zimmerman, J, Binder, T, Redström, J & Wensveen (2011) Design Research Through Practice, chap 8 Alan dix et al. (2004) Human Computer Interaction, Pearson 1. Intro: Brugerinddragelse i design af IKT Hvorfor inddrage brugerne hvad får brugerne ud af det? Hvad gælder særligt for inddragelse af brugere i IKT design? Overordnede kriterier for udvælgelse af brugere. Tekster Spinuzzi, C.(2002) A Scandinavian Challenge, a US Response: Methodological Assumptions inscandinavian and US Prototyping Approaches. SIGDOC 02, October 20-23, 2002,Toronto, Ontario, Canada. 2.Første faser af brugerinddragelsen - Hvem er brugerne? Vi gennemgår, diskuterer og afprøver en bruger innovations metodik. Tekster Kanstrup, A.; Bertelsen, P. (2011) User Innovation Management: a Handbook. Aalborg Universitets Forlag. (pg ) 3.Brugerne som designere Denne kursusgang gennemgår og diskuterer, hvordan designere og brugere kan samarbejde i designprocessen. Tekst: Kanstrup, A.; Bertelsen, P. (2011) User Innovation Management: a Handbook. Aalborg Universitets Forlag. (pg. 36-??) 4.Hvornår og hvorfor brugerinddragelse? Denne kursusgang gennemgår og diskuterer, hvornår brugerinddragelse giver mening. Bemærk at kurset afløses gennem præsentationer denne kursusgang. Tekst: Kanstrup, A.; Bertelsen, P. (2011) User Innovation Management: a Handbook. Aalborg Universitets Forlag. (pg.??-resten af bogen) Sommerville, I., Baxter, G: Socio-technical systems: From design methods tosystems engineering. 5. Diskussion af brugerinddragelse i projekter Workshop med projekter som case Udviklingsmetoder Endnu ikke beskrevet kontakt underviser Anders Drachen Design og Æstetik Projektmodul: Forelæsning og workshop Helle Skovbjerg Karoff og Morten Søndergaard Dette projektmodul giver dels en introducerende gennemgang af mødet mellem æstetik og design i det 20 og 21 århundrede i et idehistorisk perspektiv som optakt til de studerendes egen indtræden i dette møde. Dette sker gennem redesign. De studerende bliver på projektmodulet introduceret til begrebet redesign, samt en model til metodisk arbejde med redesign, baseret på konceptuel integrationsteori. Projektmodulet kulminerer i de studerendes eget arbejde med at redesigne et artefakt fra designhistorien, samt redegøre for den konceptuelle og æstetiske overvejelser i transformationen fra design til redesign. Litteratur
6 @ Seana Coulson and Todd Oaklay (2000), "Blending basics", in: Cognitive Linguistics 11, 3/4, Samt George Lakoff and Mark Johnson (1999), Philosophy in the Flesh, London: Basic Books. Chapter 2, "Mental Spaces", T. (2010). Aesthetic Interplay of Form and Meaning in Responsive Environments. I: S. Vihma (red.) Design Semiotics In Use. Helsinki: A. Aalto University School of Art and Per Aage Brandts blending-teori. Kursusindhold 1. Introduktion til design og æstetik 2. (ide/stil)historiske mønstre i æstetik (MS) 3. (ide/stil)historiske mønstre i design: Gennemgang af markante mønstre/ideer/stiliseringer i designhistorien Art Deco, De Stilj, Bauhaus, Streamline, Ulm, Postmoderne, Street Art. HK 4. Teori: Conceptual Blends in Design (HK/MS) 5. Øvelse. I grupper: Redesign. Blend et kulturelt eller teknologisk artefakt f.eks.: Find et Bauhaus artefakt og transformer det til et Postmoderne objekt. Øvelsen skal som minimum udføres beskrivende, trin for trin, med skitser. Hvis en model også produceres, enten af helheden eller af en detalje, er det fint! Eksamen (fra studieordningen) En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Bachelorprojekt: IKT i brug (BA Project: ICT in practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog. Hvis det skrives på et fremmedsprog skal dets resume være på dansk. Prøveform: b. Sidetal: Projektrapporten skal være på højst 20 sider pr. studerende, dog højst 30 sider ved individuelle projekter. Resume: Der udarbejdes et resume på dansk. Resumeet skal være på mindst én og højst to sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation. Bachelorprojektet og den mundtlige præstation vægtes med henholdsvis 2/3 og 1/3. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Omprøve afholdes med udgangspunkt i den reviderede projektrapport. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 15 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med få eller uvæsentlige mangler.
7 Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode Fagets videnskabsteori (5 ECTS) Placering 6. Semester Informationsvidenskab Studienævn: Humanistisk Informatik Modulansvarlig Helle Skovbjerg Karoff Type og sprog Studiemodul, Dansk Mål Målsætningen for kurset er, at de studerende vil opnå viden om forskellige videnskabsteoretiske positioner, de er relevante for fagområdet. Derudover vil de studerende opnå færdigheder i analyse og refleksion i forhold til egen videnskabelig praksis gennem konkrete øvelser. De studerende vil med de to mål opnå kompetence i at anvende videnskabsteoretiske positioner i relation til fagområdet, og det med udgangspunkt i deres egen videnskabelig praksis Fagindhold og begrundelse Gennem læsning af primærtekster, der repræsenterer forskellige videnskabelige positioner, så som fænomenologi, hermeneutik, kritisk teori og pradigmeteori skal de studerende dygtiggøre sig og kvalificerer egen videnskabelig praksis. De praktiske øvelser peger hen imod portefoliet, der skal bruges til eksamensopgaven Omfang og forventning 7 kursusgange forelæsninger 3 øvelsesgange med øvelser og klyngevejledning Deltagere Studerende på Kommunikation 6. semester AAU-cph. Deltagerforudsætninger Forudsætninger opnået på kommunikationsuddannelsens 5. semestre. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) 7 kursusgange forelæsninger 3 øvelsesgange med øvelser og klyngevejledning Eksamen 10 siders individuel opgave, bestået/ikke bestået. Problemformulering godkendes af vejleder.
8 Ikt, interaktion og organisation (ICT, Interaction and Organization) 5 ECTS Placering 6. Semester informationsvidenskab Studienævn: Humanistisk informatik Modulansvarlig Hanne Westh Nicolajsen, øvrig underviser Mie Buhl Type og sprog Studiefagsmodul, undervisningen foregår på dansk, men en stor del af undervisningsmaterialerne er på engelsk I modulet arbejdes med Ikt, interaktion og organisation kommunikation. Målet er at forstå samspillet mellem ikt, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau og at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertil knyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Modulet omfatter: Ikt, interaktion og organisation: kommunikation, læring og samarbejde medieret af ikt Ikt, interaktion og organisation: brugergrænseflader og brugbarhed Der afholdes undervisningsaktiviteter i: læring og samarbejde i netværk og organisationer brugergrænseflader og brugbarhed. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå Viden om: kommunikation, samarbejde og læring medieret af ikt i netværk og organisationer tilegne sig og demonstrere viden om ibrugtagning og implementering af ikt i organisationer og netværk tilegne sig og demonstrere viden om design af brugergrænseflader samt vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Færdigheder i: at vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse-og løsningsmodeller i tilknytning til ikt - medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante metoder i tilknytning til vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Kompetencer til: at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af ikt- medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af brugergrænseflader. Fagindhold og begrundelse Kurset har til formål at gøre de studerende i stand til at forstå samspillet mellem IKT, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau. Herunder at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertilknyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Kurset er bygget op som workshops med forelæsninger af såvel underviser, som studerende, præsentation af cases ved underviser så vel som studerende samt et sammenhængende forløb med udvikling af et koncept for anvendelse af en Web2.0 teknologi til understøttelse af en organisatorisk praksis med de interakti-
9 onsformer der lægges op til. Materialer på kurset Wenger, E, White, E & Smith, J.D.: (2009). Digital Habitats: stewarding technology for communities. CPsquare, Portland Bogen bruges i udstrakt grad og indgår desuden som supplerende materiale. Koster under 100 Kr. som e- bog. Diverse artikler. Nogle skal I selv downloade fra AUB/Schoolar, andre herunder eventuelle uddrag fra bøger vil være oploadede under den kursusgang de hører til. Der kan ske en mindre udskiftning af materialer undervejs (tjek på Moodle) Omfang og forventning De 137 studenterarbejdstimer bruges dels på deltagelse og forberedelse (litteratur) til de 5-6 workshops af 4 timer, derudover vil der være gruppearbejde mellem workshops, som leder hen mod eksamensopgaven. Der arbejdes med stor inddragelse og aktivering af de studerende, med præsentationer, udvikling og evaluering af organisatoriske IT baserede kommunikationsløsninger. Deltagerforudsætninger Kurset bygger især videre på fag fra 3 semester dels organisationsfaget samt design og IKT med organisationen som kontekst samt 5 semester. Modulaktiviteter 1. Introdution til IKT, interaktion og organisation (2 lektioner) v Mie og Hanne Mål: Kurset i relation til uddannelsen. Kursets sammenhængskræft. Viden om a) blogs som kommunikationsfacilitator, b) praksisfællesskaber som en kontekstuel ramme for teknologianvendelse i organisationer samt c) teknologi-stewarding. Indhold: intro til hvad er Web2.0 med fokus på blogs, hvad er et praksisfællesskab, hvad er teknologi stewarding + sammenknytning af viden fra semester, intro til case Wenger et al: (2009). Kap.1-3 (pp.3-21) Wenger (2006). Communities of Practice - a brief introduction. (sidst tilgået 10 jan. 2013) Supplerende litteratur: Orlikowski, W.J. & Baroudi, J.J. "Studying Information Technology in Organizations: Research Approaches and Assumptions", Information Systems Research (2) 1991, pp Wenger (2004). Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag (alle versioner kan bruges også den engelske) 2. Organisatorisk Praksis og IKTS Rolle heri (3 lektioner) v. Hanne Formål: Kommunikation i praksisfællesskaber Indhold: arbejde med praksisfællesskab og technology stewarding begreber Wenger et al (2004). Praksisfællesskaber. Del 1 Praksisbegrebet pp (tekstuddrag oploades) Wenger et al: (2009). Kap.6. Community orientations: activities and tools. Pp
10 3. LAB tekster om og afprøvning af BLOGs (4 lektioner) V. Hanne Formål: Kendskab til blogs, funktionaliteter og forskellige anvendelser. Indhold: Studenteroplæg artikler om blogs, der kan inspirere. Eksperimentering med blogs. Byington (2011). Communities of practice: Using blogs to increase collaboration Wenger et al (2009) kap en selvvalgt /selvfundet artikel om blogs til fremlæggelse (eksempelvis Payne (2008). Using Wikis and Blogs to improve collaboration and knowledge sharing / Kolari et al (2007). On the structure, properties and utility of internal Blogs / Nicolajsen et. al (2010). Open innovation using blog.) Supplerende litteratur: Wenger, White, Smith & Rowe (2005). Technology for communities. CEFRIO Book (DIKTO artikel ) 4. Multimodale brugergrænseflader (3 lektioner?) v. Mie Mål: viden om hvordan det multimodale kan forstås og anvendes til at skabe betydninger Indhold: Intro til multimodalitet + blogspot mhp identifikation og fremlæggelse Williamson, B (2005). What are multimodality, multisemiotics and multiliteracies? Kress, G. (2004). Reading Images: Multimodality, Representation and New Media Rogers, Sharp and Preece (2011): Interfaces. I: Interaction Design West Sussex: Wiley Kap. 6 s Visuelle virkemidler og funktioner i brugergrænseflader (3 lektioner) v. Mie Mål: viden om hvordan det visuelle er medskaber af betydning, er kulturelt indlejret og kan have forskellige funktioner i interaktionsdesign Indhold: Gennemgang af det visuelles funktioner i brugergrænseflader og hvordan det kan bruges til at nå en målgruppe. Fremlæggelse og analyse af blogplatforme Buhl, M (2008). Billeder og æstetik i den it-didaktiske designproces i: Digitale medier og didaktisk design Andreasen mfl. s Buhl, M. & Ejsing-Duun, S. (2013). En tegning af æstetik. I: BUKS 6. Organisatorisk Implementering og anvendelse af IKT med fokus på læring og samarbejde. (3 lektioner) v Hanne Mål: Indsigt i hvordan IKT kan understøtte praksis i organisationer, herunder den betydning IKT i forhold til deltagelse, boundary objects som et interessant begreb. Indhold: Organisatoriske forudsætninger for anvendelse af IKT. Ændrede deltagelsesformer. Boundary objects som en anden tilgang til at forstå tilegnelse. Læs Wenger et al (2009). Chapter 7-9.
11 Supplerende: Fox (2011). Boundary Objects, Social Meanings and the Success of New Technologies. Sociology Bjørn, Scupola & Fitzgerald (2006). Expanding Technological Frames Towards Mediated Collaoration: Groupware Adoption in Virtual Learning Teams. (igen en tekst fra 3 semester DIKTO) 7. Opsamling og afrunding (2 lektioner +) v Mie og Hanne Præsentation og diskussion af de studerendes blog design Vejledning i forhold til afleveringsopgaven Eksamen En intern skriftlig prøve i Ikt, interaktion og organisation (ICT, Interaction and Organization) Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af censor og eksaminator. Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med få eller uvæsentlige mangler. Ikt, interaktion og organisation (ICT, Interaction and Organization) 5 ECTS Placering 6. Semester informationsvidenskab Studienævn: Humanistisk informatik Modulansvarlig Hanne Westh Nicolajsen, øvrig underviser Mie Buhl Type og sprog Studiefagsmodul, undervisningen foregår på dansk, men en stor del af undervisningsmaterialerne er på engelsk I modulet arbejdes med Ikt, interaktion og organisation kommunikation. Målet er at forstå samspillet mellem ikt, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau og at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertil knyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Modulet omfatter: Ikt, interaktion og organisation: kommunikation, læring og samarbejde medieret af ikt Ikt, interaktion og organisation: brugergrænseflader og brugbarhed Der afholdes undervisningsaktiviteter i: læring og samarbejde i netværk og organisationer brugergrænseflader og brugbarhed.
12 Mål Den studerende skal gennem modulet opnå Viden om: kommunikation, samarbejde og læring medieret af ikt i netværk og organisationer tilegne sig og demonstrere viden om ibrugtagning og implementering af ikt i organisationer og netværk tilegne sig og demonstrere viden om design af brugergrænseflader samt vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Færdigheder i: at vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse-og løsningsmodeller i tilknytning til ikt - medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante metoder i tilknytning til vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Kompetencer til: at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af ikt- medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af brugergrænseflader. Fagindhold og begrundelse Kurset har til formål at gøre de studerende i stand til at forstå samspillet mellem IKT, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau. Herunder at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertilknyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Kurset er bygget op som workshops med forelæsninger af såvel underviser, som studerende, præsentation af cases ved underviser så vel som studerende samt et sammenhængende forløb med udvikling af et koncept for anvendelse af en Web2.0 teknologi til understøttelse af en organisatorisk praksis med de interaktionsformer der lægges op til. Materialer på kurset Wenger, E, White, E & Smith, J.D.: (2009). Digital Habitats: stewarding technology for communities. CPsquare, Portland Bogen bruges i udstrakt grad og indgår desuden som supplerende materiale. Koster under 100 Kr. som e- bog. Diverse artikler. Nogle skal I selv downloade fra AUB/Schoolar, andre herunder eventuelle uddrag fra bøger vil være oploadede under den kursusgang de hører til. Der kan ske en mindre udskiftning af materialer undervejs (tjek på Moodle) Omfang og forventning De 137 studenterarbejdstimer bruges dels på deltagelse og forberedelse (litteratur) til de 5-6 workshops af 4 timer, derudover vil der være gruppearbejde mellem workshops, som leder hen mod eksamensopgaven. Der arbejdes med stor inddragelse og aktivering af de studerende, med præsentationer, udvikling og evaluering af organisatoriske IT baserede kommunikationsløsninger. Deltagerforudsætninger Kurset bygger især videre på fag fra 3 semester dels organisationsfaget samt design og IKT med or-
13 ganisationen som kontekst samt 5 semester. Modulaktiviteter 1. Introdution til IKT, interaktion og organisation (2 lektioner) v Mie og Hanne Mål: Kurset i relation til uddannelsen. Kursets sammenhængskræft. Viden om a) blogs som kommunikationsfacilitator, b) praksisfællesskaber som en kontekstuel ramme for teknologianvendelse i organisationer samt c) teknologi-stewarding. Indhold: intro til hvad er Web2.0 med fokus på blogs, hvad er et praksisfællesskab, hvad er teknologi stewarding + sammenknytning af viden fra semester, intro til case Wenger et al: (2009). Kap.1-3 (pp.3-21) Wenger (2006). Communities of Practice - a brief introduction. (sidst tilgået 10 jan. 2013) Supplerende litteratur: Orlikowski, W.J. & Baroudi, J.J. "Studying Information Technology in Organizations: Research Approaches and Assumptions", Information Systems Research (2) 1991, pp Wenger (2004). Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag (alle versioner kan bruges også den engelske) 2. Organisatorisk Praksis og IKTS Rolle heri (3 lektioner) v. Hanne Formål: Kommunikation i praksisfællesskaber Indhold: arbejde med praksisfællesskab og technology stewarding begreber Wenger et al (2004). Praksisfællesskaber. Del 1 Praksisbegrebet pp (tekstuddrag oploades) Wenger et al: (2009). Kap.6. Community orientations: activities and tools. Pp LAB tekster om og afprøvning af BLOGs (4 lektioner) V. Hanne Formål: Kendskab til blogs, funktionaliteter og forskellige anvendelser. Indhold: Studenteroplæg artikler om blogs, der kan inspirere. Eksperimentering med blogs. Byington (2011). Communities of practice: Using blogs to increase collaboration Wenger et al (2009) kap en selvvalgt /selvfundet artikel om blogs til fremlæggelse (eksempelvis Payne (2008). Using Wikis and Blogs to improve collaboration and knowledge sharing / Kolari et al (2007). On the structure, properties and utility of internal Blogs / Nicolajsen et. al (2010). Open innovation using blog.) Supplerende litteratur: Wenger, White, Smith & Rowe (2005). Technology for communities. CEFRIO Book (DIKTO artikel ) 4. Multimodale brugergrænseflader (3 lektioner?) v. Mie Mål: viden om hvordan det multimodale kan forstås og anvendes til at skabe betydninger Indhold: Intro til multimodalitet + blogspot mhp identifikation og fremlæggelse
14 Williamson, B (2005). What are multimodality, multisemiotics and multiliteracies? Kress, G. (2004). Reading Images: Multimodality, Representation and New Media Rogers, Sharp and Preece (2011): Interfaces. I: Interaction Design West Sussex: Wiley Kap. 6 s Visuelle virkemidler og funktioner i brugergrænseflader (3 lektioner) v. Mie Mål: viden om hvordan det visuelle er medskaber af betydning, er kulturelt indlejret og kan have forskellige funktioner i interaktionsdesign Indhold: Gennemgang af det visuelles funktioner i brugergrænseflader og hvordan det kan bruges til at nå en målgruppe. Fremlæggelse og analyse af blogplatforme Buhl, M (2008). Billeder og æstetik i den it-didaktiske designproces i: Digitale medier og didaktisk design Andreasen mfl. s Buhl, M. & Ejsing-Duun, S. (2013). En tegning af æstetik. I: BUKS 6. Organisatorisk Implementering og anvendelse af IKT med fokus på læring og samarbejde. (3 lektioner) v Hanne Mål: Indsigt i hvordan IKT kan understøtte praksis i organisationer, herunder den betydning IKT i forhold til deltagelse, boundary objects som et interessant begreb. Indhold: Organisatoriske forudsætninger for anvendelse af IKT. Ændrede deltagelsesformer. Boundary objects som en anden tilgang til at forstå tilegnelse. Læs Wenger et al (2009). Chapter 7-9. Fox (2011). Boundary Objects, Social Meanings and the Success of New Technologies. Sociology Supplerende: Bjørn, Scupola & Fitzgerald (2006). Expanding Technological Frames Towards Mediated Collaoration: Groupware Adoption in Virtual Learning Teams. (igen en tekst fra 3 semester DIKTO) 7. Opsamling og afrunding (2 lektioner +) v Mie og Hanne Præsentation og diskussion af de studerendes blog design Vejledning i forhold til afleveringsopgaven Eksamen En intern skriftlig prøve i Ikt, interaktion og organisation (ICT, Interaction and Organization) Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af censor og eksaminator. Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det
15 eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med få eller uvæsentlige mangler. Ikt, interaktion og organisation (ICT, Interaction and Organization) 5 ECTS Placering 6. Semester informationsvidenskab Studienævn: Humanistisk informatik Modulansvarlig Hanne Westh Nicolajsen, øvrig underviser Mie Buhl Type og sprog Studiefagsmodul, undervisningen foregår på dansk, men en stor del af undervisningsmaterialerne er på engelsk I modulet arbejdes med Ikt, interaktion og organisation kommunikation. Målet er at forstå samspillet mellem ikt, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau og at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertil knyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Modulet omfatter: Ikt, interaktion og organisation: kommunikation, læring og samarbejde medieret af ikt Ikt, interaktion og organisation: brugergrænseflader og brugbarhed Der afholdes undervisningsaktiviteter i: læring og samarbejde i netværk og organisationer brugergrænseflader og brugbarhed. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå Viden om: kommunikation, samarbejde og læring medieret af ikt i netværk og organisationer tilegne sig og demonstrere viden om ibrugtagning og implementering af ikt i organisationer og netværk tilegne sig og demonstrere viden om design af brugergrænseflader samt vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Færdigheder i: at vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse-og løsningsmodeller i tilknytning til ikt - medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante metoder i tilknytning til vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Kompetencer til: at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af ikt- medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af brugergrænseflader. Fagindhold og begrundelse
16 Kurset har til formål at gøre de studerende i stand til at forstå samspillet mellem IKT, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau. Herunder at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertilknyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Kurset er bygget op som workshops med forelæsninger af såvel underviser, som studerende, præsentation af cases ved underviser så vel som studerende samt et sammenhængende forløb med udvikling af et koncept for anvendelse af en Web2.0 teknologi til understøttelse af en organisatorisk praksis med de interaktionsformer der lægges op til. Materialer på kurset Wenger, E, White, E & Smith, J.D.: (2009). Digital Habitats: stewarding technology for communities. CPsquare, Portland Bogen bruges i udstrakt grad og indgår desuden som supplerende materiale. Koster under 100 Kr. som e- bog. Diverse artikler. Nogle skal I selv downloade fra AUB/Schoolar, andre herunder eventuelle uddrag fra bøger vil være oploadede under den kursusgang de hører til. Der kan ske en mindre udskiftning af materialer undervejs (tjek på Moodle) Omfang og forventning De 137 studenterarbejdstimer bruges dels på deltagelse og forberedelse (litteratur) til de 5-6 workshops af 4 timer, derudover vil der være gruppearbejde mellem workshops, som leder hen mod eksamensopgaven. Der arbejdes med stor inddragelse og aktivering af de studerende, med præsentationer, udvikling og evaluering af organisatoriske IT baserede kommunikationsløsninger. Deltagerforudsætninger Kurset bygger især videre på fag fra 3 semester dels organisationsfaget samt design og IKT med organisationen som kontekst samt 5 semester. Modulaktiviteter 1. Introdution til IKT, interaktion og organisation (2 lektioner) v Mie og Hanne Mål: Kurset i relation til uddannelsen. Kursets sammenhængskræft. Viden om a) blogs som kommunikationsfacilitator, b) praksisfællesskaber som en kontekstuel ramme for teknologianvendelse i organisationer samt c) teknologi-stewarding. Indhold: intro til hvad er Web2.0 med fokus på blogs, hvad er et praksisfællesskab, hvad er teknologi stewarding + sammenknytning af viden fra semester, intro til case Wenger et al: (2009). Kap.1-3 (pp.3-21) Wenger (2006). Communities of Practice - a brief introduction. (sidst tilgået 10 jan. 2013) Supplerende litteratur: Orlikowski, W.J. & Baroudi, J.J. "Studying Information Technology in Organizations: Research Approaches and Assumptions", Information Systems Research (2) 1991, pp Wenger (2004). Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag (alle versioner kan bruges også den engelske)
17 2. Organisatorisk Praksis og IKTS Rolle heri (3 lektioner) v. Hanne Formål: Kommunikation i praksisfællesskaber Indhold: arbejde med praksisfællesskab og technology stewarding begreber Wenger et al (2004). Praksisfællesskaber. Del 1 Praksisbegrebet pp (tekstuddrag oploades) Wenger et al: (2009). Kap.6. Community orientations: activities and tools. Pp LAB tekster om og afprøvning af BLOGs (4 lektioner) V. Hanne Formål: Kendskab til blogs, funktionaliteter og forskellige anvendelser. Indhold: Studenteroplæg artikler om blogs, der kan inspirere. Eksperimentering med blogs. Byington (2011). Communities of practice: Using blogs to increase collaboration Wenger et al (2009) kap en selvvalgt /selvfundet artikel om blogs til fremlæggelse (eksempelvis Payne (2008). Using Wikis and Blogs to improve collaboration and knowledge sharing / Kolari et al (2007). On the structure, properties and utility of internal Blogs / Nicolajsen et. al (2010). Open innovation using blog.) Supplerende litteratur: Wenger, White, Smith & Rowe (2005). Technology for communities. CEFRIO Book (DIKTO artikel ) 4. Multimodale brugergrænseflader (3 lektioner?) v. Mie Mål: viden om hvordan det multimodale kan forstås og anvendes til at skabe betydninger Indhold: Intro til multimodalitet + blogspot mhp identifikation og fremlæggelse Williamson, B (2005). What are multimodality, multisemiotics and multiliteracies? Kress, G. (2004). Reading Images: Multimodality, Representation and New Media Rogers, Sharp and Preece (2011): Interfaces. I: Interaction Design West Sussex: Wiley Kap. 6 s Visuelle virkemidler og funktioner i brugergrænseflader (3 lektioner) v. Mie Mål: viden om hvordan det visuelle er medskaber af betydning, er kulturelt indlejret og kan have forskellige funktioner i interaktionsdesign Indhold: Gennemgang af det visuelles funktioner i brugergrænseflader og hvordan det kan bruges til at nå en målgruppe. Fremlæggelse og analyse af blogplatforme Buhl, M (2008). Billeder og æstetik i den it-didaktiske designproces i: Digitale medier og didaktisk design Andreasen mfl. s Buhl, M. & Ejsing-Duun, S. (2013). En tegning af æstetik. I: BUKS
18 6. Organisatorisk Implementering og anvendelse af IKT med fokus på læring og samarbejde. (3 lektioner) v Hanne Mål: Indsigt i hvordan IKT kan understøtte praksis i organisationer, herunder den betydning IKT i forhold til deltagelse, boundary objects som et interessant begreb. Indhold: Organisatoriske forudsætninger for anvendelse af IKT. Ændrede deltagelsesformer. Boundary objects som en anden tilgang til at forstå tilegnelse. Læs Wenger et al (2009). Chapter 7-9. Fox (2011). Boundary Objects, Social Meanings and the Success of New Technologies. Sociology Supplerende: Bjørn, Scupola & Fitzgerald (2006). Expanding Technological Frames Towards Mediated Collaoration: Groupware Adoption in Virtual Learning Teams. (igen en tekst fra 3 semester DIKTO) 7. Opsamling og afrunding (2 lektioner +) v Mie og Hanne Præsentation og diskussion af de studerendes blog design Vejledning i forhold til afleveringsopgaven Eksamen En intern skriftlig prøve i Ikt, interaktion og organisation (ICT, Interaction and Organization) Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven bedømmes af censor og eksaminator. Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med få eller uvæsentlige mangler. Ikt, interaktion og organisation (ICT, Interaction and Organization) 5 ECTS Placering 6. Semester informationsvidenskab Studienævn: Humanistisk informatik Modulansvarlig Hanne Westh Nicolajsen, øvrig underviser Mie Buhl Type og sprog Studiefagsmodul, undervisningen foregår på dansk, men en stor del af undervisningsmaterialerne er på engelsk I modulet arbejdes med Ikt, interaktion og organisation kommunikation. Målet er at forstå samspillet mellem
19 ikt, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau og at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertil knyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Modulet omfatter: Ikt, interaktion og organisation: kommunikation, læring og samarbejde medieret af ikt Ikt, interaktion og organisation: brugergrænseflader og brugbarhed Der afholdes undervisningsaktiviteter i: læring og samarbejde i netværk og organisationer brugergrænseflader og brugbarhed. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå Viden om: kommunikation, samarbejde og læring medieret af ikt i netværk og organisationer tilegne sig og demonstrere viden om ibrugtagning og implementering af ikt i organisationer og netværk tilegne sig og demonstrere viden om design af brugergrænseflader samt vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Færdigheder i: at vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse-og løsningsmodeller i tilknytning til ikt - medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, vurdere teoretiske, analytiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante metoder i tilknytning til vurdering af brugergrænseflader og systemers brugbarhed. Kompetencer til: at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af ikt- medieret kommunikation, samarbejde og læring i netværk og organisationer, at indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om vurdering og implementering af brugergrænseflader. Fagindhold og begrundelse Kurset har til formål at gøre de studerende i stand til at forstå samspillet mellem IKT, brug og kontekst på såvel organisations- som brugergrænsefladeniveau. Herunder at forstå forandringsprocesser i netværk og organisationer vedrørende ibrugtagning af nye teknologier og dertilknyttede nye kommunikations-, samarbejds- og/eller læringsformer. Kurset er bygget op som workshops med forelæsninger af såvel underviser, som studerende, præsentation af cases ved underviser så vel som studerende samt et sammenhængende forløb med udvikling af et koncept for anvendelse af en Web2.0 teknologi til understøttelse af en organisatorisk praksis med de interaktionsformer der lægges op til. Materialer på kurset Wenger, E, White, E & Smith, J.D.: (2009). Digital Habitats: stewarding technology for communities. CPsquare, Portland Bogen bruges i udstrakt grad og indgår desuden som supplerende materiale. Koster under 100 Kr. som e- bog. Diverse artikler. Nogle skal I selv downloade fra AUB/Schoolar, andre herunder eventuelle uddrag fra bøger vil være oploadede under den kursusgang de hører til. Der kan ske en mindre udskiftning af materialer undervejs (tjek på Mood-
20 le) Omfang og forventning De 137 studenterarbejdstimer bruges dels på deltagelse og forberedelse (litteratur) til de 5-6 workshops af 4 timer, derudover vil der være gruppearbejde mellem workshops, som leder hen mod eksamensopgaven. Der arbejdes med stor inddragelse og aktivering af de studerende, med præsentationer, udvikling og evaluering af organisatoriske IT baserede kommunikationsløsninger. Deltagerforudsætninger Kurset bygger især videre på fag fra 3 semester dels organisationsfaget samt design og IKT med organisationen som kontekst samt 5 semester. Modulaktiviteter 1. Introdution til IKT, interaktion og organisation (2 lektioner) v Mie og Hanne Mål: Kurset i relation til uddannelsen. Kursets sammenhængskræft. Viden om a) blogs som kommunikationsfacilitator, b) praksisfællesskaber som en kontekstuel ramme for teknologianvendelse i organisationer samt c) teknologi-stewarding. Indhold: intro til hvad er Web2.0 med fokus på blogs, hvad er et praksisfællesskab, hvad er teknologi stewarding + sammenknytning af viden fra semester, intro til case Wenger et al: (2009). Kap.1-3 (pp.3-21) Wenger (2006). Communities of Practice - a brief introduction. (sidst tilgået 10 jan. 2013) Supplerende litteratur: Orlikowski, W.J. & Baroudi, J.J. "Studying Information Technology in Organizations: Research Approaches and Assumptions", Information Systems Research (2) 1991, pp Wenger (2004). Praksisfællesskaber. Hans Reitzels Forlag (alle versioner kan bruges også den engelske) 2. Organisatorisk Praksis og IKTS Rolle heri (3 lektioner) v. Hanne Formål: Kommunikation i praksisfællesskaber Indhold: arbejde med praksisfællesskab og technology stewarding begreber Wenger et al (2004). Praksisfællesskaber. Del 1 Praksisbegrebet pp (tekstuddrag oploades) Wenger et al: (2009). Kap.6. Community orientations: activities and tools. Pp LAB tekster om og afprøvning af BLOGs (4 lektioner) V. Hanne Formål: Kendskab til blogs, funktionaliteter og forskellige anvendelser. Indhold: Studenteroplæg artikler om blogs, der kan inspirere. Eksperimentering med blogs. Byington (2011). Communities of practice: Using blogs to increase collaboration Wenger et al (2009) kap en selvvalgt /selvfundet artikel om blogs til fremlæggelse (eksempelvis Payne (2008). Using Wikis
21 and Blogs to improve collaboration and knowledge sharing / Kolari et al (2007). On the structure, properties and utility of internal Blogs / Nicolajsen et. al (2010). Open innovation using blog.) Supplerende litteratur: Wenger, White, Smith & Rowe (2005). Technology for communities. CEFRIO Book (DIKTO artikel ) 4. Multimodale brugergrænseflader (3 lektioner?) v. Mie Mål: viden om hvordan det multimodale kan forstås og anvendes til at skabe betydninger Indhold: Intro til multimodalitet + blogspot mhp identifikation og fremlæggelse Williamson, B (2005). What are multimodality, multisemiotics and multiliteracies? Kress, G. (2004). Reading Images: Multimodality, Representation and New Media Rogers, Sharp and Preece (2011): Interfaces. I: Interaction Design West Sussex: Wiley Kap. 6 s Visuelle virkemidler og funktioner i brugergrænseflader (3 lektioner) v. Mie Mål: viden om hvordan det visuelle er medskaber af betydning, er kulturelt indlejret og kan have forskellige funktioner i interaktionsdesign Indhold: Gennemgang af det visuelles funktioner i brugergrænseflader og hvordan det kan bruges til at nå en målgruppe. Fremlæggelse og analyse af blogplatforme Buhl, M (2008). Billeder og æstetik i den it-didaktiske designproces i: Digitale medier og didaktisk design Andreasen mfl. s Buhl, M. & Ejsing-Duun, S. (2013). En tegning af æstetik. I: BUKS 6. Organisatorisk Implementering og anvendelse af IKT med fokus på læring og samarbejde. (3 lektioner) v Hanne Mål: Indsigt i hvordan IKT kan understøtte praksis i organisationer, herunder den betydning IKT i forhold til deltagelse, boundary objects som et interessant begreb. Indhold: Organisatoriske forudsætninger for anvendelse af IKT. Ændrede deltagelsesformer. Boundary objects som en anden tilgang til at forstå tilegnelse. Læs Wenger et al (2009). Chapter 7-9. Fox (2011). Boundary Objects, Social Meanings and the Success of New Technologies. Sociology Supplerende: Bjørn, Scupola & Fitzgerald (2006). Expanding Technological Frames Towards Mediated Collaoration: Groupware Adoption in Virtual Learning Teams. (igen en tekst fra 3 semester DIKTO) 7. Opsamling og afrunding (2 lektioner +) v Mie og Hanne
Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 8.semester Interaktive Digitale Medier KA-IDM (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 9.semester Oplevelsesdesign KA-OD (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 9.semester Kommunikation KA-Kommunikation (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Forår 2016 Semesterbeskrivelse 6. Semester, Informationsvidenskab, AAL
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Forår 2016 Semesterbeskrivelse 6. Semester, Informationsvidenskab, AAL Oplysninger om semesteret Skole: Communication, ArT and Technology Studienævn: Kommunikation
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 7.semester Oplevelsesdesign KA-OD (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereSemesterets temaramme Uddannelsens 10. semester er koncentreret om udfærdigelsen af et fagspecifikt speciale i et selvvalgt emne.
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Foråret 2017 Kommunikation, 10. semester, København Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Communication, Art and Technology (CAT)
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 2.semester BA-KDM (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation og Digitale Medier
Læs mereSemesterbeskrivelse 6. semester BA psykologi AAU, Indholdsfortegnelse: Generelle oplysninger om semestret Bachelorprojektet...
Semesterbeskrivelse 6. semester BA psykologi AAU, 2017 Indholdsfortegnelse: Generelle oplysninger om semestret... 2 Bachelorprojektet... 3 Psykologiens historie... 6 Forelæsningernes referencer.... 7 1
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereVersion: 1.1 Dato: 13. december 2016
Semesterbeskrivelse Version: 1.1 Dato: 13. december 2016 Oplysninger om semesteret: Skole: Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser Studienævn: Studienævnet for Psykologi Studieordning: 2009 Semesterets
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSemesterbeskrivelse OID 5. semester.
Semesterbeskrivelse OID. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017
E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mere6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereRettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:
Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mereSkabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet
Skabelon for semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 9.semester Interaktive Digitale Medier KA-IDM (Aalborg) Oplysninger om semesteret Skole: MPACT Studienævn: Kommunikation
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagmodul i Kommunikation
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mere11 Specialiseringsmodul, Organisatorisk læring med særlig fokus på Co-creation i uddannelse
Ekstra (eller Særligt tilrettelagt ) forløb afholdes vinter og forår 2018/2019 og afsluttes med eksamen med intern censur ultimo august 2019. Deltagerne er individuelt tilmeldte og opfylder optagelseskrav
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,
Læs mereDET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSERNE I HUMANISTISK INFORMATIK: INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMT BA-TILVALGENE I INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Studienævnet for Humanistisk Informatik Uddannelsesevaluering 2014 BA i Informationsvidenskab, AAU Besvaret af: 2 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereMIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer
MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer Undervisere: Mette Wichmand, ekstern lektor, Roskilde Universitet Ditte Kolbæk, adjunkt, Aalborg Universitet Jørgen Lerche Nielsen, lektor,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mere32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)
Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet
Semesterbeskrivelse for 2. semester på HA uddånnelser ved Aålborg Universitet 2. semester HA Oplysninger om semesteret Skole: Økonomi og Ledelse Studienævn: erhvervsøkonomisk studienævn Studieordning:
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereFagmodul i Kommunikation
Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 3 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 3 1 Bekendtgørelsesgrundlag...
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mere6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg
6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige
Læs mereIndhold: INDHOLDSFORTEGNELSE
STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Historie
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mere5. semester, Modul 1 Kommunikation og Digitale Medier, CPH Udsendt til: 40 Besvaret af: 18 Svarprocent: 45 %
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Modulevaluering efterår 2016 5. semester, Modul 1 Kommunikation og Digitale Medier, CPH Udsendt til: 40 Besvaret af: 18 Svarprocent: 45 % Er du blevet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del
Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive, School of Business and Social Sciences Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning: Studieordning
Læs mereVALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi
VALGFAGSMODULER Bachelor- og Kandidatuddannelserne under Studienævnet for Psykologi BILAG TIL: STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mere