Faglige kvalitetsoplysninger. Status på Dagtilbudsområdet /30

Transkript

1 Faglige kvalitetsoplysninger Status på Dagtilbudsområdet /30

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING DAGTILBUDSSTRUKTUREN... 4 DAGTILBUDSTYPE... 4 BØRNETAL... 4 PERSONALERESSOURCER... 5 ÅBNINGSTID... 5 MAD I DAGTILBUD... 5 SPECIALTILBUD STATUS PÅ KVALITETEN PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET... 6 BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN... 6 PÆDAGOGISKE TILSYN... 7 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER... 8 LP - MODELLEN OVERGANG TIL BØRNEHAVE OVERGANG TIL SFO OG SKOLE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE BTI DAGPLEJEN UDVIKLINGSPROJEKTER FOR DAGTILBUDDENE FOKUS PÅ DAGTILBUD PEJLEMÆRKER DIALOGLABORATORIER IT KUFFERT BØRNEINTRA FORÆLDRESAMTALER IDRÆTS- OG BEVÆGELSESBØRNEHUSE OG DAGPLEJE KULTURSTIER SANS MED OS HUSKUNSTNERPROJEKT SUNDHEDSAMBASSADØRER DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTER CENTRAL UDVIKLING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET UDVIKLINGSCENTER FOR BØRN OG BØRNEKULTUR (UBK) UDVIKLINGSPLANER FOR OMRÅDERNE INKLUSIONSPÆDAGOGER (TIDLIGERE STØTTEPÆDAGOGER) SPROG OG LÆSESTRATEGI DATA FRA BØRNEHUSE OG OMRÅDER FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BØRNETRIVSELSUNDERSØGELSE OVERFLYTNING AF BØRN SPROGVURDERINGER SKOLEUDSÆTTELSER EFTERUDDANNELSESINDSATSER /30

3 Indledning Ifølge økonomiaftalen 2010 mellem regeringen og KL skal kommunerne senest ved udgangen af 2012, have offentliggjort faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Denne aftale medfører, at kommunerne hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I 2012 blev der udarbejdet den første rapport om faglige kvalitetsoplysninger. Dette er således anden gang der udarbejdes en samling af faktuelle og kvalitative oplysninger om dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune. Dagtilbud til børn i Frederikssund Kommune skal tage afsæt i viden om, hvilke indsatser der skaber det bedste grundlag for børns læring, udvikling og trivsel. Tanken med de faglige kvalitetsoplysninger har været at skabe meningsfuld dokumentation, som giver personale, administration og politikere indblik i den faglige kvalitet. Oplysningerne om den faglige kvalitet kan fx anvendes i forbindelse med Byrådets prioriteringer og opfølgning på kvaliteten. Rapporten kan ses i sammenhæng med skolernes kvalitetsrapport. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at måling af kvalitet på dagtilbudsområdet er meget anderledes end på skoleområdet. Blandt andet er omsorg og udvikling af børnenes basale færdigheder en stor del af kerneopgaven, for de ansatte på dagtilbudsområdet. Det er heri den faglige kvalitet og ekspertise ligger såvel som i et samarbejde med familierne. Det betyder at målinger af børn har et mindre fokus, da nærvær, trivsel og socialisering har det primære fokus, selvfølgelig sammen med børnenes læring og udvikling. Resultaterne der er opsamlet i denne rapport skal ses i sammenhæng med de organisatoriske forhold og den omverden som dagtilbuddet er beliggende i. Resultaterne bør således altid fortolkes med blik for konteksten og med passende omtanke og varsomhed, når der foretages sammenligninger på tværs af dagtilbud og kommuner. Det er værd at huske på, at rapporten giver en indikation af den faglige kvalitet, men aldrig vil kunne gengive det fulde billede af resultaterne af et dagtilbuddenes pædagogiske praksis. Det at dokumenterer viser dele af den praksis der udspiller sig i dagtilbud og det påvirker de aktiviteter der foregår i øvrigt. Et stærkt fokus for arbejdet i dagtilbud i Frederikssund Kommune er den tillidsbaserede tilgang. Der har på hele dagtilbudsområdet været et større fokus på at skabe dialoger mellem institutionernes personale og det politiske niveau. Via historier fra den pædagogiske hverdag har beslutningstagere fået et konkret indblik i børnenes liv i dagtilbud. Et andet eksempel på en tættere dialog er arbejdet med børne- og unge politikken, hvor politikere undervejs i processen har været i dialog med både ansatte, børn og unge. Rapporten skal også ses som en status på hele området og give et reelt overblik over hvilke aktiviteter der er foregået, samt synliggøre at der er tale om et dagtilbudsområde, der løbende er i gang med at udvikle og forbedre forholdene for børn og deres forældre i Frederikssund Kommune. Den ramme der er sat for faglige kvalitetsoplysninger for dagtilbud i Frederikssund Kommune er inspireret af et af KL s værktøjer, men tilpasset til en version der synes meningsfuld lokalt. Rapporten er opdelt i 5 dele. Første del er et indblik i strukturen i Frederikssund Kommunes dagtilbudsområde. Anden del er de områder der har været arbejdet fast med over en årrække. Tredje del er de igangværende udviklingsområder, der er af nyere dato og som ikke er fast implementeret. Fjerde del beskriver centrale ændringer og udvikling der skal implementeres. Femte og sidste del omhandler mere kvantitative data på dagtilbudsområdet. Samlet giver rapporten et billede af den faglige kvalitet i dagtilbuddene. 3/30

4 1. Dagtilbudsstrukturen Dagtilbudstype I Frederikssund Kommune er dagtilbud organiseret under områdeledelse, fordelt på 6 områder i børnehuse med børn i alderen 3-6 eller 0-6 år. Der er én børnehave der er tilknyttet landsbyordningen. Derudover er der to selvejende institutioner og to puljeinstitutioner samt den kommunale dagpleje. Børnetal Frederikssund Kommune oplever ligesom mange andre af omegnskommunerne i Region Hovedstaden et faldende børnetal. I alt forudsiger Frederikssund Kommunes befolkningsprognose, at der fra 2014 til 2015 vil være et mindre fald i antallet af 0-5 årige i kommunen på 21 børn. I 2016 falder det yderligere med 114, ifølge den befolkningsprognose der er udarbejdet, heri er tilflyttere til Vinge ikke medregnet. Alder i alt Difference Pladser i dagtilbud for 0-2 årige og for 3-5 årige i 2014 Nedenstående tal viser den forventede belægning for 2014 opgjort for det enkelte område. Pladsanvisningen vil ved øget efterspørgsel (ud over nedenstående), efter aftale med områdelederne, indskrive børn i de enkelte børnehuse på baggrund af forældreønsker. Grænsen for hvor mange børn det enkelte hus kan rumme, fastsættes løbende i dialog mellem Pladsanvisningen og lederne under hensynstagen til forældreønsker og fysisk kapacitet. Områder: 0-2 årige 3-5 årige Ialt Hornsherred Syd: Hornsherred Nord: Frederikssund Nord: Frederikssund Centrum: Frederikssund Syd: Slangerup: Dagplejen: Landsbyordning Pilehuset Selvejende og puljeinstitutioner Møllevang Sct. Georgsgården Slangerup Børnehave Svanholm i alt /30

5 Personaleressourcer Normeringen i børnehusene beregnes med udgangspunkt i børnehusenes ugentlige åbningstid, børnetal samt belastningsgrad. Belastningsgraden for 2014 er 4,82 for 0-2 årige og 9,63 for 3-6 årige. Der budgetteres med en personalefordeling på 60% pædagoger og 40% pædagogmedhjælpere. I Dagplejen er der indskrevet op til fire børn hos hver dagplejer. Der kan placeres et femte barn som gæstebarn. Udover grundnormeringen indeholder børnehusenes ressourcetildeling vikartimer svarende til 4,5 % af det samlede personaletimetal. Desuden er der afsat 1,6 % af det samlede personaletimetal i en central pulje til langtidssygdom. Der er i alt 360 ansatte (pædagogiske ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere) i børnehusene i Frederikssund. I Dagplejen er der ansat 6 deltids dagplejepædagoger og 67 dagplejere. Åbningstid Åbningstiden blev harmoniseret i 2012 og alle de kommunale børnehuse fik en åbningstid på 50,88 timer pr. uge. Derudover er der en pulje i hvert område med mulighed for fire timers yderlig åbningstid. Det er bestyrelserne og ledelsen i området der indstiller til Opvækst- og Uddannelsesudvalget, hvilke huse der i området skal have udvidet åbningstid. I Dagplejen er åbningstiden 48 timer pr. uge. Mad i dagtilbud I Frederikssund Kommune betragtes vuggestuebespisning ikke som en obligatorisk del af dagtilbudsydelsen i børnehusene. I Dagplejen er der mad til børnene. Forældrebestyrelserne i børnehusene skal løbende ved afstemning beslutte, om de ønsker bespisning (frokostmåltid) for vuggestuebørn, samt om de ønsker en madordning for børnehavebørn. Hvis forældrebestyrelserne ikke fravælger ordningen vil den blive obligatorisk for det enkelte børnehus. I efteråret 2012 besluttede samtlige forældrebestyrelser at fravælge frokostordning for vuggestuebørn og børnehavebørn, frem til udgangen af I efteråret 2014 har der været foretaget en ny afstemning, hvor alle har sagt nej til frokostordning. Afstemningsresultatet gælder for 2 år, frem til udgangen af Der skal stemmes igen i efteråret Specialtilbud I Frederikssund Kommune er der to specialinstitutioner for børn i aldersgruppen 0-6 år. Den ene er Stjernen, som er en specialgruppe der hører under børnehuset Bakkebo i Slangerup. Målgruppen er børn med kontaktforstyrrelser typisk inden for autismeområdet. Der er budgetteret med plads til 6 børn. Den anden er specialbørnehaven Åkanden, som drives i henhold til Lov om Social Service 32 og som har plads til 15 børn. Målgruppen er børn med vedvarende generelle udviklingsvanskeligheder. Pladserne finansieres fuldt ud via takstbetaling. Udgiften til specialbørnehave Åkanden, er således dækket ved salg af pladser til kommunens egne børn og børn fra andre kommuner. 5/30

6 2. Status på kvaliteten på dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet er reguleret af Dagtilbudsloven der stiller krav om at dagtilbud fremmer børns udvikling, trivsel og læring. Det understøttes af kommunale politikker, af kravet om læreplaner, dialoger i forbindelse med tilsyn og samarbejde med forældre, samt med børnehuse og dagpleje og med de forskellige faggrupper. Børne- og ungepolitikken Alle medarbejdere på 0-6 års området skal medvirke til at udmønte Børne- og ungepolitikken i praksis. Det gøres ved at medarbejdere kender visionen og værdierne og ikke mindst de 4 overskrifter, hvor de forskellige faggrupper kan genfinde deres mulighed for at bidrage til at politikken praktiseres. Fra Børne- og ungepolitikken: Vor vision Alle børn og unge skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt, så deres potentiale udnyttes bedst muligt. For at sikre dette vil vi: Stå på tæer for, at alle børn og unge oplever en meningsfuld og varieret læring, der motiverer uanset færdigheder, alder og baggrund. Støtte børn og unge i, at indgå aktivt i mangfoldige fællesskaber hvor de gennem leg og læring får udfordret og styrket deres sociale kompetencer. Samarbejde med forældrene om, at lærer børn og unge at tage medansvar for egen læring og trivsel. Vores værdier Et godt børne- og ungeliv er et liv i tryghed, trivsel og udvikling. Vi ønsker at ruste børn og unge til at blive initiativrige og ansvarlige medborgere i en globaliseret verden. Vi ønsker at møde børn og unge der, hvor de er både i forhold til læring og personlig udvikling. Vi respekterer børn, unge og deres familier ved at lytte og være aktive medspillere. Vi engagerer os i opgaven med at udvikle børn og unge gennem indlevelse og høj faglighed. Vi tør være nysgerrige og tør tænke nyt i arbejdet med børnene og de unge. Sammen er vi stærke Alle børn og unge har krav på tydelige og synlige voksne. Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv, og det er forældrene, som har hovedansvaret for barnets opvækst. Barnets første vigtige møde med verden udenfor hjemmet foregår i Dagplejen, daginstitutionen eller skolen, som derfor spiller en stor rolle i barnets udvikling og trivsel. For at give barnet det bedste udgangspunkt er det afgørende, at der er et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde mellem forældre og medarbejdere omkring barnet. Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse og skal altid være drevet af et fælles mål om at skabe de bedste rammer for barnets udvikling. Har et barn eller en ung i en periode brug for hjælp eller støtte, er det udover et godt forældresamarbejde også vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem de forskellige medarbejdere, der er omkring barnet. Børn og unge i trivsel Alle børn og unge skal trives. Børn og unges sundhed og trivsel er afgørende for deres mulighed for at lære og udvikle sig. Gode sundhedsvaner tidligt i livet bæres med ind i voksenlivet og skaber fundamentet for et godt liv. Derfor skal god og varieret kost i samspil med motion og bevægelse indgå som en naturlig del af hverdagen. Lige så vigtigt er det, at børn og unge får støtte til at opbygge og 6/30

7 styrke deres selvværd, så de får følelsen af at hvile i sig selv og have værdi for andre. Et stærkt selvværd er grundlæggende forudsætninger for at kunne udtrykke sig personligt og løse konflikter. Er der tegn på, at et barn eller en ung ikke trives, er det vigtigt at medarbejderne reagerer straks og sørger for, at barnet eller den unge får støtte og hjælp til at komme i trivsel igen. Lyst til læring Alle børn og unge skal sikres kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle børn og unge skal være en del af udfordrende og varierede læringsmiljøer, hvor læring i fællesskabet er grundstenen for den enkeltes udvikling. Der skal være ambitiøse forventninger til alle børn og unge, så alle får mulighed for at udnytte sit potentiale. Læringsmiljøet skal målrettes og tilpasses, så det bidrager til en høj faglighed, og gør børnene og de unge i stand til at indgå i et omskifteligt og digitalt samfund. Når børn og unge bliver passende udfordret, får de succesoplevelser, og deres nysgerrighed og lyst til læring styrkes. På den måde opleves læring som noget værdifuldt, der skaber bedre trivsel både for den enkelte og for fællesskabet. Alle skal høre til Alle børn og unge skal se forskellighed som en styrke. At være en del af sociale fællesskaber er nødvendigt for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Udover de fællesskaber der skabes i institutioner og skoler, giver de frivillige foreninger og kulturelle institutioner mulighed for, at børn og unge kan engagere sig i andre typer af fællesskaber, hvor de kan udfolde særlige interesser og evner. Gennem leg og samvær får børn og unge mulighed for at afprøve holdninger, se og forstå andres behov, og lære hvordan man handler i forskellige situationer. I fællesskabet lærer børn og unge at finde balancen mellem at tilgodese egne og andres interesser. Alle børn og unge skal opleve sig som værdifulde for andre og se forskellighed som en styrke. Pædagogiske tilsyn Det pædagogiske tilsyn i dagtilbud skal sikre, at forældre og børn i Frederikssund Kommune får den service, som de har krav på. Det betyder at tilsynet skal vurdere og undersøge, om dagtilbuddet i sin udformning og i det daglige pædagogisk arbejde lever op til de lovmæssige og kommunale krav. I Dagplejen er det dagplejepædagogerne, der er ansvarlige for tilsyn og i børnehusene er det de pædagogiske konsulenter i dagtilbud, der gennemfører tilsyn. Som en del af tilsynet i børnehusene, deltager de pædagogiske konsulenter i den pædagogiske praksis en formiddag eller en eftermiddag. Tilsynet med dagtilbud handler ikke blot om kontrol i snæver forstand. Tilsynet skal også ses ud fra et udviklingsperspektiv med fokus på den pædagogiske praksis og kvaliteten heraf. Tilsynet i de enkelte dagtilbud giver ledelsen og personalet grundlag for, øget refleksion over det pædagogiske arbejde og mulige udviklingsmuligheder lokalt. Tilsynet med dagtilbud har de sidste to år haft et øget fokus på at højne refleksionen i dagtilbuddene, samt at give administrationen og det politiske udvalg indsigt i, hvad der sker i praksis i børnehuse og dagpleje. I Dagplejen har tilsynene tidligere båret præg af at dagplejepædagoger har været i hjemmet og i legestuen og de har igangsat aktiviteter og dialoger. Det suppleres nu med en øget dokumentation og systematik i form af dagsorden, temaer og referater, der medvirker til at fastholde de gode udviklingstiltag. Tilbagemeldingerne til udvalget omkring de pædagogiske tilsyn, foregår som konkrete fortællinger om hvad der foregår pt. i udvalgte institutioner. Det foregår på to årlige udvalgsmøder hvor en pædagogisk leder, fortæller om hvordan der arbejdes med pædagogisk praksis med udgangspunkt i tilsynsbesøget. En opsummering af resultater, tendenser og udfordringer for området afrapporteres alene i denne rapport. 7/30

8 Opsamling på det sidste års tilsyn Alle børnehuse har haft tilsynsbesøg indenfor det seneste 1½ år. I børnehusene oplevede personalet det generelt meget positivt, at der kommer besøg udefra og en konsulent var nysgerrig på den praksis der blev udøvet. Nogle steder har personalet ikke været helt klar over at der kom et tilsynsbesøg, hvis lederen har haft ønske om, at praksis skulle være så normal som muligt. Mange steder har konsulenten deltaget i særligt tilrettelagte aktiviteter, men også de mere rutineprægede aktiviteter, som er en stor del af den pædagogiske praksis. Eksempelvis frokost, at være på legepladsen og at børn leger rundt i børnehuset hvor de har lyst. Det der er bidt særligt mærke i er: Store forskelle på hvor høj grad hverdagen er struktureret Der er fokus på inklusion, anerkendelse og den tid børn og voksne har sammen Hverdagspædagogikken kommer tydeligt til syne At der flere steder bør være et øget fokus på sprogstimulering af de mindste børn De pædagogiske tilsynsbesøg har været interessante, og alle har været nysgerrige på det. På de pædagogiske tilsyn har der været lagt vægt på at iagttage den pædagogiske praksis, som den udfolder sig her og nu. Der arbejdes seriøst med hverdagspædagogikken, aktiviteter, relationer mellem børn og voksne, sprogudvikling og den kultur i børnehuset der understøtter børnenes trivsel. Arbejdet med læreplanstemaerne er implementeret i børnehusene. Der er fuld fortrolighed med de forskellige temaer. Udvikling af evalueringskulturen i børnehusene er afgørende for, at læreplanstemaerne bliver interessante som inspiration og medvirker til nye fokuspunkter til udvikling af den pædagogiske praksis. Der er i børnehusene stor variation ift. I hvor høj grad dagens aktiviteter er forudbestemt og hvorvidt børnene kan vælge at indgå. Det betyder at der er mulighed for forældre, når de vælger dagtilbud, at vælge mellem forskellige måder børns hverdag organiseres på. Der findes både den meget strukturerede hverdag og den mere frie og selvvalgte hverdag i børnehusene. Disse to former appellerer til forskellige typer børn. En del af børnehusene er blevet gjort opmærksomme på at de skal være klar over balancen mellem det planlagte og det mere selvvalgte, så de ikke kun får prioriteret det ene. Alle børn skal gerne have mulighed for at indgå i planlagte aktiviteter og andre gange selv vælge hvad de gerne vil lave, uafhængigt af hvilket børnehus de går i. Områdelederen kommer også løbende i børnehusene, men tilsynsbesøg giver mulighed for at få øje på nogle kulturer, som medarbejderne bliver blinde for over tid. Der er blandt andet i nogle børnehuse blevet sat et ekstra fokus på sprogarbejde i 0-2 års alderen. Her er det bl.a. øget dialog med børnene og ikke alene rim og remser eller højtlæsning der skal arbejdes med. Fremadrettet vil der i tilsynene være et øget fokus på at børnehusene forpligtiger sig, til at arbejde med udvalgte fokusområder frem til næste tilsyn. Pædagogiske læreplaner Som et værktøj til at bidrage til og fremme børns trivsel, udvikling og læring skal alle dagtilbud udarbejde pædagogiske læreplaner for børnegrupper. Læreplanerne er et praktisk redskab til at udvikle pædagogikken i det daglige arbejde. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier I de pædagogiske læreplaner for dagtilbuddene er der stor variation. Men helt overordnet kan det siges, at der er rigtig mange forskellige ideer til aktiviteter. Der ses på om børnene har lært det der er sigtet fx trøste andre, lyne lynlåse m.m. Nogle områder har opdelt læreplanerne i en generel og en specifik læreplan. Det vil sige at der er en fælles målsætning for børnehusene og en beskrivelse 8/30

9 af de konkrete aktiviteter i de enkelte børenhuse. I et område er en fælles læreplan udarbejdet og i flere områder planlægges det, at lave en fælles læreplan for hele området, som de enkelte børnehuse kan udmønte. Dokumentationen sker ofte ved hjælp af billeder, hvor der ikke er tale om en egentlig evaluering. Evaluering har vist sig som et generelt område som mange børnehuse har udfordringer i forhold til. Det er fra 2011 blevet muligt at arbejde med læreplaner på varierede måder. Læreplanen skal ses som et redskab til at arbejde kvalificeret og udviklende og ikke alene som et skema der skal bruges administrativt og politisk. De mulige måder man kan arbejde med læreplanen er: - Anvendelse af den traditionelle skabelon: et skema alle kender og har tilpasset sig. - En laboratorieform: hvor børnenes stemme inddrages så planlægning af læreplanstemaer sker løbende hen over året. - At tænke grundlæggende temaer og aktiviteter: at alsidige personlige og sociale kompetencer, samt det sproglige (de første tre læreplanstemaer) er grundlæggende pædagogisk arbejde der arbejdes med over hele året og at de øvrige tre er dem der vælges mellem og arrangeres aktiviteter ud fra. Nogle af de eksempler på læring der ses hos personalet er, at forberedelse til og konkretisering af aktiviteter er afgørende, samt at der i høj grad viser sig glæde og engagement ved de fælles aktiviteter. Samtidig bliver der set andre sider af børnene og lagt mærke til både noget børnene er rigtig dygtige til og noget børnene skal have yderligere støtte til. Børnemiljøet Arbejdet med børnemiljøet er blevet en obligatorisk del af læreplansarbejdet efter ændring af Dagtilbudsloven. Derudover kan trivselsundersøgelsen også ses som et udtryk for hvordan børnemiljøet opleves af børnene. Børnemiljøet vurderes løbende i børnehusene i forbindelse med læreplansarbejdet. Der lægges vægt på at miljøet fysisk, psykisk og æstetisk understøtter aktiviteterne og bidrager til børnenes trivsel og læring. Der er variation i hvor meget og hvordan der har været arbejdet med børnemiljøet i de forskellige børnehuse. Indsatsen og tanker omkring børnemiljø er forskellig fra børnehus til børnehus. Nogle er meget opmærksomme på medarbejderes tilstedeværelse ved lavt sygefravær som tegn på et godt børnemiljø. Andre har fokus på støjniveau, indretning af rum, hygiejne samt at sikkerhedsforhold og udearealer er i orden. I nogle områder har børnehusene udfordringer med de fysiske rammer, da nogle bygninger oprindeligt er opført til andet formål. Det kan være bygninger i flere etager, bygninger med lange gangarealer eller skolebygninger. Dette stiller særlige krav til opmærksomhed på bl.a. støjdæmpning, lysforhold og opsyn i forhold til fordeling af børn i rummene. Der lægges vægt på at børnehusene har fysiske rammer der giver mulighed for at børnene kan lege ugenert i mindre grupper, og at indretningen lægger op til leg og aktivitet, herunder om der er adgang til alderssvarende læringsmaterialer og legetøj. Mange af kommunens børnehuse har store velholdte legepladser med forskellige aktivitetsmuligheder, fx udekøkken, bålplads og træværksted. Der er dog nogle der har legepladser hvor der er behov for nytænkning. At høre børnenes stemme er vigtigt i forhold til et godt børnemiljø. Der er generelt fokus på dette når der holdes samlinger og der skabes dialoger og inddragelse af børnene omkring kommende aktiviteter. I nogle børnehuse er der behov for at styrke samværskulturen, børnene imellem børn og barnvoksen. Dette gøres blandt andet ved, at der arbejdes med metoden Fri for mobberi og der lyttes til børnenes ønsker og problemer i dagligdagen. I flere børnehuse har der i år været Dinoprojekt der også har fokus på måden børn og voksne er sammen på. 9/30

10 Derudover er der lokale indsatser som f.eks. et børnehus der arbejder med børneledermøder samt anderledes læringsrum med fokus på samspillet mellem børn og voksne. En anden lokal indsats i nogle børnehuse er etablering af børne-samtalegrupper for eksempel omkring sorg og skilsmisse, hvor børnene får mulighed for at dele deres oplevelser og høre, at andre børn også kan have det svært. Specialafdeling Stjernen I Specialafdelingen Stjernen udarbejdes der handleplaner og aktivitetsplaner for hvert enkelt barn. Disse to planer tager deres udgangspunkt i hvert enkelt barns statusrapport, som omhandler bl.a. sprog og kommunikation. Der arbejdes på at skabe et rummeligt miljø, som dels rummer de særlige behov det enkelte barn har, samtidig med at der er opmærksomhed på at skabe et miljø, som ligner en almindelig børnehave så meget som muligt. Dagplejen Drøftelser omkring børnemiljøet i Dagplejen, sker på de løbende tilsyn som dagplejepædagogerne har både i dagplejernes hjem og i legestuen. Desuden er der en tæt dialog med forældre omkring hvordan forældre oplever deres barn har det og hvad der er vigtigt for barnet i øjeblikket. Pædagogisk markedsplads Læreplansarbejdet blev fremvist ved Den pædagogiske markedsplads d. 17. september 2014 på gymnasiet, hvor alt pædagogisk personalet fra dagtilbudsområdet var samlet. Fokus var på muligheden for at gå i dialog med hinanden. Personale fra børnehuse og Dagplejen viste hinanden, forældre, samarbejdspartnere og politikere hvordan de har arbejdet med læreplaner og hvilke refleksionsprocesser børnehuse og dagpleje har været igennem, altså deres evalueringer. Gymnasiet var fyldt med stande for hvert børnehus/legestue og workshops fra områderne, der fremviste eksempler på hvordan børneliv kan se ud i kommunens dagtilbud. Det var muligt at få et varieret indblik i, hvad der sker i pædagogisk praksis i kommunens dagtilbud, i form af fortællinger fra praktikere. I 2013 blev den pædagogiske markedsplads afholdt for første gang. En af de ændringer der blev foretaget fra 2013 til 2014 var at de stande hvor børnehusene præsenterede deres arbejde, var organiseret i læreplanstemaer i stedet for sammen med det område hvor børnehuset hørte til. Denne ændring medvirkede til, at man som tilhører, kunne få ideer til og dialoger om bestemte aktiviteter. Det blev muligt for forældre, i bestyrelserne og husrådene at få et indblik i deres eget barns børnehus og legestue, samt at få viden om hvordan børneliv også kan se ud andre steder i kommunen. Personalet kunne komme i dialog på tværs af områderne og samtidig få vist deres betydningsfulde faglige arbejde frem for andre. Politikere fik en unik chance for at få viden om hvordan hverdagen og overvejelser omkring pædagogisk praksis udfolder sig i alle de forskellige dagtilbud i Frederikssund Kommune, samt mulighed for at tale med mange ansatte på området. LP - modellen Siden 2010 har det været vedtaget at der skal arbejdes med LP-modellen i Frederikssund Kommunes dagtilbud. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse og er et værktøj i arbejdet med børns læring og udvikling. LP modellen har et systemisk blik på menneskeligt samspil, og det er en arbejdsmetode der har været anvendt en del år på folkeskoleområdet. Børns læring og udvikling foregår i daginstitutionen og alle børnehuse har deres unikke læringsog udviklingsmiljø. Målsætningen med indførelsen af LP modellen på dagtilbudsområdet var at fremme gode betingelser for udvikling, læring og aktivitet i dagtilbuddene. En vægtig grund til at arbejde med LP modellen er, at fagligheden øges fordi det pædagogiske personale selv udarbejder og tilrettelægger pædagogikken på baggrund af indsamlet viden fra egen praksis. Pædagogikken udvikles ved hjælp af refleksion og nytænkning, der er lokalt forankret, så det både er praksisnært og relevant for personalet. Til tider har det været vanskeligt at holde fast i den meget strukturerede tilgang som LP modellen lægger op til. En af de særligt store udfordringer ved at arbejde med LP modellen har været at få afholdt LP møder kontinuerligt, da der også er behov for andre typer møder i dagtilbuddene. Det har udfordret implementeringen. 10/30

11 I 2014/15 arbejdes der med en revitalisering af LP arbejdet i dagtilbuddene. Dette er blevet gjort ved at nedsætte en styregruppe der har gennemført en evaluering. Efter resultaterne er studeret, er der udarbejdet konkrete initiativer til at understøtte og fastholde arbejdet med LP modellen, så LP tilbuddene passer til de varierede behov der findes ude i dagtilbuddene i form af støtte, vejledning og uddannelse. Der vil fortsat blive iværksat en række af sådanne aktiviteter for personalet i dagtilbuddene i LP modellen ligger godt i forlængelse af beslutningen om udvalgte pejlemærker på dagtilbudsområdet, ikke mindst arbejdet med inklusion. LP modellen kan med tiden blive en måde at tænke pædagogik på; det kan blive en form for briller børn og institutioner ses igennem og dermed en tilgang der medvirker til at håndtere de ofte komplekse problemstillinger der forekommer hver dag i børnehusene. LP modellen kan også være et værktøj til at få forældre i tale, da LP fordrer et øget fokus på behovet for forældrenes synsvinkel. Den synsvinkel indgår som en vigtig del af arbejdet med børnene og personalets overvejelser. Også forældrene bliver deltager eller informanter når der skal findes veje til at et barn får det bedre og inkluderes i børnegruppen. Der findes eksempler på børnehuse der har anvendt LP modellen, så personalet har valgt at gå andre veje med et barn, de ellers havde tænkt der skulle søges støttepædagog til, hvor det efterfølgende er lykkede dem at løfte opgave i børnehuset. Overgang til børnehave Der er igangsat et arbejde med at understøtte børns overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave. I de integrerede børnehusene opleves overgangen fra vuggestue til børnehave af forældre og børn som relativ blid. Der er dog børn i Dagplejen og andre børn der begynder i et 3-6 års dagtilbud eller et børnehus for 0-6 årige, hvor overgangen kan være svær. Disse overgange er der kommet et særligt fokus på. For at styrke samarbejdet omkring børns dagtilbudsliv og forældres tryghed ved overgangen fra fx dagpleje til børnehave, arbejdes der på nogle fælles procedure for de indsatser der skal iværksættes i forbindelse med barnets og forældrenes skift. Blandt andet vil der være faste temaer og spørgsmål der bygges videre på ved hver samtale med forældre. Konkrete aktiviteter når barnet står overfor at skulle flytte dagtilbud: Besøg i børnehaver forud for et barn skal begynde i børnehave. Løbende besøg fra legestuen til de nærtliggende børnehaver/børnehuse. Samtaler med forældre og børnehus personale forud for at et barn begynder i børnehaven. Samtaler med dagplejer, dagplejepædagog og en pædagog i børnehuset forud for at et barn begynder i børnehaven, hvis der er særlige behov. Beskrivelse af hvordan dagplejere og personalet i børnehuse forpligter sig overfor hinanden, så der sikres ensartet og gode samarbejdsrelationer. Som det fremgår nedenfor findes der allerede materiale der bruges ved overgang til SFO og skole. Dette materiale skal tilpasses til mindre børn og deres forældre i løbet af vinteren 2014/15 i et samarbejde mellem forskellige aktører på dagtilbudsområdet. Overgang til SFO og skole Der er udarbejdet et fælles grundlag for den indsats, der ydes i forbindelse med børns overgang fra børnehave til SFO og skole. Dette fælles grundlag er rammen for de konkrete aftaler, der i hvert skoledistrikt indgås mellem skolen og de dagtilbud, der har adresse i distriktet. I overensstemmelse med en anerkendende tilgang til arbejdet med børn og unge, som den bl.a. kommer til udtryk gennem arbejdet med LP-modellen, er målet med indsatsen, at børn og forældre i overgangen fra et tilbud til det næste, oplever, at barnets erfaringer og historie kommer i spil i relationerne mellem barnet og den modtagende institutions medarbejdere. 11/30

12 Tidsplanen for barnets overgang fra børnehave til SFO og skole har følgende faste aktiviteter: 1. Første samarbejdsmøde mellem børnehaver og skole/sfo oktober 2. Orienteringsmøde på skolen for forældre til kommende skolebørn oktober-november 3. Digital indskrivning til skole og SFO november-januar 4. Forældresamtale i børnehaven ud fra overgangskema januar-marts Børnehaven udfylder et overgangsskema for hvert barn der skal starte i skole med fokus på barnets kompetencer indenfor henholdsvis social/personlig, sproglig og motorisk udvikling. Skemaet gives til forældrene, der supplerer med egne kommentarer inden der afholdes en overgangssamtale mellem børnehavens personale og forældrene. Overgangsskemaet danner grundlag for samtalen. Forældrene får en kopi af overgangsskemaet, og børnehaven sender kopi af skemaet til barnets kommende skole inden 1. april. 5. Overlevering af børn med særlige behov februar-marts. I tilfælde af børn med særlige behov indkalder børnehaven eller skolen, efter aftale med forældrene, til et overleveringsmøde hvor skole, børnehave, forældre og relevante medarbejdere i PPR, sundhedspleje eller Familieafdeling er repræsenteret. 6. Orienteringsmøde for forældre i SFO en om opstart af mini SFO marts-april 7. Andet samarbejdsmøde mellem børnehaver og skole/sfo april 8. Start i mini SFO 1. maj og start i 0. klasse midt august Udover rækken af møder vil der også blive iværksat aktiviteter for børn og forældre. Aktiviteterne skal sikre at: De kommende skolebørn (og deres forældre) har set og oplevet de indendørs og udendørs rammer på skolen og i SFO en inden de starter De kommende skolebørn (og deres forældre) har mødt de pædagoger/medarbejdere, der vil være i SFO en De kommende skolebørn har fået en fornemmelse for, hvordan tingene foregår i SFO og skole Tværfagligt samarbejde På dagtilbudsområdet er der samarbejde med flere grupper af fagprofessionelle. Der kan være behov for tværfagligt samarbejde når børn er i kortere eller længerevarende vanskeligheder. Fra juni 2014 er de fagprofessionelle i PPR organiseret i Udviklingscenter for børn og børnekultur mens PPR-psykologerne er organiseret under Familieafdelingen. Nedenstående beskrives kort hvilke funktioner de forskellige fagprofessionelle har på dagtilbudsområdet. Småbørnskonsulenten tilbyder sparring med personalet og dialoger om pædagogisk praksis omkring en gruppe børn der er udfordringer omkring. Hovedsigtet er at personalet får andre måder at tænke om deres praksis på og ideer til ændring af praksis til gavn for børn i børnehuset. Småbørnspsykologer deltager i supervision i personalegrupper, men de er også ude i børnehusene og vurderer børn der skal indstilles til fx støttepædagog, hvorefter der udarbejdes en såkaldt pædagogisk psykologisk vurdering. Ergoterapeutkonsulenten har opgaver med bl.a at udredde børns sansemotoriske og sanseintegrationsmæssige forudsætninger for at deltage og udvikle sig i almenmiljøet. Derudover er der rådgivning af personale i dagpasningstilbud og forældre. Der indgås også samarbejde med sundhedsplejersker om tidlig indsats til for tidligt fødte børn og kompetenceudvikling via undervisning. Tale-høre lærerne har dialoger med sprogpædagoger og støtter generelt ved sprogvurderinger og sprogarbejdet. De har desuden sprogskole med børn der har særlige sproglige udfordringer. Derudover har der været eksempler på at tale-høre lærer i nogle børnehuse har været ude og arbejde med en gruppe børn. Samarbejdet mellem Dagtilbud og Familieafdelingen sker bl.a. gennem det tværfaglige projekt BTI (bedre tværfaglig indsats). Der har Dagtilbud og Familieafdelingen skabt et fælles grundlag for samarbejde og et faglig grundlag for underretninger, når det antages, at børn har et særligt 12/30

13 behov for støtte i henhold til Serviceloven. Nyligt er der etableret en konsultativ funktion i børnehusene ved socialrådgiver fra Familieafdelingen i tre timer ugentligt pr. skoledistrikt. Den konsultative funktion skal understøtte tidlig indsats, idet der her skabes grundlag for, at der tidligt kan drøftes personalets bekymringer om et barn. Sundhedsplejen har en konsulentfunktion til børnehuse og dagpleje. Alle børnehuse og dagplejere har en kontakt- sundhedsplejerske, som kan kontaktes når det handler om børns sundhed, trivsel, sygdomme og hygiejne. Sundhedsplejen tilbyder at hjælpe sårbare familier til en god start i dagtilbud, ved fx sammen med familien at videregive oplysninger, der er vigtig for barnet start. I børnehusene udarbejder sundhedsplejen en hygiejnerapport og i Dagplejen vejledes der ved behov. For de store børn i børnehusene deltager sundhedsplejen i vaske hænder projekt. BTI Byrådet besluttede i januar 2011 at implementere BTI-modellen på 0-6 års området. BTI (Bedre Tværfaglig Indsats) er en model, der har til formål at styrke den tidlige og forebyggende indsats, når der er bekymring for et barn i børnehus eller i Dagplejen. Modellen understøtter samtidig forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde mellem fagpersoner i kommunen. Modellen består af en række metoderedskaber: observationsskema, stafetskema 1, 2 og 3, dagsordenskabelon og samtykkeerklæring. Redskaberne skal give medarbejderne et systematisk og fælles grundlag for at arbejde med styrkelse af børnenes trivsel og udvikling, og stafet tankegangen sikrer, at der altid er én ansvarlig, som ikke slipper stafetten før en anden er klar til at tage over. I foråret 2011 blev lederrepræsentanter og medarbejdere på 0-6 års området første gang introduceret til BTI-modellen. Siden er flere og flere daginstitutioner begyndt at bruge BTIredskaberne og de har gode erfaringer med værktøjet, ikke mindst når det har været benyttet i en periode. I de få sager, hvor stafetten er givet videre til Familieafdelingen, har skemaerne haft betydning for sagsbehandlerens videre arbejde. Det opleves dog som en bremse at skoleområdet ikke benytter værktøjet. Dagplejen Dagplejen er et tilbud til forældre og børn der ønsker et mindre dagtilbud, med færre børn og med en central og gennemgående voksen. I Dagplejen er barnet sammen med dagplejeren fire dage om ugen i dennes hjem og en dag om ugen er børn og dagplejere samlet i legestue med tre til seks andre dagplejere, hvor der er aktiviteter sammen og sparring mellem dagplejere. Fagligt set skal dagplejerne leve op til de samme krav for børns udvikling, læring og trivsel som findes i børnehusene. Barnet kan blive i Dagplejen til det er tre år, hvorefter barnet begynder i børnehus. Dagplejen i Frederikssund Kommune fungerer som et selvstændigt område og er dermed ikke del af områdeledelsen. I de senere år har der været foretaget en reduktion af Dagplejen. Det hænger sammen med det faldende børnetal og det har medført omplacering og afskedigelser af dagplejere. Det faldende børnetal har dog også været imødekommet ved løbende at sende dagplejere på PAU (pædagogisk assistent uddannelse) og dermed ud af driften i en periode, for derefter at få bedre kvalificeret arbejdskraft. Fem dagplejere har været af sted og to er på uddannelse pt. I 2014 er der i Frederikssund Kommune 67 dagplejere fordelt på fire områder, og der er ikke længere dagplejere i Frederikssund Centrum området. Særligt i Skibby området er der stadig forholdsvis mange dagplejere, hvilket også hænger sammen med at der er få vuggestuepladser. Der har i 2013 og 2014 været fokus på øget systematik og ensartethed i tilsynene, der er blevet tilpasset, således at der nu er tale om en balance mellem ensartethed og fleksibilitet. Desuden har der været et fokus på at højne fagligheden, således at Dagplejen kan stå mål med dele af den udvikling der sker på det faglige niveau i daginstitutionerne. Der er i november 2013 afholdt en kursusdag for alle dagplejere om Pædagogik i dagligdagen. Desuden var dagplejerne inviteret til temaaften med Søren Smidt i januar 2014 sammen med resten af dagtilbudsområdet. I det 13/30

14 sidste år har DGI stået for at opkvalificere samtlige dagplejere, så de kunne kalde sig bevægelsesdagplejere, se afsnittet herom. Generelt for Dagplejen har der været fokus på at skabe en bæredygtig dagpleje, hvor der er økonomisk balance, således at de pladser der er, udnyttes, og at tilbuddet om dagpleje fortsat er attraktivt. Dette sættes der fokus på ved fortsat at få tydeliggjort hvad Dagplejen er for et tilbud. Samtidig er der indgået et partnerskab med KL om at undersøge økonomien i Dagplejen nærmere, hvor der i november 2014 er udarbejdet en rapport der redegør for prisen på de valg der er truffet i Frederikssund Kommune sammenlignet med andre kommuner, samt sammenlignet med tal fra institutionsområdet. Dagplejerne i Frederikssund Kommune er ansat til at modtage 4 børn hver. Der er variation i tidspunktet de enkelte dagplejere har åbent indenfor tidsrummet fra kl til 17.00, alle dagplejere har dog en åbningstid på 48 timer om ugen. En gang ugentligt er alle dagplejere i legestuen i det distrikt de tilhører. I to distrikter, Jægerspris og Slangerup foregår legestuen i et børnehus. I de to øvrige byer foregår legestuen i bygninger der ligger meget tæt på flere børnehuse. Der planlægges ved årets begyndelse med 10% tomme pladser (dispositionspladser) i Dagplejen svarende til 31 pladser fordelt mellem distrikterne. De 10% tomme pladser fungerer som gæstepladser for børn i forbindelse med egen dagplejers sygdom, kursus eller ferie. Derudover er der mulighed for at dagplejere kan have et 5. barn i en periode, ved behov. 14/30

15 3. Udviklingsprojekter for dagtilbuddene De seneste år har der været en række nye og interessante tiltag på dagtilbudsområdet, der på forskellig vis skal give børn andre muligheder og oplevelser i deres dagtilbud. Der er både tale om nye dialogfora om faglighed, nye tværgående samarbejdsrelationer, nye strategiske satsninger og forskningsprojekter, hvor Frederikssund Kommunes dagtilbud indgår i for, at bidrage til dataindsamling, men ligeså meget for, at de deltagende børnehuse kan blive klogere på deres praksis. Fokus på dagtilbud pejlemærker Som følge at et generelt øget fokus på dagtilbud og vigtigheden af at have dagtilbud af høj kvalitet, nedsatte den tidligere regering en Task Force for Fremtidens dagtilbud. Arbejdet i denne Task Force blev afsluttet i maj 2012 med en række anbefalinger i form af pejlemærker. På baggrund af de anbefalinger der kom fra Task Force for Fremtidens dagtilbud er der truffet beslutning om, at der på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune i arbejdes med følgende pejlemærker: God pædagogisk praksis tydelig pædagogik, evaluering, meningsfuld og målrettet dokumentation Forældreinddragelse forældresamarbejde Inklusion Læring og læringsmiljøer de fysiske rum God ledelse arbejdsfordeling Pejlemærkerne skal være den del der supplerer den samlede Børne- og unge politik i forhold til hele 0-6 års området. Pejlemærkerne skal kunne anvendes som platform for børn og deres forældre i Frederikssund Kommunes dagtilbud og for det arbejde der konkret udspiller sig i børnehuse og dagpleje. Ud fra de nævnte pejlemærker er der udarbejdet visioner og mål for områderne. Dette formuleres i de udviklingsplaner som lederne i områderne, i støttepædagogkorpset og i Dagplejen har udarbejdet. Dialoglaboratorier I 2010 indgik Frederikssund Kommunes dagtilbudsområde et partnerskab med BUPL, Ballerup Kommune, Copenhagen Business School (CBS) og Københavns Universitet (KU) om udvikling af nye ledelses- og styringsformer. Projektet blev afsluttet med en konference og rapportudgivelse i I projektet er der afprøvet forskellige metoder til at skabe positive forstyrrelser, med det formål, at drøfte forskellige meninger og skabe nye perspektiver. Også børnenes stemme var i fokus og en del af dialogen. Opvækst- og Uddannelsesudvalget (det nuværende Uddannelsesudvalg) valgte at arbejde videre med nye ledelses- og styringsformer og afholdte i efteråret 2013 fem laboratoriedialoger på dagtilbudsområdet, hvor forældre, ledere, pædagogisk personale, andre ansatte på området samt politikere fik talt sammen om udvalgte emner. Det gav mulighed for sammen og på tværs af niveauer og positioner - at præge den fremtidige udvikling af dagtilbudsområdet. Inspirationskatalog dagtilbud Som opsamling fra de fem dialoglaboratorier er der udarbejdet et inspirationskatalog for Dagtilbud. Kataloget er som de tidligere laboratoriedialoger struktureret omkring de 5 faglige pejlemærker, som hele dagtilbudsområdet arbejder med. Kataloget er trykt og omdelt til forældrebestyrelserne, husråd og personale, for at få endnu flere til at indgå i dialoger om børnenes hverdag i kommunens dagtilbud. Der er udarbejdet en tidsplan for drøftelser af alle pejlemærker i områderne med de forskellige aktører. Det er hensigten, at hele dagtilbudsområdet, herunder de enkelte områder, de enkelte børnehuse 15/30

16 og Dagplejen, skal bruge til at arbejde videre med de faglige pejlemærker og i den forbindelse lade sig inspirere af kataloget. Både til at igangsætte dialoger løbende og til at træffe beslutninger om konkrete handlinger, der kan medvirke til øget kvalitet og en bedre hverdag for børn og forældre. IT kuffert Efter at Frederikssund Kommune i anden halvdel af 2012 deltog i Kommunernes Landsforenings (KL) netværk: Læring i dagtilbud understøttet af IT, blev der igangsat et pilotprojekt omkring IT-kufferter i dagtilbuddene. Tanken med projektet var at undersøge forskellige veje i forbindelse med IT i dagtilbud, primært med udgangspunkt i, at de valgte elektroniske værktøjer skulle understøtte, udfordre og udvikle det pædagogiske arbejde, der allerede foregår i dagtilbuddene. De børnehuse og legestuegrupper der deltog i pilotprojektet, har eksperimenteret med, hvad børn og personale får ud af at bruge forskellige former for IT/elektroniske værktøjer i hverdagen. Udover at pædagoger/dagplejere kan anvende fx tablets til de aktiviteter som computere ofte er blevet brugt til, var det også meningen, at børn i højere grad skulle deltage og få lov til at udforske på deres egne præmisser og på forskellige måder. Pilotprojektet begyndte med fire børnehuse og to dagplejegrupper. Men opmærksomheden og interessen for IT-kufferten fra de øvrige områder og børnehuse var meget stor, og mange flere ønskede at få muligheden. Den almene antagelse blandt det pædagogiske personale var, at digitale medier er værktøjer der får betydning og bliver en del af den kreative og pædagogiske palet, hvilket gjorde at flere ønskede at deltage. Med midlerne i Kvalitetspuljen for dagtilbudsområdet blev der igangsat en hurtig udrulning til hele dagtilbudsområdet. Implementeringen blev igangsat, med en uddeling af IT kufferter til alle børnehuse og dagplejegrupper i august Erfaringen fra Roskilde, som har været inspirationskilde til pilotprojektet, har vist at indholdet i IT-kufferten er tilstrækkelig til at kunne udvikle og udfordre pædagogikken omkring digitale medier i dagtilbud. Alle områder fik en introduktion til IT kufferten, og inspiration til hvilke muligheder der ligger i anvendelsen af de forskellige dele. Da det på trods af den store interesse har været vanskeligt at få udnyttet IT kufferterne i tilstrækkelig grad, er det blevet prioriteret at ansætte en medarbejder til pædagogisk support. Det skal medvirke til at læringsprocesser i børnehusene hjælpes på vej, så der udvikles lige der hvor medarbejderne i børnehuse og dagpleje har behovet. Børneintra Igennem de senere år har der været et stigende ønske om en digital kommunikationsplatform i dagtilbuddene, der kunne løfte noget af den opgave som fx forældreintra kan på skolerne. Der har været arbejdet på at afdække hvilke konkrete behov der var i børnehuse og i Dagplejen, og der er blevet indgået en aftale med systemudbyderen Tabulex. Den 1.august 2014 startede systemet op i børnehusene og med opstart i Dagplejen d. 1.oktober Det nye børneintra (Tabulex) understøtter kommunikation mellem forældre og personale, mellem personale på tværs af børnehuse/legestuegrupper, samt mellem administration, personale og forældre. Derudover er der et behov hos personalet for at kunne hente kommunale dokumenter og samle de dokumenter de arbejder med og på et let tilgængeligt sted. Desuden er det en fordel at børneintra giver mulighed for at få adgang til et elektronisk ind- og udkrydsningsmodul. Det muliggør statistik vedr. børnenes fremmøde som blandt andet kan bruges til at vurdere om ressourcerne benyttes bedst muligt. Som en del af børneintraløsningen er der mindst en touch skærm i hvert børnehus og en ipad hos hver dagplejer. Ud over muligheden for løbende information på skærmen anvendes terminalen den til ind- og ud checkning af børn, som man kender det fra lignende løsninger på klub- og SFO området. Alle ansatte har forud for igangsættelsen af systemet gennemgå et 3 timers kursus i brugen af systemet. 16/30

17 Forældresamtaler Det har hidtil været de enkelte børnehuse eller områder der har defineret hvor ofte der skulle være samtaler med forældrene. Fremover vil der være en fælles ramme der er gældende for de kommunale dagtilbud, hvor forældre som noget nyt skal tilbydes minimum én årlig statussamtale omkring deres barn i børnehuset eller i Dagplejen. Såvel børnehus/dagpleje som forældre kan herudover tage initiativ til yderligere samtaler, hvis der skønnes behov for det. Ved de årlige samtaler drøftes der på baggrund af en kendt dagsorden, samarbejdet mellem hjem og børnehus/dagpleje og barnets trivsel i almindelighed. Herunder søvn, spisning, særlige forhold eller specielle hensyn. Forud for et barns opstart i børnehus/dagpleje holdes en startsamtale. Ved denne samtale får personalet et første kendskab til barnet og familien, og der kan ske en gensidig afklaring af forventninger mellem børnehus/dagpleje og hjem. Startsamtaler holdes desuden ved opstart i ny børnegruppe, fx ved overflytning fra vuggestue til børnehavegruppe. Ved behov deltager en pædagog fra den overdragende part, fx dagpleje eller vuggestue, i denne samtale. Ca. to måneder efter barnets start/overflytning holdes første statussamtale, hvor oplevelser og erfaringer fra opstartsforløbet vendes. Herefter holdes samtalerne årligt. Sprogvurderinger foretages i tre- og femårsalderen, og resultaterne fra vurderingerne indgår i statussamtalerne. Børnehusets sprogpædagog kan evt. deltage i disse samtaler i fornødent omfang. Det sidste år i børnehaven holdes en skoleparathedssamtale i november måned, hvis hjem eller børnehus er i tvivl vedrørende den kommende skolestart. Den sidste statussamtale holdes i februar/marts inden skolestart. Ved denne samtale aftales hvilken information, der skal videregives til SFO/skole via overleveringsskema. Idræts- og bevægelsesbørnehuse og dagpleje I foråret 2013 blev der igangsat et samlet idrætsuddannelsesforløb for alle ansatte i kommunens børnehuse og dagpleje. Der var tale om tre særskilte forløb. Idrætsbørnehuse Et børnehus i hvert af de seks områder samt et selvejende børnehus blev udtaget til at blive certificeret som idrætsinstitution. Det drejer sig om Kragebakken, Krabbedam, Lærkereden, Stagetorn, Fjordtoppen og Strandstræde. En idrætsinstitution er ifølge Danmarks Idrætsforbund/Peter Sabroe Seminariet en institution, hvor personalet, bestyrelsen og forældrene bevidst udvikler institutionen således at hele personalegruppen får en idrætspædagogisk bevidsthed. Det vil sige en institution, hvor pædagogisk idræt er metoden til at opfylde de pædagogiske mål. En institution behøver ikke en særlig ramme for at være en idrætsinstitution ud over at de fysiske rammer skal give mulighed for bevægelse både indendørs og udendørs. Via udviklingsprojektet har personalet fået øje for de muligheder, som findes i de eksisterende rammer og i nærmiljøet. Børnehuset vil over tid blive indrettet på en sådan måde, at pædagogisk idræt kan foregå hele tiden og overalt. Ude - på legepladsen, på grønne arealer og idrætsanlæg. Inde - i små hjørner, små lokaler, store rum og idrætsanlæg. Målene for de faglige kursusforløb var: at fremme bevægelsesliv og -glæde i børnehuset. at formidle viden om de holdninger, værdier og handlinger, som danner grundlag for anvendelse af pædagogisk idræt. at blive bevidst om alsidige bevægelsesmiljøer for børnene. 17/30

18 at blive bevidst om de muligheder, der lokalt findes i relation til at skabe et alsidigt bevægelsesmiljø for de enkelte børn. at udvikle en række kompetencer til, at udnytte og udvikle idrætten i den pædagogiske kontekst. at anvende pædagogisk idræt som gennemgående metode/praksisbegreb. at børnehusets indgår i en dialog med skolen, idrætsforeninger og kommunen om en målrettet indsats for at udbrede kendskabet til det lokale foreningsliv. at børnehusets medarbejdere efter forløbet, har viden om pædagogisk idræt med de dertil hørende relevante teorier og praktiske metoder. at børnehusets medarbejdere præsenteres for redskaber, der kan hjælpe til implementering af pædagogisk idræt i daglig praksis. Bevægelsesbørnehuse Alle de børnehuse der ikke er blevet idrætsbørnehuse, er blevet bevægelsesbørnehuse. De har fået et kortere kursusforløb der understøtter en praksis med mere fokus på børns leg og bevægelse. Alt personale i børnehusene har deltaget i forløbet, der udgjorde en hel kursusdag samt et personalemøde af 3 timers varighed. Pædagogisk idræt er en bevidst idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og bevægelse. Det centrale er, at børnene er i bevægelse, og idrætten er integreret i deres aktiviteter. Begrebet 'pædagogisk idræt' tager afsæt i de mange projekter og forskning på området, samt de pædagogiske erfaringer fra praksis kombineret med vores holdninger til børn og den pædagogiske kontekst. Pædagogisk idræt afspejles i organisering, struktur, metoder og valg af pædagogisk handling i forhold til de problemstillinger og udfordringer, som kendetegner professionsopgaven. 36 børnehuse i Frederikssund Kommune har deltaget i projektet. Bevægelsesdagplejere Alle dagplejere, er blevet bevægelsesdagplejere, de har deltaget i et undervisningsforløb omkring pædagogisk idræt, hvor der var fokus på betydningen af bevægelse for små børns udvikling. Der blev leget så dagplejere også kunne mærke på egen krop hvad leg kan være og så de kunne få fokus på det at være i bevægelse sammen med børnene. Det tidsmæssige omfang af uddannelsen har udgjort 6 moduler af i alt 15 timers varighed med start i efteråret Efter et års uddannelsesforløb med teori og praksis, blev alle dagplejerne i maj 2014 certificeret som Bevægelsesdagplejere under DGI. Målet for uddannelsesforløbet var at skabe forudsætninger for, at den enkelte dagplejer kan bringe mere idræt, leg og bevægelse ind i børnenes hverdag. Der er efter afslutningen af uddannelsesforløbet udarbejdet en evaluering af indholdet i uddannelsen, undervisningen samt en vurdering af før og efter uddannelsesforløbet. Særligt før og efter vurderingen er interessant for formålet med uddannelsen. Spørgsmål Dagplejerne har det meget godt med at igangsætte leg og bevægelse Dagplejerne oplever en forskel/stor forskel ift. om børnene er blevet mere fysisk aktive Dagplejerne oplever en forskel/stor forskel ift. om de selv blevet mere fysisk aktive med børnene Dagplejerne oplever en forskel/stor forskel ift. om de er blevet bedre til at målrette bevægelse og leg til de konkrete børn. Efter uddannelsesforløbet 70% (mod 26% før forløbet) 100% 92% 96% 18/30

19 Generelt viser undersøgelsen et billede af en gruppe dagplejere, der dels er blevet mere selvsikre og har argumenter for, hvorfor de gør, som de gør, dels er blevet mere målrettede og bevidste om reglen: En time om dagen til bevægelse. Derudover er dagplejerne blevet mere modige i forhold til at lade børnene prøve sig selv af. Kulturstier sans med os Uddannelsesudvalget bevilgede i marts 2014 penge til et udviklingsprojekt, der undersøger hvordan kommunens kultur- og naturinstitutioner kan bidrage til læring og inspiration i børnehusene. Målgruppen er børn og det pædagogiske personale i Frederikssund Kommunes børnehuse sammen med kultur-natur fagligt personale. Oprindeligt hed projektet kulturkuffert. Udviklingsprocessen har dog vist, at projektet har en stærkt undersøgende tilgang, hvor det handler om at gå på opdagelse og komme rundt på kommunens kulturstier. Den tværfaglige projektudvikling sikrer en høj kvalitet, hvor de pædagogisk/didaktiske værdier italesættes. Derudover er det afgørende at kultur- og naturinstitutionernes fagkompetencer og evne til at arbejde med sanser, refleksion, undren og nysgerrighed dyrkes. Der blev i fællesskab udviklet følgende mål: - at alle børn møder de lokale kultur- og naturinstitutioner og aktivt opdager og oplever: musik, billedkunst, kulturhistorie, natur og litteratur - at der etableres et struktureret tilbud til dagtilbuddene, og at der er en rød tråd imellem de tilbud børnene modtager - at samarbejdet styrkes mellem det pædagogiske og det kultur-naturfaglige personale med fokus på dannelsesprocessen. Øget fagudveksling og videndeling. - at aktiviteterne forankres, dvs. at der læringsforløbet er en forberedelse, en aktivitet og et efterspil (i modsætning til mere eventbaserede oplevelser) - at der eksperimenteres med anderledes læringsrum i børnehusene og på kultur- og naturinstitutionerne, der spiller sammen med de pædagogiske lærerplaner. - at børnene involveres og deres evne til at omsætte visuelle, auditive og kulturelle indtryk og udtryk styrkes gennem aktive processer, hvor børnene er deltagere og bliver mødt og udfordret i deres meningsunivers. Status januar 2015 er, at: Pædagogiske ledere fra syv børnehuse (en fra hvert område og en repræsentant fra de selvejende institutioner) samt de fem kulturinstitutioner: Biblioteket, Musikskolen, J.F. Willumsens Museum, Frederikssund Museum Færgegården samt Fasangården, er involveret i projektet. Der har været afholdt tre udviklingsdage med henblik på at skabe tværfaglige læringsrum for de fireårige. Der er udviklet konkrete forløb med hver enkelt kulturinstitution og de syv børnehuse har snart været igennem alle forløb. Der har været afholdt en midtvejsevaluering. Designer Birte Dalsgaard har udviklet et fælles logo med dertilhørende inspirationskatalog med øvelser knyttet til de forskellige forløb. Kataloget videreudvikles og kobles med redskaber fra IT-kufferten. Birte Dalsgaard designer og producerer en formidlingsstation, der skal fungere som løbende udstillingsplatform for børnehusenes oplevelser på kulturstierne. Stationerne får base på de fire biblioteker og vil være informative og sansebaserede, så der er noget for både børn og voksne. Projektet bevæger sig snart til fase 2. Her handler det om at bygge videre på gode erfaringer og få projektet bredt ud til alle kommunens børnehuse, dette gøres i flere tempi. Der er udpeget kulturtovholdere (pædagog) i alle børnehuse samt en kulturkoordinator (pædagogisk leder) i hvert område. Formålet hermed er at have en kontaktperson i hvert hus, 19/30

20 der ved hvad der sker på kulturområdet og som kan være med til at forankre kulturtilbud, oplevelser og læring i huset. På det ledelsesmæssige plan handler det om den strategiske forankring. Særlige fokusområder i 2015 vil være den løbende dokumentation af oplevelserne samt koblingen til de pædagogiske læreplaner og IT-Kufferten. Målet er, at alle kommunens fireårige møder de fem kultur- og naturinstitutioner i løbet af 2015/2016 og at der arbejdes målrettet mod en mere permanent forankring af kultur- og naturinstitutioner i kommunens dagtilbud. Huskunstnerprojekt I løbet af foråret og efteråret 2014 er alle fire og fem årige børn i Frederikssund Kommune blevet tilbudt at deltage i et billedkunstprojekt ledet af billedkunstner Marika Seidler. Projektet har udfoldet sig både på J.F. Willumsens Museum og i børnehusene og det havde til hensigt at styrke børnenes møde med den visuelle kunst og inspirere dem til selv at lege, omforme og eksperimentere med de kunstneriske udtryk, de møder. Med udgangspunkt i et udvalg af J.F. Willumsens fantasifulde og farvestærke malerier har Marika Seidler skabt rammerne for børnenes aktive deltagelse og fordybelse i en kunstnerisk proces gennem en fem dage lang workshop. Forløbet blev indledt med et besøg på J.F. Willumsens Museum efterfulgt af fire kreative dage i børnehuset. Børnene skulle bl.a. skabe deres eget fantasidyr ud fra en afstøbning af deres hånd tilsat ler og genbrugsting, og de skal genskabe et rum fra et Willumsen-maleri og arbejde med stemninger, krop/bevægelse og mimik inspireret af personerne i kunstværket. Huskunstnerprojektet er blevet afsluttet med en fælles udstilling og fernisering for familie og venner på J.F. Willumsens Museum, hvor børnenes værker blev udstillet i Reliefsalen. Sundhedsambassadører I 2013 blev der uddannet pædagoger fra hvert børnehus som sundhedsambassadører. Målsætningen med at uddanne sundhedsambassadører var: At forbedre sundhed og øge trivsel blandt børn i dagtilbud At indsatserne skal medvirke til at fremme sunde kostvaner hos børnene og motivere dem til at bevæge sig både i dagtilbud og i fritiden. Igennem uddannelsesforløbet er der givet inspiration til, hvordan sundhedsambassadører kan facilitere og motivere i børnehusene, så arbejdet med børns sundhed og sundhedsfremme får et større fokus. Pædagoger på tværs af alle områder i Frederikssund Kommune er blevet uddannet sammen og i fællesskab skabes rammen for det fremtidige netværkssamarbejde. Nogle af temaerne der er blevet debatteret og undervist i på uddannelsen er: Sundhedsambassadør eller Sundhedsbetjent? At træde i karakter som sundhedsambassadør at få eller tage rollen! Mad og måltider Forældresamarbejde Bevægelse. Desuden er der blevet delt erfaringer fra praksis og sat fokus på at igangsætte sundhedsfremmende projekter. Deltagelse i forskningsprojekter Pædagogisk viden - mellem pædagoger To børnehuse i Frederikssund har deltaget i et forskningsprojekt, der er støttet af BUPL og som ledes af forsker Maja Plum fra Københavns Universitet. Forskningsprojektet, der endnu ikke er afsluttet, omhandler betydningen at de krav der er til dokumentation og evaluering i institutioner; 20/30