Rummelig ældrepleje - med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk

Transkript

1 Rummelig ældrepleje - med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det kræver mod at træde ud af sin bekvemmelighedszone Men belønningen kan være fantastisk Social & SundhedsSkolen, Herning Herning Kommune Videncenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA) VIA UC December 2009

2 Rummelig ældrepleje - med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk December 2009 Udarbejdet af: Marianne Elbrønd, Thuy Dung Le og Hanne Thorvardarson Udgiver: Social & SundhedsSkolen, Herning Gullestrupvej Herning Støttet af: Indenrigs- og Socialministeriets pulje til styrket indsats over for ældre med anden etnisk baggrund end dansk Fotografi: Steen Wrem Forside og modeller: Marianne Elbrønd Trykt ISBN Elektronisk ISBN

3 FORORD Dette inspirationskatalog er et resultat af Projekt Rummelig ældrepleje som Herning Kommune, Videncenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA), VIA University College og Social & SundhedsSkolen, Herning har gennemført i perioden Arbejdet er finansieret af Indenrigs- og Socialministeriets pulje til styrket indsats over for ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet er tilknyttet VEGA-netværket: Et videnskabende netværk om gamle voksnes hverdagsliv, der fremmer praksisrelevant gerontologisk viden ved at styrke videnskabende aktiviteter tæt på praksis. i Kataloget bygger i stor udstrækning på interviews med elever, medarbejdere, pårørende og ældre med anden etnisk baggrund end dansk samt undervisere, vejledere og andre, der arbejder med integration i det daglige. Tak til alle, der har bidraget med fortællinger og tanker. Kataloget indskriver sig i en række af andre aktiviteter, som er udsprunget af Projekt rummelig ældrepleje: Der er etableret et netværk af relevante personer fra Herning Kommune og to uddannelsesinstitutioner samt skabt kontakt til personer, der arbejder med integration i det daglige Der er skabt samarbejdsalliancer til centrale aktører på sprogundervisningsområdet samt en række frivillige og private foreninger. Der er skabt overblik over den etniske population i Herning Kommune Studier af beslægtede undersøgelser er gennemført Interviews er gennemført med elever, medarbejdere, pårørende og ældre etniske borgere Temadage er afholdt for 80 praktikvejledere i Herning Kommune Projekterfaringer og konkrete måder at bruge inspirationskataloget formidles løbende til relevante målgrupper - både i uddannelses- og praksissammenhænge Netværksforbindelser holdes ved lige Erfaringer med brugen af inspirationskataloget fastholdes og indarbejdes i kursus- og efteruddannelsesaktiviteter bl.a. AMU aktiviteter Læs mere om aktiviteterne på Kataloget er udarbejdet af: Marianne Elbrønd, Uddannelseschef, Social & SundhedsSkolen, Herning, me@sosuherning.dk Thuy Dung Le, Udviklingskonsulent, Social & SundhedsSkolen, Herning, tdl@sosuherning.dk Hanne Thorvardarson, Lektor, VIA University College, hth@viauc.dk 3

4 Rummelig ældrepleje...1 FORORD...3 Indledning...5 INDHOLD...7 Pressebilledet...9 De tre historier De tre historier - øvelse To liv Forskellige vilkår Hverdagsviften Et case studie en dag i Simons liv Hverdagens stunder nærmere udforskning Øvelse Det Blå Hus Det Blå Hus i brug Udvalgt opmærksomhedspunkt: Drømmer om at vende hjem Udvalgt opmærksomhedspunkt: Negative forstillinger om ældrepleje Udvalgt opmærksomhedspunkt: Sprogvanskeligheder Udvalgt opmærksomhedspunkt: Behov for hjælp dækkes af andre Udvalgt opmærksomhedspunkt: Familiens pligtfølelse/pres fra omgivelserne Udvalgt opmærksomhedspunkt: Æ ndrede familiemønstre Udvalgt opmærksomhedspunkt: Kombination af hjælp Udvalgt opmærksomhedspunkt: Tidlig indsats/adgang til information Udvalgt opmærksomhedspunkt: God kontakt til andre Udvalgt opmærksomhedspunkt: Der tages sproglige hensyn Udvalgt opmærksomhedspunkt: Sociale spilleregler Udvalgt opmærksomhedspunkt: Modtagelse af hjælp på egen præmisser Udvalgt opmærksomhedspunkt: kropspleje udvalgt opmærksomhedspunkt: Forståelse for ritualer Udvalgt opmærksomhedspunkt: Hjemmet Udvalgt opmærksomhedspunkt: Mad og måltider Udvalgt opmærksomhedspunkt: Samvær/deltagelse i sociale fællesskaber Udvalgt opmærksomhedspunkt: Helbred De små skridts vej De små skridts vej i brug De små skridts vej i brug - medarbejdererfaringer Slutreplik Noter

5 INDLEDNING Ældre der ikke er født og opvokset i Danmark vil i de kommende år udgøre en stigende andel af ældrebefolkningen ii. Undersøgelser iii viser at ældre etniske minoriteter er tilbageholdne med at bruge offentlige hjælpetilbud f.eks. kommunale service- og plejetilbud på trods af, at de sundhedsmæssigt ofte er mere belastede end ældre danskere iv. Det er en udfordring for det danske velfærdssystem at fremme sundhed blandt ældre etniske minoriteter ved bl.a. at gøre hjælpetilbud mere meningsfulde og attraktive. Det er relevant at overveje, hvad der kan bidrage til at etniske ældre føler sig vel mødt og godt hjulpet i mødet med hjemmeplejen, plejehjemmet eller andre tilbud, der kan bidrage med hjælp, støtte og sundhedsfremme. I takt med at antallet af etniske ældre stiger, stiger også interessen for at forstå og imødekomme de problemer, der kan opstår, når de bliver afhængige af hjælp fra andre. Tanken med kataloget er at inspirere ledere og medarbejdere i den kommunale ældrepleje til at arbejde mere systematisk med skabelsen af en rummelig ældrepleje, hvor alle elever, medarbejdere og ældre også dem med en anden etnisk baggrund end dansk - kan opleve at bliver vel mødt og godt hjulpet. En af de forklaringer, der ofte er i spil, når etniske ældres brug af og tilpashed med servicetilbud problematiseres, handler om de ældres kulturelle baggrund. Det er rigtigt, at de har en anden baggrund end gennemsnitsdanskeren men en for ensidig henvisningen til kulturel baggrund er uhensigtsmæssig af flere grunde: For det første er mennesker aldrig typiske medlemmer af en kultur. Denne morale gentages igen og igen i den ene undersøgelse, rapport eller artikel efter den anden. For det andet siger kulturel baggrund ikke noget om, hvordan mennesker faktisk lever deres liv eller hvordan de f.eks. opfatter sygdom og sundhed og meningsfuld hjælp. 5

6 For det tredje risikerer en stærk fokusering på kulturel baggrund at svække opmærksomheden for samspillet mellem de ældre og forhold, der nærmere hører det danske samfund, sundhedssystemet, hjemmeplejekulturen eller den enkelte medarbejder til. Historien herunder illustrerer, at en for stærk fokusering på kultur kan skygge for en opmærksomhed mod det, der umiddelbart kan ses, høres og fornemmes i konkrete situationer. En ældre nyopereret iransk mand blev under en indlæggelse ved med at gå ud af sin seng og faldt ned på gulvet. Personalet troede, at den ældre mand i kraft af sin kultur gerne ville ligge på gulvet, fordi det var køligere, så da han fik det bedre, lagde de ham på gulvet. Indtil der kom en sygeplejerske, som kunne forstå ham, og han forklarede, at han bare ville have lov til at gå på toilettet selv, fordi han syntes, at det var nedværdigende at tisse i en kolbe (Sygeplejersken, 2009, s. 25). Kataloget rummer ingen svar eller kontante råd. I stedet præsenteres nogle optikker: PRESSEBILLE- DET, DE TRE HISTORIER, HVERDAGSVIFTEN og DET BLÅ HUS, der kan skærpe blikket for detaljer og sammenhænge samt nogle opmærksomhedspunkter, der måske kalder på eller fortjener nærmere udforskning, når det konkrete møde og samarbejde mellem etniske ældre og de kommunale hjælpetilbud skal udfolde sig i konkrete sammenhænge. Endelig præsenteres også en forandringsstrategi: DE SMÅ SKRIDT, der kan være med til at understøtte en udvikling mod rummelig ældrepleje Kataloget er udarbejdet med afsæt i den grundantagelse som er udtrykt i det kinesiske ordsprog herunder. I kataloget indgår nogle udsagn og fortællinger om liv, som nogle personer med anden etnisk baggrund end dansk lever. Disse personer taler kun for sig selv og optimalt er det derfor, hvis kataloget kan inspirere læseren til selv at se på det liv andre lever med en ny åbenhed, der opfanger såvel de små ting som de lidt større sammenhænge. 6

7 INDHOLD 1) PRESSEBILLEDET, illustrerer hvor komplekse møder mellem mennesker er. Ansatte i hjemmeplejen eller på plejehjem tager del i sådanne møder flere gange om dagen. 2) DE TRE HISTORIER illustrerer, at vi som mennesker alle er børn, voksne eller ældre på forskellige tidspunkter i den store historie. Historiske forhold og begivenheder (f.eks. krige, kriser og opgangsperioder) og betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljøpåvirkninger, vejrforhold mv.) vil sætte sig spor i den enkeltes liv (den lille historie) og i måden den enkelte lever på i dagligdagen (den upåagtede historie). Opmærksomhed mod og forståelse for menneskers forskellige historier kan være med til at fremme forståelse for det enkelte menneske som værende meget mere end en kulturrepræsentant. 3) HVERDAGSVIFTEN zoomer ind på den enkeltes liv i hverdagen og kan være med til at synliggøre den perlerække af tidsrum og stunder der strækker sig fra morgen til aften og fra aften til morgen. Stunderne kan med fordel sammenlignes med små isbjerge hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv. Under vandet skjuler sig det det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte. Forståelsen for stundernes dobbelthed er vigtig, når hjemmeplejens medarbejdere skal bistå andre med at få hverdagen til at hænge sammen og dermed f.eks. også bevæger sig ind på områder, der handler om livsstil og helbred. Hvis en medarbejder i hjemmeplejen f.eks. har ambition om at inspirere en person med sukkersyge til bestemte livsændringer, bliver det relevant at spørge: Hvad betyder noget for personen i hverdagen? Hvad forbinder denne person med et godt liv, med gode dage og gode stunder? Hvilke forestillinger gør personen sig om sammenhænge mellem sin sukkersyge og dens årsager? Hvilke livsændringer kan personen se meningen med og hvor, hvornår, hvordan og med støtte fra hvem kan de indbygges i hverdagen på en måde der er meningsfuld og overkommelig for personen? 4) DET BLÅ HUS er en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer på spil, når det handler om etniske ældres brug af og samspil med offentlige hjælpetilbud. Der er faktorer, der holder de ældre væk fra overhovedet at efterspørge og opsøge offentlig hjælp. Der er faktorer der hhv. skubber og trækker de ældre ind som brugere af det offentlige hjælpesystem. Forskellen på skubbe og trække faktorer bunder i om bevægelsen skyldes pres udefra eller tiltrækning indefra. På samme måde er der faktorer, der hhv. trækker eller skubber de ældre ud som brugere. Endelig er der faktorer, der får de ældre til at falde til og til at trives med hjælp, måske på trods af problemer. I tilknytning til DET BLÅ HUS præsenteres en række opmærksomhedspunkter som det kan være relevant at have særlig blik for. 5) DE SMÅ SKRIDTS VEJ er en strategi, der kan være med til at understøtte forandring. Medarbejdere i hjemmeplejen ligger inde med en guldgrube af visdom, der handler om, hvad der har betydning og hvad der kan gøre en positiv forskel i ældres hverdagsliv. De små skridts vej er en metode, der kan være med til at forbedre den enkeltes hverdag og den hjælp, der ydes i forhold til krop, hjem, socialt liv, helbred mv. Metoden kan, hvis der arbejdes med den systematisk, understøtte, at gode ideer omsættes til praksis, at forandringstiltagene dokumenteres og udbredes til andre. Praksis udvikler selv under pres løsninger på hverdagens problemer og det er beklageligt, hvis praksiserfaringerne forsvinder som private løsninger på lokale problemer. 7

8 8

9 PRESSEBILLEDET Herover ses et billede, som i 2002 indbragte den danske pressefotograf Steen Wrem prisen for Årets pressefoto. Billedet, der viser en ældre kvinde i sit hjem, hvor hun har besøg af sin hjælper, illustrerer på smukkeste vis hvor sammensat et møde mellem to mennesker er. Hvad mon de to personer på billedet særligt hæfter sig ved, når de står overfor hinanden? Hvad registrerer de og hvad ignorerer de ved hinanden? Os, der betragter billedet kan umiddelbart se, at der er tale om et møde mellem en ung og en gammel, et møde mellem en mand og en kvinde, et møde mellem et arbejdsliv og et dagligliv. Måske er der også tale om et møde mellem en dansker og en person, med anden etnisk baggrund end dansk. Måske er de i virkeligheden begge to anden generations indvandrere og helt sikkert er der også tale om et møde mellem to unikke personer, der har hver deres egen måde at være på og at leve på, hver deres historie, holdninger og værdier og hver deres helt særlige forhold til personer og steder. Hver gang mennesker mødes opstår et mulighedernes rum det kan gå godt og det kan gå skidt. Det er nemt at forfalde til at se andre som kategorier; ham den unge elev eller hende den gangbesværede i Østergade. Menneskers gentagne og unuancerede kategoriseringer af hinanden kan have uheldige konsekvenser. Vi låser hinanden fast og påvirker hinandens selvbilleder. Et positivt udfald af et møde afhænger ikke mindst af om parterne kan se nuanceret på hinanden og på det samspil, som de hele tiden er fælles om at skabe. Alle, der arbejder indenfor hjemmeplejen eller på plejehjem, indgår flere gange om dagen i sådanne sammensatte møder i forhold til borgere, pårørende, kolleger og elever. Arbejdet kræver, at man er åben for at forstå andre mennesker. Ikke kun dem, der minder om en selv, men også dem, der er anderledes, og som har deres helt specielle ønsker og forventninger til livet og dagligdagen. 9

10 10

11 DE TRE HISTORIER De tre typer af historier, som er afbildet på tegningen herover, kan på forskellig vis skabe indsigt i og måske forståelse for menneskers forskellighed. De tre historier forholder sig til hinanden ligesom russiske babushka-dukker, hvor der inden i den store dukke ligger en mindre dukke, som igen indeholder en endnu mindre dukke På samme måde er det med det liv, mennesker lever her og nu. Alt, hvad mennesker foretager sig i det daglige (den upåagtede historie) er forankret i et livsforløb, der strækker sig fra fødsel til død (den lille historie). Livsforløbet er igen forankret i både i en større verdenshistorisk og mere lokal kultur- og samfundshistorisk sammenhæng, som danner rammen om tilværelsen for en bestemt generation (Den store historie). Alle er vi børn, voksne eller ældre på forskellige tidspunkter i den store historie. Historiske forhold og begivenheder (f.eks. krige, kriser og opgangsperioder) og betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljøpåvirkninger, vejrforhold m.v.) vil sætte sig spor i vores liv (den lille og den upåagtede historie) i form af levevaner, geografisk tilhørsforhold, valg, sygelighed. Eller vil præge det syn, vi f.eks. har på æresbegreber, takt og tone, rettigheder, sundhed og sygdomme, det offentlige og det at blive afhængig af hjælp. Det er ikke mindst den upåagtede historie, der handler om menneskers dagligliv, som medarbejdere i hjemmeplejen skal have en god fornemmelse af. Det er den historie, de selv, ligesom den unge mand på pressebilledet, spiller en vigtig rolle i, når de skal yde relevant hjælp og i øvrigt skal samarbejde med borgere om løsning af hverdagens opgaver. For ikke på forhånd at fortabe sig i en optagethed af andres kulturelle baggrund eller religiøse orientering kan opmærksomheden mod de tre historier 11

12 med fordel foregå nedefra og op så fokus først og fremmest rettes mod den upåagtede historie og det levede liv hverdagen. Dernæst mod den helt unikke livshistorie og endelig til sidst mod den store mere generelle historie; f.eks. verdenshistorien, hjemlandets historie, modtagelandets historie mv. der kan tjene som nyttig baggrunds information hverken mere eller mindre. Ved at kigge på de tre historier nedefra og op undgår man i bedste fald at opfatte mennesker som bærere af en kultur bestående af et sammensurium af værdier, normer, traditioner og vaner eller som del af en kultur som blot overtages fra tidligere generationer. En sådan opfattelse af kultur er meget statisk og afgrænset og lægger op til, at det kan lade sig gøre at beskrive en kultur og at man ud fra kulturindsigten også kan udlede noget om de mennesker, der er en del af kulturen. Tager man afsæt i det enkelte menneskes livshistorie og betragter man menneskers færden og daglige organisering af livet i hverdagen forsvinder kulturelle træk ikke. Men det bliver tydeligt at kultur skabes og udvikler sig, når mennesker mødes og omgås hinanden i dagligdagen. Med dette afsæt forstås kultur ikke som noget man er men noget man gør. På denne måde kan der skelnes mellem to forskellige kulturbegreber: Det homogene, statiske kulturbegreb og det heterogene, dynamiske kulturbegreb v. Det, det er særlig vigtigt at hæfte sig ved er, at etniske minoriteter - med mindre de er anden generations indvandrere - på et tidspunkt i deres liv er migreret, dvs. flyttet fra én kulturel og samfundsmæssig sammenhæng til en anden. For de allerfleste vil et opbrud fra noget kendt og hjemligt til opbygning af og tilvænning til en ny tilværelse i nye omgivelser og sammenhænge være forbundet med en række tab og udfordringer. Tabene, der bl.a. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport om etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici vi, kan handle om: tab af sproglige kompetencer, idet modersmålet ikke længere har nogen brugsværdi i danske sammenhænge. Et nyt sprog skal læres fra bunden tab af sociale relationer, idet der er sket en adskillelse fra familie og bekendte. Nære personer er måske døde eller forsvundet. Savnet skal bearbejdes, gamle relationer skal vedligeholdes og nye skal skabes. tab af status, idet personer muligvis mister den sociale og familiære status de har haft i deres hjemland og i stedet udsættes for personlig og social marginalisering og eventuelt diskrimination. Nye positioner og roller skal erobres, udfyldes og anerkendes. tab af sociale kompetencer, idet omgangsformer og spilleregler med hensyn til at begå sig socialt i forskellige sammenhænge ikke længere sidder på rygraden men skal justeres eller erhverves på ny. tab af lokalkendskab, idet omgivelser ikke er udforsket og betrådt og historier ikke er kendt. Evnen til at finde rundt og orientere sig i nye geografiske, sociale og samfundsorganisatoriske sammenhænge skal udvikles fra bunden. Sådanne tab vil sætte sig spor i hverdagshistorien. Hverdagens trummerum vil ikke længere være præget af den samme lethed og forudsigelighed, som gjorde sig gældende i hjemlandet og meget energi skal, specielt i den første tid efter flytningen eller flugten, bruges på gøremål og begivenheder, som personer med dansk baggrund finder banale og selvfølgelige. Tænk bare på hvor anstrengende det kan være at være turist i fremmede omgivelser og hvor det at finde vej, tage bussen, købe ind, kommunikere med myndigheder mv. er forbundet med vanskeligheder. 12

13 Migration er en proces og overvindelsen af tab og tacklingen af udfordringer vil for etniske minoriteters vedkommende afhænge af flere ting: Deres personlige historie og måde at gribe livet i hverdagen an på. Hvor lang tid de har været i landet. Hvilken imødekommenhed de har oplevet fra modtagelandets side. Asylpolitikken, offentlige myndigheder og hjælpesystemer, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, naboer mv. kan gøre det mere eller mindre svært for tilflyttere at finde fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være stor forskel på de årsager og omstændigheder, der får personer til at flytte fra et land til et andet. Ofte deles årsager til migration op i de såkaldte push and pull-faktorer. Push-faktorer er faktorer, der driver personen ud af hjemlandet og det kan f.eks. være krig, fattigdom og sult. Pull-faktorer, er faktorer, der trækker personen mod modtagerlandet i kraft af basal sikring af de daglige livsfornødenheder, bedre job- og uddannelsesmuligheder, politisk frihed mv. vii Immigranter er betegnelsen for personer, der af forskellige grunde flytter fra ét land til et andet. De hollandske bønder, de indiske læger og andre er nogle af nutidens immigranter. De søger hertil for at arbejde og bor her måske kun en tid. Andre immigranter har en anden historie og andre grunde til at være her. Ikke sjældent omtales personer med anden etnisk baggrund end dansk under ét som flygtninge og indvandrere men det kan være nyttigt at nuancere sprogbrugen, da deres betingelser for at være i Danmark er afhængig af om de er hhv. indvandrere, flygtninge eller familiesammenførte viii. Indvandrere er betegnelsen for alle dem, der ligesom Hassan som omtales senere, kom til Danmark i 60 erne eller 70 erne for at arbejde. Mange troede de blot skulle være her midlertidigt og har haft en intension om at vende tilbage med en opsparing. Som Hassan har mange måttet sande, at det er svært at flytte væk fra børn og samfundsmæssige goder og at meget også er forandret i hjemlandet i mellemtiden. Flygtninge er betegnelsen for alle dem, der ligesom Simon som omtales senere, er kommet til landet pga. krig eller politiske uroligheder. Antallet af flygtninge voksede stærkt i 80 erne da den danske asylpolitik var mindre restriktiv. Mange er traumatiserede også børnene, der ikke mindst påvirkes af forældrenes følelsesmæssige reaktioner. En lang række psykosomatiske symptomer såsom depression, aggression, nevøsitet og PTSD knytter sig til langvarig flugt, - voldsoplevelser og tabsoplevelser ix. Mange har mistet nære familiemedlemmer eller er blevet skilt fra dem. Det er ikke usædvanligt at familiemedlemmer er spredt ud over hele verden. Uroen i hjemlandet og opsplitningen i familien afholder mange fra at ønske sig tilbage og flere er fra begyndelsen indstillet på, at det er her, de skal være. Familiesammenførte er betegnelsen for alle dem, der ligesom Simons kone er kommet til landet fordi de har haft pårørende her. En del forældre bliver i relativt sen alder familiesammenført med deres børn. De har derfor ikke levet et voksenliv i landet med hvad det indebærer af tilknytning til f.eks. arbejdsmarkedet og lokalmiljø. Mange er stærkt afhængige af deres børn og lever et meget afsondret liv. De tre historier kan sammenlignes med lyskilder, der belyser et menneskes tilværelse fra forskellige vinkler. I krydsbelysningen kan der opstå en nyttig klarhed. Jo flere lyskilder, jo flere facetter ved en person og en tilværelse er det mulig at få øje på. 13

14 DE TRE HISTORIER - ØVELSE Tænk på en person du kender. Hvilke spørgsmål i relation til de tre historier kunne være med til at skabe klarhed for dig i forhold til noget af det, du oplever i mødet med vedkommende i dagligdagen? Vær opmærksom på, at De tre historier ikke kun har en brugsværdi, når du står overfor en person, der har en anden etnisk baggrund end dig selv. I bedste fald kan de være med til at skærpe din generelle opmærksomhed mod menneskers forskellighed. 14

15 TO LIV Herunder præsenteres to fortællinger om to ældre personer, der har hhv. en dansk og en ikke dansk baggrund. Fortællingerne om Peter Jensen og Hassan tydeliggør at deres liv her og nu er forankret i den lille og den store historie, som de hver især bærer rundt på og at der f.eks. kan være særlige vanskeligheder forbundet med at blive ældre i et land, som man ikke er født og opvokset i. Fortælling om Peter Jensen Vi er til Peter Jensens 65 års fødselsdag. Fødselsdagen bliver fejret hjemme i haven i et roligt, sølvbryllups kvarter, hvor de fleste har kendt hinanden i efterhånden mange år. I haven er der dækket op til buffet, hvor børn, børnebørnene og de nærmeste naboer og vennekredsen er samlet for at fejre Jensens fødselsdag og markere den dag, hvor han trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Jensen fyldes en smule med mismod ved at forlade arbejdsmarkedet og et arbejde som produktionsleder, som han har haft i over 20 år og som han har været meget glad for. Men vennerne forsikrer ham hurtigt om, at han nok skal få tiden til at gå. Det er han også sikker på, han nok skal, for Jensen og hans kone har glædet sig til at få mere tid til at dyrke deres fritidsinteresser. De kan godt lide at rejse. Nu hvor de har tid og ressourcer vil de planlægge rejser to gange om året. Til daglig går Jensen til badminton med kammeraterne en gang om ugen for at holde sig i form og have mulighed for at mødes med vennerne. Når han går på pension får han mere tid og vil gerne være mere aktiv i foreningslivet. I weekenderne kommer børn og børnebørnene tit på besøg ellers tager Jensen og hans kone på besøg hos vennerne/naboerne eller omvendt 1. Fortælling om Hassan Vi er på besøg hos Hassan på 56, der bor sammen med sin kone og sin søn i en lejlighed i Gellerup. Her har de boet i mange år. Hassan kom som så mange andre til Danmark fra Tyrkiet i 1977 for at arbejde. I dag er deres datter på besøg. Det er hun jævnligt og nu sidder de og drikker the i stuen. Hassan er glad for at få besøg. Det er rart at have nogen at tale med. Han fik førtidspension for 4 år siden, da helbredet driller. Hassan har sammenlagt været 31 år på arbejdsmarkedet i fysisk krævende jobs og i dag føler han sig gammel og slidt. Han er for nylig blevet opereret i knæene, får depressionspiller og piller mod forhøjet kolesterol. Hassan savner varmen, sine tre brødre og det sociale liv i Tyrkiet og vil, hvis helbredet og økonomien tillader det, gerne på ferie i Tyrkiet nogle måneder hvert andet år. Tidligere har Hassan haft en drøm om en gang at vende tilbage til Tyrkiet men i dag kan han se, at han ikke vil undvære sine børn og den tryghed som det danske sundhedssystem giver. Både læger og sygeplejersker passer bedre på dig her. Det er svært i Tyrkiet, siger han. Til daglig er Hassan meget hjemme eller færdes i lokalområdet. Dagligt kommer han i Bazar Vest eller i Livsværkstedet, som er et værested lige i nærheden, hvor mange mænd af somalisk, arabisk eller tyrkisk afstamning kommer. Det gør ham godt at komme ud og møde andre. jeg bliver skør i hovedet af at være hjemme 2. 1 Historien er konstrueret med inspiration fra CETTs Ny-ældre konference 2009 samt Ældresagens Fremtidsstudie fra Historien er konstrueret på baggrund af interview med Hassan. 15

16 FORSKELLIGE VILKÅR Af Ældresagens Fremtidsstudie fra x, hvor kommende ældre giver udtryk for deres forventninger og ønsker til en pensionisttilværelse, fremgår det klart at familie og helbred for de fleste er det vigtigste, når det handler om at have et lykkeligt ældre liv. Sammenligner man en ældre med anden etnisk baggrund end dansk med en alderssvarende dansker, er der stor forskel på deres helbredsmæssige tilstand xi. Etniske ældre er ligesom Hassan - generelt præget af mange kroniske sygdomme såsom, diabetes, forhøjet blodtryk, slidgigt osv. Både objektivt og subjektivt føler de sig ældre og mere nedslidte end etniske danskere, hvilket dog i høj grad også kan have noget med sociale forskelle at gøre. Etniske minoritetsgrupper er overrepræsenteret i de lavere socialgrupper, har generelt et lavere uddannelsesniveau og varetager i større udstrækning end danskere ufaglært og fysisk hårdt arbejde xii. For Hassans vedkommende er situationen den, at når han går på pension, er han helbredsmæssigt så dårlig, at hans muligheder for f.eks. at vende tilbage til eller i hvert fald tilbringe mere tid i Tyrkiet er begrænsede. Trygheden ved og afhængigheden af et velfungerende sundhedssystem har mindsket såvel mulighederne for som Hassans lyst til at vende tilbage til oprindelseslandet, hvor han ellers oprindeligt ønskede at blive gammel. Når arbejdet ikke længere fylder, bruger de fleste danske ældre tiden på samvær med familien, venner/naboer og på boligen og haven. Det er de nære ting, mange regner med at fylde tiden med, efterfulgt af fritidsinteresser som motion/idræt, kirkeaktiviteter, foreningsaktiviteter, møder/foredrag og kurser/undervisning, frivillig arbejde etc. Hvor Peter Jensen er omgivet af naboer, som med tiden også er blevet hans nære venner, er Hassan kommet væk fra sine vante omgivelser og de mennesker, han deler en væsentlig del af sin historie med. Han ser dem måske kun hver år, hvor han er på ferie i Tyrkiet. Og jo længere tid der går, des mindre har de til fælles. Man kan sige, at hvor en ældre dansk person netop i sin pensionsalder ofte har et godt afsæt for at føle overskud til og mulighed for at dyrke sine familie/venner/sine interesser og udleve sine drømme, så har en person med en livshistorie præget af opbrud fra fødeland, modersmål, steder, personer og de udfordringer, der følger af at tilhøre en minoritetsgruppe i et fremmed land et andet og mindre optimalt afsæt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at livet for ældre med anden etnisk baggrund kan være præget af: Tab af meningsfulde relationer De mangler nogen, som de deler fælles historie og erindringer med. Tab af autoritet og sociale roller. De har vanskeligt ved at være gode rollemodeller for børn og børnebørn Bristede drømme. Helbredet, økonomien, afhængigheden sætter grænser for udfoldelsesmulighederne Mange bekymringer for fremtiden. Ændringen i familiemønstre. De yngre generationer tager farve af dansk kultur og det er ikke naturgivet at de vil og kan tage sig af familiens ældre. Det skaber bekymring for de ældre, der ikke ved hvad der skal træde i stedet for. Manglende kollektive ældrebilleder. De ældre skal finde nye meningsfulde måder at blive ældre på i en ny sammenhæng. Ensomhed og sproglig isolation. For medarbejdere i hjemmeplejen handler det om at have blik for, at etniske ældres særlige opbrudsprægede livshistorie kan sætte sig spor i hverdagen. I det følgende præsenteres hverdagsviften, der yderligere kan skærpe opmærksomheden mod det særlige liv, som konkrete mennesker lever. 16

17 HVERDAGSVIFTEN Når hjemmeplejens medarbejdere, ligesom den unge mand på pressebilledet træder ind over dørtærsklen til et andet menneskes hjem, spiller de som nævnt en vigtig rolle i den upåagtede historie som udfolder sig i hverdagen. Hverdagen er det levede liv, som vi alle sammen lever dag efter dag efter dag efter dag. Dage består af stunder. Det ene øjeblik eller tidsrum efter det andet - fyldt med hændelser, gøremål, ting og mennesker. Tiden er på en måde det stof, livet består af. Mange af hverdagens stunder er imidlertid trivielle, banale og upåagtede og det kræver derfor noget særligt at få øje på dem. Den viftemodel, som vises herover kan være med til at synliggøre det helt almindelige liv som mennesker lever dag efter dag efter dag. Centrum i modellen er sengen, idet sengen er det sted, hvor de allerfleste mennesker begynder og slutter deres dag. De næste ringe uden om sengen symboliserer dels den private bolig og haven, terrassen eller fællesområder i nabolaget. Yderste ring symboliserer det offentlige rum. Den blå streg, der er tegnet ind i denne udgave af modellen, viser hvor Hassan befinder sig henne en helt almindelig dag. Det meste af tiden er han hjemme, hvor han laver forskellige ting i forskellige rum men ud på formiddagen bevæger han sig ud i lokalområdet for at møde venner og bekendte. Hassans dag består af en perlerække af tidsrum og stunder, der kan sammenlignes med små isbjerge hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv.: morgentoilette, samvær med kone og venner, gåtur til og fra 17

18 Livsværkstedet, fjernsynskiggeri mv. Under vandet skjuler sig det det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte. Hvis Hassans daglige tilværelse studeres nøje over en længere periode vil det være tydeligt, at hans hverdagsliv er præget af gentagne begivenheder, der rummer særlige betydninger. Man kan sige, at hans liv og hans stunder omfatter bestemte livsmønstre som han selv og andre er med til at opretholde bl.a. ved at følge bestemte spilleregler. Hvis Hassan en dag får brug for hjælp fra hjemmeplejen til løsning af hverdagens opgaver er det nyttigt hvis dem, der kommer i hjemmet har blik for dagens og stundernes livsmønstre og spilleregler og gør sig umage for at fornemme, hvad der er en god dag for Hassan, hvad der betyder noget for ham i løbet af en dag og en stund og hvad der bidrager til at dage og stunder fungerer eller ikke fungerer. Her rækker rutinen ikke og svarene er ikke givet på forhånd. Viden må skabes i de konkrete situationer, hvor mennesker taler med, aflæser og opbygger konkret forståelse for hinanden. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på at udvekslinger mellem givere og modtagere af hjælp foregår i en relativt lille skala: en bemærkning, et ansigtsudtryk, en stilling, en sætning, en pause. Små tegn der, hvis de høres og ses, kan anspore en medarbejder til at stoppe op, se nøjere efter, skifte kurs eller handle anderledes. Hvis hjemmeplejens personale ikke udviser sensitivitet for det liv modtagere af hjælp lever, er der risiko for at de kommer til at invadere f.eks. Hassans liv med omgangsformer og hjælpetiltag som han eller hans nærmeste ikke føler sig tilpas med eller ikke kan se meningen med. En skærpet opmærksomhed mod hverdagens livsmønstre og spilleregler er ikke kun vigtig i forhold til personer med anden etnisk baggrund. Den bør selvsagt være en implicit del af alle kontakter mellem hjemmepleje personale og -brugere - uanset kulturel baggrund. Nogen er måske af den opfattelse, at det er lettere at fornemme livsmønstre og afkode leveregler og sociale spilleregler i forhold til personer, der har samme kulturelle baggrund som en selv. Det er muligt - f.eks. er det en stor fordel at kunne kommunikere på samme sprog. Men det er altid farligt som udgangspunkt at sige, at man godt ved, hvordan man skal begå sig i et hjem, at man godt kender typen, at man har svarene på forhånd. Mennesker er forskellige og der kan være større forskel på de livsmønstre og de regler, der værdsættes af hhv. den vestjyske landbokvinde og den nordsjællandske direktørfrue end på de livsmønstre og de regler, der værdsættes af to personer, der har hhv. en dansk og en anden etnisk baggrund. Det er vigtigt at være opmærksom på at forskelle i måden mennesker lever deres liv på ikke sjældent kan forklares med sociale forskelle. På de følgende sider kigges der nærmere på dage og udvalgte stunder som de tager sig ud hos Simon, der har tamilsk baggrund. I anden sammenhæng er gennemført lignende detaljerede hverdagsstudier af danske ældre xiii og det er iøjnefaldende, hvor ensartet hverdagens trummerum med sine stå-opscenerier, morgenbads-scenerier, ta-tøj-på-scenerier, måltids-scenerier, mv. tager sig ud for forskellige mennesker. Samtidig med at der også, når der kigges ned i detaljen, kan spottes mange forskelle. På den måde kan man sige, at det altid, hvis man kigger ordentligt efter, er muligt at få øje på såvel ligheder i forskelle (ex. de to personer på pressebilledet, der har vidt forskellig baggrund har sikkert meget tilfældes) som forskelle i ligheder (ex. den unge hjælper er på mange måder sikkert meget forskellig fra gruppen af unge tyrkiske indvandrere.) 18

19 ET CASE STUDIE EN DAG I SIMONS LIV Simon er 69 år. Han kom til Danmark i 1984 som flygtning og blev familiesammenført med sin kone og sin søn Ud over sin egen kernefamilie, har Simon en søster og en bror, der bor på Sjælland samt fætre og kusiner i Europa, Nordamerika og Australien. Derudover har han stadig familie i Sri Lanka og holder sig ajour med, hvad der sker. Men han tænker ikke på at vende tilbage. Han er etableret i Danmark og er glad for det velfungerende sundhedssystem og for at han er økonomisk sikret. Simon har sukkersyge og døjer med dårligt syn. Derudover har han haft blodprop i et knæ og tuberkulose. Det han savner fra Sri Lanka er vejret og livsstilen. Dernede har man ifølge Simon altid døren åben fordi det er varmt. Man føler sig mere velkommen hos hinanden. Man færdes meget ude, man snakker med alle og enhver, man byder hinanden ind til middag. Man snakker og smiler meget. Mit smil går væk efter jeg kom til Danmark, siger Simon. Hverdagsviften herunder synliggør, hvor Simon befinder sig henne på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Eksempelvis ses, at Simon ikke tilbringer meget tid ude i løbet af dagen hvilket adskiller sig fra dagliglivet på Sri Lanka. I det følgende knyttes uddybende beskrivelser til hverdagens stunder både i forhold til det levede og det oplevede liv. 19

20 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Simon vågner og konen drypper hans øjne, inden hun går på arbejde. Derefter ligger han og tænker på, hvordan hans dag skal gå. Ofte planlægger han indkøb og lægebesøg. I perioder går han til læge dagligt. Det er meget vigtigt at han får ordentlig tid til at stå op. Tingene skal helst være planlagt så han kan tage det stille og roligt. Ellers bliver han dårlig. Han beder 5-10 min. inden han står op. Det er vigtigt for ham at bede, ellers starter dagen helt forkert. Han beder til Gud om at hjælpe ham med hans sygdom. Simon går ned i køkken og indsprøjter insulin og tager D-vitamin + andre piller. Han sidder ved spisebordet og læser bibel i 5 min. Derefter spiser han morgenmad. Han spiser havregryn, rugbrød, drikke kaffe/te/saftevand uden sukker. Simon ved at han på grund af sine sygdomme skal være meget opmærksom på, hvad han spiser. Noget må han kun få i moderate mængde. Nogen gange finder han det kompliceret og dropper det helt. Simon går op på sit soveværelse og skifter tøj. Hans faste tilbehør er kasket og briller. Han har ofte svært ved at bestemme sig og nogen gange prøver han lidt forskelligt, for tøjet skal også passer til vejret. Simon tager sin sædvanlige formiddags tur. Ofte går den forbi lægen men ellers cykler han en tur ud til byen. Han bor ca. 10 minutters gang derfra. Her møder han tit nogen, han kender. Så tager de hen på enten til Føtex eller Kvicklys cafeteria, hvor de kan købe ind og få sig en kop kaffe. Det betyder meget for ham at mødes med andre mennesker. De taler bl.a. om helbredet, hvordan man skal spise, at man skal dyrke motion etc.. Simon går hjem. Han lægger de indkøbte varer på plads, ser på posten. Derefter laver han middagsmad eller varmer den mad, konen har lavet fra gårsdagen. Han får som regel tamilsk mad, men spiser også andet, såsom spaghetti, ris, kylling etc. Simon går ind i stuen og ser lidt fjernsyn, primær sport og nyheder. Simon har kun danske TV-programmer. Han læser også gratis avis. Han kan godt lide at holde sig orienteret om, hvad der sker i verden. Simon går ned i kælderen og sætter vasketøj over og hænger tøj op. Simon går op på sit værelse og beder. Han takker Gud for at have passet på ham. Han har dårlig syn, og når han kommer hjem fra sin cykeltur i god behold, så har han kun Gud at takke for det. Derefter får han sin middagslur. Simon står op og ser til sit tøj. Simon går ud i haven og arbejder i sin have hvis vejret er godt og han har det godt. Simons kone er kommet hjem fra arbejde. De sidder ved køkkenbordet og snakker; Simon spørger til hvordan dagen er gået, viser hende eventuelt det mad, han har lavet og fortæller om de nyheder, han har set/læst etc. Simon kan godt lide at lave mad men han kan bare ikke så mange retter. 20

21 Kl Kl Simon og hans kone sidder på sofaen og beder sammen. Som regel starter det med at de læser bibel, derefter synger de og slutter med at bede Gud om at hjælpe dem. Når familie og venner støder på problemer, ringer de og snakker med hinanden. Simon snakker i telefon med venner og familie hver aften. Simon og hans kone tager derefter deres problemer op i deres afsluttende bøn og beder Gud om hjælp. De ringer så efter nogle dage og hører til, hvordan det er gået venner og familie? Hvis Simon efterfølgende hører, at det er gået bedre med dem, bliver han glad. Mens Simons kone forbereder mad til næste dag, hviler Simon inde i stuen. Han ser nyheder; DR1 nyhed kl , Det er en af de stunder, hvor han tænker meget på sit hjemland. Han bliver trist, når han hører hvad der sker i Sri Lanka og har ondt af dem, der er ramt af krigen, men han kan ikke lade være med at se det og snakke om det. Han taler med sine venner om det når han er ude. De har spurgt for sjovt, om han ikke skal være journalist? Derhjemme er det konen, der skal lægge øre til. Kl ½ time før måltidet, indtager Simon insulin og ser TV2 nyheder kl Kl Kl Kl Kl Kl Simon spiser aftensmad. På hverdage er det ikke almindeligt at Simon og konen spiser sammen, for hun spiser, når hun kommer hjem fra arbejdet og er derfor ikke sulten, når han skal til at spise. Normalt spiser han tamilsk mad, der som regel består af to grøntsagsretter, en kød- eller fiskeret med ris og sovs til. Derudover er der en slags ekstra tilbehør af stegte chips og chili. Simon spiser efter tamilsk tradition med fingrene med mindre, der er tale om suppe. Efter måltidet tager han de andre tabletter. Simon og kone ser fjernsyn; nyheder, tekst-tv, film, komedie eller dyre programmer. Han har ikke tamilske programmer og føler heller ikke behov for det. Simon tager medicin, konen drypper hans øjne, mens de er nede i stuen. Simon børster tænder. Simon skifter tøj. Han sidder i sin seng og beder for at få en god nattesøvn. Han sover ikke altid godt. Ustabiliteten i blodsukkeret forstyrrer hans nattesøvn, hvor han mærker uro/en nervøsitet i sin mave. Så står han op og måler insulin og prøver at skabe balance ved at spise noget. Denne forstyrrelse kan nogle gange genere ham 1-2 uger i træk, og så kan der gå et par måneder, hvor han ikke mærker noget. Han har været indlagt to gange på grund af sukkersyge. Når Simon får en god nats søvn, takker han Gud. Hverdagsstudiet af Simons dag synliggør både den stribe af stunder, med tilhørende handlings- og betydningsindhold som dagen består af og den sammenhæng, som der også er mellem nogle af stunderne. At få øje på og at tale om livets gang i hverdagen er en særlig disciplin som bl.a. dyrkes i VEGA-netværket xiv Simons dag er indholdsmæssigt kendetegnet ved en særlig fylde, forstået på den måde, at tiden og stunderne er fyldt med gøremål: sove/hviletid, samværstid, alenetid, arbejdstid, fritid, ventetid, transporttid. Simon knytter bestemte betydninger til dagens stunder og har ideer om hvornår og hvordan hans morgener, formiddage, måltider, by-ture mv. skal forløbe. 21

22 Det er muligt at få øje på forskellige former for orden i Simons dag. Der er en orden i tiden; Der er noget, der skal ske før noget andet. Planer for dagen skal lægges før det er stå-op-tid. Piller skal tages ½ time før måltidet. Bøn bedes inden by-tur. Indkøb skal foretages inden madlavning. Mad skal købes ind og laves inden spisning. osv. Der er en orden i rummet; Rum er indrettet så de tjener bestemte formål. Ting har bestemte pladser. Samvær er lokaliseret forskellige steder. Der er også en social orden. Simon har kontakt til flere personer i løbet af en dag og har forskellige måder at omgås hhv. sin kone, sine venner, lægen mv. på. Hvordan dage og stunder konkret udfolder sig meningsfyldt mht. fylde og orden afhænger i stor udstrækning af Simons forudsætninger vilje til og muligheder for - at råde over og håndtere sine givne betingelser og sociale omgivelser. Undervejs i livet vil alle mennesker opleve, at der indtræffer forandringer enten i deres egne psykiske og fysiske forudsætninger eller i deres livsbetingelser. Det personlige råderum vil blive påvirket. Nogen gange i sådan en grad at det kan være nødvendigt at få hjælp af andre, hvis hverdagen fortsat skal kunne fungere. Simons liv undergår løbende forandringer som han takler på forskellig måde. Han har selv mange ting for i løbet af dagen både alene og sammen med andre. Der er personer omkring ham som bidrager til at give hans liv fylde og mening. Noget af det, der fylder i Simons dag, relaterer sig til mad og madlavning. Mange stunder i løbet af Simons dag har helt konkret noget med mad og måltider at gøre og der er et mønster i og en sammenhæng mellem disse stunder. Simon bruger tid på at overveje, hvad han må spise og hvad der skal købes ind. Han er meget opmærksom på, hvad han indtager. Det betyder noget for ham at tage hensyn til sukkersygen. Han tager dagligt i byen og køber ind. Det betyder noget for ham at have de rigtige madvarer i huset, at møde andre og f.eks. blive inspireret til, hvordan man skal spise, når man har sukkersyge. Han snakker også mad med sin kone. Det betyder noget for ham at få konkret hjælp og støtte til at overholde diæten. Han kan godt lide at lave mad og det betyder noget, at der er en, han kan vise resultatet af sin kogekunst til. Tre gange om dagen spiser han på ret faste tidspunkter. Det betyder noget for ham, at få noget at spise inden han bliver dårlig og at han udover ganske almindelig dansk mad også har mulighed for at få tamilsk mad og spise det med fingrene. Måltids- mønstret er en fin sammenhængende størrelse med mange betydninger. Sådanne sammenhængende mønstre er der flere af. Det gælder bare om at få øje på dem. 22

23 HVERDAGENS STUNDER NÆRMERE UDFORSKNING Når hjemmeplejepersonale skal hjælpe andre med at få hverdagen til at fungere, er det vigtigt, at de kan få øje på det betydningsfulde i det hverdagsliv, som andre lever. En relevant øvelse kan være at spotte det som konkrete personer - f.eks. Simon - selv finder særlig betydningsfuldt og måske helsebringende. Hverdagsviften kan eventuelt bruges som afsæt for samtale med konkrete personer. En række spørgsmål som præsenteres herunder kan være med til at skærpe opmærksomheden mod Simons oplevelse af hverdagens stunder. Er det muligt at få øje på stunder, som Simon finder særlig betydningsfulde og som har gerne vil have hjælp til at bevare? Er det muligt at få øje på stunder som Simon f.eks. selv forbinder med velvære og sundhed? Er det muligt at få øje på stunder hvor Simon selv tager hånd om sin sundhed og sin diabetes samt stunder hvor han får støtte af andre eller mere lægger ansvaret over på andre? Har Simon, når han kigger på forløbet af sine dage eventuelt selv nogle bud på, hvorledes hans blodsukkerværdier påvirkes af den måde konkrete stunder udfolder sig på? Har Simon nogen konkrete ideer til, hvordan små ændringer i hverdagen kan være med til at stabilisere blodsukkeret? BETYDNINGSFULDE STUNDER Kontakten til andre mennesker betyder meget for Simon og han oplever, at han på det punkt har mistet noget efter at han er flyttet til Danmark. Han fortæller at man i hans hjemland føler sig mere velkommen hos hinanden. Man færdes meget ude, man snakker med alle og enhver, man byder hinanden ind til middag. Man snakker og smiler meget. Mit smil går væk efter jeg kom til Danmark. Han har flere gange oplevet, at han er gået ud og smilende har mødt folk og sagt God dag, hvordan har du det? at folk så ikke svarede. Er de i dårlig humør har Simon spurgt sig selv om. Han har også oplevet at have boet 18 år i en lejlighed i Herning uden at have kontakt med sin nabo. En dag bankede naboen på for at spørge om han måtte låne et eller andet, hvor Simon blev meget glad og overrasket og sagde: Ja, selvfølgelig må du låne. Ved du hvad, du er den første, der har banket på hos mig i al den tid jeg har boet her! Det betyder meget for Simon, at komme ud og mødes med andre mennesker men i Danmark er det ikke så nemt danskere færdes meget i lukkede cirkler f.eks. hjemme og i klubber og foreninger og Simon tilbringer det meste af dagen hjemme. Formiddagsturens kontakter og samtaler betyder meget for ham og han forsøger også at være social i hjemmet ved f.eks. at være i telefonisk kontakt med 23

24 venner og familie hver aften. Udelivet og den fysiske udfoldelse, der følger med fylder ikke meget i Simons dag. Og han er selv opmærksom på, at der mangler noget i hans dag. Man spiser, sidder og er træt. Han mangler konkrete anledninger til at møde andre. Der er for få sukkerkopper eller åbne døre, der f.eks. kan skabe kontakt til naboer. Af studiet af Simons dag fremgår det, at han beder/læser bibel fem gange om dagen: når han står op, inden han spiser morgenmad, før han går sin formiddagstur, om eftermiddagen og inden han går i seng. Gud gør ham tryg og giver ham mental sundhed. Når han har problemer, beder han og sætter sin lid til at Gud hjælper ham. Når han ikke beder, bliver han urolig og oplever at tingene ikke fungerer for ham. Han tror på, at der er noget større end mennesker, noget der ligger ud over naturens kræfter. Han nævner eksempelvis en dag, hvor han skulle ud og hente nogle rundstykker. Inden han gik, spurgte hans kone ham, om han havde bedt. Det havde han ikke. På vejen hjem gik hans cykel i stykker (hjulet eksploderede) og han tænkte, at det var fordi han ikke havde bedt inden han tog af sted. Simon fortæller at han får en indre ro, når han kan lægge sin byrde på Gud og illustrerer det med en fortælling. En dag var han til læge og fik taget nogle blodprøver. Derefter gik han hjem og var meget nervøs for de resultater, der skulle komme. Han læste i bibelen og blev klogere på hvordan folk tackler problemer, når de er bange og usikre. Han gjorde det derefter selv; knælede ned og rakte sine arme op til Gud og bad ham om hjælp. Derefter lagde han sig ned på sin seng og hvilede sig. Da han lukkede øjnede, så han et lys, der strejfede hans synsvinkel. Han åbnede øjnene og forstod at det måtte være et tegn fra Gud. Den efterfølgende dag fik han gode resultater fra blodprøverne. Gud havde hjulpet ham. HELSEBRINGENDE STUNDER Simon er meget opmærksom på, at han skal tage vare på sit helbred og han forsøger på mange måder at indrette sin hverdag så aktuelle skavanker ikke forværres og nye ikke opstår eller begrænses. Hans hverdage er præget af lægebesøg og mange forholdsregler, der tages f.eks. i forhold til sukkersygen. Simon har klart blik for faktorer, der påvirker blodsukkerniveauet og han forsøger på flere måder at regulere det. Simon har fået en liste af lægen over de ting han må og ikke må spise. Det tager han seriøst. Han lytter til lægens råd og anbefalinger og følger dem så godt han kan men for Simon er det Gud, der spiller den helt afgørende rolle i forhold til helbredet. Gud hjælper mig gennem lægen lægens visdom kommer fra Gud. Derfor tager Simon medicin og lytter til lægens vejledninger. Men han understreger, at det er op til Gud, hvad der skal ske med mig. Gud har planlagt mit liv. Han bestemmer. Hvis han bestemmer at jeg skal dø, så dør jeg. Han kender nogen, der bare sover ind og er død næste morgen. Det ser han som Guds vilje. I dag klarer Simon sig selv med god støtte af sin kone. Han er glad for, at han har sin kone og håber at hun også fremover kan passe på ham. Hun kender til hans sygdom og er opmærksom på hans helbred. Men hvis hun ikke kan og han skal have hjælp udefra, så vil han gerne hjælpes i sit eget hjem til alt det, han ikke selv kan. Simon vil gerne: 1. at nogen hjælper ham, med at holde øje med hans måltider og f.eks. sørger for at han får noget at spise, hvis han bliver dårlig. 24