Ansøgning om midler fra forskønnelsespuljen "Attraktive handelsbyer i kommunen"

Transkript

1 Sønderborg Kommune Teknik- & Miljøudvalget Rådhustorvet Sønderborg Augustenborg, den 26. februar 2015 Ansøgning om midler fra forskønnelsespuljen "Attraktive handelsbyer i kommunen" Augustenborg er en aktiv handelsby med mange private og offentlige arbejdspladser samt turisme og kultur. Der er dog også mange udfordringer, bl.a. mister byen 230 arbejdspladser, når Augustenborg Sygehus lukker ved årets udgang. Dertil kommer, at Augustenborg ikke længere er kommunens hovedby, og der er blevet længere til politikerne. Kommunens forskønnelsespulje er en længe ventet mulighed for at vende udviklingen, og vi skal hermed kvittere for det gode initiativ med vores bidrag, der kan være med til at genoprette Hertugbyens status som en af de vigtigste byer på Als. Hertugbyens Bevaringsforening er opstået som en modreaktion på det store forfald i Augustenborgs hovedgade. Vi arbejder aktivt og engageret for bevaring og udvikling af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og bymiljøer i Augustenborgs historiske bykerne. Vi håber, at Sønderborg Kommune vil tage godt imod vores initiativ og hjælpe med at løfte byen til det niveau, som en ægte hertugby fortjener. Storegade er Augustenborgs aktive handelsgade, hvor gamle huse og en historisk atmosfære byder byens handlende velkommen. Desværre er hovedgaden i dag præget af tidens tand, en lidt tilfældig indretning og et rodet og nedslidt byinventar. Den meget ambitiøse bevarende lokalplan nr. 47 for Hertugbyen, som blev vedtaget i 2004, har endnu ikke sat sit aftryk på Storegade, som kunne være en enestående og imponerende indgang til byen. Nu hvor lokalplanen har haft 10 års jubilæum, og kommunen har afsat midler til byforskønnelse, er der en enestående mulighed for at realisere nogle de gode initiativer og ideer, der er beskrevet i lokalplanens idékatalog (se bilag 1). Derfor har vi i de sidste 3 måneder arbejdet videre med idékatalogets forslag, så vi i dag kan præsentere de projekter, som vi mener, vil løfte byen mest muligt. Vi ønsker hermed at søge om midler til følgende: 1. Belysning kr. 2. Pullerter kr. 3. Jægerpladsen kr. 4. Louise Augustas Plads kr. 5. "Apotekertorvet" ved det tidligere turistbureau kr. 6. Storegade 6A kr. 7. Krydset ved Sydbank kr. Samlet beløb kr. Priserne er ekskl. moms. 1

2 1. Belysning kr. Storegade og de tilstødende pladser er i dag præget af forskellig belysning. Parklamper af typen Albertslund på 3,5 meter og høje lysmaster på 6 meter. Desværre giver den nuværende belysning et rodet og tilfældigt indtryk og afspejler ikke byens identitet, hvilket er en stor del af byoplevelsen. For at skabe sammenhæng i bybilledet bør der anvendes samme armaturer i hele gadeforløbet. Se side 21, 22 og 23 i idékataloget (bilag 1), hvoraf det bl.a. fremgår, at der ikke oprindeligt har været gadebelysning i byen, og man foreslår derfor en nutidig løsning, der udnytter de teknologiske muligheder for god belysning og lave driftsudgifter. Avenue fra Thorn er et klassisk armatur, der er inspireret af en gammel gaslygte. Efter vores opfattelse den helt rigtige løsning til byen. Avenue XL kan ses i Smedegade i Ketting, hvor den har givet den historiske del af byen et betydeligt løft. Til Augustenborg foreslår vi dog den mere strømbesparende AvenueD2 for at imødekomme kommunens ambitioner i ProjectZero. AvenueD2 har samme klassiske design, men er meget mere strømbesparende, da det er et LED-armatur med power reduction, hvilket betyder, at den automatisk går 50 % ned i strømforbrug i 8 timer 3 timer før midnat og 5 timer efter midnat. Derved opnås en ekstra besparelse som gør, at investeringen hurtigere tjener sig ind. Avenue D2 LED Det vedlagte tilbud (bilag 2) er udarbejdet af Møldrup El-Service efter en byvandring, hvor alle belysningsenheder i Storegade og de tilstødende pladser er kortlagt og vurderet. Tilbuddet omfatter demontering af eksisterende master og opsætning af 34 stk. Avenue D2 inkl. el-arbejde og genetablering af belægninger, hvilket udføres af en anlægsgartner (se bilag 6). Bemærk, at installatøren har opnået en betydelig rabat på armaturerne (2.000 kr. pr. stk). Møldrup El-Service blev kåret til årets el-installatør i 2013 og har bl.a. erfaring med opsætning af tilsvarende gadelygter i Ketting og stod ligeledes for installationen af den nye belysning på butikstorvet. De Albertslund-parklamper, der nedtages ved en evt. udskiftning, kunne med fordel genanvendes andre steder, hvor de kan erstatte de 6 meter høje lysmaster i den øvrige del af bykernen. Belysning, som er højere end beplantningen, bør undgås i den indre by, f.eks. på Palævej, hvor de nuværende master giver en unaturlig og hård belysning af det smukke og poetiske område mellem slottet og slotspræstegården. De nuværende master og armaturer er ikke afstemt den lave og blændfrie belysning i parkområdet. Overskydende parklamper kunne desuden supplere belysningen på Lillehavsstien og dæmningen, hvilket ville være en smuk velkomst til byens gæster. Det burde ikke være nødvendigt at bruge 6 meter høje master i det bynære miljø, som i dag. Belysningsprojektet skal ses som en investering, der tjener sig ind på længere sigt via lavere driftsomkostninger, men lys har også en vigtig symbolværdi. En investering i en ensartet, smuk og stemningsfuld belysning af hovedgaden peger fremad og viser, at der nu sættes fokus på Augustenborg. Det har den fortjent! 2

3 2. Pullerter kr. I Storegade og på de tilstødende veje og pladser er i dag opsat et stort antal pullerter (58 stk.) i form af trykimprægnerede træstolper. Disse pullerter må løbende udskiftes pga. råd og påkørsler. Farveholdningen på de nuværende pullerter er ikke i overensstemmelse med de farver, der normalt anvendes i Hertugbyen, hvor mange af vinduerne har mørkegrønt karmtræ, hvilket også afspejles andre steder i byinventaret, f.eks. de mørkegrønne bænke. Pullerterne fremstår i en trist bleggrøn farve. De påmonterede reflekser har også forskellige farver: hvid, gul, rød og stribet. Dette giver et meget rodet indtryk, og refleksfarverne bør ensrettes. På det seneste er man endda begyndt, at anvende runde træpullerter ved siden af de kvadratiske. De fire granitpullerter foran Andelskassen er de eneste, der falder naturligt ind i gadebilledet. På slotspladsen står desuden en række store granitpullerter, som er forbundet med kæder. Fordelen ved granitpullerter er, at de ikke så ofte bliver påkørt, da de anretter større skade på køretøjer end en træstolpe. Vedligeholdelsesudgifterne er mindre, da de ikke skal males og løbende udskiftes. Eventuelle reflekser kan limes på. Reflekser bør dog kun anvendes, hvor det er absolut nødvendigt, og vi anbefaler hvide reflekser, da de falder mere naturligt ind i gadebelysningen. Påkørt pullert i Storegade Forskellige materialevalg og farveholdninger skaber forvirring. En klassisk granitpullert, som kræver minimal vedligeholdelse og tåler mindre påkørsler, ville give byen et tiltrængt løft. Vi foreslår derfor, at de eksisterende stolper udskiftes med granitpullerter af typen Rød Nordland. Det vedlagte tilbud (bilag 3) omfatter 60 stk. koniske pullerter med en højde på 68 cm over jorden og 30 cm under jorden. Tilbuddet er en specialpris til os udarbejdet af Vangsøe Natursten, der har leveret granit til danske kommuner i mange år. Rød Nordland har en smuk rødbrun farve, der harmonerer perfekt med de få eksisterende granitpullerter i Storegade. Granitpullerter foran Andelskassen Prisen for optagning af eksisterende træpullerter samt sætning af nye granitpullerter fremgår af det vedlagte tilbud fra anlægsgartneren (bilag 6). 3

4 3. Jægerpladsen kr. På Jægerpladsen, umiddelbart nord for slotskomplekset, står et af Augustenborgs smukkeste og mest sjældne historiske træer. Fredsegen blev plantet af tyskerne i 1871, og er en af de få, der er tilbage på dansk jord. I dag er træet et godt eksempel på, hvor meget beplantning betyder for en plads. Den imponerende fredseg har fortjent en ramme, som afspejler dens attraktionsværdi. Desuden bør der være en informationstavle, som fortæller byens mange turister og besøgende om fredsegen. Det vedlagte skitseforslag (bilag 4) viser, hvordan Jægerpladsen let kan forvandles fra en p-plads til en opholdsplads, hvor man kan sidde og nyde det imponerende skyggegivende træ, Jægerhusene, udsigten til slottet samt resterne af den oprindelige lindeallé langs Storegade. Skitseforslaget er inspireret af slotsparkens bøgehæk med de smukke nicher (indhak til bænke) og skaber en større sammenhæng mellem byen og slottet. Det nuværende krat omkring fredsegen erstattes med bøgepur. Der opstår således 4 nicher med siddepladser omkring egen. Den eksisterende parklampe på hjørnet af bedet sløjfes, og der tilsluttes i stedet et LED-spot med stor spredning til belysning af fredsegen. En belysning, der fremhæver træet og skaber et stemningsfyldt byrum. De tre ahorntræer langs vejen erstattes med lindetræer, således at en del af den oprindelige lindeallé genopstår. Se det oprindelige kort over byen fra 1796 (bilag 5). I 2012 blev fredsegen udnævnt til Evighedstræ af Danmarks Naturfredningsforening. De tre ahorntræer ved Jægerpladsen. Størstedelen af ahorntræerne langs Storegade mistrives pga. manglende plads i belægningerne. Ved et skifte til lind, bør plantehullet udvides. Fredsegen i Augustenborg er beskrevet i følgende artikel på Wikipedia: Tilbuddet på anlægsgartnerarbejdet er udarbejdet efter en gennemgang af byens pladser og beplantning. Firmaet har mange faste opgaver i Augustenborg, og indehaveren har været med til at etablere nogle af de eksisterende beplantninger i Storegade. Til denne plads ønskes desuden 4 klassiske parkbænke fra Ulefos støbt i sejjern. Budgettet for Jægerpladsen ser således ud: Anlægsgartnerarbejde jf. tilbud* (bilag 6) kr. LED-spot samt montering (bilag 2) kr. 2 stk. 190 cm og 2 stk. 150 cm bænke (bilag 7) kr. Infotavle på fod kr. Samlet pris kr. * Tilbuddet omfatter sætning af 90 m2 bøgepur samt 4 lindetræer af typen Tilia Cordata Rancho. 4

5 4. Louise Augustas Plads kr. Pladsen ved det tidligere Augustenborg Rådhus er for nylig blevet omdøbt til "Louise Augustas Plads". Rådhuset er nu indrettet til kunstnerværksteder kaldet Kunst Værket, og Augustenborg er ved at udvikle sig til en kunstnerby. En udvikling, som vi håber, politikerne fortsat vil støtte. Derfor bør kunsten også være et tema i byudviklingen og forskønnelsen af Louise Augustas plads, der i dag fremstår mere som en p-plads end som en central opholdsplads i byen. I det vedlagte skitseforslaget (bilag 4) viser vi, hvordan pladsen kan omdannes, så der dannes rum til den kreative proces, der foregår omkring pladsen. Ideen er, at forvandle nogle af de mange p-båse til "kunst-båse". Små rum afgrænset af bøgepur, der kan bruges til udstilling på gadeplan. En slags drive-in-udstilling. Båsene lukkes af mod vejbanen af en flytbar pullert, således at båsene kan lukkes op igen, hvis det bliver nødvendigt. Bag det gamle posthus er der adskillige parkeringspladser, så behovet er mere end dækket. Man kunne også forestille sig, at der blev solgt kunst fra disse kunst-båse. Det ville være en ny måde at formidle kunsten på, og man ville ramme et bredere publikum. Det ville give mere omtale af kunsten i Augustenborg. Meget stort skilt og p-skilt ved Kunstpunkt bør nedtones. Idékataloget foreslår, at facadelinjerne reetableres (se side 18 i bilag 1). De nuværende træer på hjørnet ved det gamle posthus (nu Kunstpunkt) følger ikke Storegades facadelinje og bør erstattes med lind, som i den modsatte side af pladsen mod Slotsallé. Beplantningen ved pladsens ind- og udkørsel bør spejles, så de bliver ens symmetri og balance bør tilstræbes. Som det fremgår af skitseforslaget er de nye lindetræer aksefaste med træerne på Slotsallé. Der opstår således en nye allé gennem pladsen. Pladsens to store "navneskilte" bør reduceres og flyttes til en facade ved ind- og udkørslen. Den nuværende placering virker meget "højtråbende" og dominerende. Vi foreslår, at der afsættes kr. til en udsmykningskonkurrence med Louise Augusta som tema. Vinderen må udføre værket på en af de to hvide facader mod pladsen (kommunale bygninger). Det er vigtigt at skabe en relation til Louise Augusta, så pladsen bidrager til byens spændende historie. Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt. Pladsen mangler i dag en relation til Louise, som er en af byens mest kendte personligheder. Budgettet for Louise Augustas Plads ser således ud: Anlægsgartnerarbejde jf. tilbud* (bilag 6) kr. Kunst kr. Infotavle på fod kr. Samlet pris kr. * Tilbuddet omfatter sætning af 40 m2 bøgepur, 26 lindetræer af typen Tilia Cordata Rancho samt kantsten i granit. 5

6 5. "Apotekertorvet" ved det tidligere turistbureau kr. Ved det tidligere turistbureau ligger en fin lille plads med en skulptur og et ahorntræ i midten. Pladsen er lagt i brosten og omgivet af lav beplantning. Indkørslen til den bagvedliggende p-plads opdeler området i to: pladsen ved Hertug Burger og pladsen ved turistbureauet. Desværre mistrives de nuværende ahorntræer, og der mangler en rød tråd i beplantningen. Dette giver et rodet indtryk, og pladsen fremstår i dag som en halv plads. Adgangen til Storegade domineres i dag af forbudsskilte. Ved at lukke helt af for kørende trafik med pullerter kan man fjerne de skæmmende forbudsskilte, og der opstår et hyggeligt byrum. Her bør der igen anvendes lindetræer til at markere de oprindelige facadelinjer, så kig til husenes kedelige bagsider begrænses. Det vedlagte skitseforslag (bilag 4) bygger videre på tanken fra idékataloget om at markere facadelinjerne. Her er det oplagt at vælge en løsning, der spejler det nuværende rum ved turistbureauet, så der opstår to rum, som fodgængere kan "sive" igennem til p-pladsen. Hvert af de to rum har omtrent samme dimension som turistbureauet og indikerer, hvor de oprindelige huse har ligget. Samtidig bliver p- pladsen mindre synlig fra hovedgaden, og der opstår en naturlig lukning af det store "hul" i facaderne langs Storegade. Den lille plads ved turistbureauet De store forbudsskilte skæmmer De to rum er symmetriske og følger vejlinjen. I centrum af hvert rum ses en skulptur, hvoraf den ene genanvendes fra den eksisterende plads ved turistbureauet. Vi foreslår, at der afsættes kr. til at lave en ny skulptur med et tema fra byen, f.eks. hjulridderne, der altid kørte ad Storegade for at komme ud til festpladsen i udkanten af byen. "Apotekertorvet" er ikke pladsens officielle navn, og vi foreslår derfor, at pladsen får et rigtigt navn. Det kunne være "Hjulridderpladsen", fordi det fortæller noget om byens historie, men også fordi mange af byens cyklende gæster benytter pladsen til at hvile ud og parkere deres cykler, når de besøger byens butikker. Centrum for pladsen ved Hertug Burger kunne også være en vandpost til cykelturisterne eller en lille fontæne. Det eneste hus, som har en præsentabel bagside ud mod p-pladsen, skæmmes i dag af den store miljøstation med det grønne skilt og den røde skraldespand. På den vedlagte idéskitse (bilag 4) er miljøstationen derfor flyttet væk fra den bevaringsværdige bygning og skjult bag en bøgehæk. Man kunne også vælge at flytte den til indkøbstorvet, hvor der allerede er flere containere samlet på ét sted (se side 17 i idékataloget, bilag 1). På dette sjældne foto fra 1895 ses hjulridderne køre gennem Storegade på vej hjem fra festpladsen på Palævej. Man havde flere hjulridderforeninger, men den i Augustenborg var en af de første. Miljøstation ved turistbureauet Skillelinjen mellem båsene på den store p-plads består i dag af lav hullet beplantning. Vi foreslår, at beplantningen 6

7 udskiftes med bøgepur og lind, så det hænger sammen med Slotsallé og de øvrige pladser. Der etableres to trædefelter i brosten, så man undgår huller i hækken fra folk, der skyder genvej gennem bedet. Budgettet for "Apotekertorvet" ser således ud: Anlægsgartnerarbejde jf. tilbud* (bilag 6) kr. Kunst kr. Infotavle på fod kr. Samlet pris kr. * Tilbuddet omfatter sætning af 56 m2 bøgepur, 10 lindetræer af typen Tilia Cordata Rancho og belægningsarbejde (genanvendelse af brosten). 6. Storegade 6A kr. Der plantes tre lindetræer i bøgepur for at lukke af mod den ubebyggede grund Storegade 6A langs den oprindelige facadelinje, der herved markeres. Dette vil også dæmpe de meget iøjnefaldende el-bokse på dette sted. Som det fremgår af bilag 6 foreslår vi småbladet lind af en type med lav vækst. Dette begrænser vedligeholdelsesomkostningerne, og lave træer passer bedre ind i bybilledet. Dette projekt kræver tilladelse fra grundejeren. Den tomme grund giver et slip i facadelinjen og baghusene træder frem 7. Krydset ved Sydbank kr. Indkørslen til byen er præget af mange forskellige offentlige skilte. Alene langs Sydbanks facade mod krydset er der opsat 10 skilte plus de mange trafikskilte i og omkring krydset. Informationsmængden bør begrænses eller gøres mere diskret, hvilket også er beskrevet på side 28 i idékataloget (bilag 1). Her kunne en designmanual være et nyttigt værktøj. Den lille plads med den store sten ved krydset giver et kedeligt førstehåndsindtryk af byen, og placeringen af de to bænke med front mod stenen virker besynderlig. Augustenborg er kendt for ringridning, og hertugen var den første, der bragte galopsporten til Danmark. Han havde desuden Nordeuropas fineste hestesamling og opvarmede stalde. Dette kunne måske inspirere til en lille "rytterstatue" på denne plads. En lille rytter i bronze eller lignende på toppen af stenen kunne være et kreativt indslag. Vi foreslår, at der afsættes kr. til materialer og den kreative proces. Statuen placeres oven på stenen, der fungerer som et skulpturelt fundament. Det vand, der løber gennem stenen Skiltning lag på lag i det store kryds Den store sten ved krydset 7

8 sløjfes, da der angiveligt skulle være mange problemer med at få det til at fungere. Dermed spares der strøm til pumpen. Sidst, men ikke mindst, bør pladsen have et navn. Vi foreslår "Rytterpladsen", og at skiltet placeres diskret på facaden øst for pladsen. Det kunne også være interessant at finde et humoristisk navn på alsisk, f.eks. "Æ Gakrys", "Æ Havkig", "Æ Stenkast" eller lignende. Sproget og den alsiske humor er en vigtig del af vores identitet, og det kan være med til at "sælge" området. Denne plads bør have et navn Alternativt kunne man opkalde denne plads efter Augustenborgs grundlægger Hertug Ernst Günther, og få hans navn indhugget i den store sten med teksten: Til minde om byens grundlægger Hertug Ernst Günther, der opkaldte byen efter sin hustru Auguste af Glücksborg ca Der er en meget fin udsigt over Lillehav fra pladsen, som bør udnyttes bedre. Træerne omkring krydset ser udpinte og kedelige ud. De kunne med fordel udskiftes med lind, som et gennemgående tema i byen. Konklusion En investering i hovedgadens belysning, inventar, beplantning og belægninger vil være en væsentlig og tiltrængt hjælp til at vende udviklingen i byen. Det vil styrke handlen i hovedgaden og tiltrække nye butikker, når de gamle lukker. Det vil også tiltrække nye indbyggere og flere turister. Byens historie og gamle huse er et unikt miljø, som man ikke ser andre steder det skal vi passe godt på. At Augustenborg er ved at udvikle sig til en kunstnerby med Danmarks største skulpturpark, galleri og åbne kunstnerværksteder bør også understøttes og udvikles. Augustenborg opstod som serviceby for et slot på samme måde som Møgeltønder, hvor Slotsgade hvert år tiltrækker tusindvis af turister. Det kan vi også i Augustenborg, men det kræver en fælles indsats, hvor kommunen spiller en vigtig rolle! Augustenborg har et stort uudnyttet potentiale, lad os tage fat og løfte vores fælles ansvar. Vi brænder for at gøre noget for byen, og derfor har vi lagt et stort arbejde i denne ansøgning og ikke mindst i at finde gode priser fra pålidelige lokale leverandører. Vi håber, de mange bestræbelser vil bære frugt, og at vores ansøgning kan imødekommes. Med venlig hilsen Hertugbyens Bevaringsforening Bilag 1 Idékatalog til bevarende lokalplan nr. 47 Bilag 2 Tilbud på parklygter i Augustenborg Bilag 3 Tilbud på pullerter fra Vangsøe Bilag 4 Idéskitser til Hertugbyens pladser Bilag 5 Kort over Augustenborg anno 1796 Bilag 6 Tilbud på anlægsgartnerarbejde Bilag 7 Bænke 8