MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS GORM
|
|
- Arthur Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke Ikke-teknisk teknisk resume resumé Dato August 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave gældende MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS GORM
2 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 1 af 11 FORORD Dette dokument er det ikke-tekniske resumé (Non-Technical Summary - NTS) af redegørelsen for miljømæssige og sociale virkninger (ESIS) af GORM-projektet. NTS giver en ikke-teknisk beskrivelse af resultaterne af ESIS. ESIS suppleres af syv generelle, tekniske afsnit, der beskriver de forskellige typer aktiviteter, der er planlagt for GORMprojektet (seismiske undersøgelser, rørledninger og konstruktioner, produktion, boring, brøndstimulering, transport og afvikling). ESIS og de tilknyttede generelle, tekniske afsnit til GORM findes på Energistyrelsens hjemmeside INDHOLD 1. Indledning 2. GORM-projektet 2.1 Oversigt 2.2 Nuværende faciliteter 2.3 Igangværende projekter og planlagt udvikling 2.4 Utilsigtede hændelser 3 Miljøvurdering 3.1 Eksisterende miljøforhold 3.2 Virkninger af planlagte aktiviteter 3.3 Grænseoverskridende virkninger 3.4 Natura 2000-screening 4 Social vurdering 4.1 Eksisterende sociale forhold 4.2 Virkninger af planlagte aktiviteter 5. Virkninger af utilsigtede hændelser 6. Afværgeforanstaltninger 7. Konklusion 1. INDLEDNING Maersk Oil står for driften af 15 olie- og gasfelter i den danske sektor af Nordsøen. Faciliteterne er forbundne af undersøiske rørledninger, hvori den producerede olie og gas transporteres til behandling på Dan, Gorm, Halfdan, Harald og Tyra, inden den sendes i land via henholdsvis Gorm og Tyra. Mærsk Olie og Gas A/S og A.P. Møller-Mærsk A/S har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark indtil Mærsk Olie og Gas A/S (herfra, Maersk Oil) er operatøren. I forbindelse med Maersk Oils igangværende og fremtidige olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen er der udarbejdet redegørelse (ESIA-16) med det overordnede formål at identificere og vurdere virkningen af Maersk Oils aktiviteter på miljømæssige og sociale receptorer. ESIA-16 dækker den resterende levetid for de igangværende projekter og hele levetiden for de planlagte projekter, dvs. fra efterforskning til afvikling. ESIA-16 består af fem uafhængige projektspecifikke redegørelser for miljømæssige og sociale virkninger (ESIS'er) for DAN, GORM, HALFDAN, HARALD og TYRA. Disse ESIS'er erstatter den VVM, der blev gennemført i 2010: "Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere olie- og gasaktiviteter i Nordsøen, juli 2011", som gælder for perioden 1. januar 2010 til 31. december REFERENCER Maersk Oil, Maersk Oil ESIA-16, Redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger - GORM, august REDAKTØR Ramboll Revision: 3 Dato: Doc.no.: ROGC-S-RA Figur 1-1 Maersk Oil-projekter i Nordsøen: TYRA, HARALD, DAN, GORM og HALFDAN.
3 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 2 af 11 Figur 1-2 Oversigt over eksisterende faciliteter i GORM-projektet (ikke målfast). Formålet med ESIS er at dokumentere vurderingen af de potentielle virkninger af efterforskning, produktion og afvikling på relevante miljømæssige og sociale receptorer (f.eks. vandkvalitet, havpattedyr, beskæftigelse og fiskeri). Denne ESIS for GORM-projektet dækker de aktiviteter, der vedrører de eksisterende og planlagte projekter for platformen Gorm og dens satellitplatforme Dagmar, Rolf og Skjold. En oversigt over de eksisterende rørledninger og konstruktioner ved GORMprojektet 1 vises i Figur 1-2. ESIA-16 er gennemført i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM (vurdering af virkningerne på miljøet). ESIS indeholder en omfattende beskrivelse af: Eksisterende faciliteter og planlagte aktiviteter samt potentielle utilsigtede hændelser Den anvendte metodik til vurderingerne Beskrivelse af eksisterende forhold Vurdering af miljømæssige og sociale virkninger ved planlagte aktiviteter og utilsigtede hændelser Afværgeforanstaltninger Grænseoverskridende virkninger Natura 2000-screening I ESIS'en skelnes mellem virkninger, som er en følge af planlagte aktiviteter, og virkninger, som er et resultat af utilsigtede hændelser. Den ansvarlige myndighed er Energistyrelsen. Dette dokument er et ikke-teknisk resumé (NTS) af ESIS for GORM-projektet. 1 "GORM-projektet" refererer til projektet, og "Gorm" refererer til platformen. Projektet har sit navn fra hovedbehandlingsfaciliteterne.
4 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 3 af GORM-PROJEKTET 2.1 Oversigt GORM-faciliteterne er beliggende i den danske del af den centrale del af Nordsøen, ca. 220 km vest for Esbjerg. GORM-projektet omfatter platformen Gorm og de tilhørende satellitter Dagmar, Rolf og Skjold, der er forbundet af undersøiske rørledninger (Figur 1-2). GORM-produktionen startede på Gorm i 1981, og derefter fulgte Skjold (1982), Rolf (1986) og Dagmar (1991). Den samlede produktion af kulbrinter fra GORM toppede i 1999, og siden er der sket et naturligt fald i produktionen. Der foregår i øjeblikket ingen produktion på Dagmar. I 2014 var den årlige kulbrinteproduktion ved GORM på 6,3 millioner tønder olie (dvs. 1 mio. m 3 ) og millioner standardkubikfod gas (104 mio. m 3 ). I alt er der produceret mere end 702 millioner tønder olie og 702 milliarder standardkubikfod gas fra GORM siden Eksisterende faciliteter Gorm er først og fremmest et olieproduktions- og oliebehandlingsanlæg, der modtager og behandler olieproduktionen fra Gorm-, Skjold-, Rolf- og Dagmar-felterne. Hele olieproduktionen fra Maersk Oils faciliteter i den danske del af Nordsøen sendes i land fra Gorm. Skjold er en produktions- og beboelsesplatform, mens Rolf og Dagmar er ubemandede produktionsplatforme. Behandlingsfaciliteterne omfatter udstyr til behandling af kulbrinter (oliestabilisering og behandling af gas og produceret vand) og vigtige sikkerhedssystemer, som f.eks. nødnedlukningssystem, nødnedblæsningssystem, brand- og gasdetektionssystem samt brandslukningssystem. 2.3 Igangværende projekter og planlagt udvikling Der er planlagt en række projekter for GORM med henblik på at fortsætte og optimere den igangværende produktion og potentielt få adgang til nye kulbrinteressourcer. GORM SKJOLD ROLF & DAGMAR Beboelse 97 senge Helikopterdæk ja Borebrønde 52 Platforme to brøndhovedplatforme (A, B), en produktions- og beboelsesplatform (C), et gasflammerør (D), en riser- og eksportplatform (E, ejet af DONG) og en kombineret platform (F) Broer fem forbundne Beboelse 16 senge Helikopterdæk ja Borebrønde 28 Platforme to brøndhovedplatforme (A, B), og en beboelsesplatform (C) Broer to forbundne Beboelse Ubemandet satellit Helikopterdæk Rolf: ja Dagmar: nej Borebrønde 8 Platforme Rolf: en brøndhovedplatform Dagmar: en STAR-brøndhovedplatform Broer ingen
5 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 4 af 11 Seismisk dataindsamling. Der gennemføres seismiske undersøgelser for at indhente oplysninger om den geologiske struktur under overfladen og for at identificere placering og mængde af resterende og potentielle nye kulbrintereserver. Seismiske data indhentes også som et led i risikoundersøgelser for well slots og som et led i geofysiske undersøgelser af havbund og lavvandede områder. Disse data bruges til kortlægning af forholdene som grundlag for udformning og installation af rørledninger, platforme og andre konstruktioner. Rørledninger og konstruktioner. Der er ikke planlagt nye rørledninger eller konstruktioner. Der vil dog blive gennemført regelmæssig vedligehold, herunder visuel inspektion og indvendig rengøring af rørledningerne. Produktion. Produktionen fra GORM kommer fra et modent felt. Det betyder, at olieog gasproduktionen er faldende, mens vandproduktionen er stigende. Det er med til at gøre separationen af de væsker, der hentes op fra reservoirerne (olie, vand og gas), mere krævende. Kemikalier bruges til effektivt og sikkert at behandle og separere kulbrinterne fra det producerede vand. Størstedelen af det producerede vand fra Gorm reinjiceres i reservoirerne ved Gorm og Skjold, mens det behandlede producerede vand fra Rolf udledes til havet ved Gorm. Anvendelse og udledning af produktionskemikalier skal godkendes af Miljøstyrelsen. Boring af brønde. Der er i alt 88 nuværende brønde i GORM-projektet, der bruges til kulbrinteproduktion og (re-)injektion af vand, og som forventes regelmæssigt at skulle vedligeholdes. Der kan bores op til to nye brønde ved Dagmar og op til fem nye brønde ved Rolf. Der kan endvidere bores op til 21 brønde fra afsatte well slots ved Gorm eller Skjold enten ved hjælp af fornyet boring og delvis genbrug af nuværende brønde eller ved hjælp af genindvinding af slots fra forladte brønde. Borearbejdet udføres fra en borerig, der er placeret på havbunden. Maersk Oil bruger boremudder til smøring og afkøling af borehovederne. Mudderet har også sikkerhedsfunktioner og kan f.eks. hjælpe med at forhindre brønd-blowout. I overensstemmelse med strenge miljøretningslinjer udledes vandbaseret mudder og vandbaserede borespåner, der består af stenmateriale, som er boret op fra brønden, til havet. I visse tilfælde anvendes oliebaseret mudder, som sammen med borespåner føres i land til tørring og forbrænding. Stimulering af brønde. Brøndstimulering udføres for at forbedre kontakten mellem brønden og reservoiret. Det fremmer kulbrinteudvindingen ved en produktionsbrønd og vandinjektionen ved en injektionsbrønd. Brøndstimulering udføres ved at frembringe frakturer og revner i stenlaget ved syrestimulering eller syrefracking. Størstedelen af kemikalierne efterlades i stenformationen, men den stimuleringsvæske, der er tilbage i brønden, udledes til havet. Figur 2-1 Anlæggene ved Gorm (venstre) og Skjold (højre).
6 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 5 af 11 Transport. Personale og forsyninger transporteres dagligt til anlægget via helikoptere til både produktions- og boreaktiviteter. Der kan indsættes skibe i forbindelse med boring og andre aktiviteter. Afvikling. Det er ikke besluttet, hvornår GORM-faciliteterne vil blive afviklet. Afvikling vil blive gennemført i overensstemmelse med den tekniske viden, den industrierfaring og de retlige rammer, der er gældende på afviklingstidspunktet. Afvikling forventes generelt at blive udført på følgende måde: Brøndene lukkes, og casingen over havbunden fjernes, platformsfaciliteter og kapper rengøres, fjernes og bringes i land, og rørledninger rengøres og efterlades på stedet. Der foretages en endelig undersøgelse for at sikre, at der ikke efterlades noget, som i fremtiden kan forhindre andre anvendelser. 2.4 Utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser kan opstå i forbindelse med efterforsknings-, borings-, stimuleringsproduktions- og afviklingsaktiviteter. Der kan også forekomme mindre utilsigtede olie- eller kemikaliespild eller gasudslip under driften. Stort spild med potentiale for større alvorlige miljømæssige og sociale virkninger kan forekomme som følge af usandsynlige alvorlige ulykker, f.eks. skibskollision med en platform, større rørledningsbrud eller brønd-blowout. 3. MILJØVURDERING 3.1 Eksisterende miljøforhold Nordsøen er en halvlukket del af det nordøstlige Atlanterhav. Den vestlige del af den danske Nordsø er relativt lavvandet med vanddybder fra m, mens den nordlige del er dybere, f.eks. Norske Rende og Skagerrak (Figur 3-1). GORM-projektet er beliggende i den centrale del af Nordsøen med lave vanddybder mellem 33 og 40 m og med overvejende nordøstgående havstrømme. Klimaet er kendetegnet ved store årstidsbestemte udsving, der skyldes tilstrømning af oceanvand fra Atlanterhavet og den kraftige luftcirkulation frembragt af vestenvinden, der ofte ledsages af lavtrykssystemer. Figur 3-1 Vanddybder. Havbund. Overfladesedimentet i området omkring GORM-projektets består hovedsageligt af fint sand. På grund af vanddybden er det usandsynligt, at der kan forekomme makrofytter (makroalger og højere planter) på havbunden. Bundfaunaen består af epifauna og infauna (organismer, der lever henholdsvis på eller i havbunden). Biologisk overvågning omkring GORM i juni 2012 viste, at pighuder og børsteorme var de mest udbredte arter og udgjorde 97 % af den gennemsnitlige bestandtæthed. Der var stor variation i biomassen, som var domineret af pighuder, muslinger og børsteorme. Vand. Vandets saltholdighed er ikke præget af store årstidsbestemte udsving i projektområdet og er ca. 35 psu i hele vandsøjlen. Overfladetemperaturen ligger på ca. 7 C om vinteren og C om sommeren. Bundtemperaturen svinger mellem 6-8 C om vinteren og 8-18 C om sommeren. Næringsstofkoncentrationen i overfladelagene svinger fra 0,1 til 0,5 mg/l for fosfat og fra 0,025 til 0,035 mg/l for nitrat. Planktonsamfundet kan bredt opdeles i to kategorier: planteplankton (fytoplankton) og dyreplankton (zooplankton). Plankton udgør den dominerende primære og sekundære biomasse i havøkosystemer og spiller en grundlæggende rolle i havets fødekæde,
7 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 6 af 11 hvor der kanaliseres energi til de højeste trofiske niveauer via planktonædende fisk, som f.eks. sild, makrel og tobis. I området omkring GORM-projektet er der en gennemsnitlig fytoplanktonbiomasse og - tæthed, som kan sammenlignes med resten af Nordsøen. Zooplanktonsamfundet i den centrale del af Nordsøen er dog generelt ensartet og domineres af vandlopper. Fisk. Bestandtætheden af fisk i området omkring GORM-projektet er relativt lav sammenlignet med andre dele af Nordsøen. Der blev registreret i alt 16 arter i forbindelse med de fiskeundersøgelser, der blev gennemført i perioden fra november 2002 til juli 2003 ved Halfdan-platformen, som er beliggende ca. 10 km fra GORM-projektområdet. Sild og brisling blev registreret om efteråret, mens hestemakrel og makrel blev registreret i sommerperioden. Almindelig ising, håising og grå knurhane blev registreret på alle årstider. Projektet er beliggende i et område, som er en relativt vigtig gydeplads for torsk og hvilling. Havpattedyr. Spættet sæl, gråsæl, hvidnæse, vågehval og marsvin er de mest udbredte havpattedyr i Nordsøen. Figur 3-2 Marsvinets udbredelse i Nordsøen. Beskyttede områder. Beskyttede områder omfatter Natura 2000-lokaliteter, steder på UNESCO's verdensarvsliste og nationalt udpegede områder. Den Natura 2000-lokalitet, der ligger nærmest projektområdet, er Doggerbanke, som ligger under 1 km fra området. Der er derfor gennemført en særlig screening af de aktiviteter, der kan have væsentlig virkning på Natura 2000-lokaliteten (se afsnit 3.4). Afstanden til Vadehavet og til andre Natura 2000-områder er mere end 100 km, og afstanden til naturreservaterne langs den danske vestkyst er over 200 km (Figur 3-3). Marsvin er den mest almindelige hval i Nordsøen og det eneste havpattedyr, der ofte findes i projektområdet. De findes primært i den østlige, vestlige og sydlige del af Nordsøen, og de findes generelt i lave tætheder i den centrale del af Nordsøen (Figur 3-2). Havfugle. Havfugle opholder sig til havs det meste af livet, men yngler på klippekyster og klinter. I Nordsø-området omfatter almindelige havfugle mallemukker, suler og alkefugle, rider og kjover. Figur 3-3 Beskyttede områder i Nordsøen.
8 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 7 af Virkninger af planlagte aktiviteter Fortsat drift og udvikling af GORM-projektet kan påvirke miljøet. Følgende virkningsmekanismer, som er knyttet til de planlagte projektaktiviteter, er vurderet i detaljer i ESIS: Undervandsstøj Fysisk forstyrrelse på havbunden Suspenderet sediment Udledninger til havet Fast affald Emissioner til atmosfæren Lys Anvendelse af ressourcer Tilstedeværelse af konstruktioner Virkningerne varierer betydeligt i intensitet, udbredelse og varighed. Det kan konkluderes, at de fleste virkningsmekanismer vil være af ingen eller mindre betydning. I dette ikke-tekniske resumé beskrives kun de virkningsmekanismer (undervandsstøj, udledninger og emissioner), der potentielt kan have moderate eller væsentlige virkninger Undervandsstøj En række aktiviteter, der forventes gennemført under GORM-projektet, kan forårsage undervandsstøj, herunder seismisk dataindsamling, produktions- og boreaktiviteter samt transport. vurderes at være af lille intensitet, og GORM-projektområdet er ikke særlig vigtigt for havpattedyr. Den samlede virkning på havpattedyr vurderes at være moderat. Omfanget af virkningen afhænger af de endelige betingelser for den seismiske undersøgelse. Der gennemføres afværgeforanstaltninger, som mindsker miljørisiciene, herunder typisk: overvågning af havpattedyr under undersøgelsen langsom opstartsprocedure (soft start) effektiv gennemførelse af undersøgelser. Ramning af konduktorer. Støjniveauer, der udsætter havpattedyr for risiko for høreskade, forekommer kun i et område meget tæt på boreriggen. Virkningen vurderes at være af lille intensitet og generelt af lille betydning. Se også ovenstående afværgeforanstaltninger. Andre aktiviteter. Påvirkningerne på havpattedyr fra undervandsstøj forårsaget af andre kilder (f.eks. boring, produktion, fartøjer osv.) vurderes at have lille betydning, da eventuel fortrængning som følge af denne type støj vurderes at være kortvarig og lokal. Undervandsstøj har normalt ingen eller kun ubetydelig virkning på havmiljøets receptorer, som f.eks. plankton, bentiske faunasamfund, fisk, havfugle og beskyttede naturområder. Undervandsstøj kan dog potentielt have en virkning på havpattedyr i form af nedsat hørelse eller ændringer i adfærd. Hørelsen er den primære sans for mange havpattedyr og bruges til lokalisering af bytte og rovdyr samt til kommunikation og navigation. Seismiske undersøgelser. De støjniveauer, der genereres i forbindelse med seismiske aktiviteter, kan potentielt overskride de grænseværdier, der er defineret for permanent høretab, midlertidigt høretab eller adfærdsændringer for havpattedyr. Virkninger Figur 3-4 Rygsvømmende vågehval nær Skjold (juni 2013) Udledninger til havet De væsentligste udledninger (fysiske og kemiske) forventes at ske i forbindelse med behandling af produceret vand, boring og stimulering.
9 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 8 af 11 Produktion. Vand produceres sammen med kulbrinter. For GORM reinjiceres mere end 95 % af det producerede vand normalt i reservoiret. Resten udledes til havet omkring Gorm-platformen. Det er nødvendigt at bruge kemikalier for at behandle det producerede vand. Rester af produktionskemikalier og olie kan forekomme i det producerede vand. Ved hjælp af forskellige værktøjer vurderer Maersk Oil hyppigt de bedste praktiske muligheder for at anvende mere miljøvenlige løsninger. Kemikalier screenes afhængigt af deres bioakkumulerende egenskaber eller langsomme nedbrydelighed i overensstemmelse med OSPARs anbefaling 2010/4 om en harmoniseret forudgående screeningsordning for offshorekemikalier. Modellering af sedimentation af boremudder og -spåner for en typisk Maersk Oil-brønd viser, at boremudder aflejres på havbunden 1-2 km fra udledningsstedet i et lag, der er højst 1 mm tykt. Borespåner er tungere end boremudder og aflejres typisk i et lag, der er modelleret til at være op til 50 mm tykt, inden for 50 meter fra udledningsstedet. Virkningen af sedimentspredningen fra udledningen af mudder og spåner vurderes generelt at være af mindre negativ samlet betydning for receptorerne i havmiljøet, som f.eks. vandkvalitet, sedimenttype og - kvalitet, plankton, fisk, havpattedyr og havfugle. Den potentielle virkning på de bentiske faunasamfund vurderes dog at være af moderat negativ samlet betydning primært som følge af sedimentering og den mulige virkning af kvælning på epifauna og infauna. Nedsættelse af miljøbelastning i forbindelse med udledningen af produktionskemikalier evalueres endvidere ved hjælp af den risikobaserede tilgang, der er beskrevet i OSPARs seneste retningslinjer og anbefalinger. Den risikobaserede tilgang implementeres i øjeblikket. Ved hjælp af denne tilgang kan sitespecifikke foranstaltninger evalueres, udvikles og implementeres med det formål at nedsætte miljørisikoen ved at benytte den bedste tilgængelige teknik. De tilgængelige risikoreducerende tiltag omfatter: Substitution af kemikalier Anvendelse af lukkede systemer (f.eks. injektion af produceret vand) Organisatoriske foranstaltninger, som f.eks. ledelsessystemer (uddannelse, instruktioner, procedurer og rapportering). Boring. Vandbaseret boremudder, vandbaserede borespåner og anvendte kemikalier udledes til havet under boring af op til syv nye brønde og gen-boring. Udledningen vil kortvarigt øge turbiditeten i vandfasen. Det suspenderede materiale forventes hurtigt at aflejres på havbunden tæt på udledningsstedet. Den kumulative virkning af bore- og produktionsudledninger på sedimentkvaliteten og det bentiske samfund er blevet overvåget siden Overvågningsresultaterne viser, at virkninger kan observeres i et område på 750 meter omkring platformen Emissioner til atmosfæren Virkninger på klimaet og luftkvaliteten vedrører emissioner af CO 2, N 2 O, NO x, SO x, CH 4 og nmvoc fra forbrændingsprocesser. Emissioner til atmosfæren sker primært som følge af afblæsning, forbrænding af brændstof og gasflaring under produktions- og boreaktiviteter. Det vurderes, at virkningen på klimaet og luftkvaliteten af emissioner forårsaget af GORM-projektet er af moderat negativ samlet betydning. Maersk Oil har implementeret en struktureret energieffektiviseringsproces og gennemført en omfattende undersøgelse, der skal afdække forskellige metoder til forbedring af energieffektiviteten, således at emissionerne nedsættes. Produktionen er i de senere år blevet mere energieffektiv, og i 2013 blev
10 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 9 af 11 energiledelse inkluderet i Maersk Oils ISO certificerede 2 miljøledelsessystem. 3.3 Grænseoverskridende virkninger Den igangværende drift og udvikling af GORM-projektet omfatter aktiviteter, der sandsynligvis kan medføre betydelige, skadelige virkninger på miljømæssige og sociale receptorer på tværs af grænser. Relevante lande, der kan blive berørt, er blevet underrettet og opfordret til at deltage i vurderingsproceduren. 4. SOCIAL VURDERING 4.1 Eksisterende sociale forhold Arealanvendelse af havområder Skibsfart. Projektområdet berører ikke vigtige skibsfartsruter for de største skibe udstyret med automatiske identifikationssystemer (AIS) 3 (Figur 4-1). Under planlagte aktiviteter er der identificeret moderate negative grænseoverskridende virkninger for klima og luftkvalitet, hvor emissionerne kan bidrage til den samlede drivhuseffekt. Afværgeforanstaltninger er beskrevet i afsnit 6. Der er ikke identificeret andre betydelige, skadelige grænseoverskridende virkninger af de planlagte aktiviteter. 3.4 Natura 2000-screening Natura 2000-netværket omfatter: lokaliteter udpeget i henhold til habitatdirektivet (lokaliteter af fællesskabsbetydning og særlige bevaringsområder) af medlemsstaterne med henblik på bevaring af habitattyper og dyre- og plantearter opført på listen i EU s habitatdirektiv lokaliteter udpeget i henhold til fugledirektivet (særlige bevaringsområder) med henblik på bevaring af fuglearter, der er angivet i EU s fugledirektiv, samt trækfugle. Figur 4-1 Skibstrafik og infrastruktur i Nordsøen. Olie- og gasindustrien. En række olie- og gasanlæg er i drift, og yderligere anlæg er under planlægning. Vindmølleparker findes kun i dansk farvand ud for Esbjerg, men en række vindmølleparker er under planlægning i britisk og tysk farvand. Fiskeri. Fiskeri er en vigtig industri i Nordsøen. Hovedfangsten for kommercielt fiskeri er torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, tunge, makrel, sild, sperling, brisling, tobis, jomfruhummer og dybhavsrejer. Der er udført en Natura 2000-screening i henhold til EU s habitatdirektiv og bekendtgørelse nr. 408/2007. Det vurderes, at de planlagte aktiviteter ved GORM-projektet ikke vil have betydelige miljøvirkninger på bevaringsmålene for habitattyperne og arterne i Natura 2000-lokaliteterne i Nordsøen. Turisme og beskæftigelse. Turisme omfatter både traditionel turisme, som f.eks. overnatning, samt arrangementer i forbindelse med konferencer, musik og sport. De fleste turister i Danmark er danskere og tyskere. I mindre omfang kommer der også turister fra Sverige, Norge og Nederlandene. Ifølge data fra 2012 skaber turisme en direkte økonomisk merværdi på DKK 24 mia., 3 AIS er et automatisk sporingssystem, der bruges på skibe 2 ISO er en miljøledelsesstandard, der udstedes af Den Internationale Standardiseringsorganisation. og af skibstrafiktjenester til identifikation og lokalisering af fartøjer.
11 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 10 af 11 primært på områderne for overnatning, transport og handel. Olie- og gasaktiviteter i Nordsøen skaber et betydeligt antal arbejdspladser både på land og på havet. Olie- og gassektoren beskæftiger ca i Danmark. Af disse er ca direkte ansat af olieselskaberne. Yderligere arealanvendelse omfatter militærområder, dumpningsområder, kabler og rørledninger samt landindvindingsområder Skatteindtægter Skatteindtægter og olie- og gassektorens overskud har en positiv virkning på den danske økonomi. Statens samlede indtægter er i 2014 anslået til at ligge mellem DKK 20 og DKK 25 mia. om året for perioden fra 2014 til Olie- og gasafhængighed Danmark er blevet forsynet med og har eksporteret gas fra dets felter i Nordsøen siden 1980 erne. Denne produktion har haft stor betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og handelsbalance. Danmark forventes fortsat at være nettoeksportør af naturgas til og med 2025, og Maersk Oil har licens til drift indtil Som en del af Danmarks langsigtede energistrategi medvirker olie- og gasproduktionen til at opretholde en høj forsyningssikkerhed, samtidig med at vedvarende energi kommer til at udgøre en stadig større del af det danske energimiks. 4.2 Virkninger af planlagte aktiviteter Den fortsatte drift og udvikling af GORMprojektet kan påvirke de sociale receptorer. Virkningsmekanismer, som er knyttet til de igangværende og planlagte projektaktiviteter, omfatter zoner med restriktioner, beskæftigelse og skatteindtægter og olie- og gasafhængighed. De sociale virkninger af de planlagte aktiviteter vurderes generelt at være uden betydning for skibsfart, fiskeri og turisme. Den fortsatte drift og udvikling af GORMprojektet vil være gavnlig for den danske økonomi takket være den beskæftigelse, de skatteindtægter og det bidrag til Danmarks olie- og gasuafhængighed, det sikrer. 5. VIRKNINGER AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER Udslip af kulbrinter i forbindelse med utilsigtede hændelser er vurderet i detaljer i ESIS og er opstillet efter størrelse og potentielle virkninger. Mindre spild. Utilsigtede olie- eller kemikaliespild eller gasudslip under driften, f.eks. spild fra en tank eller lille rørledning. Den overordnede virkning af mindre udslip eller spild under driften vurderes at være af mindre negativ betydning. Den overordnede virkning på havfugle af et mindre olieudslip vurderes dog generelt at være af moderat negativ betydning, fordi havfugle risikerer at komme i kontakt med olien. Der er indført en række foranstaltninger for at reducere mængden og antallet af spild og gasudslip under driften, f.eks. ved hjælp af vedligehold, inspektioner og uddannelse. Alle udslip og spild rapporteres. Større udslip. Større gas- eller olieudslip som følge af et ukontrolleret udslip af en stor mængde, der ofte kræver indgriben for at blive stoppet, f.eks. brønd-blowout. Sådanne hændelser er usandsynlige og forekommer med en frekvens på under 1 pr år. Der er foretaget modellering af det værst tænkelige olieudslipsscenarie ved forventet blowout på GORM. Modelleringsresultaterne er blevet anvendt til at vurdere den miljømæssige og sociale risiko fra utilsigtede hændelser med udgangspunkt i et scenarie uden olieopsamling eller beredskabsplanlægning.
12 Ikke-teknisk resumé ESIS Gorm 11 af 11 Alle receptorer vurderes at blive udsat for virkninger af moderat eller væsentlig negativ betydning efter et stort olieudslip. Virkningerne på socioøkonomiske receptorer af et stort olieudslip vedrører primært fiskeri og turisme. Et stort olieudslip kan potentielt have betydelige, skadelige grænseoverskridende virkninger. Maersk Oil følger industriens bedste praksis for forebyggelse af alvorlige ulykker baseret på identifikation af farer, der har været genstand for risikovurdering. Risikovurderingen og reduktionsforanstaltningerne opdateres regelmæssigt i tilfælde af vigtig ny viden eller teknologisk udvikling. Maersk Oil har ligeledes udviklet nødberedskab og beredskabsplanlægning med henblik på at begrænse følgerne af alvorlige ulykker. Der er udviklet en trinvis beredskabsplan for at begrænse følgerne i tilfælde af et stort, men meget usandsynligt olieudslip. Maersk Oil har adgang til beredskabsudstyr offshore og i Esbjerg, der straks kan mobiliseres til stedet ved et olieudslip. Om nødvendigt kan yderligere udstyr mobiliseres fra det danske lager og Oil Spill Response ltd. Det tilgængelige udstyr omfatter bomme, skimmere, pumper, dispergeringsmidler og tanke. Afhængigt af udslippets størrelse og placering og det tidspunkt, hvor det forekommer, eskaleres beredskabsindsatsen efter behov. 6. AFVÆRGE- FORANSTALTNINGER Maersk Oil har identificeret flere afværgeforanstaltninger for aktiviteter, hvor der er risiko for betydelige virkninger på miljømæssige eller sociale receptorer. Afværgeforanstaltningerne vedrører primært virkningen af undervandsstøj, emissioner og udledninger til havet. For nye projekter evaluerer Maersk Oil gennemførligheden af relevante nye teknologier, som selskabet kan anvende i dets aktiviteter (f.eks. luftkanoner med smalbåndsfrekvens, bucket-fundament, nye teknologier til behandling af produceret vand, behandling af boremudder eller borespåner offshore eller lavemissionsteknologier), der kan reducere miljørisikoen. Disse afværgeforanstaltninger er indført for at eliminere eller reducere risikoen for påvirkninger så meget som muligt (ALARP). Ud over afværgeforanstaltninger gennemføres en række overvågningsprogrammer omkring Maersk Oils platforme med det formål at underbygge konklusionerne af vurderingen af virkninger. 7. KONKLUSIONER Virkningerne på miljøet af de aktiviteter, der er planlagt for GORM-projektet, vurderes generelt at være mindre negative eller moderat negative. Projektet vil have en række sociale fordele for Danmark takket være dets betydning for beskæftigelsen, de skatteindtægter, det sikrer, og den olie- og gasuafhængighed, det også sikrer. De planlagte aktiviteter for GORM-projektet vurderes ikke at have signifikante miljøvirkninger på Natura 2000-lokaliteter. De planlagte aktiviteter vurderes at medføre potentielle moderate negative grænseoverskridende virkninger for klimaet og luftkvaliteten, men ellers forventes der ingen betydelige, skadelige grænseoverskridende virkninger. Dette opnås gennem udvikling af procedurer og uddannelse eller gennem revision af nuværende og udvikling af nye faciliteter.
MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS DAN
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resumé Dato August 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave gældende
Læs mereMAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HALFDAN. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave
Læs mereMAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HARALD. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave
Læs mereESIA MAERSK OIL DBU IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS TYRA
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato Maj 2017 ESIA MAERSK OIL DBU IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS TYRA Ikke-teknisk resumé ESIS Tyra 1 af 12 FORORD Dette dokument er det ikke-tekniske resumé
Læs mereMAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS TYRA
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske
Læs mereVURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N INDHOLD. 1 Introduktion 3. 2 Omfang og metode 5
MAERSK OIL VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk IKKE-TEKNISK
Læs mereVURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET
MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET IKKE-TEKNISK RESUMÉ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereJUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N
JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereVURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET
MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument
Læs mereVVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé
VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober
Læs mereMiljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet
Læs mereMAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HARALD
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Rapport Dato September 2015 MAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HARALD Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske
Læs merePRODUKTION 20 december 2016 MB 1
PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015
Læs mereLancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014
Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål
Læs mereREDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HALFDAN
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Rapport Dato September 2015 MAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HALFDAN Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske
Læs mereBoreteknologi og vandrette boringer
1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner
Læs mereTilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område
Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I
Læs mereStatus for den danske Offshore handlingsplan
Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne
Læs mere1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse
M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø 2 0 10 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt
Læs mereMiljøstatusrapport. Juni 2016
Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereJammerland Bugt kystnær Havmøllepark
Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi
Læs mereM IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen
M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen Miljøstatusrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Forord af Mark Wallace 3. Danske aktiviteter 4. Udledningstilladelser 5. Miljøcertificering
Læs mereUdkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
Læs mereMAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - TYRA
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Rapport Dato September 2015 MAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - TYRA Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske
Læs mereKapitel 11. Grænseoverskridende indvirkninger DEN
Kapitel 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1546 Indhold Side 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1549 11.1 Indledning 1549 11.2 Rørledningernes linjeføring i nærheden af grænserne for de enkelte landes
Læs mereEnergistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer
Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,
Læs mereVurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde
Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Ikke-teknisk resume - Juli 2005 Indholdsfortegnelse Side 4 Beskrivelse af felter og udbygninger Felternes position Reservoirbeskrivelse og
Læs mereTirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore
Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for
Læs mereMiljøstatusrapport 2013
Miljøstatusrapport 2013 Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf. : +45 3841 1880 E-mail: info@oilgasdenmark.dk Design: e-types Daily Tryk: Jyderup Bogtryk/Offset Tekst- og databearbejdning:
Læs merePLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012
PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. GEOTERMI I DANMARK 2 1.1. ENERGISTRATEGI 2 1.2. POTENTIALER 2 1.3. MARKED 4 2. VILKÅR FOR UDBUD
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereHess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016
Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af
Læs mereAfgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen
Offentliggjort i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse - klage over
Læs mereVURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011
VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Hejre 3 VVM-processen 4 Etablering og drift af produktionsanlæg
Læs mere17. marts 2015 UDKAST
Bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme 1 I medfør af 34 a, stk. 3, 34 b, stk. 2, 39, stk. 1, 48, stk. 1, og 61, stk. 1, i lov om beskyttelse
Læs mereMiljørapport. Energistyrelsen
Miljørapport Juli 2012 Juli 2012 Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15 Ø i den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af tilladelser
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereMiljøstatusrapport 2015 Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport Forord Forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Miljøresultater resumé 5 Fokusområder i 206 7 8
Læs mereSammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen
Læs mereREDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - GORM
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Rapport Dato August 2015 MAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - GORM Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 27. august 2019 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereVelkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
Læs mereIkke Teknisk resumé. Projekt forslag
Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem
Læs mereOffshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006
Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret
Læs mereKONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-
Læs mereVi har inkluderet baggrundsinformation vedrørende klassifikationen af kemikalier for at placere vores svar i den rette sammenhæng.
Miljøstyrelsen - Virksomheder Strandgade 29 1401 København K 7. august 2017 SUPPLERENDE REDEGØRELSE VEDRØRENDE WT-1099 OG MB-5952 Introduktion Denne redegørelse er et svar på brevet af 5. juli 2017, hvori
Læs mereREDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HALFDAN
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Rapport Dato Maj 2016 MAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HALFDAN Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske
Læs mereNovember 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk
Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs merePLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI BILAG 2 INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET. Til Energistyrelsen
Til Energistyrelsen Dokumenttype Bilag 2 til plan for udbud af geotermi Dato December 2012 BILAG 2 INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET Revision 2 Dato 2012-12-17 Udarbejdet af MJK, SSB
Læs mereKan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereHjørring Kommune har modtaget anmeldelse af etablering af rekreativt bakkelandskab på ejendommen matr.nr. 1a V. Tirup By, Skt. Olai.
Hjørring Kommune Materielgården, Hjørring Kommune Vesterhedevej 251 9800 Hjørring Att: Jens Baggesen TeamVandogJord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon72333333 Fax72333030 hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereSHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU)
Juli 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM - IKKE-TEKNISK RESUMÉ OPRINDELIGT ARBEJDSOMFANG (BASERET PÅ FORELØBIG VVM, MARTS 2013) BLOK 5 (ANU) OG
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2
IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgt projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det vestgrønlandske farvand ud for
Læs mereOversigt over gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet i dansk lovgivning BILAG 1
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 49 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Oversigt over gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet i dansk lovgivning BILAG 1 Offshoresikkerhedsdirektivet
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE
STRATEGISK MILJØVURDERING I FORBINDELSE MED UDBUD I OMRÅDET VEST FOR 6 15 Ø I DEN DANSKE DEL AF NORDSØEN MED HENBLIK PÅ EFTERFORSKNING EFTER OG PRODUKTION AF OLIE OG GAS SAMT UDBUD AF TILLADELSER TIL INJEKTION
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereBekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)
BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033
Læs mereMiljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013
Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af et vertikalt jordvarmeanlæg. Anlægget består af jordvarmeslanger
Læs mereSHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU)
August 2013 SHELL GREENLAND 2013-FORUNDERSØGELSE I BAFFINBUGTEN, BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) ENDELIG VVM IKKE-TEKNISK RESUMÉ UDVIDET ARBEJDSOMFANG BLOK 5 (ANU), 6 (PITU) OG 8 (NAPU) UDVIDET ARBEJDSOMFANG
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende
Læs mereFiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri
217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet
Læs mereMAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HARALD
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Rapport Dato Maj 2016 MAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - HARALD Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereTil Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING
Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND
Læs mereN O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:
N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,
Læs merePræsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/
Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/27.11.18 1 PROGRAM Første time Velkomst Dagen i dag, projektet og den videre proces Gennemgang af forundersøgelserne Menneskers sundhed, herunder luftbåren
Læs mereFISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI
2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i
Læs mereHØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING
Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC
Læs mereVVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereArbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter
Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereNotat om offentlig høring af VVM-redegørelser for Harald, Halfdan og Tyra felterne
Notat om offentlig høring af VVM-redegørelser for Harald, Halfdan og Tyra felterne Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 11. april 2017 J nr. 2015 5115, 2015 5116 og 2015 5117 Høringsnotat om
Læs mereVVM af IsuaIronOre Project
VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?
Læs mereAfgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen
Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Mærsk Resolute Den 30. oktober 2013 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00024 Ref. Ancsk/Mipma/Tokbu Den 28. november 2013 Rettet udgave d. 6. februar 2014 Miljøstyrelsen
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereEr anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. BEK nr 1510 X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Jævnfør notat af 3. maj 2011 (Orbicon): Anmeldelse af etablering af nyt renseanlæg
Læs mereUlf Kjellerup, senior juridisk rådgiver
Bæredygtig og lovlig håndtering af jord Miljøvurdering og habitatbeskyttelse Ulf Kjellerup, senior juridisk rådgiver 1 Miljøvurdering og habitat Miljøvurdering og habitatregulering Miljøvurderingsloven
Læs mere- alene som følge af ændrede kvoter
QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12
Læs mereScopingsnotat. Hjørring Kommune
Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der
Læs mereStatus for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008
Miljøstyrelsen 20.4.2010 tva Status for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008 Den første offshorehandlingsplan (jf. Bilag 2) blev fremlagt af miljøministeren den 19. december 2005 med det
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del - Bilag 39 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 39 Offentligt 1 Aktionær og europæiske investorer 100% Aktionær Finansielle investorer Anlægsinvesteringer for 39 mia. kr. Hver finansiel
Læs mereØKONOMI Februar 2017 MB 1
ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser
Læs mereVVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte
VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal
Læs mereForeløbig status for de danske offshorehandlingsplaner til udgangen af 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 678 Offentligt Miljøstyrelsen 10.06.2011 tva Foreløbig status for de danske offshorehandlingsplaner til udgangen af 2010 Indhold Side 3 Introduktion
Læs mereVidenseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereVVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg
VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre
Læs mereVVM for Hejre-feltet C086-COWI-S-DG-0002 rev. 1
Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 7 2. Introduktion... 20 2.1 Hejre-feltet... 20 2.2 VVM-omfang... 24 3. Nationale og internationale krav... 29 4. Alternative udbygningsløsninger... 36 4.1 0-alternativ...
Læs mere