Simulering af gulvvarmesystemer
|
|
- Joachim Astrup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Simulering af gulvvarmesystemer Af Kjeld Johnsen, Statens Byggeforskningsinstitut. Anvendelsen af vandbårne opvarmnings- og kølesystemer i konstruktioner (gulve, lofter og vægge) har vundet stor udbredelse i de senere år. Der findes kun ganske få edb-programmer, som på realistisk vis kan simulere systemernes dynamiske samspil med konstruktioner, andre installationer, solindfald og interne varmebelastninger. I programpakken BSim2002 er der nu implementeret en model for gulvvarme. Artiklen beskriver BSimmodellen for gulvvarme, og i et eksempel vurderes forskellene i energiforbrug og temperaturforhold ved opvarmning med gulvvarme i forhold til traditionelle radiatorer Varme- og kølesystemer integrerede i bygningskonstruktioner De vandbårne systemer har fået større anvendelsen i flere bygningstyper. Således er gulvvarme ved at være et standardsystem for opvarmning af enfamiliehuse og tæt-lav bebyggelser, mens kølelofter også er på vej til at være et standardsystem i kontorhuse. I det centrale Europa (Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Belgien) har disse systemer også vundet stor udbredelse i industri-, service og erhvervsbygninger, og ofte benyttes også væggene til fremføring af rør for opvarmnings- og køleformål. Systemernes udbredelse i Danmark må således forventes af stige yderligere. På varmesiden hænger dette bl.a. sammen med bygningernes øgede isoleringsniveau, specielt glaspartierne, hvor der ikke længere er behov for en radiator under hvert vindue. På kølesiden kan udbredelsen af kølesystemerne også siges at hænge sammen med glaspartierne, især arkitekternes ønske om at benytte glasfacader i kontorbygninger, som i forvejen er hårdt belastet af tilskudsvarme. Fordele og ulemper Der er flere indlysende fordele ved at integrere varme- og kølesystemerne i bygningskonstruktionerne. Den termiske komfort forbedres ofte ved gulvvarme pga. en bedre varmefordeling i rummet (både vandret og lodret, hvilket betyder at lufttemperaturen kan holdes lidt lavere), og udnyttelsen og fleksibiliteten af rummene forbedres, når der ikke er møbleringsrestriktioner pga. radiatorer. En anden væsentlig fordel ved gulvvarmesystemer er, at de fungerer ved lave temperaturniveauer, og i en vis forstand er selvregulerende. Fordelen ved kølelofter fremfor airconditioning er bl.a. en billigere og mere effektiv distribution af "køleydelsen", mindre træk og støj samt sparet rumvolumen (og evt. nedhængt loft) til ventilationskanaler (Olesen, 2002). Den største ulempe ved integrering af varme- og kølesystemer i konstruktionerne er, at systemerne bliver meget træge i termisk henseende, således at en hurtig ændring i reguleringen kun langsomt og tidsforskudt ændrer på "systemets" (inkl. Konstruktionen) varmeafgivelse. Behov for simuleringsmodeller Der findes standarder og retningslinier for, hvordan gulvvaremanlæg skal udføres og dimensioneres (EN og samt EN ), men der findes kun ganske få edb-programmer, som på realistisk vis kan simulere systemernes dynamiske samspil med konstruktioner, andre installationer, solindfald og interne varmebelastninger. På grund af den store udbredelse af de konstruktions-integrerede systemer har der været et stigende behov hos de projekterende for at kunne analysere og dokumentere de energi- og komfortmæssige forhold, som vil optræde ved sådanne systemer. For at opnå en realistisk simulering er det afgørende at programmet indeholder beregningsmodeller for: varmetransport gennem konstruktionerne
2 solindstråling på rummets flader langbølget strålingsudveksling mellem fladerne samt fugtindhold i rumluft og i konstruktioner (specielt ved kølesystemer). Dette er alle forhold, som i forvejen kan simuleres ved hjælp af BSim2002 (Wittchen, Grau og Johnsen 2003), og det har derfor været nærliggende at udvide programmet med mulighed for at kunne simulere konstruktionsintegrerede varme- og kølesystemer. Model for gulvvarmesystemer I første omgang er der udviklet en model for gulvvarme, inklusive reguleringssystem og et brugerdefineret "plug-in" reguleringsmodul. Udviklingen er sket i samarbejde med DEVI (DEVI A/S er med virkning fra den 1. januar 2003 blevet en del af Danfoss A/S Koncernen), som er en af de største producenter af elektriske gulvvarmesystemer i Europa, med eksport til Europa, Asien og Amerika. Derfor indeholder modellen også specialiteter, der er mere kendte fra elektriske end for vandbårne systemer. Figur 1 viser et BSim-skærmbillede af det etplanshus med terrændæk, der anvendes som eksempel i DS 418, Anneks E (Dansk Standard. 2002). Dette hus benyttes i det følgende til at vise funktionen af gulvvarmemodellen, og til sammenligning af forskellige varmesystemer. Figur 1. BSim2002 skærmbillede af bygningsmodellen (DS 418 eksempel). Bygningens opdeles i det nødvendige antal termiske zoner, og ved valg af gulvvarme i en given zone, fås en oversigt over konstruktioner, hvori gulvvarme principielt kan placeres, se figur 2. Brugeren definerer lagdelingen i konstruktionen således, at der bliver den rigtige tykkelse og isoleringsevne på dæklaget over de varmefordelende elementer (rør eller kabler). Gulvvarmesystemet er defineret ved en maksimal varmeeffekt og et reguleringssystem. Reguleringen er defineret ved en reguleringskurve for effektydelse som funktion af udetemperaturen, således at der er maksimal effekt ved den dimensionerende udetemperatur (i Danmark -12 C) og faldende effekt op til den udetemperatur, hvor der normalt ikke længere er behov for varme (i eksemplet 17 C). Mindsteeffekten vil derefter være til rådighed inden for hele den periode, som brugeren definerer, hvilket for gulvvarme i fx baderum ofte vil være en længere periode end fyringssæsonen. Ved elektrisk gulvvarme vil der normalt være en konstant effekt til rådighed, uafhængig af udetemperaturen. Ud over effektvariationen skal der defineres en maksimal overfladetemperatur på gulvet, hvilken ifølge de fleste normer er 29 C i opholdszonen, dog lidt højere i baderum afhængigt af gulvbelægningen. I de vandbårne systemer styres effekt og overfladetemperatur ved at ændre på vandtemperaturen. I elektriske systemer kontrolleres overfladetemperaturen via en indbygget temperaturføler. Føleren sidder normalt i et rør, som er placeret midt mellem varmekablerne. I BSim-modellen defineres dette ved en afstand mellem varmekablerne (L i figur 2) og en afstand fra føleren til det nærmeste varmekabel (Ls). Endelig kan der defineres en varmeovergangsmodstand (Rs) fra føleren til det omgivende konstruktionslag, som vil afhænge af den fysiske udformning i praksis. Figur 2. Definition af flade og konstruktionslag for placering af gulvvarme. Solindfald og varmestråling Størstedelen af varmeafgivelsen fra varme- og kølesystemer i bygningskonstruktionerne sker ved langbølget strålingsudveksling. En væsentlig forudsætning for at opnå en tilfredsstillende nøjagtighed i beregningerne er derfor, at beregningsprogrammet indeholder en model, der kan simulere denne varmeudveksling. BSim2002 kan regne på strålingsudveksling i rum, som er konvekse (hvor alle flader kan "se" hinanden), men ikke i rum, som er konkave. Sådanne rum, fx vinkelformede, må derfor underopdeles, og beregningsnøjagtigheden reduceres mere eller mindre, afhængigt af den aktuelle geometri. Bortset fra det konstruktionsintegrerede system er den vigtigste varmekilde på fladerne solindfaldet. Derfor er det også
3 vigtigt, at programmet kan beregne, solindfaldet time for time på de enkelte flader i rummet. Dette sker i BSim2002 med programmet XSun. Figur 3 viser et skærmbillede, der illustrerer, hvordan XSun beregner solindfaldet for hver halve time gennem hele simuleringsperioden. Ved placering af en temperaturføler i en konstruktion, kan det være vigtigt at analysere, om føleren vil blive påvirket af solstråling på kritiske tidspunkter. Solindfaldet på en flade vil beregningsmæssigt blive fordelt med lige stor effekt til hele fladen, og det kan derfor være nødvendigt at underinddele fladen i delflader for at opnå en mere præcis beregning af varmeudvekslingen. Figur 3. Skærmbillede fra XSun i BSim2002, som viser solindfaldet i en aktuel halvtime gennem alle vinduerne i april måned. Grafikken viser også det areal af de enkelte ruder, hvor solstrålingen passerer, med hensyntagen til murens tykkelse. Brugerdefineret reguleringssystem Dialogen for gulvvarmeregulering (figur 2) indeholder også et felt for definition af en brugerdefineret regulering (User Control). Dette er en helt ny facilitet i BSim2002, som giver enhver bruger mulighed for at programmere en ønsket reguleringsfunktion. Den nye software komponent (MFC/COM modul) registreres, således at Windows kan aktivere den, men samtidig bliver den registreret, så BSim kender den som en komponent for gulvvarmeregulering, men kun for den bruger/pc, som har registreret den. Komponenten (.dll) kan vælges dynamisk fra BSim, dvs. en bruger kan udvikle egne komponenter og umiddelbart bruge dem fra BSim. Komponenten opbygges ud fra en fast grundstruktur, som indeholder definition af snitfladen (interface) mellem BSim og komponenten, samt en definition af den datastruktur, der anvendes til udveksling af data. I det konkrete samarbejde med DEVI A/S giver den nye facilitet mulighed for, at virksomheden ved hjælp af BSim-simuleringer kan udvikle og afprøve flere nye avancerede reguleringsformer, fx adaptive eller proaktive reguleringsformer, hvor en aktuel reguleringsstrategi til dels bygger på opsamlede "erfaringer" fra, hvor præcist tidligere reguleringer ramte det ønskede mål (fx temperatur-setpunkt). De mere intelligente reguleringssystemer vil til en vis grad kunne kompensere for varmesystemets træghed. Sammenligning af varmesystemer I det følgende sammenlignes resultaterne fra BSim2002-simuleringer af et traditionelt radiatorsystem og to forskellige gulvvarmesystemer, både med hensyn til termiske og energimæssige forhold. Beregningsmodellen er DS 418 huset vist i figur 1. Der er tale om to elektriske gulvvarmetyper, dels ét hvor varmekablerne er fastgjort på en selvklæbende måtter, især til anvendelse i "tynde" gulve, fx i forbindelse med renovering, hvor der krav om lille byggehøjde, se figur 4. FOTO AF VARMEMÅTTE Figur 4. Foto af varmemåtte, hvor kabelstrengene er fastgjort med forholdsvis kort afstand på en måtte. Den anden gulvvarmetype består blot af varmekabler, der udlægges jævnt fordelt ved opbygning af den aktuelle gulvkonstruktion. Ved simuleringerne kan vandbårne systemer indstøbt i et betonlag bedst sammenlignes med kabeltypen. Det bør dog huskes, at systemerne defineres ved en effektafgivelse og ikke ved varmekildens temperatur. I praksis reguleres vandbårne systemer ved at regulere på temperaturen, mens effekten i de elektriske systemer reguleres ved at ændre på tænd/sluk frekvensen. Temperaturen er derfor højere i de elektriske systemer (når de er tændt), hvilket især har betydning, når varmeelementerne ikke er indstøbte, fx ved brug under trægulve. Simuleringsresultater Huset er opbygget som et meget velisoleret hus med U-værdier i vægge, gulv og loft på henholdsvis 0,27, 0,14 og 0,13 W/m² K, mens vinduerne samlede U-værdi er på 1,6 W/m² K.
4 I varmesystemernes regulering er der indlagt natsænkning, selvom det i praksis er vanskeligt at få til at fungere optimalt og sjældent giver den store besparelse ved gulvvarmesystemer. For personer og belysning er der indlagt realistiske belastningsprofiler for hverdage og weekends, ligesom der er regnet med en vis udluftning, når der bliver for varmt i boligens enkelte rum. Temperaturforløb Figur 5 viser forløbet af den operative temperatur ved de tre opvarmningssystemer. Simuleringerne viser, ligesom i praksis, at gulvvarmesystemerne på grund af systemtrægheden ikke så godt kan holde temperaturen præcist på det ønskede dagniveau (ca. 20,5 C) og ikke i stand til at sænke temperaturen mere end ca. 1 C. Figur 5. BSim skærmbillede, der viser forløbet af den operative temperatur ved de tre opvarmningssystemer i et typisk døgn med natsænkning ned til 18 C. Figur 6 viser sammenhængen mellem temperaturforløb og effektafgivelse ved de tre varmesystemer, "radiator", "måtter" og "kabler". Effektafgivelsen påvirkes naturligvis af rummets varmebelastninger, men gulvvarmesystemerne kan ikke reagere tilstrækkelig hurtigt på ændringer i varmebehovet. Effektafgivelsen ved gulvvarme bliver følgelig meget svingende, også fordi den samtidig styres af en maksimal gulvvarmetemperatur på 27 C. Figur 6. Sammenhæng mellem temperaturforløb og effektafgivelse ved de tre varmesystemer. Effekter er middeleffekter inden for hver time, idet der er regnet med 6 tidsstep pr. time. Energiforbrug Når reguleringen af effekten fungerer mindre optimalt ved gulvvarmesystemerne, må det nødvendigvis medføre et større energiforbrug, hvis den samme komforttemperatur skal opnås. Figur 7 viser måned for måned forskellen i varmeforbrug ved de tre systemer. Temperatursetpunkterne er valgt, således at der opnås nogenlunde samme operativ temperatur i dagtimerne, og simuleringerne viser, at varmeforbruget ved gulvvarme bliver ca. 3 % højere med varmemåtter og ca. 6 % højere ved varmekabler end ved traditionelle radiatorer. Det bemærkes, at forskellen i energiforbrug primært hænger sammen med den valgte regulering med natsænkning. Natsænkningen giver meget små besparelser ved gulvvarmesystemer, og forskellen i varmeforbrug uden natsænkning mellem de tre systemer bliver ganske ubetydelig. I praksis har det stor betydning for energiforbruget ved gulvvarmesystemer, hvor godt gulv- og fundamentskonstruktioner er isoleret. I eksemplerne er der regnet med varmetransport fra de enkelte rum gennem gulvkonstruktion og jord til det fri. En vigtig detalje for at sådanne beregninger kan udføres med tilfredsstillende nøjagtighed er, at der kan tages hensyn til eventuelle kuldebroer i konstruktionerne. BSim indeholder i dag ikke en model for lineære eller punktformede kuldebroer, og de indgår derfor ikke i den anvendte modelbeskrivelse. Udviklen af modeller for beregning af kuldebroer i BSim2002 er sat i gang, og forventes at resultere i en forbedret model for varmetransmission inden udgangen af DIAGRAM Figur 7. Energiforbrug i fyringssæsonens måneder ved de tre varmesystemer. Konklusioner Modellen til beregning af gulvvarme i BSim2002 har vist sig at fungere tilfredsstillende med beregningsresultater, som på realistisk vis afspejler systemernes funktion i praksis. Da modellen i første omgang er udviklet til simulering af elektriske gulvvarmesystemer, som i Danmark normalt kun er relevante i forbindelse med bygningsrenovering, må erfaringerne fra brugen i praksis vise, om modellen skal justeres for at simulere vandbårne gulvvarmesystemer. Samtidig med gulvvarmemodellen er der
5 udviklet et selvstændigt modul, som brugeren selv kan definere og programmere, således at BSim kan udnyttes til udvikling af mere intelligente reguleringssystemer til konstruktionsintegrerede systemer. Den nuværende model kan beskrive vandbårne systemer i alle bygningskonstruktioner, men er endnu ikke udviklet til at kunne simulere kølesystemer. Det er tanken, at systemmodellen skal videreudvikles, således at fx kølelofter kan simuleres, i første omgang som et konstruktionsintegreret system, men på lidt længere sigt også som et system kombineret med ventilationsindblæsning. Det nye åbne, brugerdefinerede modul for systemregulering er endnu ikke endeligt afprøvet, men vil kunne få en generel anvendelse til konstruktionsintegrerede systemer. En bedre model for beregning af varmetransmission, der kan tage hensyn til kuldebroer, er under udvikling, hvilket vil forbedre beregningsnøjagtigheden af varmetabet. Dette har naturligvis særlig interesse for analyse af varmetabet langs kanten af konstruktioner, hvori der er integreret varme- og kølesystemer. Anerkendelse Gulvvarmemodellen er udviklet i samarbejde med DEVI A/S (DEVI A/S er med virkning fra den 1. januar 2003 blevet en del af Danfoss A/S Koncernen), der har støttet udviklingen økonomisk og inspireret og bidraget til udviklingen af det åbne modul for systemreguleringen. Modulet stilles nu frit til rådighed for BSimbrugerne. Litteratur Dansk Standard Beregning af bygningers varmetab, DS 418, 6. udgave. Charlottenlund: Dansk Standard, april EN Floor Heating Systems and Components. Determination of the Thermal Output. EN Floor Heating Systems and Components. Dimensioning. EN Floor Heating Systems and Components. Installation. Olesen, B W Radiant Floor Heating in Theory and Practice. ASHRAE Journal, July 2002, pp Wittchen, K B; Johnsen K; and Grau K BSim - Brugervejledning, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm
Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki på
FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 1. september 2019 (TSM/HEN) Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereGulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp
Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt
Læs mereHar du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk
FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs merePassiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947
Passiv køling - Højere komfort i nye huse German quality since 1947 Dele af det 200 m² store hus er udført med Roth Compactsystem, og resten er udført traditionelt med nedstøbte rør i beton Roth gulvvarmesystem
Læs mereDEVI gulvvarme. www.devi.dk. Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur.
devimat devimat devimat devimat devimat DEVI gulvvarme 1 Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur. 2 Sund driftsøkonomi Den intelligente DEVI termostat
Læs mereNotat. DNV-C-XX-05-NOT-VVS Opvarmning Dato : FORMÅL. DNV Gødstrup. : DNV Projektsekretariat, Projekteringsledelsen, Kopi til :
Notat DNV-C-XX-05-NOT-VVS-009 - Opvarmning Dato : 09.05.2014 Rev.: Projekt: 6306-001 Til Udført af : DNV Projektsekretariat, Projekteringsledelsen, : CuraVita, MHW/JAM Kopi til : Vedlagt : 1 FORMÅL Nærværende
Læs mereDEVI gulvvarme for optimal komfort. www.devi.dk
DEVI gulvvarme for optimal komfort www.devi.dk Gulvvarme et konkurrencedygtigt alternativ Varmen stiger, temperaturen sænkes 26 22 18 Traditionelle radiatorsystemer sen 26 20 der varmen op under loftet,
Læs mereDEVI gulvvarme. www.devi.dk. Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur.
DEVI gulvvarme 1 Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur. 2 Sund drifts økonomi Den intelligente DEVI termostat sikrer en perfekt temperatur med et
Læs mereGULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME
Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer
Læs mere5 % i energibesparelse for hver grad, du sænker rumtemperaturen ved hjælp af gulvvarme.
Hvorfor er det en god ide at vælge gulvvarme? Komfort, en lavere varmeregning og meget mere... 5 % i energibesparelse for hver grad, du sænker rumtemperaturen ved hjælp af gulvvarme. varme.danfoss.dk over
Læs mereUponor Minitec FLEKSIBELT GULVVARMESYSTEM MED LAV BYGGEHØJDE
Uponor Minitec FLEKSIBELT GULVVARMESYSTEM MED LAV BYGGEHØJDE 04 04 Uponor Minitec Gulvvarme til renovering med lav byggehøjde Opbygning og gulvkonstruktion Minitec på betonkonstruktion Minitec gulvvarmesystem
Læs mereUponor Minitec FLEKSIBELT GULVVARMESYSTEM MED LAV BYGGEHØJDE
Uponor Minitec FLEKSIBELT GULVVARMESYSTEM MED LAV BYGGEHØJDE 12 2014 5014 Uponor Minitec Gulvvarme til renovering med lav byggehøjde Minitec gulvvarmesystem Uponor Minitec består af en gulvvarmeplade forberedt
Læs mereVarme- og køleanlæg i bygninger
Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations
Læs merevelkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME
Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereGulvvarme Fordele og ulemper
Gulvvarme Fordele og ulemper 2019-03-05 Fordele Gulvvarme i badeværelse vil sikre en hurtigere tørring af overfladerne og især gulvet 2 Ulemper Besværlig og dyr at reparere 3 Beskriver en række forhold,
Læs mereDEVI gulvvarme til trægulve
DEVI gulvvarme til trægulve imat devimat devimat devimat devimat devimat devimat devimat devimat devimat devimat devimat devi Gulvvarme er ikke længere kun en behagelig luksus på de kolde badeværelsgulve.
Læs mereDEVI gulvvarme. www.devi.dk. Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur.
DEVI gulvvarme 1 Optimal comfort DEVI elektrisk gulvvarme giver både lune fødder og en behagelig rumtemperatur. 2 Sund drifts økonomi Den intelligente DEVI termostat sikrer en perfekt temperatur med et
Læs mereVarme- og køleanlæg i bygninger
Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations
Læs mereGulvvarme og træpillefyr.
Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme bliver mere og mere udbredt, da det er en meget behagelig og fordi det er meget anvendeligt sammen med lavtemperatur opvarmningsanlæg. Det smarte ligger egentlig i størrelsen
Læs mereså er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset
så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset Du kender det sikkert: At komme til et koldt sommerhus, hvor alt bliver sat på max. for at få varmet op hurtigst muligt. Alligevel går der som regel
Læs mere24/7. Tid til at lege Tid til 21 C i stuen. living.danfoss.dk. living by Danfoss varmestyring
living by Danfoss varmestyring Tid til at lege Tid til 21 C i stuen Kun med living by Danfoss kan du nemt og effektivt styre både elektroniske termostater og trådløs gulvvarme. Du kan endda oprette forbindelse
Læs mereEnergirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE
Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen
Læs mereFakta omkring passivhuse - termisk komfort-
Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur
Læs mereJunckers massive trægulve på gulvvarme. - et naturligt gulv med naturlig varme
Junckers massive trægulve på gulvvarme - et naturligt gulv med naturlig varme Førende varmeeksperter vælger Junckers massive trægulve på gulvvarme Gulvvarme er ikke længere kun en behagelig luksus på de
Læs merePumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer
Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Teknologisk Institut Industri & Energi Århus den 6. november 2008 Oversigt over indlæg Regelsæt for gulvvarmeanlæg Termisk komfort og gulvvarmeanlæg Dimensioneringsforudsætninger
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj
Læs mereIn-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling
In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering
Læs mereUponor Minitec 9,9. Fleksibelt gulvvarmesystem med lav byggehøjde
Uponor Minitec 9,9 Fleksibelt gulvvarmesystem med lav byggehøjde Uponor Minitec 9,9 Gulvvarme til renovering med lav byggehøjde Minitec gulvvarmesystem Uponor Minitec består af en gulvvarmeplade forberedt
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereDS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (2013) Dansk Fjernvarme - 2013 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 09-12-2013 Funktionsnormer
Læs mereKompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe
Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri Luftvarmesystem med varmepumpe Agenda Hvorfor er luftvarme interessant? Udvikling af nyt luftvarmesystem
Læs mereBBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereUPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17. Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17
UPONOR VVS GULVVARME SYSTEM 17 Håndbog for Uponor Gulvvarmesystem 17 06 2010 5013 Uponor Gulvvarmesystem 17 Det ideelle gulvvarmesystem til nye trægulve Installation af vandbåren gulvvarme er den moderne
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereDanmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation
Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største
Læs mereVarmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri
Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereKompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe
Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri Luftvarmesystem med varmepumpe Agenda Hvorfor er luftvarme interessant? Udvikling af nyt luftvarmesystem
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mereSkab din perfekte komfortzone med evohome WiFi
Skab din perfekte komfortzone med evohome WiFi WiFi Mere komfort, mere kontrol og mindre energi - den smarteste måde at opvarme hjemmet på 2 Komfort og kontrol 3 evohome systemet for intelligent zonekontrol
Læs mereSALUS MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM
SALUS MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM SALUS GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Salus beregningsprogram til dimensionering af gulvvarmesystemer. Programmet er skrevet i MS Excel og startes ved at åbne
Læs mereGenerel beskrivelse af systemer.
SimView - Systemer Et system består af den generelle fysiske komponent, beskrevet ved en simpel matematisk model, samt en tidsplan, der angiver variationer, styringsstrategier m.m., defineret ved sammenhørende
Læs mereSpørgsmål og svar vedrørende El-gulvvarme
Spørgsmål og svar vedrørende El-gulvvarme Hvorfor er der forskellige typer varmesystemer - til trægulve og betongulve? Vores systemer er testede til den europæiske standard IEC335/EN60335, hvor det anbefales,
Læs mereStrømværdier for PVC-isolerede ledere og kabler
Strømværdier for PVC-isolerede ledere og kabler En elektrisk leder skal have et tværsnit, der kan tåle den strøm, som lederen kan risikere at føre vedvarende. Et underdimensioneret kabel bliver varmt.
Læs mereFå større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme
Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede
Læs mereMANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM
MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM ALTECH GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Altechs beregningssoftware til dimensionering af gulvvarmesystemer. Opstart af softwaren Programmet er skrevet i Microsoft
Læs mereFAQ vedr. DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer
FAQ vedr. DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-181 Termisk Isolering Senest opdateret 22 juni 2018 Har du et spørgsmål, er du velkommen til
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereByg på et design du kan mærke
Byg på et design du kan mærke Den nye Uponor Smatrix Style termostat optimerer på elegant vis dit indeklima med færre energiomkostninger og større komfort. Noget du kan mærke hver eneste dag. Den elegante
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereIndeklimaet i Industriens Hus
Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af
Læs mereHVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet
HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereValg af datamodel. Prototypen på DIS
Integreret bygningsprojektering med edb Af Karl Grau, Statens Byggeforskningsinstitut Statens Byggeforskningsinstitut har udviklet prototypen på et integreret edb-system til energi- og indeklimaberegninger.
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mere30 radiatorer fra ét centralt punkt. Smartere opvarmning ganske enkelt. smartvarme.danfoss.dk. Danfoss Link varmestyring.
varmestyring Smartere opvarmning ganske enkelt Det har aldrig været lettere at give boligejere oplevelsen af den ultimative integrerede opvarmning. Med Danfoss Link er hvert enkelt element, fra gulvvarmestyring
Læs mereUdformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg
Jesper Kragh Peter Weitzmann Svend Svendsen Udformning og styring af energirigtige gulvvarmeanlæg DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-063 2003 ISBN 87-7877-125-0 Forord I denne rapport beskrives
Læs mereEVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM
EVOFLOOR GVP GULVVARMESYSTEM Manual til beregningsprogram EVOFLOOR PETTINAROLI A/S Mandal Allé 21 DK-5500 Middelfart DENMARK EVOFLOOR GULVVARME BEREGNINGSPROGRAM Velkommen til Pettinarolis beregningssoftware
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereHar du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki
FAQ vedr. DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-181 Termisk Isolering Senest opdateret 25 september 2015 Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs mereTermoaktive betonkonstruktioner
1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning
Læs mereUponor Tecto. Hurtigreagerende fleksibelt gulvvarmesystem
Uponor Tecto Hurtigreagerende fleksibelt gulvvarmesystem Uponor Tecto Hurtigreagerende gulvvarme til både renovering og nybyg Uponor Tecto gulvvarme Uponor Tecto består af en gulvvarmeplade, som kan lægges
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bag haver 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 3400 Hillerød BBR-nr.: 219-038305 Energikonsulent: Michael Skovgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereSOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78
SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 ARTIKEL I VVS IJR, 10 OKTOBER 1978 1. Indledning Den st0rste
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereOmdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse
Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet
Læs mereNu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.
Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver
Læs mereUponor Push 12/ Uponor ElPush 12
UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 12/ ELPUSH 12 Uponor Push 12/ Uponor ElPush 12 08 2006 509 Pumpe- og shuntgruppe til gulvvarme i enkeltrum Uponor Push 12/Uponor ElPush 12 er specielt udviklet til tilslutning
Læs mereGrundejerforeningen JUELSMINDE
Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i
Læs mereVarmeinstallationer. Varmebehov
Varmeinstallationer Nedenstående retningslinjer er vejledende og ikke fuldstændige. Når arbejdet projekteres og udføres, skal det altid sikres, at arbejdet udføres i henhold til gældende love, standarder
Læs mereCut 18 mm. Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse
Cut 18 mm Uponor er medlem af KNX sammenslutningen hvilket sikrer kvalitetsprodukter af højeste klasse XXXXDK 09-06-X-SP Produktion: Uponor AB, Sverige Uponor A/S T 43 26 34 00 Uponor VVS F 43 43 10 11
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereBBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereVarmestyring Danfoss Link og Connect termostater
Varmestyring Danfoss Link og Connect termostater www.heating.danfoss.com Indhold 1. Introduktion 1.1 Segment... 3 1.2 Programmerbar Danfoss Eco radiatortermostat... 3 1.3 Overblik over enheder i et Danfoss
Læs mereVarmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver
LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet
Læs mereBygningsautomatik og styresystemer GUIDE
GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer 1 INDHOLD BYGNINGSAUTOMATIK OG STYRESYSTEMER... 3 Symptomer på manglende eller defekt bygningsautomatik og styresystemer... 4 OPTIMAL ANVENDELSE AF BYGNINGSAUTOMATIK
Læs mereIndregulering af varmeanlæg
GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...
Læs mereDet unikke kliksystem. Devidry - Click & Plug. Med Devidry er montering af elektrisk gulvvarme blevet endnu nemmere. Og billigere.
Devidry - Click & Plug Det unikke kliksystem Med Devidry er montering af elektrisk gulvvarme blevet endnu nemmere. Og billigere. Click & Plug Systemet Click & Plug Systemet Elektrisk gulvvarme på den smarte
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereSchwankstrålepaneler. Innovative varmeløsninger
Schwankstrålepaneler Innovative varmeløsninger Schwank strålepaneler Innovative, energieffektive, hurtige,installationsvenlige og støjsvage Schwanks innovative idéer har sat kursen for industrien i mere
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereHvorfor er det unødvendigt med indregulering af gulvvarme, når man har et Pettinaroli COMFORT IP styresystem?
Hvorfor er det unødvendigt med indregulering af gulvvarme, når man har et Pettinaroli COMFORT IP styresystem? Pettinaroli COMFORT IP pulsstyring Konventionelt system Mange konkurrerende produkter benytter
Læs mereBBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereIDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger
IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I
Læs mere