Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet"

Transkript

1 God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er overordnet set skeptiske overfor præmissen om, at studerende skal skynde sig gennem uddannelsessystemet. For langt de fleste unge er der gode og vægtige grunde til at de enten vælger eller bliver tvunget til at blive forsinket i deres uddannelsesforløb. Flere undersøgelser og aftagerorganisationer peger på, at gennemførselstiden er meget lidt afgørende for dimittendernes muligheder for at komme i beskæftigelse. Langt mere afgørende er det f.eks., at dimittenden har haft relevant studiejob i sin studietid. I en tid med en rekordhøj dimittendarbejdsløshed på op til 30 pct. bør fokus derfor være på at ruste de studerende til arbejdsmarkedet ved at udvikle deres viden og kompetencer mest muligt, i stedet for at presse dem hurtigere ud i arbejdsløshedskøen. Ikke desto mindre vil vi gerne indgå konstruktivt i drøftelserne om, hvordan man kan reducere unødvendige og uhensigtsmæssige studietidsforlængelser, og vi har derfor en række forslag til tiltag, der efter vores opfattelse vil kunne bidrage til det. Vi vil dog generelt advare mod at lade hurtigere igennem -dagsordenen udvande kvaliteten af de danske videregående uddannelser. Et studieår på en videregående uddannelse er gennem Bologna-processen defineret som 60 ECTS-point. Denne ramme

2 er fastsat efter, at den studerende forventes at lægge 25 timers arbejde pr. ECTS. Derfor mener DSF, at det vil være meget uheldigt hvis man i bestræbelserne på at få studerende hurtigere igennem, lægger op til at man kan tage mere end 60 ECTS på et år. Et sådant løft af ECTS-loftet vil i realiteten være en udvanding af ECTS-begrebet og af universitetslovens krav om, at en bachelor- eller kandidatuddannelse er et fuldtidsstudium. Mange danske studerende oplever i dag at have lange undervisningsfri perioder henover især sommeren. I DSF anerkender vi dette som et problem, men løsningen er ikke at lægge flere ECTS oveni den studerendes studieår. Tværtimod er de lange undervisningsfri perioder et udtryk for, at der pt. mangler substans og fylde i de nuværende uddannelserne. Der er simpelthen ikke nok undervisning på mange uddannelser. Dette udgør selvsagt et centralt problem for kvaliteten af uddannelserne, men den lille mængde undervisning svækker også den studerendes tilknytning til uddannelsesstedet, hvilket i sidste ende kan føre til større frafald og langsommere gennemførsel. Tiltag, der skal forbedre gennemførselstiden bør derfor ikke handle om at få studerende til at tage flere ECTS point pr. år, men om bedre undervisningskvalitet og mere og bedre vejledning. Samtidig bør de handle om, hvordan uddannelsessystemet og forvaltningen af det kan gøres mere fleksibelt og smidigt, så barrierer fjernes og unødvendig spildtid reduceres. Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet Før studiestart Danmark er fyldt med unge, der både kan og vil uddanne sig. Men valget af uddannelse er en kompleks proces og en stor beslutning, som stiller store krav til ikke blot den enkelte unge, men også til den vejledning, der tilbydes den unge.

3 En vellykket overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse er helt afgørende for, at den unge for det første vælger overhovedet af læse videre, og for det andet træffer et kvalificeret og oplyst studievalg, der kan mindske risikoen for frafald og omvalg. Derfor foreslår vi: bedre og mere opsøgende vejledning på ungdomsuddannelserne, der kan hjælpe unge til at vælge (det rigtige) studie bedre informationsmateriale med info om undervisningsformer- og indhold på uddannelserne giver bedre mulighed for forventningsafstemning, og dermed skabe rammerne for et mere kvalificeret studievalg og forhåbentlig reducere frafaldet. Kommende studerende gives mulighed for at afslutte supplering sideløbende med optag og påbegyndelse af videregående uddannelse, så unødvendig og uønsket ventetid nedbringes. Udvid mulighederne for vinteroptag, så man mindsker ufrivillig ventetid på studiestart. Det er i denne forbindelse selvfølgelig en forudsætning, at uddannelserne både fagligt, administrativt og studentersocialt (introforløb o.lign,) er gearede til to årlige optagelsesrunder. Den gode studiestart De første uger og måneder på en ny uddannelse er afgørende for den videre studietid. Tilknytning til uddannelsesstedet, læsegruppen eller undervisningsholdet er vigtige fastholdende faktorer, og skabes denne tilknytning ikke i studiestarten, kan det betyde

4 frafald eller langsommere gennemførsel. Derfor er det oplagt at lave tiltag, der kan øge den studerendes tilknytning til uddannelsesstedet. Vi foreslår: Fokus på at etablere god tilknytning til uddannelsesstedet allerede ved studiestart, f.eks. via facilitering af læse-/studiegrupper, mentorordninger og prioritering af studiemiljøtiltag Universiteterne forpligtes til at afholde studiestartsopfølgningssamtale med i slutningen af eller umiddelbart efter 1. semester. Opfølgningssamtalen kan give den studerende mulighed for at få evalueret på og få vejledning til de studievaner, man har fået etableret. Under studiet Undervejs i et studieforløb løber man som studerende ind i alt for mange blindgyder og barrierer, som kan betyde, at ens studietid forlænges unødvendigt og uden, at man selv har ønsket det. Vi har en række bud på, hvordan vi kan skabe bedre rammer for god gennemførsel og minimere ufrivillig studietidsforlængelse: Bedre mulighed for sommerkurser, hvor man kan indhente evt. forsinkelser. Universiteterne forpligtes til at rette henvendelse med tilbud om vejledningssamtaler til studerende, der er mere end 15 ECTS forsinket. (Pt. skal universiteterne iflg. uddannelsesbekendtgørelsens 7a først gøre det når den studerende er et år forsinket.)

5 Bachelorhegnet fjernes (kandidatadgangsbekendtgørelsen giver pt. universiteterne mulighed for, hvis der er særlige vilkår til stede, at lade bachelorstuderende tage fag på kandidatuddannelsen, men muligheden bruges kun i meget begrænset omfang.) Bedre mulighed for at få meritoverført praktikforløb Hurtigere behandling af merit- og SU-sager i forbindelse med. f.eks. udlandsophold vi foreslår, at svarfristerne skal svare til forvaltningslovens frister (10-14 dage) Udvid mulighederne for vinteroptag, så man mindsker ufrivillig ventetid på studiestart. Det er selvfølgelig en forudsætning, at uddannelserne både fagligt, økonomisk, administrativt og studentersocialt (introforløb o.lign,) er gearede til to årlige optagelsesrunder. Ændring af deltidsbekendtgørelsen, så universiteterne kan få taxameterfinansiering til f.eks. suppleringsforløb udbudt som sommerkurser og studie- eller retningsskift ikke udgør en udgift for den enkelte studerende. At universiteterne udvikler og implementerer tydelige og gennemskuelige kriterier for, hvornår der kan overføres merit mellem uddannelser indenfor samme hovedområde, og hvornår der kan/skal kræves supplering. At kriterierne for institutionsakkreditering forpligter universiteterne til at fastsætte minimumstimetal og sikre årlig pædagogisk opkvalificering af undervisere. Herved styrkes de studerendes tilknytning og engegement i uddannelsen og frafald og forsinkelser modvirkes. Desuden skal universiteterne som en del af det lø-

6 bende evalueringsarbejde forpligtes til at agere i forhold til eksaminer med høje dumpeprocenter og studier med høje frafaldsprocenter. For uddybning af DSF s forslag og politik på området, kontakt uddannelsespolitisk ordfører Rasmus Markussen,

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

HVORDAN UDDANNELSES- INSTITUTIONER INKLUDERE STUDERENDE MED HANDICAP?

HVORDAN UDDANNELSES- INSTITUTIONER INKLUDERE STUDERENDE MED HANDICAP? HVORDAN HVORDAN KAN KAN UDDANNELSES- UDDANNELSES- INSTITUTIONER - ET INSPIRATIONSKATALOG INSTITUTIONER INKLUDERE INKLUDERE TIL VIDEREGÅENDE STUDERENDE STUDERENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER MED HANDICAP?

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter Flere dimittender til den private sektor Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter 2 Denne publikation er udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Akademikerne

Læs mere

10 Gode råd om fastholdelse

10 Gode råd om fastholdelse 10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet på ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer

Læs mere

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer.

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer. Den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne for uddannelserne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2014 De overordnede rammer for denne studieordning,

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk DM Dansk Magisterforening Hvad vil vi med professionsuddannelser? DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende

Læs mere

Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Frafald på professionsbacheloruddannelserne Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen Frafald på professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? Publikationen Frafald på professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Rapport: Det skal summe af liv! Humanistisk studiemiljø ved Københavns Universitet, 2006

Rapport: Det skal summe af liv! Humanistisk studiemiljø ved Københavns Universitet, 2006 Rapport: Det skal summe af liv! Humanistisk studiemiljø ved Københavns Universitet, 2006 Rapporten er udarbejdet af Morten Krogh Petersen og Tine Damsholt Center for Kulturanalyse www.centerforkulturanalyse.ku.dk

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere