Introduktion til Sprogpakken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til Sprogpakken"

Transkript

1 Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de absolut ikke vil have. De bruger sproget til at etablere, indgå i og vedligeholde sociale fællesskaber, når de skal fortælle og give udtryk for deres følelser, ønsker og meninger, og når de skal være med til at udvikle lege og løse konflikter. Når børn mestrer det talte sprog, både det produktive, det receptive og de pragmatiske konventioner, der er forbundet med at være en god sprogbruger, har de fået et godt fundament for at kunne indgå i samtaler, hvor de tør tage ordet og udtrykke sig præcist og dermed have indflydelse både på deres eget liv og på omgivelserne. De sproglige kompetencer er under løbende udvikling igennem hele livet. Det kræver et solidt sprogligt fundament at deltage aktivt i det moderne samfund, da en stor del af vores arbejdsmæssige og sociale kommunikation sker via s, Face book og sms er, ligesom kontakten til offentlige myndigheder efterhånden foregår igennem de elektroniske medier som f.eks. kommunens/statens hjemmesider, bankens NemID og diverse Nyhedsbreve. Ligeledes har forbrugermønstret ændret sig, sådan at mange indkøb af både rejser, varige forbrugsgoder og dagligvarer foregår direkte fra computeren. Det er tidsbesparende, det giver et hurtigt overblik over udbuddet, og indkøb kan foretages, når det passer ind i den enkelte forbrugers hverdag. Mulighederne er mange og næppe udtømte endnu. Dette blot for at vise, hvor nødvendigt det er, at kunne anvende og forstå sproget for at kunne agere kvalificeret både mundtligt og skriftligt. Parallelt med den samfundsmæssige udvikling er der i de seneste år indsamlet omfattende ny viden om sprogtilegnelsen igennem forskning i børnesprog. Forskningen peger entydigt på, at både forældre og pædagoger spiller en central rolle i forhold til børns sproglige udvikling. Med andre ord er de voksnes måde at bruge sproget på helt afgørende for børns muligheder for at tilegne sig sproget. Ny viden om sprog Forskningskortlægningen, der er udarbejdet i forbindelse med Sprogpakken, peger på, at interaktionen og dialogen mellem voksne og børn spiller en afgørende rolle, når børn skal tilegne sig sproget. Det viser sig, at de sprogindsatser der er mest effektive i forhold til at udvikle og understøtte børns sprog handler om, hvordan den voksne stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger sproget til at støtte barnets sproglige udvikling i forbindelse med alle dagligdagens aktiviteter. Der er altså to vigtige udfordringer til pædagogerne, nemlig at de er opmærksomme på: hvordan de selv agerer som sproglige rollemodeller hvordan de i kraft af sproglige handlinger kan støtte og udfordre barnets sprog Ud over de voksnes betydning som sprogmodeller peger Forskningskortlægningen på tre sprogindsatser, som i særlig grad ser ud til at understøtte barnets sproglige udvikling. Indsatserne er centrale temaer i Sprogpakkens kursusforløb 1

2 Implicit og eksplicit læring Sprogtilegnelsen foregår både som implicit og eksplicit læring. Den implicitte læring sker i alle hverdagens aktiviteter, hvor børnene hører og ser, hvad der foregår omkring dem. Når de hører forskellige samtale- og tiltaleformer lærer de, hvordan sproget anvendes. Her er der tale om en ubevidst, implicit læring, hvor kvaliteten af det børnene lærer er overladt til tilfældigheder. En bevidst implicit læring sker derimod, når de voksne er opmærksomme på, hvordan de selv bruger sproget både mht. ordvalg og henvendelsesformer. Når de voksne fx inddrager de understøttende sprogstrategier i samtaler ved at opmuntre børnene til at deltage i samtalen og hjælper dem med at finde ordene og udtrykke sig, er der tale om implicit læring. Den implicitte læring er ikke forbundet med særlige strukturer for barnet men med en professionel bevidsthed hos pædagogen. Den eksplicitte læring foregår i højere grad i målrettede indsatser. Det kan være aktiviteter, der tager udgangspunkt i den handleplan, der udarbejdes for nogle børn efter sprogvurderingen, eller det kan være aktiviteter i forbindelse med særlig tilrettelagt tematisk sprogarbejde, hvor pædagogerne i perioder vælger at sætte fokus på sproglige temaer som fx børnenes ordforrådstilegnelse, kontekstuafhængige sprog eller under- og overbegreber. I det eksplicitte sprogarbejde er det centralt, dels at pædagogerne arbejder målrettet, dels at børnene selv bliver opmærksomme på, hvilke mål der arbejdes hen imod, så de har mulighed for at tage sproglige initiativer i forhold til det aktuelle tema/mål. Arbejdes der f.eks. med under- og overbegreber, vil barnet hurtigt blive opmærksom på, at disse begreber findes og begynde at gå på opdagelse i sproget for at finde nye ord og sammenhænge. Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde (overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit Ustruktureret Delvist struktureret Struktureret Talesprog Talesprog (Læse- og skrivekompetencer) Talesprog Læse- og skrivekompetencer Som det ses af skemaet er den implicitte og eksplicitte læring ikke kun et enten eller men et spørgsmål om i hvor høj grad de voksne er opmærksomme på at integrere strategierne i børnehavens aktiviteter. Relateres de implicitte og eksplicitte læringsstrategier til Sprogpakkens tre indsatsområder viser det sig, at strategierne varierer fra at være overvejende implicit i hverdagens samtaler. Her har den voksnes bevidsthed om hvad børnene lærer igennem kommunikationen med andre børn og voksne afgørende betydning. Det tematiserede 2

3 sprogarbejde lægger derimod op til at de voksne gør sig en række didaktiske overvejelser over hvad barnet skal lære og hvordan læreprocessen faciliteres. I dialogisk læsning åbner dialogen med barnet for implicit læring indenfor den eksplicitte ramme og målsætning der er bestemt for aktiviteten. Dialogisk læsning er en metode der lægger op til både implicitte og eksplicitte læringsstrategier, da det er en målrettet aktivitet, der byger på de understøttende sprogstrategier. Er målet med læsningen f.eks. at børnene tilegner sig nye ord og målet ekspliciteres overfor børnene, søges målet nået igennem den samtale pædagogen praktiserer undervejs i læsningen. Børns sproglige udvikling sker altså i såvel implicitte som eksplicitte læreprocesser i mere eller mindre strukturerede forløb, men det der har afgørende betydning er pædagogens faglige håndtering af sprogindsatsen. Tegn og indikatorer Forskningskortlægningen har gennemgået den forskning, der har undersøgt, hvilke tegn og indikatorer der i særlig grad er velegnede til at udpege børn, som har brug for en særlig sproglig indsats, og som derfor skal sprogvurderes. Det viser sig, at det er muligt at pege på en række indikatorer, der er anvendelige i forhold til at udpege børn, der har sproglige problemer, men det er vigtigt at fastslå, at ingen af dem vil kunne sikre, at dagtilbuddet kan identificere alle børn, der reelt har brug for en sprogvurdering. De identificerede indikatorer er: 1. Tidligere identificeret sprogforsinkelse Hvis barnet (dvs. før tre år) har haft en (identificeret) tidlig sproglig forsinkelse, er der en forhøjet risiko for, at barnet også er forsinket ved treårsalderen. 2. Køn Det er ofte blevet hævdet, at drenge er mere tilbøjelige til at have sprogproblemer end piger. Forskellen er dog i realiteten meget lille. Samtidig er der en tendens til at overidentificere drenge og underidentificere piger. 3. Sprogvanskeligheder i familien Børn, hvis forældre selv har haft sproglige problemer, har større risiko for selv at få sproglige problemer. For langt de fleste børn vil sprogproblemer i familien dog ikke have betydning for deres egen sprogudvikling. 4. Sociale/adfærdsmæssige faktorer Børn med både produktive og receptive sproglige vanskeligheder er mere tilbøjelige til at have adfærdsmæssige problemer end andre børn, men sociale vanskeligheder er ikke ensbetydende med sproglige vanskeligheder. 5. Socioøkonomisk status (herunder uddannelse) Børn af ressourcesvage forældre med ingen eller en kort uddannelse har en mindre forøget risiko for at være sprogligt forsinkede. Her er navnlig morens uddannelse afgørende. 6. Tosproget baggrund 3

4 De inkluderede studier viser, at børn med en tosproget baggrund har større sandsynlighed for at have sproglige kompetencer, der ligger under etsprogede børns. Dette indikerer ikke i sig selv, at børnene har sproglige problemer og er til en vis grad forventeligt, da forskningen viser, at det tager lidt længere tid at tilegne sig to sprog end et. Det er helt afgørende at være opmærksom på, at selvom forskningskortlægningen viser en sammenhæng mellem de nævnte faktorer og sprogtilegnelsen hos det enkelte barn, gælder sammenhængen ikke for alle børn. Faktisk gælder den ikke for de fleste børn, hvor en eller flere risikofaktorer er til stede. Det betyder, at selvom opmærksomheden på de nævnte indikatorer kan øge sandsynligheden for at identificere nogle af de børn, der har behov for en sprogvurdering, så er de ikke tilstrækkelige til at identificere alle de børn, der er sprogligt forsinkede og har brug for at blive sprogvurderet. Det reelle problem er at identificere den gruppe børn, hvor få risikofaktorer eller måske slet ingen - optræder, men som alligevel har - eller er i risikozonen for at udvikle - sproglige problemer. Forskningskortlægningen viser således, at en tjekliste kan give en falsk tryghed, idet de fleste af de børn, for hvem disse risikotegn vil optræde, ikke har sproglige forsinkelser, mens en del andre børn, der ikke har denne risikobaggrund, alligevel er sprogligt forsinkede. Derfor anbefales det i stedet, at pædagogerne har en generel opmærksomhed på alle børn, at de inddrager forældrene i deres overvejelser, og at de sprogvurderer alle børn, hvor de har den mindste mistanke om mulige sproglige forsinkelser. Formelle bestemmelser om sprog Med bestemmelsen om pædagogiske læreplaner i 2004 blev der for alvor sat fokus på det pædagogiske arbejde i dagtilbud, idet sprog netop er et af fokusområderne i læreplanerne 1. I den ministerielle bekendtgørelse om læreplaner beskrives en række begrundelser og mål for dagtilbuddets arbejde med børnenes sproglige udvikling og sprogtilegnelse 2. Der står bl.a. at børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere 1. Bestemmelserne om Pædagogiske læreplaner og sprogvurdering i Serviceloven Bekendtgørelse nr. 764 af 26. august

5 Ud over disse overordnede mål specificeres målene med en række indsatsområder, hvor det præciseres, hvad der skal lægges vægt på i arbejdet i daginstitutionen. Et af indsatsområderne handler om, at børnene skal udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler udvikle sproglig kompetence: Børn skal have mulighed for: at blive fortrolige med sammenhængen mellem fx kropsprog, mimik og det talte sprog at blive støttet i at udvikle dels deres ordforråd og begreber, dels deres interesse for det skrevne sprog, eksempelvis gennem de større børns legeskrivning og de mindres højtlæsning af kendte billedbøger at de voksne støtter dem i at udvikle et varieret og korrekt sprog samt en evne til at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer Ifølge lovgivningen skal den enkelte institution i sin læreplan beskrive, hvordan man vil arbejde med disse indsatsområder. I 2007 blev betydningen af arbejdet med børns sprog yderligere understreget med bestemmelsen om, at alle børn i dagtilbud skulle tilbydes en sprogvurdering. Loven blev dog revideret igen i 2010, så der nu kun skal foretages sprogvurderinger hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. 3 Pædagogens udfordringevr De gældende bestemmelser om sprogvurdering stiller store krav til pædagogerne, idet de skal være i stand til at vurdere, hvilke børn der kan have behov for sprogstimulering. Dette kan være ganske vanskeligt, når der, som det fremgår af forskningen, ikke eksisterer holdbare kriterier, der kan bruges til at udpege børn, der enten har eller vil få sproglige vanskeligheder. Derfor er det nødvendigt at udvikle en sprogpædagogik i hele institutionen, der støtter alle børns sproglige udvikling - både de der har særlige eller fokuserede behov, og de der bare skal videreudvikle deres sproglige færdigheder. En institutionel sprogpædagogik forudsætter, at pædagogerne dels forholder sig til deres egen opgave som sproglige rollemodeller, dels til hvordan de kan integrere de tre sprogstrategier: Dialogisk læsning, Understøttende Sprogstrategier og Målrettede indsatser (i efteruddannelsesforløbet eksemplificeret ved det strukturerede tematiske sprogarbejde) i praksis. Desuden skal de gøre sig en række didaktiske overvejelser mht., hvordan sprogindsatsen bedst muligt målrettes det enkelte barns behov og forudsætninger. De skal f.eks. overveje: Hvad: Hvad skal vi arbejde med? Hvilke sproglige indsatser skal prioriteres i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppen er det ordforrådstilegnelse, udtale, sprogforståelse eller? Hvordan: Hvordan kan vi bedst muligt arbejde med netop dette indsatsområde, så barnet tilegner sig de ønskede færdigheder? Hvorfor: Hvorfor har vi foretaget netop disse valg frem for andre? Med andre ord: En overvejelse over Hvorfor gør vi, det vi gør? 3. Dagtilbudsloven 11 stk. 1 5

6 Ud over disse overvejelser, er det også værd at være opmærksom på, hvordan institutionens indretning og kultur inviterer til sproglige aktiviteter. Kan det f.eks. umiddelbart, når man kommer ind i institutionen, ses, at her prioriteres det sproglige arbejde højt? Sidst men ikke mindst: Noget af det der i forskningskortlægningen fremhæves som det allermest vigtige i forhold til børns sprog er, hvordan forældrene støtter deres børn. Derfor er det vigtigt, at institutionen har fokus på, hvordan forældrene kan inddrages i arbejdet, og hvordan institutionen bedst muligt kan vejlede forældrene, så de tager aktiv del i deres barns sproglige udvikling. Sprogpakken - praksis der gør en forskel Sprogpakken indeholder et efteruddannelsestilbud til hhv. nøglepersoner og pædagogisk personale i kommunerne. Efteruddannelserne er baseret på den nyeste danske og internationale forskning og viden om, hvilke strategier der er virkningsfulde i forhold til at udvikle og understøtte sproget hos både sprogligt velfungerende børn og børn med sproglige udfordringer, så alle børn får gavn af en målrettet og fokuseret indsats. Indholdet i efteruddannelsesforløbet for det pædagogiske personale skal så vidt muligt kunne omsættes direkte i den daglige praksis, når deltagerne vender tilbage til deres dagligdag. Begge efteruddannelsesforløb lægger vægt på, at kursisternes egne erfaringer inddrages og bliver et vigtigt element i forløbet. På begge forløb er der derfor indlagt en praksisperiode, hvor kursisterne skal afprøve nogle af kursets temaer i egen praksis. 6

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse

Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Forskningskortlægning Behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse Indholdsfortegnelse Forskningskortlægning / 1 1 Overordnet introduktion / 3 1.1 Baggrund / 3 1.2 Konceptet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt

13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatserne bygger på forskningsprojekter, der handler om hvad der virker. Review et er en kortlægning af forskningsprojekter

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til?

Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Sammenhæng mellem - eller blot overgang til? Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse om samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse - Artiklen er skrevet af Annika Wiwe

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Evaluering af overgange i børns liv.

Evaluering af overgange i børns liv. Sproget. Mål for sproget. Praksis beskrivelse. Evaluering af sproget - vi gør brug af fortællinger. Overgange i børns liv. Fra hjemmet/dagplejen til institutionen. Fra vuggestue til børnehave. Fra børnehave

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Indhold Velkommen til Sprogins kursuskatalog 2015... 2 Teachers Talk Et Hanen-kursus i sprogunderstøttende strategier... 3 Grundkursus for pædagoger i vuggestuen...

Læs mere

2012-15 SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB

2012-15 SPELL. Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB 2012-15 SPELL INTRODUKTION VEJLEDNING OVERSIGT AKTIVITETSFORLØB Sprogtilegnelse via Legebaseret læsning SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning gennemføres af et konsortium bestående af Center for

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Børnehuset Skattekisten www.bhskattekisten.dk. Børnehuset Vesterskovvej www.vesterskovvej.dk. Hadsten Skovbørnehave. www.hadstenskovbornehave.

Børnehuset Skattekisten www.bhskattekisten.dk. Børnehuset Vesterskovvej www.vesterskovvej.dk. Hadsten Skovbørnehave. www.hadstenskovbornehave. Børnehuset Skattekisten www.bhskattekisten.dk Børnehuset Vesterskovvej www.vesterskovvej.dk Hadsten Skovbørnehave. www.hadstenskovbornehave.dk Indholdsfortegnelse: Fakta om området. Side 2 Dagtilbuddets

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn. Billede. Mailadresse. Telefon nr. 7616 2970 7616 2970 Antal børn 3-5 år 104. Antal børn 0-2 år 32

Faktaoplysninger. Navn. Billede. Mailadresse. Telefon nr. 7616 2970 7616 2970 Antal børn 3-5 år 104. Antal børn 0-2 år 32 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Praksisundersøgelse. Rapport

Praksisundersøgelse. Rapport Praksisundersøgelse Rapport Indhold 1. Baggrund... 3 2. Pilotundersøgelsen... 5 2.1. Den kvalitative spørgeskemaundersøgelse... 5 2.1.1. Besvarelser fra pædagoger... 5 2.1.2. Resultater... 6 2.1.2.1. Sprogvurdering

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Skriveskabelon

PÆDAGOGISK PLAN. Skriveskabelon PÆDAGOGISK PLAN Skriveskabelon Dagtilbudsområdet 2013 Velkommen til Asaa Børnehave Pædagogisk Plan 2013 Dagpasningsområdet Indholdstegnelse 1. Politik Dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet 2. Forord

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Af Carlo Grevy, UC Syd Siden august 2004 har alle dagtilbud skullet udforme pædagogiske læreplaner. I dagtilbudene har man landet over siden arbejdet med opgaven,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan 2014-2016 Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: 46314955 1 Mail: bhveddelev@roskilde.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere