AVANTI KAN MAN SPISE PATRONER EU S MANGEL PÅ DEMOKRATI FAGLIGE KONSEKVENSER KRISEN PATENTDOMSTOLEN NYE HANDELSAFTALER

Transkript

1 AVANTI KAN MAN SPISE PATRONER EU S MANGEL PÅ DEMOKRATI FAGLIGE KONSEKVENSER KRISEN PATENTDOMSTOLEN NYE HANDELSAFTALER AVANTI - SOCIALISTISK UNGDOMSFRONT - NR. 3 MAJ 2014

2 Indhold Kan man spise patroner? 4 Demokrati eller EU? 6 I EU er penge = magt 9 EU s økonomiske politik ødelægger Europa 10 Blåstempling af diktatorer og erhvervsherredømme 14 Social dumping på en lyserød sky 16 Slip viden fri 18 Ny handelsaftale til gavn for de rige 20 Kan EU reddes? 22 AVANTI Ansv. redaktør: Klara F. K. Mogensen Redaktion: Carsten Sloth, Malte Bang Korrektur: Carsten Sloth Fotograf: Maria Prudholm, Bjarne Speth Hansen, Klara F. K. Mogensen Layout og illustrationer: Signe Christiansen, Magnus Esmark Tryk: Eks-skolens Trykkeri ApS Oplag: Ta Europa tilbage! - for demokrati, fælleskab og international solidaritet EU er for de fleste en grå bygning i Bruxelles, folk i jakkesæt og en masse lobbyister. Det er en halvtom sal, hvor de tilstedeværende parlamentsmedlemmer stemmer om ting som f.eks. formen på agurker, lakridspiber og andre ligegyldigheder. Det er desværre ikke kun fødevarers form og indhold, der lovgives om i parlamentet. De fleste nedskæringer kommer efter ordre fra EU, f.eks efterløn-, dagpengebesparelserne. Den EU-begejstrede fløj kan slet ikke få armene ned over alt det dejlige samarbejde og fælleskab. De kalder det et Fredens projekt, men traktaten forpligter alle medlemslande til at opruste. EU er intet fredsprojekt. Det er intet fællesskab for borgerne det er udelukkende et markedsfællesskab. Vi ønsker et reelt internationalt samarbejde, fordi verden er større end EU. EU s ideologi bygger på de såkaldte fire friheder: varens, serviceydelsernes, arbejdskraftens samt kapitalens fri bevægelighed. Disse friheder har intet har med mennesker at gøre. De omhandler ikke ytringsfrihed eller demokrati. EU sætter markedet over mennesket. I SUF kæmper vi for en bedre verden for alle. EU kæmper for de rigeste. Klara F. K. Mogensen Ansvarshavende redaktør Vi er socialister SUF er en landsdækkende organisation for unge, aktive socialister. Vi kæmper for en anden verden end den, vi har i dag. Krig, arbejdsløshed, forurening, fattigdom og sult skyldes, at vi lever under et kapitalistisk system, hvor det er markedet og ikke fornuften der bestemmer. Det er rige direktører og magtfulde storaktionærer, der styrer samfundets økonomi. I hele verden er det de rige og magtfulde, der bestemmer over os andre. Vi er revolutionære Vi mener at der er brug for en socialistisk revolution. Vi vil fjerne de riges privilegier og magt vælte kapitalismen for at skabe et socialistisk demokrati, hvor det er folk på gulvet, der styrer samfundet. Almindelige mennesker, du og jeg, skal bestemme over vores eget liv. Sådan en revolution kan gennemføres, hvis flertallet går ud og kræver magt over den hverdag og den verden, som vi har været med til at skabe. Vi er aktivister vil du være med? Vi ved at snak ikke er nok, hvis vi vil ændre verden. SUF er først og fremmest en aktivistisk organisation, og det betyder at vi engagerer os i kampen for bedre vilkår i vores lokalområder, på vores uddannelser og på vores arbejdspladser. Vi har store ambitioner og et højt aktivitetsniveau, og derfor har vi altid brug for flere aktive måske også for dig. Gør noget! Hvis du er træt af bare at se på verdens elendighed, og synes at nogen burde egentlig gøre noget ved det så er SUF nok noget for dig. Hvis du vil være med til at lave aktioner og demonstrationer, gå på gaden for at vise folk at der er nogen der kæmper for en anden verden så er du jo næsten allerede SUF er! 2 3

3 Kan man spise patroner? Af Peter Hegner Bonfils, byrådsmedlem for Enhedslisten i Aarhus Er EU fredens projekt? I skåltaler lovpriser EU-tilhængerne gerne EU som fredens projekt. Hvad de behændigt undlader at fortælle er kravet om militær oprustning. I ruinerne efter anden verdens krig dannede man kul- og stålunionen bestående af Frankrig, Vesttyskland, Belgien, Italien, Luxembourg og Holland. Idéen var at danne et handelsfællesskab, der skulle gøre landene økonomiskafhængige af hinanden. De EU-begejstrede påstår at dette var med til at sikre stabilitet og fred i Europa. Samtidig klapper de med i hænderne, når EU tvinger medlemslandene til stadig oprustning. Det er EU-sprog for at medlemsstaterne pine-død skal bruge flere penge på militært isenkram. Lissabon-trakaten, EU s grundlov, siger klart og tydeligt, at medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Det er EU-sprog for at medlemsstaterne pine-død skal bruge flere penge på militært isenkram. Så må andre hensyn beskæftigelse, velfærd eller miljø - vige til fordel for, at staterne skal blive bedre til at slå ihjel og smadre ting. Grækenland, der har været hårdt ramt af Euro-krisen, bruger langt flere penge på krudt og kugler end hvad gennemsnittet i EU-området er og vel at mærke i en situation, hvor store dele af befolkningen lever i dyb fattigdom og lider af sult og underernæring. Og det er vel at mærke i en situation, hvor Trojkaen långiverne fra Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen ubønhørligt pålægger Grækenland at gennemføre massive nedskæringer på deres velfærd. Tjener penge på oprustning Ikke desto mindre skal man lede langt efter kritik af den græske regerings kærlighed til krudt-og-kugler. For som sagt, så er det et krav fra EU til medlemsstaterne at de forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapacitet. Samtidig tjener en række EU-landes våbenindustrier styrtende på krudt-og-kuglertvangen, der er indbygget i Lissabon-traktaten. Særligt våbenindustrierne i Tyskland og Frankrig de om nogen toneangivende EU-lande har nydt godt af græske regeringers kærlighed til militæret. I årene købte Grækenland således knap 40% af deres militære isenkram fra Tyskland og Frankrig. Nej tak til fredens projekt Alt i mens Grækenlands befolkning lider under krisen, kan dødens købmænd i våbenindustrien og EU-lederne varme sig ved, at Grækenland fastholder sin forpligtelse til at øge deres militære kapacitet men kan man spise patroner? Selvfølgelig kan man ikke spise patroner, og mens der bliver spundet guld i våbenindustrien, besvimer græske skolebørn af sult. Hvis det er fredens projekt, så vælger vi det gerne fra. Verden har ikke brug for krudt og kugler, men for velfærd og udvikling. 4 5

4 Demokrati eller EU? Af Malte Bang Kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU EU er grundlæggende udemokratisk. Hver eneste gang EU får mere magt, bliver vores samfund mindre demokratisk. SUF kæmper for nærdemokrati og medbestemmelse på alle planer. Derfor kæmper vi mod EU. At det svækker demokratiet at flytte magten fra Danmark til Bruxelles kan i virkeligheden ses som en ret simpel pointe. Beslutningerne flyttes længere væk fra befolkningen, og vi ved langt mindre om hvad der foregår. Det er dog langt fra det værste, da selve EU systemet grundlæggende er bygget udemokratisk op. Skal repræsentere EU Det mest åbenlyse handler om noget så centralt som hvem der stiller nye politiske forslag i EU. Det kan de folkevalgte i EU parlamentet nemlig ikke. Den ret er reserveret til EU-kommissionen som er en gruppe embedsmænd som aldrig har været til valg blandt befolkningerne. Det betyder altså at de folkevalgte i EU parlamentet ikke kan vedtage en lov, medmindre en flok embedsmænd giver dem lov til at stemme om det, ved at stille et forslag. EU kommissionen har i øvrigt ikke til opgave at repræsentere deres egne holdninger. De skal heller ikke repræsentere deres land. De er sat i Verden til at varetage noget så diffust som EU's interesser. Det er jo generelt lidt mærkeligt at EU kan have interesser, når de EU-begejstrede påstår at det bare er et samarbejde man laver politik, og det tjener netop også som bevis for den næste pointe: At EU er bygget til at der bliver ført en bestemt politik. I modsætning til Danmarks grundlov, som grundlæggende optegner hvad man kan kalde spillereglerne for demokratiet, så bygger EU på en traktat der er propfyldt med politisk indhold. Der er altså masser af politik der er indbygget i EU-systemet, allerede inden vi får lov at vælge politikere. Mere EU Et meget ligefrem eksempel er at det fremgår af traktaten at "medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet". Inden for EU er det altså kun tilladt at opruste militært, uanset hvilke politikere man vælger. Det er også skrevet direkte ind at EU skal bevæge sig mod en stadigt tættere union. Det betyder altså at en del af EU's grundlag er at der hele tiden skal blive mere EU. Det skal nævnes at der er tale om perma- Der er altså masser af politik der er indbygget i EU-systemet, allerede inden vi får lov at vælge politikere. 6 7

5 nente traktater, så der er altså ikke nogen slutdato, hverken for militær oprustning eller for mere EU. Markedet før mennesket Helt centralt i EU's politiske grundlag er at fri bevægelighed for varer, serviceydelse, penge og arbejdskraft er hævet over hensyn til mennesker og miljø. Bemærk i øvrigt at der ikke er noget menneskers fri bevægelighed i EU, kun arbejdskraftens. Du får altså kun rettigheder hvis der er virksomheder der skal bruge dig. Dette har store konsekvenser for det danske arbejdsmarked, som beskrevet i en senere artikel, men det breder sig til rigtigt mange politikområder. Et eksempel på effekten af denne prioritering er at Danmark ikke må forbyde salmonella, en sygdom der stort set ikke eksisterer i Danmark, i fødevarer der kommer ind i Danmark, alene fordi de har den i andre EU lande. Deres ret til at sælge farlige fødevarer i hele Europa er her vigtigere end befolkningens helbred. Lignende prioriteringer findes der mange eksempler på inden for eksempelvis kemikalie og miljøområdet. Man kan naturligvis godt mene at bevægelighed og økonomi er vigtigere end mennesker og miljø, men i EU er det ikke engang et politisk spørgsmål. Det er fastslået allerede inden politikerne kommer indover, det ligger i systemet hvilket er hamrende udemokratisk. En nødvendig forudsætning for at et demokrati fungerer, er at befolkningen har Desværre har skiftende regeringer gjort alt hvad der stod i deres magt for at undgå at inddrage alle os andre. adgang til et reelt grundlag for at sætte deres kryds. Desværre har det ikke ligefrem kendetegnet Folkeafstemningerne om EU. Gennem alt den tid Danmark har været i EU har EU-modstanderne ofte advaret om at EU ville få magt over blandt andet dansk velfærd og den økonomiske politik. Det er af de EU-begejstrede altid blevet kaldt skræmmekampagner, men desværre har vi alt for ofte fået ret. Senest omkring velfærdsydelserne, som adskillige statsministrer gennem tiden har lovet EU aldrig ville blande sig i. Alligevel ser vi nu at EU systemet udbreder sin magt til også dette politikområde. Når folkeafstemningen mangler Det største problem omkring folkeafstemninger, er dog de folkeafstemninger der aldrig blev afholdt. At afgive mere magt til EU, er jo ikke bare et stykke politik man kan vedtage ligesom alle andre. Det er en grundlæggende ændring i den måde vores demokrati er skruet sammen på når mere magt flyttes ned i det udemokratiske EU-system. Desværre har skiftende regeringer gjort alt hvad der stod i deres magt for at undgå at inddrage alle os andre. Når så grundloven gør at de ikke kan få deres vilje uden at høre befolkningen, som det f. eks er med euroen, så udviser politikerne et besyn- derligt syn på befolkningens rolle i demokratiet. Man ser afstemningerne som en forhindring man skal udenom på vej til at kunne føre den politik man gerne vil føre. Med euroen har man sågar talt helt åbent om at man venter til den dag der er flertal for, og så udskriver en folkeafstemning. Det betyder at hvis der er flertal bar én kort periode, så har vi euro for evigt. Det er et besynderligt syn på demokrati, men kommer nok af at der endnu ikke er en eneste befolkning der har stemt ja til at få euro. Kun i lande hvor afstemning ikke var nødvendigt er den blevet indført. Hvis man havde en reel demokratisk indstilling, ville man udskrive en folkeafstemning for at finde ud af hvad befolkningen vil, og så rette sig efter det, i stedet for at se befolkningen som en forhindring for ens politiske projekt, men det vælger man ikke. Det vidner om at mere EU-projektet er vigtigere for de EU-begejstrede end demokratiet er. Og det beviser endnu engang at EU og demokrati er grundlæggende modstridende. 8 9

6 I EU er penge = magt Af Malte Bang Kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU EU er grundlæggende udemokratisk. Hver eneste gang EU får mere magt, bliver vores samfund mindre demokratisk. SUF kæmper for nærdemokrati og medbestemmelse på alle planer. Derfor kæmper vi mod EU. I EU er der over lobbyister - det er mere end 25 lobbyister pr. parlamentariker. Der er altså over mennesker, der på fuld tid arbejder for, at de, der har mange penge til rådighed, får adgang til politisk indflydelse. Det beløb, der bliver investeret i lobbyisme, vidner jo tydeligt om, at det giver udbytte. Endda så kontant, at der findes mange eksempler på, at lobbyister har skrevet forslag i parlamentet, som blot er udstyret med et parlamentsmedlems underskrift. The revolving door Lobbyismen er endda indarbejdet i selve EU systemet igennem såkaldte ekspertpaneler. Det er naturligvis positivt, at kommissionen lytter til interesseorganisationer og folk med stor viden på et område. Problemet er bare, at erhvervsinteresser er voldsomt overrepræsenteret i disse grupper, så det igen er de store penge, der får stor indflydelse på politikken. I EU systemet har man desuden et kæmpe problem med det, man kalder the revolving door på dansk svingdøren. Det handler om, at folk fra toppen af EU systemet, herunder både kommisærer og parlamentarikere, i direkte forlængelse af deres magtfulde job tager arbejde hos lobbyister for at påvirke præcis de personer, der kort forinden var deres kolleger. Det næste job Det er bekymrende nok, at embedsmænd bliver lobbyeret af deres tidligere chefer, men min største bekymring er i virkeligheden spørgsmålet: Er der mon bare en enkelt kommissær eller en enkelt parlamentariker, der tænker: Hvor mon det næste job skal findes?. Det kan vi ikke vide med sikkerhed, men over halvdelen af de afgående kommissærer i den seneste kommission øjeblikkeligt fandt job som lobbyister. For i det mindste at få gennemsigtighed omkring alt dette, har Folkebevægelsen mod EU i denne valgperiode kæmpet hårdt for at få et obligatorisk lobbyregister, som de eksempelvis har i USA. Desværre lykkedes det kun at få et frivilligt register for de lobbyister, der har lyst til at skrive sig op. Så kan man jo selv gætte på, hvem der havde indflydelse på den beslutning. Virkelighedens EU: Blåstempling af diktatorer og erhvervsherredømme Af Mads Christian Barbesgaard, udenrigspolitisk sekretær hos Enhedslisten EU-eliten hævder jævnligt, at EU fremmer alt fra fred og demokrati til økonomisk udvikling globalt. Virkelighedens EU er imidlertid noget helt andet. Dette er mest tydeligt i handelspolitikken, hvor EUs sande ansigt viser sig. Trods ovenstående påstande, har EUs handelspolitik som sit primære mål at fremme og beskytte EU's særinteresser, mens hensyn til almindelige mennesker sættes til side.. Blåstempling af undertrykkende regimer Under det danske EU-formandskab i foråret 2012 indgik EU frihandelsaftale med Colombia, som er det land i verden med flest mord på faglige aktivister. Daværende handelsminister Pia Olsen Dyhr forsikrede med, at der som del af aftalen ville blive oprettet et uafhængigt kontroludvalg i Colombia som skulle sikre, at menneskerettigheder blev overholdt og skulle løbende melde tilbage til EU. I slutningen af november 2013 besøgte Christian Juhl (MF for Enhedslisten) nogle af de bønder, som eksperter har vurderet vil miste deres eksistensgrundlag som følge af aftalen. De havde intet hørt Ikke alene beskyttelsen af menneskerettigheder, men også en fremme af fred og europæiske værdier er grundtanken bag den Europæiske Unions eksistens. - Herman van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd om noget som helst kontroludvalg og kunne tværtimod fortælle, at voldelige angreb mod dem og deres kammerater i fagbevægelsen fortsætter for fuldt skru. Mord i bokseringen EU har længe brystet sig af at skabe udvikling på det afrikanske kontinent, bl.a. gennem handelspolitikken. EU's over 10-årige forhandlinger om frihandelsaftaler med de afrikanske lande, har imidlertid siden starten været indhyllet i kontroverser grundet EU's ublu krav om tvangsliberalisering for, at de afrikanske landes markeder skulle brækkes op for subsidieret varer fra EU. Langt op i 00 erne kæmpede de afrikanske lande og ci

7 vilsamfundsorganisationer i Nord og Syd en brav kamp for at modgå disse krav, men som følge af hårde bøllemetoder, hvor landene trues med at miste adgang til EU's markeder, hvis ikke de underskriver aftalerne, er tidligere inkarneret modstandere efterhånden begyndt at bøje sig. Uretfærdigheden i EU's krav er imidlertid blevet forklaret ganske klart af Tanzanias tidligere præsident Julius Nyere: "Hvis jeg sendes op i en boksering med Muhammed Ali, og vi begge får besked på at dyste efter samme regler, vil resultatet blive mord, ikke en boksekamp". Erhvervsherredømme De pt mest omtalte handelspolitiske forhandlingerne foregår med USA. Her er det tydeligt, at EU ser handelspolitikken som et værktøj de multinationale kan bruge til at fremme og beskytte deres interesser på bekostning af bredere samfundshensyn. Den såkaldte TTIP vil potentielt indebære et kæmpe skred i styrkeforholdet mellem demokrati og erhvervsinteresser (se artikel fra Peter Andreas Nielsen i dette blad). Dette er ikke gået erhvervslivets næse forbi, og diverse erhvervslobbyorganisationer har derfor gjort sig til fortalere for aftalen, bl.a. fordi det kan styrke EU's og USA's erhvervsvenlige handelspolitiske linje globalt og således fremme tilsvarende indrømmelser over for erhvervslivet i forhandlinger i andre regioner. Frem for et værktøj til at støtte op om kampen for demokrati, fred og socioøkonomisk udvikling globalt, underminerer EU's handelspolitik tværtimod denne kamp. EUs konkrete udenrigspolitiske ageren, hvoraf handelspolitikken er et redskab, er altså meget langt fra Van Rompuys vævende ideer om en institution, der fremmer fred, demokrati og menneskerettigheder. De eneste der konsekvent blotlægger dette hykleri, er Folkebevægelsen mod EU, og det er derfor afgørende, at progressive kræfter knokler for, at de får i hvert fald en repræsentant i EU-Parlamentet til valget d. 25. maj, så vi kan sikre, at der er nogen til at bide EU-eliten i haserne

8 EU s økonomiske politik ødelægger Europa Af Troels Juel opstillet til EU-Parlamentsvalget for Folkebevægelsen imod EU Mennesker i Europa kastes ud i arbejdsløshed og social ruin, når EU s sparekrav gennemføres. Velfærd og økonomisk fremgang ødelægges - resultatet er, at økonomien går i stå og millioner af europæere står uden job. Grunden er, at EU s stats- og regeringsledere har besluttet, at EU-landene skal føre en borgerlig, økonomisk politik, hvor landene skal spare, tilbagerulle velfærd og forringe lønninger. Med andre ord er EU s politik, at almindelige mennesker skal betale regningen for krisen. SUF vil en anden vej: vi vil have venstreorienterede kriseløsninger, som kan skabe arbejdspladser og sikre ordentlige lønninger til almindelig mennesker. EU trækker i den modsatte retning og forhindrer befolkningernes mulighed for at vælge venstreorienterede kriseløsninger med jobskabelse og velfærd. Samtidig har EU s udvikling vist, at det ikke er muligt at ændre systemet indefra: idéerne bag den borgerlige, økonomiske politik er en grundlæggende del af EU-systemet. Da krisen brød ud, brugte stats- og regeringslederne chancen til at gennemføre EU s politik uden at spørge befolkningerne om eksempelvis finanspagten, som fastlåser EU-landenes sparepolitik. Dermed er EU s krisepolitik ikke kun borgerlig den er også udemokratisk. Euro en har fra starten været en fejlkonstruktion Da euroen blev introduceret som betalingsmiddel i 2002 gik de dengang 12 lande fra at have deres egen mønt, til den fælles valuta, euro en. Det skete uden at spørge befolkningen i nogen af euro-landene. Euro-samarbejdet har fra starten vist, at det ikke er muligt grundlæggende at ændre EU. I mange år har EU-glade SF ere og socialdemokrater påstået, at det var muligt at skabe et EU-samarbejde, som kunne give arbejdspladser og trække EU i en venstreorienteret retning. Krisen har vist, at de tog fejl. EU-modstanderne på venstrefløjen fik ret, da de i starten af 90 erne påpegede, at ulemperne ved euro en er større end fordelene. Det at udskifte et lands egen valuta med en fælles valuta, betyder nemlig meget mere end blot at skifte betalingsmiddel. Det at udskifte et lands egen valuta med en fælles valuta, betyder nemlig meget mere end blot at skifte betalingsmiddel: når EU-lande indfører euro en giver de også afkald på en politisk styring af økonomien, som i stedet overgår til EU-institutioner, som Den Europæiske Centralbank (der ikke er underlagt demokratisk styring) eller møder mellem Euro-landenes ministre for de økonomiske områder. Landene i euro en har meget forskellige økonomier, og der kun kan føres én økonomisk politik, da alle landene har den samme valuta og det skaber enorme problemer. Der kan selvfølgelig indgås kompromiser om hvilken økonomisk politik som skal føres, men her vil de politiske styrkeforhold være afgørende: store lande som Tyskland og Frankrig vil være dominerende i forhold til små lande

9 Det er et problem, når økonomien går godt i Tyskland, mens der er stor arbejdsløshed i en række små lande. I en sådan situation er det tæt på umuligt for befolkningen i et lille, kriseramt land at få indflydelse på den økonomiske politik. Borgerne i et euro-land afgiver flere økonomiske værktøjer, når deres land går med i euro en. Et vigtigt værktøj som afgives er pengepolitikken, som kan bruges til at sætte gang i økonomien ved at nedskrive værdien af valutaen - hvilket giver en konkurrencefordel, når landets varer bliver billigere i en periode. Altså ryger koblingen mellem demokrati og økonomi, når et land går ind i euro en. Situationen før krisen Da Lehman Brothers krakkede i 2008 blev krisen udløst i USA, hvor overdreven spekulation og afregulering fik økonomien til at kollapse. Hele verden blev kastet ud i en økonomisk krise og euro ens fejlkonstruktion, samt afreguleringen af den finansielle sektor i EU, var hovedårsagerne til krisens enorme omfang i Europa. Det bliver ofte fremstillet som om, at det er de kriseramte EU-landes egen skyld, at deres økonomier er i krise. Men i Spanien og Irland var der overskud på de offentlige budgetter i Altså har der ikke været overforbrug, og landene havde styr på økonomien før krisen brød ud. Grækenland er et særtilfælde, da Grækenland allerede havde problemer før landet kom ind i euro en. Især var skattesystemet et problem, hvilket den rige overklasse udnyttede. Samtidig har udenlandske banker spekuleret groft mod den græske økonomi, hvilket har forværret landets situation. Men da regningen for krisen kom, var det almindelige lønmodtagere, som skulle betale for problemerne, samtidig med at milliarder og atter milliarder af euro blev brugt på at sikre banker mod konkurs. EU vil nu skabe en bankunion, som ja-partierne påstår vil fjerne problemerne omkring den finansielle sektor. Men bankunionen gør intet ved det grundlæggende problem, nemlig at bankerne kan blive så store og forbundne, at bankkrak kan ødelægge landenes økonomi. EU s økonomiske politik går ud over almindelige mennesker Euroens fejlkonstruktion har medvirket til, at Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern og Irland er blevet nødt til at optage massive lån fra EU og den Internationale Valutafond, IMF. For at optage lånet kræver Troikaen (bestående af EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF) at et land skærer i velfærd og lønninger. Konsekvensen er, at EU s håndtering af finanskrisen har medført en social katastrofe, som især har ramt befolkningerne i den sydeuropæiske lande. Den EU-dikterede politik har medført 60 procent ungdomsarbejdsløshed i Spanien. I Grækenland er 1,4 millioner uden job, og det anslås at mennesker står uden sundhedsforsikring, som resultat af sparepolitikken. I alt er der 26 millioner arbejdsløse i EU. Løsningen er at bryde med EU s sparepolitik I stedet for at stoppe op og tage hånd om sociale problemer, så forstærker EU den økonomiske fejlkurs. Den medicin, som EU bruger til at kurere krisen, er ikke bare hård over for befolkningen i de kriseramte lande den er også forkert. Gennem finanspagten har landene afskrevet sig retten til at optage seriøse lån til at investere i økonomien og på den måde skabe jobs, som kan sætte gang i økonomien. Det giver problemer i hele Europa: folk er bange for at miste deres arbejde og er derfor tilbageholdende med at bruge penge. Samtidig er der mange arbejdsløse, som vil gøre alt for at komme ind på arbejdsmarkedet, hvilket lægger et pres på lønningerne. Det samlede resultat er, at folk køber færre varer og tjenesteydelser og derfor er der ikke brug for lige så mange mennesker til at producere varerne. Samlet set bliver Europa fanget i en ond spiral af nedskæringer og arbejdsløshed. SUF vil en anden vej: vi skal bryde med EU s fokus på prisstabilitet og i stedet sætte gang i statslige investeringer, som kan skabe arbejdspladser og økonomisk fremgang. Generationer bliver tabt, hvis ikke den økonomiske politik skifter kurs og derfor skal der sikres demokratisk kontrol over økonomien. Vi vil bryde med EU s udemokratiske sparepolitik, som skaber arbejdsløshed og et fattigt sydeuropa. Vi mener, at der er brug for sociale bevægelser, som vil en social og bæredygtig verden. Derfor anbefaler SUF at stemme på Folkebevægelsen mod EU: Fordi et socialt Europa er muligt men det kræver, at vi bryder med EU, så vi selv kan vælge venstreorienterede kriseløsninger! 16 17

10 Social dumping på en lyserød sky Af Victoria Risbjerg, kandidat for Folkebevægelsen imod EU Arbejdskraftens fri bevægelighed presser lønnen ned på arbejdspladserne. EU løser ikke problemet, men forstærker det ved at tillade social dumping. Løsningen er stærk organisering på tværs af landegrænser Luftfartsindustriens ansatte i Europa presses hårdt på løn og arbejdsvilkår. Nogle flyselskaber er nemlig billige, men på deres ansattes bekostning. Deres forretningsmodeller byder på andet end billige charterrejser, de gemmer på prekære kontrakter for deres ansatte. Det udnyttes at arbejdsløsheden er høj og at mennesker vil gøre meget for at sikre deres eksistensgrundlag. Piloter og andre ansatte bliver budt på tidsbegrænsede kontrakter til ukendte arbejdspladser og ukendte arbejdstider, hvilket skaber enormt usikre arbejdsforhold både på kort og på lang sigt. De ansatte kan ikke vide sig sikker på en indkomst for den kommende måned, hvilket bl.a. skyldes at de lejes ud fra vikarbureauer istedet for at sikres en fast ansættelse. Løsningen er organisering Jagten efter profit har fået vinger og nyder livet med social dumping på en lyserød sky. De snyder fællesskabet ved ikke at bidrage til skat, gennem skattely og udnytte huller i skattesystemet. Løsningen er en stærk organisering på tværs af grænser. EU kommisionen har ikke taget ansvar, i så fald burde det første være at komme disse flyselskaber på sortlisten. Kolonnearbejdere, findes de stadig? Jeps. Og systemet har i lang tid været benyttet i Tyskland og særligt i kødindustrien. Det fungerer ved at det pågældende slagteri indgår en kontrakt med en underleverandør. Dette kolonnefirma skal stå for en bestemt opgave der skal løses og står for at afregne efterfølgende. Firmaet skal selv hyre selv de ansatte der er brug for og står efterfølgende for at betale deres løn. Kolonnen refererer i arbejdet direkte til sjakbajsen også kaldt kolonneføreren. Systemet udfordrer kampen for gode løn og arbejdsvilkår, for igen kan de levere billigere på bekostning af deres ansatte. Hvad svarer kommissionen på det? At de EU er ikke løsningen. EU er ikke et system, der indeholder demokrati, solidaritet eller samarbejde. Hvordan skaber EU social dumping? Ét af EU s fire grundpræmisser handler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det betyder, at firmaers ret til at rykke rundt på deres ansatta altid står over falige og sociale rettigheder. Hvis nogen strejker mod en virksomhed der har udenlandsk underbetalt arbejde, vil EU-domstolen altid holde med firmaet. ikke er bekendt med problemet og ikke ser nogen problemer med sikkerhed eller sundhed. Det er også meget let at sige for kommisionen, når de ikke vil ændre ved problemet. Dog fortæller undersøgelser, lavet af faglige organisationer, at tre ud af fire kolonnearbejdere lever under kummerlige forhold og en uanstændig løn. En løn, der i alarmerende grad viser en ledelse der tager pengene ud af lommerne på dem der arbejder og sikrer en værdi, for derefter at putte dem ned i egne lommer og bortforklare det med konkurrenceevne og profitmaksimering. EU er ikke løsningen EU er ikke et system der indeholder demokrati, solidaritet eller samarbejde. Istedet skal vi sikre samarbejde og organisering på tværs af landegrænser - også udenfor Europa. For vi har en verden at vinde - en verden der er større end EU

11 Slip viden fri Af Simon Chievitz, studerende Patenter er endnu et middel for pengemænd at tjene flere penge uden reelt at lave et stykke arbejde. Den Europæiske Patentdomstol vil gøre det lettere at få patenter på basale ting, der burde være alle mands eje. Når politik bliver ekstremt komplekst, får politikkere muligheden for at snige ting ind der sjældent kommer til overfladen, men som har store konsekvenser. Man kan frygte at dette er i gang med at ske med EU s patentdomstol. Vi får ørerne tudet fuld fra ja-siden, med spin omkring at det her bare drejer sig om at de patenter, der alligevel bliver givet blot kommer ind i et mindre bureaukratisk system. Det er for så vidt også rigtigt, men det er bare det mindst betydningsfulde. Lige nu bliver patenter givet efter folketingets eget vedtagne patentdirektiv og EU s patentkonvention. Der ligger altså en væsentlig selvstændighedsoverdragelse. Problemet med denne overdragelse af suverænitet ligger i at folketinget og patentdomstolen varetager forskellige interesser. I folketinget har vi mulighed for at skære en lovgivning efter hvad vi mener er i samfundets interesser og kan stille politikkerne til ansvar for at drive det i en retning vi er i Det er ikke pengemænd, men forskere der skaber ny viden og laver nye opfindelser, Hvis forskerne havde fri og lige adgang til viden, ville forskning være langt mere effektivt. mod og vi har en uafhængig dansk domstol der vil tage stilling til sager. Patentdomstolen i EU får en økonomisk interesse i at udfordre, hvad af vores fælles viden der skal gøres privat, da den er finansieret af gebyrer for godkendte patenter. Og så har vi ikke engang plads her til at beskrive de interessekonflikter, der ligger for patentdomstolens dommerne i deres ansættelsesforhold. Patentdomstolen giver flere patenter De indholdsmæssige ting der er anderledes end de danske regler og som er særligt slemme ved patentdomstolen drejer sig særligt om software og patentspekulation. Softwarepatenter er ikke lovlige i Danmark, ligesom de ikke er i EU. I Danmark har vi en stram fortolkning af hvad det vil sige og i EU, kan vi se at der allerede er givet op mod softwarepatenter. Det er patenter om fx faner og bjælker og billedet af indkøbsvognen når du køber ting over nettet. At give sådanne patenter står i direkte kontrast til muligheden for open software og indskrænker muligheden for at man kan innovere for brugernes interesser og skabe et bedre mere brugervenligt internet med lige og fri adgang. Patentspekulation hvor virksomheder tager patenter på ting uden at producere eller selv have opfundet det de tager patenter på, er en praksis man ser i mange europæiske lande. Man kan frygte at denne mulighed som de danske domstole indtil nu har afvist, kan blive trukket ned over hovedet på os. Det er af en ikke produktiv karakter og gør kun at udvikling og fremskridt går langsommere. Mod patenter slip viden fri Det er ikke pengemænd, men forskere der skaber ny viden og laver nye opfindelser, Pengemænd er dem der har penge og bestemmer om deres virksomhed skal satse på et område. De fleste forskere er offentlige ansatte i forskningsinstitutioner. Disse ville ikke stoppe med at producerer den viden man bruger i produktionen under et alternativt økonomisk system. På mange måde er kapitalismen med til at gøre forskning mere ineffektivt. Dette er de fordi man laver hemmelig forskning i private virksomheder og ikke deler metode og fremgangsmåde, fordi den enkelte virksomhed vil have patenter. Hvis forskerne havde fri og lige adgang til viden ville forskning være langt mere effektivt. Patentdomstolen styrker denne tendens ved løsere patentregler, og er med til at gøre kapitalismen til et endnu mere elendigt system. SUF vil et andet samfund, hvor viden er fri, lige og tilgængelig. Det er både bedre for den enkelte og mere produktivt

12 Ny handelsaftale til gavn for de rige Af Peter Andreas Nielsen, økonomistuderende (stud.oecon), Aarhus De siger, at den vil stimulere handlen på tværs af Atlanten og skabe vækst og arbejdspladser. Reelt set er tolden på handel mellem EU og USA dog allerede minimal. EU s mest optimistike bud på, at den økonomiske aktivitet i Europa vil kunne stige med 0,5 % frem mod 2027 som resultat af aftalen. Ikke desto mindre erkender EU-Kommissionen, at aftalen vil medføre en langvarig og betydelig trussel mod jobsikkerheden for europæiske arbejdere. The Transatlantic Trade and Investmand Partnership, TTIP, er ikke en almindelig frihandelsaftale. Den er en dereguleringsaftale. Formålet med TTIP er at øge den økonomiske elites profitmuligheder. I praksis eksisterer der allerede frihandel på tværs af Atlanten, men gennem alt fra harmonisering af miljølovgivning til lovgivning om privatiseringer vil den skabe bedre betingelser for, at de rige kan blive rigere. For klimaet, miljøet og de amerikanske og europæiske befolkninger ligner det transatlantiske eventyr dog nærmere en Titanic-rejse. Målet er ny lovgivning, der åbner op for privatiseringer og markedsgørelse af uddannelsessektoren og sundhedsvæsenet. Privatiseringer og dereguleringer Fra officiel amerikansk side udråbes dereguleringsaftalen som en mulighed for at skabe private markeder, hvor der før var offentlige tjenesteydelser. Målet er ny lovgivning, der åbner op for privatiseringer og markedsgørelse af hidtil offentlige kerneområder som uddannelsessektoren og sundhedsvæsenet. Profitmuligheder der vil betyde, at salget af DONG næppe vil være det sidste, vi har hørt til Goldman Sachs. Den multinationale spekulationsbank kan for resten også kan glæde sig over, at EU-Kommissionen vil benytte TTIP til at deregulere de finansielle markeder. Og hvis nationale regeringer nogensinde skulle finde på at omstøde nogle af de gennemførte privatiseringer og deregulering eller indføre ny og mere restriktiv lovgivning, der truer private virksomheders indtjening, vil et konfliktløsningssystem give virksomhederne mulighed for at sagsøge staterne for tabt profit. Hemmeligholdte forhandlinger Det mest bekymrende ved aftalen er dog ikke det, vi ved, men snarere det vi ikke ved. Hele forhandlingsprocessen er omgærdet af et helt ekstremt hemmelighedskræmmeri. I 2013 forsikrede den europæiske chefforhandler sin amerikanske modpart, at offentligheden ville blive forment adgang til alle dokumenter vedrørende aftalen i tredive år frem. Et nej til TTIP kræver et nej til EU TTIP er et dybt ideologisk projekt, og udstiller på udmærket vis selve essensen i EU. Dereguleringer og privatiseringer udgør SUF er den eneste større ungdomsorganisation på venstrefløjen, der kæmper for dansk udmeldelse af EU. fundamentet i begge dele. Med TTIP kan vi se frem til yderligere social dumping, svagere miljølovgivning og flere privatiseringer à la DONG. Der er endnu mulighed for at få pillet nogle af de allerværste knaster ud af aftalen, og en lang række civilsamfundsorganisationer arbejder hårdt og bravt for dette. Det er dog ikke for alvor realistisk at forestille sig, at aftalen droppes helt. Et nej til TTIP vil derfor forudsætte derfor et nej til EU. Husk dét, hvis du skal til stemmeurnen d. 25. maj, og husk på at SUF er den eneste større ungdomsorganisation på venstrefløjen, der kæmper for dansk udmeldelse af EU

13 Kan EU reddes? Nej EU er grundlæggende et liberalistisk markedsfællesskab og det kan vi ikke ændre på. Derfor kæmper vi for en opløsning af EU, så samarbejde internt i EU kan få et nyt grundlag. Vi ønsker et Europa, der sætter mennesket før markedet. Det sker nok ikke i morgen, så derfor opfordrer SUF til at stemme på Folkebevægelsen imod EU. De kæmper dagligt i Bruxelles imod alle forringelserne af vores alle sammens Europa Giv EU modstand - Stem på folkebevægelsen imod EU og nej til Patentdomstolen d. 25. Maj Socialistisk UngdomsFront - SUF Studiestræde 24, 1455 Kbh K Tlf // Suf@ungdomsfront.dk