Grundfjeldstektoniske studier omkring Moss (SØ-Norge)
|
|
- Maja Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundfjeldstektoniske studier omkring Moss (SØ-Norge) En foreløbig meddelelse av Asger Berthelsen Indledning. Efter aftale med Norges geologiske Undersøkelse, gennem professor Steinar Skjeseth, er detaljerede studier af grundfjeldet i Moss-området påbegyndt ai forfatteren i forbindelse med afholdelsen af karteringskurser for geologistu derende fra Aarhus Universitet (somrene 1965 og 1966). Sommeren 1967 er det tanken, at studerende fra Københavns universitet deltager. Moss-områdets blotningsgrad er relativt god, og ikke mindst de mange nysprængte vejprofiler omkring rigsvejen og dens til- og frakørsler indbyder til detaljstudier. Moss kommune har velvillige stillet fotogrametriske kort (1 : 5000 med 5 m højdekurver) til vor rådighed. Arbejdet er blevet udført med støtte fra NGU og de implicerede universi teter. Vi er også Moss kommune og Norges Landbrukshøyskole tak skyldig for megen hjælp. Af tidligere arbejder foreligger Gleditsch' (1945) oversigtskort visende ho vedbjergartstypernes regionale udbredelse og de større strukturer i Østfold, men egentlige detaljarbejder er kun udført længere mod nord (Broch, 1926; Gleditsch, 1952 a og b). For NGU leder professor Skjeseth nu en kartering i 1 : , til hvilket projekt vort arbejde knytter seg som specialundersøgelse. Selv om arbejdet må anskues som en "femårsplan" med begrænset indsats hvert år, har vi valgt at præsentere enkelte resultater allerede nu for ar orien tere kolleger om, hvad vi holder på med. Moss-områdets regionale placering. Moss-områdets Zrun6tiel6Bl)ielZ2lrer danner ligesom tilsluttende dele al Østfolds gnejser en nordlig fortsættelse ai det sydvest-svenske Storå Le-Mar strand kompleks (Larsson, 1956; Geijer, 1963). Iddefjord-graniten, som be grænser Moss-området i syd, nar sin svenske fortsættelse i Bohus-graniten, der gennemsætter Storå Le-Marstrand komplekset og opbygger kysttrakten sydover til Lysekil på nær Kosterøerne i vest (Asklund, 1950). Bohus-graniten tildeles
2 52 en Ben-6aißian6ißlc alder, menß Storå I^-^l2lßrlan6 komplekset, bl. a. al P. H. Lundegårdh (Lundegårdh og I.un<zvißr, 1964), tolkes som svekofennisk grund fjeld (med Storå Le-Marstrand serien som svekofennisk suprakrustal), der har gennemgået en delvis gotisk omprægning i forbindelse med foldningen al det østligere strøg med Åmåls formationen. Dette regionale mønster passer godt sammen med Moss-områdets komplice rede tektonik, hvor liggende folder med vestdykkende akser dominerer, men hvor flere foldefaser kan udskilles. Vest for Oslofjorden viser grundfjeldet en tilsvarende kompleks opbygning (Wegmann og Schaer, 1962; Falkum, 1966.) Træk at Moss-områdets grundfjeldstektonik. Moss-områdets yngste grundfjeldsbj ergarter udgøres af Iddefjordgranitens pegmatiter, der træffes over hele området, men som især er hyppige i dets sydlige del, hvor de når mægtigheder på op til 10 m. De er ufoldede, stryger i ca. N-S og er østhældende gange med tydelige inrlubivlconca!ctel. I Moss-områdets nordvestlige del, omkring Kambo, gennemsætter Iddefjord pegmatiterne foldede og omkrystalliserede metabasiter, der optræder som delvis konforme, I 3o1 30 m mægtige, gang-intrusiver i gnejs, øjegnejs og migmatitgnejs. Metabasiterne ses tydeligst i vejprofilerne langs rigsvejen, hvor oprindelige intrusivstrukturer (apofyser, afkølingskontakter, xenolither, diskordant afskæring af folder og migmatitårer i gnejsen) også kan ses bevarer, selv om metabasiterne er omkrystalliseret til granat-amfibolit, der lokalt har foliation. Metabasiterne er ellers især lcarterer omkring overzanzb^onon eller grænsen mellem to forskellige gnejstyper, en kvartsrig, og en mafitrig type, hvoraf den sidstnævnte ofte er udviklet som øjegnejs eller migmatitgnejs; men også den IcvarrzriZe type kan være mizmariberer. Metabasiterne, der klart er yngre end denne migmatisering, er foldede med varierende intensitet omkring vestdykkende akser. De ældre strukturer i side stenen viser også vestdykkende akser. koreiiomsrolne mulizz^r derfor en tids adskillelse mellem to foldeakser, der begge har frembragt vestdykkende akser: Vi-lol6nin^en (2eldBt) og V^-loldninZen (yngst). Sydligere, omkring Lauersbakåsen (se fig. 1), kan også udskilles strukturer al lol8l(e11iz alder. Her er en mizmaricißlc amlibolir (med ner-arer kvarts plagioklas neosom) infoldet i sliret migmatitgnejs med et resulterende kompliceret lagforløb på kortet. I grænsen mellem amfibolit og gnejs optræ der et tyndt lag af mellemkornet, ofte båndet og noget feldspatholdig kvartsit, der normalt er en halv til 1 m tyk, men som når større mægtigheder i om bøjningszonerne. Selv om kvartsiten kan mangle (være tværet ud?), har den kunnet karteres over det meste al området i fig. 1 og længere mod NØ, hvor
3 53 Fig. 1. Geologisk kortskitse ai området mellem Lauersbakåsen og Noretjernet, nord for Valervejens skæring med rigsvejen. Signaturstregerne angiver lag- eller foliationsforløb i l>lotninmlne, og ziznaturenz ucibre^elze markerer blotninzernez fordeling. P P viser placeringen af profilet i fig. 2, langs vestsiden at rigsvejen.
4 54 for det ligger nær at tillægge kvartsiten en suprakrustal oprindelse. Denne tolkning indebærer, at amfiboliten lukker isoklinalt "i sig selv". Det fremgår også af profilet (fig. 2) gennem den nordligste zig-zag foldede "amkibolit gren", at kvartsiten her lukker omkring amfiboliten, der således danner lcernen i en isoklinal struktur. Denne isoklinal er senere Zennemkol6er med ve3tnxl dende aksialplaner, hvorved dens zig-zag-forløb er fremkommet. Både de mindre og større strukturer i denne komplicerede fold adlyder vestdykkende akser. Alle lagflader/foliationer indplottet i et stereogram (se fig. 2) giver en veldefineret jt-zone svarende en vestdykkende akse (i ), omkring hvil ken de målte småfolder grupperer sig. Rumvinklen mellem den ældre iso klinals akse og de senere overprægede liggende folders akser må derfor være lille (ca. 10 ). Det er fristende at jævnføre disse to foldeakser, der begge har vestdykkende akser, men lc>lßlciellizr orientere^e alcßialplaner, med VTV T og V2 foldningerne, der kunne a63lcilleß lidt nol6ligere ved intlußic>nen ak basiske sills og gange. I profilet i fig. 2 ses i væggens nordlige del et par tynde amfibolitlag ind foldet i migmatitgnejs. Nederst i væggen ses således en liggende fold, der mod syd lukker omkring en vestdykkende akse (Va fold at dømme elter aksial planets orientering). I foldens nedre flanke ses hvert af dens to amfibolitlag imidlertid at lukke "i sig selv" med en afvigende akse (215-7 ), parallelt med hvilken der er udviklet en lineation i amfiboliten. Det drejer sig her sandsyn ligvis om en akse og lineation (ældre end både Vi og V iol6ninzen), som er foldet omkring vestaksen. Der er også andre steder i Moss-området fundet sma og større strukturer, som vidner om en ældre tektonik end Vi kol6ninzen. Det er imidlertid endnu for tidligt at udtale sig om samhørigheden og betyd ningen af disse "relikter", da en øget forskel i orienteringen af henholdsvis Vi og V2 akserne også fremkalder komplikationer i det tektoniske billede. Metagabbroen syd for Noretjernet (se fig. 1) danner således kernen i en liggende fold, som er karteret i gnejserne øst herfor med en amplitude på ca. 1 km og med en NV-dykkende akse. Da aksialplanssporet løber fra meta gabbroen omb^jninz i Noretjernet mod j3^sj3 til gnejsombøjningen (u6enkor fig. 1) replxbenrerel den KsV-6vlilcen6e akse Ban6BynliZviB Vi kol6ninzen, og V foldningens indvirkning må følgelig her være mindre end omkring Lauers bakåsen. Metagabbroen, som danner kernen i den liggende gnejsfold, er godt blottet i vejprofilet langs Vålervejen syd for Noretjernet. Metagabbroen overlejres her i vest ak miamatitislc amkiboliczne)3, og den un6erlejreb i øst (med reicto nisk kontakt) af rødlig mizmaritkne)b. Langs sine ZlXNBer er gabbroen Btierlcr opdelt i linser og boudins (med relikte primærstrukturer), hvorom kolieret til
5 55 a a 2 ll H.^ 2^Z V^ u, O O >«(U " Q.fl D J I i.ilfi Q. in ««*-< * * %-v < ^l -2?! _ d^?> L -"" ltf!l" os wja tc< a. J4 n C «Og 2 3-> "" «^ 2.S S ^ o - a -s -a a J2 «Sl"^S 1 "^ c"^ S-i! -Q "o e 6C.SF fl so 2 ii jj -- <u c c *- asi-3 g > trt fij J2!_, 2-r 3>6 e a a! u? 8 " A "U "2 en w jh * c Éii Uh S ftc-5 C
6 56 migmatitisk amfibolit smyger sig. Linserne og de forskellige boudins utviser en tydelig strækningsretning parallel med småfolderne i de tektoniserede om givelser. Disse strækningsretninger og akser har indplottet i et stereogram en fordeling, der tenderer mod ec lillecirkelmønster. Dette antyder en genloldning al en 2el6re liniation (Btl2elcninZ3lerninKer og 85nalo1<iealc8er) omkring en NV-orienteret akse. Herfor taler også, at V^sV til I^V-6ylclcen6e strækningsretninger fremhersker i metagabbroens "øvre" (vestlige del), mens N til ØNØ-dykkende strækningsretninger dominerer i metagabbroens "nedre" (østlige) del. Profilet skærer således en synform. Opdelingen og migmatise ringen af metagabbroen skulle derfor kunne henføres til en sol6et'abe, der kan anses for at være ældre end Vi foldningen. Tynde, svagt deformede amfibolitgange, der gennemsætter metagabbro boudins i profilet ved Vålervejen, kan muligvis jævnføres med de metabasiske intrusioner omkring Kambro, hvilket ville stemme overens med V2V2 folddnin gens svage indvirkning på metagabbroen langs Vålervejen. Den fortsatte kartering og de videre petrografiske studier vil selvsagt have som et af sine hovedformål at udrede aldersforholdet mellem de forskelligt orienterede strukturer, migmatitiseringen og dertil knyttede metamorfe processer. Referencer. Asklund, Bror, Kosteroerna, et nyckelområde for våstra Sveriges prekambriska geologi. S.G.U., Ser. C, No Broch, Olaf Anton, Ein suprakrustaler Gneiskomplex auf der Halbinsel Nesodden. N.G.T. Bd. 9. Valkum, T., Geological investigations in the Precambrian of Southern Norway, I. The complex of metasediments and migmatites at Tveit, Kristiansand. N.G.T., Bd. 46 (p ). Geijer, Per, The Precambrion of Sweden. In "The Precambrian", edited by Kalervo Rankama, vol. 1 (p ), Interscience Publ. (Wiley and Sons), N.Y. and London. Gleditsch, Chr. C, A rapici Buivey ot the pre-damblian aleg,s arounci the Oslo fjord. N.G.T.. Bd a. Oslofjordens plelc^mdlizice områder. (I). N.G.U., No b. Oslofjordens prekambriske områder. (II). N.G.U., No Larsson, Walter, Kartbladet Vårvik. S.G.U., Ser. Aa, No Lundegårdh, Per H. og lh»^s'l>/, Jan, Berg och jord i Sverige. Almqvist och Wiksell, Stockholm. Wegmann, C. E. og Schaer, J. P., Chronologie et deformations des filons basiques dans les formations precambriennes du sud de la Norvege. N.G.T., Bd. 42 (pp ).
Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus
Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.
Læs mereEN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mereEN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE
EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,
Læs mereGRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE
GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.
Læs mereBasis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland
Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes
Læs mereOM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM
OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM STEEN W. PLATOU PLATOU, S. W.: Om grundfjeldet på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side 54-63. København, 5. januar 1971. Resultaterne af en årrækkes geologiske
Læs mereGEOMETRISK ANALYSE AF ET POLYFASE- FOLDET GRUNDFJELDSKOMPLEKS
GEOMETRISK ANALYSE AF ET POLYFASE- FOLDET GRUNDFJELDSKOMPLEKS JON S. PETERSEN PETERSEN, J. S.: Geometrisk analyse af et polyfaseholdet grundfjeldskompleks. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereSkandinaviens grundfjeld
Skandinaviens grundfjeld Et forsøg på en oversigt af HENNING SØRENSEN Abstract A briel review ol the Precambrian geology of Fennoscandia is given based on the geological summaries presented as a result
Læs mereKvartalsrapport for 3. kvartal
30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereUndervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereGEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Læs mereFOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereTrekantede grave i Skåne
Trekantede grave i Skåne I Skåne findes en række mindre gravfelter indeholdende trekantede grave fra jernalderen. Kun en enkelt større gravplads - lidt nord for Hörby - er atypisk og indeholder samlet
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereBilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.
Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereRapport over geologisk feltarbejde i området
Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereVHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder
VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereRapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands
Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af
Læs mereKriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort
Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereMagma Geopark-projektet
Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereHermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.
Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00
Læs mereBornholms grundfjelds geologi
1 Bornholms grundfjelds geologi En ekskursionsfører 2 Jørgart, T. 2001: Bornholms Grundfjelds Geologi. En ekskursionsfører. Publikationer fra Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier.
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereBergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim. Rapportarkivet. BV3441 Boks nr. 04 Nordland
Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenet rapport nr Intern Journal nr Internt arkiv nr Rapport lokalisenng Gradering BV3441 Boks nr. 04 Nordland Kommer fra..arkiv Ekstern rapport
Læs mereKortbilag 1 - Anholt.
Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mere3. Mineraliseringer. 4. A/s Sulfidmalms aktivitet. INTERIM RAPORT POR PROUT ØSTPOLL JULI 1972 Lare Skov Andersen
INTERIM RAPORT POR PROUT ØSTPOLL 3. - 14. JULI 1972 Lare Skov Andersen 1. Hidtldigt arbejde Por det centrale østfold findes en oversigt over tidligere mutede nikkelanvisninger omfattende 40 lokaliteter.
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereBergvesenet BV nnel Rapport over kortlægning i 1:1000 af Nordtjernbekken-området, Kongsfjell SV, Rapport
Bergvesenet Postb(iks 3021. 7002 'Froildheini Rapportarkivet Bergvesenet rapport nr Intern Journal nr Internt arkiv nr BV 3381 Rapport lokalisering Gradering Nordland Kommer fra..arkiv Ekstern rapport
Læs mere1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord
KORTENRØG Leggiero = 60 1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord yn - de - lig A yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min T yn - de - lig dri - ver min yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min - skor
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereGribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10.
Gribskov Kommune Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt Udkast 10. september 2014 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Nuværende forhold 4. Fremtidige
Læs mereLEGOLAND Billund Resort. August 2015
LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereMetoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins
Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins HENRIK STENDAL OG HANS URBAN DGF Stendal, H. & Urban H.: Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske
Læs mere1. Hulbælter. Palle Eriksen. Første gang ordet hulbælte blev brugt i en arkæolo-
1. Hulbælter Palle Eriksen Første gang ordet hulbælte blev brugt i en arkæolo- bæltet ved som en lang bane af tætstillede huller. Hulbæltet ved oprindeligt havde stået åbne. et langstrakt anlæg et bælte
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereDGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Breve vedr DGFs stiftelse Medlemsbevis Efterlysning: Vort fag historie Axel Garboe skrev Geologiens historie i Danmark (1959-61).
Læs mereKystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE
Kystbeskyttelse Lild Strand Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE 1. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 4 2 Anlægsoverslag 4 3 Forslag til bidragsfordeling 6 3.1 Skråningsbeskyttelse 6 3.2 Strandfodring
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mereSkolernes sociale profil
Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereLitorina, geologisk forening for Køge og omegn
Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereMandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet
Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereBygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr.
Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn Stednr.: 160512 HOM2520 Grøft 1 Grøft 2 Resume Forundersøgelsen har vist
Læs mereFREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012
FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012 AGENDA 1 2 BAGGRUND OG FORMÅL HVEM ER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 3 HVAD ØNSKER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 4
Læs mereEn geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige
En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige NIELS SPRINGER yf T\f~^~l7 Springer, N.: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. Dansk geol.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereOrientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand
Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ
Læs mereOM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE
OM MORÆNESTRATIGRAFI I DET NORDLIGE ØRESUNDSOMRÅDE LEIF AABO RASMUSSEN RASMUSSEN, L. Aa.: Om morænestratigrafi i det nordlige Øresundsområde. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 132-139. København,
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mere