Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Litorina, geologisk forening for Køge og omegn"

Transkript

1 Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret

2 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge og omegn, en undersøgelse af stenmaterialet langs kysten af Bøgeskoven, Stevns. Den følgende rapport beskriver resultatet heraf. Formålet med undersøgelsen var at danne sig et indtryk af fordelingen af sten og fossiler langs denne strækning af kysten Nord for Stevns, og specielt at finde ud af hvordan den afviger fra de kyststrækninger længere sydpå, som er domineret af kridttidsaflejringer. Deltagerne i undersøgelsen bestod af et fast hold: Birthe, Ellen, Kurt og Arvid med lejlighedsvis deltagelse af: Finn, Janne, Johnny, Kirsten, Marianne og Ole foruden vores yngste deltager Michelle. Vi vil ved denne lejlighed rette en tak til godsejer Peter Henrik Tesdorpf, Gjorslev Gods, for tilladelse til at køre i bil på skovens småveje, hvilket gjorde det muligt at bruge mere tid på undersøgelser end på vandreture. Køge d Arvid Holst Mortensen Cand scient 2

3 Metode Det undersøgte område omfatter 4,5 km af kysten, fra Sønakke i Nord til traktørstedet Gjorslev Bøgeskov i Syd (fig.1). Der blev foretaget en optælling på 11 forskellige lokaliteter placeret nogenlunde jævnt langs kysten og med en indbyrdes afstand på ca. 350 m. Sønakke Traktørsted Marina Fig.1: Den undersøgte kyststrækning Der blev foretaget en undersøgelse dels af forekomsten af bjergartsmaterialet generelt, dels af forekomsten af ledeblokke og endelig forekomsten af fossiler. Sten indeholdende det generelle bjergartsmateriale forekommer så hyppigt at der er basis for en systematisk optælling. Denne foregik for hver lokalitet således: et målebånd blev udlagt tværs over stranden, hvorefter stenmaterialet blev bestemt og optalt med 1 eller 0,5 meters mellemrum (afhængig af stenstørrelsen). Denne procedure gentoges tre gange med 10 meters mellemrum, og den gennemsnitlige fordeling af stenmaterialet på den givne lokalitet blev dernæst udregnet. Sten indeholdende ledeblokke forekommer langt sjældnere end det generelle bjergartsmateriale. En direkte optælling ville have været meget tidskrævende. Derfor blev ledeblokke kun registreret som forekommende eller ikke forekommende i eller omkring den givne lokalitet, uafhængigt af deres aktuelle antal. Med hensyn til fossiler blev disse registreret langs hele kyststrækningen dog kun i det omfang de var blotlagte og umiddelbart kunne identificeres eller i tilfælde af at særlige karakteristika ved en sten indikerede muligheden for at de var til stede. 3

4 Generel beskrivelse af kyststrækningen. Over hele kyststrækningen fra Sønakke i nord til traktørstedet i syd består undergrunden af kridttidsaflejringer, bryozokalk og skrivekridt. Der er dog ingen steder hvor disse aflejringer når op over havniveau. Hele strækningen er dækket af istidsaflejringer af større eller mindre tykkelse. Fig. 2: Stranden ved spidsen af Sønakke og skulle altså ikke have berørt det undersøgte område. Omkring Sønakke i nord udgøres kystområdet af en relativt bred strand med et fladt bagland, som ikke hæver sig mærkbart over strandniveauet. Stranden kan være opbygget af strandvolde med sten ikke over 10 cm i diameter (specielt omkring spidsen af Sønakke, fig.2). Ganske vist har der fundet en udvinding af kugleflint sted i området, men så vidt vides skete dette vest for lokaliteten Vejs Ende længere vest på Gående mod syd stiger baglandet til en højde af 5 til 10 m, hvilket skyldes et stigende dække af morænemateriale. Kystområdet fremstår herved som en klint med en relativt kort strand. Samtidig øges stenstørrelsen til 10 cm til 50 cm og sten i kampestensstørrelse begynder at optræde med en hyppig-hed på ca. 10% længst mod Syd. Fig. 3: Stranden nord for traktørstedet i 2009 Erosionen er størst mod syd i området, og ytrer sig ved en kontinuert udvaskning af moræneklinten. Denne udvaskning ses blandt andet ved den kortere strandbredde, den stigende stenstørrelse, mængden af nedskredent blødere materiale samt de talrige nedskredne store træer. Det er således generelt langs denne del af kyststrækningen at der kan forventes at findes nyt stenmateriale i løbet af en relativt kort periode. Dog skal man være opmærk- som på at forholdene på stranden også er afhængige af andet end udvaskning fra klinterne. Strøm og bølgeforholdene kan let flytte rundt med materialerne. Således var stranden umiddelbart nord for traktørstedet (fig. 3) et rigtig godt stensted i foråret I foråret 2010 var det i væsentlig grad dækket af opskyllet sand. 4

5 Stenmaterialets indhold af flint. Leverandørerne af stenmaterialet til stranden er bl.a. morænematerialet, som findes i varierende mægtighed. I morænen ses større og mindre sten som i overvejende grad består af materialer slæbt med af isen fra det øvrige Skandinavien. Men også flint (og kalk og kridt boller) udgør en del af morænematerialet. Disse sidstnævnte materialer må helt klart være af lokal oprindelse. Mængden af flint (samt den ubetydelige kalk og kridtmængde) i morænen er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at forklare den store mængde af flint i strandstenene. Det må derfor formodes at undergrundens kridttids formationer har ydet deres væsentlige bidrag. Måske stammer dette bidrag fra en tid hvor vandstanden i havene var betydeligt lavere end nu, således at forholdene langs Bøgeskovens strand dengang var mere som stranden ved for eks. Højerup i dag (fra fastlandstiden er havniveauet steget omkring 25 m til i dag). Hvorom alting er så er flintindholdet af stenene langs bøgeskovens kyst væsentligt, i gennemsnit omkring 59%. Men det varierer fra nord til syd. Dette ses af cirkeldiagrammet, bilag 1, hvor hvert cirkelafsnit angiver procentdelen af flint (blå) og andet materiale (rød). Heraf fremgår at flintindholdet generelt er lavere mod syd end mod nord. Fig 4: Søjlediagram for det glidende gennemsnit af flint fra Nord til Syd. For at fremhæve dette forhold yderligere er der beregnet et glidende gennemsnit for samtlige procenter af flint for hver af tælle lokaliteterne. Dette foregår på den måde at for hver lokalitet beregnes en ny procentdel, som er et gennemsnit af lokalitetens eget flint indhold og de to nærmest liggende lokaliteters flint indhold. Der finder altså en udjævning sted som fjerner tilfældige variationer i procentdelen fra lokalitet til lokalitet. Herved fremhæves den generelle trend i flint procentdelen yderligere (fig. 4). Det stigende indhold mod syd af andre bjergarter end flint kan næppe skyldes andet end morænematerialets stigende bidrag til det forekommende stenmateriale. Flintmaterialet udgøres for størstedelens vedkommende mod syd af den sorte til mørkegrå type, som er velkendt fra kridttidsaflejringerne. Længst mod nord synes en mere grå/gullig type at gøre sig gældende. Her kan man også støde på typer som indeholder en lyseblå, kalcedon/opal variant (Fig. 5). Fig. 5: Oval gul-grå flintbolle indeholdende lyseblå områder med kalcedon/opal (fundet af Birthe Hall Sørensen). 5

6 Men ikke al flint er af helt lokal oprindelse. Undertiden forekommer en sort type, tæt besat med hvide prikker. De hvide prikker består af opal, som undertiden er borteroderet. Denne flint type, Hanaskog flint, er fra Øvre Kridt og stammer fra den sydligste del af Skåne (Fig. 6). Fig. 6: Hanaskog Flint 6

7 Stenmaterialets indhold af andre bjergarter end flint. Med et gennemsnitligt indhold af flint på omkring 59% er indholdet af andre bjergarter i gennemsnit 41% for hele den undersøgte kyststrækning. For at tydeliggøre fordelingen af andre bjergarter er procentdelen af flint derfor fjernet fra alle optællinger. For et gennemsnit på 70% flint og 30% andet materiale, hvor 15% procent af andet materiale oprindelig består af f.eks. granit, vil den relative % af granit i andet materiale derfor udgøre: (%granit x 100) / %andet materiale = (15 x 100)/30 = 50% Fig. 7: Den gennemsnitlige bjergartsfordeling (minus flint) i det undersøgte område. langt ældre dato. Dette ses bl.a. af kalkstenens fossil indhold. Med udgangspunkt i denne omregning beregnes der et søjlediagram for det gennemsnitlige indhold af bjergarter minus flint for hele kyststrækningen (fig. 7). De tre hyppigst forekommende bjergarter i stenmaterialet er: Granit, gnejs og sandsten. Dernæst kommer kvartsit, kalksten og porfyr. Her skal det bemærkes at kalksten står for en kompakt, hård bjergart som ikke har noget med kridttidens aflejringer at gøre, men som er af Endelig udgøres de mindst hyppigt forekommende bjergarter af: Amfibolit, basalt og kridt. Grunden til at kridt optræder så sjældent, på trods af at den i kridttidsaflejringerne udgør en langt større procentdel end flinten, må søges i den kendsgerning at kridt nedbrydes meget hurtigt, som følge af dets ringe hårdhed. Noget tilsvarende gælder for de forskellige varianter af skifre, som trods alt er konstateret, men som på grund af deres liden modstandsdygtighed er for få til at de optræder i optællingen, for eksempel alunskifer, glaukonitisk sandstensskifre m.v. Endelig er gabbroide bjergarter såvel som diabas og dolerit konstateret, ofte i kampestensformat. Der er dog en mistanke om at disse for størstedelens vedkommende er kunstigt tilført materiale, som er brugt ved opførelsen af høfderne langs stranden. De er derfor ikke medtaget i optællingen. Fig. 7 viser generelt at bjergarterne bragt til området under istiden ganske godt svarer til den fordeling af bjergarter, som eksisterer i det skandinaviske grundfjeld og som består af omfattende gnejs og granit områder, undertiden gennemskåret af mindre gange af basalt og amfibolit. Ligeledes er de mest modstandsdygtige bjergarter, som sandsten og kalksten, fra Skandinaviens sedimentærområder repræsenteret, hvorimod skifre som sagt er sjældne. 7

8 Cirkeldiagrammet, bilag 2, viser variationen i stenenes bjergartsindhold langs med kysten af det undersøgte område. Granit og gnejs findes som forventeligt overalt langs kysten, hvilket i lidt mindre grad også gælder for sandsten og kalksten. Det er specielt i denne hårde kalksten, Komsted kalk, at fossiler er hyppige. Porfyrer kan findes overalt langs kysten men optræder ikke med så stor hyppighed at de er indgået i optællingen på alle lokaliteter. Kvartsit, amfibolit og basalt findes især langs den sydlige del af kysten. Der er ikke nogen fysisk forklaring på bjergarternes fordeling. Denne ser ud til at være et resultat af tilfældighedernes spil. 8

9 Stenmaterialets indhold af ledeblokke og andre navngivne blokke. Det er forsøgt at bestemme de ledeblokke og andre navngivne blokke, som findes på hver af de undersøgte lokaliteter. Hertil er blandt andet anvendt opslagsværkerne Strandsteine og Noch mehr Strandsteine af Frank Rudolf, Wachholtz Verlag, Fig. 8: De hyppigste ledeblokke langs Bøgeskovens kyst I bilag 3 er vist en liste med alle ledeblokke fundet langs Bøgeskovens kyst (i alt 41 forskellige typer). Heraf er der kun observeret én blok fra Oslo feltet, en Oslo Rhombe porfyr. 74% af blokkene optræder på mere end én lokalitet. Disse er vist på ovenstående figur 8. Fig.8 skal desuden aflæses på den måde at ca. 10% svarer til at blokken forekommer på alle 11 lokaliteter, ca. 5% at blokken forekommer på halvdelen af de 11 lokaliteter etc. Af fig. 8 fremgår det at langt de hyppigste ledeblokke er: Brun Østersø Kvarts porfyr, fig. 9, Kalmarsund sandsten, fig. 10, Jotnisk sandsten, fig. 11 og Ålands Kvarts porfyr, fig. 12. Samtidigt ses det at disse 4 blokke er jævnt fordelt over hele den berørte kyststrækning. Derefter følger med ca halvt så stor hyppighed: Skolithos sandsten, Skånsk basalt og Komsted kalk(sten) og endelig: Ignimbrit, Neksø sandsten, Rød Ølandskalk(sten), Rød 9

10 Østersø Kvarts porfyr, Uthammar granit, Älvdalen ignimbrit, Kinnediabas, Sala granit og Uralit. Fig. 9: Brun Østersø Kvarts porfyr Fig. 10: Kalmarsund sandsten Fig. 11: Jotnisk sandsten Fig. 12: Ålands Kvarts porfyr (Bemærk: der kan foreligge nogen forveksling mellem Neksø og Kalmarsund sandstenen) Der pågår for tiden en del diskussion om gletchernes dynamik og afsmeltningsforløb under istiden. Alligevel kan der vel næppe være tvivl om, at det er gletcherne eller processer i forbindelse med disses udbredelse, som på en eller anden måde har fragtet blokke fra bestemte lokaliteter i Skandinavien til lokaliteter for eksempel i Danmark. Dette er illustreret i bilag 4, hvor rejseruten for samtlige af de 41 fundne ledeblokke er indtegnet. Der er tale om velkendt viden. Det er alligevel interessant endnu en gang at konstatere at isbevægelser over en vinkel på 110 grader har kunnet bringe materiale fra mange forskellige men i de fleste tilfælde begrænsede lokaliteter i Skandinavien til en strækning på 3 km langs Bøgeskovens kyst. 10

11 Stenmaterialets indhold af fossiler. Alderen af fossilerne, som er fundet langs Bøgeskovens kyst, omfatter et enormt tidsrum, fra Tertiær til Kambrium. Dette skyldes dog ikke at alle de tilsvarende geologiske lag er til stede, hvilket ville have været for meget forlangt. Igen er det isen, som har tilført stenmateriale fra mange forskellige lokaliteter med forskellige aldre fra Skandinavien. I det følgende skal der nævnes nogle eksempler på fundne fossiler, som dækker det ovennævnte tidsrum. På fig. 13 til venstre er vist et antal snegle indlejret i en brun lerbjergart. Formodentlig stammer disse fossiler fra den Tertiære periode, jordens næstyngste tidsperiode, hvor faunaen ligner den der kendes i dag (Fundet af Marianne Petersen). Fig. 13: Tertiære snegle I flinten finder man de sædvanlige forsteninger af søpindsvin, belemnitter, svampe m.v. fra Kridttiden/Tertiærtiden. Til illustration heraf er vist et særligt stort søpindsvin, fig. 14, og en særlig lang agurkesvamp, fig. 15. Fig. 14: Søpindsvin, hugget ud af en flintknold med noget besvær. (Fundet af Ellen Nielsen) Fig. 15: Agurkesvamp. (Fundet af Kurt Monson ) Ligeledes fra kridttiden er der gjort et fund af et fragment af en stenkærne fra en større ammonit. Dette er vist på fig. 16 til venstre. (Fundet af Johnny Rasmussen). Fig

12 Som allerede nævnt forekommer Komsted kalk(sten) fra Ordovicium, om ikke hyppigt så dog jævnligt, langs med Bøgeskovens kyst. I denne bjergart er der gode muligheder for at finde fossiler Fig. 17 viser en orthoceratit, fig. 18 hoved eller haleskjoldet af en trilobit og fig. 19 hoved skjoldet af en anden trilobit type. Fig. 17: Othoceratit (Fundet af Kurt Monson) Fig. 18: Trilobit (Fundet af Kurt Monson) Fig. 19: Trilobit (Fundet af Kurt Monson) Fig. 20. Til sidst skal blot nævnes den såkaldte Skolithos-sandsten fra tiden umiddelbart før den kambriske periode. Der er her tale om gravesporene efter et formodentlig ormelignende dyr. Disse ses på fig. 20 som et stort antal parallelle rør (vinkelret på sandstenslaget) og cirkler (på selve lagfladerne). Forekomster af disse forsteninger er hyppige. 12

13 Stenmaterialets indhold af mineraler. Den største og altdominerende type af mineral, som findes langs Bøgeskovens kyst, er naturligvis flinten. Udover de sædvanlige typer af sort, grå og gule varianter findes der i sjældne tilfælde, som tidligere nævnt, nogle som indeholder kalcedon/opal. Desuden findes der af og til flintboller med små krystalkældre, der på væggene er beklædt med ganske små kvartskrystaller. Bortset herfra er udbuddet af enkelt-mineraler småt. Dog kan der nævnes nogle afgrænsede områder med pyrit-konkretioner. Disse kan ofte have en meget uregelmæssig form, men hvad man kunne kalde strålkisboller er blandt de hyppigste (fig. 21). Endnu et mineral fortjener at blive nævnt, nemlig den såkaldte silkespat som er en relativt hård og rødlige variant af kalkspat (ikke at forveksle med feldspat), fig. 22. Fig. 21: Strålkis-konkretion Fig. 22: Silkespat 13

14 Konklusion Langs med Bøgeskovens kyst findes morænemateriale, som er tilført af istidens gletchere fra mange egne af Skandinaviens grundfjeld og sedimentområder. Ved en konstant nedbrydning af morænematerialet i klinter er en mængde forskelligt stenmateriale frigjort. Hertil kommer at dele af kridtundergrunden også bidrager til det frigjorte materiale. Sammenlagt udgør dette frigjorte materiale en meget omfattende variation af bjergarter både hvad angår typer og tidsaldre. Det samme gælder for forekomsterne af fossiler. Sandsynligvis er der stadig andre bjergarter og fossiler at finde, som vi har overset ved denne undersøgelse. Så er man interesseret i at få et bredt overblik over hvad geologien har at byde på er Bøgeskovens kyst nok værd at se nærmere på. 14

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Det andet råstof. En samling kvartsafslag fra Kærhus ved Allinge, Bornholm. Halv størrelse.

Det andet råstof. En samling kvartsafslag fra Kærhus ved Allinge, Bornholm. Halv størrelse. Det andet råstof Flintens betydning i dansk og sydskandinavisk stenalder kan næppe overvurderes. Med den var det muligt at fremstille redskaber af en sådan størrelse og kvalitet, at de egnede sig til udveksling

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Danmark fik en naturkanon

Danmark fik en naturkanon Danmark fik en naturkanon - med tydelige geo-aftryk Den danske naturkanon skal inspirere danskere til at lære de navne, der beskriver den danske natur. Sand, klit og klint bør være lige så velkendte ord

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bornholm d. 21.-23. september 2007

Bornholm d. 21.-23. september 2007 Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 1 ISBN: 978-87-92488-17-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009. Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af

Opgavebeskrivelse. Version 3.0. Retablering af vej og kystsikring. Grundejerforeningen Hyldebo. Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Opgavebeskrivelse Version 3.0 Retablering af vej og kystsikring i Grundejerforeningen Hyldebo Niels Bülow (ver 1); tilrettet af Søren Rosing & Marianne Baandrup 11. april 2015 Baggrund Stormen den 6. december

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Rapport over geologisk feltarbejde i området

Rapport over geologisk feltarbejde i området Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

AAU Landinspektøruddannelsen

AAU Landinspektøruddannelsen AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Besigtigelsesnotat. Besigtigelse d. 8. december 2006 af nyfunden sten med skåltegn ved Knivkær Strand, nær Frølunde

Besigtigelsesnotat. Besigtigelse d. 8. december 2006 af nyfunden sten med skåltegn ved Knivkær Strand, nær Frølunde Besigtigelsesnotat SVM 01056 Knivkær Strand 040319-, Tårnborg Sogn Sorø d. 11/12 2006 Besigtigelse d. 8. december 2006 af nyfunden sten med skåltegn ved Knivkær Strand, nær Frølunde Indhold Årsag og sagshistorie:...2

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lund Havn, Lund. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Lund Havn, Lund. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Lund Havn, Lund Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

SJM 170 SJM 170 Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr

SJM 170 SJM 170 Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr. 190601-18. Beretning for større forundersøgelse forud for opførsel af master til ny højspændingsledningsforbindelse. Fund af gravhøj fra oldtiden.

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13

Lego-øvelse i Visual Management 2015-01-13 Formål Denne øvelse har til formål at vise forskellen på en skriftlig og en visuel instruktion. Legoklodser Til øvelsen anvendes otte Legoklodser i fire farver. ne er 1 x 6, 2 x 2, 2 x 3 og 2 x 4. Der

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed

Mattip om. Statistik 2. Tilhørende kopier: Statistik 3, 4 og 5. Du skal lære om: Faglig læsning. Chance og risiko. Sandsynlighed Mattip om Statistik Du skal lære om: Faglig læsning Kan ikke Kan næsten Kan Chance og risiko Sandsynlighed Observationer, hyppighed og frekvens Gennemsnit Tilhørende kopier: Statistik, og mattip.dk Statistik

Læs mere