MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR"

Transkript

1 MAJ STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014

2

3 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt små. I en hverdag, hvor rigtig meget individualiseres og måles i dets synlige og målbare nytteværdi, kan vi overse kunstens og kulturens egentlige væsen. Det er det, som skaber sammenhænge, det, som giver anledning til refleksion og indsigt, det, der giver os de fællesskaber, der danner os og giver os en fælles grundenighed af meningen med vores samfund. Du bliver dannet som borger og ligeværdig deltager i fællesskaber i oplevelsen af kunsten i et fællesskab, hvor du i dialog med andre reflekterer over kunsten og af det, den gør ved dig og din oplevelse af den. Den tyske professor i pædagogik Dietrich Benner definerer dannelse som et udtryk for menneskets søgen efter mening. Dannelse er en proces, der foregår i et dynamisk fællesskab, hvor man overskrider sig selv og finder sig selv i forhold til andre. Her er kulturen den underliggende drivkraft. Den er brændstoffet. Det hele begynder med kunst og kultur, med de billeder og fortællinger, vi bruger til at finde meningen med os selv, med fællesskabet i samfundet og med det at være menneske. Marianne Jelved Kulturminister I Danmark er vores fælles kultur grundlaget for et demokratisk samfund med meget stor folkelig deltagelse. Vi har et dobbeltdemokrati. Det er det repræsentative demokrati i de folkevalgte organer som kommuner, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet. Og folkevalgte repræsenterer nationen i globale forsamlinger som Europarådet og FN. De folkevalgte organer sætter rammerne for den konkrete folkelige og demokratiske deltagelse i civilsamfundet, hvor vi konstant selvorganiserer os i nye sammenhænge. Det sker ud fra Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, som er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. det samme grundlag: frihedstraditionen i form af den personlige frihed, ligeværd, forpligtende fællesskaber og mindretalsretten, dvs. mulighederne for, at mindretal kan slå sig sammen i kredse med andre måder at løse fælles opgaver på end flertallets. Det kræver, at vi har frihed til at tage ansvar og sammen finde frem til det fælles bedste, så vi har disse muligheder. Fælles viden fælles handling, KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund 2009

4 4 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab. Fælles viden fælles handling Men denne folkelige kultur med fælles forståelse af, hvor vi kommer fra, og hvad vores grundværdier er, overlever ikke af sig selv. Den skal funderes i hver ny generation. Det er ikke mindre sandt i en nutid med uendelige digitale tilbud til børn og unge, hvor overblikket og sammenhængen kan være svær at finde. Den udfordring kræver et helt særligt engagement fra de voksnes side. Børn har forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Men alle børn har brug for voksne, der hjælper dem til at være med i fællesskaber, og der møde den anerkendelse og det ligeværd, ethvert barn har brug for at opleve i de fællesskaber, barnet er med i. Vi er ikke kun (økonomisk) rationelle i vores hoveder. Vi er også følelsesprægede, intuitive, selvorganiserende og sociale. I det meget individualiserede samfund er det vigtigt at erindre, hvad både erfaring og forskning siger, fællesskabets betydning er for den enkelte. Det gælder børn i alle aldre, fra de er helt små, og til de er voksne unge. Og det er de voksnes ansvar at skabe de relationer og den ledelse, der gør det muligt. Når børn møder kunst, er de på lige fod. Kunst har en praktisk fremtrædelsesform. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til viden, erkendelse og erfaring. Det er en anden sansning end gennem sproget. Børn har adgang til alverdens autentiske oplevelser i mange slags medier. Vi har en opgave i, at børns møde med kunst og kultur også bliver autentiske, dvs. sætter sig spor og skaber mening og betydning hos det enkelte barn, der skal bruge og udvikle sine indlevelsesevner og grundlæggende sociale færdigheder sammen med og i dialog med andre børn, unge og voksne i de autentiske møder med kunst og kunstnere og kulturarv. Derfor er der også æstetiske fag i skolen. Og med børn i børneinstitutionerne og i skolerne når vi alle børn. Børn gør en vigtig erfaring, når de møder kunst og kunstnere. De opdager, at kunst er hårdt og vedholdende arbejde. De ser, at f.eks. musikken

5 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 5 er afhængig af selvkontrol og vedholdenhed, af samarbejde og pligter i fællesskaber. Erfaringer, de kan bruge i mange sammenhænge. De voksne i kulturinstitutionerne skal være opmærksomme på talenter hos børn, som kan understøttes. Det skylder vi børnene og samfundet. Fødekæden til fremtidens kunst og kultur begynder med børn og unge. Derfor er disse tre strategier for henholdsvis de små børns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur blevet lagt frem. De er til inspiration for de voksne, der arbejder med små børn, skolebørn og unge. Der er mange fælleselementer for de små børn og for skolebørnene, mens de unge har større behov for selvorganisering og brug af egne initiativer. Kommunerne rummer børneinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelserne. Kommunerne prioriterer i stort omfang kultur og børn og unges muligheder for udvikling og læring. Med de tre strategier gives der nye muligheder, der skal ses i sammenhæng med de muligheder for oplevelser for børn og unge, der allerede findes. Der gives ideer til at etablere flere muligheder, som er udviklet i enkelte kommuner med gode resultater. Og flere af forslagene kan der gives medfinansiering på over en fireårig periode. Ideen er at give inspiration til at sætte konkret fokus på børns og unges møde med kunst og bidrage til, at initiativer tages og udvikles lokalt, hvorefter det kan køre videre i det kommunale regi som kommunernes aktive kulturpolitik for børn og unge. Arbejdet med strategierne vil blive fulgt og evalueret. Rigtig god arbejdslyst sammen med de små og de store børn og med de unge. Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Fælles viden fælles handling Marianne Jelved Kulturminister

6 6 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 01 SKOLEBØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR INITIATIVER SKAL UNDERSTØTTE STRATEGIEN Når børn begynder i skole omkring 6-årsalderen, så er det starten på en ny epoke i deres liv. I forhold til livet i dagtilbud stilles der i skolen krav til børnene om at være selvhjulpne og deltage aktivt i såvel undervisning som øvrige aktiviteter og sociale sammenhænge, med alt hvad det indebærer af relationer og udvikling. Kunst og kultur er med sine mangfoldige udtryksformer og forståelsesrammer en væsentlig del af de oplevelser og muligheder, som børnene skal bruge for at honorere de nye krav, som skolelivet byder på. Det kan være udvikling af selvstændighed, nysgerrighed og refleksion, indlevelsesevne og sociale færdigheder og lysten og evnen til at dygtiggøre sig og samarbejde. Den nye folkeskolereform åbner for samarbejde mellem skolerne og kultur- og foreningslivet og er en historisk mulighed for begge parter til at sikre, at alle børn får del i de oplevelses- og udviklingsmuligheder, som kunsten og kulturen tilbyder. Denne strategis formål er derfor at understøtte, at kulturlivet bliver omfattet af den åbne skoles ambition om samarbejde mellem skolen og det omgivende samfund. Derved bygger strategien blandt andet videre på de initiativer, der allerede er igangsat i Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, og som bidrager til at udvikle kvaliteten af undervisningen i folkeskolen i sammenhæng med ungdomsskoletilbud, kommunale musik-, kunst- og kulturskoler, museer mv. Samtidig sætter strategien fokus på, hvordan der sikres større videndeling og koordinering, så eksisterende viden og erfaring kan komme alle børn til gavn også de børn, der ikke oplever kunst og kultur som en del af deres opvækst. Der vil fra regeringens side blive iværksat en række initiativer som startskud til et styrket fokus på skolebørns møde med kunst og kultur, også på lokalt plan. Mange af initiativerne indbyder til tæt samarbejde med kommuner og andre centrale parter. Initiativerne er en saltvandsindsprøjtning til det fælles arbejde med at øge fokus på skolebørns møde med kunst og kultur og bruge eksisterende midler så hensigtsmæssigt og velkoordineret som muligt. I modsætning til fritids- og familielivet giver skolelivet på grundskoleniveau et unikt udgangspunkt for at få alle børn i tale. Strategien vil derfor primært fokusere på skolen og de muligheder, der ligger her, uden dog at underkende vigtigheden af de kunst- og kulturmøder, børn kan få gennem fritidsaktiviteter og i familiemæssige sammenhænge. Læs mere om initiativerne sidst i strategien.

7

8 8 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 02 BETYDNINGEN AF KUNST OG KULTUR FOR BØRN I SKOLEALDEREN EKSEMPEL EL SISTEMA En række musikskoler i Danmark arbejder med konceptet El Sistema, som er et venezuelansk musikalsk system, som har til formål at involvere børn og unge fra socialt eller økonomisk dårligt stillede familier i et musikalsk fællesskab. Børnene modtager et orkesterinstrument, tilbydes musikundervisning og kastes hurtigt ud i at skulle spille sammen i et orkester. De har samtidig en professionel musiker som mentor, der kan vejlede, rådgive og hjælpe den nye musikant. Kunst kan give det enkelte barn alternative måder at udtrykke sig på og derved nye indgange til at lære sig selv at kende og til at indgå i fællesskaber og samfund. Ved at møde de forskellige kunstarter lærer barnet at forholde sig til dem og måske opleve særlige evner hos sig selv. Tilsvarende kan besøg f.eks. på et kulturhistorisk museum eller ved et mindesmærke give viden om den historie, vi udspringer af, men også være starten på en ny interesse, som det enkelte barn får lyst til at udforske nærmere. Introduktion til en forening eller klub i nærområdet kan åbne børns øjne for alternative fællesskaber og give dem indblik i andre måder at være sammen på. For at kunne afprøve og udfordre egne udtryksformer, evner og interesser er det vigtigt, at alle børn gennem deres opvækst får mulighed for at møde et bredt udsnit af kunstarter, kulturarv og kulturelle fællesskaber på en så inddragende og involverende måde som muligt. Alle mennesker, ikke mindst børn, har et grundlæggende behov for at kunne udtrykke sig og blive forstået og accepteret af andre. Det kan være vanskeligt, hvis man af den ene eller anden grund falder uden for normen. Børn med udfordringer, f.eks. på grund af sociale, familiære eller sundhedsmæssige forhold, risikerer at blive klemt i et skoleliv med stor fokus på faglighed i de klassiske skolefag. Det aktive møde med kunst og kultur giver alle børn en oplevelse af, at der er noget, de kan, og noget, som giver dem mulighed for at indgå i nye relationer med andre børn og voksne. Det viser eksempelvis erfaringerne fra konceptet El Sistema, hvor børn med vanskelige vilkår spiller sammen med andre i et orkester. Mødet med kunst er også arbejdet med noget konkret og praksisorienteret, der appellerer til det mere sensitive sprog, hvor alle kan være med. Mødet med forskellige kunstarter, kulturhistoriske emner eller kulturelle fællesskaber er med til at hjælpe børnene med at finde ud af, hvad det er, de hver især er gode til og trives godt med. Når vi kender og får anerkendelse af vores egne stærke sider, så styrker det vores selvtillid og dermed lysten til at ind- Vi har alle et afsæt for at være kreative, men hvis vi glemmer at drømme, glemmer at tænke stort, glemmer at være legende, eksperimenterende og fantasifulde, så bliver vi altså mindre kreative og opfindsomme, end vi ellers kunne være blevet. Lene Tanggaard, professor, cand.psych.

9 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 9 gå i fællesskaber med et mere åbent sind, og samtidig skærpes lysten til at lære. Det er ikke altid de gængse, målbare fag i skolen som dansk, matematik eller natur/teknik, som børnene har succesoplevelser med. Nogle har måske deres styrke i musikken eller dansen eller har særlige evner for at tegne eller skabe digitale udtryk. Derfor er det vigtigt at introducere børnene til så mange forskellige kunstneriske udtryksformer som muligt. Flere undersøgelser viser desuden, at kunst har en positiv virkning på indlæring i andre fag. Eksempelvis konkluderer UNESCO-undersøgelsen The Wow Factor, der er gennemført i 60 lande, at børn i de lande, hvor skolerne har meget kunstfaglighed på skemaet, klarer sig bedre i både matematik, læsning og naturfag. I mødet med kunsten kan børnene også erfare, at det at skabe kunst er et hårdt og vedholdende arbejde. Det kan være med til at stimulere lysten til at dygtiggøre sig og øge forståelsen for, at det kræver en indsats at blive bedre til noget. Hjerneforskning viser for eksempel, at det at spille musik både styrker sociale kompetencer og hukommelse, vedholdenhed og koncentration. Samtidig kan kunst også give forståelse for forpligtende fælleskaber, eksempelvis hvis barnet spiller musik eller teater sammen med en gruppe. Her er alle nødt til at yde deres, for at fællesskabet virker, og det fælles resultat bliver godt. De gode eksempler er der allerede Arbejdet med kunst og kultur for, med og af skolebørn er allerede på dagsordenen mange steder i landet. Kulturregionerne, der dækker 90 % af landet, har alle børnekultur som eksplicit eller integreret fokusområde. Mange kommuner og kulturaktører yder en stor indsats, og mange børn i skolealderen tager også selv aktivt del i at møde kunst og kultur gennem diverse fritidstilbud. Det sker blandt andet via musikskolerne, der sikrer tilbud om musikundervisning i alle landets kommuner, ligesom der flere steder er etableret kunst- og kulturskoler, der tilbyder oplevelser med og undervisning i andre kunstarter. Også de statslige kulturaktører har en lang række tilbud til børn i skolealderen. Det gælder eksempelvis Statens Museum for Kunst, der ligesom en række andre museer har iværksat et dialogbaseret undervisningsforløb for skoleklasser; Det Danske Filminstitut, som med sit interaktive filmstudie Film-X giver skoleklasser mulighed for at lave deres egne film; Det Kongelige Teater, der har en række inddragende workshops for skolebørn; ligesom børneteatre, egnsteatre og andre teatre allerede i dag arbejder med børn i bl.a. lokalsamfundet. Kunstfagene er et særdeles stærkt middel til læring generelt. Forklaringen er, at disse fag i langt højere grad end de traditionelle fag styrker grundlaget for elevens tænkeevne. Kunstfagene og i særdeleshed musik udvikler elevernes arbejdshukommelse. Og da arbejdshukommelsens kapacitet er afgørende for al læring, har vi forklaringen på, hvorfor aktiv musikundervisning kan fremme læring i samtlige fag. Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker

10 10 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE I dialogen med landets kulturinstitutioner har Kulturministeriet fokus på institutionernes arbejde med at sikre kvalificerede og målrettede tilbud til børn. Det fokus vil Kulturministeriet fortsat lægge vægt på og styrke yderligere i det fremadrettede samarbejde med kulturinstitutionerne. Det er desuden med den nye kunststøttereform sikret, at alle udvalg under Statens Kunstfond i deres støttetildeling skal tilstræbe at tilgodese produktion og formidling til børn og unge. Udfordringen består i at få bundet alle de gode initiativer sammen og sikre, at de når ud til alle børn. Lokale kulturtjenester i hele landet Der findes samlet set rigtig mange gode kulturtilbud til børn i skolealderen. Men vi kan blive bedre til at lære af hinanden på tværs af landet og på tværs af kommunale, statslige og selvejende kulturaktører. EKSEMPEL KULTURTJENESTEN Kulturtjenesten er et initiativ i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner, som giver børn og unge bedre muligheder for at møde kunst og kultur i deres skoler og fritidsordninger. Kulturtjenestens formål er at formidle kvalificerede kultur- og læringsforløb til alle børn og unge uanset hvor de bor, hvem de er, og hvor de kommer fra. Derudover er formålet også at samle og udvikle eksisterende kultur- og læringsforløb. Tilsammen er det ønsket at gøre det mere spændende og attraktivt at integrere kultur- og læringsforløb i undervisningen i skolen og i SFO erne. Kulturtjenesten giver mulighed for på lokalt niveau at danne faglige netværk for kunstnere, lærere og formidlere. Forløbene er udviklet, så de passer til skolernes trinmål og børnenes forskellige niveau. Derudover har Kulturtjenesten en række kulturambassadører, der er Kulturtjenestens kontaktpersoner i de enkelte skoler. For at gøre kunst og kultur til en integreret del af børns hverdag er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de lokale muligheder og bringe lokale kunst- og kulturaktører i tættere dialog med landets skoler, så der gennem gensidig sparring kan opnås endnu bedre tilbud til børnene. Det er langtfra alle kunst- og kulturaktører, der er vant til at kontakte skoler eller er bevidste om, hvilke aktiviteter der vil være interessante for de forskellige klassetrin. Samtidig kan det være vanskeligt for skolerne at opnå tilstrækkelig viden om, hvad de lokale kunst- og kulturaktører kan bidrage med i børnenes hverdag. For at styrke dialogen mellem parterne og udbrede kendskabet til eksisterende skoletjenester har Kulturministeriet og Undervisningsministeriet sammen taget initiativ til etablering af et nationalt netværk af skoletjenester. Nogle steder i landet har man med held fundet lokale løsninger på, hvordan samspillet mellem skoler og kulturaktører styrkes. Eksempelvis Kulturtjenesten på Sydsjælland og Lolland-Falster, der formidler kunst- og kulturmøder til blandt andet skoler. For at understøtte etableringen og videreudviklingen af lignende lokale kulturtjenester landet over oprettes der en opstartspulje, som kommuner kan søge til medfinansiering af opbygningen af kulturtjenester. Læs mere under indsatsområder.

11 11 EKSEMPLER FILM-X FILM-X er det Danske Filminstituts interaktive filmstudie, hvor skoleklasser kan prøve kræfter med at lave film. FILM-X åbnede i 2002 i Filmhuset og har årligt ca besøgende. I FILM-X gennemføres også en række forløb med fokus på opbyggelige, personlige og sociale succesoplevelser for børn med udfordringer. FILM-X har tilknyttet et onlineunivers på dk, som rummer undervisningsmaterialer, der dels understøtter forberedelsen af et FILM X-besøg, dels tjener som inspiration til arbejdet med at lave film hjemme på skolen. Her finder man bl.a. et gratis onlineværktøj, som gør det muligt at lave sine egne animationsfilm. KREATIVE WORKSHOPS PÅ DET KONGELIGE TEATER Skoleelever fra hele landet deltager i kreative workshopforløb af kortere og længere varighed på Det Kongelige Teater, hvor elever på forskellige klassetrin har mulighed for at opleve kunsten intenst. Både kapelmusikerne og operakoret afholder workshops, hvor skoleeleverne f.eks. spiller sammen eller indgår i stemmetræning med de professionelle sangere. Et nyt tiltag er Hands On-workshops, hvor skoleelever bl.a. lærer om en symfonikoncert ved selv at arbejde med tematik og komposition og efterfølgende spiller en minikoncert for hinanden. Besøget slutter med overværelse af en del af generalprøven på den pågældende symfonikoncert på Store Scene. KUNSTLAB PROCESORIENTERET VÆRKSTED FOR BØRN KunstLab er et procesorienteret værksted for børn med udgangspunkt i samling, arkitektur og særudstillinger på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. KunstLab vægter selve processen mere end det færdige resultat og ledes af en scenograf og værkstedspædagog i tæt samspil og i løbende dialog med de enkelte deltagere.

12

13 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR INDSATSOMRÅDER FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR For at sikre, at alle børn i skolealderen møder kunst og kultur, sætter strategien fokus på tre områder, hvor der kan gøres en forskel: ETABLERING AF ET GODT OG VELFUNGERENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG KULTUR- OG FORENINGSLIVET OG GENSIDIG LÆRING I LYSET AF IMPLEMENTERINGEN AF DEN ÅBNE SKOLE I FOLKESKOLEREFORMEN. ALLE BØRN SKAL TILGODESES; OGSÅ DEM DER IKKE AF SIG SELV MØDER KUNST OG KULTUR I DERES OPVÆKST. EN GOD OG VELFUNGERENDE KOORDINERING AF OG SYNLIGHED OMKRING DE EKSISTERENDE TILBUD OG INITIATIVER, DER FINDES PÅ OMRÅDET.

14 14 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE SAMARBEJDE OG GENSIDIG LÆRING MELLEM SKOLE OG KULTUR- OG FORENINGSLIV Med folkeskolereformen styrkes kunst, kultur og bevægelse i skolen på flere måder, blandt andet ved at der skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musikskoler til et gensidigt samarbejde. Ud over børns møde med kunst og kultur i forbindelse med undervisning inden for de praktiske/musiske fag kan kunst- og kulturlivet også med fordel byde ind med relevante læringsressourcer til den understøttende undervisning og bidrage til at øge fokus på at anvende de kreative kompetencer i fag som f.eks. dansk, matematik og historie. Undersøgelser, som eksempelvis Anne Bamfords The Ildsjæl in the Classroom, peger på, at skoler, der har åbnet op for inddragelse af kunstnere og det omgivende samfund, har opnået forbedringer i skolens øvrige virke. Nøglen til succes ligger med andre ord i et velfungerende samarbejde mellem skoler og kultur- og foreningsliv. Som følge af folkeskolereformens fokus på den åbne skole skal skolen og det omgivende kultur- og foreningsliv til at samarbejde i højere grad, end de har været vant til. Reformens samarbejdskrav medfører, at forskellige typer af fagligheder skal mødes om undervisningen. Hvor folkeskolelærerne adskiller sig ved at være didaktisk og pædagogisk stærke, besidder kunst-, kultur- og foreningslivet andre faglige og kreative kompetencer. Kultur- og foreningslivet arbejder ofte med et andet læringsbegreb, som i højere grad møntes på det kunstneriske, det reflekterende eller et eget engagement i foreningsaktiviteten. Det kan derfor være en udfordring at få de forskellige fagligheder og læringsbegreber til at mødes, hvilket følgende initiativer sigter på at imødegå.

15 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 15 INITIATIVER SAMARBEJDE MELLEM KULTURLIV OG SKOLER STØTTE TIL ETABLERING AF LOKALE KULTURTJENESTER For at gøre det lettere for bl.a. skoler at samarbejde med lokale kulturinstitutioner og -aktører opretter Kulturministeriet en pulje til medfinansiering af opstart af nye lokale kulturtjenester og udvidelse og udvikling af eksisterende tjenester, herunder skoletjenester. De lokale kulturtjenester skal synliggøre og formidle lokale kunst- og kulturtilbud til blandt andet skoler, men også dagtilbud og andre undervisningsinstitutioner, så der skabes bedre mulighed for at anvende kunst- og kulturområdets oplevelses- og læringsressourcer. En oplagt mulighed er, at lokale kulturtjenester opretter et netværk i området ved at udpege en kulturambassadør på hver skole og på bibliotekerne og andre kulturinstitutioner og foreninger. Derved sikres en nem adgang til formidling og brobygning mellem skoler og nærområdets kunst-, kultur- og foreningsliv. Der afsættes i alt 10 mio. kr. fra Kulturministeriets side. Der vil være forventning om tilsvarende lokal medfinansiering fra de involverede kommuner og aktører. IMPLEMENTERING AF DEN ÅBNE SKOLE I RELATION TIL KULTUR- OG FORENINGSLIVET Et vigtigt element i folkeskolereformens indførelse af den åbne skole er, at skolen fremover skal orientere sig mere mod det omgivende kultur-, idræts- og foreningsliv. Der findes allerede mange erfaringer med samarbejdsprojekter mellem skole og kultur- og foreningsliv, men der er fortsat mange skoler såvel som aktører på kultur- og foreningsområdet, som oplever det nye krav om samarbejde som en udfordring. Som følge heraf iværksætter Kulturministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet en række tiltag, hvis formål er at understøtte implementeringen af den åbne skole og give en håndsrækning i forhold til at opfylde samarbejdskravet i praksis. Følgende elementer vil indgå som hjælp til gennemførelse af den åbne skole: Online vejledning og inspirationsmateriale til kultur- og foreningslivet med introduktion til lov og rammer, anbefalinger til meningsfyldte samarbejder mv. Understøttelse af partnerskaber via formidling af eksempler, koordinering og vejledning. Nedsættelse af en eller flere arbejdsgrupper, der skal identificere udfordringer og komme med kvalificererede forslag til styrkelse af samarbejdet. Konferencer om samarbejde mellem folkeskole og kultur- og foreningsliv med fokus på at skærpe kulturlivets indblik i skoleverdenen og realiseringen af det kommende samarbejde. Som opfølgning på konferencer og arbejdsgruppernes arbejde igangsættes eventuelle opfølgende initiativer. Evaluering af kultur- og foreningslivets samarbejde med folkeskolen. Kulturministeriet afsætter i alt 2,7 mio. kr. og Undervisningsministeriet 0,4 mio. kr. til initiativer i forbindelse med den åbne skole. ARKITEKTURPOLITIK I regeringens arkitekturpolitik er et af målene, at børn møder arkitekturen som kreativ arbejdsmetode og får opbygget større forståelse for, hvordan fysiske omgivelser påvirker os som mennesker. Mødet med arkitekturen bidrager til børns æstetiske forståelse såvel som deres kulturelle og historiske indsigt. Kulturministeriet støtter udvikling af undervisningspakker om arkitektur og design og samarbejder med bl.a. Dansk Arkitektur Center om undervisningsindsatser om bære dygtige byer mv.

16 ALLE BØRN SKAL TILGODESES Ved at bringe kunst- og kulturaktører som musikskoler og kulturskoler ind i skoledagen opstår der mulighed for at opdage særlige evner og interesser hos børn, som ellers ikke opsøger disse tilbud af egen drift. Der er det væsentligt, at samarbejdet mellem skolen og kultur- og foreningsliv styrkes. Det enkelte barn behøver ikke at besidde et egentligt talent for at finde glæde ved en bestemt kunstart eller ved et særligt fællesskab i en forening. Gode evner eller en særlig begejstring kan være lige så værdifulde og skal ligeledes understøttes ved at lade det enkelte barn forfølge interessen og få mulighed for at dygtiggøre sig til det yderste af sin formåen. Trods talrige eksempler på den gavnlige virkning af at lade børn med udfordringer møde og udforske kunst og kultur, eksempelvis brugen af metoden El Sistema, så mangler der fortsat overblik over aktiviteter og initiativer på området, som kan inspirere til at udbrede og styrke aktiviteter for børn med udfordringer i hele landet.

17 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 17 INITIATIVER BØRN DER IKKE AF SIG SELV MØDER KUNST OG KULTUR KULTURKUFFERTER TIL BØRN MED UDFORDRINGER Kulturministeriet etablerer en pulje, hvor kommuner kan søge om medfinansiering til igangsættelse af kulturkuffertinitiativ rettet mod børn med udfordringer. Børnene vil gennem deres dagtilbud eller skole modtage en kulturkuffert med et alderssvarende udvalg af bøger og film samt et lokalt kulturpas med tilbud om at deltage i lokale kulturelle aktiviteter. Kulturkufferterne rettes mod dagtilbud, skoler eller boligområder, der er præget af flere børn med udfordringer. Kulturkufferterne vil dog skulle uddeles til hele dagtilbud /stuer/klasser/boligområder, så det at modtage en kuffert er en fælles oplevelse. Kulturministeriet vil afsøge mulighederne for at samarbejde med en almennyttig fond om dette initiativ. Indholdet af film og bøger finansieres af Kulturministeriet og fastlægges i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Kulturstyrelsen. Det forventes, at de deltagende kommuner og relevante lokale parter samarbejder om fastlæggelse af det øvrige indhold, der vil afhænge af den lokale kontekst. Kulturministeriet etablerer en pulje til medfinansiering af det lokale kulturpas. Kulturministeriet afsætter i alt 4,5 mio. kr. til initiativet. FILM I KUFFERTEN ET LEGE- OG LÆRINGSVÆRKTØJ TIL BØRN Film i Kufferten er en kuffert, der indeholder film, vejledninger og materialer til at animere samt en ipad med et stopmotion-animationsprogram. Film i Kufferten skal bruges til at stimulere børns fortællelyst og filmforståelse og styrke deres kulturelle, sproglige og sociale kompetencer. Kufferten vil kunne erhverves af centrale kulturaktører, eksempelvis bibliotekerne, der kan bistå skoler i brugen af kuffertens indhold. Kulturministeriet bidrager til Det Danske Filminstituts videreudvikling af Film i Kufferten. PULJE TIL KUNST- OG KULTURSKOLEPROJEKTER RETTET MOD BØRN, DER IKKE AF SIG SELV OPSØGER KUNST OG KULTUR Med folkeskolereformen er der skabt mulighed for, at blandt andet kunst- og kulturskoler kan møde alle børn via inddragelse i og samarbejde med folkeskolen om børnenes skoledag. For at understøtte og motivere til, at alle børn møder kunst og kultur, opretter Kulturministeriet en pulje til kunst- og kulturskolers projekter målrettet børn, der på grund af f.eks. sociale eller økonomiske årsager ikke af sig selv opsøger tilbuddene. Puljen kan søges af kunst- og kulturskoler til projekter, der inspirerer børn til at beskæftige sig med kunst og opnå et større kendskab til kunst og kultur. Projekterne skal særligt vedrøre børn fra miljøer eller familier, der ikke på egen hånd har tradition for at interessere sig for kunst og kultur. Her tænkes på projekter, som laver en opsøgende indsats, der skal indfange, fastholde og udvikle børnenes interesse for det kunstneriske og udvide rekrutteringsgrundlaget for elever i kunst- og kulturskoler. Derved understøttes, at et bredere udvalg af børn i skolealderen kan opdage og dyrke deres kunstneriske evner og interesser og forskellige udtryksformer. Kulturministeriet afsætter 5 mio. kr. til puljen. Der vil være forventning om lokal medfinansering. DANSEHALLERNE I samarbejde med kommuner landet over arbejder Dansehallerne målrettet med at få dans ud til blandt andet skolebørn i såvel skolen som i børnenes fritid. For at give Dansehallerne mulighed for at fortsætte og videreudvikle arbejdet med at øge børns danseglæde yder Kulturministeriet et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. i fire år. INSPIRATIONSMATERIALE TIL AT ANVENDE KUNST OG KULTUR I FORHOLD TIL BØRN MED UDFORDRINGER Kulturministeriet vil sikre, at der udarbejdes vejlednings- og inspirationsmateriale med det formål at gøre opmærksom på de positive effekter af at anvende kunst og kultur i relation til børn med udfordringer og samtidig inspirere til, hvordan man konkret kan anvende kunst og kultur i den forbindelse. Dette sker dels med henblik på at styrke og forbedre allerede eksisterende projekter/initiativer, dels for at inspirere til, at endnu flere anvender kunst og kultur i deres arbejde med børn med udfordringer. Kulturministeriet er ansvarligt for udarbejdelse og offentliggørelse af materialet.

18 18 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE ØGET KOORDINERING, SYNLIGHED OG VIDENOPSAMLING Der findes allerede en lang række initiativer, der giver børn i skolealderen mulighed for at møde kultur- og foreningstilbud. Flere kulturaktører og kommunale parter peger på, at der er behov for at skabe større overblik og fremhæve de gode eksempler, samt at der mangler synlighed omkring eksisterende tilbud og aktiviteter og bedre koordinering af de forskellige indsatser. For hele tiden at forberede indsatsen og sikre, at vi kan lære af hinanden på tværs af landet og på tværs af sektorer, er det afgørende, at der løbende sikres videndeling og opsamling af nye erfaringer. Samtidig skal vi løbende være opmærksomme på og søge viden om nye tendenser inden for børns brug af kunst og kultur, herunder særligt børnenes brug af digitale medier, der også kan anvendes aktivt i mødet med kunst og kultur. Det er vigtigt, at børn kan anvende de elektroniske og digitale medier trygt, og at der er lovgivningsmæssige og vejledningsmæssige rammer, der sikrer, at børn ikke konfronteres med meget voldsomt eller skadeligt indhold. En stor del af børns brug af elektroniske medier består i digitale spil, der er et centralt felt, når man ser på børns digitale forbrug. Derfor vil regeringen se nærmere på digitale spil i forbindelse med kommende medie- og filmforhandlinger.

19 19 INITIATIVER ØGET KOORDINERING, SYNLIGHED OG VIDENOPSAMLING SANGENS HUS Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus, der har til formål at give sangen i Danmark et stærkt fundament, blandt andet ved videndeling og netværk mellem de mange sangaktører i Danmark. Sangens Hus kommer til at udgøre en ramme, der gennem videndeling og forskellige sangaktiviteter kommer til at skabe øget synlighed på den danske sangkultur. Et styrket fokus på sang i skolerne bidrager til øget fælleskab, energi og glæde blandt børnene såvel som de voksne og giver børn i skolealderen mulighed for at opleve sang som en naturlig del af hverdagen. Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus med i alt 9 mio. kr. NY OG BEDRE BØRNE- OG UNGEKULTURPORTAL Børnekulturportalen fungerer som en national videnplatform om børne- og ungekultur og henvender sig til voksne, der arbejder med dette i deres professionelle virke. I de seneste år har det børne- og ungekulturelle landskab udviklet sig, så der blandt andet er større fokus på de forskellige behov, som små børn, skolebørn og unge hver især har. Derfor relanceres portalen, så den indholdsmæssigt og visuelt bedre afspejler det aktuelle børne- og ungekulturelle landskab. Kulturministeriet står bag driften af portalen. NYE LÆRINGSVÆRKTØJER TIL AT STYRKE BØRNS INTERESSE FOR KUNST OG KULTUR Kulturministeriet vil styrke børns adgang til læringsværktøjer, hvor elever i folkeskolen udfordres til at diskutere, tage stilling til og blive klogere på kunst og kultur. Fokus er at skabe metoder, hvor samspillet mellem det fysiske og det digitale læringsrum går hånd i hånd med kreativitet, nysgerrighed, dialog og lysten til at lære mere om kunst og kultur. Læringsværktøjerne vil kunne anvendes som en del af skoleundervisningen i en række fag, herunder historie, dansk, samfundsfag og billedkunst og styrke børnenes kendskabs til eksempelvis kulturarven i det omgivende samfund. STYRKELSE AF ARBEJDET FOR BØRN OG UNGES MEDIEKUNDSKAB Det skal sikres, at børn og unge kan begå sig i et fragmenteret og kompliceret medielandskab. Derfor styrker Medierådet for Børn og Unge sit fokus på mediekundskab ( media literacy ). BESKYTTELSE AF BØRN IFM. DIGITALE MEDIER For at sikre, at børn ikke udsættes for voldsomt eller skadeligt indhold i digitale medier, vil Kulturministeriet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og Radio- og-tv-nævnet samt i dialog med Børnerådet foretage en udredning af lovgivningen med henblik på at vurdere, om de gældende regler om beskyttelse af børn ved tv-sening, herunder tv-sening i det offentlige rum, samt om mærkningsordninger for film og computerspil, er tidssvarende og hensigtsmæssige, bl.a. i lyset af udviklingen i forbruget af film og tv-serier på nettet. Udredningen skal ses i sammenhæng med Medie rådet for Børn og Unges fokus på børns mediekundskab.

20 KULTURMINISTERIET, NYBROGADE 2 DK-1250 KØBENHAVN K Layout: Monokrom Foto: Mette Johnsen

MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de

Læs mere

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Ishøj Kulturpakke 2014-2015

Ishøj Kulturpakke 2014-2015 DAGTILBUD Ishøj Kulturpakke 2014-2015 Ishøj Kommune 1 Ishøj Kulturpakke Børn og unges møde med kultur og kreativitet inspirerer og stimulerer deres forestillingsevne, fantasi og lyst til at lære, skabe

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I KULTURTJENESTEN 2015

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I KULTURTJENESTEN 2015 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I KULTURTJENESTEN 2015 Tid: Onsdag d. 25. februar, kl. 11.00 14.30. Sted: Musikskolen i Guldborgsund, Skolegade 3c, 4800 Nykøbing F. Tilmelding: Signe@kulturtjenesten.dk Deltagerliste:

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013

Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013 Referat fra Socialdemokraternes Kulturkonference 2013 Med Mogens Jensen som ordstyrer havde Socialdemokraterne inviteret kulturminister Marianne Jelved, børne- og undervisningsminister Christine Antorini,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Hvem uddeler tilskuddet Kulturstyrelsen uddeler midlerne på baggrund af en faglig

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

HVAD ER LYDENS BY SKOLE?

HVAD ER LYDENS BY SKOLE? HVAD ER LYDENS BY SKOLE? RESUME Lydens By Skole er et projekt, der med lyd og akustik skaber innovative løsninger for forbedret læringsmiljø og fagligt udbytte. Lydens By Skole er et ambitiøst projekt,

Læs mere

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter

- hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Kultur på tværs børnekulturen i det nye kommunale landsskab - hvad vil kendetegne børnekulturen i de nye kommuner og hvorfor er der behov for at arbejde på tværs af kommuner og kunstarter Af Per B. Christensen,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere