MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAJ 2014 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR"

Transkript

1 MAJ STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014

2

3 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt små. I en hverdag, hvor rigtig meget individualiseres og måles i dets synlige og målbare nytteværdi, kan vi overse kunstens og kulturens egentlige væsen. Det er det, som skaber sammenhænge, det, som giver anledning til refleksion og indsigt, det, der giver os de fællesskaber, der danner os og giver os en fælles grundenighed af meningen med vores samfund. Du bliver dannet som borger og ligeværdig deltager i fællesskaber i oplevelsen af kunsten i et fællesskab, hvor du i dialog med andre reflekterer over kunsten og af det, den gør ved dig og din oplevelse af den. Den tyske professor i pædagogik Dietrich Benner definerer dannelse som et udtryk for menneskets søgen efter mening. Dannelse er en proces, der foregår i et dynamisk fællesskab, hvor man overskrider sig selv og finder sig selv i forhold til andre. Her er kulturen den underliggende drivkraft. Den er brændstoffet. Det hele begynder med kunst og kultur, med de billeder og fortællinger, vi bruger til at finde meningen med os selv, med fællesskabet i samfundet og med det at være menneske. Marianne Jelved Kulturminister I Danmark er vores fælles kultur grundlaget for et demokratisk samfund med meget stor folkelig deltagelse. Vi har et dobbeltdemokrati. Det er det repræsentative demokrati i de folkevalgte organer som kommuner, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet. Og folkevalgte repræsenterer nationen i globale forsamlinger som Europarådet og FN. De folkevalgte organer sætter rammerne for den konkrete folkelige og demokratiske deltagelse i civilsamfundet, hvor vi konstant selvorganiserer os i nye sammenhænge. Det sker ud fra Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, som er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. det samme grundlag: frihedstraditionen i form af den personlige frihed, ligeværd, forpligtende fællesskaber og mindretalsretten, dvs. mulighederne for, at mindretal kan slå sig sammen i kredse med andre måder at løse fælles opgaver på end flertallets. Det kræver, at vi har frihed til at tage ansvar og sammen finde frem til det fælles bedste, så vi har disse muligheder. Fælles viden fælles handling, KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund 2009

4 4 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab. Fælles viden fælles handling Men denne folkelige kultur med fælles forståelse af, hvor vi kommer fra, og hvad vores grundværdier er, overlever ikke af sig selv. Den skal funderes i hver ny generation. Det er ikke mindre sandt i en nutid med uendelige digitale tilbud til børn og unge, hvor overblikket og sammenhængen kan være svær at finde. Den udfordring kræver et helt særligt engagement fra de voksnes side. Børn har forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Men alle børn har brug for voksne, der hjælper dem til at være med i fællesskaber, og der møde den anerkendelse og det ligeværd, ethvert barn har brug for at opleve i de fællesskaber, barnet er med i. Vi er ikke kun (økonomisk) rationelle i vores hoveder. Vi er også følelsesprægede, intuitive, selvorganiserende og sociale. I det meget individualiserede samfund er det vigtigt at erindre, hvad både erfaring og forskning siger, fællesskabets betydning er for den enkelte. Det gælder børn i alle aldre, fra de er helt små, og til de er voksne unge. Og det er de voksnes ansvar at skabe de relationer og den ledelse, der gør det muligt. Når børn møder kunst, er de på lige fod. Kunst har en praktisk fremtrædelsesform. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til viden, erkendelse og erfaring. Det er en anden sansning end gennem sproget. Børn har adgang til alverdens autentiske oplevelser i mange slags medier. Vi har en opgave i, at børns møde med kunst og kultur også bliver autentiske, dvs. sætter sig spor og skaber mening og betydning hos det enkelte barn, der skal bruge og udvikle sine indlevelsesevner og grundlæggende sociale færdigheder sammen med og i dialog med andre børn, unge og voksne i de autentiske møder med kunst og kunstnere og kulturarv. Derfor er der også æstetiske fag i skolen. Og med børn i børneinstitutionerne og i skolerne når vi alle børn. Børn gør en vigtig erfaring, når de møder kunst og kunstnere. De opdager, at kunst er hårdt og vedholdende arbejde. De ser, at f.eks. musikken

5 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 5 er afhængig af selvkontrol og vedholdenhed, af samarbejde og pligter i fællesskaber. Erfaringer, de kan bruge i mange sammenhænge. De voksne i kulturinstitutionerne skal være opmærksomme på talenter hos børn, som kan understøttes. Det skylder vi børnene og samfundet. Fødekæden til fremtidens kunst og kultur begynder med børn og unge. Derfor er disse tre strategier for henholdsvis de små børns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur blevet lagt frem. De er til inspiration for de voksne, der arbejder med små børn, skolebørn og unge. Der er mange fælleselementer for de små børn og for skolebørnene, mens de unge har større behov for selvorganisering og brug af egne initiativer. Kommunerne rummer børneinstitutioner, skoler og ungdomsuddannelserne. Kommunerne prioriterer i stort omfang kultur og børn og unges muligheder for udvikling og læring. Med de tre strategier gives der nye muligheder, der skal ses i sammenhæng med de muligheder for oplevelser for børn og unge, der allerede findes. Der gives ideer til at etablere flere muligheder, som er udviklet i enkelte kommuner med gode resultater. Og flere af forslagene kan der gives medfinansiering på over en fireårig periode. Ideen er at give inspiration til at sætte konkret fokus på børns og unges møde med kunst og bidrage til, at initiativer tages og udvikles lokalt, hvorefter det kan køre videre i det kommunale regi som kommunernes aktive kulturpolitik for børn og unge. Arbejdet med strategierne vil blive fulgt og evalueret. Rigtig god arbejdslyst sammen med de små og de store børn og med de unge. Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Fælles viden fælles handling Marianne Jelved Kulturminister

6 6 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 01 SKOLEBØRN SKAL MØDE KUNST OG KULTUR INITIATIVER SKAL UNDERSTØTTE STRATEGIEN Når børn begynder i skole omkring 6-årsalderen, så er det starten på en ny epoke i deres liv. I forhold til livet i dagtilbud stilles der i skolen krav til børnene om at være selvhjulpne og deltage aktivt i såvel undervisning som øvrige aktiviteter og sociale sammenhænge, med alt hvad det indebærer af relationer og udvikling. Kunst og kultur er med sine mangfoldige udtryksformer og forståelsesrammer en væsentlig del af de oplevelser og muligheder, som børnene skal bruge for at honorere de nye krav, som skolelivet byder på. Det kan være udvikling af selvstændighed, nysgerrighed og refleksion, indlevelsesevne og sociale færdigheder og lysten og evnen til at dygtiggøre sig og samarbejde. Den nye folkeskolereform åbner for samarbejde mellem skolerne og kultur- og foreningslivet og er en historisk mulighed for begge parter til at sikre, at alle børn får del i de oplevelses- og udviklingsmuligheder, som kunsten og kulturen tilbyder. Denne strategis formål er derfor at understøtte, at kulturlivet bliver omfattet af den åbne skoles ambition om samarbejde mellem skolen og det omgivende samfund. Derved bygger strategien blandt andet videre på de initiativer, der allerede er igangsat i Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, og som bidrager til at udvikle kvaliteten af undervisningen i folkeskolen i sammenhæng med ungdomsskoletilbud, kommunale musik-, kunst- og kulturskoler, museer mv. Samtidig sætter strategien fokus på, hvordan der sikres større videndeling og koordinering, så eksisterende viden og erfaring kan komme alle børn til gavn også de børn, der ikke oplever kunst og kultur som en del af deres opvækst. Der vil fra regeringens side blive iværksat en række initiativer som startskud til et styrket fokus på skolebørns møde med kunst og kultur, også på lokalt plan. Mange af initiativerne indbyder til tæt samarbejde med kommuner og andre centrale parter. Initiativerne er en saltvandsindsprøjtning til det fælles arbejde med at øge fokus på skolebørns møde med kunst og kultur og bruge eksisterende midler så hensigtsmæssigt og velkoordineret som muligt. I modsætning til fritids- og familielivet giver skolelivet på grundskoleniveau et unikt udgangspunkt for at få alle børn i tale. Strategien vil derfor primært fokusere på skolen og de muligheder, der ligger her, uden dog at underkende vigtigheden af de kunst- og kulturmøder, børn kan få gennem fritidsaktiviteter og i familiemæssige sammenhænge. Læs mere om initiativerne sidst i strategien.

7

8 8 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE 02 BETYDNINGEN AF KUNST OG KULTUR FOR BØRN I SKOLEALDEREN EKSEMPEL EL SISTEMA En række musikskoler i Danmark arbejder med konceptet El Sistema, som er et venezuelansk musikalsk system, som har til formål at involvere børn og unge fra socialt eller økonomisk dårligt stillede familier i et musikalsk fællesskab. Børnene modtager et orkesterinstrument, tilbydes musikundervisning og kastes hurtigt ud i at skulle spille sammen i et orkester. De har samtidig en professionel musiker som mentor, der kan vejlede, rådgive og hjælpe den nye musikant. Kunst kan give det enkelte barn alternative måder at udtrykke sig på og derved nye indgange til at lære sig selv at kende og til at indgå i fællesskaber og samfund. Ved at møde de forskellige kunstarter lærer barnet at forholde sig til dem og måske opleve særlige evner hos sig selv. Tilsvarende kan besøg f.eks. på et kulturhistorisk museum eller ved et mindesmærke give viden om den historie, vi udspringer af, men også være starten på en ny interesse, som det enkelte barn får lyst til at udforske nærmere. Introduktion til en forening eller klub i nærområdet kan åbne børns øjne for alternative fællesskaber og give dem indblik i andre måder at være sammen på. For at kunne afprøve og udfordre egne udtryksformer, evner og interesser er det vigtigt, at alle børn gennem deres opvækst får mulighed for at møde et bredt udsnit af kunstarter, kulturarv og kulturelle fællesskaber på en så inddragende og involverende måde som muligt. Alle mennesker, ikke mindst børn, har et grundlæggende behov for at kunne udtrykke sig og blive forstået og accepteret af andre. Det kan være vanskeligt, hvis man af den ene eller anden grund falder uden for normen. Børn med udfordringer, f.eks. på grund af sociale, familiære eller sundhedsmæssige forhold, risikerer at blive klemt i et skoleliv med stor fokus på faglighed i de klassiske skolefag. Det aktive møde med kunst og kultur giver alle børn en oplevelse af, at der er noget, de kan, og noget, som giver dem mulighed for at indgå i nye relationer med andre børn og voksne. Det viser eksempelvis erfaringerne fra konceptet El Sistema, hvor børn med vanskelige vilkår spiller sammen med andre i et orkester. Mødet med kunst er også arbejdet med noget konkret og praksisorienteret, der appellerer til det mere sensitive sprog, hvor alle kan være med. Mødet med forskellige kunstarter, kulturhistoriske emner eller kulturelle fællesskaber er med til at hjælpe børnene med at finde ud af, hvad det er, de hver især er gode til og trives godt med. Når vi kender og får anerkendelse af vores egne stærke sider, så styrker det vores selvtillid og dermed lysten til at ind- Vi har alle et afsæt for at være kreative, men hvis vi glemmer at drømme, glemmer at tænke stort, glemmer at være legende, eksperimenterende og fantasifulde, så bliver vi altså mindre kreative og opfindsomme, end vi ellers kunne være blevet. Lene Tanggaard, professor, cand.psych.

9 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 9 gå i fællesskaber med et mere åbent sind, og samtidig skærpes lysten til at lære. Det er ikke altid de gængse, målbare fag i skolen som dansk, matematik eller natur/teknik, som børnene har succesoplevelser med. Nogle har måske deres styrke i musikken eller dansen eller har særlige evner for at tegne eller skabe digitale udtryk. Derfor er det vigtigt at introducere børnene til så mange forskellige kunstneriske udtryksformer som muligt. Flere undersøgelser viser desuden, at kunst har en positiv virkning på indlæring i andre fag. Eksempelvis konkluderer UNESCO-undersøgelsen The Wow Factor, der er gennemført i 60 lande, at børn i de lande, hvor skolerne har meget kunstfaglighed på skemaet, klarer sig bedre i både matematik, læsning og naturfag. I mødet med kunsten kan børnene også erfare, at det at skabe kunst er et hårdt og vedholdende arbejde. Det kan være med til at stimulere lysten til at dygtiggøre sig og øge forståelsen for, at det kræver en indsats at blive bedre til noget. Hjerneforskning viser for eksempel, at det at spille musik både styrker sociale kompetencer og hukommelse, vedholdenhed og koncentration. Samtidig kan kunst også give forståelse for forpligtende fælleskaber, eksempelvis hvis barnet spiller musik eller teater sammen med en gruppe. Her er alle nødt til at yde deres, for at fællesskabet virker, og det fælles resultat bliver godt. De gode eksempler er der allerede Arbejdet med kunst og kultur for, med og af skolebørn er allerede på dagsordenen mange steder i landet. Kulturregionerne, der dækker 90 % af landet, har alle børnekultur som eksplicit eller integreret fokusområde. Mange kommuner og kulturaktører yder en stor indsats, og mange børn i skolealderen tager også selv aktivt del i at møde kunst og kultur gennem diverse fritidstilbud. Det sker blandt andet via musikskolerne, der sikrer tilbud om musikundervisning i alle landets kommuner, ligesom der flere steder er etableret kunst- og kulturskoler, der tilbyder oplevelser med og undervisning i andre kunstarter. Også de statslige kulturaktører har en lang række tilbud til børn i skolealderen. Det gælder eksempelvis Statens Museum for Kunst, der ligesom en række andre museer har iværksat et dialogbaseret undervisningsforløb for skoleklasser; Det Danske Filminstitut, som med sit interaktive filmstudie Film-X giver skoleklasser mulighed for at lave deres egne film; Det Kongelige Teater, der har en række inddragende workshops for skolebørn; ligesom børneteatre, egnsteatre og andre teatre allerede i dag arbejder med børn i bl.a. lokalsamfundet. Kunstfagene er et særdeles stærkt middel til læring generelt. Forklaringen er, at disse fag i langt højere grad end de traditionelle fag styrker grundlaget for elevens tænkeevne. Kunstfagene og i særdeleshed musik udvikler elevernes arbejdshukommelse. Og da arbejdshukommelsens kapacitet er afgørende for al læring, har vi forklaringen på, hvorfor aktiv musikundervisning kan fremme læring i samtlige fag. Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker

10 10 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE I dialogen med landets kulturinstitutioner har Kulturministeriet fokus på institutionernes arbejde med at sikre kvalificerede og målrettede tilbud til børn. Det fokus vil Kulturministeriet fortsat lægge vægt på og styrke yderligere i det fremadrettede samarbejde med kulturinstitutionerne. Det er desuden med den nye kunststøttereform sikret, at alle udvalg under Statens Kunstfond i deres støttetildeling skal tilstræbe at tilgodese produktion og formidling til børn og unge. Udfordringen består i at få bundet alle de gode initiativer sammen og sikre, at de når ud til alle børn. Lokale kulturtjenester i hele landet Der findes samlet set rigtig mange gode kulturtilbud til børn i skolealderen. Men vi kan blive bedre til at lære af hinanden på tværs af landet og på tværs af kommunale, statslige og selvejende kulturaktører. EKSEMPEL KULTURTJENESTEN Kulturtjenesten er et initiativ i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner, som giver børn og unge bedre muligheder for at møde kunst og kultur i deres skoler og fritidsordninger. Kulturtjenestens formål er at formidle kvalificerede kultur- og læringsforløb til alle børn og unge uanset hvor de bor, hvem de er, og hvor de kommer fra. Derudover er formålet også at samle og udvikle eksisterende kultur- og læringsforløb. Tilsammen er det ønsket at gøre det mere spændende og attraktivt at integrere kultur- og læringsforløb i undervisningen i skolen og i SFO erne. Kulturtjenesten giver mulighed for på lokalt niveau at danne faglige netværk for kunstnere, lærere og formidlere. Forløbene er udviklet, så de passer til skolernes trinmål og børnenes forskellige niveau. Derudover har Kulturtjenesten en række kulturambassadører, der er Kulturtjenestens kontaktpersoner i de enkelte skoler. For at gøre kunst og kultur til en integreret del af børns hverdag er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de lokale muligheder og bringe lokale kunst- og kulturaktører i tættere dialog med landets skoler, så der gennem gensidig sparring kan opnås endnu bedre tilbud til børnene. Det er langtfra alle kunst- og kulturaktører, der er vant til at kontakte skoler eller er bevidste om, hvilke aktiviteter der vil være interessante for de forskellige klassetrin. Samtidig kan det være vanskeligt for skolerne at opnå tilstrækkelig viden om, hvad de lokale kunst- og kulturaktører kan bidrage med i børnenes hverdag. For at styrke dialogen mellem parterne og udbrede kendskabet til eksisterende skoletjenester har Kulturministeriet og Undervisningsministeriet sammen taget initiativ til etablering af et nationalt netværk af skoletjenester. Nogle steder i landet har man med held fundet lokale løsninger på, hvordan samspillet mellem skoler og kulturaktører styrkes. Eksempelvis Kulturtjenesten på Sydsjælland og Lolland-Falster, der formidler kunst- og kulturmøder til blandt andet skoler. For at understøtte etableringen og videreudviklingen af lignende lokale kulturtjenester landet over oprettes der en opstartspulje, som kommuner kan søge til medfinansiering af opbygningen af kulturtjenester. Læs mere under indsatsområder.

11 11 EKSEMPLER FILM-X FILM-X er det Danske Filminstituts interaktive filmstudie, hvor skoleklasser kan prøve kræfter med at lave film. FILM-X åbnede i 2002 i Filmhuset og har årligt ca besøgende. I FILM-X gennemføres også en række forløb med fokus på opbyggelige, personlige og sociale succesoplevelser for børn med udfordringer. FILM-X har tilknyttet et onlineunivers på dk, som rummer undervisningsmaterialer, der dels understøtter forberedelsen af et FILM X-besøg, dels tjener som inspiration til arbejdet med at lave film hjemme på skolen. Her finder man bl.a. et gratis onlineværktøj, som gør det muligt at lave sine egne animationsfilm. KREATIVE WORKSHOPS PÅ DET KONGELIGE TEATER Skoleelever fra hele landet deltager i kreative workshopforløb af kortere og længere varighed på Det Kongelige Teater, hvor elever på forskellige klassetrin har mulighed for at opleve kunsten intenst. Både kapelmusikerne og operakoret afholder workshops, hvor skoleeleverne f.eks. spiller sammen eller indgår i stemmetræning med de professionelle sangere. Et nyt tiltag er Hands On-workshops, hvor skoleelever bl.a. lærer om en symfonikoncert ved selv at arbejde med tematik og komposition og efterfølgende spiller en minikoncert for hinanden. Besøget slutter med overværelse af en del af generalprøven på den pågældende symfonikoncert på Store Scene. KUNSTLAB PROCESORIENTERET VÆRKSTED FOR BØRN KunstLab er et procesorienteret værksted for børn med udgangspunkt i samling, arkitektur og særudstillinger på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. KunstLab vægter selve processen mere end det færdige resultat og ledes af en scenograf og værkstedspædagog i tæt samspil og i løbende dialog med de enkelte deltagere.

12

13 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR INDSATSOMRÅDER FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR For at sikre, at alle børn i skolealderen møder kunst og kultur, sætter strategien fokus på tre områder, hvor der kan gøres en forskel: ETABLERING AF ET GODT OG VELFUNGERENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG KULTUR- OG FORENINGSLIVET OG GENSIDIG LÆRING I LYSET AF IMPLEMENTERINGEN AF DEN ÅBNE SKOLE I FOLKESKOLEREFORMEN. ALLE BØRN SKAL TILGODESES; OGSÅ DEM DER IKKE AF SIG SELV MØDER KUNST OG KULTUR I DERES OPVÆKST. EN GOD OG VELFUNGERENDE KOORDINERING AF OG SYNLIGHED OMKRING DE EKSISTERENDE TILBUD OG INITIATIVER, DER FINDES PÅ OMRÅDET.

14 14 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE SAMARBEJDE OG GENSIDIG LÆRING MELLEM SKOLE OG KULTUR- OG FORENINGSLIV Med folkeskolereformen styrkes kunst, kultur og bevægelse i skolen på flere måder, blandt andet ved at der skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musikskoler til et gensidigt samarbejde. Ud over børns møde med kunst og kultur i forbindelse med undervisning inden for de praktiske/musiske fag kan kunst- og kulturlivet også med fordel byde ind med relevante læringsressourcer til den understøttende undervisning og bidrage til at øge fokus på at anvende de kreative kompetencer i fag som f.eks. dansk, matematik og historie. Undersøgelser, som eksempelvis Anne Bamfords The Ildsjæl in the Classroom, peger på, at skoler, der har åbnet op for inddragelse af kunstnere og det omgivende samfund, har opnået forbedringer i skolens øvrige virke. Nøglen til succes ligger med andre ord i et velfungerende samarbejde mellem skoler og kultur- og foreningsliv. Som følge af folkeskolereformens fokus på den åbne skole skal skolen og det omgivende kultur- og foreningsliv til at samarbejde i højere grad, end de har været vant til. Reformens samarbejdskrav medfører, at forskellige typer af fagligheder skal mødes om undervisningen. Hvor folkeskolelærerne adskiller sig ved at være didaktisk og pædagogisk stærke, besidder kunst-, kultur- og foreningslivet andre faglige og kreative kompetencer. Kultur- og foreningslivet arbejder ofte med et andet læringsbegreb, som i højere grad møntes på det kunstneriske, det reflekterende eller et eget engagement i foreningsaktiviteten. Det kan derfor være en udfordring at få de forskellige fagligheder og læringsbegreber til at mødes, hvilket følgende initiativer sigter på at imødegå.

15 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 15 INITIATIVER SAMARBEJDE MELLEM KULTURLIV OG SKOLER STØTTE TIL ETABLERING AF LOKALE KULTURTJENESTER For at gøre det lettere for bl.a. skoler at samarbejde med lokale kulturinstitutioner og -aktører opretter Kulturministeriet en pulje til medfinansiering af opstart af nye lokale kulturtjenester og udvidelse og udvikling af eksisterende tjenester, herunder skoletjenester. De lokale kulturtjenester skal synliggøre og formidle lokale kunst- og kulturtilbud til blandt andet skoler, men også dagtilbud og andre undervisningsinstitutioner, så der skabes bedre mulighed for at anvende kunst- og kulturområdets oplevelses- og læringsressourcer. En oplagt mulighed er, at lokale kulturtjenester opretter et netværk i området ved at udpege en kulturambassadør på hver skole og på bibliotekerne og andre kulturinstitutioner og foreninger. Derved sikres en nem adgang til formidling og brobygning mellem skoler og nærområdets kunst-, kultur- og foreningsliv. Der afsættes i alt 10 mio. kr. fra Kulturministeriets side. Der vil være forventning om tilsvarende lokal medfinansiering fra de involverede kommuner og aktører. IMPLEMENTERING AF DEN ÅBNE SKOLE I RELATION TIL KULTUR- OG FORENINGSLIVET Et vigtigt element i folkeskolereformens indførelse af den åbne skole er, at skolen fremover skal orientere sig mere mod det omgivende kultur-, idræts- og foreningsliv. Der findes allerede mange erfaringer med samarbejdsprojekter mellem skole og kultur- og foreningsliv, men der er fortsat mange skoler såvel som aktører på kultur- og foreningsområdet, som oplever det nye krav om samarbejde som en udfordring. Som følge heraf iværksætter Kulturministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet en række tiltag, hvis formål er at understøtte implementeringen af den åbne skole og give en håndsrækning i forhold til at opfylde samarbejdskravet i praksis. Følgende elementer vil indgå som hjælp til gennemførelse af den åbne skole: Online vejledning og inspirationsmateriale til kultur- og foreningslivet med introduktion til lov og rammer, anbefalinger til meningsfyldte samarbejder mv. Understøttelse af partnerskaber via formidling af eksempler, koordinering og vejledning. Nedsættelse af en eller flere arbejdsgrupper, der skal identificere udfordringer og komme med kvalificererede forslag til styrkelse af samarbejdet. Konferencer om samarbejde mellem folkeskole og kultur- og foreningsliv med fokus på at skærpe kulturlivets indblik i skoleverdenen og realiseringen af det kommende samarbejde. Som opfølgning på konferencer og arbejdsgruppernes arbejde igangsættes eventuelle opfølgende initiativer. Evaluering af kultur- og foreningslivets samarbejde med folkeskolen. Kulturministeriet afsætter i alt 2,7 mio. kr. og Undervisningsministeriet 0,4 mio. kr. til initiativer i forbindelse med den åbne skole. ARKITEKTURPOLITIK I regeringens arkitekturpolitik er et af målene, at børn møder arkitekturen som kreativ arbejdsmetode og får opbygget større forståelse for, hvordan fysiske omgivelser påvirker os som mennesker. Mødet med arkitekturen bidrager til børns æstetiske forståelse såvel som deres kulturelle og historiske indsigt. Kulturministeriet støtter udvikling af undervisningspakker om arkitektur og design og samarbejder med bl.a. Dansk Arkitektur Center om undervisningsindsatser om bære dygtige byer mv.

16 ALLE BØRN SKAL TILGODESES Ved at bringe kunst- og kulturaktører som musikskoler og kulturskoler ind i skoledagen opstår der mulighed for at opdage særlige evner og interesser hos børn, som ellers ikke opsøger disse tilbud af egen drift. Der er det væsentligt, at samarbejdet mellem skolen og kultur- og foreningsliv styrkes. Det enkelte barn behøver ikke at besidde et egentligt talent for at finde glæde ved en bestemt kunstart eller ved et særligt fællesskab i en forening. Gode evner eller en særlig begejstring kan være lige så værdifulde og skal ligeledes understøttes ved at lade det enkelte barn forfølge interessen og få mulighed for at dygtiggøre sig til det yderste af sin formåen. Trods talrige eksempler på den gavnlige virkning af at lade børn med udfordringer møde og udforske kunst og kultur, eksempelvis brugen af metoden El Sistema, så mangler der fortsat overblik over aktiviteter og initiativer på området, som kan inspirere til at udbrede og styrke aktiviteter for børn med udfordringer i hele landet.

17 STRATEGI FOR SKOLEBØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 17 INITIATIVER BØRN DER IKKE AF SIG SELV MØDER KUNST OG KULTUR KULTURKUFFERTER TIL BØRN MED UDFORDRINGER Kulturministeriet etablerer en pulje, hvor kommuner kan søge om medfinansiering til igangsættelse af kulturkuffertinitiativ rettet mod børn med udfordringer. Børnene vil gennem deres dagtilbud eller skole modtage en kulturkuffert med et alderssvarende udvalg af bøger og film samt et lokalt kulturpas med tilbud om at deltage i lokale kulturelle aktiviteter. Kulturkufferterne rettes mod dagtilbud, skoler eller boligområder, der er præget af flere børn med udfordringer. Kulturkufferterne vil dog skulle uddeles til hele dagtilbud /stuer/klasser/boligområder, så det at modtage en kuffert er en fælles oplevelse. Kulturministeriet vil afsøge mulighederne for at samarbejde med en almennyttig fond om dette initiativ. Indholdet af film og bøger finansieres af Kulturministeriet og fastlægges i samarbejde med Det Danske Filminstitut og Kulturstyrelsen. Det forventes, at de deltagende kommuner og relevante lokale parter samarbejder om fastlæggelse af det øvrige indhold, der vil afhænge af den lokale kontekst. Kulturministeriet etablerer en pulje til medfinansiering af det lokale kulturpas. Kulturministeriet afsætter i alt 4,5 mio. kr. til initiativet. FILM I KUFFERTEN ET LEGE- OG LÆRINGSVÆRKTØJ TIL BØRN Film i Kufferten er en kuffert, der indeholder film, vejledninger og materialer til at animere samt en ipad med et stopmotion-animationsprogram. Film i Kufferten skal bruges til at stimulere børns fortællelyst og filmforståelse og styrke deres kulturelle, sproglige og sociale kompetencer. Kufferten vil kunne erhverves af centrale kulturaktører, eksempelvis bibliotekerne, der kan bistå skoler i brugen af kuffertens indhold. Kulturministeriet bidrager til Det Danske Filminstituts videreudvikling af Film i Kufferten. PULJE TIL KUNST- OG KULTURSKOLEPROJEKTER RETTET MOD BØRN, DER IKKE AF SIG SELV OPSØGER KUNST OG KULTUR Med folkeskolereformen er der skabt mulighed for, at blandt andet kunst- og kulturskoler kan møde alle børn via inddragelse i og samarbejde med folkeskolen om børnenes skoledag. For at understøtte og motivere til, at alle børn møder kunst og kultur, opretter Kulturministeriet en pulje til kunst- og kulturskolers projekter målrettet børn, der på grund af f.eks. sociale eller økonomiske årsager ikke af sig selv opsøger tilbuddene. Puljen kan søges af kunst- og kulturskoler til projekter, der inspirerer børn til at beskæftige sig med kunst og opnå et større kendskab til kunst og kultur. Projekterne skal særligt vedrøre børn fra miljøer eller familier, der ikke på egen hånd har tradition for at interessere sig for kunst og kultur. Her tænkes på projekter, som laver en opsøgende indsats, der skal indfange, fastholde og udvikle børnenes interesse for det kunstneriske og udvide rekrutteringsgrundlaget for elever i kunst- og kulturskoler. Derved understøttes, at et bredere udvalg af børn i skolealderen kan opdage og dyrke deres kunstneriske evner og interesser og forskellige udtryksformer. Kulturministeriet afsætter 5 mio. kr. til puljen. Der vil være forventning om lokal medfinansering. DANSEHALLERNE I samarbejde med kommuner landet over arbejder Dansehallerne målrettet med at få dans ud til blandt andet skolebørn i såvel skolen som i børnenes fritid. For at give Dansehallerne mulighed for at fortsætte og videreudvikle arbejdet med at øge børns danseglæde yder Kulturministeriet et årligt tilskud på 0,5 mio. kr. i fire år. INSPIRATIONSMATERIALE TIL AT ANVENDE KUNST OG KULTUR I FORHOLD TIL BØRN MED UDFORDRINGER Kulturministeriet vil sikre, at der udarbejdes vejlednings- og inspirationsmateriale med det formål at gøre opmærksom på de positive effekter af at anvende kunst og kultur i relation til børn med udfordringer og samtidig inspirere til, hvordan man konkret kan anvende kunst og kultur i den forbindelse. Dette sker dels med henblik på at styrke og forbedre allerede eksisterende projekter/initiativer, dels for at inspirere til, at endnu flere anvender kunst og kultur i deres arbejde med børn med udfordringer. Kulturministeriet er ansvarligt for udarbejdelse og offentliggørelse af materialet.

18 18 DET BEGYNDER MED BØRN OG UNGE ØGET KOORDINERING, SYNLIGHED OG VIDENOPSAMLING Der findes allerede en lang række initiativer, der giver børn i skolealderen mulighed for at møde kultur- og foreningstilbud. Flere kulturaktører og kommunale parter peger på, at der er behov for at skabe større overblik og fremhæve de gode eksempler, samt at der mangler synlighed omkring eksisterende tilbud og aktiviteter og bedre koordinering af de forskellige indsatser. For hele tiden at forberede indsatsen og sikre, at vi kan lære af hinanden på tværs af landet og på tværs af sektorer, er det afgørende, at der løbende sikres videndeling og opsamling af nye erfaringer. Samtidig skal vi løbende være opmærksomme på og søge viden om nye tendenser inden for børns brug af kunst og kultur, herunder særligt børnenes brug af digitale medier, der også kan anvendes aktivt i mødet med kunst og kultur. Det er vigtigt, at børn kan anvende de elektroniske og digitale medier trygt, og at der er lovgivningsmæssige og vejledningsmæssige rammer, der sikrer, at børn ikke konfronteres med meget voldsomt eller skadeligt indhold. En stor del af børns brug af elektroniske medier består i digitale spil, der er et centralt felt, når man ser på børns digitale forbrug. Derfor vil regeringen se nærmere på digitale spil i forbindelse med kommende medie- og filmforhandlinger.

19 19 INITIATIVER ØGET KOORDINERING, SYNLIGHED OG VIDENOPSAMLING SANGENS HUS Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus, der har til formål at give sangen i Danmark et stærkt fundament, blandt andet ved videndeling og netværk mellem de mange sangaktører i Danmark. Sangens Hus kommer til at udgøre en ramme, der gennem videndeling og forskellige sangaktiviteter kommer til at skabe øget synlighed på den danske sangkultur. Et styrket fokus på sang i skolerne bidrager til øget fælleskab, energi og glæde blandt børnene såvel som de voksne og giver børn i skolealderen mulighed for at opleve sang som en naturlig del af hverdagen. Kulturministeriet støtter etableringen af Sangens Hus med i alt 9 mio. kr. NY OG BEDRE BØRNE- OG UNGEKULTURPORTAL Børnekulturportalen fungerer som en national videnplatform om børne- og ungekultur og henvender sig til voksne, der arbejder med dette i deres professionelle virke. I de seneste år har det børne- og ungekulturelle landskab udviklet sig, så der blandt andet er større fokus på de forskellige behov, som små børn, skolebørn og unge hver især har. Derfor relanceres portalen, så den indholdsmæssigt og visuelt bedre afspejler det aktuelle børne- og ungekulturelle landskab. Kulturministeriet står bag driften af portalen. NYE LÆRINGSVÆRKTØJER TIL AT STYRKE BØRNS INTERESSE FOR KUNST OG KULTUR Kulturministeriet vil styrke børns adgang til læringsværktøjer, hvor elever i folkeskolen udfordres til at diskutere, tage stilling til og blive klogere på kunst og kultur. Fokus er at skabe metoder, hvor samspillet mellem det fysiske og det digitale læringsrum går hånd i hånd med kreativitet, nysgerrighed, dialog og lysten til at lære mere om kunst og kultur. Læringsværktøjerne vil kunne anvendes som en del af skoleundervisningen i en række fag, herunder historie, dansk, samfundsfag og billedkunst og styrke børnenes kendskabs til eksempelvis kulturarven i det omgivende samfund. STYRKELSE AF ARBEJDET FOR BØRN OG UNGES MEDIEKUNDSKAB Det skal sikres, at børn og unge kan begå sig i et fragmenteret og kompliceret medielandskab. Derfor styrker Medierådet for Børn og Unge sit fokus på mediekundskab ( media literacy ). BESKYTTELSE AF BØRN IFM. DIGITALE MEDIER For at sikre, at børn ikke udsættes for voldsomt eller skadeligt indhold i digitale medier, vil Kulturministeriet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og Radio- og-tv-nævnet samt i dialog med Børnerådet foretage en udredning af lovgivningen med henblik på at vurdere, om de gældende regler om beskyttelse af børn ved tv-sening, herunder tv-sening i det offentlige rum, samt om mærkningsordninger for film og computerspil, er tidssvarende og hensigtsmæssige, bl.a. i lyset af udviklingen i forbruget af film og tv-serier på nettet. Udredningen skal ses i sammenhæng med Medie rådet for Børn og Unges fokus på børns mediekundskab.

20 KULTURMINISTERIET, NYBROGADE 2 DK-1250 KØBENHAVN K Layout: Monokrom Foto: Mette Johnsen

MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR SMÅ BØRNS MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR

MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 WWW.KUM.DK STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR MAJ 2014 STRATEGI FOR UNGES MØDE MED KUNST OG KULTUR 3 FORORD Kunsten og kulturen skal være en del af børns og unges liv, fra de er helt

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Ud fra denne forståelsesramme er arbejdsgruppen, som har mødtes tre gange i maj, august og september, nået frem til følgende anbefalinger:

Ud fra denne forståelsesramme er arbejdsgruppen, som har mødtes tre gange i maj, august og september, nået frem til følgende anbefalinger: Click here to enter text. Dagsorden til 14. august 2013 KULTURDANMARK Som opfølgning på KulturDanmark forløbet og det Kulturpolitiske Topmøde den 12. marts nedsatte Kulturminister Marianne Jelved fem tematiske

Læs mere

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag

Skolen i virkeligheden. Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Skolen i virkeligheden Vær med til at udfordre alle børn i deres hverdag Ressourcer og potentialer i lokalsamfundet skal bringes i spil og indgå som en naturlig del af skolens hverdag Mødet med kultur-

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kulturen i børnelivet?

Kulturen i børnelivet? Kulturen i børnelivet? At give børn stemme Beth Juncker Professor Københavns Universitet 18/11/2016 2 18/11/2016 3 Holdningsnotat - dagtilbud Dagtilbud er børns første møde med fællesskaber. Her danner

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KULTUR TIL ALLE BØRN

KULTUR TIL ALLE BØRN KULTUR TIL ALLE BØRN DEN KULTURELLE ULIGHED SKAL BEKÆMPES I KLASSEVÆRELSET Danske børn og unges adgang til kunst og kultur er stadig stærkt afhængig af deres sociale baggrund. Det er bekymrende, for i

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere