Studieguide for Modul 4 semester E17

Transkript

1 Studieguide for Modul 4 semester E17 Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje det fagvidenskabelige spor Rehabilitering og Palliation (med forbehold for ændringer) Udarbejdet: Opdateret:

2 Indholdsfortegnelse De studerendes forudsætninger...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Mål- / kompetencebeskrivelse for faget...3 Undervisnings- og læringsaktiviteter...5 Omfang...5 Modulet indhold og opbygning...5 Lektionsplan for modul Tidspunkt (uge 1 /torsdag den 7/9, 2017)...6 Tidspunkt (uge 2 /torsdag den 14/9, 2017):...9 Tidspunkt (uge 3 /torsdag den 21/9, 2017): Tidspunkt (uge 4 /torsdag den 28/9, 2017): Tidspunkt (uge 5 /torsdag den 5/10, 2017): Tidspunkt (uge 6 /torsdag den 12/10, 2017): Tidspunkt (uge 7 /torsdag den 26/10, 2017): Eksamen modul Evaluering af modulet Modulansvarlig Modulsekretær Uddannelsesleder Undervisere Bilag: Udarbejdet: Opdateret:

3 De studerendes forudsætninger For at kunne deltage i modulerne skal den studerende opfylde optagelseskravene for Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje. Placering i spor Rehabilitering og Palliation er placeret i det fagvidenskabelige spor, med start 7. september 2017, og af 7 undervisning dages varighed. Modulbeskrivelse Modulet er rettet mod patienter og familiers behov for rehabilitering og palliation, og deraf afledt sygeplejefaglighed, kompetencer og roller relateret til klinisk praksis i både primær og sekundær sundhedstjeneste. Læringsudbytte for modulet Se studieordningen modul specifikke mål Fagets indhold: Faget retter sig mod sårbare grupper af patienter, klienter og borgere i alle aldre og forskellige sygdomsmæssige problemstillinger som f. eks kronisk syge, fysisk og psykisk handicappede eller kritisk syge og døende. Der arbejdes med teorier og metoder med fokus på sammenhængende plejeforløb, rehabilitering og mestring i forbindelse med forskellige sygdomme og tilstande hvor værdier, livskvalitet og håndtering af daglig livsførelse er central. Endvidere har modulet fokus på palliation i relation til kritisk syge og døende. Der arbejdes med teorier og metoder i relation til begrebsafklaring, organisering, indsatser, overgange fra hospital, hjem, ældrebolig, plejecentre og hospice samt udvikling af nye tilgange til at styrke kvaliteten af den sundhedsvidenskabelige indsats på området. Etiske og juridiske problemstillinger inddrages i relation til feltet, samt kulturelle, politiske, samfundsmæssige og institutionelle rammer og vilkår. Der tages i modulet udgangspunkt i konkrete sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til almene og komplekse plejesituationer. Mål- / kompetencebeskrivelse for faget Den studerende opnår: Viden: Viden om teorier og metoder, rehabiliterende og palliative indsatser der knytter sig til den kliniske sygepleje i specifikke og komplekse problemstillinger i forhold til pleje og behandling af kronisk syge, fysisk og psykisk handicappede eller kritisk syge og døende i forskellige aldre og med fokus på rehabilitering og palliation Udarbejdet: Opdateret:

4 Viden om kommunikationsformer, tværfaglighed, magtforhold, balance mellem omsorg og egenomsorg samt relevante teknologiske løsninger i konkrete plejeforløb Viden og forståelse for betydningen af inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk i pleje og behandling og i relation til konkrete problemstillinger Viden om etiske, juridiske, kulturelle, institutionelle, samfundsmæssige aspekter og teknologiske løsningsmodeller i konkrete situationer med fokus på rehabilitering og palliation Færdigheder: Mestre informationssøgning i forhold til at undersøge, kritisk vurdere, diskutere valg af metoder og plejetiltag herunder sundhedsteknologiske og telemedicinske tiltag i relation til rehabilitering og palliation på et videnskabeligt grundlag Kritisk kunne vurdere og vælge metoder i forhold til inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk i pleje og behandling, rehabilitering og palliation. Vurdere og reflektere over de etiske, juridiske, kulturelle, samfundsmæssige og institutionelle rammer og vilkår Viden om overgange fra hospital, hjem, ældrebolig og plejecenter samt udvikling af nye tilgange til at styrke kvaliteten af den sundhedsvidenskabelige indsats på området. Kompetence: Mestre relevante teorier og metoder baseret på national og international forskning til afdækning af rehabiliterende og palliative tiltag med inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk På videnskabeligt grundlag kunne undersøge, kritisk vurdere og vælge metoder i forhold til sygepleje og herunder inddragelse af sundhedsteknologiske og telemedicinske initiativer Inddrage og kritisk vurdere etiske, juridiske, kulturelle, institutionelle, samfundsmæssige aspekter og teknologiske løsningsmodeller i konkrete situationer med fokus på rehabilitering og palliation Udarbejdet: Opdateret:

5 Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsmål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som de studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser, hvor de studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer, med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. E-læring indgår som en integreret del af modulet blandt andet ved brug af Wiki s/blogs og Podcasts. Derudover arbejdes med gruppe- og individuelle opgaver. Feedback vil løbende blive givet på individuelt, gruppe- og holdniveau i forbindelse med undervisningen, opgaver og prøver. Feedbacken har til formål at styrke de studerendes individuelle læringsproces, samt opnå de overordnede læringsmål for modulet. Undervisnings- og læringsaktiviteterne er tilrettelagt, så der er en naturlig progression i indhold og kompleksitet fra modulstart til modulafslutning og modulprøve. Omfang ECTS Point 5 Konfrontationstimer 28 timer Litteratur/forberedelse 97 timer I alt 125 timer Modulet indhold og opbygning Modulet er opbygget så rehabilitering og palliation ikke tænkes som to forskellige fagområder, men som helhedsorienterede indsatser til patienter og pårørende med forskellige målsætninger, og som til tider kan varetages af de samme sundhedsprofessionelle. Modulets indhold kan ikke betragtes som udtømmende ift. fagområdet, men da modulets omfang er 5 ETCS kan indholdet betragtes som udvalgte væsentlige emner som kan indgå i fagområdet. Udarbejdet: Opdateret:

6 Inden modulet starter vil hver studerende blive bedt om at indrapportere forventninger til modulet på blog. Lektionsplan for modul 4 Link til Mit Skema Tidspunkt (uge 1 /torsdag den 7/9, 2017) Lokale: , wp. 25. st. kl Emne 1: Introduktion til modul KS4 Klokken Mål: At de studerende får kendskab til Modulets opbygning og læringsmål Gensidige forventninger fra Blog Studieteams Undervisere: Karin B. Dieperink, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Thora Grothe Thomsen, sygeplejerske, Lektor. Emne 2 Rehabilitering. Begreber, paradigmer og praksisformer. Klokken: inkl. frokostpause. Metode: Undervisningen vil foregå som forelæsning med aktiv deltagelse af de studerende gennem dialog og diskussion samt bidrag med erfaringer fra egen praksis. Mål: Målet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig viden om Rehabilitering som begreb og praksisform med eksempler fra forskellige målgrupper af borgere/patienter Udarbejdet: Opdateret:

7 Rehabiliteringens betydning for borgerens/patientens deltagelse i livet og samfundet samt effekter på samfundsniveau og kan relatere teorier om rehabilitering til eget praksisfelt som en prioriteret indsatsform. Rehabiliteringens udfordringer Undervisere Karin B. Dieperink, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Thora Grothe Thomsen, sygeplejerske, Lektor Litteratur: Anbefalet: Rehabilitering - en grundbog. Kapitel 1, 2 og 5 s Wade D (2015a): Rehabilitation- a new approach. Overview and Part One: the problems. Clin Rehabil 29, Wade D (2015b): Rehabilitation - a new approach. Part two: the underlying theories. Clin Rehabil 29, Wade D (2016b): Rehabilitation - a new approach. Part three: the implications of the theories. Clin Rehabil 30, Wade D (2016a): Rehabilitation - a new approach. Part four: a new paradigm, and its implications. Clin Rehabil 30, Supplerende: Marselisborgcentret (2004): Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborgcentret og Rehabiliteringsforum Danmark, 2004 side bog_rehabilitering.pdf Udarbejdet: Opdateret:

8 Udfordringer til rehabilitering Udfordringer_til_rehabilitering_wed_udgave.pdf Eksempler på kommunal rehabilitering. Hjemmesider. REHPA årsrapport ospital/r Onkologisk_Afdeling/130787/ Definitioner af rehabilitering. Sundhedsstyrelsen. Genoptræning og Rehabilitering. Rehabiliteringsforum Danmark - en paraplyorganisation for organisationer og privatpersoner med interesse for rehabiliteringsområdet i Danmark: Udarbejdet: Opdateret:

9 Tidspunkt (uge 2 /torsdag den 14/9, 2017): Lokale: , wp. 25. st. kl Emne: Palliativ indsats definitioner, begreber og organisering af praksis Klokken: inkl. frokost og kaffepauser Mål: At opnå kendskab til udvalgte definitioner og begreber i den palliative indsats At opnå indsigt i og forståelse for organiseringen af den palliative praksis At forholde sig kritisk til de præsenterede definitioner, begreber og praksis At forholde sig kritisk til egen klinisk praksis i palliation Metode: Vekselvirkning mellem undervisning, diskussioner og arbejde i grupper. Underviser: Mette Raunkiær, sygeplejerske, cand.scient.soc., Ph.d., seniorforsker Litteratur Anbefalet: Husebø S (2014). Fra hospicebevegelse til Palliativ Care Hva bør navnet være? Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin (3), s Jarlbæk L, Tellervo J & Timm H.(2014). Målgrupper og tidspunkter for palliativ indsats. Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin (3), s Raunkiær, M., Krogh-Jessen, M., & Tellervo, J. (2015). Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud en undersøgelse af, hvad der karakteriserer institutionerne og deres palliative indsats. Sygeplejersken, 11, Udarbejdet: Opdateret:

10 Raunkiær, M. (2015). Palliativ indsats til familier med børn og unge med livsbegrænsende eller livstruende tilstande et litteraturstudie. København: Videncenter for Rehabilitering og Palliation, s Sundhedsstyrelsen. (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen, s.11-17, World Health Organization. (2002). WHO Definition of Palliative Care. Supplerende: Dalgaard, K. M. (2007). At leve med uhelbredelig sygdom: at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum: ph.d. afhandling. Aalborg: Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus. European Association for Palliative Care. (2010). White Paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 2. European Journal of Palliative Care, 17(1). European Association for Palliative Care. (2009). White Paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 1. European Journal of Palliative Care, 16(6). Hviid Jacobsen, M. & Haakonsen, M. (2008). Memento Mori: døden i Danmark i tværfagligt lys. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Raunkiær, M. (2013). Udvikling af den kommunale palliative indsats. Evaluering af Projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK). København: PAVI. Raunkiær, M. (2007). At være døende hjemme hverdagsliv og idealer. Lund: Socialhögskolan, Lunds Universitet. [Ph.d. afhandling]. Udarbejdet: Opdateret:

11 Tidspunkt (uge 3 /torsdag den 21/9, 2017): Lokale: , wp. 25. st. kl Emne: Palliation og rehabilitering som koordinerede og/eller integrerede tilgange hvorfor, hvornår og hvordan? Mål: At den studerende får viden om og kritisk kan reflektere over forhold mellem palliation og rehabilitering begrebsligt og i praksis. At den studerende kritisk kan reflektere over rehabilitering og palliation som institutionel ramme om syge og svækkede menneskers håndtering af livet med livstruende sygdom. Metode: Undervisningen består af en vekslen mellem underviserstyrede oplæg og deltagerstyret arbejde. Underviser: Jette Thuesen, ergoterapeut, MHH, ph.d. Studieleder på Master i Rehabilitering, SDU & postdoc v. REHPA Litteratur Anbefalet: Thuesen, J, Mikkelsen, TB, & Timm, HU (2016): Koordinering af rehabilitering og palliation til mennesker med livstruende sygdom. Nyborg: Rehpa - Videncenter for rehabilitering og palliation: m_2016_koordinering_af_rehabilitering_og_palliation_til_mennesker_med_livstr uende_sygdom.pdf OBS: I kan nøjes med at læse s og Thuesen, J og Timm, H (2014): Palliation og rehabilitering: begrebslige og praktiske forskelle og ligheder. I. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin. Nr. 3, Udarbejdet: Opdateret:

12 M.R. Chasen et al. An interprofessional palliative care oncology rehabilitation program: effects on function and predictors of program completion. Current Oncology Volume 20, Number 6, December 2013 J. Wu, T. Quill, Geriatric Rehabilitation and Palliative Care, Topics in Geriatric Rehabilitation, Volume 27, Number 1, 29 35, 2011 L. Nottelmann et al, A parallel-group randomized clinical trial of individually tailored, multidisciplinary, palliative rehabilitation for patients with newly diagnosed advanced cancer: the Pal-Rehab study protocol. BMC Cancer (2017) 17:560 Supplerende: Thuesen, J & Egholm, CL (2017): Rehabilitering og palliation i tværsektorielle aftaler. REHPA-notat nr _RePal_i_tv_rsektorielle_aftaler.pdf Wade, D.T. (2005): Describing rehabilitation interventions. In: Clinical Rehabilitation, 2005; 19:811 Gubrium, JF, Holstein, JA (1995): Individual agency, the ordinary and postmodern life. In: The Sociological Quarterly, Volume 36, Issue 3, pages , June 1995 (er vedhæftet) Thuesen, J (2013): Konsultationer som erfaringsrum. I: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb. Ph.d.-afhandling. s Thuesen, J og Neidel, A (2012): Aktører i rehabiliteringsprocessen. I: Schrøder, I og Petersen, K (red): Sociologi og rehabilitering. Munksgaard Danmark. Borg, T (2010): Hverdagslivet, sammenhæng og brud som udgangspunkt for rehabiliteringsforløb. I: Timm H (red): Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Videncenter for Sammenhængende Forløb i social- og sundhedssektoren. Professionshøjskolen Metropol. Timm, H (2010): Patientens fortælling som sammenhængskraft. I: Timm H (red): Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Videncenter for Udarbejdet: Opdateret:

13 Sammenhængende Forløb i social- og sundhedssektoren. Professionshøjskolen Metropol. Tidspunkt (uge 4 /torsdag den 28/9, 2017): Lokale: , wp. 25. st. kl Emne: Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse, behovsvurdering og målsætning. Mål: At den studerende har viden om begreberne funktionsevne, behovsvurdering og målsætning og at den studerende kritisk kan reflektere over begreberne i de kontekster hvor rehabilitering og palliation udfoldes i praksis. Indhold: I undervisningen ses der på funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i et historisk perspektiv med fokus på spændingsfeltet mellem en sygdomsorienteret forståelse og en situations- og samfundsorienteret forståelse. ICF inddrages som begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne i rehabilitering og palliation. Identifikation af behov for rehabilitering og palliation diskuteres med særlig vægt på centrale elementer i behovsbestemmelse som opfattelser af behov, vurderingsprocessen, dømmekraft og fagligt skøn. Der gives et indblik i målsætning som et fælles grundlag for et meningsfuldt koordineret samarbejde i en rehabiliterings- og palliationspraksis. Metode Oplæg fra underviser og drøftelse på holdet Gruppearbejde Underviser: Lisbet R. Minet Fysioterapeut, Ph.d. Thora Thomsen Sygeplejerske, Lektor. Litteratur Anbefalet: Grue J. Models, Theories, and Perspectives: A Discourse Approach to Disability and Disability Studies. I: Grue J. Disability and Discourse Analysis. Ashgate Chapter 2. Udarbejdet: Opdateret:

14 Dahl TH. International classification of functioning, disability and health: an introduction and discussion of its potential impact on rehabilitation services and research. J Rehabil Med 2002; 34: Hjortbak BR. Vurdering af patienter og borgeres behov for sundhedsydelser. I: Danielsen, M (red.). Sundhedsvæsnet på tværs opgaver, organisation og regulering. Munksgaard Kap. 11. Wade D. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Editorial. Clin Rehab 2009; 23: Supplerende: Oliver M. Understanding Disability From Theory to Practice. Hamshire: Palgrave Stiker H-J. A History of Disability. Michigan Publishing Understanding disability. ICF. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbreds-tilstand. København: Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, Kostanjsek N. Use of The International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) as a conceptual framework and common language for disability statistics and health information systems. BMC Public Health. 2011; 11(Suppl 4): S3. Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: Jarlbæk, L., Tellervo, J., & Timm, H. (2014). Målgrupper og tidspunkter for palliativ indsats: hvor er vi nu? Omsorg: Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 31(3), Dalgaard, K.M, Bergenholtz, H., Espenhain Nielsen, M., & Timm, H. (2014). Early integration of palliative care in hospitals A systematic review on methods, barriers, and outcome Palliative and Supportive Care, First view. Doi /S Copyright Cambridge University Press. Spielmann, M.E.M., Neergaard, M.A., Rix, B.A., Johnsen, A.T., Korngut, S., Timm, H., & Grønvold, M. (2013). En barometerundersøgelse af kræftpatienters Udarbejdet: Opdateret:

15 oplevelser og behov i den sene palliative fase. Omsorg: Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 30(3), Udarbejdet: Opdateret:

16 Tidspunkt (uge 5 /torsdag den 5/10, 2017): Lokale: , wp. 25. st. kl Emne 1: Eksamensform modul 4, kriterier for opgaven samt tildeling af vejledere Underviser: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Mål At den studerende får kendskab til den anvendte eksamensform At den studerende får mulighed for at reflektere over og stille spørgsmål til den anvendte eksamensform At den studerende får mulighed for at reflektere over sin kliniske problemstilling mhp kvalificering til opgaven Metode: Underviseroplæg Drøftelse i plenum Litteratur: Anbefalet: Opgavekriterier i Study guide. Rubrics for modul KS4 Udarbejdet: Opdateret:

17 Emne 2: Emne: Komplekse interventioner og betydningen af kontekst Mål: At opnå kendskab til kontekstens betydning for rehabilitering og palliation At forholde sig til rehabilitering og palliation som en kompleks intervention At blive i stand til at forholde sig kritisk til klinisk praksis Metode: Oplæg, film, refleksionsøvelser, gruppearbejde Undervisere: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Litteratur Anbefalet: Hansen HP. Tjørnhøj-Thomsen T. Johansen C. (2011) Rehabilitation interventions for cancer survivors: The influence of context. Acta Oncologica; 50: Jepsen B. G. Omgivelsesfaktorer en del af kontekstens betydning: I: Rehabilitering en grundbog s Østergaard L. G. og Terkildsen H. M. Komplekse interventioner og rehabilitering I: Rehabilitering en grundbog s Mohler R, Kopke S & Meyer G (2015): Criteria for Reporting the Development and Evaluation of Complex Interventions in healthcare: revised guideline (CReDECI 2). Trials 16, 204. Supplerende: Dieperink KB, Mark K, Mikkelsen TB. Marital rehabilitation after prostate cancer a matter of intimacy. International Journal of urological nursing, 2016 Vol 10 no doi: /ijun Udarbejdet: Opdateret:

18 Tidspunkt (uge 6 /torsdag den 12/10, 2017): Lokale: , wp. 25. st. kl Emne: Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation Mål: At opnå kendskab til relevant teoretisk såvel som praktisk viden om eksistentiel og åndelig omsorg inden for sundhedssystemet samt kompetencer til at kommunikere med patienter om eksistentielle og åndelige problematikker At forholde sig kritisk til fordele og ulemper ved omsorgsydelsen i forhold til arbejdsprioriteringer, professionalisme, privathed, kulturelle varianser samt skjult mission/proselytisme At forholde sig kritisk til egen klinisk praksis i forhold til håndtering og varetagelse af patienters eksistentielle og åndelige behov. Hvilke barrierer eksisterer der hos den professionelle og hos patienten? Metode: Underviseroplæg samt drøftelse i såvel plenum som grupper Undervisere: Niels Christian Hvidt, Lektor, Theol. Dr. Elisabeth Assing Hvidt, Post doc, mag. art. Ph.d. Litteratur Anbefalet: Hvidt, N. C. (2007). Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7, Carr TJ. Facing existential realities: Exploring barriers and challenges to spiritual nursing care. Qualitative Health Research. 2010;20(10): Puchalski CM. Spirituality in the cancer trajectory. Annals of Oncology. 2012;23: Udarbejdet: Opdateret:

19 Supplerende: Carr T. Mapping the processes and qualities of spiritual nursing care. Qualitative Health Research. 2008;18(5): Lundmark M. Attitudes to spiritual care among nursing staff in a Swedish oncology clinic. J Clin Nurs. 2006;15(7): Molzahn AE, Sheilds L. Why is it so hard to talk about spirituality? The Canadian nurse. 2008;104(1):25-9. Assing Hvidt E, Iversen HR, Hansen HP. Someone to hold the hand over me : The significance of transpersonal attachment relationships of Danish cancer survivors. Eur J Cancer Care. 2013;22(6): Assing Hvidt E. The existential cancer journey: Travelling through the intersubjective structure of homeworld/alienworld. Health 2015:1-17. Udarbejdet: Opdateret:

20 Tidspunkt (uge 7 /torsdag den 26/10, 2017): Lokale: , wp. 25. st. kl Emne: Sygeplejerskens rolle i rehabilitering og Palliation Mål: At de studerende får indsigt i forskellige tilgange til samt forståelser af selvstændige sygeplejefaglige opgaver i rehabiliterings- og palliationsfeltet At de studerende får mulighed for at forholde sig kritisk reflekterende til egen praksis/sygeplejerskens rolle. Metode: I undervisningen vil indgå et mindre oplæg, drøftelse i grupper, kreative argumentionsøvelser samt plenumdebat. Undervisere: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Thora Thomsen Sygeplejerske, Lektor. Litteratur Anbefalet: Forskellige faggruppers tilgang til Rehabilitering I: Rehabilitering en grundbog s Kjellberg P.K og Graff L. Sygeplejerskernes rolle i rehabilitering i ældreplejen. Hvad kan vi lære af danske studier? KORA notat DMCG-PAL (2012): Anbefalinger til kompetence for sygeplejersker i den palliative indsats. Hentes fra: ker_i_den_palliative_indsats.pdf Kirkevold, M. (2014): Sygeplejerskens rolle og funktioner i rehabiliteringsprocessen. I Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis. Angel S. og Aadal L (red). København: Munksgaard, s Udarbejdet: Opdateret:

21 Supplerende: Høy, B. (2014) Den ældre borger og hverdagsrehabilitering i et gerontologisk sygeplejeperspektiv. I: Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis. Angel S. og Aadal L (red). København: Munksgaard, s Evaluering af modulet Udarbejdet: Opdateret:

22 Eksamen modul 4 Modulets prøveform: Modulet udprøves ved en individuel skriftlig hjemmeopgave på max 10 sider. Kriterier: Gennem selvstændig udvælgelse og bearbejdning af en selvvalgt konkret klinisk problemstilling relateret til rehabilitering og/eller palliation skal den studerende demonstrere: Beskrivelse af metode herunder relevant litteratursøgning. Analyse og diskussion af problemformuleringen med inddragelse af relevant litteratur Konklusion og perspektivering Den skriftlige opgave skal følge de gældende tekniske retningslinjer Opgaveskrivningstidspunkt: Finder sted umiddelbart efter modulets afslutning. Den skriftlige opgave skal indeholde: Baggrund for problemstilling: Beskrivelse af relevant klinisk problemstilling - herunder problemformulering/ undersøgelsesspørgsmål rettet mod feltet rehabilitering og/eller palliation Metodebeskrivelse: Beskrivelse af metode - herunder redegørelse for litteratursøgningsproces, argumentation for valg af litteratur/teori samt valg af analysemetode. Litteraturen skal være relevant for rehabilitering og/eller palliation. Se mere i Rubrics. Analyse og diskussion: Relevant og kritisk bearbejdning og analyse af den valgte litteratur samt kritisk redegørelse af, hvordan andre tilgange og videnskabelige resultater kan relateres til fundene. Konklusion og perspektivering: Samle resultater fra opgaven samt perspektivere til klinisk praksis samt yderligere tilgange til problemstilling Udarbejdet: Opdateret:

23 Rammer for eksamen: Obligatorisk hjemmeopgave Eksamens sprog: dansk Censur: Intern censur Bedømmelse: 7 trins skala Forudsætning for deltagelse: Bestået modul 1, 2, 3 Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt Vejledning: Hver studerende får mulighed for 2 x 1 lektions gruppevejledning. Vejledere tildeles i midten af modulet. De studerende bedes selv kontakte vejleder mhp. at aftale tid for vejledning. Bemærkninger: Max anslag (incl. mellemrum) svarende til max 10 sider. Afleveres: Den 7. november 2017 kl via SDU Assignment på Blackboard. Eksamenstidspunkt for omprøve : Omprøve finder sted inden for samme termin som den ordinære prøve eller umiddelbart i forlængelse heraf, dog senest i februar, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Omprøve kan ske i den ene eller begge prøver, hvis de ikke er bestået. Afleveres: den 15. december 2017 kl via SDU Assignment på Blackboard. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: At den studerende: tydeligt identificerer og stringent argumenterer for en relevant sygeplejefaglig problemstilling foretager en velargumenteret afgrænsning af en klinisk problemstilling, som leder frem mod fokuseret problemformulering overbevisende analyserer, diskuterer og kritisk vurderer den afgrænsede problemstilling bl.a. med inddragelse af litteratur fra litteratursøgning strukturerer opgaven på en systematisk, sammenhængende, transparent og velargumenteret måde Evaluering af modulet De studerende vil løbende få mulighed for at drøfte opbygning af modulet med den modulansvarlige. Derudover vil de studerende efter modulet få mulighed for at besvare den elektroniske evaluering som fremsendes. Udarbejdet: Opdateret:

24 Modulansvarlig Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Ph.d, Post doc, modulansvarlig Modulsekretær Uddannelseskoordinator Ditte Nygaard, tlf Uddannelsesleder Sygeplejerske, Ph.d, Dorthe Boe Danbjørg Udarbejdet: Opdateret:

25 Undervisere (Navn, titel, ansættelsessted / , emne for undervisning) Navn Titel Ansættelsessted Emne for undervisning Karin B. Dieperink Sygeplejerske, Ph.d, Post doc, Modulansvarlig Onkologisk Afdeling R samt REHPA, Odense Universitet Hospital Thora Grothe Thomsen Sygeplejerske, Ph.d Lektor. Karin.Dieperink@rsyd.d k Sjællands Universitets Hospital, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU thst@regionsjaelland.dk Mette Raunkjær Sygeplejerske, ph.d. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. A. Introduktion til modul og eksamen B. Rehabilitering som begreb C. Betydningen af kontekst D. Sygeplejerskens rolle A. Introduktion til modul B. Rehabilitering som begreb C. Funktionsevne, funktionsevnenedsættels e, behovsvurdering og målsætning. D. Sygeplejerskens rolle Præsentation af det palliative paradigme Jette Thuesen Lisbeth Rosenbæk Minet Niels Christian Hvidt Ergoterapeut, MHH, ph.d. Studieleder på Master i Rehabilitering, SDU & postdoc v. REHPA Fysioterapeut, Post doc. Lektor, Theol. Dr. raunkiaer@sdu.dk REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation. thuesen@sdu.dk Rehabiliteringsafdelinge n, Odense Universitets Hospital lisbeth.minet@rsyd.dk Forskningsenheden for Almen Praksis, Professor für Spiritual Care Munchen Palliation og rehabilitering som koordinerede og/eller integrerede tilgange hvorfor, hvornår og hvordan? Funktionsevne, funktionsevnenedsættels e, behovsvurdering og målsætning. Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation nchvidt@health.sdu.dk Elisabeth Hvidt Post Doc, mag. art. Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskni ng SDU. ehvidt@health.sdu.dk Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation Bilag: Model for modulet se vedhæftede model Udarbejdet: Opdateret:

26 Modul 4 Rehabilitering og Palliation 2017 Udarbejdet: Opdateret: