Studie-guide Masteruddannelsen i rehabilitering

Transkript

1 Studie-guide Masteruddannelsen i rehabilitering Modul 2 - Rehabiliteringsparadigmet (med forbehold for ændringer) MR 14, efterårssemester juli

2 Indholdsfortegnelse over studieguiden De studerendes forudsætninger... 3 Modulbeskrivelse Kompetencemål for modulet... 3 Undervisningsformer og pædagogiske intentioner... 4 Omfang... 4 Lektionsplan... 5 Modulprøve Modulansvarlig Studiekoordinator Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Ingen forudsætninger ud over at opfylde optagelseskriterier for uddannelsen. Modulbeskrivelse Formålet er, at de studerende introduceres til og reflekterer over begreber som rehabilitering, funktionsevnenedsættelse, genoptræning, handicap og relaterede begreber. Historiske og videnskabsteoretiske grundlag for rehabilitering, brugerinddragelse samt konventioner af betydning for rehabilitering præsenteres og diskuteres. Modulet gennemgår desuden sociologiske og etiske aspekter af rehabilitering. Desuden er det formålet, at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats samt handicappedes position og vilkår. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en individuel skriftlig prøve, som bedømmes internt med karakter (7-trins-skala). Det overordnede mål med dette modul er, at den studerende bliver i stand til at reflektere over forskellige forståelser af centrale begreber i rehabilitering. Desuden skal den studerende tilegne sig viden om etiske, politiske og samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats i relation til handicappedes position og vilkår. Kompetencemål for modulet Den studerende opnår viden om: forskellige forståelser af handicap, funktionsevnenedsættelse, recovery og rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter de etiske, politiske og samfundsmæssige rammer, muligheder og barrierer for rehabilitering begreber som brugerinddragelse og empowerment i rehabilitering 3

4 Den studerende opnår færdigheder i at: kunne redegøre for, analysere og diskutere forskellige forståelser af handicap, funktionsnedsættelse og rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter kunne forklare og redegøre for de etiske, politiske og samfundsmæssige rammer, muligheder og barrierer for rehabilitering kunne redegøre for og diskutere brugerinddragelse og empowerment i rehabilitering kunne forstå og redegøre for det dynamiske samspil mellem helbredstilstand og sociale hændelser, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer og anvende denne forståelse til en optimering af rehabiliteringsindsatsen have den nødvendige viden og de grundlæggende redskaber til at kunne sikre brugerinddragelse i hele rehabiliteringsforløbet og bedømme om brugerinddragelsen er lykkedes Undervisningsformer og pædagogiske intentioner Modul 2 er et overordnet introduktionsmodul til begreber og forståelse af rehabilitering. Modulet er således udpræget teoretisk, hvorfor undervisningsformer oftest vil være forelæsninger med debat på holdniveau. Ved at inddrage en række konkrete eksempler på rehabiliteringspraksis er det intentionen, at de studerende derved får noget at spejle både de præsenterede teorier og begreber og deres egen praksis i. Modulets prøve er derfor en skriftlig redegørelse for og diskussion af en eller flere centrale begreber, modeller og/eller teorier relatereret til rehabilitering, svarende til de mundtlige diskussioner på holdet. Omfang Modulet er på 5 ECTS, dvs. 5 ECTS x 27,5 time = 137,50 timer (studenterbelastning) Konfrontationstimer og gruppeopgaver Litteratur Modulprøve I alt 30 timer 60 timer* 47,5 timer 137,50 timer *Beregnes ud fra at den studerende kan læse gennemsnitlig 10 sider i timen. Som følge heraf er ca. 600 sider markeret som anbefalet litteratur 4

5 Lektionsplan Fredag den 5. september 2014 Lokale 147 Kl Velkomst, introduktion til modulets opbygning og indhold v/ Hanne Kaae Kristensen Kl Centrale begreber i rehabilitering Formålet med denne introduktion er at målrette opmærksomheden mod de centrale aspekter i modulet og klargøre, hvad hensigten er med dette modul samt præsentere centrale begreber for rehabilitering herunder vidensformer, sundheds- og sygdomsbegreber. Den studerende skal kunne redegøre for og diskutere forskellige forståelser af handicap, funktionsnedsættelse og rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter. Der orienteres om den grundlæggende litteratur. WHO World Report on Disability, Geneva 2011, Chapters 1,2,4, (NOT easy read version!). Download chapters from C Vinther Nielsen (red.) Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag kap. 3 (s ), kap. 4 (s ) og kap.5 (s ) I Schrøder & KS Petersen (red.). Sociologi og rehabilitering. Munksgaard kap. 13 (s ), kap. 16 (s ) DT Wade. Rehabilitation is a way of thinking not doing. Journal of Clinical Rehabilitation 2002: 16: BR Hjortbak m.fl. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark 2011 kap. 12 (s ) PK Solvang, Å Slettebø (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge 2012 kap. 1 s ), kap. 4 (66-83) Rehabiliteringsforum Danmark: Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborg Centeret,

6 Lørdag d. 6. september 2014 Lokale 144 Kl Rehabiliteringens historie v/ Hans Lund Gennem en historisk gennemgang af rehabilitering- og disability -begrebet søges den moderne forståelse for rehabilitering og funktionsevne beskrevet. Det er målet, at den studerende, gennem et kendskab til den historiske og lovgivningsmæssige udvikling, kan opnå en nuanceret og detaljeret indsigt i den aktuelle forståelse og udøvelse af rehabilitering herunder borgerens rettigheder og ret til ligebehandling. Stiker, Henri-Jacques, A History of Disability (1999) Michigan. kap. 6: The Birth of Rehabilitation (s ) C Vinther Nielsen (red.) Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag kap. 1 (17-36), kap. 7( ) I Schrøder & KS Petersen (red.). Sociologi og rehabilitering. Munksgaard (kap. 2 (s.33-51), kap. 14 ( ) BR Hjortbak m.fl. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark kap. 17 (s ) C Vinther Nielsen (red.) Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag kap. 20 ( ), kap. 21 ( ) PK Solvang, Å Slettebø (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge kap. 2 (s.36-51), kap. 3 (s.52-65), kap. 5 (s ). Verbrugge, L. M. and A. M. Jette (1994). "The disablement process." Social science & medicine 38(1): Kl Præsentation af projektet Life on Mount Obstacle v/ Ejgil Jespersen Den studerende skal kunne redegøre for og diskutere forskellige forståelser af handicap, funktionsnedsættelse og rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter 6

7 Aggerholm, K. & Jespersen, E. (2013): Life on Mount Obstacle. Artikeludkast. Bickenbach, J. et al. (1999). Models of disablement, universalism and the international classification of impairments, disabilities and handicaps. Social Science and Medicine, 48, Maria Marcus (2012). Dame med stol. Tiderne Skifter Gruppearbejde vedr. Hvordan skaber vi evidens for effekten af rehabilitering. Fredag den 19. september 2014 Lokale 147 Kl Hvordan skaber vi evidens for effekten af rehabilitering? To gruppefremlæggelser + diskussion v/hans Lund og Hanne Kaae Kristensen Rehabilitering byder på en række udfordringer når man videnskabeligt ønsker at dokumentere effekten af rehabilitering. Videnskabsmetodisk er det klinisk kontrollerede eksperiment det stærkeste design til at svare på spørgsmål omkring effekt. Imidlertid er der en række udfordringer ved dette design i forhold til rehabilitering. et med undervisningen er at give de studerende et perspektiv på de forskellige metoder til at vurdere effekt samt formidle og diskutere styrker og svagheder ved de forskellige metoder. GRAHAM, J. E., KARMARKAR, A. M. & OTTENBACHER, K. J Small Sample Research Designs for Evidence-Based Rehabilitation: Issues and Methods. Arch Phys Med Rehabil. HART, T Treatment definition in complex rehabilitation interventions. Neuropsychol Rehabil, 19, HART, T. & BAGIELLA, E Design and implementation of clinical trials in rehabilitation research. Arch Phys Med Rehabil, 93, S HORN, S. D., DEJONG, G. & DEUTSCHER, D Practice-based evidence research in rehabilitation: an alternative to randomized controlled trials and traditional observational studies. Arch Phys Med Rehabil, 93, S HORN, S. D., DEJONG, G., RYSER, D. K., VEAZIE, P. J. & TERAOKA, J Another look at observational studies in rehabilitation research: going beyond the holy grail of the randomized controlled trial. Arch Phys Med Rehabil, 86, S8-S15. 7

8 WADE, D Investigating the effectiveness of rehabilitation professions--a misguided enterprise? Clinical Rehabilitation, 9(3):204-12, Lørdag den 20. september 2014 Lokale 144 Kl Viden og evidensbaseret praksis ud fra en socialfaglig kontekst V/ Morten Højgaard Kurth og Finn Blickfeldt Juliussen : At de studerende gennem undervisning og diskussion får viden om og forståelse af begreber, positioner og teoretiske modeller indenfor vidensbegrebet og evidensbaseret praksis EBP i en socialfaglig rehabiliteringskontekst. De studerende skal mestre en række grundbegreber samt kunne identificere forskellige positioner indenfor den socialfaglige kontekst. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats samt handicappedes position og vilkår. Mennesker med psykiske vanskeligheder. Aktuel bedste viden notat. Socialstyrelsen 2013 (google og download gratis) Fra klinik til borgerens livsverden. Artikel. Tidsskriftet Udenfor Nummer 2013 (google og download gratis) Fredag den 31. oktober 2014 Lokale 147 Kl Etiske dilemmaer og spændingsfelter i rehabilitering teoretiske og praktiske perspektiver v/ Jeanette Præstegaard Formålet med dette oplæg er, at de studerende opnår viden til at kunne diskutere centrale etiske aspekter i rehabilitering. I lektionen gennemgås kort rehabiliteringsbegrebets historiske baggrund, hvor væsentlige historiske og aktuelle pointer, der er interessante for rehabiliteringspraksis i et etisk perspektiv fremhæves. Herefter fokuseres på udvalgte elementer af rehabiliteringsbegrebets etiske dimensioner ud fra tre perspektiver 1) det samfundsmæssige 2) det professionsrettede og 3) det borgerorienterede, som igen diskuteres ud fra et overordnet etisk perspektiv. 8

9 J Birkler. Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark SA Christoffersen (red.) Professionsetik - om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker Kap. 1, 3, 5 PK Solvang, Å Slettebø (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge kap. 7 ( ) BR Hjortbak m.fl. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark kap. 3 (26-40) Lørdag den 1. november 2014 Lokale 144 KL Tværfaglighed i rehabilitering v/ Hanne Kaae Kristensen På baggrund af en oversigt over systematiske oversigtsartikler er det målet at give de studerende viden om evidensgraden bag effekten af tværfagligt arbejde, samt foranledige en diskussion af den metodiske kvalitet af oversigtsartikler af systematiske oversigtsartikler. Momsen, A. M., J. O. Rasmussen, et al. (2012). "Multidisciplinary team care in rehabilitation: An overview of reviews." J Rehabil Med 44(11): Neumann V, Gutenbrunner C, Fialka-Moser V et al. Interdisciplinary Team Working in Physical and Rehabilitation Medicine. J Rehabil Med ; 42: 4 8 Sheehan D, Robertson L & Ormond T.. Comparison of language used and patterns of communication in interprofessional and multidisciplinary teams Journal of Interprofessional Care,January 2007; 21(1): BJ Hjortbak et al. Udfordringer til rehabilitering i Danmark, Rehabiliteringsforum Danmark kap. 8 (s ) I Schrøder & KS Petersen (red.). Sociologi og rehabilitering. Munksgaard kap. 15 ( ) PK Solvang, Å Slettebø (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge kap. 15 ( ) 9

10 Kl Gruppearbejde vedr. Brugeren og pårørende i rehabiliteringsprocessen Fredag den 14. november 2014 Lokale 147 Kl Brugeren i rehabiliteringsprocessen teoretiske perspektiver To gruppefremlæggelser + diskussion v/ Kirsten Schultz Petersen og Hanne Kaae Kristensen En hjørnesten i en rehabiliterende tankegang og praksis er, at det er borgeren, indsatsen tager udgangspunkt i. Det er således en væsentlig professionel indsats rehabiliteringen at skabe basis for deltagelse. Formålet med denne lektion er, at de studerende bliver i stand til at analysere grundlæggende begreber og fortolkninger inden for brugerinddragelse sat i relation til rehabilitering. Formålet er endvidere, at de studerende forstår de praktiske konsekvenser i forhold til rehabiliteringen af at indtage forskellige perspektiver og teoretisk ståsted. Petersen, K kapitel 7: Brugerinddragelse, i Jensen, L, Petersen, L, Stokholm (red.) Rehabilitering, teori og praksis. FADLs forlag 2007 Kampmann, E, Toft Bjørnlund, I: kapitel 13. Sygdom, sundhed og handicap, i Schrøder, I, Schultz Petersen, K. Sociologi og rehabilitering, Munksgaard Side Thuesen J Neidel A, I: kapitel 14. Aktører i rehabiliteringsprocessen. I: Schrøder, I, Schultz Petersen K. Sociologi og rehabilitering. Munksgaard Side Grue, J kapitel 5: Funksjonshæmning som begreb og fænomen, i Solvang,P,Slettebø, Å (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge Andreassen, TA, kapitel 11: brukerperspektiv, en annen kundskab om rehabilitering, i Solvang,P,Slettebø, Å (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge Mere borger mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen. Regeringen. Maj %20Publikationer_i_pdf/2013/Sundhedsudspil/Sundhedspolitisk-udspil ashx 10

11 Lørdag den 15. november 2014 Lokale 144 Kl Pårørende i rehabiliteringsprocessen teoretiske perspektiver v/ Kirsten Schulz Petersen En hjørnesten i en rehabiliterende tankegang og praksis er, at det er borgeren, indsatsen tager udgangspunkt i. Det er således en væsentlig professionel indsats rehabiliteringen at skabe basis for deltagelse. Formålet med denne lektion er, at de studerende bliver i stand til at analysere grundlæggende begreber og fortolkninger inden for brugerinddragelse sat i relation til rehabilitering. Formålet er endvidere, at de studerende forstår de praktiske konsekvenser i forhold til rehabiliteringen af at indtage forskellige perspektiver og teoretisk ståsted. Petersen, K kapitel 7: Brugerinddragelse, i Jensen, L, Petersen, L, Stokholm (red.) Rehabilitering, teori og praksis. FADLs forlag 2007 Kampmann, E, Toft Bjørnlund, I: kapitel 13. Sygdom, sundhed og handicap, i Schrøder, I, Schultz Petersen, K. Sociologi og rehabilitering, Munksgaard Side Thuesen J Neidel A, I: kapitel 14. Aktører i rehabiliteringsprocessen. I: Schrøder, I, Schultz Petersen K. Sociologi og rehabilitering. Munksgaard Side Grue, J kapitel 5: Funksjonshæmning som begreb og fænomen, i Solvang,P,Slettebø, Å (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge Andreassen, TA, kapitel 11: brukerperspektiv, en annen kundskab om rehabilitering, i Solvang,P,Slettebø, Å (red.) Rehabilitering individuelle processer, fagutvikling og samordning av tjenester, Gyldendal Akademisk, Oslo, Norge Mere borger mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen. Regeringen. Maj %20Publikationer_i_pdf/2013/Sundhedsudspil/Sundhedspolitisk-udspil ashx Kl Introduktion og afprøvning af modulprøve v/ Hanne Kaae Kristensen : At de studerende er bekendt med type og krav til modulets afsluttende prøve og har afprøvet aspekter af prøven med feedback. 11

12 Indhold: Modulprøven består i at skrive et essay der svarer på følgende spørgsmål: Hvilken er den aktuelt største udfordring for implementering af en helhedsorienteret rehabilitering i din kontekst og hvorfor? I opgavens analyse skal mindst følgende aspekter være medinddraget i argumentationen: borgeren i centrum, det biopsykosociale perspektiv og det tværfaglige perspektiv. Modulprøve Modulet udprøves med en individuel skriftlig opgave der skal afleveres senest den 22. december 2014 kl Det skriftlige produkt må højest fylde anslag med mellemrum. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: For at kunne opnå karakteren 12, medinddrager den studerende ikke alene de tre ovenfor nævnte aspekter i opgaven (borgeren i centrum, det biopsykosociale perspektiv og det tværfaglige perspektiv), men udfolder disse aspekter i opgaven og medinddrager andre grundlæggende aspekter og perspektiver i relation til en helhedsorienteret rehabilitering i besvarelsen af, hvad der aktuelt er den største udfordring for implementering af en helhedsorienteret rehabilitering indsats i de danske kommuner i dag. Kriterier for målopfyldelse til karakteren 02: For at opnå karakteren 02 skal den studerende kunne give et muligt bud på hvad der aktuelt er den største udfordring for implementering af rehabilitering i de danske kommuner og mindst have berørt aspekter som borgeren i centrum, det biopsykosociale perspektiv og det tværfaglige perspektiv. Modulansvarlig Hanne Kaae Kristensen Post.Doc. Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Tlf hanne.kaae@rsyd.dk Studiekoordinator Lene Simonsen, studiekoordinator, Samfundsvidenskabs Mastersekretariat Tlf lesi@sam.sdu.dk 12

13 Undervisere Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Lektor, studieleder Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF), Institut for Idræt og Biomekanik Tlf Ejgil Jespersen, Lektor, cand.psych., ph.d., Lektor, centerleder, Institut for Idræt og Biomekanik, Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Bevægelse, Kultur og Samfund, Idrætspædagogik og Sportspsykologi Tlf: Morten Højgaard Kurth, Seniorkonsulent, Kontoret for Socialtilsyn og National koordination, Socialstyrelsen. Mobil: Finn Blickfeldt Juliussen, Faglig konsulent, Socialstyrelsen Tlf.: Jeanette Præstegaard, fysioterapeut, ph.d., underviser University College UCC Tlf: Kirsten Schulz Petersen, Forsker, ph.d., cand.scient.soc. og ergoterapeut, MarselisborgCentret Mobil: