Studieguide for Modul 4 semester E16

Transkript

1 Studieguide for Modul 4 semester E16 Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje det fagvidenskabelige spor Rehabilitering og Palliation (med forbehold for ændringer) Udarbejdet: Opdateret:

2 Indhold De studerendes forudsætninger...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Mål- / kompetencebeskrivelse for faget...3 Undervisnings- og læringsaktiviteter...4 Omfang...5 Modulet indhold og opbygning...5 Lektionsplan for modul Tidspunkt (uge 1 /mandag den 29/8, 2016):...7 Tidspunkt (uge 2 /mandag den 5/9, 2016): Tidspunkt (uge 3 /mandag den 12/9, 2016): Tidspunkt (uge 4 /mandag den 19/9, 2016): Tidspunkt (uge 5 /mandag den 26/9, 2016): Tidspunkt (uge 6 /mandag den 3/10, 2016): Tidspunkt (uge 7/ mandag den 10/10, 2016) Tidspunkt (uge 8/ mandag den 24/10, 2016) Eksamen modul Evaluering af modulet Modulansvarlige Studiesekretær Studieleder Undervisere Bilag: Udarbejdet: Opdateret:

3 De studerendes forudsætninger For at kunne deltage i modulerne skal den studerende opfylde optagelseskravene for Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje. Placering i spor Rehabilitering og Palliation er placeret i det fagvidenskabelige spor, med start 29. august 2016, og af 8 ugers varighed. Modulbeskrivelse Modulet er rettet mod patienter og familiers behov for rehabilitering og palliation, og deraf afledt sygeplejefaglighed, kompetencer og roller relateret til klinisk praksis i både primær og sekundær sundhedstjeneste. Læringsudbytte for modulet Se studieordningen modul specifikke mål Fagets indhold: Faget retter sig mod sårbare grupper af patienter, klienter og borgere i alle aldre og forskellige sygdomsmæssige problemstillinger som f. eks kronisk syge, fysisk og psykisk handicappede eller kritisk syge og døende. Der arbejdes med teorier og metoder med fokus på sammenhængende plejeforløb, rehabilitering og mestring i forbindelse med forskellige sygdomme og tilstande hvor værdier, livskvalitet og håndtering af daglig livsførelse er central. Endvidere har modulet fokus på palliation i relation til kritisk syge og døende. Der arbejdes med teorier og metoder i relation til begrebsafklaring, organisering, indsatser, overgange fra hospital, hjem, ældrebolig, plejecentre og hospice samt udvikling af nye tilgange til at styrke kvaliteten af den sundhedsvidenskabelige indsats på området. Etiske og juridiske problemstillinger inddrages i relation til feltet, samt kulturelle, politiske, samfundsmæssige og institutionelle rammer og vilkår. Der tages i modulet udgangspunkt i konkrete sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til almene og komplekse plejesituationer. Mål- / kompetencebeskrivelse for faget Den studerende opnår: Viden: Viden om teorier og metoder, rehabiliterende og palliative indsatser der knytter sig til den kliniske sygepleje i specifikke og komplekse problemstillinger i forhold til pleje og behandling af kronisk syge, fysisk og psykisk handicappede eller kritisk syge og døende i forskellige aldre og med fokus på rehabilitering og palliation Udarbejdet: Opdateret:

4 Viden om kommunikationsformer, tværfaglighed, magtforhold, balance mellem omsorg og egenomsorg samt relevante teknologiske løsninger i konkrete plejeforløb Viden og forståelse for betydningen af inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk i pleje og behandling og i relation til konkrete problemstillinger Viden om etiske, juridiske, kulturelle, institutionelle, samfundsmæssige aspekter og teknologiske løsningsmodeller i konkrete situationer med fokus på rehabilitering og palliation Færdigheder: Mestre informationssøgning i forhold til at undersøge, kritisk vurdere, diskutere valg af metoder og plejetiltag herunder sundhedsteknologiske og telemedicinske tiltag i relation til rehabilitering og palliation på et videnskabeligt grundlag Kritisk kunne vurdere og vælge metoder i forhold til inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk i pleje og behandling, rehabilitering og palliation. Vurdere og reflektere over de etiske, juridiske, kulturelle, samfundsmæssige og institutionelle rammer og vilkår Viden om overgange fra hospital, hjem, ældrebolig og plejecenter samt udvikling af nye tilgange til at styrke kvaliteten af den sundhedsvidenskabelige indsats på området. Kompetence: Mestre relevante teorier og metoder baseret på national og international forskning til afdækning af rehabiliterende og palliative tiltag med inddragelse af patienter, klienter, familie og sociale netværk På videnskabeligt grundlag kunne undersøge, kritisk vurdere og vælge metoder i forhold til sygepleje og herunder inddragelse af sundhedsteknologiske og telemedicinske initiativer Inddrage og kritisk vurdere etiske, juridiske, kulturelle, institutionelle, samfundsmæssige aspekter og teknologiske løsningsmodeller i konkrete situationer med fokus på rehabilitering og palliation Undervisnings- og læringsaktiviteter På modulet benyttes forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter i forhold til at understøtte den studerende i at opnå modulets overordnede læringsmål. Via forelæsninger og dialogbaseret undervisning formidles og relateres centrale dele af modulets temaer, som de studerende efterfølgende arbejder videre med og fordyber sig i yderligere ved selvstudie, diskussion i studiegrupper og på holdet. Udarbejdet: Opdateret:

5 Undervisningen vil være en involverende undervisning med action-learning processer, hvor forelæsningernes indhold perspektiveres og operationaliseres, så de studerende forstår dens relevans i forhold deres erfaringer og faglige tilhørsforhold. Der vil blive anvendt formidlingsøvelser, hvor de studerende arbejder med deres færdigheder i argumentation og diskussion af teorier, begreber og vidensformer, med udgangspunkt i modulets temaer og de studerendes eget arbejde. E-læring indgår som en integreret del af modulet blandt andet ved brug af Wiki s/blogs og Podcasts. Derudover arbejdes med gruppe- og individuelle opgaver. Feedback vil løbende blive givet på individuelt, gruppe- og holdniveau i forbindelse med undervisningen, opgaver og prøver. Feedbacken har til formål at styrke de studerendes individuelle læringsproces, samt opnå de overordnede læringsmål for modulet. Undervisnings- og læringsaktiviteterne er tilrettelagt, så der er en naturlig progression i indhold og kompleksitet fra modulstart til modulafslutning og modulprøve. Omfang ECTS Point 5 Konfrontationstimer 34,5 timer Litteratur/forberedelse 97 timer I alt 137,5 timer Modulet indhold og opbygning Modulet er opbygget så rehabilitering og palliation ikke tænkes som to forskellige fagområder, men som helhedsorienterede indsatser til patienter og pårørende med forskellige målsætninger, og som til tider kan varetages af de samme sundhedsprofessionelle. Modulets indhold kan ikke betragtes som udtømmende ift. fagområdet, men da modulets omfang er 5 ETCS kan indholdet betragtes som udvalgte væsentlige emner som kan indgå i fagområdet. Inden modulet starter vil hver studerende blive bedt om at indrapportere forventninger til modulet på blog. Udarbejdet: Opdateret:

6 Lektionsplan for modul 4 Udarbejdet: Opdateret:

7 Tidspunkt (uge 1 /mandag den 29/8, 2016): Lokale: , wp. 25. st. Emne 1: Introduktion til modul KS4 Klokken Mål: At de studerende får kendskab til Modulets opbygning og læringsmål Gensidige forventninger Studiegrupper Undervisere: Karin B. Dieperink, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Thora Grothe Thomsen, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Emne 2 Rehabilitering. Begreber, paradigmer og praksisformer. Klokken: incl. pause. Metode: Undervisningen vil foregå som forelæsning med aktiv deltagelse af de studerende gennem dialog og diskussion samt bidrag med erfaringer fra egen praksis. Mål: Målet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig viden om Rehabilitering som begreb og praksisform med eksempler fra forskellige målgrupper af borgere/patienter Rehabiliteringens betydning for borgerens/patientens deltagelse i livet og samfundet samt effekter på samfundsniveau og kan relatere teorier om rehabilitering til eget praksisfelt som en prioriteret indsatsform. Rehabiliteringens udfordringer Undervisere Karin B. Dieperink, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Thora Grothe Thomsen, sygeplejerske, Post doc., modulansvarlig Udarbejdet: Opdateret:

8 Litteratur: Anbefalet: Marselisborgcentret (2004): Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Marselisborgcentret og Rehabiliteringsforum Danmark, 2004 side ilitering.pdf Wade, D.T. (2005): Describing rehabilitation interventions. In: Clinical Rehabilitation, 2005; 19:811 Udfordringer til rehabilitering _til_rehabilitering_wed_udgave.pdf Supplerende: Eksempler på kommunal rehabilitering. Hjemmesider. Definitioner af rehabilitering. Sundhedsstyrelsen. Genoptræning og Rehabilitering. Rehabiliteringsforum Danmark - en paraplyorganisation for organisationer og privatpersoner med interesse for rehabiliteringsområdet i Danmark: Emne 3 REHPA Videncenter for rehabilitering og palliation. Hvad kan centeret bidrage med? Klokken: Metode: Undervisningen vil foregå som forelæsning med aktiv deltagelse af de studerende gennem dialog og diskussion. Mål: Målet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig viden om Formålet med og arbejdet i Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA), SDU Udarbejdet: Opdateret:

9 Kendskab til forskellige organisationsformer i rehabilitering og Palliation herunder betydning af internat-ophold som del af rehabilitering. Underviser: Ann Dorthe Zwisler, Professor MD, Videncenter for Rehabilitering og Palliation REHPA Litteratur: Anbefalet: Haastrup AF, Toft-Petersen C og Timm H. REHPA - Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Årsrapport Redaktion: Udarbejdet: Opdateret:

10 Tidspunkt (uge 2 /mandag den 5/9, 2016): Lokale: , wp. 25. st. Emne: Palliativ indsats definitioner, begreber og organisering af praksis Klokken: inkl. frokost og kaffepauser Mål: At opnå kendskab til udvalgte definitioner og begreber i den palliative indsats At opnå indsigt i og forståelse for organiseringen af den palliative praksis At forholde sig kritisk til de præsenterede definitioner, begreber og praksis At forholde sig kritisk til egen klinisk praksis i palliation Metode: Vekselvirkning mellem undervisning, diskussioner og arbejde i grupper. Underviser: Mette Raunkiær, sygeplejerske, cand.scient.soc., Ph.d., seniorforsker Litteratur Anbefalet: Husebø S (2014). Fra hospicebevegelse til Palliativ Care Hva bør navnet være? Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin (3), s Jarlbæk L, Tellervo J & Timm H.(2014). Målgrupper og tidspunkter for palliativ indsats. Omsorg: Nordisk tidsskrift for palliativ medisin (3), s Raunkiær, M., Krogh-Jessen, M., & Tellervo, J. (2015). Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud en undersøgelse af, hvad der karakteriserer institutionerne og deres palliative indsats. Sygeplejersken, 11, Raunkiær, M. (2015). Palliativ indsats til familier med børn og unge med livsbegrænsende eller livstruende tilstande et litteraturstudie. København: Videncenter for Rehabilitering og Palliation, s Udarbejdet: Opdateret:

11 Sundhedsstyrelsen. (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen, s.11-17, World Health Organization. (2002). WHO Definition of Palliative Care. Supplerende: Dalgaard, K. M. (2007). At leve med uhelbredelig sygdom: at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum: ph.d. afhandling. Aalborg: Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus. European Association for Palliative Care. (2010). White Paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 2. European Journal of Palliative Care, 17(1). European Association for Palliative Care. (2009). White Paper on standards and norms for hospice and palliative care in Europe: part 1. European Journal of Palliative Care, 16(6). Hviid Jacobsen, M. & Haakonsen, M. (2008). Memento Mori: døden i Danmark i tværfagligt lys. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Raunkiær, M. (2013). Udvikling af den kommunale palliative indsats. Evaluering af Projekt Palliation i Nyborg Kommune (PINK). København: PAVI. Raunkiær, M. (2007). At være døende hjemme hverdagsliv og idealer. Lund: Socialhögskolan, Lunds Universitet. [Ph.d. afhandling]. Udarbejdet: Opdateret:

12 Tidspunkt (uge 3 /mandag den 12/9, 2016): Lokale: , wp. 25. st. Emne: Palliation og rehabilitering som koordinerede og/eller integrerede tilgange hvorfor, hvornår og hvordan? Klokken: Mål: At den studerende får viden om og kritisk kan reflektere over forhold mellem palliation og rehabilitering begrebsligt og i praksis. At den studerende kritisk kan reflektere over rehabilitering og palliation som institutionel ramme om syge og svækkede menneskers narrative arbejde, herunder: o de organisatoriske rammer o de tværfaglige rammer Metode: Undervisningen består af en vekslen mellem underviserstyrede oplæg og deltagerstyret arbejde. Underviser: Jette Thuesen, Ergoterapeut, ph.d. Litteratur Anbefalet: Thuesen, J og Timm, H (2014): Palliation og rehabilitering: begrebslige og praktiske forskelle og ligheder. I. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin. Nr. 3, Gubrium, JF, Holstein, JA (1995): Individual agency, the ordinary and postmodern life. In: The Sociological Quarterly, Volume 36, Issue 3, pages , June 1995 (er vedhæftet) Udarbejdet: Opdateret:

13 M.R. Chasen et al. An interprofessional palliative care oncology rehabilitation program: effects on function and predictors of program completion. Current Oncology Volume 20, Number 6, December 2013 J. Wu, T. Quill, Geriatric Rehabilitation and Palliative Care, Topics in Geriatric Rehabilitation, Volume 27, Number 1, 29 35, 2011 Supplerende: Thuesen, J (2015): Rehabilitering og palliation som koordinerede tilgange. I: Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. m%20koordinerede%20indsatser%20-%20tidsskrift%20for%20sundhedsvæsenet.pdf Wade, D.T. (2005): Describing rehabilitation interventions. In: Clinical Rehabilitation, 2005; 19:811 Thuesen, J (2013): Konsultationer som erfaringsrum. I: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienterede rehabiliteringsforløb. Ph.d.-afhandling. s Thuesen, J og Neidel, A (2012): Aktører i rehabiliteringsprocessen. I: Schrøder, I og Petersen, K (red): Sociologi og rehabilitering. Munksgaard Danmark. Borg, T (2010): Hverdagslivet, sammenhæng og brud som udgangspunkt for rehabiliteringsforløb. I: Timm H (red): Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Videncenter for Sammenhængende Forløb i social- og sundhedssektoren. Professionshøjskolen Metropol. Timm, H (2010): Patientens fortælling som sammenhængskraft. I: Timm H (red): Sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Videncenter for Sammenhængende Forløb i social- og sundhedssektoren. Professionshøjskolen Metropol. Udarbejdet: Opdateret:

14 Tidspunkt (uge 4 /mandag den 19/9, 2016): Lokale: , wp. 25. st. Emne: Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse, behovsvurdering og målsætning. Klokken: Mål: At den studerende har viden om begreberne funktionsevne, behovsvurdering og målsætning og at den studerende kritisk kan reflektere over begreberne i de kontekster hvor rehabilitering og palliation udfoldes i praksis. Indhold: I undervisningen ses der på funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i et historisk perspektiv med fokus på spændingsfeltet mellem en sygdomsorienteret forståelse og en situations- og samfundsorienteret forståelse. ICF inddrages som begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne i rehabilitering og palliation. Identifikation af behov for rehabilitering og palliation diskuteres med særlig vægt på centrale elementer i behovsbestemmelse som opfattelser af behov, vurderingsprocessen, dømmekraft og fagligt skøn. Der gives et indblik i målsætning som et fælles grundlag for et meningsfuldt koordineret samarbejde i en rehabiliterings- og palliationspraksis. Metode Oplæg fra underviser og drøftelse på holdet Gruppearbejde Underviser: Lisbet R. Minet Fysioterapeut, Ph.d. Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Litteratur Anbefalet: Oliver M. Understanding Disability From Theory to Practice. Hamshire: Palgrave Chap 3: Dahl TH. International classification of functioning, disability and health: an introduction and discussion of its potential impact on rehabilitation services and research. J Rehabil Med 2002; 34: Udarbejdet: Opdateret:

15 Hjortbak BR. Vurdering af patienter og borgeres behov for sundhedsydelser. I: Danielsen, M (red.). Sundhedsvæsnet på tværs opgaver, organisation og regulering. Munksgaard Kap. 11. Wade D. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Editorial. Clin Rehab 2009; 23: Supplerende: Stiker H-J. A History of Disability. Michigan Publishing Understanding disability. ICF. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbreds-tilstand. København: Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, Kostanjsek N. Use of The International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) as a conceptual framework and common language for disability statistics and health information systems. BMC Public Health. 2011; 11(Suppl 4): S3. Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: Jarlbæk, L., Tellervo, J., & Timm, H. (2014). Målgrupper og tidspunkter for palliativ indsats: hvor er vi nu? Omsorg: Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 31(3), Dalgaard, K.M, Bergenholtz, H., Espenhain Nielsen, M., & Timm, H. (2014). Early integration of palliative care in hospitals A systematic review on methods, barriers, and outcome Palliative and Supportive Care, First view. Doi /S Copyright Cambridge University Press. Spielmann, M.E.M., Neergaard, M.A., Rix, B.A., Johnsen, A.T., Korngut, S., Timm, H., & Grønvold, M. (2013). En barometerundersøgelse af kræftpatienters oplevelser og behov i den sene palliative fase. Omsorg: Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin, 30(3), Udarbejdet: Opdateret:

16 Tidspunkt (uge 5 /mandag den 26/9, 2016): Lokale: , wp. 25. st. Emne 1: Eksamensform modul 4, kriterier for opgaven samt tildeling af vejledere Undervisere: Karin Dieperink og Thora G. Thomsen Mål At den studerende får kendskab til den anvendte eksamensform At den studerende får mulighed for at reflektere over og stille spørgsmål til den anvendte eksamensform Metode: Underviseroplæg Drøftelse i plenum Emne 2: Recovery incl. pauser Underviser: Kristian Alexander Jul Paaske Metode: Undervisningen vil skifte imellem oplæg og diskussioner i plenum. Mål: Målet med undervisningen er: At erhverve sig viden om begreberne recovery, empowerment og medborgerskab. At få indsigt i og forståelse for recovery i et individuelt og socialt perspektiv At kunne forholde sig kritisk til klinisk psykiatrisk praksis Udarbejdet: Opdateret:

17 Litteratur: Litteraturlisten er i prioriteret rækkefølge, således at det vigtigste står øverst. Anbefalet: Topor, A., Borg M., Girolamo S. Di & Davidson L. (2011) Not just an individual journey: social aspects of recovery. The International Journal of Social Psychiatry. 57(1) :90-9. Davidson, L. (2011) Recovery from psychosis: What s love got to do with it? Psychosis 2011 vol.: Iss:3, pp Ottar Ness, Marit Borg, Larry Davidson (2014) "Facilitators and barriers in dual recovery: a literature review of first-person perspectives", Advances in Dual Diagnosis, Vol. 7 Iss: 3, pp Le Boutillier C, Leamy M, Bird VJ, Davidson L, Williams J, Slade M. (2011). What Does Recovery Mean in Practice? A Qualitative Analysis of International Recovery-Oriented Practice Guidance Volume 62, Issue 12, December 2011, pp Kan hentes her: Supplerende: Borg, m., Karlsson, B., og Stenhammer A. (2013). Recoveryorienterede Praksisser.Rapport nr. 4/2013. Kan hentes her: Udarbejdet: Opdateret:

18 Tidspunkt (uge 6 /mandag den 3/10, 2016): Lokale: , wp. 25. st. Klokken: Emne: Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation Mål: At opnå kendskab til relevant teoretisk såvel som praktisk viden om eksistentiel og åndelig omsorg inden for sundhedssystemet samt kompetencer til at kommunikere med patienter om eksistentielle og åndelige problematikker At forholde sig kritisk til fordele og ulemper ved omsorgsydelsen i forhold til arbejdsprioriteringer, professionalisme, privathed, kulturelle varianser samt skjult mission/proselytisme At forholde sig kritisk til egen klinisk praksis i forhold til håndtering og varetagelse af patienters eksistentielle og åndelige behov. Hvilke barrierer eksisterer der hos den professionelle og hos patienten? Metode: Underviseroplæg samt drøftelse i såvel plenum som grupper Undervisere: Niels Christian Hvidt, Lektor, Theol. Dr. Elisabeth Assing Hvidt, Post doc, mag. art. Ph.d. Litteratur Anbefalet: Hvidt, N. C. (2007). Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7, Carr TJ. Facing existential realities: Exploring barriers and challenges to spiritual nursing care. Qualitative Health Research. 2010;20(10): Puchalski CM. Spirituality in the cancer trajectory. Annals of Oncology. 2012;23: Udarbejdet: Opdateret:

19 Supplerende: Carr T. Mapping the processes and qualities of spiritual nursing care. Qualitative Health Research. 2008;18(5): Lundmark M. Attitudes to spiritual care among nursing staff in a Swedish oncology clinic. J Clin Nurs. 2006;15(7): Molzahn AE, Sheilds L. Why is it so hard to talk about spirituality? The Canadian nurse. 2008;104(1):25-9. Assing Hvidt E, Iversen HR, Hansen HP. Someone to hold the hand over me : The significance of transpersonal attachment relationships of Danish cancer survivors. Eur J Cancer Care. 2013;22(6): Assing Hvidt E. The existential cancer journey: Travelling through the intersubjective structure of homeworld/alienworld. Health 2015:1-17. Udarbejdet: Opdateret:

20 Tidspunkt (uge 7/ mandag den 10/10, 2016) Lokale: , wp. 25. st. Emne: Sygeplejerskens rolle i rehabilitering og Palliation Mål: At de studerende får indsigt i forskellige tilgange til samt forståelser af selvstændige sygeplejefaglige opgaver i rehabiliterings- og palliationsfeltet At de studerende får mulighed for at forholde sig kritisk reflekterende til egen praksis/sygeplejerskens rolle. Metode: I undervisningen vil indgå et mindre oplæg, drøftelse i grupper, kreative argumentionsøvelser samt plenumdebat. Klokken: Undervisere: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig. Litteratur Anbefalet: Kirkevold, M. (2014): Sygeplejerskens rolle og funktioner i rehabiliteringsprocessen. I Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis. Angel S. og Aadal L (red). København: Munksgaard, s Høy, B. (2014) Den ældre borger og hverdagsrehabilitering i et gerontologisk sygeplejeperspektiv. I Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til klinisk praksis. Angel S. og Aadal L (red). København: Munksgaard, s DMCG-PAL (2012): Anbefalinger til kompetence for sygeplejersker i den palliative indsats. Hentes fra: palliative_indsats.pdf Udarbejdet: Opdateret:

21 Tidspunkt (uge 8/ mandag den 24/10, 2016) Lokale: , wp. 25. st. Emne: Betydningen af kontekst i rehabilitering og palliation Klokken: Mål: At opnå kendskab til kontekstens betydning for rehabilitering og palliation At blive i stand til at forholde sig kritisk til egen klinisk praksis Metode: Oplæg, film, refleksionsøvelser, gruppearbejde Refleksionsøvelser i grupper som bl.a. munder ud i spørgsmål til anvendelse ved efterfølgende studiebesøg Undervisere: Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Thora Grothe Thomsen, Post doc, modulansvarlig Litteratur Anbefalet: Hansen HP. Tjørnhøj-Thomsen T. Johansen C. (2011) Rehabilitation interventions for cancer survivors: The influence of context. Acta Oncologica; 50: Film om seksuel rehabilitering. Ligger i BB Rehabilitering med patientkufferten I eget hjem \filmklip om rehabilitering\rehabilitering med Patientkufferten i eget hjem.mp4 Dieperink KB, Mark K, Mikkelsen TB. Marital rehabilitation after prostate cancer a matter of intimacy. International Journal of urological nursing, 2016 Vol 10 no doi: /ijun Supplerende: Strachan et al 2014_Context matters in Heart failure selfcare. Journal of Cardiac Failure Vol. 20 No Udarbejdet: Opdateret:

22 Eksamen modul 4 Modulets prøveform: Modulet udprøves ved en individuel skriftlig hjemmeopgave på max 10 sider. Kriterier: Gennem selvstændig udvælgelse og bearbejdning af en selvvalgt konkret klinisk problemstilling relateret til rehabilitering og/eller palliation skal den studerende demonstrere: Beskrivelse af metode herunder relevant litteratursøgning. Analyse og diskussion af problemformuleringen med inddragelse af relevant litteratur Konklusion og perspektivering Den skriftlige opgave skal følge de gældende tekniske retningslinjer Opgaveskrivningstidspunkt: Finder sted umiddelbart efter modulets afslutning. Den skriftlige opgave skal indeholde: Baggrund for problemstilling: Beskrivelse af relevant klinisk problemstilling - herunder problemformulering/ undersøgelsesspørgsmål rettet mod feltet rehabilitering og/eller palliation Metodebeskrivelse: Beskrivelse af metode - herunder redegørelse for litteratursøgningsproces, argumentation for valg af litteratur/teori samt valg af analysemetode. Litteraturen skal være relevant for rehabilitering og/eller palliation. Se mere i Rubrics. Analyse og diskussion: Relevant og kritisk bearbejdning og analyse af den valgte litteratur samt kritisk redegørelse af, hvordan andre tilgange og videnskabelige resultater kan relateres til fundene. Konklusion og perspektivering: Samle resultater fra opgaven samt perspektivere til klinisk praksis samt yderligere tilgange til problemstilling Udarbejdet: Opdateret:

23 Rammer for eksamen: Obligatorisk hjemmeopgave Eksamens sprog: dansk Censur: Intern censur Bedømmelse: 7 trins skala Forudsætning for deltagelse: Bestået modul 1, 2, 3 Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt Varighed: 1 uge (44) Vejledning: Hver studerende får mulighed for 2 x 1 lektions individuel vejledning. Vejledere tildeles i midten af modulet. Den studerende bedes selv kontakte vejleder mhp. at aftale tid for vejledning. Bemærkninger: Max anslag (incl. mellemrum) svarende til max 10 sider. Afleveres: Den 3. november 2016 kl via SDU Assignment på Blackboard, se eksamensplanen. Eksamenstidspunkt for reeksamen: Reeksamen finder sted inden for samme termin som den ordinære prøve eller umiddelbart i forlængelse heraf, dog senest i februar, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Reeksamen kan ske i den ene eller begge prøver, hvis de ikke er bestået. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: At den studerende: tydeligt identificerer og stringent argumenterer for en relevant sygeplejefaglig problemstilling foretager en velargumenteret afgrænsning af en klinisk problemstilling, som leder frem mod fokuseret problemformulering overbevisende analyserer, diskuterer og kritisk vurderer den afgrænsede problemstilling bl.a. med inddragelse af litteratur fra litteratursøgning strukturerer opgaven på en systematisk, sammenhængende, transparent og velargumenteret måde Evaluering af modulet De studerende vil løbende få mulighed for at drøfte opbygning af modulet med de to modulansvarlige. Derudover vil de studerende efter modulet få mulighed for at besvare den elektroniske evaluering som fremsendes. Modulansvarlige Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Thora Thomsen Sygeplejerske, Post doc, modulansvarlig Udarbejdet: Opdateret:

24 Studiesekretær Sekretær Maria Dyrup Hansen, Studieleder Sygeplejerske, Ph.d, Dorthe Boe Danbjørg Udarbejdet: Opdateret:

25 Undervisere (Navn, titel, ansættelsessted / , emne for undervisning) Navn Titel Ansættelsessted Emne for undervisning Karin B. Dieperink Klinisk Sygeplejeforsker, Post doc, Modulansvarlig Onkologisk Afdeling R, Odense Universitet Hospital A. Introduktion til modul og eksamen B. Rehabilitering som begreb C. Sygeplejerskens rolle D. Betydningen af Thora Grothe Thomsen Ann-Dorthe Zwisler Sygeplejerske, Post doc. Modul ansvarlig Professor Roskilde og Køge Sygehuse, Institut for Regiond Sundhedsforskning, SDU REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation kontekst A. Introduktion til modul og eksamen B. Rehabilitering som begreb C. Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse, behovsvurdering og målsætning. D. Sygeplejerskens rolle REHPA Mette Raunkjær Sygeplejerske, ph.d. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Lisbeth Rosenbæk Minet Fysioterapeut, Post doc. Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitets Hospital Jette Thuesen Ergoterapeut, Ph.d. PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Kristian Alexander Jul Paaske Niels Christian Hvidt Sygeplejerske, Lektor Lektor, Theol. Dr. UCL, Sygeplejeuddannelsen i Odense kajp@ucl.dk Forskningsenheden for Almen Praksis, Professor für Spiritual Care Munchen nchvidt@health.sdu.dk Elisabeth Hvidt Post Doc, mag. art. Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning SDU. ehvidt@health.sdu.dk Præsentation af det palliative paradigme Funktionsevne, funktionsevnenedsættelse, behovsvurdering og målsætning. Palliation og rehabilitering som koordinerede og/eller integrerede tilgange hvorfor, hvornår og hvordan? Recovery Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation Eksistentiel og åndelig omsorg i rehabilitering og palliation Udarbejdet: Opdateret:

26 Bilag: Model for modulet se vedhæftede model Udarbejdet: Opdateret: