SEPTEMBER 2016 NCC CASERAPPORT ULYKKER
|
|
- Klaus Pedersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SEPTEMBER 2016 NCC CASERAPPORT ULYKKER
2
3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 NCC CASERAPPORT ULYKKER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. Caserapport VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 6. september 2016 UDARBEJDET GRGU KONTROLLERET PEA GODKENDT PEA
4
5 NCC 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 Baggrundsoplysninger 8 3 Dataindsamling 9 4 Interventionen Målgruppe Aktiviteter Mål og effekter Virksomhedens egen vurdering af indsatsen 17 5 Analyse Virkningsevaluering Økonomi 20 6 Sammenfatning 21
6 6 NCC 1 Indledning COWI har fået midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til et projekt om arbejdsmiljøøkonomi. Projektet har titlen: "Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet og deres betydning for arbejdsmiljøarbejdet". Formålet med projektet er at udvikle et materiale, som kan anvendes af virksomheder til at fremme lønsomme investeringer i et bedre arbejdsmiljø. Som led i opfyldelsen af dette formål har projektet følgende delmål: At undersøge, hvordan økonomiske overvejelser indgår i beslutninger om og udformning af interventioner i arbejdsmiljøet. At opgøre virksomheders økonomiske omkostninger til og gevinster ved investeringer i arbejdsmiljøet. At udvikle en metode for opstilling af en business case, som virksomheder kan anvende i det strategiske arbejdsmiljøarbejde. Projektet er et multi-casestudie omfattende 24 cases. Hver case er et specifikt projekt eller indsats i en virksomhed, som med succes har forbedret arbejdsmiljøet. Undersøgelsen indeholder seks cases vedrørende ergonomisk arbejdsmiljø, ti cases vedrørende psykisk arbejdsmiljø og otte cases vedrørende interventioner, der har reduceret ulykkesrisikoen. COWI har gennemført dataindsamlingen på de 24 casevirksomheder via interviews med medarbejdere og ledere, som har indgået i interventionen på den pågældende virksomhed. På baggrund af de indsamlede data er der lavet en caserapport for hver virksomhed, hvor interventionen i casevirksomheden er beskrevet, analyseret og evalueret. Analysen belyser interventionen, dens forandringslogik, dens kontekst, dens effekter, dens økonomi, beslutningen om den og udformningen af den.
7 NCC 7 Analysen tager udgangspunkt i realistisk evaluering/virkningsevaluering, som har fokus på kontekst, mekanismer og outcome. Denne metode sikrer fokus på at identificere, hvad der virker for hvem, hvordan, på hvilke måder og under hvilke betingelser og medvirker således til at fremme den praktiske udnyttelse af resultaterne. Hver af de 24 caserapporter er opbygget således, at først beskrives virksomhedens baggrundsoplysninger,dernæst beskrives dataindsamlingen, og til sidst fremgår selve analysen af interventionen med en kort beskrivelse af interventionen, herunder dens målgruppe, aktiviteter, virksomme mekanismer, kontekst, mål og effekter samt økonomi. Dette dokument er caserapporten, som omhandler den intervention, der er foregået hos NCC.
8 8 NCC 2 Baggrundsoplysninger Nedenfor fremgår casevirksomhedens baggrundsoplysninger. Virksomhed: NCC Titel på intervention: 'Nul ulykker hver dag' Arbejdsmiljøemne: Ulykker Branche: Bygge og anlæg Sektor: Den private sektor NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med ca ansatte i Danmark. NCC udvikler og bygger boliger, erhvervsejendomme, industribygninger og offentlige bygninger, veje og anlæg samt anden infrastruktur. NCC tilbyder også råstoffer og materialer til byggeri og udfører belægnings- og vejservice.
9 NCC 9 3 Dataindsamling Dataindsamlingen hos NCC blev gennemført den 14. og 22. september 2015 af Gry Grundtvig (GRGU) fra COWI. Der blev gennemført følgende seks interviews: Interview Navn Titel 1 Kenneth Larsen Senior produktionschef 2 Jim Levenhardt Arbejdsmiljøkoordinator 3 Kåre Christensen Senior arbejdsmiljøchef 4 John Nielsen Elektrikerformand 5 Jesper Larsen Tømrerformand og brobygger Det har desværre ikke været muligt at indhente effekt- og økonomiske data i forhold til indsatsen. NCC måtte trække sig ud af projektet efter de kvalitative interviews grundet en større omstrukturering, som lagde et stort arbejdspres på økonomiafdelingen.
10 10 NCC 4 Interventionen NCC har de seneste mange år haft stort fokus på forebyggelse af ulykker, som bliver prioriteret højt af ejerne af NCC-koncernen. Gennem de seneste 10 år har forebyggelse af ulykker fået større og større opmærksomhed i koncernen i takt med, at det også bliver efterspurgt mere af bygherrer. I 2011 begyndte NCC at måle ulykkesprocenten, og i nytårsbrevet i 2011 adresserede ledelsen, at der skulle sættes yderligere ind mod ulykker, og at målsætningen var nul ulykker. Baggrunden herfor var, at ledelsen ønskede at tage vare på medarbejderne og sikre, at de kommer hele hjem. Formålet med interventionen er at ændre adfærden blandt medarbejderne, således at ulykker undgås. Men det handler ikke kun om at 'opdrage' medarbejderne. Også underentreprenører m.m. 'opdrages' til at ændre adfærd. Dette skyldes dels, at der skabes større sikkerhed på byggepladsen, hvis alle arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt, dels at det bidrager til at skabe en kulturændring i hele branchen. 4.1 Målgruppe Målgruppen for interventionen er alle ansatte i NCC samt underentreprenører til NCC. NCC har ansatte i Danmark. 4.2 Aktiviteter De forskellige aktiviteter, som blev gennemført i løbet af indsatsen, beskrives i nærværende afsnit. Nedenfor ses dels en figur over projektets forandringslogik, dels en figur med tidslinje for projektet.
11 NCC 11 Figur 1 Projektets forandringslogik. Figur 2 Tidslinje Opstartsmøder I starten af 2012 blev der afholdt stormøder for alle medarbejdere for at sætte indsatsen mod reduktion af ulykker i gang. Der blev afholdt i alt otte møder fordelt over landet, således at alle medarbejdere blev involveret. På mødet deltog den øverste ledelse, og møderne varede 2-3 timer. På møderne blev bl.a. fremlagt tre leveregler, som direktionen formulerede: 1) Gå ikke forbi, 2) Tag vare på hinanden, 3) Sig fra. Levereglerne er formuleret med inspiration fra Jægerkorpset, som har lignende leveregler. Formålet med levereglerne er at skabe en fælles kultur omkring ulykker, således at det bliver alles ansvar at reducere antallet og forebygge ulykker. Efter opstartsmødet nedsatte man en arbejdsgruppe bestående af ca. 20 repræsentanter for AMO, som skulle udarbejde konceptet for de såkaldte Danmarksrun-
12 12 NCC der. Alle medlemmer af AMO blev ligeledes involveret i større eller mindre grad Danmarksrunder I gennemførte sikkerheds- og arbejdsmiljøgruppen en såkaldt Danmarksrunde, hvor gruppen besøgte samtlige NNC-byggepladser i Danmark. På Danmarksrunderne udfyldes et skema, hvor byggepladserne vurderes inden for bestemte kategorier, f.eks. sikkerhedsplan, adgangsveje, stilladser, nedstyrtningsfare m.m. Inden for hvert område får byggepladsen grønne, gule eller røde smileys. Byggepladserne rangordnes i forhold til hinanden, således at der skabes opmærksomhed om, hvilke byggepladser der klarer sig bedst inden for sikkerhed. Siden 2013 har der været to årlige runder på 90 % af alle NNC's byggepladser. Efter første Danmarksrunde bliver der nu gennemført mere strategiske runder, hvor der er fokus på et bestemt område. Der har f.eks. været fokus på at 'sikre gangarealer', stilladser og senest er der i maj 2015 indført brillepåbud for samtlige arbejdere på byggepladserne. Der har ligeledes været tilknyttet kommunikationskampagner til disse fokusområder for at forstærke budskabet. På baggrund af første Danmarksrunde blev der udviklet et idékatalog, hvorfra byggepladserne kan vælge, hvordan de gerne vil udmønte levereglerne. Dette skyldtes, at medarbejderne ønskede indflydelse på, hvordan levereglerne skulle udmøntes på de enkelte byggepladser, således at det giver mening for medarbejderne Tæt-på-ulykker Siden 2012 har NCC haft stort fokus på at registrere alle tæt-på-ulykker, dvs. hændelser, der kunne have resulteret i en ulykke, men hvor der ikke skete noget. F.eks. at en medarbejder snubler over en kant, men ikke kommer til skade. Registreringen af tæt-på-ulykker hjælper NCC til at forebygge ulykker. Ved konstatering af tæt-på-ulykker er det et krav, at der skal etableres en sikkerhedsforanstaltning, således at der ikke kan ske en tæt-på-ulykke igen eller en reel ulykke. Ledelsen opfordrer samtlige ansatte til at indberette alle tæt-på-ulykker og anser et højt antal tæt-på-ulykker som positivt Sikkerhedsmøder På direktionsmøder er sikkerhed og afrapportering af ulykkesstatistikken altid første punkt på dagsordenen. Det samme gælder for management-group møderne, hvor de 40 øverste ledere af NNC-koncernen sidder Projektlederen er ansvarlig for sikkerheden I 2012 indførte NCC, at projektlederen blev ansvarlig for sikkerheden og for, at medarbejderne arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette er med til at sikre, at sikkerheden prioriteres, da den enkelte medarbejderne ikke skal vurdere, om sik-
13 NCC 13 kerhedsreglerne skal overholdes, eller om deadlines skal nås. Samtidig stilles projektlederen til ansvar for sikkerheden i forhold til den øvrige ledelse, hvilket sikrer, at projektlederen sørger for at sikkerheden prioriteres Mønsterrunder Siden 2012 har der fast været tilknyttet en sikkerhedsleder til hver byggeplads. Sikkerhedslederen går såkaldte mønsterrunder på byggepladsen ca. tre gange ugentligt for at sikre, at sikkerheden er i orden. Hver runde tager 1-2 timer. På runden observerer sikkerhedslederen håndværkernes arbejdsmetoder, men taler ligeledes med håndværkerne, da alle medarbejdere er ansvarlige for sikkerheden. Efter mønsterrunden kontakter sikkerhedslederen byggepladsens assistent, som sørger for at udbedre manglerne, således at dette ordnes med det samme. På byggepladserne bliver der ligeledes afholdt ugentlige sikkerhedsmøder med mønsterrunde, hvor NNC's sikkerhedsleder, bygherrens sikkerhedsleder samt f.eks. murerformanden, tømrerformanden m.fl. deltager. Sammen går disse personer mønsterrunde på byggepladsen. Samme skema som på Danmarksrunderne bliver benyttet til mønsterrunderne Time out Der er indført time out, som gør det legitimt for alle medarbejdere at stoppe arbejdet, hvis det vurderes ikke at være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdet stoppes, indtil der er etableret de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. I forbindelse med time out afholdes der ofte møde med udvalgte medarbejdere, formænd m.fl., hvor årsagen til time out diskuteres. Time out blev indført primo 2014 og benyttes indimellem, når det er ernødvendigt Brobyggere I 2012 blev der udpeget brobyggere fra alle fagområder. Primært er det arbejdsmiljørepræsentanter, men det kan også være håndværkerformændene, der er brobyggere. Brobyggerne skal danne bro mellem håndværkerne og ledelsen og er f.eks. ansvarlige for at formidle informationer fra ledelsen. Brobyggerne modtager løbende et nyhedsbrev, hvor bl.a. ulykkeshændelser rapporteres. Derudover modtager de information, hvis der er en sket en ulykke på en byggeplads og sørger for, at rygter ikke florerer, men at de rigtige oplysninger kommer ud til medarbejderne. Dette er for at sikre, at der ikke opstår utryghed blandt medarbejderne Årlig arbejdsmiljødag Siden 2013 er der afholdt en årlig arbejdsmiljødag for hele koncernen. Her sættes der fokus på sikkerhed, og der bliver talt om, hvordan det går i forhold til sikkerhed. Arbejdsmiljødagen varer en hel dag, hvor hele direktionen samt AMO deltager, i alt ca. 190 deltagere. Direktionen italesætter virksomhedens syn på sikkerhed på disse dage. På seneste arbejdsmiljødag var temaet konsekvens: fokus på, at der i
14 14 NCC højere grad skal være konsekvens ved ikke at arbejde efter sikkerhedsreglerne. Hertil er der blevet udviklet en konsekvenstrappe. Konsekvenstrappen indikerer, hvilken proces der skal være i tilfælde af, at en medarbejder ikke lever op til sikkerhedsreglerne. Første trin på konsekvenstrappen er en samtale mellem medarbejderen og arbejdsmiljøkoordinatoren. Sidste trin på konsekvenstrappen er fyring Awareness-dage Siden 2012 er der årligt afholdt awareness-dag, hvor der sættes fokus på ulykker. På disse dage bliver der ofte produceret film med en ulykke for at vise medarbejderne, hvad der kan ske. Awareness-dagene bliver afholdt på samtlige byggepladser i Danmark, og direktionen fordeler sig på byggepladserne og holder oplæg om ulykker og ulykkesforebyggelse. Dermed signaleres det, hvilken prioritering ulykkesforebyggelse har for ledelsen, og dermed hvordan medarbejderne forventes at prioritere og handle i hverdagen. Samtlige håndværkere, både NCC's ansatte og underentreprenører, deltager til awareness-dagene. Der afholdes ligeledes ekstraordinære awareness-dage, hvis der har været en alvorlig ulykke i koncernen (det gælder globalt). Alle byggepladser afholder i den forbindelse et 1-2 timers møde, hvor der sættes fokus på sikkerhed med udgangspunkt i læring på baggrund af den pågældende ulykke for at hindre, at samme type ulykke sker andre steder i koncernen. Senest blev der i foråret 2015 afholdt ekstraordinær awareness-dag efter en dødsulykke i Rusland Opstartsmøde og e-learning for nye medarbejdere I foråret 2015 indførte NCC e-learning for samtlige medarbejdere på NCC's byggepladser. Det er således ikke længere tilladt for arbejdere at være på byggepladsen før de har set en ½ times e-learningprogram om sikkerhed. Når medarbejderne har gennemgået e-learningkurset får de et klistermærke på hjelmen, således at man tydeligt kan se, om de har tilladelse til at være på byggepladsen. E-learning er en del af et opstartsmøde for alle nye medarbejdere, hvor de ud over e-learningkurset har en samtale med NCC's arbejdsmiljøkoordinator, hvor der tales om adfærd og sikkerhedshensyn. Samtale og e-learningkurset tager ca. 1 time, ogsamtlige medarbejdere skal tage e-learningkurset hvert år som opfølgning Tekniske Hjælpemidler NCC bruger mange ressourcer på tekniske hjælpemidler, fordi sikkerheden aldrig må blive et ressourcespørgsmål. F.eks. har NCC indkøbt trådløst værktøj til samtlige medarbejdere og sørger for etablering af randjern til underentreprenørernes ledninger, således at der ikke er risiko for at falde i ledninger. Senest er der indkøbt briller til samtlige medarbejdere både NCC ansatte og underentreprenører, da der er indført brillepåbud på byggepladserne.
15 NCC Fokus på læring frem for straf Det er vigtigt for NCC, at medarbejderne lever op til sikkerheden og arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette sikres ved at motivere dem til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt uden at frygte fyring eller lign., hvis de ikke overholder de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. I tilfælde af, at en medarbejder gentagne gange ikke overholder de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, bliver vedkommende indkaldt til samtale med den øverste ledelse. Her bliver der særligt sat fokus på, at det er misforstået loyalitet over for virksomheden og kollegaerne ikke at overholde de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Tidligere ville medarbejderen have fået en advarsel og i sidste instans en fyring. Denne tilgang er således en del af den føromtalte konsekvenstrappe. Nu sættes der i stedet fokus på læring, og at medarbejderne skal forstå, at de skal overholde sikkerhedsreglerne for både deres egen og kollegaernes skyld, da NCC vurderer, at dette har større effekt end rene advarsler. NCC fejrer ligeledes milepæle i forhold til ulykker, hvor de fejrer antal dage uden ulykker. Det bidrager til, at medarbejderne lærer hinanden at kende socialt. Dette vurderes vigtigt for at skabe den kulturændring, som NCC's sikkerhedsadfærd kræver, hvor der er fokus på, at sikkerhedsansvarlig adfærd forebygger ulykker både i forhold til en selv og kollegaerne. Derfor er der også på mange byggepladser skabt fælles frokostrum, således at håndværkergrupperne mødes hen over frokosten og ikke sidder i hver deres skurvogn. For at skabe fællesskab og ansvarlighed er det ligeledes blevet mere og mere almindeligt, at der på byggesagerne afholdes opstartsworkshop med overnatning, hvor arbejdsformændene mødes og laver aftaler om byggesagen og lærer hinanden at kende. Dette, vurderer de interviewede, er med til at skabe større ansvarlighed over for hinanden, fordi de kender hinanden mere personligt. 4.3 Mål og effekter I dette afsnit præsenteres de målsætninger virksomheden har opsat for interventionen Mål Målet med indsatsen var at reducere antallet af ulykker. Det endelige mål er nul ulykker Målopfyldelse Indsatsen har reduceret antallet af ulykker med mere end 50% siden Som det ses af nedenstående tabel har NCC reduceret antallet af ulykker fra 407 i 2011 til 202 i Ulykkesfrekvensen er reduceret fra 14,4 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer til 7,2 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Således er NCC's mål om nul ulykker endnu ikke opfyldt, men reduktionen viser, at de tydeligt er nået en del af vejen.
16 16 NCC Ulykker Antal ulykker Frekvens , , , , ,2 1 Arbejdsrelaterede ulykker med en eller flere dages fravær pr. million arbejdstimer Effekter Ud over en reduktion i antallet af ulykker, vurderer NCC, at der har været følgende effekter af interventionen: Der er skabt en teamspirit i virksomheden, som vurderes at påvirke det generelle sygefravær positivt, da klatsygdom og mandagssnue reduceres. Større ansvarlighed for arbejdet i forhold til sikkerhed blandt medarbejderne og dermed udførelsen af arbejdet, hvilket smitter af på kvaliteten af produktet. Mere kvalitet i arbejdet bedre produkt, fordi fokus på ulykker også gør, at formænd og håndværkere bliver mere opmærksomme på hinandens udførelse af arbejdet ikke kun i forhold for til sikkerhed, men også i forhold til kvalitet. Medarbejderne har ændret deres adfærd. Arbejdet planlægges bedre, fordi sikkerheden tænkes ind allerede i projekteringsfasen ved hovedentrepriser. Ved opgaver, hvor NCC ikke har hovedentreprisen gennemgås projektet i sikkerhedsøjemed, før arbejdet igangsættes. Dette bevirker, at opgaverne kan gennemføres hurtigere, hvorved virksomheden sparer tid og penge. Medarbejderne føler sig trygge ved at gå på arbejde, fordi de ved, at sikkerheden er i top, samt at de kan stole på, at deres kollegaer er med til at sikre dem. Der er ligeledes et godt socialt fællesskab på byggepladserne. Tilfredse medarbejdere grundet et godt arbejdsmiljø (gensidig respekt og godt samarbejde), og dermed fastholdelse af medarbejdere, hvorfor NCC har en lav personaleomsætning sammenlignet med andre virksomheder inden for branchen.
17 NCC 17 Sikkerheden påvirker ligeledes medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø: Medarbejderne er gladere og yder derfor mere, samtidig med at de motiverer deres kollegaer. Branding i forhold til kunder og rekruttering af medarbejdere. De interviewede vurderer, at NCC vinder flere opgaver, fordi de har fået ry for høj sikkerhed. Og NCC har fået nemmere ved at tiltrække dygtige medarbejdere (de spørger først til sikkerhedsarbejdet, dernæst til lønnen). Vinder af Arbejdsmiljøprisen i Virksomhedens egen vurdering af indsatsen I dette afsnit beskrives interviewpersonernes vurdering af interventionen, og hvilke aspekter, der ifølge dem, har haft betydning for interventionens succes. For de interviewede har følgende faktorer særligt haft betydning for, at indsatsen har været en succes: Den øverste ledelse prioriterer forebyggelse af ulykker og italesætter det som højeste prioritet i virksomheden. Projektlederen er ansvarlig for sikkerheden og for, at medarbejderne arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette er med til at sikre, at sikkerheden prioriteres, da den enkelte medarbejderne ikke skal vurdere, om sikkerhedsreglerne ska overholdes eller om deadlines skal nås. Alle ansatte i virksomheden involveres i og er ansvarlige for sikkerheden. Der skabes et fællesskab og teamspirit herom. Advarsler og fyring er erstattet af læring og forståelse for at motivere medarbejderne til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Medarbejderne har ændret deres adfærd, og derfor er der færre ulykker. Desuden fungerer samtlige medarbejdere som sikkerhedsrepræsentanter og holder øje med hinanden, hvilket gør at langt flere sikkerhedsrisici opdages og elimineres.
18 18 NCC 5 Analyse Først præsenteres en virkningsevaluering af interventionen, hvor det analyseres hvilke virksomme mekanismer, der har været til stede for, at interventionen resulterede i effekterne samt hvilke omstændigheder (konteksten), der har været til stede, for at de virksomme mekanismer trådte i kraft. Dernæst præsenteres en økonomisk evaluering, hvor der gøres rede for, hvilke økonomiske gevinster og omkostninger interventionen har haft. 5.1 Virkningsevaluering En virkningsevaluering har fokus på sammenhængen mellem en indsats og de resultater, der kommer ud af den og hvilke betingelser, der skal være til stede, for at en indsats fører til de forventede resultater. Det væsentlige i en virkningsevaluering består i at finde frem til de mekanismer som i samspil med konteksten kan føre til et bestemt resultat. Herved bliver det muligt at bestemme, hvad der virker, og hvordan det virker i en konkret kontekst, og gennem forståelse af mekanismerne bliver det muligt at overføre denne viden til andre sammenhænge Virksomme mekanismer De virksomme mekanismer angiver hvilke grundlæggende mekanismer, der skal være til stede for, at interventionen resulterer i de opstillede mål. De virksomme mekanismer beskriver således, hvordan det potentielt kan lykkes at forbinde aktiviteterne i en intervention med et succesfuldt resultat. Den virksomme mekanisme i forbindelse med indsatsen i NCC er: Projektlederen stilles til ansvar for sikkerheden, ikke den enkelte medarbejder, hvilket er med til at sikre, at medarbejderne pointerer sikkerhedsrisici.
19 NCC 19 Der skabes forståelse for sikkerhed blandt medarbejderne for at motivere medarbejderne til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Fokus på læring. NCC har fokus på læring og at skabe forståelse for alvoren i sikkerhedsforsvarlig adfærd, hvilket bidrager til at få ulykkesrisici og tæt-påulykker frem i lyset. Synlig og konkret topledelsesinvolvering. Den øverste ledelse prioriterer forebyggelse af ulykker og italesætter det som højeste prioritet i virksomheden. Ligeledes deltager de til awareness-dage og er dermed synlige og deltagende i indsatsen for at forebygge ulykker. Hyppige aktiviteter på den enkelte byggeplads. Integration af sikkerhed i alle aktiviteter. Involvering af alle berørte samt centrale interessenter. Samtlige medarbejdere fungerer som sikkerhedsrepræsentanter og holder øje med hinanden, hvilket gør at langt flere sikkerhedsrisici opdages og elimineres. Alle ansatte i virksomheden involveres i og er ansvarlige for sikkerheden. Der skabes et fællesskab og teamspirit herom. Fællesskabet betyder, at sikkerhed i højere grad får endnu større fokus og prioriteres højere, fordi det for den enkelte medarbejder ikke kun handler om egen sikkerhed, men også om kollegaers sikkerhed. Aktiviteter i arbejdstiden på den enkelte byggeplads. Hurtig og synlig opfølgning på sikkerhedsbrist og ulykker med fokus på læring og forebyggelse Kontekst Konteksten angiver hvilke omstændigheder, der skal være til stede, for at den virksomme mekanisme træder i kraft. Konteksten beskriver således de betingelser, der aktiverer den virksomme mekanisme eller med hvilke hjælpemidler, den virksomme mekanisme med størst sandsynlighed træder i kraft. Den kontekst, som var med til at fremme den virksomme mekanisme, altså som var med til at fremme, at ledelsens ageren og holdning kunne føre til opfyldelsen af deres mål, var følgende: Øget efterspørgsel på sikkerhed fra bygherrer, hvilket betyder, at de er villige til at betale for den ekstra sikkerhed. Øget fokus fra myndighedens (Arbejdstilsynets) side, f.eks. i form af kampagner over for bygge/anlæg. Øget fokus fra fagforeningernes side ('knæk kurven' handlingsplanen, 3Fs batkartel m.m.).
20 20 NCC Øget fokus i medierne på ulykker i bygge-anlægsbranchen. Fokus fra den svenske koncernledelse. 5.2 Økonomi NCC måtte desværre trække sig af projektet efter de kvalitative interviews grundet en større omstrukturering, som lagde et stort arbejdspres på økonomiafdelingen. Derfor har det ikke været muligt at indhente data og udarbejde beregningerne i forhold til indsatsen. Der er en række effekter, som vi vurderer har en positiv indvirkning på virksomhedens økonomi. Det gælder reduktion i ulykker, lavere sygefravær, lavere personaleomsætning og bedre planlægning af arbejdet og dermed bedre udførelse af arbejdet. Desværre er dette antagelser, da det som sagt ikke har været muligt at indhente de relevante økonomiske data Økonomisk tilskud NCC har ikke modtaget økonomisk tilskud til indsatsen.
21 NCC 21 6 Sammenfatning NCC har de seneste mange år haft stort fokus på forebyggelse af ulykker, som bliver prioriteret højt af ejerne af NCC-koncernen. I 2012 iværksatte NCC en ny indsats for at reducere antallet af ulykker yderligere. Baggrunden herfor var, at ledelsen ønsker at tage vare på deres medarbejdere og sikre, at de kommer hele hjem. Formålet med interventionen er at ændre adfærden blandt medarbejderne, således at ulykker undgås. Men det handler ikke kun om at 'opdrage' medarbejderne. Også underentreprenører m.m. 'opdrages' til at ændre adfærd. Dette skyldes dels, at der skabes større sikkerhed på byggepladsen, hvis alle arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt, dels at det bidrager til at skabe en kulturændring i hele branchen. Effekten af indsatsen har været ændret adfærd blandt medarbejderne, hvilket har reduceret antallet af ulykker med mere end 50 % fra 2011 til Derudover er der skabt en teamspirit i virksomheden, som vurderes at påvirke det generelle sygefravær positivt. Indsatsen har desuden haft den effekt, at der er skabt mere kvalitet i arbejdet og større ansvarlighed blandt medarbejderne, hvilket smitter af på kvaliteten af produktet. Endelig planlægges arbejdet bedre, fordi sikkerheden tænkes ind allerede i projekteringsfasen, medarbejderne har fået større arbejdsglæde og personaleomsætning er derfor blevet reduceret. De virksomme mekanismer, der har skabt succes i projekt, har særligt været, at den øverste ledelse prioriterer forebyggelse af ulykker og italesætter det som højeste prioritet i virksomheden, og projektlederen stilles til ansvar for sikkerheden. Derudover involveres alle ansatte i virksomheden og er ansvarlige for sikkerheden bl.a. ved at samtlige medarbejdere fungerer som sikkerhedsrepræsentanter og holder øje med hinanden. Endelig har det været virksomt, at NCC benytter læring og forståelse frem for advarsler til at motivere medarbejderne til at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I forhold til økonomiske omkostninger har det ikke været muligt at indhente data og udarbejde beregningerne i forhold til indsatsen. NCC måtte desværre trække sig af projektet efter de kvalitative interviews grundet en større omstrukturering, som lagde et stort arbejdspres på økonomiafdelingen. NCC har haft en række effekter af indsatsen, som vi vurderer må have haft en positiv indvirkning på virksomhedens økonomi.
SEPTEMBER 2016 ESBERNHUS CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ
SEPTEMBER 2016 ESBERNHUS CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 ESBERNHUS CASERAPPORT
Læs mereROSKILDE KOMMUNE, HJEMMEPLEJEN
SEPTEMBER 2016 ROSKILDE KOMMUNE, HJEMMEPLEJEN CASERAPPORT ERGONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 ROSKILDE KOMMUNE,
Læs mereFREDERIKSHAVNS KOMMUNE - ÆLDREPLEJEN
SEPTEMBER 2016 FREDERIKSHAVNS KOMMUNE - ÆLDREPLEJEN CASERAPPORT - ULYKKER ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 FREDERIKSHAVNS KOMMUNE
Læs mereSEPTEMBER 2016 DONG ENERGY CASERAPPORT ULYKKER
SEPTEMBER 2016 DONG ENERGY CASERAPPORT ULYKKER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 DONG ENERGY CASERAPPORT ULYKKER
Læs mereSEPTEMBER 2016 DAGPLEJE CASERAPPORT - ULYKKER
SEPTEMBER 2016 DAGPLEJE CASERAPPORT - ULYKKER ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 DAGPLEJE CASERAPPORT - ULYKKER PROJEKTNR. A032456
Læs mereFEBRUAR 2017 KOMMUNE DAGPLEJE CASERAPPORT ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
FEBRUAR 2017 KOMMUNE DAGPLEJE CASERAPPORT ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 2017 KOMMUNE DAGPLEJE CASERAPPORT
Læs mereRØDOVRE KOMMUNE, SOCIAL- OG PSYKIATRIAFDELINGEN
SEPTEMBER 2016 RØDOVRE KOMMUNE, SOCIAL- OG PSYKIATRIAFDELINGEN CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE - PLEJEN
SEPTEMBER 2016 FREDERICIA KOMMUNE - PLEJEN CASERAPPORT - ULYKKER ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 FREDERICIA KOMMUNE - PLEJEN
Læs mereNEUROINTENSIVT AFSNIT, RIGSHOSPITALET
SEPTEMBER 2016 NEUROINTENSIVT AFSNIT, RIGSHOSPITALET CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereLedelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø
Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital
Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,
Læs mereSEPTEMBER 2016 FRELSENS HÆR GENBRUG CASERAPPORT - ERGONOMI
SEPTEMBER 2016 FRELSENS HÆR GENBRUG CASERAPPORT - ERGONOMI ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 FRELSENS HÆR GENBRUG CASERAPPORT
Læs mereSEPTEMBER 2016 VARDE KOMMUNE CASERAPPORT - ERGONOMI
SEPTEMBER 2016 VARDE KOMMUNE CASERAPPORT - ERGONOMI ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 VARDE KOMMUNE CASERAPPORT - ERGONOMI PROJEKTNR.
Læs mereCRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse!
CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse! CRECEA Konference, juni 2017 Henrik Elberg, arbejdsmiljøkonsulent og ingeniør INTRO FORUDSÆTNINGER CRECEA har arbejdet med sikkerhed og sikkerhedskultur
Læs mereSEPTEMBER 2016 BOSTEDET LINDEVANG CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ
SEPTEMBER 2016 BOSTEDET LINDEVANG CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 BOSTEDET LINDEVANG
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereLedelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt
Læs mereIntroduktion til drejebogen
Introduktion til drejebogen Ulykkesstatistikkerne taler deres eget tydelige sprog og viser, at ulykkerne opstår selvom mange virksomheder har etableret fysisk sikring af den interne færdsel, bl.a. ved
Læs mereRisikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk
Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereBILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllers Gade 14 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.fa.rm.dk BILAG 2 Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Læs mereSEPTEMBER 2016 BOTILBUDDET LYNGDAL CASERAPPORT ULYKKER
SEPTEMBER 2016 BOTILBUDDET LYNGDAL CASERAPPORT ULYKKER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 BOTILBUDDET LYNGDAL CASERAPPORT
Læs merePORTØRERNE, GLOSTRUP HOSPITAL
SEPTEMBER 2016 PORTØRERNE, GLOSTRUP HOSPITAL CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 PORTØRERNE,
Læs mereHERNING KOMMUNE CENTER FOR DRIFT OG SERVICE
SEPTEMBER 2016 HERNING KOMMUNE CENTER FOR DRIFT OG SERVICE CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ SEPTEMBER 2016 ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereSamfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.
Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5
Læs mereInddragelse af arbejdsmiljøgrupperne i det daglige arbejde
Inddragelse af arbejdsmiljøgrupperne i det daglige arbejde Workshop 5 Alle på arbejdspladsen har et medansvar for, at arbejdsmiljøet er i orden og får det rette fokus. Men hvordan er det lige, at vi får
Læs mereCustom title slide Click on the picture icon to change photo Awareness Day
Awareness Day 2017 1 Dagsorden for Awareness Day 2017 Introduktion til Awareness Day Organisatorisk og socialt arbejdsmiljø Fotokonkurrence Næste år 2 Arbejde handler om meget mere end bare at udføre sine
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereSEPTEMBER 2016 TICAN CASERAPPORT - ULYKKER
SEPTEMBER 2016 TICAN CASERAPPORT - ULYKKER ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 TICAN CASERAPPORT - ULYKKER PROJEKTNR. A032456 DOKUMENTNR.
Læs mereTips til bedre arbejdsmiljø og trivsel
Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen
Læs mereCENTER FOR SENHJERNESKADE
SEPTEMBER 2016 CENTER FOR SENHJERNESKADE CASERAPPORT - ERGONOMI ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 CENTER FOR SENHJERNESKADE CASERAPPORT
Læs mereIndikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013
Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative
Læs mereTJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant
TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet
Læs mereKommunen? Det er mig!
Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2013-2016
Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Økonomi og Planlægning
Juni 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Økonomi og Planlægning Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH
August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereKnæk ulykkeskurven i bygge og anlæg
Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereFra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær
Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Professionelle arbejdsmiljøer Vi tager ansvar Gensidig respekt Omsorg for hinanden 1 Fra fravær til nærvær Personalepolitiske
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING
Læs mereFra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær
Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Høreklinikken
Oktober 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Høreklinikken HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 2 Sådan
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013
Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2013 for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik
Juni 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan
Læs mereProjekt Forbrug Milepæle Effekter Bemærkninger til Vækstforum
Bilag 3 Status på igangværende projekter august 2015 Intern halvårlig opfølgning Status på projekter som ikke netop er evalueret eller står til at blive evalueret af COWI vurderes af sagsbehandler efter
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning
August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse...
Læs mereREFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE
DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen
Læs mereHvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?
Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013
Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for
Læs mereBOLIGKONTORET ÅRHUS OG ARBEJDERNES ANDELS- BOLIGFORENING ÅRHUS
SEPTEMBER 2016 BOLIGKONTORET ÅRHUS OG ARBEJDERNES ANDELS- BOLIGFORENING ÅRHUS CASERAPPORT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik
November 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data 0 Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse...
Læs mereDenne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.
Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt
Læs mereKultur og adfærdsændringer - Projekt om intern færdsel
Kultur og adfærdsændringer - Projekt om intern færdsel Sikker adfærd i færdsel BAR Jord til Bord, Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg 2 kødforædlingsvirksomheder Projektindhold: Opnå sikker adfærd i den
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereDer er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt
Læs mere»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com
»Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereTVÆRGÅENDE ANALYSE AF 24 CASES
SEPTEMBER 2016 COWI TVÆRGÅENDE ANALYSE AF 24 CASES ARBEJDSPAPIR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2016 COWI TVÆRGÅENDE ANALYSE
Læs mereHandlingsplan 2013-2015
Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mere»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2
»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Øjenafdeling E
Oktober 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Øjenafdeling E HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 2 Sådan
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Kæbekirurgisk Afdeling K
August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Kæbekirurgisk Afdeling K Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses
Læs mereFRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR
REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG
Læs mereSTYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI
STYRINGSKONCEPT - SÅDAN STYRER VI BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE 01 Området er styrbart Vi kan styre fordi vi ved, hvor vi er og hvor vi skal hen! KONOMI- ARBEJDSMARKED Indledning I denne folder
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013
Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling,
Læs mere»Risikovurdering. Jasper Eriksen Tlf.:
»Risikovurdering Jasper Eriksen jaer@alectia.com Tlf.: 30109685 »Præsentation Jasper Eriksen Uddannet biolog Siden 1997 arbejdet med arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Sikkerhedsleder i kommune ALECTIA A/S Arbejdsområder,
Læs mereAPV-undersøgelse til en lille arbejdsplads
APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereHvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?
Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45
Læs mereAM Konferencen Skriv navn, titel Skriv sted, dato
AM Konferencen 2016 Skriv navn, titel Skriv sted, dato Hanne Holm Andersen Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge
Læs mereVærktøj 3 anerkendende APV Evaluering
Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal September 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 3... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...
Læs mere10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig
1 10 eksempler på, at godt arbejdsmiljø betaler sig Parallel plenum 23 Senior projektleder Per Tybjerg Aldrich, COWI 1 Anledning Ny rapport fra LO Nøgletal for virksomhedsøkonomiske beregninger på arbejdsmiljøområdet
Læs mere1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013
Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, OUH,
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereGrøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring
Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige
Læs mereFORORD AF DIREKTIONEN
FORORD AF DIREKTIONEN Du vil se ordet BUSSEN optræde flere steder i denne værdihåndbog. Vi vil starte med at invitere de rigtige med i BUSSEN. Med de rigtige mener vi ansatte, som vi gerne vil være i familie
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Klinisk Genetisk Afdeling
Oktober 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Klinisk Genetisk Afdeling HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs merePolitisk udvalg: Økonomiudvalg
MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil
Læs mereVolds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune
Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre
Læs mere