Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Transkript

1 Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Præsentation af erfaringer og resultater fra tidligere runder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1

2 Det videre forløb I dag: I vælger indsatsområde og arbejder med forandringsteori 14. oktober: I sender forandringsteori version 1 til Hanne og Arnt Senest 7. november: Feedback fra Hanne og Arnt 23. november: I genindsender projektbeskrivelse til MBUL 13. december: Midtvejskonference Februar / marts 2017: Forskerbesøg Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2

3 Grundlæggende præmisser Overgang = risiko Overgang = transport og transformation Pointen: Fag og indhold ændrer karakter, når det flytter fra en sammenhæng til en anden Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 3

4 Overgang grundskole gym Nye muligheder og udfordringer En ændret faglig specialisering Forskellige læringskulturer: Indhold (hvad) og form (hvordan) Øget og ændret elevgruppe (større heterogenitet): forskelle i elevernes interesser, faglige forudsætninger, kulturelle baggrunde. Forskellige forståelser af indhold, fag (lærere på grundskole, lærere i gymnasiet, eleverne) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 4

5 Tidligere runde: Afdækning af overgangsproblemer generelt - og specifikt indenfor fagene: Engelsk, dansk og matematik. Fokus på elevers og læreres oplevelser af forskelle og vanskeligheder i overgangen fra grundskole til gymnasium Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 5

6 Overordnet: Ansvar for egen læring Fra elev til studerende: Nogle elever opdager (for) sent de ændrede krav om større ansvar for egen læring, der gør sig gældende i gymnasiet: Det er en af de største udfordringer for eleverne: Man skal være mere selvstændig og her på gymnasiet er de ligeglade med om man laver lektier, men så kan man bare ikke følge med i timen efter (Pige, stx). (Ulriksen et al. 2014). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 6

7 Særligt om fagene - Dansk Eleverne: Eleverne opdager for sent at faget er forandret. Hvad der fx gælder som et gyldigt argument ifbm. tekstlæsning Risiko: eleverne tror at faget er det samme, fordi meget ligner grundskolen og derfor opdager de for sent de ændrede krav og former. Lærerne: Eleverne har svært ved at gå fra at mene til at argumentere med udgangspunkt i tekster Eleverne har begrænset erfaring med fagets begrebsbrug Mere skriftligt arbejde end i grundskolen Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 7

8 Særligt om fagene - engelsk Eleverne: Skift fra den kommunikative del i grundskolen til analytisk karakter i gymnasiet. Det skriftlige arbejde fylder meget mere i gymnasiet. Større fokus på sproglig korrekthed end i grundskolen, hvor det meget handler om at kunne gøre sig forståelig. Lærerne: Eleverne har svært ved at gå fra engelsk som kommunikationsfag til engelsk som analytisk fag (dansk på engelsk). Elevernes grammatiske færdighede er utilstrækkelige Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 8

9 Særligt om fagene - Matematik Eleverne: Det bliver mere abstrakt i gymnasiet. Og hastigheden stiger markant. Bogstavsregning (algebra) en mere fremtrædende plads i gymnasiet (højt abstraktionsniveau). Der er en større vægt på at forstå matematik i gymnasiet end i grundskolen (at føre matematisk bevis og ræsonnere matematisk). Lærerne: Eleverne har svært ved de forhøjede abstraktionsniveau i gymnasiet Eleverne har svært ved kravet om præcision og brug af fagets begreber Stor forskel på kravene til matematik i grundskolen og gymnasiet Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 9

10 Fokus i denne runde At opbygge et veldefineret vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer og udfordringer, når de begynder i de gymnasiale uddannelser. Pejlemærker: Afdækning af elevers forudsætninger og forventninger inden og i mødet med gymnasiet hvad har eleverne med i den faglige, personlige og sociale baggage og hvordan kan det transformeres ind i gymnasiet? Styrket fokus på hvornår og hvordan elevernes udfordringer handler om form og / eller indhold? Fokus på elevernes indgang til og møde med gymnasieverdenen (forventningsafstemning) At udvikle progression fra grundskole til gymnasiale uddannelser i elevernes evne til abstraktion og til at håndtere større stofmængder. Pejlemærker: At arbejde med elevernes konkrete forståelser af fagene, deres indhold og de ændrede faglige krav og forventninger Fokus på niveau, hastighed og selvstændighed, men også Fokus på forskel i elever og læreres forståelser og fortolkninger af fag og progression Fokus på udvikling af tydelige rammer og støttepunkter for elevernes overgange Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 10

11 Fokus i denne runde At etablere tætte lærersamarbejder mellem lærerne i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser. Pejlemærker: Etablering af meningsfulde koblingspunkter for eleverne mellem grundskole og gymnasiet fagligt og metodisk og personligt. Fokus på afdækning af forskel i kultur og synet på eleven (den implicitte elev - fra elev til studerende) Gentænkning / udvikling af samarbejdsformer omkring undervisning mellem grundskole og gymnasiet At udvikle metoder til at håndtere spredning i elevforudsætninger, så alle elever kan få det bedst mulige udbytte af den indledende gymnasiale undervisning. Pejlemærker: Arbejde med organisering af læringsrummet: Deltagelsesmåder og muligheder Arbejde med klasserumskulturen: fællesskabet og samarbejdet i klassen Fokus på tydelighed i forventninger til elevernes præstationer, produkter og arbejdsmetoder Arbejde med at knytte an til og inddrage elevernes faglige interesser, forudsætninger og motivationer i undervisningen Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 11

12 Fokus i denne runde 2 hovedspor: Eleverne deres kompetencer og forudsætninger (elevniveau) Koblingen og samarbejdet mellem gymnasiet og grundskolen (institutionsniveau) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 12