Elevforudsætninger og faglig progression
|
|
|
- Sigrid Toft
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1
2 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor, IUP/DPU, AU Claus Jessen, lektor, afdelingsleder, KBH SYD, HF og VUC Christian Jacobsen, Naturfagenes Evaluerings- og udviklingscenter, IND, KU Helle Mathiasen, professor, IND, KU Dias 2
3 Skoleprojekter og - besøg Silkeborg Gymnasium (eng, mat) Rosborg Gymnasium (da, eng, mat) Horsens Statsskole (da, eng, mat) Bjerringbro Gymnasium (mat) KBH SYD, VUC og HF(mat) Ørestad Gymnasium (mat) Marie Kruse skole (da, eng, mat) HF og VUC Fyn (da, eng) Tårnby Gymnasium (da, eng, mat) Viborg Gymnasium (da, eng, mat) Tietgenskolen (da) Høje Taastrup (eng, mat) (netværksskole, konference/seminarvært) Startkonference, 11. marts 2015 Dias 3
4 Forskning - ikke evaluering Forskningsgruppens opgave Fokus på Lærernes elevvurderingspraksisser Lærernes anvendelsespraksisser af indsamlet viden om eleverne Lærernes refleksionspraksisser - Opsamling af ideer til udvikling af praksis Dias 4
5 Hvem skal løftes? Alle elever Faglig progression Dias 5
6 Løfteevne Forskningsperspektiver - det lange træk Elevforudsætninger set som et komplekst og dynamisk fænomen Faglige personlige - sociale perspektiver? Enkelte fag? Fokus på Dansk, engelsk og matematik Specifikke færdigheder (langsom læser, regnefærdigheder, grammatiske færdigheder osv.) Vurderingsmetoder og værktøjer Diagnostisk værktøj? Formativt værktøj? Dias 6
7 Lærerne i fokus Lærernes anvendte metoder, redskaber og didaktiske argumenter, når det gælder: Konstruktion af viden om den enkelte elevs faglige forudsætninger og Omsætningen af denne viden med henblik på udvikling af faglig progression Dias 7
8 Forskningsspørgsmål Spørgsmål 1 Hvordan opnår lærerne indsigt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne deltage optimalt i og få størst muligt fagligt udbytte af undervisningen, hvad angår den faglige, sociale og studiekompetencemæssige dimension? Spørgsmål 2 Hvordan bruger lærerne denne viden, når det gælder den enkelte elevs udvikling af faglige progression i deres konkrete fag? Projektet fokuserer på fagene dansk, engelsk og matematik Dias 8
9 Empiri-indsamling Empiriindsamlingen har fokus på lærernes praksis og refleksioner over praksis. Udgangspunkt: Projektskolernes ansøgninger (version juni 2015) Lærernes skriftlige svar på to spørgsmål Skolebesøg: Lærerinterviews Startkonference og arbejdsseminarer Skolernes afrapporteringer Netværksinformationer og delte dokumenter/metoder/produkter Dias 9
10 Eksempler - Dansk Elevforudsætninger Institut for Naturfagenes Didaktik [email protected] [ ]forud for projektet kiggede på elevernes grundskolekarakterer med henblik på at gøre mig nogle forsigtige forventninger til de forskellige elevers faglige niveau. Min tanke var, at jeg ved at kende grundskolekaraktererne fra start kunne sætte hensigtsmæssigt ind i forhold til særligt de svage og de stærke. Derudover har jeg udført en undersøgelse af elevernes baggrund, læsevaner og værdier forbundet til uddannelse og læsevaner. En undersøgelse af elevernes læsehastighed, læseforståelse og abstraktionsniveau gennem læsetest/læseprøve har givet mig indsigt i, hvilke forudsætninger eleverne har i forhold til at arbejde med faget. Elevernes egen vurdering af forudsætninger jeg har delt klassen i to grupper. Inddelingen af eleverne i de to grupper tog udgangspunkt i deres egen opfattelse af deres svagheder i faget. [ ]Målet med undervisningen af de to grupper har været det samme, men jeg har grebet undervisningen forskelligt an. Hvor den selvsikre gruppe greb tekstanalysen metodisk an, måtte jeg i den usikre gruppe i højere grad tage udgangspunkt i elevernes egen oplevelse af teksten og gradvist koble den faglige metode på. Faglig udvikling og feedback Det giver en god stemning i klassen at gennemgå teorien og elever kan se hvordan de kan udfordre sig selv stemningen er god vi holder faglige udviklingssamtaler det handler ikke om karakterer eller niveau men om faglige problemer Dias 10
11 Eksempler - Engelsk Om at møde eleverne,- rammesætning: Eleverne skal uanset fagligt og socialt udgangspunkt kunne inspirere hinanden. forsøger at få alle med fagligt ud fra de forskellige udgangspunkter elever har. Om at møde eleverne, - læring: De skal lære på egne præmisser. Om at møde eleverne, - relationer: Eleverne skal lære, at vi kan li dem. Dias 11
12 Eksempler Matematik Screening og brug af informationer Det var fedt at vi havde haft screeningen som udgangspunkt og at vi så havde de relativt små hold. Jeg havde de svageste elever fra starten og kom langt tættere på dem, end jeg plejer. Eleverne havde nemmere ved at indrømme, at de havde svært ved matematik, og der var en mere tryg stemning Gruppeinddeling ( tavle-uv, selvorganiseret gruppe-arb eller svært at tage sig samme ) Rigtigt mange af eleverne på ikke-tavleholdet burde have været på holdet for dem der har svært ved at tage sig sammen. Her har vi fået rigtigt mange erfaringer, som vi vil bruge senere. Vi gjorte valget frivilligt for eleverne, men en anden gang vil vi nok gøre det anderledes Lærersamarbejde og præmisser På den ene side har det været fedt, at vi tre lærere har samarbejdet. Omvendt er man også bundet op på, at man skal følges ad. Undervisningen bliver et fælles ansvar i stedet for et individuelt ansvar. Det er lidt farvel til den privatpraktiserende lærer - og det er en pointe. Dias 12
13 Skoleprojekterne før analysen Forskellige tilgange og forståelser af skoleprojekterne Forskellige tilgange til metoder og værktøjer til opnåelse af indsigt i elevernes faglige, sociale og studiemæssige kompetencer Forskellige tilgange til brug af opnået indsigt om den enkelte elevs faglige, sociale og studiemæssige kompetencer Forskelle med hensyn til omfanget af fortløbende test -, screenings -, diagnostiserings -aktiviteter Forskelle med hensyn til formativ feedback til eleverne (individuelt, gruppe, skriftlig, mundtlig, digitale medier, net-baseret, f2f, mm) Forskelle med hensyn til lærersamarbejde om den enkelte elev Forskelle med hensyn til elevinddragelse af lærerens opnåede indsigt Dias 13
14 STOR TAK Til alle lærere, projektledere og ledere Dias 14
Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015
Tilsynsrapport NGG Skolekode 227008 2014/2015 Som tilsynsførende på NGG, har jeg været på besøg på skolen 4 gange i skoleåret 2014/2015. Jeg har haft møder med skolens ledelse, elevrådet og har ved klassebesøg
Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015
Evaluering og feedback i matematikundervisningen Sommeruni, august 2015 Forskellige hensigter med evaluering Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback,
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann
Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Cykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering
Kvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Samtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Ungdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Faglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Oplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Evaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015
PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige
SIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Forenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
AKADEMISK SKRIVECENTER
AKADEMISK SKRIVECENTER Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om Undervisning - vi afholder workshops i skriftlig akademisk fremstilling for opgave- og specialeskrivende
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen
Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen
Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder
Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger
Skoleudvikling i praksis
Skoleudvikling i praksis Egaa Gymnasium 21. marts 2017 22-03-2017 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Evaluering, feedback og skriftlighed i reformen Styrket faglighed Styrkelse
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge
Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856
Afrapportering af Rollemodeller møde mellem elev og forsker ved Aarhus Universitet projektnummer 119856 Formål Formålet med projektet er at skabe veje til og fora for mange elever til at møde forskere
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
imo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Gruppe A. Differentiering:
Gruppe A Differentiering: Differentiering i tegneundervisning normalt seende/ farveblinde (specielt i 3D tegning) Udfordring: Støttefag afvikling, struktur, indhold At have flere elever fra forskellige
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
