Alt træ har en historie Følg den fra Tanzania til Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt træ har en historie Følg den fra Tanzania til Danmark"

Transkript

1 MAGASIN OKTOBER 2011 Levende Natur Årgang 29 Alt træ har en historie Følg den fra Tanzania til Danmark TEMA: Skoven i din hverdag skovguide Se, hvordan du passer på skoven i hverdagen Truede dyr Kom tæt på elefanten, tigeren, orangutangen og deres naboer olie uden regnskov REMA 1000 første supermarked med ansvarlig palmeolie I halen på tunen Supermarkederne svarer på WWF s tunkampagne

2 SKOVEN GIVER LIV FN har udnævnt 2011 til internationalt skovår. Fra regnskoven i Afrikas grønne hjerte til din lokale møbelbutik det handler om at fejre betydningen af klodens træer, og om hvordan vi alle kan gøre mere for at beskytte dem. Klodens på en gang mest truede og biologisk rige skove huser nogle af verdens fattigste befolkningsgrupper. 90 procent af de 1,2 milliarder mennesker, der i dag lever i ekstrem fattigdom, er dybt afhængige af skoven for at overleve. WWF ser mennesker som en vigtig del af løsningen i kampen for at bevare den skov, der endnu dækker 31 procent af landjorden og de dyr og planter, der lever her. Bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse er kodeord i indsatsen. Se hvordan WWF arbejder for skovene i dette nummer af Levende Natur og på wwf.dk/skov

3 Kate Holt / WWF-UK

4 dit nye levende natur Vi glæder os altid til at sende et nyt nummer af Levende Natur på gaden. Men denne gang er det alligevel noget helt særligt. Bladet du sidder med i hænderne ser anderledes ud, end det plejer. Det er på en gang blevet mindre og større. WWF har over hele kloden fået nye branding-guidelines. På mere mundret dansk betyder det, at vi følger med tiden. Ikke bare i vores tilgang til verdens miljøproblemer men også i den måde vi bruger vores logo, farver, skrifttyper og billeder. Første nummer af Levende Natur udkom i maj Der er sket meget fra det første tidsskrift i sort og hvid til det magasin, du sidder med i dag. Bladet har løbende udviklet sig i takt med organisationen og tiden: WWF Verdensnaturfonden startede med et primært fokus på truede arter og naturbevarelse og er i dag vokset til en miljøorganisation, der også har fokus på bæredygtig udvikling og globale problemstillinger. Levende Naturs fornemmeste opgave er at stille skarpt de udfordringer og de løsninger, som WWF kæmper engageret for over hele kloden. Vi fortæller, hvad det betyder for både mennesker, dyr og hele økosystemer, når klimaet ændrer sig, havene tømmes og skovene fældes. Og vi giver dig handlemuligheder, så du også kan tage aktivt del i at ændre tingene, så vores børn og deres børn kan vokse op i en verden, hvor skovene slår deres rødder og havene er fulde af fisk. Levende Natur bringer dig også de positive resultater, som dine bidrag får til at vokse frem over hele kloden. Det er nemlig takket være dig, at vi fortsat kan kæmpe for en verden i balance. Denne gang tager vi temperaturen på skovene. FN har udnævnt 2011 til skovår, og her mod enden ser vi nærmere på, hvordan det går med at bevare dem. Tag med til Tanzania, hvor de første FSC-landsbyskove har vokseværk. Vi er med til at fælde FSC-træet, hvilket paradoksalt nok er med til at bevare skoven. Og vi følger træets rejse op gennem landet, hvor 96 procent at alt træ bliver fældet illegalt. Turen går hele vejen tilbage til Danmark, hvor unge designerspirer netop nu er i fuld gang med at lave innovative modeller af det bæredygtige og lovlige træ fra Tanzania. Når du bladrer videre, kommer du til historien om, at hver enkelt danskers forbrug sætter et aftryk i troperne, der svarer til to parcelhusgrunde. Det billede kan både det offentlige, virksomheder og du og jeg være med til at ændre. Bliv klogere på, hvad vi hver især kan gøre for at bevare det grønne skovdække. Vi hører altid gerne fra dig, hvis du har kommentarer eller ideer til bladet. Rigtig god læselyst! Gitte Seeberg, generalsekretær foto: ulrik jantzen

5 foto: karoline rahbek Brent Stirton / Getty Images WWF resultater TEMA NYHEDER World Wide Fund for Nature Er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf Fax Giro Ansvarshavende redaktør Charlotte Brix Andersen Redaktør Karoline Rahbek Mail til redaktionen AD en:60,www.en60.dk Forside Karoline Rahbek/WWF Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. 6 Globale resultater Nye arter myldrer frem på Madagaskar og Ny Guinea 8 I halen på tunen WWF s tunkampagne ændrer din tundåse INDHOLD 10 Blod, sved og træer Tag med på træets rejse fra Tanzania til Danmark 16 Hverdagens usynlige regnskov WWF guider igennem junglen 20 Rema 1000 viser vejen Første danske supermarked med ansvarlig palmeolie 22 Palmeolien truer sjældne skovdyr Orangutangen og dens naboer har det svært 26 Skæbnemåned for det danske hav Nye naturplaner bestemmer havets fremtid 27 WWF nyt Kampen mod fattigdom bærer frugt Levende Natur oktober

6 globale resultater Af Tommy Dybbro naturepl.com / Edwin Giesbers / WWF WWF / Lutz Obelgonner Find de seneste nyheder fra WWF s arbejde rundt omkring i verden på Harald Schuetz / WWF Madagascar Kasakhstan Ny Guinea Madagaskar Uddød tiger genopstår. WWF vil sammen med Kasakhstans miljøministerium genudsætte den kaspiske tiger, der ikke er set nogen steder i Asien siden 1970 erne, hvor bestanden bukkede under for krybskytteri og mangel på egnede levesteder. Undersøgelser har nu imidlertid vist, at den kaspiske tiger er genetisk identisk med Amur-tigeren, også kaldet den sibiriske tiger. Derfor arbejder WWF og Kasakhstans regering nu på at sætte nogle individer af Amurtigeren ud i naturen og udarbejde en samlet plan for et genindføre tigeren i et km 2 stort, velegnet område syd for Balkhasjsøen. Den uddøde kaspiske tiger genopstår med andre ord. Over tusind nye arter fundet på Ny Guinea. Naturen på verdens næststørste ø, Ny Guinea, huser nogle af verdens rigeste og mest mangfoldige økosystemer. Mellem seks og otte procent af verdens kendte arter af dyr og planter findes på øen, og over to tredjedele af dem forekommer ikke andre steder i verden. WWF har gennemført talrige videnskabelige analyser af øens natur. Ifølge en ny rapport har forskerne i løbet af de sidste ti år registreret over tusind hidtil ukendte arter af dyr og planter. Blandt nyopdagelserne er en 2,5 meter lang flodhaj, en tykhovedet delfin, et firben på én meter og omkring hundrede nye orkidéer. 615 nye arter fundet på Madagaskar. Forskere på Madagaskar har ramt en sand guldåre af biodiversitet. Mellem 1999 og 2010 har de fundet hele 615 nye og spektakulære arter af dyr og planter. De nye opdagelser tæller hele 41 nye pattedyr, blandt andet en lille lemur, der med sine kun 30 gram er verdens mindste primat. Lemurer er halvaber og findes kun på Madagaskar. Forskere har i årevis studeret den unikke natur på den tropiske ø, der er verdens fjerdestørste. På grund af den isolerede beliggenhed ud for Afrikas østkyst findes omkring 70 procent af øens kendte arter af dyr og planter ikke andre steder i verden. 6 Levende Natur oktober 2011

7 100 Rusland tager vigtigt skridt for den truede bestand af kun lidt over 100 gråhvaler. Tak! Din støtte gør WWF s arbejde muligt naturepl.com / Todd Pusser / WWF 2012 Hongkong har vedtaget et totalt stop for trawlfiskeri i samtlige lokale farvande i Simon de TREY-WHITE / WWF-UK Jürgen Freund / WWF-Canon Rusland Hongkong Nepal Rusland beskytter den vestlige gråhval. De russiske myndigheder har forbudt olieboringer ud for den russiske ø Sakhalin i Det Okhotske Hav i sommerperioden, hvor gråhvalerne svømmer i området. Hovedparten af den yderst sjældne og truede bestand, på kun lidt over 100 gråhvaler, i det vestlige Stillehav, opholder sig nemlig i perioden for at finde føde. Olieselskabernes undersøgelser af havbunden er til stor fare for hvalernes adfærd og kan i værste fald få dem til at forlade de vigtige områder for føde. WWF byder reguleringerne velkommen og opfordrer myndighederne til at begrænse alle aktiviteter, der kan skade de sjældne hvaler ved øen. Stop for trawlfiskeri ud for Hongkong. Myndighederne i Hongkong har besluttet et totalt stop for trawlfiskeri i samtlige lokale farvande inden Det er et afgørende skridt i bestræbelserne på at forbedre biodiversiteten i de marine omgivelser i Det Østkinesiske Hav. Studier lavet for WWF konkluderer, at stop af trawlfiskeri i alle de lokale farvande og stop af alt fiskeri i marine nationalparker vil betyde, at bestanden af forskellige revfisk inden for fem år vil stige med 20 procent. Samtidig vil bestanden af større fisk som havaborrer vokse med mellem 40 og 70 procent. Nepal stopper skovfældning i vigtigt område. FN har udnævnt 2011 til internationalt skovår. Regeringen i Nepal har i den forbindelse erklæret en plant holiday med det formål at beskytte landets skove så effektivt som muligt inden for de næste tre år. To af resultaterne er et totalt stop for træfældning og nye beskyttede landskaber i Churiya området, der udgør et vigtigt område mellem sletterne i Terai og bjergområderne i Himalaya på cirka km 2 eller lidt over halvdelen af Danmarks størrelse. Skovene udgør yderst vigtige levesteder for dyrelivet og sikrer samtidig den nødvendige vandtilførsel til lokalbefolkningernes landbrugsområder op til skovene. Levende Natur oktober

8 I halen på tunen I sidste nummer af Levende Natur satte vi spot på tundåserne i de danske supermarkeder. Det viste sig at være uhyre svært at finde ud af, om tunen i dåsen er bæredygtig eller truet. Vi har spurgt Coop og Dansk Supermarked, hvad de har tænkt sig at gøre ved den sag. Af Karoline Rahbek Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør i Coop, der driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Fakta, Irma og Nettorvet. Hvad gør I for at sikre bæredygtige tun på supermarkedernes hylder? Vi gør to ting: For det første har vi meldt ud, at vi ikke fører blåfinnet tun. For det andet tilstræber vi os på at have MSC-mærkede dåsetun. Men vi fandt kun to MSCmærkede tundåser i jeres butikker. Har I en plan for, hvornår vi kan finde flere tundåser med MSC-mærket i butikkerne? Vi har haft en ret pæn udvikling i antallet af MSC-mærkede produkter i år. Og derfor holder vi nu også møder med vores folk for at udfordre dem inden for tun. Jeg er da heller foto: Steen brogaard ikke så vanvittigt imponeret over, hvis vi kun har to dåser. Vi har derfor bedt vores indkøbere forklare, hvorfor vi ikke har flere MSC-mærkede tunprodukter i dag. Hvad er deres forklaring? MSC er en ambition, vi arbejder på, men vi må erkende, at prisforskellen er en udfordring. Du kan få tun til seks kroner dåsen, og den billigste MSC-tundåse er nu blevet sat ned til 20 kr. Men vi kan stadig se, at prisgabet er for stort. Der er rigtig mange forbrugere, der ikke er parate til at betale den pris. Ansvaret ligger i høj grad hos os. På langt sigt skal vi sikre os, at det vi sælger, ikke bare er lovligt, men også er ansvarligt. Mogens Werge, coop Vores undersøgelse viste, at også i jeres butikker er der stor forskel på, hvilken information man har at forholde sig til, hvis man vil udgå truet tun. Er det noget, I vil ændre? Nej, og jeg mener, det netop er derfor, man skal have MSC. Forbrugerne har hverken tid eller lyst til at manøvrere i det her. Som udgangspunkt vil de jo gå ud fra, at det, som er på hylderne, er i orden. Men derfor kan der jo godt være noget, som er bedre end andet. Og det er det, som MSC-mærket viser vej til. Så I mener ikke, at man som forbruger bør have mere information end tun i vand, hvis det har lange udsigter, at der kommer til at være MSC-mærke på dåserne? Nej, jeg mener ikke, man kan skrive sig ud af alt. Forbrugeren har en berettiget forventning om, at det der står på vores hylder, det er i orden. MSC-mærket er derfor også målet, vi arbejder efter. Så er der nemlig andre, der har kontrolleret, at det kommer fra en bestand, der er håndteret rimeligt. Hvem mener du har ansvaret for, at forbrugerne har et reelt valg, når de køber dåsetun? Ansvaret ligger i høj grad hos os. På langt sigt skal vi sikre os, at det vi sælger, ikke bare er lovligt, men også er ansvarligt. Dermed siger jeg ikke, at alt hvad vi har, der ikke er MSC, ikke er i orden, fordi det kan det sagtens være. Jeg siger bare, det er dødsvært at manøvrere både som indkøber og også som forbruger. Hvad ser du så som løsningen? Vi er nødt til at gøre både MSC, problemstillingen og dermed også løsningen mere kendt i dag. Hvis ikke forbrugerne kender det, vil de ikke betale for det. Men selvom vi har et ansvar, er vi jo også en købmandsbutik, og hvis vi ikke kan sælge produkterne, er vi nødt til at gå frem i det tempo, som det kan forsvares i forhold til vores forretning. Omvendt hvis vi ikke har det på hylderne, så bliver det aldrig kendt. Så spørgsmålet er, hvordan vi får den kabale til at gå op. 8 Levende Natur oktober 2011

9 Gå efter MSC og mest information Michael Svendsen Indkøbschef i Dansk Supermarked, der ejer Føtex, Bilka og Netto. Hvad gør I for at sikre bæredygtige tun på supermarkedernes hylder? Vi stiller en række krav til vores leverandører: Der må ikke være brugt fiskeredskabet FAD i fiskeriet, der kan have store problemer med bifangst, som vi heller ikke accepterer. Vi tillader ikke nogen som helst form for hajfiskeri, og der må ikke ske ombytning til havs af tunfangster fra en fiskerbåd til en anden. Bådene må samtidig kun sætte net omkring stimer af tun, der er store nok. Vi stiller også krav til, at NGO er overvåger, at det reelt finder sted. Og alt det løses ved at bruge notnet på åbent hav uden FAD s, som også lever op til den måde, I definerer tun-fiskeri bør foregå på. Hvordan hænger det sammen med vores stikprøve, hvor vi også i jeres butikker fandt dåser, som hverken oplyste om tunens art, fangstområde og hvordan fisken er fanget? Det vi kan stå inde for, det er de varer, vi selv importerer. Hvad Glyngøre, John West og andre mærkevarer gør, er sådan set op til dem. Det vi stiller krav til er vores egne importfolk, og hvordan de indkøber varerne ude i den store verden. Hvad har I så tænkt jer er gøre i forhold til den del af tundåserne, der ikke hører under jeres eget sortiment? Vi er i konstant dialog med de andre mærker om at leve op til vores ønsker om fangstmetoder og deklarationer og er af den klare fornemmelse, at de også hurtigt er på vej i den rigtige retning. Når overfiskeri, bifangst og ulovligt fiskeri er en væsentlig problemstilling i tunfiskeriet, burde forbrugeren så have mere information end blot tun i vand/olie? Jo mere information, jo bedre er det. Og på basis af jeres artikler og den omtale, der har været det seneste års tid, har vi måtte erkende, at vi nok ikke har givet forbrugerne tilstrækkelig information. Så vi arbejder på, at vi fremover vil skrive, hvilken tunart dåsen indeholder, og hvor den er fanget henne. Ligesom der vil stå, at den kun er fanget på åbne stimer på en bæredygtig måde. Rent faktisk kan vi på vores dåser spore tunen helt tilbage til, hvor og på hvilken båd den er fanget. På basis af jeres artikler og den omtale, der har været det seneste års tid, har vi måtte erkende, at vi nok ikke har givet forbrugerne tilstrækkelig information. Michael Svendsen, Dansk supermarked Hvornår kan vi forvente at se det i butikkerne? Vi har allerede søsat det her for vores egen import, som udgør 85 procent af Dansk Supermarkeds sortiment af tun. Vi mangler kun at få de sidste etiketter godkendt, og derefter tager det jo nogle måneder at sejle. Men dåserne vil være i butikkerne ultimo 2011, det tør jeg godt love. Vi er interesserede i at hjælpe forbrugeren så meget som muligt. WWF anbefaler, at du går efter MSC-mærket, når du køber dåsetun. Det blå mærke er forbrugerens garanti for, at tunen er fanget lovligt og bæredygtigt, og at der er taget hensyn til andre arter. Antallet af MSC-mærkede tun i de danske butikker er dog stadig meget lille. Kan du ikke finde MSC-tun i dit supermarked, så vælg i stedet de dåser med mest information om art, fangstmetode og fangstområde. Det er den næstbedste garanti for, at fisken er lovlig og bæredygtig. Spot på tunen WWF lavede i foråret et omfattende butikstjek i landets forskellige supermarkedskæder. Vi fandt 57 forskellige tundåser. Ud af dem havde kun fire MSC-mærket. På resten af dåserne var der stor forskel på, hvilken information man som forbruger har at forholde sig til. 11 dåser oplyste hverken om art, fangstområde og fangstmetode. Du kan stadig finde undersøgelsen og WWF s guide til, hvilken tun du bør købe på Indsatsen fortsætter Næste skridt er en stor undersøgelse, hvor WWF i samarbejde med Coop, Dansk Supermarked og Supergros går i dybden med, hvor og hvordan tunen på dåse er fanget også med den dåsetun, som i dag ikke har nogen information om det. Levende Natur oktober

10 Blod, sved og træer Dybt inde i Tanzanias første FSC-certificerede kystskove knokler et hold mænd med at fælde to fuldvoksne træer af arten blood wood. Af Karoline Rahbek

11 Foto: Karoline rahbek tanzania Mti! Ordet betyder træ og runger advarende fra Abdallah Seleman og Rafii Hashim, der det sidste kvarter koncentreret har hevet og skubbet i hver sin ende af en rusten langsav. Endelig bryder saven igennem den hårde træstamme, der larmende vælter bagover uden hverken at ramme andre træer eller den gruppe mennesker, der afventende har samlet sig om begivenheden. Duften af nyfældet træ rammer næseborene, mens små røde dråber pibler frem langs stammens runde årer, der hvor saven for altid har adskilt træstammen fra træets rod. Det blodlignende harpiks forklarer, hvorfor det gyldne træ, der egner sig særligt godt til møbler, har tilnavnet blood wood. Fra Tanzania til Danmark Harpiksen når knapt nok at størkne i den bagende middagssol, før endnu en mand står bøjet over stammen. Han mærker den med hvide numre og bogstaver. Fra nu af kan træet spores tilbage i alle led, fra FSC-skoven i det sydlige Tanzania, til det FSC-certificerede savværk 800 km mod nord ved grænsen til Kenya, og helt frem til det ender som produkt i den vestlige verden. Levende Natur er taget med og følger træets rejse op gennem det før så skovrige land, hvor langt størstedelen af alt træ bevæger sig i et korrupt og illegalt system præget af snyd og lyssky aftaler. De nyfældede FSC-træstammers videre færd går hele vejen til Danmark, hvor designstuderende nu er i gang med at lave innovative modeller af træet til årets FSC Design Award. Tag med på turen, og mød nogle af de mennesker, der hver dag arbejder intenst for at bevare Tanzanias på en gang unikke og truede kystskove foto: karoline rahbek 708 % Så meget er Afrikas samlede areal af FSC-skove steget med, siden WWFprojektet startede. 96 % Andelen af træ, der bliver fældet illegalt i Tanzania. 58 milloner Antal dollars, som Tanzania mistede i 2005 på grund af illegal skovhugst. Det svarer til nye folkeskoler kr. Så meget støttede Coops kunder projektet med via pantknappen og køb af velgørenhedsposer sidste år. FDB, der ejer Coop, støtter også indsatsen og gav sidste år kroner til FSC-skovene i Tanzania. 140 mio. hektar Arealet af FSC-certificeret skov på verdensplan. Tallet vokser hele tiden, på bare fem år er andelen af verdens skove forvaltet under FSC fordoblet. Levende Natur oktober

12 foto: karoline rahbek Jobbet som skovvagt gør mig meget glad. Jeg er med til at passe på skoven, så mine børn også kan leve af den. Salima Salumu, skovvagt fra Nyamwage SkovvagteN Salima Salumu har et helt specielt forhold til FSC-skoven i Kilwa. Hun er nemlig leder af landsbyen Nyamwages skovpatrulje, som hver uge cykler ind i skoven for at holde øje med, at træerne ikke bliver fældet illegalt. Den 31-årige kvinde står ikke tilbage for at overnatte flere dage i skoven for at afsløre skovrøvere. Hvad vil det sige at være skovvagt? Vi kører ud i skovene i hold to gange om ugen, men vi tager også stikprøver, hvis vi i mellemtiden får en mistanke om, at nogen er i gang med at fælde vores træ. Når det sker, tager jeg min cykel ud og overrasker dem. Cyklerne har vi fået af MCDI og WWF. De er en stor hjælp for os. Hvis jeg ser noget mistænkeligt ude i skoven, ringer jeg efter hjælp. Cyklerne betyder, at mine kollegaer kan komme meget hurtigere ud til skoven, så vi kan fange de ulovlige skovhuggere, så de kan få deres bøde, og vi i landsbyen får det træ, der tilhører os. Du bevæger dig meget i skoven. Kan du se, om den har ændret sig, siden den blev FSC-certificeret i 2005? Skoven har forandret sig meget. Før blev selv de små træer fældet. Der var derfor efterhånden ikke meget skov at snakke om. Selv dyrene løb væk. I dag er det meget bedre, nu ser vi elefanter og selv zebraer i skoven. Det lyder som et farligt job. Hvordan er det at være skovvagt som kvinde? I dag er vi kun to kvindelige skovvagter ud af seks. Der er kun så få kvinder med endnu, fordi nogle er bange. Det er ikke et let job. Mange kvinder tør ikke engang gå ind i skoven alene i dag, men jobbet som skovvagt gør mig meget glad. Jeg er med til at passe på skoven, så mine børn også kan leve af den. foto: karoline rahbek Skovhuggeren Abdallah Seleman på 28 år har boet i landsbyen Kisangi, der ligger i Kilwa i det sydlige Tanzania det meste af sit liv. Han lever primært af at dyrke ris, sesam og kornsorten durra, der minder om hirse. Han bruger som mange andre i landsbyen skoven som medicinskab. Her henter han planter, bark og rødder, der hjælper mod alt fra mavesmerter til hovedpine. Men landsbyens FSC-certificerede skov betyder også forbedrede levevilkår for Abdallah, hans kone og fire små børn. Har skoven ændret sig, efter den er blevet FSC-certificeret? Før kom folk udefra og fældede træ illegalt i skoven, uden at vi i landsbyen fik noget ud af det. De kom fra andre landsbyer og selv hele vejen fra Dar Es Salaam. Vi fandt ofte stammer og efterladte træstubbe fra træer og kadavere af elefanter, som de også havde dræbt. Det sker ikke længere. Nu ved vi, hvem der fælder hvad, og i dag kommer skoven os selv til gode. Har FCS-certificeringen haft betydning for livet som skovhugger? Vi tjener flere penge, som vi vil bruge til at bygge en skole i landsbyen. FSC betyder også, at vi har fået sikkerhedsudstyr. Nu bruger vi både handsker, gummistøvler, hjelme og maske. Det er rigtig godt, fordi det beskytter os mod ulykker, hvis der skulle falde træ ned over os 12 Levende Natur oktober 2011

13 Afrikas FSC-certificerede landsbyskove har vokseværk foto: nana kreutzmann 96 procent af alt træ, der bliver fældet i Tanzania er illegalt viser en undersøgelse, som WWF var med til at lave i Den omfattende ulovlige skovhugst lægger et massivt pres på landets skove og betyder samtidig, at staten går glip af glip af millioner af dollars hvert år i form af skatter, som aldrig bliver betalt. I 2005 løb tabet op i 58 millioner dollars, eller hvad der svarer til nye folkeskoler. Foto: Karoline rahbek Ejeren af FSC-saværket I den nordlige havneby Tanga ligger Tanzanias eneste FSC-certificerede savværk, Sandali Woods Industries, ejet af Azim Fazal. Selvom det ikke er let at indføre FSC i et land, hvor korruption hele tiden spænder ben, giver den indiske ildsjæl ikke op. Han har vundet adskillige CSRpriser for sit arbejde med at minimere spild af træ i produktionen og for at få flere kvinder i arbejde på savværket. Der er mange regler I skal overholde som FSC-savværk med sporing af træet, sikkerhedsudstyr og uddannelse samt højere løn. Hvorfor gør I ikke bare tingene på den nemme måde? FSC kan bestemt være en udfordring i et land som Tanzania, hvor korruption og illegal handel giver problemer og hård konkurrence. Både den besværlige transport gennem landets kontrolposter og det ulovlige træs lave priser kan give grå hår på hovedet. Men vi har i virkeligheden altid arbejdet efter FSC s principper om miljø og social ansvarlighed. Det er en filosofi, men det handler også om at sælge træet til købere på det globale marked, som i stigende grad efterspørger bæredygtige produkter. Vi er allerede i forhandlinger om at sælge FSC-mærket træ fra skovene i syd til alt fra havemøbler og skærebrætter til smykker, musikinstrumenter og eksklusive ituier til iphone og ipads. Dine medarbejdere får en langt højere løn end i de andre lokale savværker. Hvorfor er det sociale ansvar i FSC vigtigt for dig? Det kan siges meget kort: Hvis mine ansatte ikke har råd til at blive behandlet for malaria med den løn, som de tjener, så gør jeg ganske enkelt ikke mit arbejde godt nok. Hensyn til skov og mennesker For at vende den udvikling har WWF s danske afdeling siden 2008 sammen med den lokale organisation Mpingo Concervation Development Initiative (MCDI) arbejdet på at få FSC-certificeret de særligt udsatte kystskove i den sydlige del af landet. I 2009 lykkedes det, og kontinentets første FSC-certificerede landsbyskove blev en realitet. Et af hovedprincipperne bag FSC er at sikre, at træet både er lovligt og fældet under hensyn til både skov og mennesker. 708 procent mere FSC I dag er seks landsbyer med i projektet, der alle har fået undervisning i bæredygtigt skovbrug, sikkerhedsudstyr, bedre markedsføring og en markant bedre pris for træet. De nye landsbyer har fået Afrikas samlede areal af FSCcertificeret skov til at stige med 708 procent fra til ha. Det er godt nyt for skovene, som udgør et af verdens mest mangfoldige, men også truede økosystemer. Og for de fattige mennesker, der er dybt afhængige af skovenes naturressourcer til bygningsmaterialer, brænde, medicin og ikke mindst mad. Levende Natur oktober

14 Foto: Karoline rahbek Hvad er FSC? FSC står for Forest Stewardship Council og er en garanti for træ og papir, du kan købe med god samvittighed. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig betyder FSC, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en fair løn. Se efter mærket med de tre bogstaver og fluebenet, når du køber trævarer og papir. FSC Design Award på tanzaniansk Bæredygtighed behøver hverken være fodformet eller kedeligt. For sjette år i træk stiller FSC Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove (tidligere Nepenthes) designstuderende på landets arkitekt- og designskoler udfordringen: Foren innovation, æstetik og funktionalitet i et bæredygtigt design af FSC-træ. I år skal de studerende lave modeller af det træ, som blev fældet, da Levende Natur var på besøg i Tanzanias første FSC-certificerede kystskove. Vinderen bliver kåret den 23. november. Præmien er en rejse til skovene i Tanzania og savværket i Tanga, hvor der er mulighed for at lave en prototype af vindermodellen. Flere af de tidligere vindermodeller er i dag sat i produktion. Læs meget mere om FSC Design Award på foto: karoline rahbek WWF-medarbejderen Maj Manczak, der til dagligt arbejder på WWF s danske kontor i København, har fulgt FSC-projektet, siden det startede i Hun rejser jævnligt til Tanzania for at følge op på arbejdet i skovene og sikre, at de positive fremskridt fortsætter. Du har arbejdet med udviklingsprojekter i Afrika i en årrække. Hvad er særligt ved det her projekt? Det er meget positivt at opleve, hvor engagerede de lokale partnere og myndigheder er i at få FSC til at vokse frem i et land, hvor illegal handel med træ er så dominerende. Det giver mig en tro på, at når mange parter samarbejder, kan vi virkelig rykke tingene i en bedre retning. Men det kræver en vedvarende indsats, hvis vi skal komme den ulovlige skovhugst til livs. Hvad er den største udfordring? De landsbyer, som allerede har fået FSC-certificeret deres skove, tjener i dag op til flere hundrede gange så meget for deres træ. Pengene går blandt andet til Det er meget positivt at opleve, hvor engagerede de lokale partnere og myndigheder er i at få FSC til at vokse frem i et land, hvor illegal handel med træ er så dominerende.. Maj Manczak, manager for skov og bæredygtig tømmerhandel, WWF Verdensnaturfonden at bygge en skole, nye brønde og lokaler til jordmødre. Det motiverer dem til at tænke langsigtet og fælde skovene på en måde, der betyder, at de også kan leve af dem i fremtiden. Men hvis solstrålehistorien skal fortsætte, kræver det, at det internationale marked efterspørger bæredygtigt træ frem for det ulovlige og dermed billigere træ. Hvordan sikrer man det? Vi arbejder hele tiden på at skaffe flere købere af træet i Danmark og andre vigtige markeder. Derfor sætter vi også fokus på mindre kendte træsorter, som vokser i skovene, så landsbyerne får endnu bedre indtjeningsmuligheder. Kystskovene er kendt for det sorte afrikanske ibenholt, også kaldet mpingo. Men her vokser også mange andre smukke træarter, som panga panga, pau rosa og afzelia, der er velegnede til alt fra møbler til knivskafter og smykker. 14 Levende Natur oktober 2011

15 foto: Jesper Nørgaard Sørensen Den designstuderende Ideen til et lille sidebord lavet i FSC-træ gjorde sidste år Mette Schelde til vinder af den årlige designkonkurrence FSC Design Award. Førstepræmien var en tur til et FSC-certificeret skovområde i Amazonas i Brasilien. Turen gjorde stort indtryk, og FSC står stadig højt i bevidstheden hos den unge designerspire. I år får den kommende vinder af konkurrencen mulighed for at komme til de FSCcertificerede kystskove i Tanzania. Hvad har betydning for dig, når du vælger træ til nye designs? Jeg bruger altid certificeret træ, når det kan lade sig gøre. Både fordi jeg med egne øjne har set, hvilken forskel, det gør for både naturen og lokalbefolkningen. Men også fordi, at når man vælger certificeret træ, har man ikke noget at tabe. Mange forbrugere efterspørger jo netop FSC-træ, og de er parate til at betale, også selvom det nogle gange koster lidt mere. Det beundrer jeg meget. Hvad har konkurrencen og rejsen betydet for dig? Jeg deltog, fordi jeg har en forkærlighed for møbler og elsker at rejse, så det var en fed præmie at gå efter. Jeg kendte godt til FSC i forvejen, men jeg har helt klart fået en anden forståelse for bæredygtig skovbrug, efter jeg selv har oplevet det og boet hos de mennesker, som arbejder i skoven. Smyk dig bæredygtigt De eksotiske træsorter i Tanzania har allerede vakt interesse inden for dansk design. Navne som mpingo, muiracatiara og muirapi danner rammen om designfirmaet Munions nye smykker, der består af træperler lavet af FSC-træ fra både Amazonas og det afrikanske kontinent nærmere bestemt kystskovene i det sydlige Tanzania. Afrikansk ibenholt eller mpingo, der er en af verdens mest eksklusive træsorter, er efterspurgt for sin ekstreme hårdhed og dybsorte farve. Det eftertragtede træ vokser i FSC-skovene i Tanzania, og nu kan du smykke dig med træperler lavet af træ, fældet i skovene i syd, skåret til i savværket i nord og til sidst forarbejdet med detaljer, krystaller og genbrugssølv i Danmark. På den måde er du med til at støtte projektet, skovene og de mennesker, der arbejder for at passe på dem. Træet til perlerne i den mørke ibenholdt er resttræ fra klarinetter og andre blæseinstrumenter, som den hårde træsort egner sig særligt godt til. Perlerne er derfor på én gang med til at minimere spild på savværket og betyder samtidig en ekstra indtægt for skovlandsbyerne. Se mere på muniodesign.com Levende Natur oktober

16 Frans Lanting / Corbis hverdagens usynlige regnskov 16 Levende Natur oktober 2011

17 To store parcelhusgrunde. Så stort et areal gør en gennemsnitsdansker krav på i troperne igennem sit forbrug. Det går især ud over regnskoven. Levende Natur viser vej i junglen og giver svar på, hvad du selv, virksomheder og det offentlige kan gøre for at bevare det grønne skovdække. Af Karoline Rahbek Måske forbinder du umiddelbart skovfældning med træmøbler og andre træprodukter. Men en af de største årsager til Danmarks indhug på verdens skove ligger faktisk oven på spisebordet. Det er ganske vist ikke til at se det, når kødet ligger i køledisken, men danske svin, kvæg og fjerkræ er fodret med soja, der ofte er dyrket på marker anlagt på tidligere regnskovsområder i Sydamerika. Foderproduktion lægger beslag på km 2 tropisk jord i Sydamerika, eller hvad der svarer til et areal på størrelse med Sjælland. Danmark halter bagefter Der findes allerede i dag soja på markedet, der ikke har været med til at fælde regnskov. Alligevel importerer kødindustrien i Danmark endnu ikke den certificerede version af det populære dyrefoder. Anderledes ser det ud i udlandet, hvor både virksomheder og regeringer er begyndt at få øjnene op for alternativerne. I Holland har landets samlede kødindustri fx forpligtet sig til at gå over til 100 procent ansvarlig soja i landets produktion af alt fra kød til ost og æg, hvor soja indgår som foder. I Belgien har fødevareindustrien sat samme ambitiøse mål i 2014, og også i blandt andet England og Sverige stiger interessen. Ifølge Lasse Juul-Olsen, leder af WWF Verdensnaturfondens skovprogram, kan Danmark med det fodaftryk, vi sætter i tropernes regnskov, ikke forsvare, at vi er så langt bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med: Både regeringen og centrale virksomheder må gå foran, så vi som forbrugere rent faktisk har mulighed for at træffe et ansvarligt valg. Hvorfor har det offentlige fx ikke en indkøbspolitik, der sikrer, at animalske varer, hvor soja indirekte indgår, produceres uden negative omkostninger for skov og fattige menneskers levevilkår? spørger han. Mange årsager, mange løsninger Hvert minut fældes, hvad der svarer til 36 fodboldbaner skov. Døgnet rundt. Det kræver handling fra både myndigheder, virksomheder og forbrugere, hvis tallet skal vendes i en positiv retning, mener Lasse Juul-Olsen. Du og jeg kan gøre meget for at mindske vores aftryk på skovene. Man når rigtig langt med at vælge FSC-mærket træ- og papirprodukter, og ved at spise mindre kød. Men skal udviklingen i verdens skove vende, kan vi ikke lægge det fulde ansvar på den enkelte dansker, siger han og fortsætter: På FSC er vi stadig et foregangsland, fx rykker det meget, at en stor virksomhed som Coop har en politik om, at alle varer i hårdt tropisk træ skal være FSC-certificerede. Men der er stadig langt til, at FSC-certificering bliver mainstream for alle træprodukter. Alle relevante parter i det offentlige og private er nødt til at samarbejde om at fremme FSC, ligesom vi skal sikre, at vi også handler ansvarligt, når det gælder soja og palmeolie m 2 Areal i troperne, som en gennemsnitsdansker sætter beslag på igennem sit forbrug. 31 % Areal af landjorden, der endnu er dækket af skov. Før 1950 var der dobbelt så meget skov på kloden, som der er i dag. 47 % Så meget af klodens skovdække er tropisk regnskov. Resten består af ni procent subtropisk regnskov, 11 procent tempereret skov, og 33 procent er nordlig boreal skov. 13 mio. hektar Arealet af skov, der hvert år bliver fældet. Det svarer til tre gange Danmarks areal. 80 % Så stor en del af alle landlevende dyr lever i verdens skove Levende Natur oktober

18 Det kan du gøre Det kan virksomheder gøre Det kan det offentlige gøre Soja spis mindre kød, det er både godt for sundheden og verdens skove. spørg dit supermarked, om de efterspørger kød produceret med ansvarlig soja, der ikke har været med til at fælde regnskov. Supermarkeder: Køb kødprodukter fra dyr, der har spist ansvarligt produceret soja sæt klare mål for at reducere salget af kød Hjælp kunderne på vej til at købe mindre kød igennem mindre kødpakninger. Sæt fokus på lækre alternativer og oplys om, at mindre kødforbrug gør en forskel for skovene. Produktionsvirksomheder: bliv medlem af RTRS, som arbejder for at udvikle ansvarligt produceret soja, og arbejd for at højne kvalitet og sænke kødvolumen. Lav en bindende indkøbspolitik med krav om RTRS-certificering af produkter, hvor soja indgår. Lav en klar strategi for reduktion af kødforbrug i det offentlige. sæt fokus på kødforbrug og skovfældning i landsdækkende kampagner. indfør differentieret moms og andre tiltag, der gør det attraktivt at gå over til ansvarlig soja. Palmeolie Der findes i dag ingen varer i supermarkederne, hvor det fremgår af deklarationen, at der er anvendt certificeret palmeolie. Spørg derfor efter produkter med certificeret palmeolie (CSPO) i dit supermarked og vær med til at lægge pres på udviklingen. bliv medlem af RSPO, som arbejder for udvikling af ansvarligt produceret palmeolie. Køb ansvarligt produceret palmeolie og opstil klare målsætninger om at købe 100 procent CSPO (ansvarligt produceret palmeolie), senest i Lav en bindende indkøbsvejledning om ansvarligt produceret palmeolie. arbejd for, at der stilles krav om, at det fremgår på produkter, hvilke vegetabilske olier, de indeholder. oplys leverandører og kunder om, hvorfor I stiller krav til, at palmeolien i jeres produkter er ansvarligt produceret. Tømmer Vælg FSC, når du køber træ- og papirprodukter. spørg efter FSC, hvis du ikke kan finde det i butikken. gå gerne efter FSC fra landsbyskove, eller utraditionelle træsorter. På den måde er du med til at støtte fattige mennesker og den skov, de lever af. opstil klare målsætninger for FSC, fx 100 procent FSC i alle trævarer i Køb FSC-mærkede træ- og papirprodukter, hvor det er muligt. sæt særlig fokus på FSC-produkter fra landsbyskove og fra utraditionelle træsorter. Det skaber udvikling i verdens fattige skovområder. Lav en bindende indkøbspolitik, der sikrer, at alt indkøb af offentligt træ skal være FSC-certificeret. sæt fokus på FSC over for forbrugere og virksomheder. derfor støtter WWF sammenslutninger for ansvarlig soja og palmeolie WWF har sammen med centrale producenter, importører, supermarkedskæder, investorer og NGO er været med til at stifte ordninger for ansvarlig produktion af palmeolie og soja. I 2004 blev RSPO, Roundtable on Sustainable Palm Oil, en realitet. Tre år senere kom RTRS, Roundtable on Responsible Soy til. Krav beskytter regnskoven Sammenslutningerne arbejder med relevante aktører om at gøre produktionen af henholdsvis palmeolie og soja mere ansvarlig ud fra globale kriterier, som alle medlemmer skal overholde. Principperne bag certificeringerne er gennemsigtighed, arbejdsrettigheder, samarbejde med lokale, brug af de bedste tilgængelige dyrkningsmetoder samt beskyttelse af natur og miljø, blandt andet ved at der ikke oprettes nye dyrkningsområder i regnskovsområder og andre områder med høj biodiversitet. Store ændringer kræver tid Både RSPO og RTRS har modtaget kritik fra en række miljøorganisationer for ikke at stille strenge nok krav til produktionen. Kritikken går især på, at ordningerne ikke beskytter naturområder af høj bevaringsværdi godt nok, og at RTRS tillader GMOsoja at blive certificeret. WWF mener imidlertid, at der er markante konkrete forbedringer forbundet med at leve op til certificeringsordningernes krav blandt andet kravet om ikke at fælde skov eller ikke at anvende arealer med høj biodiversitet. Producenterne skal dog have tid til at omstille sig, og de skal kunne se, at der er et marked for den ansvarligt producerede palmeolie og soja. WWF arbejder derfor for, at kriterierne for ordningerne bliver strammet i takt med, at markedet for de certificerede produkter vokser og bedre produktionsformer bliver udviklet. 18 Levende Natur oktober 2011

19 soja illustration: morten fogde christensen tømmer Palmeolie En gennemsnitsdanskers arealforbrug i troperne for soja, palmeolie og tømmer Danmark lovede at beskytte regnskoven Vores forbrug i Danmark lægger beslag på store arealer i troperne. På førstepladsen ligger soja til blandt andet foder af svin, kvæg og fjerkræ. En gennemsnitlig dansker gør krav på m 2 tropisk jord til sojaproduktion. På andenpladsen kommer det areal, vi i gennemsnit bruger til træ- og papirprodukter fra tropisk træ. Her sætter en gennemsnitsdansker sig på 425 m 2, der fordeler sig mellem naturlig skov og plantager, hvor fra der hvert år bliver fældet træ. Også vores forbrug af palmeolie, der indgår i hvert andet af supermarkedernes varer, lægger pres på regnskoven. En gennemsnitsdansker bruger således et 105 m 2 stort område til produktionen af palmeolie. I alt sætter vi hver især et aftryk på troperne fra vores forbrug af de tre råvarer på 1815 m 2 eller hvad der svarer til omkring to parcelhusgrunde. 15 procent af verdens samlede udslip af CO 2 kommer fra fældet skov. Til sidste års klimakonference i Cancún, COP16, forpligtede Danmark sig til at finde effektive måder at reducere det pres, vi som land lægger på skovene, og som fører til udledning af drivhusgasser. Selvom Danmarks import af sojabønner fra Sydamerika fører til et massivt pres på skovene, har de danske myndigheder dog endnu ingen strategi for, hvordan vi sikrer, at landets årlige import af 1,65 millioner tons soja minimeres, og at produktionen ikke sker på bekostning af tropisk skov. Det samme gælder Danmarks import af palmeolie, som der heller ikke er planer om skal komme fra ansvarlig produktion. Levende Natur oktober

20 Ty Stange / Scanpix REMA 1000 viser vejen Danske forbrugere kan snart lægge varer i kurven, der indeholder ansvarligt produceret palmeolie. Som den første danske detailkæde indfører REMA 1000 nu den ansvarlige olie i kædens egne varer. Af Charlotte Brix Andersen

21 Regnskoven er formentlig ikke det første sted, tankerne går hen, når der skal købes ind. Der er ikke tid til store overvejelser om klodens udfordringer, når det skal gå lidt tjept. Men det kan godt betale sig, for vores indkøbsmønstre har stor betydning mange tusinde kilometer væk på den anden side af kloden. I Malaysia og Indonesien lægger regnskovene areal til kæmpe oliepalmeplantager, der producerer 80 procent af den efterspurgte palmeolie til verdensmarkedet. De store plantager betyder ikke kun tab af uerstattelig regnskov. De sætter også de i forvejen truede arter som den asiatiske elefant og tigeren under pres. Palmeolien er nærmest umulig at komme udenom i supermarkedet. Olien bruges i alt lige fra kager og færdigretter til rengøringsmidler og kosmetik. Bag på varen står der højst sandsynligt blot vegetabilsk olie, hvilket i de fleste tilfælde dækker over palmeolie, som er dyrket på områder, hvor den unikke regnskov før stod. Nu får danske forbrugere for første gang mulighed for at træffe et reelt valg, der støtter op om regnskoven. REMA 1000, der sælger discount med holdning, er som den første danske detailkæde blevet medlem af Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO). Det er en sammenslutning af blandt andet producenter og NGO er, der samarbejder om en mere ansvarlig produktion af palmeolie. Anders René Jensen, indkøbsdirektør i REMA 1000, ser frem til at præsentere de nye varer i butikkerne. Når regnskov fældes til fordel for oliepalmeplantager, er det med til at ødelægge store og vigtige økosystemer, hvilket også speeder klimaforandringerne op. Det billede ønsker vi at være med til at ændre på ved at føre den ansvarligt producerede olie i vores sortiment. Det er sund fornuft. WWF roser REMA 1000s kursskifte Det er et overordentligt positivt kursskifte, siger Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. For som hun understreger: Palmeolie er en af de største årsager til afskovning. Bare i løbet af de seneste tre årtier er der i gennemsnit blevet ryddet ca. 13 millioner hektar skov om året. Det svarer til tre gange Danmarks areal, der hvert år forsvinder. Og det er blandt hvis man skal være lidt hård, må man sige, at det sandelig er på tide, der sker noget i Danmark. Og hvor bliver de andre danske kæder af? Gitte seeberg, generalsekretær i wwf verdensnaturfonden andet den palmeolie, vi uden at vide det lægger i indkøbskurven, der er skurken. REMA 1000 har over en fireårig periode forpligtet sig til at anvende 100 procent certificeret palmeolie. I første omgang har kæden lagt en plan for at få palmeolien i butikkernes varer allerede fra Målet er, at den skal anvendes i hele REMA 1000s sortiment af egne varer fra For REMA 1000 er det vigtigt, at vi kan stå inde for de produkter, vi sælger, og at forbrugerne kan handle billigt og samtidig ansvarligt, siger Anders René Jensen, der ser miljøhensyn og ansvarlighed som en naturlig del af købmandskabet. Udlandet er langt foran Selvom Gitte Seeberg roser REMA 1000s kursskifte, peger hun samtidigt på, at udenlandske kæder er langt foran de danske. Når man kigger rundt i Europa, er målsætningen langtfra banebrydende. De danske detailkæder halter virkelig langt bagud i forhold til deres europæiske konkurrenter. Der er mange, som allerede har forpligtet sig på at føre 100 procent certificeret palmeolie i alle produkter senest i Så hvis man skal være lidt hård, må man sige, at det sandelig er på tide, der sker noget i Danmark. Og hvor bliver de andre danske kæder af? De fleste RSPO-medlemmer holder til i Storbritannien, som blandt andre Sainsbury s, Marks & Spencer og Unilever. Men også i Schweiz og Holland er der mange kæder, som fører produkter med den ansvarlige palmeolie. WWF vil i den kommende tid fortsætte arbejdet for, at flere supermarkedskæder tuner ind på problemerne i regnskoven og hjælper med til at gøre noget ved det. Detailhandlen er en vigtig brik for at udbrede den certificerede palmeolie til forbrugerne. Jeg håber, at flere danskere vil tage den eventuelle omvej for at handle ind i REMA Det kan betale sig for regnskoven, og forhåbentligt kan det være med til at sætte en kædereaktion i gang, så de andre supermarkeder indser, at de må gå samme vej, afslutter Gitte Seeberg Året, hvor bæredygtig palmeolie (CSPO) kom på markedet. 279 % Det steg Indonesiens areal af palmeolieplantager med fra 1998 til 2008, samtidig med at verdens forbrug af olien blev fordoblet. 50 % Så meget af den oprindelige regnskov på den Indonesiske del af Borneo er forsvundet siden Oliepalmeplantagerne er en væsentlig årsag Den globale efterspørgsel på palmeolie forventes at blive fordoblet inden udgangen af dette årti. Levende Natur oktober

22 Vidste du, at der i dag kun findes cirka 500 individer tilbage af den underart, der hedder malaysisk tiger og kun under 400 af Sumatra-tigeren? tigeren i dag kun er udbredt på syv procent af det areal, hvor den tidligere levede? Palmeolie truer sjældne skovdyr I Malaysia og Indonesien fældes store skovområder for at gøre plads til palmeolieplantager. Sjældne og truede dyrearter mister derfor deres levesteder og er nu i stor fare for at blive udryddet. Af Anne Burlund Når store dele af de tropiske skovområder forsvinder, bliver dyr som elefanter, næsehorn og tigere klumpet sammen på små arealer. Flere steder bliver korridorerne mellem dyrenes levesteder også ødelagt, og det betyder, at de ikke kan vandre og dermed udveksle gener mellem flokkene. Flere arter er derfor plaget af indavl og risikerer lokalt at uddø inden for kort tid, hvis der ikke gribes ind for at bevare deres levesteder. Bliv klogere på nogle af de sjældne og fascinerende dyr, der lever i den tropiske regnskov i Malaysia og Indonesien, inden det er for sent. 22 Levende Natur oktober 2011

23 naturepl.com /Andrew Parkinson / WWF Vidste du, at orangutangen tidligere levede i store dele af det sydøstlige Asien, men i dag kun findes på Sumatra og Borneo? der i dag kun er cirka orangutanger tilbage mod for 100 år siden? naturepl.com /Anup Shah / WWF orangutangen er skovens gartner, fordi den er med til at sprede frø fra planter? orangutang betyder skovmenneske på malaysisk? naturepl.com /Juan Carlos Munoz / WWF Vidste du, at dværgelefanten er den mindste underart af den asiatiske elefant, og at der kun er cirka tilbage på Sumatra, hvor den holder til? dværgelefanten skal spise cirka 150 kg føde om dagen for at overleve, og at den især godt kan lide palmeblade, græs og vilde bananer?

24 naturepl.com / Mark Carwardine / WWF Vidste du, at bestanden af Sumatra-næsehorn er halveret i perioden ? der kun er 275 Sumatra-næsehorn tilbage i verden? Sumatra-næsehornet også kaldes behåret næsehorn og er den mindste af verdens fem arter af næsehorn?

25 Hvad gør WWF? Samarbejder med lokalsamfund, regeringer og andre organisationer for at beskytte levestederne for de truede dyrearter. David Lawson / WWF-UK Arbejder for at sikre en ansvarlig produktion fra palmeolieplantager i samarbejdet Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO). Opfordrer virksomheder til at bruge certificeret ansvarlig palmeolie. Vidste du, at stor næsehornsfugl er den største af alle verdens omkring 60 arter af næsehornsfugle, og at den fra halespids til næbspids kan blive helt op til 1,5 meter lang? den holder mest til i trækronerne i skoven, som den bevæger sig igennem med en række sidelæns hop? man kan kende forskel på hanner og hunner, fordi hannen har røde øjne, mens hunnen har blå-hvide øjne?

26 Skæbnemåned for det danske hav Oktober bliver en vigtig måned for dansk havnatur. Det er nemlig nu, at staten fremlægger de endelige naturplaner for de danske Natura områder. Planer, som får stor betydning for naturen i vores have de næste mange år frem. Af Morten Hilding Hansen Havet omkring Danmark rummer endnu masser af liv. Omkring 200 arter af saltvandsfisk og 500 arter af alger har levested ud for vores kyster. Alene i Nordsøen finder man op mod 1500 arter af hvirvelløse dyr. Havet er også fuld af tang i forskellige farver og størrelser. Det er en toplettet kutling, der svømmer mellem tangen. Marsvin, sæler, stenrev, boblerev, lysbuget knortegås. Listen over unik natur i vores havområder fortsætter, og Danmark har indgået en række nationale og internationale aftaler, der skal sikre, at den ikke i fremtiden bliver kortere. To aftaler habitatog fuglebeskyttelsesdirektiverne er særligt vigtige, når det drejer sig om at beskytte marin dansk natur. Områder, der hører ind under de to EU-direktiver, kaldes under ét Natura 2000-områder, og planer for disse områder er langt om længe ved at være udarbejdet. Den marine natur i Danmark har i alt for mange år lidt under manglende direkte beskyttelse. For eksempel er naturtyper som stenrev i dag langt mindre udbredte end tidligere. Natura 2000-planerne gør med andre ord oktober til en afgørende måned for vores have, siger Mette Blæsbjerg, hav- og fiskerimedarbejder i WWF Verdensnaturfonden. et står i hvert fald fast: Vi bliver ved med at fortsætte vores kamp for den danske marine biodiversitet. Mette Blæsbjerg, hav- og fiskerimedarbejder i WWF Verdensnaturfonden Dyr og planter på retræte I de senere år har livet i vores havområder været i kraftig tilbagegang. Det gælder blandt andet for ålegræsbestandene, muslingebankerne og tangskovene. Forurening fra landbruget, fiskeri og råstofindvinding er de væsentligste forklaringer på, at både planter og dyr i havet ud for Danmarks lange kystlinje er under pres. I WWF udarbejdede vi tidligere på foråret høringssvar til de fleste af de marine Natura 2000-områder, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde mange indvendinger. Nu håber vi selvfølgelig, myndighederne har været lydhøre, så de er kommet med i de endelige naturplaner. Et står i hvert fald fast: Vi bliver ved med at fortsætte vores kamp for den danske marine biodiversitet, slutter Mette Blæsbjerg. Læs mere om det danske havmiljø på wwf.dk/natura2000 Foto: Martin Kielland,

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj J E W E L R Y E f t e r å r / V i n t e r 2 011 1 2 munio jeg forsvarer Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj kvalitet med det formål at medvirke til at bevare klodens fældningstruede

Læs mere

Burger King og afskovning

Burger King og afskovning Burger King og afskovning Som verdens næststørste burgerkæde bruger Burger King enorme mængder af soja, kød og palmeolie i sin mad. Hver dag langes 11 millioner Whoppers, Crispy Chickens Jr., Bacon Kings

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

Lovligt. ulovligt træ på de danske hylder. Find vej i forbrugerjunglen. Kampen om Congos træer på tæt hold. Skov

Lovligt. ulovligt træ på de danske hylder. Find vej i forbrugerjunglen. Kampen om Congos træer på tæt hold. Skov WWF Verdensnaturfonden okt 10 LEVENDENATUR Lovligt ulovligt træ på de danske hylder TEMA: Skov Find vej i forbrugerjunglen Kampen om Congos træer på tæt hold LEDER På vej i forbrugerjunglen Indhold Tre

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende konkurrenceoplæg FSC Design Award 2007 Skaber dine designs andet end glæde f.eks. øgede klimaproblemer og fattigdom?

Læs mere

Konkurrenceoplæg. Eksempler på hvordan disse principper kan overføres til konkrete handlinger er:

Konkurrenceoplæg. Eksempler på hvordan disse principper kan overføres til konkrete handlinger er: FSC 2011 AWARD 1 WOOD YOU? Gør en forskel for verdens skove, dyr og mennesker og kombinér det med din passion for design! FSC Design Award er en årlig konkurrence, hvor du udfordres til at forene bæredygtighed

Læs mere

kort om WWF Verdensnaturfonden

kort om WWF Verdensnaturfonden kort om WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Tree Hugger? FSC design award 2009

Tree Hugger? FSC design award 2009 Tree Hugger? FSC design award 2009 Vinder af FSC Design Award 2008 Jonas Pedersen arbejder på sin protype på værkstedet i Nicaragua konkurrenceoplæg FSC design award 2009 Har du tænkt over, at dine designs

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri Bæredygtigt træ i den Bæredygtigt træ i offentlige indkøb danske byggebranche og byggeri og offentlige indkøb Non-profit-organisation, der styrker FSC s brand og position Arbejder direkte med virksomheder,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning. LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

konkurrenceoplæg / hvad er fsc? / praktisk info

konkurrenceoplæg / hvad er fsc? / praktisk info Vinderproduktet fra FSC Design Award 2007 - bænken DIAMond - designet under kategorien møbler til udendørs brug. konkurrenceoplæg wood is good - umt og fsc design award 2008 Skaber dine designs andet end

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger FSC Danmark Danskerne og miljømærkningsordninger Kommenteret rapport Dalgaard Consult og Epinion A/S 18. august 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 1.1 Indledning...3 2 Danskernes og miljøet...4

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

FSC Danmark i 2010 Årsberetning og kommende aktiviteter

FSC Danmark i 2010 Årsberetning og kommende aktiviteter Forest Stewardship Council i 2010 Årsberetning og kommende aktiviteter FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation August 8, 2012 1 FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

for skov og mennesker Året 2011 FSC Danmark > fsc i fortsat fremgang side 3 > DET brugte vi 2011 på side 16-18 FSC-skovarbejdere, Borneo, Malaysia 1

for skov og mennesker Året 2011 FSC Danmark > fsc i fortsat fremgang side 3 > DET brugte vi 2011 på side 16-18 FSC-skovarbejdere, Borneo, Malaysia 1 for skov og mennesker Året 2011 FSC Danmark > fsc i fortsat fremgang side 3 > FSC I MEDIERNE side 7 > FSC I vækst VERDEN OVER side 10 > DET brugte vi 2011 på side 16-18 FSC-skovarbejdere, Borneo, Malaysia

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Udsigt til billigere mode på nettet

Udsigt til billigere mode på nettet LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

International palmeolie-indkøbspolitik

International palmeolie-indkøbspolitik International palmeolie-indkøbspolitik Version: August 2015 Vores udgangspunkt ALDI Nord-koncernen (herefter ALDI Nord ) handler enkelt, ansvarligt og pålideligt. I over 100 år har traditionelt købmandsskab

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

FSC DESIGN 2012 AWARD 21. NOVEMBER DESIGNMUSEUM DANMARK

FSC DESIGN 2012 AWARD 21. NOVEMBER DESIGNMUSEUM DANMARK FSC DESIGN 2012 AWARD 21. NOVEMBER DESIGNMUSEUM DANMARK 1 KONCEPTET FSC DESIGN AWARD 2012 FSC Design Award er en innovativ konkurrence, der udfordrer Danmarks design- og arkitektstuderende til at tænke

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Agenda Center Albertslund

Agenda Center Albertslund Er dit træ certificeret, miljømærket eller bare fyldt med kobber? -En guide til indkøb og brug af træ, trævarer og papir Agenda Center Albertslund For et bæredygtigt Albertslund! Indledning 3 Bæredygtigt

Læs mere

FSC DESIGN 2012 AWARD 21. NOVEMBER DESIGNMUSEUM DANMARK

FSC DESIGN 2012 AWARD 21. NOVEMBER DESIGNMUSEUM DANMARK FSC DESIGN 2012 AWARD 21. NOVEMBER DESIGNMUSEUM DANMARK 1 KONCEPTET FSC Design Award er en innovativ konkurrence, der udfordrer Danmarks design- og arkitektstuderende til at tænke i nye baner og forene

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Nepenthes forslag til DHL om brug af bæredygtigt tømmer ved deres generalforsamling

Nepenthes forslag til DHL om brug af bæredygtigt tømmer ved deres generalforsamling Nepenthes forslag til DHL om brug af bæredygtigt tømmer ved deres generalforsamling Indhold: Brev forud for generalforsamlingen...2 Baggrundsdokument til de på dagsordenen følgende punkter:...3 Tale fra

Læs mere

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger REGLER FOR 2 TIL 5 SPILLERE, FRA 10 ÅR S P I L L E T O M V E R D E N S H E R R E D Ø M M E T 2010 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Produceret af: Hasbro SA, Route de Courroux 6, 2800 Delemont CH Repræsenteret

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Retten til vind i håret

Retten til vind i håret Retten til vind i håret Det, der begyndte som kærlighed til cykling og almindelig medmenneskelig nysgerrig, er vokset til en verdensomspændende organisation for Ole Kassow og hans frivillige netværk Cykling

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika Bæredygtige Biobrændsler Dansk Energi og IDA Energi Konference København 26. november 2014 Agenda: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for VERDO

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

AKTIVITETSKALENDER 2017

AKTIVITETSKALENDER 2017 AKTIVITETSKALENDER 2017 FSC Danmark Ferdinand Sallings Stræde 13,3 8000 Aarhus C Tlf. 8870 9518 info@fsc.dk Hjemmeside: www.fsc.dk Facebook: www.facebook.com/fscdanmark Twitter: @FSCDanmark Instagram:

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????

Læs mere