Kamilla K. Jørgensen

Transkript

1

2 1 Indledning En del af de fødselsdeprimerede kvinder bliver ikke opdaget på trods af deres psykiske tilstand Faglig relevans Sundhedspleje og fødselsdepression set i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv Når en kvinde rammes af en fødselsdepression Afgrænsning af problemområde Formål Problemformulering Metode Analyse Den fødselsdepressionsramte mors forældrefunktioner Samfundets påvirkning af en fødselsdepressionsramt mors forældrefunktioner Sammenfatning Sundhedsplejerskens rolle i forhold til at fremme den fødselsdepressionsramte mors resiliens Sundhedsplejerskens dobbeltrolle Sammenfatning Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 28

3 1 Indledning 1.1 En del af de fødselsdeprimerede kvinder bliver ikke opdaget på trods af deres psykiske tilstand Den sundhedsfaglige problemstilling, som jeg har valgt at rette min opmærksomhed på, i denne afsluttende opgave, omhandler fødselsdepression. Under min uddannelse til sundhedsplejerske er jeg ude i klinikken blevet bekendt med, at der er en del kvinder, der får en fødselsdepression uden det bliver opdaget eller, hvor det først bliver opdaget så sent i forløbet, at familien, på en eller anden måde, er blevet påvirket af det. Jeg oplevede bl.a. en kvinde, der fortalte, at hun havde haft en fødselsdepression, som ingen havde opdaget heller ikke hende selv før der var gået 1½ år, hvor hun pludselig begynder at få det bedre og helt tilfældig læser en artikel om fødselsdepression. Herefter er hun ikke i tvivl om, at hun har haft en fødselsdepression i de 1½ år. Denne oplevelse sad så dybt i hende, at angsten for, at hun skulle få det sådan igen fyldte rigtig meget, da hun fødte sit andet barn. Som et led i sundhedsplejen screenes forældres risikomarkører for fødselsdepression 6-8 uger efter fødslen. Dette ligger som grundniveau 1 i sundhedsstyrelsen forebyggelsespakke Mental sundhed (SST, 2012 forebyggelse pakke s. 22). Derfor satte det ovenstående eksempel en stor undring i gang hos mig i forhold til, hvorfor sundhedsplejersken ikke havde opdaget, hvor dårligt den mor havde det. Ifølge en dansk undersøgelse udarbejdet af Århus Universitet, rammes op mod 6 % af kvinder i Danmark af fødselsdepression (Nielsen et al. 2000). Andre undersøgelser viser, at mellem % af kvinder rammes af fødselsdepression (Nielsen 1999, Miles 2011, Logsdon et al. 2010). Fødselsdepression er taknemmelig at behandle, men til trods for det, viser svenske undersøgelser, at under en tredjedel kommer i behandling (Videbech et al, 2009). Dvs. mange kvinder får ikke stillet diagnosen og får dermed heller ikke hjælp. Dette kan skyldes forskellige faktorer f.eks., kan de nybagte mødre være følsomme overfor kritik og bange for, at indrømme, at de har svært ved at klare den nye opgave. Det kan opleves som grænseoverskridende at skulle åbne op og sætte ord på ens følelser overfor andre, specielt fordi forventningerne til den lykkelige moder ikke er blevet indfriet. Det kan føles som ydmygende, at man ikke kan tage sig sammen og klare at passe sit lille barn og kvinderne kan frygte mangel på forståelse fra omgivelserne. Kvinderne kan ligeledes have frygt for, at deres barn vil blive fjernet, hvis de fortæller andre, hvor dårligt de i virkeligheden har det (Videbech, 2003 s. 133). 1 Grundniveau indeholder basale indsatser baseret på aktuel viden (SST, 2012, s. 14). 1

4 1.2 Faglig relevans I forbindelse med min uddannelse til, sundhedsplejerske, har jeg modtaget undervisning, der bl.a. har til mål, at jeg bliver i stand til at arbejde sundhedsfremmende. I Danmark har sundhedsplejen et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til alle børn fra fødsel til skolealderens ophør. Rammerne for indsatsen er bundet i Sundhedsloven og udformningen af den er bekrevet i vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (SST, 2011). Sundhedsplejersken skal, ifølge vejledningen, tilbyde fem hjemmebesøg til alle børn i det første leveår (SST, 2011, S. 97). Der står ligeledes i vejledningen, at sundhedsplejersken skal give vejledning og individuel støtte til gravide, spæd- og småbørnsforældre samt lave funktionsundersøgelser og regelmæssig kontakt med spæd- og småbørnsfamilier, herunder støtte til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre (SST, 2011, S. 27). Dette vidner om, at vi, som sundhedsplejersker, er underlagt nogle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, at have fokus på bl.a. vejledning til småbørnsfamilier og fokus på tilknytning og familiedannelse. Derfor tænker jeg, at emnet fødselsdepression, hvor man netop kan frygte for bl.a. tilknytning og familiedannelse, i den grad er fagligt relevant. 1.3 Sundhedspleje og fødselsdepression set i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv Sundhedsplejen har ændret sig gennem årerne. Siden 1937 har det i Danmark været helt almindeligt at få besøg af sundhedsplejen i hjemmet. Der er dog i disse tider ved at ske en ændring i dette tilbud. Grundet kommunalreformen i 2007 har tilbuddet ændret sig, idet dårlig økonomi og sparerunder flere steder landet over har betydet, at sundhedsplejerskernes hjemmebesøg i flere kommuner bliver omlagt til fordel for forskellige andre initiativer f.eks. klinikdrift, sundhedshuse osv. (Hede, 2012,s. 46). Synet på psykiske lidelser, herunder fødselsdepression, har ligeledes ændret sig i takt med tiden og samfundets normer. Helt fra gammel tid har man været opmærksom på og mystificeret af, at kvinder kunne blive psykisk syge efter en fødsel. Trods dette er det først inden for de sidste år, at fødselsdepression for alvor er blevet anerkendt som en reel lidelse (Videbech, 1994 s. 131). Fødselsdepression er ikke et emne, der tales meget om. Videbech skriver: da psykisk sygdom er så tabubelagt, er der ikke ret mange, der ved noget om fødselsdepressioner. Derfor tror næsten alle kvinder, der rammes af en sådan depression, at de er de eneste i verdenen, der har det på den måde, og de forestiller sig ikke, at man faktisk kan få hjælp (Videbech, 2003 s.14). 2

5 Det er ikke socialt accepteret at give udtryk for negative tanker og følelser. Vores samfund og kulturelle værdinormer siger, at graviditet og småbørnsperiode er en positiv og livsbekræftende periode, og det forventes, at den gravide eller nybagte mor er lykkelig (Brodén, 2010, S. 67). Men, som tidligere skrevet, viser statistikkerne, at virkeligheden nogle gange er en anden. Der er kommet et større fokus på lidelsen fra de professionelles side og kvinder er i dag derfor mere opmærksomme på deres egne reaktioner (Gullestrup 2008, S. 10). Alligevel er der, som tidligere nævnt, stadig kvinder, der går for lang tid og kæmper med en fødselsdepression alene. Den større opmærksomhed der er kommet på depression gør, at ordet bliver brugt i mange sammenhænge. Videbech skriver: ordet depression er gået ind i det danske sprog. Derved er begrebet i fare for at miste sin betydning og blive udvandet. Det er derfor meget vigtigt at holde øje for, hvad vi forstå ved en depression i psykiatrisk sammenhæng (Videbech, 2003,s8). Det er derfor vigtigt, at diagnosen depression altid bliver stillet af en læge efter verdenssundhedsorganisationen (WHO) sygdomsklassifikation (Videbech, 2003 s.8). Denne kaldes IDC-10. Fødselsdepression har ikke sin egen diagnose og eksistere derfor ikke som en selvstændig diagnose i ICD-10, men diagnosticeres efter diagnosen klinisk depression (Gullestrup, 2008, s. 10). Diagnosen depression kan inddeles i tre sværhedsgrader, let-, moderat-, og svær depression. For at vurdere om kvinden har en fødselsdepression, er der et skema med kriterier, hvor kvinden, ifølge ICD-10, skal have et vist antal af symptomerne. Alt efter hvor mange symptomer kvinden har, vurdere lægen om, det er en let, moderat eller svær depression (Vinter, 2012, s. 123). 1.4 Når en kvinde rammes af en fødselsdepression I forbindelse med forældreskabet udvikler man sig fra at være nogens barn til at være nogens forældre. Parrelationen ændre sig ligeledes fra at være mand og kvinde til at være forældre (Brodén, 2010 s. 20). At få børn er, naturligvis, personlighedsudviklende, men det giver også belastninger. Disse belastninger kan medføre en følelse af ikke at slå til. Denne uforudsete følelse kan hos nogle kvinder udløse en panik i perioden efter fødslen, mens andre føler sig hjælpeløse og uduelige som mødre (Cullberg, 2007, s. 89). Når en fødselsdepression rammer er der i de fleste tilfælde tale om et kompliceret samspil mellem forskellige faktorer, der f.eks. kan være medfødte eller være udviklet i barndommen (Gullestrup, 2008, s. 14). Fødselsdepression er en psykisk lidelse af en vis varighed fra flere uger til mange måneder. Lidelsen kan bryde ud allerede i graviditeten, men ses ofte efter fødslen. Det kan være kort 3

6 efter fødslen, men ses også flere måneder efter en fødsel. Der er stort set altid flere årsager, som arbejder sammen i uheldig retning, når man får en depression. Risikomarkører, der kan spille ind, er belastende livshændelser, tidligere episoder med depression, dårlig social støtte fra de nærmeste, problemer i parforholdet, for tidlig fødsel, forventninger der ikke bliver indfriet, barndom osv. (Fødselsdepression 2012). Symptomerne ved fødselsdepression er meget lig symptomerne ved en almindelig depression, men tanker og følelser koncentrerer sig bl.a. om dét at være blevet mor, om barnet og om kvindens egen opvækst. Kvinden kan reagere med en uendelig tristhed, energiløshed, vanskelighed med at sove og en tendens til gråd. Der kan ligeledes komme fysiske reaktioner såsom kvalme, svimmelhed, trykken for brystet osv. Kvinden får med tiden ofte andre symptomer såsom rastløshed, nervøsitet, angst, panik og mærkelige følelser og tanker om barnet. Det kan f.eks. være tanker om at skade barnet eller glemme det et sted (Gullestrup et al s. 21). Ud fra ovenstående er det tydeligt, at disse kvinder ikke har det godt. Det får én til at undre sig over, hvordan samspillet mellem mor og barn er, når mor har det så dårligt. 2 Afgrænsning af problemområde Alt efter hvornår fødselsdepressionen opdages og hvilken grad den har, kan det have konsekvenser for barnet. I en undersøgelse fra 2003, der omhandler de påvirkninger en fødselsdepression kan have på barnets kognitive udvikling og adfærd, er det blevet påvist i studier af spædbørn, småbørn, og skolebørn, at børn af deprimerede mødre er i højere risiko for at få forskellige adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer end andre børn (Grace et al, 2003). Der er ligeledes lavet forskellige forsøg, hvor man har kunnet påvise, at et barn på tre måneder reagere forskelligt på normal og depressiv adfærd. Man instruerede, i disse forsøg, moderen i at opføre sig depressivt, altså tale langsomt, ikke bevæge ansigtet og kroppen ret meget og næsten ikke berøre barnet. Moderens adfærd påvirkede barnets adfærd på en måde, hvor barnet ændret sig efter moderes udtryk. Et barn med en depressiv mor bruger halvdelen af tiden på at give udtryk for protest såsom, gråd, negativt ansigtsudtryk, vridende bevægelser, blikretning væk fra mor osv. Den anden halvdel af tiden bruger barnet på undren. Dette kommer til udtryk ved, at ansigtsudtrykket er alvorligt med øjenbrynene trukket lidt sammen, blikket rettes mod moderen, hovedet rettes lidt nedad eller til siden osv. En påvirkning på bare tre minutter, hvor barnet udsættes for en depressiv adfærd fremkalder en negativ adfærd hos barnet, og denne adfærd holder et stykke tid, også selvom moderen ikke længere agerer depressiv (Lindved, 2012, S. 91). 4

7 Ovenstående forsøg viser, at børn er påvirkelige af, hvordan vi, som forældre, agere overfor dem. Man kan derfor stille det spørgsmål om, den fødselsdeprimerede, mor er i stand til at indgå i et tilfredsstillende samspil med barnet, når hun er ramt af en fødselsdepression. På baggrund af dette tænker jeg, det er fagliget relevant at undersøge, hvordan en fødselsdepression kan påvirke en mors forældrefunktioner og hvordan sundhedsplejersken kan støtte op om disse forældrefunktioner ved at have fokus på resiliens. Jeg tager, i afsnittet om forældrefunktioner, udgangspunkt i morens perspektiv, da afsnittet handler om, hvordan en fødselsdepression kan påvirke en mors forældrefunktioner. I afsnittet om resiliens tager jeg udgangspunkt i sundhedsplejerskens perspektiv, da dette afsnit handler mere om den intervention sundhedsplejersken kan sætte ind med. Hovedvægten i min opgave går på at belyse, den fødselsdepressionsramte mors forældrefunktioner, da netop disse er alt afgørende for samspillet mellem mor og barn (Killén, 2010, s. 182). Min målgruppe er de kvinder, der er ramt af en let til moderat fødselsdepression. Dette fordi, det er den målgruppe, hvor jeg ser, at vi, som sundhedsplejersker, har fagligheden til at kunne gøre en forskel. 2.1 Formål Formålet, med dette litteraturstudie, er at fokusere på, hvilken påvirkning en fødselsdepression kan have for en mors forældrefunktioner, samt fokusere på, hvordan sundhedsplejersken med fokus på resiliens kan støtte op om forældrefunktionerne. Med dette håber jeg, at litteraturstudiet, kan medvirke til at give sundhedsplejersker en øget forståelse for lidelsen fødselsdepression. Derudover håber jeg, at det vil give sundhedsplejersker en øget faglig viden og indsigt i, hvordan en mors forældrefunktioner kan blive påvirket af en fødselsdepression, samt hvordan de kan styrke disse funktioner ved at fremme morens resiliens. Dette for, at sundhedsplejersker i sidste ende kan være bedre påklædt til at fremme en fødselsdepressionsramt mors forældrefunktioner. På baggrund af ovenstående er jeg nået frem til følgende problemformulering. 3 Problemformulering Hvilken påvirkning kan en fødselsdepression have på en mors forældrefunktioner og hvordan kan sundhedsplejersken, med fokus på resiliens, støtte op om at fremme disse forældrefunktioner? 5

8 4 Metode For at belyse min problemformulering har jeg valgt at lave et litteraturstudie baseret på en teoretisk analyse med udgangspunkt i den hermeneutisk fænomenologiske tankegang. Hermeneutik bygger på forståelse, fortolkning og udlægning. Ifølge Gadamer, består den hermeneutiske forståelsesform af den hermeneutiske cirkel, horisontsammensmeltning og fordomme. Det essentielle er, at sætte sin forforståelse/fordomme i spil for på den måde at få en ny delforståelse (Birkler, 2005, s. 102). Jeg er bevidst om, at jeg har mine egne fordomme om en mors forældrefunktioner, når hun er ramt af en fødselsdepression, såsom, at det kan være svært for moderen at være nærværende og positiv i samspillet med sit barn. Men disse fordomme vil jeg, gennem ny viden, via litteraturstudiet, sætte i spil for på den måde at få en ny forståelse. Fænomenologi er læren om fænomener. Fænomenologisk set kan mennesket ikke ses uafhængig sin livsverden, da den danner baggrund for den måde den enkelte fortolker, oplever og lever sit liv på (Birkler, 2005, s. 106). Dette betyder, at jeg vil se på, den fødselsdepressionsramte, mors livsverden for her igennem at få en større forståelse for hendes situation. Gennem min analyse vil der være to hovedteoretikere. Disse vil kort blive præsenteret nu og efter dette vil selve opgavens opbygning blive præsenteret. Jeg vælger at bruge Kari Killén, der er uddannet socionom. Hun har en omfattende viden om familier, der er præget af omsorgssvigt. Killén har et særligt fokus på forældrefunktioner, hvilket netop er dem, jeg ønsker at tage udgangspunkt i, i min analyse af, den fødselsdepressionsramte, mors forældrefunktioner. Jeg vælger ligeledes at bruge, er Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi. Dion Sommer har et særligt fokus på beskyttelsesfaktorer indenfor resiliensbegrebet, hvilket netop er dem, jeg ønsker at fokusere på i min analyse om resiliens. I forhold til beskyttelsesfaktorerne er Sommers fokus rettet mod børn. Jeg tænker dog, at disse med fordel kan bruges i alle aldre og derfor også giver god mening at overføre til voksne. Resiliensbegrebet vil blive uddybet i min analyse af, hvordan sundhedsplejersken kan støtte, den fødselsdepressionsramte, mors resiliens. For at få besvaret problemformuleringen, vil jeg tage udgangspunkt i de to fokus områder, som opgavens opbygning består af nemlig; Den fødselsdepressionsramte mors forældrefunktioner. Sundhedsplejerskens rolle i forhold til at fremme den fødselsdepressionsramte mors resiliens. 6

9 Der vil, i analysen, løbene blive anvendt empirisk materiale, da jeg finder det fagligt relevant, at have fokus på de forskningsresultater, der findes indenfor området. Mit hovedempiri består af personlige beretninger, der er skrevet af kvinder, der selv har haft en fødselsdepression. Denne empiri findes i Ammitzbøll m.fl. bog (2012) fødselsdepression der er hjælp at få. Denne empiri vil blive inddraget løbende gennem hele analysen og bliver derfor præsenteret nu og ikke under hvert afsnit. Den fødselsdepressionsramte mors forældrefunktioner Jeg vil, i dette afsnit, tage udgangspunkt, i Kari Killéns begreber omhandlende forældrefunktioner og Kirsten Lindveds beskrivelse af hvilke langvarige konsekvenser en fødselsdepression kan have for mor og barn. Dette for at belyse, hvordan, den fødselsdepressionsramte, mors forældrefunktioner er. Jeg vil analysere på, hvordan en fødselsdepression kan påvirke en mors forældrefunktioner. Jeg vil ydermere benytte Lars Dencik og Dion Sommers begreber omhandlende individualisering og ændret familiemønstre. Jeg er bevidst om, at den engelske sociolog Anthony Giddens kan betragtes som en forgangsmand, når man taler, det senmoderne samfund. Men jeg vælger, at benytte Dencik og Sommer, til at belyse, det spændingsfelt, der kan befinde sig mellem familien og samfundet. Dette fordi, de bl.a. har fokus på den ændrede familiestruktur og dermed individualiseringen. Jeg vil belyse, hvordan individualiseringen og samfundets normer kan påvirke, den fødselsdepressionsramte, mors forældrefunktioner. Det empiri jeg vil benytte er en undersøgelse fra 2002, der omhandler betydningen af moderens sensivitet og barnets tilknytning udarbejdet af Koren-Karie, N., Oppenheim, D., Dolev, S., Sher, E. & Etzion-Carasso, A, samt en undersøgelse fra 1981, der omhandler forholdet mellem indlevelse og ydre stress faktorer udarbejdet af Letourneau, C. Disse undersøgelser vil jeg benytte for at belyse nogle af forældrefunktionernes betydning yderligere. Sundhedsplejerskens rolle i forhold til at fremme, den fødselsdepressionsramte, mors resiliens. Jeg vil, i dette afsnit, benytte Michael Rutters definition af resiliens, da han er forgangsmand for resiliensbegrebet. Jeg vælger dog at benytte Dion Sommers teori omhandlende resiliens, i min analyse, da han, modsat Rutter, har et særligt fokus på beskyttelsesfaktorer. Jeg ønsker at belyse, hvordan sundhedsplejersken kan støtte mors resiliens gennem disse beskyttelsesfaktorer. Jeg vil analysere på, hvilke beskyttelsesfaktorer sundhedsplejersken kan aktivere for at fremme, den fødselsdepressionsramte, mors forældrefunktioner. 7

10 Det empiri jeg vil benytte er et forskningsprojekt fra 2009, der omhandler tidlig indsats mod fødselsdepression erfaringer fra et projekt i Århus Kommune udarbejdet af Videbech, Poul, Ghoula, Karen, Larsen, Finn og Wexel, Birgit. Dette for at belyse vigtigheden af gruppeforløb for de fødselsdepressionsramte kvinder. 5 Analyse 5.1 Den fødselsdepressionsramte mors forældrefunktioner I min problemformulering spurgte jeg bl.a. om, hvilken påvirkning en fødselsdepression kan have på mors forældrefunktioner. Derfor vil jeg i det følgende benytte Killéns begreber om forældrefunktioner og sætte disse i forhold til den valgte empiri, der omfatter udtalelser, fra kvinder der har været ramt af en fødselsdepression. Dette for hermed at se, hvordan en fødselsdepression, ud fra disse udtalelser, kan påvirke en mors forældrefunktioner. Killén mener, at de kognitive og følelsesmæssige forældrefunktioner er de vigtigste, når man skal vurdere forældres omsorgsevne. Hun har på baggrund af forskning og klinisk erfaring defineret syv centrale forældrefunktioner. Disse er: Evnen til at engagere sig positivt i samspil med barnet Evnen til empati med barnet Evnen til at prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring Evnen til at danne realistiske forventninger om de afhængigheds- og følelsesmæssige behov, barnet kan tilfredsstille Evnen til at opfatte barnet realistisk (Killén, 2010, s. 182) Det er netop disse syv forældrefunktioner, jeg ønsker at tage udgangspunkt i, punkt for punkt, i den følgende analyse. Det er nøje sammenhæng mellem funktionerne og de er i nogen grad vævet ind i hinanden. Disse funktioner påvirker direkte samspillet mellem forældre og barn og barnets oplevelse af sig selv og bør derfor, ifølge Killén, stå i centrum for en helhedsvurdering, når man skal vurdere forældres omsorgsevne (Killén, 2010, s ). 8

11 Når en kvinde har en fødselsdepression kan det umiddelbart være svært for omgivelserne at se, at der er noget galt, da fødselsdepressionsramte kvinder typiske er gode til at holde facaden. De kan fremstå som smilende og velplejet og passer deres barn upåfaldende. Men den dybere følelsesmæssige kontakt med barnet har de ikke (Gullestrup, 2012, S. 51). Ifølge Killén har nyere samspilsforskning bekræftet, at det har afgørende betydning for barnet, at forældrene formår at engagere sig positivt i det. Det være sig i barnets udvikling, indlæring, leg, sorg og glæde (Killén, 2010, s. 190). Denne evne til at engagere sig positivt i samspil med barnet kan være svært for de fødselsdepressionsramte kvinder. En del af disse kvinder oplever, at de har svært ved at finde følelser for barnet (Lindved, 2012, s. 90). Ifølge Killén er dét at kunne glæde sig over sit barn og engagere sit positivt i det en forudsætning for at kunne respondere på barnets initiativer, og for at den voksne selv kan tage stimulerende initiativer over for barnet og sætte grænser, uden at barnet føler sig afvist. En overvejende positiv følelsesmæssig involvering er i overensstemmelse med barnets behov for stimulerende, omsorgsgivende, strukturerende og gensvarende initiativer(killén, 2010, S. 190). Tina, citeret fra Ammitzbøll m.fl. (2012) s. 223, udtaler Det var sådan et underligt ambivalent forhold, jeg havde til min søn. På den ene side var jeg nødt til at have ham med mig overalt, så jeg vidste, hvor han var og samtidig kunne jeg ikke udholde, at han kiggede på mig Dette peger i retningen af, at det kan blive en udfordring for den fødselsdepressionsramte mor, at være stimulerende overfor sit barn, hvis hun ikke kan udholde, at barnet ser på hende. Det kan ligeledes blive en udfordring for den fødselsdepressionsramte mor at engagere sig følelsesmæssig i barnet, så barnets behov for omsorgsgivende, gensvarende, stimulerende og strukturerende initiativer bliver opfyldt, når hendes forhold til barnet er præget af denne ambivalens. Dette kan eksempelvis ses ved, at man kan frygte, at når barnet f.eks. invitere til kontakt, vil den fødselsdepressionsramte mor ikke respondere på barnets initiativ og dermed ikke evne at yde gensvar. Det kan dermed blive en udfordring for den fødselsdepressionsramte mor at indgå positivt i samspillet med sit barn pga. de ambivalente følelser. At yde gensvar overfor sit barn hænger sammen med forældrenes evne til empati med barnet. Empati er, ifølge Killén, den vigtigste forældrefunktion. Killén definere empati på følgende måde: Empati er en kognitiv og følelsesmæssig proces, en kompleks færdighed, der består af tre elementer: Evnen til at differentiere og sætte navn på andens tanker og følelser 9

12 Evnen til at indtage en andens perspektiv og sætte sig mentalt i en andens sted Evnen til at yde følelsesmæssigt gensvar (Killén, 2010, S. 191). Dette peger i retningen af, at, ifølge Killén, skal, den fødselsdepressionsramte, mor være i stand til at sætte ord på barnets følelser, sætte sig ind i barnets perspektiv og yde et følelsesmæssigt gensvar for at kunne opleves som værende empatisk. Louise, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 239, udtaler Sundhedsplejersken spørger mig ved første besøg, om jeg kan sætte lidt ord på min lille datters personlighed. Jeg kan slet ikke svare. Jeg kan ikke tænke. Jeg overlever bare. Dette peger i retningen af, at det kan blive en udfordring for, den fødselsdepressionsramte, mor at sætte ord på barnets følelser, som f.eks. jeg kan se, at du er ked af det, da det er næsten umuligt for hende at sætte ord på hendes datters personlighed. Hvis den fødselsdepressionsramte mor ikke formår bl.a. at sætte ord på barnets følelser kan det blive en udfordring for hende at være empatisk. Forældres evne til at mentalisere har, ifølge Killén, ydermere en afgørende betydning for denne forældrefunktion (Killén, 2010, s. 191). En undersøgelse fra 2002 omhandlende, betydningen af moderens sensitivitet og barnets tilknytning, viser, at evnen til at reflektere over, hvad der kan være forklaringen på barnets adfærd, er nøje forbundet med mødrenes sensitivitet og indlevelse og med barnets tilknytning (Koren-Karie et al., 2002). Den fødselsdepressionsramte mor ser ud til at mangle evnen til at være sensitiv, intuitiv, fleksibel og opmærksom i kontakten til barnet (Lindved, 2012, s. 90). Tina, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 224, udtaler jeg var skræmt fra vid og sans. Hvis jeg blot havde en diagnose, ville mine omgivelser forstå, hvor syg jeg var, og være nødt til at vise omsorg. Dette peger i retningen af, at, den fødselsdepressionsramte, mor har det så psykisk dårligt, at hun kan have svært ved at indleve sig i barnets behov og i stedet kan komme til at have fokus på sine egne følelser og behov. Dette kommer til udtryk i ovenstående citat, hvor kvinden skriger efter, at hendes omgivelser skal give hende omsorg. Dette store behov for omsorg til sig selv kan give, den fødselsdepressionsramte, mor en udfordring i at være sensitiv overfor sit barn. Dette vil ligeledes kunne medføre udfordringer i forhold til at kunne reflektere over barnets adfærd. F.eks. kan den manglende sensitivitet medfører, at det kan blive svært for, den fødselsdepressionsramte, mor, at læse barnets signaler. Dette kan evt. ses ved, at hun kan have svært ved at kæde barnets gråd sammen med barnets behov for f.eks. mad eller en tør ble. Dette fordi, hun er så optaget af selv, at 10

13 få omsorg fra sine omgivelser, at hun ikke evner at være indlevende og sensitiv overfor sit barn. Ifølge Killén spiller netop forældres evne til at leve sig ind i barnets oplevelser af situationer og behov en væsentlig rolle, når man skal vurdere forældres omsorgsevne. Denne evne er afgørende for, i hvilket omfang forældrene er i stand til at reagere på barnet ud fra dets oplevelse og behov. F.eks. ved, at de i en given situation er i stand, til at trøste barnet og til at undlade at afreagere dagliglivets frustrationer og stress på barnet (Killén, 2010, s. 191). Kvinder, der er ramt af en fødselsdepression, har mange forskellige symptomer, der påvirker deres hverdag. Det kan være symptomer som, panikanfald, hovedpine, smerte i brystkassen, nervøsitet osv. Kvinderne vil ofte opleve gode dage og dårlige dage (Lindved, 2012, s ). Dette peger i retningen af, at disse symptomer og vekslende dage, i perioder, kan medføre en udfordring for, den fødselsdepressionsramte, mor i at skulle reagere på barnet ud fra déts oplevelser og behov. Dette kan ses ved, at f.eks. en konstant hovedpine vil kunne gøre mor irritabel og hun kan have svært ved at undlade at afreagere overfor barnet. Hun kan f.eks. komme til at skælde barnet ud, når barnet udviser et behov. En undersøgelse, omhandlende forholdet mellem indlevelse og ydre stressfaktorer, viser, at evnen til at håndtere stress uden at afreagere på barnet netop hænger sammen med forældres evne til empati. En veludviklet evne til empati kan, ifølge denne undersøgelse, sætte forældrene i stand til at håndtere meget stress uden af afreagere (Letourneau, 1981). Ifølge Killén, er evnen til at kunne nære realistisk bekymring for barnet en forudsætning for at kunne drage fysisk og følelsesmæssig omsorg for barnet (Killén, 2010, s. 192). Tina, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 225, udtaler jeg fandt ud af, at hvis jeg opfattede mig selv som au pair, så var jobbet både lettere og langt mindre smertefuldt. På den måde var det nemmere at være kærlig og omsorgsfuld og samtidig holde den nødvendige distance. Dette peger i retningen af, at det for den fødselsdepressionsramte mor, kan det være svært at nære realistiske bekymringer for barnet for på den måde at kunne drage en fysisk og følelsesmæssig omsorg for barnet. Dette fordi, hun kan opfatte sig selv som au pair. Det kan ligeledes blive svært for, den fødselsdepressionsramte, mor at reagere på barnets oplevelser og behov, når hun holder en distance til barnet. F.eks. kan dette ses, hvis barnet græder. Her kan det blive en udfordring for, den fødselsdepressionsramte, mor at vise følelsesmæssig omsorg overfor barnet, da hun opfatter sin moderroller som et arbejde og holder en distance til barnet. Der vil dermed være en risiko for, at der kan opleves en følelsesmæssig afstand mellem mor og barn. Ifølge Killén har evnen til at prioritere tilfredsstillelse af barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne, fokus på de behov, der er karakteristiske for det alders- og udviklingstrin, barnet 11

14 befinder sig på. Altså sagt med andre ord. Her er der fokus på de behov, der skal tilfredsstilles for, at barnet kan fortsætte sin fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling. Det gælder f.eks. det spæde barns behov for følelsesmæssig gensvar, trøst, regelmæssig skiftning, mad osv. (Killén, 2010, s. 193). Hvis forældre skal være i stand til at tilfredsstille barnets mest grundlæggende behov, forudsætter det, at deres egne behov ikke trænger sig så meget på, at de ikke kan tilsidesættes. Ifølge Killén kan en manglende evne til at prioritere barnets behov føre til, at det spæde barn kan være i livsfare (Killén, 2012, s. 193). At drage fysisk og følelsesmæssig omsorg for barnet kan give udfordringer for den fødselsdepressionsramte kvinde. Disse kvinder kan opleve, at de går i stå og kan dermed have svært ved at opretholde de daglige rutiner såsom bleskift, madning og søvn (Lindved, 2012, s ). Louise, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 241, udtaler Jeg fik hukommelsesproblemer. Jeg glemte alt, hvad andre fortalte mig, hvad jeg lige havde tænkt på, aftaler, praktiske ting, tidspunkter. Min familie hjalp mig med praktiske ting, så meget de kunne, og jeg sad i sofaen og så til og følte mig ynkelig, hjælpeløs og magteløs.. Tina, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 223, udtaler Jeg havde frygtelig brug for at være alene med mig selv. Jeg ville bare gerne have lidt ro uden at skulle koncentrere mig om et spædbarn. Dette peger i retningen af, at, den fødselsdepressionsramte, mor kan have en udfordring i til enhver tid at tilfredsstille barnets behov, frem for sine egne. Dette fordi, hendes eget behov for at komme væk og være alene er så stort. Ydermere kan hun have svært ved at overskue dagligdagens gøremål. Dette kan give udfordringer for, den fødselsdepressionsramte, mor f.eks., når hun skal skifte eller putte barnet, da det kan være svært for hende, at overskue disse handlinger. Hun kan ligeledes, pga. fødselsdepressionens symptomer såsom hukommelsesbesvær f.eks. glemme, at det er tid til at give barnet vitaminer eller mad og dermed ikke tilfredsstille barnets mest grundlæggende behov. Det manglende overskud kan ligeledes påvirke, den fødselsdepressionsramte, mors evne til at tilfredsstille barnets behov for følelsesmæssigt gensvar. Dette kan f.eks. ses, hvis barnet smiler til mor og hun ikke har overskud til at smile tilbage. Hvis den fødselsdepressionsramte mor ikke evner at tilfredsstille barnets mest grundlæggende behov kan det få konsekvenser for barnets udvikling, samt overlevelse. En del af de kvinder, der er ramt af en fødselsdepression, oplever en afmagtsløshed i forbindelse med depressionen. De giver udtryk for, at de ikke har nogen indflydelse på barnet, og at de ofte 12

15 mister kontrollen over deres temperament. Denne afmagtsløshed kan i værste fald føre til, at kvinderne begår vold mod spædbarnet (Lindved, 2012, s ). Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet handler, ifølge Killén, om, hvordan forældre takler frustration, angst og aggression, og den måde, hvorpå det kommer til udtryk overfor barnet på. Det kan dreje sig om såvel verbale som fysiske udtryk for aggression og frustration og omfatter frustration og aggression udløst både af barnet og af andre faktorer i forældrenes livssituation (Killén 2010, s. 194). Lise, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 215, udtaler Jeg begyndte at få det rigtig skidt, da Alvarez vendte tilbage på vikarjob. Jeg turde ikke være alene med hende. Jeg mærkede en stigende frustration og magtesløshed. Jeg begyndte at have tanker om at gøre hende eller mig selv fortræd, og det var, som havde jeg stemmer i hovedet, der forsøgte at forføre mig med sindssyge ideer. Dette peger i retningen af, at angsten for at være alene kan påvirke, den fødselsdepressionsramte, mor. Det kan ses ved en frustration, der kan fylde så meget for, den fødselsdepressionsramte, mor, at det kan blive en udfordring at undlade at komme til at afreagere på barnet. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved at hun kan få svært ved f.eks. at styre sit verbale udtryk overfor barnet og dermed eventuelt kan komme til at råbe meget af barnet. Dette fordi hun kan opleve en magtesløshed over egen smerte og dermed kan have svært ved at undgå at afreagere på barnet. Der stilles ligeledes store krav til, den fødselsdepressionsramte, mors evne til at danne realistiske forventninger til barnets mestring. Ifølge Killén har forventninger til børns mestring en afgørende betydning for deres udvikling. Dette fordi, forventninger kan udfordre, stimulere og bekræfte barnet. Er forventningerne imidlertid for høje eller for lave kan det medfører oplevelser af utilstrækkelighed eller manglende stimulering. En forholdsvis realistisk forventning er i overensstemmelse med barnets udviklingsniveau og barnets færdigheder (Killén, 2010, s. 188). Konsekvenserne af f.eks. for høje forventninger, som barnet ikke kan mestre kan være, at forældrene føler sig frustreret og afreagere negativt på barnet. Dette kan efterlade barnet med en følelse af at være mislykket (Killén, 2010, s. 189). Lise, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 215, udtaler en nat vågnede Maya efter de sædvanlige to timer. Jeg måtte alligevel hele tre gange se på uret, før min hjerne fattede, at der altså blot var gået få minutter siden sidste amning. Jeg holdt hende alt for hårdt, mens jeg skreg hende ind i hovedet. Hvad vil du med mig? Jeg var tæt på at ruske hende. 13

16 Dette peger i retningen af, at det til tider kan være svært for, den fødselsdepressionsramte, mor at have en realistisk forventning til sit barn. Det manglende overskud og hukommelsesbesvær kan medføre en udfordring for, den fødselsdepressionsramte, mor i at vurdere barnets udviklingsniveau og dermed også barnets mestringsevne. Dette kan derfor resultere i, at, den fødselsdepressionsramte, mor kan komme til at stille urealistiske forventninger til barnets mestring, som barnet ikke kan indfri. Dette ses f.eks. i ovenstående citat, hvor den fødselsdepressionsramte kvinde har en forventning om, at hendes spædbarn sover et vist antal timer. Denne forventning kan et spædbarn ikke leve op til. Et andet eksempel kan f.eks. være, hvis spædbarnet græder, fordi det er sulten. Her må, den fødselsdepressionsramte, mor være realistisk i forhold til barnets mestringsevne nemlig, at spædbarnet ikke selv kan mestre at få stillet sin sult. Hvis, den fødselsdepressionsramte, mor stiller for store forventninger til barnets mestring kan det betyde, at spædbarnet bliver forsømt og det lidt større barn vil kunne opleve en følelses af ikke at kunne leve op til sin mors forventninger og dermed føle sig mislykket. En manglende evne til at vurdere barnets mestringsevne kan ligeledes komme til udtryk ved urealistiske forventninger om, hvilke behov barnet skal tilfredsstille. Denne evne til at danne realistiske forventninger om de behov, barnet kan tilfredsstille hos den voksne handler, ifølge Killén om, at det er forældrene, der skal tilfredsstille barnets følelsesmæssige behov for omsorg og ikke omvendt. De børn, hvor rollerne er byttet om kan udvikle en utryg tilknytning (Killén, 2010, s. 183). Dette peger i retningen af, at det kan have en afgørende betydning for barnets tilknytning, at, den fødselsdepressionsramte, mor ikke lader barnet overtage forældrerollen. Dette kan eksempelvis ses ved, at det er vigtigt, at, den fødselsdepressionsramte, mor ikke har en urealistisk forventning til, at barnet kan trøste hende, når hun er ked af det, men, at det netop er hende, der skal trøste barnet og dermed tilfredsstille barnets følelsesmæssige behov for omsorg. Ifølge Killén har den måde vi opfatter vores børn på stor betydning for vores adfærd og holdninger over for dem. Dette hænger sammen med vores evne til at opfatte barnet realistisk. Jo mere nuanceret og realistisk vi opfatter og tolker deres signaler, desto større er chancen for, at vi kan forholde os til børnene på måder, der står i forhold til deres muligheder og behov. Der findes, ifølge Killén, næppe nogle forældre, der til enhver tid har en realistisk opfattelse af deres børn. Dette fordi, vores evner til at opfatte dem realistisk variere alt efter, hvordan vi selv har det og hvordan barnet og dets holdning påvirker os (Killén, 2010, s ). Flere forskere peger, ifølge Lindved, på, at mødre der lider af psykiske forstyrrelser i efterfødselsperioden, klager mere over deres børn end kvinder, der ikke har psykiske forstyrrelser (Lindved, 2012, s. 90). Forældre, der udsætter deres børn for 14

17 omsorgssvigt har ofte en urealistisk opfattelse af deres barn. Opfattelsen kan være forvrænget på forskellige måder. De kan f.eks. tillægge barnet forskellige egenskaber, som barnets ikke umiddelbart besidder (Killén, 2010, s. 184). Mødre, der er ramt af en fødselsdepression, beskriver ofte deres børn i negative vendinger såsom besværlige, hysteriske eller meget opmærksomhedskrævende (Lindved, 2012, s. 90). Jo mere negativt og langvarigt en sådan opfattelse af barnet finder sted, desto større fare befinder barnet sig i psykisk og eventuelt også fysisk (Killén, 2010, s. 185). Dette peger i retningen af, at det er vigtigt, at, den fødselsdepressionsramte, mor formår at tolke barnets signaler på en realistisk og nuanceret måde. Dette for, at hun kan forholde sig til barnet på en måde, der står i forhold til barnets muligheder og behov. Dette kan f.eks. ses ved, at, den fødselsdepressionsramte, mor formår at opfatte barnet realistisk, når barnet græder altså, at hun ikke tillægger gråden en forkert betydning, som f.eks., at barnet er glad, når det græder. Hvis ikke, den fødselsdepressionsramte, mor formår at opfatte sit barn realistisk på en positiv måde, er der en øget risiko for, at barnet kan være udsat for fare både fysisk og psykisk. 5.2 Samfundets påvirkning af en fødselsdepressionsramt mors forældrefunktioner Ifølge Killén kan forældrefunktioner styrkes eller svækkes af ydre sociale og indre psykologiske faktorer og samspillet mellem disse (Killén s. 206). Derfor vil jeg, i det følgende, ydermere se på det spændingsfelt, der kan være til stede mellem samfundet og, den fødselsdepressionsramte, mor. Jeg vil se på, hvordan samfundets normer kan påvirke, den fødselsdepressionsramte, mors forældrefunktioner samt, hvilken betydning individualiseringen kan have i forhold til, den fødselsdepressionsramte, mor. En del af det spændingsfelt der kan opstå mellem, den fødselsdepressionsramte, mor og samfundet kan komme til udtryk i den forandring, der løbende sker i samfundet, som medfører nye krav og normer (Dencik et al, 2008, s. 108). Blandt andet inden for kernefamilien er der sket forandringer. Rammerne for hvordan en kernefamilie, i de skandinaviske velfærdsstater, kan se ud, er blevet udvidet. Der ses ydermere en ændring fra fællesskabet i familien til en individualisering. Denne præger samfundet i dag og stiller nye krav til at kunne bevæge sig rundt på de forskellige arenaer; det være sig den offentlige-, private- og personlige arena (Dencik et al, 2008, s. 227). Individualiseringen er forbundet med øgede valgmuligheder og alternativer, hvilket kan medføre, at det enkelte individ i stigende grad selv kan vælge sin livsbane og tilrettelægge sit liv efter egne forudsætninger og præferencer. Samtidig bliver relationer til f.eks. arbejdsmarkedet og uddannelsessystemer mere afgørende for den enkelte (Dencik et al, 2008, s. 227). Det enkelte individ 15

18 fremstår altså, ved individualiseringen, som en fri og selvstændig størrelse, der er blevet mere optaget af at realisere sig selv. Konsekvensen af individualiseringen kan være, at familien, i dag, afgiver nogle af de omsorgsopgaver, der før i tiden lå i familien, til velfærdsstatens professionelle omsorgsinstitutioner. Et veludbygget offentlig børnepasningssystem har indirekte, men virkningsfulde effekter, der kan påvirke forholdene og relationerne i familielivet. Dette bliver en mulighed da menneskers private liv bliver mere transparent som følge af individualiseringen. Myndighedspersonerne er pålagt at gribe ind og rapportere, hvis de oplever noget der kunne være til fare for barnet. Dette ved forældrene og derfor forsøger, de fleste forældre, at tilpasse sig. Samfundet og de institutioner der varetager, de opgaver der bliver lagt ud til samfundet, bliver dermed normsættende for individet, samtidig med, at de har til hensigt at højne velfærden for individet (Dencik et al, 2008, s ). Den offentlige arena har altså en markant indflydelse på de holdninger og normer, forældrene bærer hjem og videreformidler i familien. Set i forhold til, den fødselsdepressionsramte, mor peger dette i retningen af, at denne individualisering vil kunne medfører en del udfordringer. F.eks. indenfor den personlige arena kan dette ses ved, at det store ansvar, der ligger i netop selv, at skulle vælge sin livsbane, i kraft af individualiseringen, kan blive en udfordring for, den fødselsdepressionsramte, mor at leve op til. Dette fordi hendes forudsætninger er præget af, at hun befinder sig i en tilstand, hvor hun er i en krise og samtidig skal tage sig af et lille barn. Depressionens mange symptomer, såsom hukommelsesbesvær, angst, lavt selvværd osv., kan gøre det svært for moderen at tage initiativ og være selvstændig og dermed gøre det svært at mestre alle de valgmuligheder, hun er stillet overfor i kraft af individualiseringen. I kravet om, at vælge livsbane ligger også de krav, som, den fødselsdepressionsramte, mor stiller til sig selv, som person, i form af selvrealisering. Det kan f.eks. være krav i forhold til dét at være mor. Dette krav kan ligeledes blive en udfordring for moren at opfylde, da hendes tilstand påvirker hendes forældrefunktioner i en negativ retning og disse funktioner formentlig ikke lever op til hendes forventninger om, hvordan hun ville være som mor. Dette peger i retningen af, at det kan blive en udfordring for, den fødselsdepressionsramte, mor at mestre de øgede valgmuligheder og dermed de krav, som individualiseringen medfører. Samfundets normer kan ligeledes være svære at leve op til for, den fødselsdepressionsramte, mor. Tina, citeret fra Ammitzbøll (2012) s , udtaler 16

19 omverdens forventninger var nok til, at jeg endnu engang bøjede mig for normerne. Samt, Når jeg efterfølgende læser brevet, kan jeg godt se, at det ikke var et udtryk for mine rigtige følelser for ham, men endnu en gang et eksempel på, at jeg forsøgte at følge normerne og skrive det, en mor burde skrive. Dette peger i retningen af, at de udefrakommende normer fra samfundet, f.eks. normer om, hvordan man bør føle for sit barn, kan have en stor påvirkning på, den fødselsdepressionsramte, mor. Dette kan ses ved, at, den fødselsdepressionsramte, mor vælger at forsøge af følge normerne. Hun kan f.eks. på den offentlige arena, overfor sundhedsplejersken, lade som om, at alt er ok og holde en facade. Dette for ikke at lade sundhedsplejersken vide, hvad hun i virkeligheden føler for sit barn og dermed synliggøre, at hun har svært ved at leve op til samfundets normer. Det kan medføre, at moderen oplever en følelse af ikke at slå til, da hun ikke kan leve op til samfundets normer. Dette kan bl.a. resultere i en lav følelse af self-efficacy, hvilket kan påvirke hendes tro på sig selv og dermed kan påvirke hendes psykiske tilstand yderligere i en negativ retning. Der kan således opstå et spændingsfelt mellem dét at være en mor, med en fødselsdepression, og dét at skulle leve op til samfundets normer, hvilket må siges at være en risikofaktor i forhold til morens evne til at mestre forældrefunktionerne Sammenfatning Det fremgår tydeligt af ovenstående analyse, at både fødselsdepressionen og samfundets normer kan påvirke morens forældrefunktioner. En fødselsdepression kan gøre det svært for moren at leve op til de syv forældrefunktioner, som Killén har opstillet. Samfundets mange krav, i kraft af den individualisering, der har fundet sted, kan ligeledes være svære at leve op til og kan dermed blive en risikofaktor for, den fødselsdepressionsramte, mors forældrefunktioner. Dette peger i retningen af, at, den fødselsdepressionsramte, mor kan have brug for støtte til at styrke sine forældrefunktioner. Derfor vil jeg i det følgense afsnit, se på, hvordan sundhedsplejersken kan støtte, den fødselsdepressionsramte, mors resiliens og dermed styrke hendes forældrefunktioner. 5.3 Sundhedsplejerskens rolle i forhold til at fremme den fødselsdepressionsramte mors resiliens Jeg spurgte i min problemformulering, hvordan sundhedsplejersken med fokus på resiliens kan støtte, den fødselsdepressionsramte, mors forældrefunktioner. Jeg vil derfor, i det følgende, 17

20 præsentere resiliensbegrebet og derefter belyse, hvordan sundhedsplejersken, ved at aktivere forskellige beskyttelsesfaktorer, kan fremme, den fødselsdepressionsramte, mors resiliens og dermed hendes forældrefunktioner. Rutter definere resiliens på følgende måde: resilience is defined in terms of a relatively good outcome despite the experience of situations that have been shown to carry a major risk for the development of psychopathology (Rutter 2000 s. 653). Her taler Rutter om processer, som gør, at personen udvikler sig på trods af risiko. Dette peger i retningen af, at en fødselsdepressionsramt mor, der evner at fungere og komme videre, på trods af, at hun er plaget af diverse symptomer såsom angst, hukommelsesbesvær, nedsat selvværd osv., må siges at have resiliens. Dog er det vigtigt, at holde sig for øje, at dette ikke betyder, at moren er usårlig. Men derimod betyder, at der er nogle processer, der gør, at moren er kommet videre på trods ligesom Rutter taler om i sin definition. Disse processer leder mig videre til Dion Sommers beskyttelsesfaktorer. I resiliens er beskyttende faktorer og sårbarhedsfaktor, ifølge Sommer, to centrale begreber. Sårbarhedsfaktorerne omfatter de forhold, der forværrer eller forstærker de negative konsekvenser af at leve i en risikosituation, f.eks. intelligens eller køn. De beskyttende faktorer begrænser derimod effekten af risiko, samt leder udviklingen i en mere positiv retning. Disse beskyttende faktorer kan, ifølge Sommer, være til stede i selv vanskelige miljøer og findes på alle niveauer. Det være sig det nærlokale, privatsfæren, det samfundsmæssige og i individet (Sommer, 2010 s. 40). Desto flere beskyttende faktorer, der kan aktiveres og jo flere niveauer, der bliver inddraget, jo større er chancen for at skabe resiliens og dermed begrænse effekten af risiko. Ydermere mener Sommer, at jo før disse faktorer bliver aktiveret, jo bedre er det (Sommer, 2010 s. 45). Rutter lægger vægt på, at beskyttelsesfaktorerne kan veksle fra person til person og er afhængige af personens livsomstændigheder (Rutter, 2000 s.659). Dette peger i retningen af, at sundhedsplejersken må være opmærksom på, den fødselsdepressionsramte, mors individualitet og kontekst, samt yde en tidlig indsats, når hun skal identificere og aktivere beskyttelsesfaktorerne. Det er netop i forhold til disse beskyttende faktorer, jeg tænker, at sundhedsplejersken har en mulighed for at støtte op om, den fødselsdepressionsramte, mors resiliens og dermed styrke hendes forældrefunktioner. For at sundhedsplejersken kan identificere eventuelle beskyttende faktorer indenfor de forskellige niveauer, er hun afhængig af, at, den fødselsdepressionsramte, mor og evt. 18

21 netværket har tillid til hende og dermed tør åbne op for, hvordan de har det og på den måde lade sundhedsplejersken få et indblik i deres liv. I det følgende vil jeg belyse, hvilke beskyttelses faktorer sundhedsplejersken evt. kan aktivere for at fremme, den fødselsdepressionsramte, mors resiliens og dermed optimere betingelserne for at fremme hendes forældrefunktioner. På individniveau kan sundhedsplejersken med udgangspunkt, i f.eks. den narrativ terapi, gennem en anerkendende kommunikation, gå i dialog med, den fødselsdepressionsramte, mor i håbet om at bedre hendes tilstand. Ifølge Schaffer er personens personlige historier og personens personlige handlinger i sin verden tæt sammenknyttet (Stokkebæk, 2012, s. 197). Dette betyder, at de historier, den fødselsdepressionsramte, mor fortæller, vil smitte af i det liv, hun lever. Dette peger i retningen af, at sundhedsplejerskens opgave her kan blive at støtte, den fødselsdepressionsramte, mor til at få en ændret oplevelse af sine historier. Det kan f.eks. være en oplevelse af, at hun ikke kan klare opgaven, som mor. Sundhedsplejersken kan her fremme morens self-efficacy bl.a. gennem en anerkendende kommunikation. Dvs. øge morens tro på, at hun kan mestre opgaven som mor med alle de udfordringer, der følger med, når man er ramt af en fødselsdepression f.eks. gennem individuelle samtaler ved ekstra lyttebesøg. En øget self-efficacy kan medføre en øget handlekompetence (Simovska, et al, 2012,s.75). Tina, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 228, udtaler For første gang nogensinde var der én, der tog mine ord for gode varer, uden at sætte spørgsmålstegn ved dem. Det var en fantastisk følelse, som gav mig en lille bid af mit, for længst forsvundne selvværd tilbage. Dette peger i retningen af, at hvis sundhedsplejersken formår at tage udgangspunkt i, den fødselsdepressionsramte, mors historie og netop hendes oplevelse af historien, vil sundhedsplejersken kunne styrke, den fødselsdepressionsramte, mors selvværd. Ifølge Rutter fremmes resiliens gennem handlekompetence og øget selvværd (Rutter, 2000, s. 671). Dette peger i retningen af, at hvis det lykkedes sundhedsplejersken at styrke morens selvværd og handlekompetence, så kan muligheden opstå for at styrke, den fødselsdepressionsramte, mors resiliens og dermed optimere betingelserne for at fremme hendes forældrefunktioner. Inden for privatsfæren kan sundhedsplejersken støtte op om moderens resiliens ved at inddrage ressource personer fra hendes netværk. Dette kan bl.a. være barnets far. Ifølge Videbech har faderens støtte langt større betydning end støtte fra andet netværk (Videbech, 2003, s. 19). Louise, citeret fra Ammitzbøll (2012) s. 242, udtaler Jeg ville ønske, at min mand havde kunnet være der 19