EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse"

Transkript

1 EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige ting, der har med elektricitet at gøre. Du kan læse om tingene, du kan røre ved tingene, og du kan lave små forsøg med tingene. Ved at gøre alt dette kan du svare på opgaverne. Det er bedst at være to om at løse opgaverne. Så kan man diskutere og hjælpe hinanden. Hvis man går i 5. klasse, kan nogle opgaver måske være lidt svære, men så skal I spørge jeres lærer. Hvis du går i 7. klasse, kan nogle opgaver måske være lidt for nemme for dig, men så må du bruge din dygtighed på at hjælpe dine klassekammerater. Der er ikke billeder i opgavehæftet. Alt hvad du skal se på og røre ved findes i udstillingen. Ved alle tingene i Thrige lab er der sat et lille rundt mærke med et nummer på. Ved at følge numrene i opgavehæftet kommer du rundt i udstillingen. Det er lige meget, hvilken side du begynder på i hæftet. Det betyder, at når du og din klasse skal løse opgaverne, kan I begynde forskellige steder i udstillingen. Hver side i hæftet er en opgave. Du skal regne med at bruge en lille time på at løse opgaverne, og du skal tage opgavehæftet med hjem. Det er meget vigtigt, at I sammen med jeres natur/teknik lærer gennemgår opgaverne i den rigtige rækkefølge hjemme på klassen. På den måde lærer I alle sammen om elektricitetens historie gennem 400 år. I hæftet er der forslag til nogle opgaver, I kan lave i natur/teknik. Måske kan I sammen med jeres lærer finde nogle andre opgaver at lave. Inden du går i gang med opgaverne, skal du læse om den mystiske kraft Den mystiske kraft I Danmark har vi brugt elektricitet i 100 år, men de første mennesker lærte elektriciteten at kende for mange tusinde år siden. De opdagede, at når de gned en ravklump mod et stykke skind, kunne ravklumpen tiltrække små stykker tøj, små pinde eller fjer og hår. Nogle gange sprang der også en lille gnist. De gamle grækere mente, at der var en mystisk kraft i ravet, som fik disse ting til at ske. I Grækenland kaldte man rav for elektron. For 400 år siden begyndte videnskabsmænd i England og Frankrig og andre lande at undersøge den kraft, der var i ravet. De kaldte kraften for elektricitet.

2 MAGNETISME I året 1600 udgav englænderen William Gilbert en bog om magnetisme. Han skrev i sin bog, at en magnet har en nordpol og en sydpol. Det havde han som den første i verden fundet ud af. Han beskrev også, hvilke metaller en magnet kan tiltrække. Ved nummer 09 ser du forskellige metaller. Undersøg hvilke metaller en magnet kan tiltrække. Magnetisme ligger omkring en magnet og er usynlig. Når videnskabsmænd skal vise magnetisme, tegner de linier, der går fra nordpol til sydpol. Linierne kaldes for feltlinier. På væggen ved nummer 13 kan du se et billede af en magnet med feltlinier omkring. På bordet under billedet ser du en plastikæske med jernspåner. Prøv at lægge magneten ovenpå jernspånerne. Bevæg den lidt. Hvad ser du? Prøv at lave en tegning af det du ser Det store billede på væggen ved nummer 16 og 17 viser Jorden og Solen. Jorden er en magnet med en nordpol og en sydpol. Det er derfor, at vi kan bruge et kompas. Se godt på billedet og læs teksten. Hvad er det for noget, som Jordens magnetfelt beskytter os imod? Hvad er Nordlys? Prøv hele klassen hjemme på skolen sammen med jeres lærer i natur/teknik at finde en forklaring på, hvorfor Jorden er en magnet? Vil den blive ved med at være en magnet, og hvad vil der ske, hvis den holder op med at være det? Prøv at se filmen the Core.

3 GNIDNINGSELEKTRICITET William Gilbert var den engelske dronning Elizabeths livlæge. Det betød, at han skulle kunne gøre hende rask, når hun var syg. Han vidste jo meget om magneter, og han troede på, at de kunne bruges til at gøre folk raske. Gilbert mente, at hvis man gned med en magnet på de steder, folk havde ondt, ville de få det bedre. Derfor gned han dronning Elizabeth på ryggen med en magnet, hver gang hun havde smerter i ryggen. Hun syntes, at det hjalp, og Gilbert blev berømt for sine gnidninger. Andre videnskabsmænd var interesseret i at lave gnidningsforsøg med andre ting end lige magneter. En af dem var Otto von Guericke. Ham kan du møde ved nummer 21 og 22. Hvor boede Otto von Guericke, og hvad var han? Videnskabsmændene opdagede, at der opstod gnidningselektricitet, når de gned på forskellige stoffer. De så, at stoffer med gnidningselektricitet kunne tiltrække og frastøde ting næsten lige som magneter. Prøv at gnide med kluden på glaspladen ved opstilling nummer 23. Hvad ser du? På det store billede ser du Otto von Guericke med en kugle i hånden. Kan du fortælle, hvad han har gang i? Prøv hjemme i klassen at lave elektricitet ved at gnide balloner på forskellige stoffer. Hvis ballonerne kan hænge på en væg, har I lavet elektricitet. Otto von Guericke blev også berømt for at lave et forsøg med mange heste, der skulle trække nogle halvkugler fra hinanden. Det hedder forsøget med de Magdeburgske halvkugler. Få din natur/teknik lærer til at fortælle om det forsøg og vise det for klassen i fysiklokalet. Er der i dag stadig folk, der tror, at magneter kan kurere sygdomme? Det kan I prøve at finde ud af sammen med jeres lærer, når I skal have natur/teknik.

4 ELEKTRISERMASKINEN Det kunne godt være anstrengende at gnide på alle mulige stoffer for at få lavet elektricitet. Det var også svært at få lavet meget elektricitet på den måde. Først da nogle videnskabsmænd opfandt elektrisermaskinen, blev det muligt at lave elektricitet i store mængder. Ved nummer 30 ser du en gammel elektrisermaskine. Forestil dig at du må bruge den. Forklar hvordan du vil få den til at lave elektricitet, og hvor gemmer elektrisermaskinen den elektricitet, som den laver? Elektrisermaskiner kunne lave så meget elektricitet, at der kom gnister. En gnist blev derfor et bevis på, at der var elektricitet til stede. Man kunne også få et elektrisk stød i armen fra en elektrisermaskine, så armen bevægede sig. Folk syntes også, at det var sjovt at se gnister og se andre få stød. Hvis man havde en elektrisermaskine, kunne man derfor tjene penge ved at optræde med den. Det var især populært at lave kysse-forestillinger. Opstilling nummer 32 viser, hvordan sådan en forestilling foregik. Hvilket slags kys får de to kærester, når du drejer rundt på elektrisermaskinen? Kender du en, som du ville kysse på den måde? Opstilling nummer 38 viser en stor og en lille kugle inde i en stor kuppel af plastik. Når du trykker på knappen, begynder den lille kugle at svæve omkring den store. Kan du forklare hvorfor? Du må gerne få din lærer til at hjælpe dig.

5 BENJAMIN FRANKLIN I 1700 tallet undersøgte mange videnskabsmænd lyn og torden. De ville gerne finde ud af, hvad et lyn består af. Nogle videnskabsmænd forsøgte at fange lyn ved at sætte høje metalmaster op, men det gik galt. Hvis de stod for tæt ved masten, blev de dræbt, når de fangede et lyn. Derfor blev det i nogle lande i Europa forbudt at lave forsøg med lyn. Ovre i Amerika var det ikke forbudt. I byen Philadelphia boede en videnskabsmand, der hed Benjamin Franklin. Han tænkte, at hvis han kunne få et lyn til at lave gnister ligesom en elektrisermaskine, ville det være et bevis på, at lyn består af elektricitet. For at undgå at komme for tæt på lynet, når han fangede det, sendte han en drage højt op i luften. Forsøget lykkedes for Benjamin Franklin. I 1752 fangede han et lyn. Han fik et stød, men tog ikke skade af det. Opstillingen ved nummer 34 viser, hvordan Benjamin Franklin fangede et lyn. Tryk på knappen og se hvad der sker. Hvordan kan du se, at Benjamin Franklin har bevist, at et lyn består af elektricitet? Det er nemt at lave en drage og sætte den op i tordenvejr, som Benjamin Franklin gjorde. Er det et forsøg, du synes, I skal lave i natur/teknik? Hvad mener du, og forklar hvorfor du mener sådan? Når et lyn rammer et hus, kan der nemt gå ild i huset. Det sker, fordi der er meget elektricitet i et lyn. For at beskytte huse i tordenvejr opfandt Benjamin Franklin lynaflederen. Du kan se, hvordan en lynafleder virker ved at trykke på knappen ved opstilling nummer 36. Kan du forklare, hvordan lynaflederen forhindrer lynets elektricitet i at sætte ild i huset?

6 VOLTASØJLEN Nogle videnskabsmænd mente, at der også kom elektricitet fra dyr. En af dem var Luigi Galvani, som boede i Italien. Han var meget interesseret i at undersøge frøers nerver. Nogle af hans forsøg gik ud på at sætte forskellige metalplader i frøerne. En dag i 1790 satte han to forskellige metalplader ind i en død frø. Den døde frø bevægede sig lige som hans egen arm gjorde, når han fik et elektrisk stød. Galvani mente, at der var dyrisk elektricitet i frøen. Det var dog ikke fra frøen, at elektriciteten kom, men fra metalpladerne. De lavede elektricitet, når de kom i forbindelse med blod og væsker i frøens krop. Det var ikke Galvani selv, der fandt ud af, at metalplader på den måde kan lave elektricitet. Det gjorde en anden italiener. Han hed Alessandro Volta. I år 1800 fandt han ud af at stable metalstykker af kobber og zink ovenpå hinanden. Mellem metalstykkerne var der lagt små stykker tøj lavet af bomuld. Når tøjet var vådt af saltvand eller syre, kunne sådan en opstilling lave elektricitet i lang tid lige så længe tøjet var vådt. Volta blev meget berømt for sin opfindelse, som blev kaldt for en voltasøjle Opstilling nummer 42 viser to voltasøjler. Hvilken af dem laver mest elektricitet? Opstilling nummer 44 viser, at citroner kan lave elektricitet. Kan du nævne andre frugter, som du tror også kan lave elektricitet? Hvilken væske skal frugterne indeholde for at kunne lave elektricitet, når du sætter to forskellige metalstykker i dem? Med elektricitet fra en voltasøjle kunne man få en død frø til at bevæge sig. For nogle videnskabsmænd var det et bevis på, at liv og elektricitet havde noget med hinanden at gøre. Måske kunne elektricitet endda få noget dødt til at blive levende? Det kan du læse om i en bog eller se i en film, der hedder Frankensteins Uhyre. En voltasøjle er et batteri, men det er lidt besværligt at bære rundt på. Videnskabsmænd og ingeniører fandt senere ud af at lave dem mindre og uden væske. I Danmark var et firma Hellesens det første i verden til at lave et tørt batteri. I udstillingen ved siden af nummer 47 kan du se nogle af batterierne fra Hellesens. Læs teksten om Hellesens historie. Hvor mange forskellige stoffer fra hvor mange forskellige lande og verdensdele blev der brugt i Hellesens batterier, og hvorfor tror du, at Hellesens brugte en tiger som reklame for batterierne?

7 H. C. ØRSTED En elektrisermaskine laver kun elektricitet i kort tid. Når der kommer en gnist, er elektriciteten væk, og man skal starte forfra med at lave elektricitet. Voltasøjler kunne lave elektricitet i lang tid. Derfor kunne videnskabsmændene lave andre forsøg med en voltasøjle end med en elektrisermaskine. Voltasøjler blev efterhånden ændret til åbne batterier lavet af kar med syre og metal. I Danmark levede der en berømt videnskabsmand, der hed H. C. Ørsted. Han var lærer på Københavns Universitet, hvor han underviste i fysik. Han lavede forsøg med batterier og ledninger og magneter. En dag i 1820 opdagede han noget, der gjorde ham verdensberømt. Fra et batteri sendte han elektricitet gennem en kobberledning. I nærheden af ledningen stod et kompas, og pludselig opdagede Ørsted, at kompasnålen bevægede sig, hver gang han sendte elektricitet gennem ledningen. Hvor var den magnet, der fik kompasnålen til at bevæge sig? Det kunne kun være den elektriske ledning, som altså blev til en magnet, når der blev sendt elektricitet gennem den. H. C. Ørsted havde opdaget den magnetisme, vi i dag kalder for elektromagnetismen. Den følger med elektriciteten overalt, hvor den bevæger sig? Opstilling nummer 51 viser Ørsteds forsøg i Læg mærke til nummer 52, der viser Ørsteds store batteri. Lav H. C. Ørsteds forsøg, og forklar hvad der sker i forsøget? Med sit forsøg viste Ørsted altså, at en elektrisk ledning er en magnet. Ellers kunne ledningen jo ikke få kompasnålen til at bevæge sig. Lav en tegning af H. C. Ørsteds forsøg, så du kan lave forsøget, når du skal have natur/teknik. Til forsøget skal du bruge batteri, ledninger og en kompasnål. Lav H. C. Ørsteds forsøg, når I skal have natur/teknik. Til forsøget skal du bruge batteri, ledninger og en kompasnål. Diskuter hjemme på klassen, hvad der opstår i stuen, når du tænder for alle de forskellige elektriske apparater?

8 MICHAEL FARADAY H. C. Ørsted opdagede, at elektricitet giver magnetisme. Det fik andre videnskabsmænd til at lave forsøg med elektriske ledninger og magneter. I 1831 viste den engelske videnskabsmand Michael Faraday, at en magnet kan lave elektricitet. Han havde rullet en ledning op i vindinger, så den var blevet til en spole. Når han bevægede en magnet omkring spolen, lavede den elektricitet. Det kunne han se ved, at en ledning fra spolen kunne få en kompasnål til at bevæge sig. Så måtte ledningen være en magnet, og det kunne den jo kun være, når der var elektricitet i den. Det vidste Michael Faraday fra H. C. Ørsteds forsøg. Ved opstilling nummer 60 kan du gentage Faradays forsøg. To spoler med 400 og 3200 vindinger kan lave elektricitet ved at bevæge magneten i dem. Viserens udslag er et mål for, hvor meget elektricitet spolerne laver. Hvilken spole laver mest elektricitet? I 1821 havde Faraday fået en ledning med elektricitet til at rotere omkring en magnet. Du kan ved opstilling nummer 56 gentage forsøget. Opstillingen består af en lang spole, hvor der hænger en ledning ved siden af. Når du trykker på knappen, får både spolen og ledningen elektricitet. Hvad gør ledningen? Kan du forklare, hvorfor ledningen opfører sig sådan? Faradays forsøg ved nummer 60 er begyndelsen til en dynamo, der laver elektricitet og Faradays forsøg ved nummer 56 er begyndelsen til en motor, der drejer rundt. En dynamo og en motor er ens bygget, men laver forskelligt. Det kan du prøve ved opstilling nummer 63 Kan du forklare, hvordan opstilling nummer 65 laver elektricitet til pærerne, og hvornår den laver mest?

9 THOMAS EDISON Verdens første elværk blev bygget i New York i af opfinderen Thomas Edison Han havde lavet en plan for, hvordan der fra elværket skulle gå ledninger ud i alle retninger og ind i folks huse. Edison var interesseret i at få elektricitet sendt ud til folk, fordi han i 1879 havde opfundet glødepæren. Den bestod af en tynd tråd lavet af kul, som sad inde i en lufttom glaskugle. Kultråden var lavet af et stykke brændt bambus, som ilden havde dannet et lag aske af kul på. Når Edison i sit laboratorium sendte elektricitet gennem kultråden, begyndte den at gløde og udsende et behageligt lys. Aviserne skrev begejstret om det elektriske lys. Edison ville gerne sælge glødepærer til folk, så han kunne tjene penge, men først var det så nødvendigt, at de fik elektricitet ind i deres huse. Derfor byggede Thomas Edison et elværk. Når elektriciteten sendes gennem en tråd, møder den modstand, og tråden bliver varm. Jo mere modstand elektriciteten møder i tråden, jo varmere bliver den. Den kan blive så varm, at den begynder at gløde og udsende lys. Du kan mærke det ved opstilling nummer 78 og nummer 79. Varmen fra de tre tråde kommer op gennem hullerne. Læg en hånd over hullerne og find ud af, hvilken ledning, der bliver mest varm? Kan du nu forklare, hvorfor en tråd i en glødepære er så tynd? Hjemme hvor du bor, er der mange elektriske apparater Prøv at lægge din hånd på dem, når de er tændte. Hvad mærker du? Prøv så sammen med din lærer i natur/teknik hjemme i klassen at diskutere, hvad elektriciteten bliver forvandlet til, når vi bruger den? Thomas Edison brugte kultråde i sine glødepærer. Men ret hurtigt fandt han og andre opfindere ud af, at metaltråde var bedre. Særlig metallet wolfram var godt. I dag bruger vi også luft til at skabe lys. Der findes forskellige luftarter, og nogle af dem begynder at lyse, når der løber elektricitet gennem dem. Det kan du se ved opstilling nummer 75, hvor du kan sende elektricitet gennem to glasrør med luftarterne Neon og Argon. Hvilken farve har neonlys, og hvilken farve har argonlys? Lys kan undersøges nærmere ved at lade det gå gennem et optisk gitter. Prøv at betragte argonlys og neonlys gennem det optiske gitter i billedrammen i snoren. Hvilke farvestriber ser du i argonlys, og hvilke farvestriber ser du i neonlys?

10 TELEGRAFEN Edisons glødepære var ikke den første praktiske genstand, der skulle bruge elektricitet for at virke. Elektriciteten blev først brugt til at lave et kommunikations-system, som folk kunne bruge til at fortælle hinanden noget, selv om de boede langt væk fra hinanden. Systemet bestod af to ens apparater med en ledning imellem. Ledningen kunne være mange kilometer lang, og i 1860 blev der lagt en ledning under Atlanterhavet, så folk i Europa og i Amerika kunne kommunikere med hinanden. Sådanne lange ledninger blev kaldt kabler. Omkring 1880 var der kabler hele Jorden rundt. Nu kunne folk komme i kontakt med hinanden gennem et system af apparater, ledninger og elektricitet. Det hed telegraf-systemet, og var verdens første internet-forbindelse. Det var en hurtig forbindelse, for elektriciteten bevæger sig næsten med lysets fart. Lyset bevæger sig med kilometer i sekundet. Apparatet hed telegrafen, og det virker ved, at to personer sender elektricitet til hinanden. Det sker ved at trykke på en kontakt, der hedder en telegrafnøgle. Når man sender elektricitet er man afsender, og når man modtager elektricitet er man modtager. Hos modtageren bliver elektriciteten lavet om til prikker og streger på en papirstrimmel. For at forstå hvad prikker og streger betyder, skal man have en kode, der laver dem om til bogstaver. Koden hedder morsealfabetet. Hele telegraf-systemet og morsealfabetet blev opfundet i 1835 af en amerikansk kunstner, der hed Samuel Morse. Opstillingen ved nummer 81 viser en simpel telegraf. Den laver ikke prikker og streger, men den kan lave korte og lange lysglimt. Ved at bruge morsealfabetet på væggen kan lysglimtene omdannes til bogstaver. Du skal lave en lille øvelse med morsealfabetet Skriv dit navn med morsetegn: Prøv nu at telegrafere en besked til hinanden ved hjælp af telegrafen. Forestil jer, at der er 5000 kilometer mellem jer. Skriv her med prikker og streger og bogstaver hvad I telegraferer til hinanden.?

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

960 Intro til elektricitet

960 Intro til elektricitet 960 Intro til elektricitet 1 af 2 De store byer ligger badet i lys. Hong Kong er ingen undtagelse. Vi bruger rigtigt meget elektricitet, ikke bare for at klare hverdagen, men også til at skabe stemning

Læs mere

FESTIVALPAKKEN 2006 UDSKOLINGEN MORSOMME MOTORER

FESTIVALPAKKEN 2006 UDSKOLINGEN MORSOMME MOTORER MORSOMME MOTORER Udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Danfoss Universe som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2006 Indholdsfortegnelse Festivalpakken 2006........................

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Vild Viden! om batterier

Vild Viden! om batterier Vild Viden! om batterier 1 VELKOMMEN Her er batteri-banditterne. De er vores gode venner. Selvom de kan være nogle rigtige banditter, så er de også meget kloge. De ved alt om batterier, og hvordan man

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Morse med micro:bit. Morse med micro:bit

Morse med micro:bit. Morse med micro:bit Forord Dette dokument indeholder 4 opgaver, som alle går ud på at kode en micro:bit til at udføre en funktion med morsealfabetet. Opgaverne er beregnet til elever i 5-7. klasse. Opgaverne har stigende

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Forsøg med magneter (permanente magneter)

Forsøg med magneter (permanente magneter) Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade

Læs mere

Magneter. Hej med dig!

Magneter. Hej med dig! Magneter Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. år klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden.

Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. Bogen er tilegnet landets skoleelever og deres lærere samt elselskabernes energirådgivere. Bogen er udviklet i samarbejde

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

4. DECEMBER ET KOBBERSVÆRD

4. DECEMBER ET KOBBERSVÆRD 4. DECEMBER ET KOBBERSVÆRD Det er et lille hus, vi bor i, så de fleste af vores møbler står pakket godt sammen i den mørke garage. Der er kun en lille gang op langs den ene væg, som vi kan gå på, hvis

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

Katode. Anode. vil så kunne transporteres gennem søjlen og generere strøm.

Katode. Anode. vil så kunne transporteres gennem søjlen og generere strøm. hvad en luftart egentlig var for noget. Et andet niveau forudsatte en teori om, at en luftart bestod af mange meget små atomer, der alle var mekaniske genstande, og disses opførsel som system måtte beskrives

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. Her er virkelig tale om en ny, alsidig og spændende undervisningsbog med fokus på el, energi og energibesparelser. Bogen om Energien er særdeles velegnet, både til erstatning af og som supplement til den

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT

AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT 5/5-2017 AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT Daniel & Frederik Klasse 1.1 Indledning Vi startede med at få valget stillet om vi ville lave noget med e-learning, databehandling og præsentation eller vi kunne lave

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Tilpasset fra Science Club for Girls, Circuits and Magnets, videreudviklet til danske skoler af Det Unge Akademi (DUA) 2014 Tema: Med dette projekt bliver

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter

Læs mere

Maria og bioanalytikeren

Maria og bioanalytikeren Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

En historie fortalt af Danske Commodities inspireret af Poul la Cours børnebog fra 1906

En historie fortalt af Danske Commodities inspireret af Poul la Cours børnebog fra 1906 En historie fortalt af Danske Commodities inspireret af Poul la Cours børnebog fra 1906 (til de voksne) Vindmøllepioneren Poul la Cour (1846-1908) byggede den første vindmølle i verden, der producerede

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 12-16. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 12-16 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 12: Josef - yndlingsbarnet Nøglesætning: Gud har en plan for dit

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER . JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER GÅR OVER I SYGELIGE FORHOLD TIL GULE TING. DE SIGER

Læs mere

BØRNEHÆFTE. Bibeltimer 2011. i daniels. Dette hæfte tilhører:

BØRNEHÆFTE. Bibeltimer 2011. i daniels. Dette hæfte tilhører: BØRNEHÆFTE G N I P M A C L BIBE Bibeltimer 2011 tema i daniels fodspor Dette hæfte tilhører: Goddag - lydige Daniel Bibeltime 1 Tekst: Dan 1 Navn: Alder: Side 14 børn Goddag - lydige Daniel 1 Find ord

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Nyt fra AKT Til forældre i AKT-klassen Jamen, - hvad mener du Jette??

Nyt fra AKT Til forældre i AKT-klassen Jamen, - hvad mener du Jette?? Nyt fra AKT Velkommen tilbage til et nyt skoleår. Den nye skolereform har betydet ændringer i forhold til sidste år. Ændringerne ses tydeligst i den længere skoledag. Det var noget kroppen lige skulle

Læs mere

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Åbn døren til den elektriske verden - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Indhold / Side Forord Elektricitet over alt - synligt og usynligt En vintermorgen i år 1900/2000 Da oldemor fik elektricitet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Navn. Efternavn. Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter.

Navn. Efternavn. Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter. Magnetiske poler Øvelsens formål: Forstå hvordan positive og negative magnetiske poler kan demonstrere skubbekræfter og trækkræfter. 1 1. Angiv fem genstande, som en magnet tiltrækker. 2. Hvad kalder man

Læs mere

STORM P. & TIDEN HISTORIE

STORM P. & TIDEN HISTORIE & TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Vikinger. Guder Runer og ragnarok.

Vikinger. Guder Runer og ragnarok. Vikinger Guder Runer og ragnarok. Jannik 6 kl. 2005 Emne af Indholdsfortegnelse. Side 2. Emnebegrundelse og spørgsmål til emnet. side 3. Hvem var vikingerne. Side 4 vikingernes angreb. Side 5 Guderne.

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 20 Hæfte L PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 64, 2400 København NV IEA, 20 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget af

Læs mere