EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse"

Transkript

1 EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige ting, der har med elektricitet at gøre. Du kan læse om tingene, du kan røre ved tingene, og du kan lave små forsøg med tingene. Ved at gøre alt dette kan du svare på opgaverne. Det er bedst at være to om at løse opgaverne. Så kan man diskutere og hjælpe hinanden. Hvis man går i 5. klasse, kan nogle opgaver måske være lidt svære, men så skal I spørge jeres lærer. Hvis du går i 7. klasse, kan nogle opgaver måske være lidt for nemme for dig, men så må du bruge din dygtighed på at hjælpe dine klassekammerater. Der er ikke billeder i opgavehæftet. Alt hvad du skal se på og røre ved findes i udstillingen. Ved alle tingene i Thrige lab er der sat et lille rundt mærke med et nummer på. Ved at følge numrene i opgavehæftet kommer du rundt i udstillingen. Det er lige meget, hvilken side du begynder på i hæftet. Det betyder, at når du og din klasse skal løse opgaverne, kan I begynde forskellige steder i udstillingen. Hver side i hæftet er en opgave. Du skal regne med at bruge en lille time på at løse opgaverne, og du skal tage opgavehæftet med hjem. Det er meget vigtigt, at I sammen med jeres natur/teknik lærer gennemgår opgaverne i den rigtige rækkefølge hjemme på klassen. På den måde lærer I alle sammen om elektricitetens historie gennem 400 år. I hæftet er der forslag til nogle opgaver, I kan lave i natur/teknik. Måske kan I sammen med jeres lærer finde nogle andre opgaver at lave. Inden du går i gang med opgaverne, skal du læse om den mystiske kraft Den mystiske kraft I Danmark har vi brugt elektricitet i 100 år, men de første mennesker lærte elektriciteten at kende for mange tusinde år siden. De opdagede, at når de gned en ravklump mod et stykke skind, kunne ravklumpen tiltrække små stykker tøj, små pinde eller fjer og hår. Nogle gange sprang der også en lille gnist. De gamle grækere mente, at der var en mystisk kraft i ravet, som fik disse ting til at ske. I Grækenland kaldte man rav for elektron. For 400 år siden begyndte videnskabsmænd i England og Frankrig og andre lande at undersøge den kraft, der var i ravet. De kaldte kraften for elektricitet.

2 MAGNETISME I året 1600 udgav englænderen William Gilbert en bog om magnetisme. Han skrev i sin bog, at en magnet har en nordpol og en sydpol. Det havde han som den første i verden fundet ud af. Han beskrev også, hvilke metaller en magnet kan tiltrække. Ved nummer 09 ser du forskellige metaller. Undersøg hvilke metaller en magnet kan tiltrække. Magnetisme ligger omkring en magnet og er usynlig. Når videnskabsmænd skal vise magnetisme, tegner de linier, der går fra nordpol til sydpol. Linierne kaldes for feltlinier. På væggen ved nummer 13 kan du se et billede af en magnet med feltlinier omkring. På bordet under billedet ser du en plastikæske med jernspåner. Prøv at lægge magneten ovenpå jernspånerne. Bevæg den lidt. Hvad ser du? Prøv at lave en tegning af det du ser Det store billede på væggen ved nummer 16 og 17 viser Jorden og Solen. Jorden er en magnet med en nordpol og en sydpol. Det er derfor, at vi kan bruge et kompas. Se godt på billedet og læs teksten. Hvad er det for noget, som Jordens magnetfelt beskytter os imod? Hvad er Nordlys? Prøv hele klassen hjemme på skolen sammen med jeres lærer i natur/teknik at finde en forklaring på, hvorfor Jorden er en magnet? Vil den blive ved med at være en magnet, og hvad vil der ske, hvis den holder op med at være det? Prøv at se filmen the Core.

3 GNIDNINGSELEKTRICITET William Gilbert var den engelske dronning Elizabeths livlæge. Det betød, at han skulle kunne gøre hende rask, når hun var syg. Han vidste jo meget om magneter, og han troede på, at de kunne bruges til at gøre folk raske. Gilbert mente, at hvis man gned med en magnet på de steder, folk havde ondt, ville de få det bedre. Derfor gned han dronning Elizabeth på ryggen med en magnet, hver gang hun havde smerter i ryggen. Hun syntes, at det hjalp, og Gilbert blev berømt for sine gnidninger. Andre videnskabsmænd var interesseret i at lave gnidningsforsøg med andre ting end lige magneter. En af dem var Otto von Guericke. Ham kan du møde ved nummer 21 og 22. Hvor boede Otto von Guericke, og hvad var han? Videnskabsmændene opdagede, at der opstod gnidningselektricitet, når de gned på forskellige stoffer. De så, at stoffer med gnidningselektricitet kunne tiltrække og frastøde ting næsten lige som magneter. Prøv at gnide med kluden på glaspladen ved opstilling nummer 23. Hvad ser du? På det store billede ser du Otto von Guericke med en kugle i hånden. Kan du fortælle, hvad han har gang i? Prøv hjemme i klassen at lave elektricitet ved at gnide balloner på forskellige stoffer. Hvis ballonerne kan hænge på en væg, har I lavet elektricitet. Otto von Guericke blev også berømt for at lave et forsøg med mange heste, der skulle trække nogle halvkugler fra hinanden. Det hedder forsøget med de Magdeburgske halvkugler. Få din natur/teknik lærer til at fortælle om det forsøg og vise det for klassen i fysiklokalet. Er der i dag stadig folk, der tror, at magneter kan kurere sygdomme? Det kan I prøve at finde ud af sammen med jeres lærer, når I skal have natur/teknik.

4 ELEKTRISERMASKINEN Det kunne godt være anstrengende at gnide på alle mulige stoffer for at få lavet elektricitet. Det var også svært at få lavet meget elektricitet på den måde. Først da nogle videnskabsmænd opfandt elektrisermaskinen, blev det muligt at lave elektricitet i store mængder. Ved nummer 30 ser du en gammel elektrisermaskine. Forestil dig at du må bruge den. Forklar hvordan du vil få den til at lave elektricitet, og hvor gemmer elektrisermaskinen den elektricitet, som den laver? Elektrisermaskiner kunne lave så meget elektricitet, at der kom gnister. En gnist blev derfor et bevis på, at der var elektricitet til stede. Man kunne også få et elektrisk stød i armen fra en elektrisermaskine, så armen bevægede sig. Folk syntes også, at det var sjovt at se gnister og se andre få stød. Hvis man havde en elektrisermaskine, kunne man derfor tjene penge ved at optræde med den. Det var især populært at lave kysse-forestillinger. Opstilling nummer 32 viser, hvordan sådan en forestilling foregik. Hvilket slags kys får de to kærester, når du drejer rundt på elektrisermaskinen? Kender du en, som du ville kysse på den måde? Opstilling nummer 38 viser en stor og en lille kugle inde i en stor kuppel af plastik. Når du trykker på knappen, begynder den lille kugle at svæve omkring den store. Kan du forklare hvorfor? Du må gerne få din lærer til at hjælpe dig.

5 BENJAMIN FRANKLIN I 1700 tallet undersøgte mange videnskabsmænd lyn og torden. De ville gerne finde ud af, hvad et lyn består af. Nogle videnskabsmænd forsøgte at fange lyn ved at sætte høje metalmaster op, men det gik galt. Hvis de stod for tæt ved masten, blev de dræbt, når de fangede et lyn. Derfor blev det i nogle lande i Europa forbudt at lave forsøg med lyn. Ovre i Amerika var det ikke forbudt. I byen Philadelphia boede en videnskabsmand, der hed Benjamin Franklin. Han tænkte, at hvis han kunne få et lyn til at lave gnister ligesom en elektrisermaskine, ville det være et bevis på, at lyn består af elektricitet. For at undgå at komme for tæt på lynet, når han fangede det, sendte han en drage højt op i luften. Forsøget lykkedes for Benjamin Franklin. I 1752 fangede han et lyn. Han fik et stød, men tog ikke skade af det. Opstillingen ved nummer 34 viser, hvordan Benjamin Franklin fangede et lyn. Tryk på knappen og se hvad der sker. Hvordan kan du se, at Benjamin Franklin har bevist, at et lyn består af elektricitet? Det er nemt at lave en drage og sætte den op i tordenvejr, som Benjamin Franklin gjorde. Er det et forsøg, du synes, I skal lave i natur/teknik? Hvad mener du, og forklar hvorfor du mener sådan? Når et lyn rammer et hus, kan der nemt gå ild i huset. Det sker, fordi der er meget elektricitet i et lyn. For at beskytte huse i tordenvejr opfandt Benjamin Franklin lynaflederen. Du kan se, hvordan en lynafleder virker ved at trykke på knappen ved opstilling nummer 36. Kan du forklare, hvordan lynaflederen forhindrer lynets elektricitet i at sætte ild i huset?

6 VOLTASØJLEN Nogle videnskabsmænd mente, at der også kom elektricitet fra dyr. En af dem var Luigi Galvani, som boede i Italien. Han var meget interesseret i at undersøge frøers nerver. Nogle af hans forsøg gik ud på at sætte forskellige metalplader i frøerne. En dag i 1790 satte han to forskellige metalplader ind i en død frø. Den døde frø bevægede sig lige som hans egen arm gjorde, når han fik et elektrisk stød. Galvani mente, at der var dyrisk elektricitet i frøen. Det var dog ikke fra frøen, at elektriciteten kom, men fra metalpladerne. De lavede elektricitet, når de kom i forbindelse med blod og væsker i frøens krop. Det var ikke Galvani selv, der fandt ud af, at metalplader på den måde kan lave elektricitet. Det gjorde en anden italiener. Han hed Alessandro Volta. I år 1800 fandt han ud af at stable metalstykker af kobber og zink ovenpå hinanden. Mellem metalstykkerne var der lagt små stykker tøj lavet af bomuld. Når tøjet var vådt af saltvand eller syre, kunne sådan en opstilling lave elektricitet i lang tid lige så længe tøjet var vådt. Volta blev meget berømt for sin opfindelse, som blev kaldt for en voltasøjle Opstilling nummer 42 viser to voltasøjler. Hvilken af dem laver mest elektricitet? Opstilling nummer 44 viser, at citroner kan lave elektricitet. Kan du nævne andre frugter, som du tror også kan lave elektricitet? Hvilken væske skal frugterne indeholde for at kunne lave elektricitet, når du sætter to forskellige metalstykker i dem? Med elektricitet fra en voltasøjle kunne man få en død frø til at bevæge sig. For nogle videnskabsmænd var det et bevis på, at liv og elektricitet havde noget med hinanden at gøre. Måske kunne elektricitet endda få noget dødt til at blive levende? Det kan du læse om i en bog eller se i en film, der hedder Frankensteins Uhyre. En voltasøjle er et batteri, men det er lidt besværligt at bære rundt på. Videnskabsmænd og ingeniører fandt senere ud af at lave dem mindre og uden væske. I Danmark var et firma Hellesens det første i verden til at lave et tørt batteri. I udstillingen ved siden af nummer 47 kan du se nogle af batterierne fra Hellesens. Læs teksten om Hellesens historie. Hvor mange forskellige stoffer fra hvor mange forskellige lande og verdensdele blev der brugt i Hellesens batterier, og hvorfor tror du, at Hellesens brugte en tiger som reklame for batterierne?

7 H. C. ØRSTED En elektrisermaskine laver kun elektricitet i kort tid. Når der kommer en gnist, er elektriciteten væk, og man skal starte forfra med at lave elektricitet. Voltasøjler kunne lave elektricitet i lang tid. Derfor kunne videnskabsmændene lave andre forsøg med en voltasøjle end med en elektrisermaskine. Voltasøjler blev efterhånden ændret til åbne batterier lavet af kar med syre og metal. I Danmark levede der en berømt videnskabsmand, der hed H. C. Ørsted. Han var lærer på Københavns Universitet, hvor han underviste i fysik. Han lavede forsøg med batterier og ledninger og magneter. En dag i 1820 opdagede han noget, der gjorde ham verdensberømt. Fra et batteri sendte han elektricitet gennem en kobberledning. I nærheden af ledningen stod et kompas, og pludselig opdagede Ørsted, at kompasnålen bevægede sig, hver gang han sendte elektricitet gennem ledningen. Hvor var den magnet, der fik kompasnålen til at bevæge sig? Det kunne kun være den elektriske ledning, som altså blev til en magnet, når der blev sendt elektricitet gennem den. H. C. Ørsted havde opdaget den magnetisme, vi i dag kalder for elektromagnetismen. Den følger med elektriciteten overalt, hvor den bevæger sig? Opstilling nummer 51 viser Ørsteds forsøg i Læg mærke til nummer 52, der viser Ørsteds store batteri. Lav H. C. Ørsteds forsøg, og forklar hvad der sker i forsøget? Med sit forsøg viste Ørsted altså, at en elektrisk ledning er en magnet. Ellers kunne ledningen jo ikke få kompasnålen til at bevæge sig. Lav en tegning af H. C. Ørsteds forsøg, så du kan lave forsøget, når du skal have natur/teknik. Til forsøget skal du bruge batteri, ledninger og en kompasnål. Lav H. C. Ørsteds forsøg, når I skal have natur/teknik. Til forsøget skal du bruge batteri, ledninger og en kompasnål. Diskuter hjemme på klassen, hvad der opstår i stuen, når du tænder for alle de forskellige elektriske apparater?

8 MICHAEL FARADAY H. C. Ørsted opdagede, at elektricitet giver magnetisme. Det fik andre videnskabsmænd til at lave forsøg med elektriske ledninger og magneter. I 1831 viste den engelske videnskabsmand Michael Faraday, at en magnet kan lave elektricitet. Han havde rullet en ledning op i vindinger, så den var blevet til en spole. Når han bevægede en magnet omkring spolen, lavede den elektricitet. Det kunne han se ved, at en ledning fra spolen kunne få en kompasnål til at bevæge sig. Så måtte ledningen være en magnet, og det kunne den jo kun være, når der var elektricitet i den. Det vidste Michael Faraday fra H. C. Ørsteds forsøg. Ved opstilling nummer 60 kan du gentage Faradays forsøg. To spoler med 400 og 3200 vindinger kan lave elektricitet ved at bevæge magneten i dem. Viserens udslag er et mål for, hvor meget elektricitet spolerne laver. Hvilken spole laver mest elektricitet? I 1821 havde Faraday fået en ledning med elektricitet til at rotere omkring en magnet. Du kan ved opstilling nummer 56 gentage forsøget. Opstillingen består af en lang spole, hvor der hænger en ledning ved siden af. Når du trykker på knappen, får både spolen og ledningen elektricitet. Hvad gør ledningen? Kan du forklare, hvorfor ledningen opfører sig sådan? Faradays forsøg ved nummer 60 er begyndelsen til en dynamo, der laver elektricitet og Faradays forsøg ved nummer 56 er begyndelsen til en motor, der drejer rundt. En dynamo og en motor er ens bygget, men laver forskelligt. Det kan du prøve ved opstilling nummer 63 Kan du forklare, hvordan opstilling nummer 65 laver elektricitet til pærerne, og hvornår den laver mest?

9 THOMAS EDISON Verdens første elværk blev bygget i New York i af opfinderen Thomas Edison Han havde lavet en plan for, hvordan der fra elværket skulle gå ledninger ud i alle retninger og ind i folks huse. Edison var interesseret i at få elektricitet sendt ud til folk, fordi han i 1879 havde opfundet glødepæren. Den bestod af en tynd tråd lavet af kul, som sad inde i en lufttom glaskugle. Kultråden var lavet af et stykke brændt bambus, som ilden havde dannet et lag aske af kul på. Når Edison i sit laboratorium sendte elektricitet gennem kultråden, begyndte den at gløde og udsende et behageligt lys. Aviserne skrev begejstret om det elektriske lys. Edison ville gerne sælge glødepærer til folk, så han kunne tjene penge, men først var det så nødvendigt, at de fik elektricitet ind i deres huse. Derfor byggede Thomas Edison et elværk. Når elektriciteten sendes gennem en tråd, møder den modstand, og tråden bliver varm. Jo mere modstand elektriciteten møder i tråden, jo varmere bliver den. Den kan blive så varm, at den begynder at gløde og udsende lys. Du kan mærke det ved opstilling nummer 78 og nummer 79. Varmen fra de tre tråde kommer op gennem hullerne. Læg en hånd over hullerne og find ud af, hvilken ledning, der bliver mest varm? Kan du nu forklare, hvorfor en tråd i en glødepære er så tynd? Hjemme hvor du bor, er der mange elektriske apparater Prøv at lægge din hånd på dem, når de er tændte. Hvad mærker du? Prøv så sammen med din lærer i natur/teknik hjemme i klassen at diskutere, hvad elektriciteten bliver forvandlet til, når vi bruger den? Thomas Edison brugte kultråde i sine glødepærer. Men ret hurtigt fandt han og andre opfindere ud af, at metaltråde var bedre. Særlig metallet wolfram var godt. I dag bruger vi også luft til at skabe lys. Der findes forskellige luftarter, og nogle af dem begynder at lyse, når der løber elektricitet gennem dem. Det kan du se ved opstilling nummer 75, hvor du kan sende elektricitet gennem to glasrør med luftarterne Neon og Argon. Hvilken farve har neonlys, og hvilken farve har argonlys? Lys kan undersøges nærmere ved at lade det gå gennem et optisk gitter. Prøv at betragte argonlys og neonlys gennem det optiske gitter i billedrammen i snoren. Hvilke farvestriber ser du i argonlys, og hvilke farvestriber ser du i neonlys?

10 TELEGRAFEN Edisons glødepære var ikke den første praktiske genstand, der skulle bruge elektricitet for at virke. Elektriciteten blev først brugt til at lave et kommunikations-system, som folk kunne bruge til at fortælle hinanden noget, selv om de boede langt væk fra hinanden. Systemet bestod af to ens apparater med en ledning imellem. Ledningen kunne være mange kilometer lang, og i 1860 blev der lagt en ledning under Atlanterhavet, så folk i Europa og i Amerika kunne kommunikere med hinanden. Sådanne lange ledninger blev kaldt kabler. Omkring 1880 var der kabler hele Jorden rundt. Nu kunne folk komme i kontakt med hinanden gennem et system af apparater, ledninger og elektricitet. Det hed telegraf-systemet, og var verdens første internet-forbindelse. Det var en hurtig forbindelse, for elektriciteten bevæger sig næsten med lysets fart. Lyset bevæger sig med kilometer i sekundet. Apparatet hed telegrafen, og det virker ved, at to personer sender elektricitet til hinanden. Det sker ved at trykke på en kontakt, der hedder en telegrafnøgle. Når man sender elektricitet er man afsender, og når man modtager elektricitet er man modtager. Hos modtageren bliver elektriciteten lavet om til prikker og streger på en papirstrimmel. For at forstå hvad prikker og streger betyder, skal man have en kode, der laver dem om til bogstaver. Koden hedder morsealfabetet. Hele telegraf-systemet og morsealfabetet blev opfundet i 1835 af en amerikansk kunstner, der hed Samuel Morse. Opstillingen ved nummer 81 viser en simpel telegraf. Den laver ikke prikker og streger, men den kan lave korte og lange lysglimt. Ved at bruge morsealfabetet på væggen kan lysglimtene omdannes til bogstaver. Du skal lave en lille øvelse med morsealfabetet Skriv dit navn med morsetegn: Prøv nu at telegrafere en besked til hinanden ved hjælp af telegrafen. Forestil jer, at der er 5000 kilometer mellem jer. Skriv her med prikker og streger og bogstaver hvad I telegraferer til hinanden.?

FESTIVALPAKKEN 2006 UDSKOLINGEN MORSOMME MOTORER

FESTIVALPAKKEN 2006 UDSKOLINGEN MORSOMME MOTORER MORSOMME MOTORER Udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Danfoss Universe som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2006 Indholdsfortegnelse Festivalpakken 2006........................

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden.

Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. Bogen er tilegnet landets skoleelever og deres lærere samt elselskabernes energirådgivere. Bogen er udviklet i samarbejde

Læs mere

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. Her er virkelig tale om en ny, alsidig og spændende undervisningsbog med fokus på el, energi og energibesparelser. Bogen om Energien er særdeles velegnet, både til erstatning af og som supplement til den

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Tilpasset fra Science Club for Girls, Circuits and Magnets, videreudviklet til danske skoler af Det Unge Akademi (DUA) 2014 Tema: Med dette projekt bliver

Læs mere

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Åbn døren til den elektriske verden - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Indhold / Side Forord Elektricitet over alt - synligt og usynligt En vintermorgen i år 1900/2000 Da oldemor fik elektricitet

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Skater, et elev arbejde fra 2012

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

gerne. Hjemmeside: www.oleroemer.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Henningsen olehen@vejrmolle.dk Redaktør: Jørgen Lyngbye jin@c.dk

gerne. Hjemmeside: www.oleroemer.dk Ansvarshavende redaktør: Ole Henningsen olehen@vejrmolle.dk Redaktør: Jørgen Lyngbye jin@c.dk Meddelelser fra Ole Rømers Venner 2012 Meddelelser udgives af foreningen Ole Rømers Venner og udkommer hvert år med historiske artikler inden for foreningens virke. Forslag til emner modtages gerne. Hjemmeside:

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

NATUREN OG DENS KRÆFTER. ELEKTRICITET. ELEKTRICITET VED GNIDNING. ELEKTRISK FORDELING.

NATUREN OG DENS KRÆFTER. ELEKTRICITET. ELEKTRICITET VED GNIDNING. ELEKTRISK FORDELING. NATUREN OG DENS KRÆFTER. ELEKTRICITET. ELEKTRICITET VED GNIDNING. ELEKTRISK FORDELING. Når vi undersøger de historiske Kilder, så viser det sig, at de første Spor til det, vi kalder Elektricitet, findes

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Mogens Vestergaard Petersen og Eric Dræby startede i 1943 virksomheden PODIS Petersen og Dræby interessent

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Højfrekvente vibrationer / infrarød fysioterapi / magnet terapi Betjeningsvejledning Importør: Care Relax Bordinglund 1 7441 Bording TLF: 60848900 info@carerelax.dk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler 1 Indhold Rundvisninger og undervisning 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse Natur Tangeværket x x x Hjælp dyrene hjem x x Når naturen flytter ind x x x

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Indledning Powerquest er et undervisningshjemmeside fra elektricitetsrådet om elsikkerhed. Hjemmesiden er delt op i tre tematiske episoder. Episode 1, der handler om el i almindelighed. Episode 2, der

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Gratis skaffer 49 kroner

Gratis skaffer 49 kroner Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen VITELLO Gratis skaffer 49 kroner Gyldendal Leg og Lær VITELLO skaffer 49 kroner Jeg hedder Jeg er år Jeg bor Jeg har fødselsdag den Min livret er Min mor hedder Min

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DET STORE BATTERIPROJEKT

DET STORE BATTERIPROJEKT DET STORE BATTERIPROJEKT 2 3 DET STORE BATTERIPROJEKT Aktivitetsmateriale med tilknyttet specialmærke LEDER TIL AKTIVITETS MATERIALE OM BATTERIGENANVENDELSE MED TILKNYTTET SPECIALMÆRKE FORMÅL Dette aktivitetsmateriale

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller milskov@outlook.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 SIDEN SIDST FK Højmarkskolen Højmarksvej 16 6670 Holsted tlf: 79 96 51 60 hoejmarkskolen@vejenkom.dk www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2010/11 NR.3 KALENDER FOR : NOVEMBER

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert?

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert? Tænker du el-sikkert? - et undervisningsmateriale til natur/teknik i folkeskolens 5. og 6. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Farlig leg

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a. Kost og Motion Daglige repportager af Oliver og Tobias 4.a 4. udgave - Torsdag d. 14. okt. Foto: Oliver Artikler fra i dag: Foredrag Onsdag eftermiddag bød på et spændende foredrag om sund og usund kost...

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

GSM Dørtelefon. Installation manual. Bruger manual. Gennemlæs omhyggeligt denne manual før installation og ibrugtagning af dette produkt.

GSM Dørtelefon. Installation manual. Bruger manual. Gennemlæs omhyggeligt denne manual før installation og ibrugtagning af dette produkt. GSM Dørtelefon Installation manual Bruger manual Gennemlæs omhyggeligt denne manual før installation og ibrugtagning af dette produkt. Tlf.: +45 86161617 Mobil: +45 40200001 Side 1 GSM Dørtelefon Version

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere