1. Permanente magneter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Permanente magneter"

Transkript

1 E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd jernstang, der var blevet strøget med magnet-jernsten, og derved var blevet til en kompasnål med sydpolen ude i hånden, så den udstrakte arm altid pegede mod syd. Instrumentet var i Kina anbragt på vogne, så sydviseren kunne bruges til at finde vej. Brugen af sådanne sydvisere kan i Kina og Japan spores helt tilbage til år 2600 f.kr. I dag støder vi på magneter og magnetisme overalt: Generatorer, elektromotorer, dynamoer, magnetstriber i sygesikringskort og dankort, de gamle videobånd og kasettebånd, højttalere, MRscannere osv. Jorden er en kæmpestor magnet. Et område, hvor der virker magnetiske kræfter kalder vi et magnetfelt. Et magnetfelt illustreres ved fiktive feltlinier, se tegningen til venstre. En kompasnål er en lille magnet, der kan dreje frit om en akse, og når en kompasnål placeres i et magnetisk felt, vil den rette sig ind efter feltliniernes retning. Vi har også feltlinietæthedskonventionen: Tætheden af de tegnede feltlinier et sted skal afspejle magnetfeltets styrke det pågældende sted. Vi sætter desuden pile på feltlinierne. Feltliniernes retning angiver den retning, som en kompasnåls nordpol ville stille sig i. Man kan illustrere feltlinierne om en stangmagnet ved at drysse jernfilspåner på et papir ovenpå magneten.

2 Nogle stoffer, fx jern, kobolt og nikkel bliver selv magnetiske, når de er i kontakt med en magnet. Stoffer der opfører sig sådan kaldes ferromagnetiske, og bruges i permanente magneter. Når en elektron bevæger sig omkring en atomkerne og ikke mindst idet den roterer om sin egen akse, producerer den et lille magnetisk felt. Atomerne i et ferromagnetisk materiale påvirker hinanden, så de danner domæner, hvor elektronerne spinder samme vej, og dermed forstærker hinandens magnetfelter, så vi får magnetiske domæner. De enkelte domæners feltretninger er forskellige, så der udadtil ikke mærkes noget magnetisk felt. Anbringer man imidlertid et stykke ferromagnetisk materiale i et magnetfelt vil domænernes felter dreje sig sådan, at de er rettet ind efter det ydre magnetfelt. Fjerner vi det ydre magnetfelt, drejer domænernes magnetfelter sig mere eller mindre tilbage i tilfældige retninger igen. Dette udnyttes til at forstærke magnetiske felter fx med jernkerner. Men nogle specielle stållegeringer har den egenskab, at domænerne ikke drejer deres felter tilbage igen. Af sådanne legeringer kan man lave permanente magneter. Dette gøres som sagt ved at man anbringer stållegeringen i et kraftigt magnetfelt et stykke tid. Alternativt kan legeringen "magnetiseres" ved at man mange gange stryger hen over den med en anden magnet eller en magnetjernsten. En permanent magnet kan af-magnetiseres hvis den opvarmes til ca. 500 grader og afkøles igen. En magnet har altid to poler. Den ende, der tiltrækkes af Jordens geografiske nordpol kaldes fra gammel tid nordpolen, og den anden pol sydpolen. To ens poler frastøder hinanden, medens to forskellige poler tiltrækker hinanden, jævnfør figuren til højre. Denne konvention betyder, at området oppe i det nordlige Canada, som magnetnåles nordpoler vender imod er hjemstedet for Jordens magnetiske sydpol. Det kan ikke lade sig gøre at opdele en magnet, så man kun har en enkelt pol. Hvis man knækker en magnet i stykker, vil man stå tilbage med flere magneter. Det skal dog nævnes, at den såkaldte "strengteori" i moderne fysik arbejder med magnetiske "monopoler", men de er endnu aldrig blevet observeret.

3 2. Magnetfelt fra en leder Det var danskeren H. C. Ørsted der i 1820 påviste, at der var en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. En elektrisk strøm frembringer et magnetfelt. Vi taler derfor om en samlet elektromagnetisme. Vi ved i dag, at al magnetisme skyldes bevægelse af elektriske ladninger. Skal ret være ret skal det dog anføres, at allerede italieneren Gian Domenico Romagnosi i 1802 så en magnetnål svinge ud p.g.a. en elektrisk strøm ved siden af. Han fik det nævnt i en lokal avis, men ingen videnskabelige kredse bemærkede det. Ørsted var professor i fysik, og det var under en forelæsning han pludselig fik den indskydelse, at holde en strømførende leder hen til en kompasnål og så, at den gjorde et udsving. Den strømførende leder skaber et magnetfelt, hvis retning bestemmes ved den såkaldte Tommelfingerregel eller Første højrehåndsregel, som er beskrevet på figuren her. Efter at have gentaget forsøget og fulgt op med en række uddybende forsøg sendte han en beskrivelse på latin af hans opdagelser ud til en række lærdte kredse i Europa, og det vakte genklang - i øvrigt et ord, som Ørsted opfandt, i lighed med ordene klangbund, tidevand, sammendrag, brugskunst, rumfang, vægtfylde, autoritetstro og mindretal, for endelig ikke at glemme ordene "ilt" og "brint". Som den første fremstillede han i 1824 aluminium, og han var drivkraften bag oprettelsen af Polyteknisk Læreanstalt i 1929, som uddanner ingeniører.

4 Ørsteds opdagelse gav anledning til en lang række forsøg med elektromagnetisme rundt omkring i Europa. Hvis man lavede en cirkel - en vinding - dannes der et kraftigere felt end med en udstrakt ledning. Det fandt André Ampere ud af. Laver vi en masse vindinger ved siden af hinanden, danner vi en hel spole også kaldet en solenoide. Magnetfeltets retning afgøres i begge tilfælde af Anden højrehåndsregel: Man griber om spolen med fingrene i strømmens retning. Nordpolen vil da være til tommelfingersiden. På side 2 ovenfor er forklaret hvordan et stykke jern i et magnetisk felt får rettet sine domæner ind efter feltet, således at dette faktisk bliver forstærket. Hvis vi anbringer en jernkerne inde i en spole har vi fået dannet os en elektromagnet. Mængden af domæner, der retter sig ind efter feltet fra strømmen i spolen er proportionalt med strømmens styrke. Styrken af elektromagneten er altså proportional med strømstyrken i spolen.

5 3. Kraft på leder i magnetfelt Østeds forsøg viste, at en strømførende leder kan få en magnet til at bevæge sig. Men omvendt: Hvis vi lader ledningen være bevægelig og holder magneten fast? Så vil lederen bevæge sig! Dette skyldes naturligvis som før, at den strømførende leder skaber et magnetfelt. Dette magnetfelt, som "sidder på" ledningen bliver så påvirket af feltet fra den faste magnet og slår ud til siden. Hvilken side ledningen påvirkes mod bestemmes lettest ved den Tredje højrehåndsregel, også kaldet Lillefingerreglen: Man holder højre hånd med fingrene i strømmens retning så magnetfeltlinierne prikker ind i håndfladen. Lederen vil så "slå ud" til lillefingersiden, jævnfør de to situationer på figuren til venstre. Der er her tale om et klassisk eksempel på Newtons tredje lov: Et aktions /reaktions kraftpar. Den strømførende leder påvirker magneten og omvendt via de to magnetfelter. Dette fænomen udnyttes i jævnstrømsmotoren, som illustreres i disse tre figurer. Ovenfor har vi en model af en elektromotor med en enkelt vinding, hvor kraften fra magnetfeltet på strømvindingen søger at dreje denne i urets retning. Men når vindingen er kommet op i lodret position skifter strømmen retning p.g.a. glidekontakten til venstre, og nu kommer der en ny kraft på i urets retning. De to andre figurer illustrerer samme princip, blot med flere vindinger og en jernkerne.

6 Man kan undersøge kraften mellem en permanent magnet og en strømførende leder i detaljer med en såkaldt "strømvægt": Her holdes den strømførende leder fast i et stativ, medens magneten, i hvis magnetfelt den befinder sig, står ovenpå en fintfølende vægt. Alt efter hvilken vej strømmen løber i ledningsstykket "vejer" magneten for meget eller for lidt i forhold til sin normale vægt. Man skal så blot oversætte denne "vægt" til hvad den i virkeligheden er, nemlig en kraft (man ganger med g og oversætter derved vægtens gram og kg-enheder til Newton). Når en enkelt elementarpartikel med ladning, fx en elektron bevæger sig ind i et magnetfelt svarer dette til en ganske lille strøm i en ganske lille leder i magnetfeltet, og da en enkelt elementarpartikel vejer ganske lidt skal der kun en ganske lille kraft til at ændre dens bane: Den vil give sig til at cirkulere, og hvis den kommer skævt ind i feltet, vil den bevæge sig i en spiral. Hvis feltet bliver tættere, som det sker ved Jordens poler, vil den ladede partikel, når feltlinierne bliver for tætte, blive kastet tilbage igen. Det er derfor vi ser nordlys med ret skarpe kanter nedad, ligesom et tæppe.

7 4. Elektromagnetisk induktion Hvis man bevæger en ledning, hvori der naturligvis er en mængde letbevægelige elektroner, på tværs af et magnetfelt svarer dette til situationen fra forrige side med elektroner, der bevæges ind i et magnetfelt på tværs af feltlinierne. De søger at blive afbøjet. De er imidlertid fanget i ledningen, med det resultat, at de søger hen i den ene ende af den: Der induceres en spændingsforskel mellem ledningens ender, og hvis disse er forbundet til et helt kredsløb, vil der induceres en strøm i kredsløbet. Vi kalder dette fænomen for elektromagnetisk induktion. Hvis man altså har et kredsløb, hvor en del af kredsløbet bevæges hen over et magnetfelt, således at antallet af magnetfeltlinier igennem kredsløbet ændres, vil der induceres en strøm i kredsløbet. Man kan imidlertid ændre antallet af magnetfeltlinier igennem et kredsløb uden at flytte på noget i det, men i stedet flytte på magneten, der skaber feltlinierne. Så induceres der også en strøm (figuren til venstre). Dette princip udnyttes i en dynamo eller strøm-generator. Man kan sige, at hvor det var Ørsted, der i 1820 opdagede hvordan man kunne omsætte elektricitet til magnetisme, var det Michael Faraday, der i 1831 fandt ud af at omsætte magnetisme til elektricitet. Men som man kan se af de foregående siders udredning er der blot tale om forskellige variationer over det samme tema: Ladninger i bevægelse frembringer magnetfelter og ændringer i magnetfelter får ladninger i bevægelse. Hele elektromagnetismen beskrives i Maxwells ligninger.

8 Efter at Faraday i 1831 havde vist hvordan man kunne skabe elektrisk strøm ved at flytte magneter i forhold til kredsløb eller spoler, begyndte en rivende udvikling af generatorer til fremstilling af strøm. Et umiddelbart problem er, at hvis man ikke laver sindrige glidemekanismer ekanismer producerer man en vekselstrøm,, en strøm der skifter retning i takt med spolernes bevægelse i forhold til magneterne, og den vidste man ikke meget om. Man benyttede jævnstrømmen, men man havde problemer med at sende den over store afstande uden effekttab. Tingene ændrede sig, da den serbiskfødte fysiker Nikola Tesla o opfandt vekselstrømsog med tiden beviste den trefasede vekselstrøms store overlegenhed over jævnstrømmen. Den er den vi overalt benytter i dag. Ved at udnytte induktionsfænomenet i en transformator,, kan man transformere vekselstrømmen op til mange tusinde volt og som såkaldt højspænding transportere den over store afstande med meget lille spild. Tæt ved forbrugeren transformeres spændingen så ned igen til ca. 240 Volt. Tesla var både gådefuld og genial. Han efterlod sig en række skrifter, som folk den dag i dag ikke helt forstår. Han havde sit laboratorium på Manhattan, men måtte angiveligt flytte det motoren og vekselstrømsgeneratoren, på landet efter han gentagne gange havde fået hele øen til at ryste. Han morede sig med at sætte en lille anordning på størrelse med et vækkeur fast på skyskrabere under opførsel og derved frembringe så voldsomme resonanssvingninger, at byggerierne måtte evakueres. Han eksperimenterede de sidste år af sit liv meget med trådløs overførsel af energi. Til højre er angiveligt et foto af et udendørs eksperiment med "trådløst lys". En af hans meget spektakulære opfindelser er Teslaspolen, som kan frembringe lange lysende tråde af plasma i luften, hvor elektronerne rystes løs fra atomerne på grund af højspændinger der svinger frem og tilbage flere millioner gange i sekundet.

9 5. Jævnstrøm eller vekselstrøm I begyndelsen af 1900-tallet udspillede der sig en hård strid mellem tilhængerne af jævnstrømmen, anført af Thomas Edison, opfinderen af glødepæren på den ene side, og tilhængerne af vekselstrømmen, fabrikanten George Westinghouse i alliance med opfinderen Nikola Tesla - som havde forladt Edisons laboratorier i vrede - på den anden side. Vekselstrømstransformatoren var allerede blevet opfundet af italieneren Antonio Pacinotti i 1860, og med denne kunne Tesla næsten uden tab transformere vekselstrømmens spænding op til "højspænding", så den kunne transporteres gennem lange ledninger med et meget lille tab pga. modstand i ledningerne. Tæt ved forbrugerne kunne højspændingen så transformeres ned igen. Edison forsøgte på den anden side at udbrede budskabet, at den optransformerede vekselstrøm, højspændingen, var livsfarlig. Han fik i 1903 lov til at forestå henrettelsen af elefanten "Topsy", der havde været "ond" og slået tre mænd ihjel (blandt andet en, som i den zoologiske have havde forsøgt at fodre hende med en tændt cigaret). Henrettelsen forgik foran et tusindtalligt publikum med 6600 Volt af Teslas vekselspænding, og Edison optog det hele på film. Med tiden vandt Teslas trefasede vekselstrøm dog. Når man transformerer en vekselspænding op eller ned er U. I konstant, så i højspændingsledninger er strømstyrken ret lille. Dette er smart, fordi den omsatte (tabte) effekt i en modstand er R. I 2, og i lange ledninger kan modstanden være betragtelig. En fordel ved trefaset vekselstrøm er også, at man simpelt kan lave kraftige elmotorer, som roterer i takt med de tre fasers vekslen, her i Europa 50 gange pr. sekund, i USA 60. De senere år har jævnstrømmen imidlertid fået en slags renæssance i HVDC-forbindelserne (High Voltage Direct Current) over store afstande mellem fx Holland og Norge og mellem Tyskland og Sverige. Man kan nøjes med en ledning, idet strømmen "løber tilbage" igen gennem jorden. En fordel er, at det med en HVDC-forbindelse er lettere at slå bro mellem forskellige områders vekselstrømsnet, da man undgår problemer med faseforskel. En anden fordel er, at jævnstrømmen udnytter hele ledningen, hvor vekselstrømmen næsten kun løber i overfladen af en ledning (den såkaldte skin-effekt), og dermed oplever større modstand.

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden.

Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. Bogen er udarbejdet af ELFOR, Elselskaberne i Danmark, i samarbejde med Elsparefonden. Bogen er tilegnet landets skoleelever og deres lærere samt elselskabernes energirådgivere. Bogen er udviklet i samarbejde

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. Her er virkelig tale om en ny, alsidig og spændende undervisningsbog med fokus på el, energi og energibesparelser. Bogen om Energien er særdeles velegnet, både til erstatning af og som supplement til den

Læs mere

C16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber

C16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber 1 C16 1 Knud Aage Thorsen: Magnetiske materialer. En detaljeret beskrivelse af de magnetiske materialers struktur og egenskaber 1. Introduktion...3 2. Den mekaniske effekt af magnetisme...3 2.1. Felter

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

FESTIVALPAKKEN 2006 UDSKOLINGEN MORSOMME MOTORER

FESTIVALPAKKEN 2006 UDSKOLINGEN MORSOMME MOTORER MORSOMME MOTORER Udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Danfoss Universe som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2006 Indholdsfortegnelse Festivalpakken 2006........................

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse

Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Elektriske Kredsløb og Magneter Tredje klasse Tilpasset fra Science Club for Girls, Circuits and Magnets, videreudviklet til danske skoler af Det Unge Akademi (DUA) 2014 Tema: Med dette projekt bliver

Læs mere

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE Vindenergi KAPITEL 1 Introduktion Our dependence on fossil fuels amounts to global pyromania, and the only fire extinguisher we have at our disposal is renewable energy.

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen 1 ABSTRAKT Benzinbiler forurener luften med partikler, nitrogen og sulfur oxider, samt udsender

Læs mere

Elbiler. o Jeg har lært en masse både om teknologien, historien og fremtidens muligheder.

Elbiler. o Jeg har lært en masse både om teknologien, historien og fremtidens muligheder. Dette projekt er lavet af Bjarke Nilsson (7. klasse, Rønde Grundskole). Jeg har arbejdet med projektet i valgfaget, Opfinderhjørnet på Syddjurs Ungdomsskole - Center Rønde. 1. Valg af emneområde: Teknologisk

Læs mere

Teknologisk udvikling i Industrisamfundet i Danmark 1880-1940 Elektrificering i samfundet 1880-1940

Teknologisk udvikling i Industrisamfundet i Danmark 1880-1940 Elektrificering i samfundet 1880-1940 2011 Teknologisk udvikling i Industrisamfundet i Danmark 1880-1940 Elektrificering i samfundet 1880-1940 Af: Rami Kaddoura, Safa Sarac, Martin Schmidt. Fag: Teknologi og Teknologihistorie. Vejleder: Arne

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag... 1 2: Ideen til værket opstår... 9 3: Byggeriet går igang... 14 4: Værket står færdig...

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

REVEAL LINQ LNQ11. Indførbar hjertemonitor Oplysninger vedrørende MR-scanningsprocedurer. Teknisk håndbog for MR-scanning

REVEAL LINQ LNQ11. Indførbar hjertemonitor Oplysninger vedrørende MR-scanningsprocedurer. Teknisk håndbog for MR-scanning REVEAL LINQ LNQ11 Indførbar hjertemonitor Oplysninger vedrørende MR-scanningsprocedurer Teknisk håndbog for MR-scanning 0123 2013 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:

Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her: K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere

Læs mere

Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen flyver forbi el. lign.

Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen flyver forbi el. lign. 1 ÅRETS 2015 TA FAT OM EN KOREOGRAFI OG KONCEPT: THOMAS EISENHARDT INTRO Gå rundt ml. hinanden lav high fi ves Space lyd 1 Space lyd 2 Space lyd 3 BILLEDE: Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Historien om IECs begyndelse

Historien om IECs begyndelse Historien om IECs begyndelse Udvælgelsen af en repræsentativ komite I 1903 var byen Niagara Falls det sprudlende centrum for den nordamerikanske elektriske industri. På dette tidspunkt var det fossende

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

El og sikkerhed i skolen

El og sikkerhed i skolen El og sikkerhed i skolen Når der arbejdes med praktiske øvelser i skolen, gælder nogle specielle sikkerhedsregler, som skal overholdes. Hovedparten af reglerne er fastsat af Arbejdstilsynet. Andre offentlige

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE!

Digital Choice 12 + MERE, MERE, MERE! MERE, MERE, MERE! Digital Choice Gå ind på mytpchoice.dk for at downloade flere minikategorier. Der er mere end 100 minikategorier at vælge mellem, bl.a. Helte & Heltinder, Science Fiction & Fantasy, Rejser

Læs mere

www.hasbro.dk www.monopoly.co.uk

www.hasbro.dk www.monopoly.co.uk THE SIMPSONS & 2007 Twentieth Century Fox Film Corporation. All rights reserved. Distribueret i Norden af Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. Made in Ireland www.hasbro.dk www.monopoly.co.uk

Læs mere

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler 1 Indhold Rundvisninger og undervisning 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse Natur Tangeværket x x x Hjælp dyrene hjem x x Når naturen flytter ind x x x

Læs mere

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide SOUNDSTICKS WIRELESS Opsætningsguide 2 SOUNDSTICKS WIRELESS 1. Læs disse instruktioner. 2. Gem disse instruktioner. 3. Ret dig efter alle advarsler. 4. Følg alle instruktioner. 5. Anvend ikke dette apparat

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

De forskellige klemmebetegnelser på komponenterne viser, hvor ledningerne går hen. DIN 72552 (BOSCH).

De forskellige klemmebetegnelser på komponenterne viser, hvor ledningerne går hen. DIN 72552 (BOSCH). . El-anlæg betegnelser De forskellige klemmebetegnelser på komponenterne viser, hvor ledningerne går hen. DIN 72552 (BOSCH). Tændingsanlæg 1 Lavspænding (tændspole, strømfordeler, tændingsaggregat på HKT*)

Læs mere

El kredsløb. Hej med dig!

El kredsløb. Hej med dig! El kredsløb Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Lærervejledning til Er du el-tjekket?

Lærervejledning til Er du el-tjekket? Er du el-tjekket? - et undervisningsmateriale til fysik i folkeskolens 7. til 9. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Den spænding man dør

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg

Vejledning. Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning Redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse med solcelleanlæg Vejledning om redningsberedskabets indsats i forbindelse

Læs mere

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert?

Lærervejledning til Tænker du el-sikkert? Tænker du el-sikkert? - et undervisningsmateriale til natur/teknik i folkeskolens 5. og 6. klasse Indhold Forord hvorfor arbejde med el-sikkerhed i skolen? side 2 Undervisningstemaer side 3 Farlig leg

Læs mere

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3

Introduktion til arbejdet med dataopsamling...3 Indhold Introduktion til arbejdet med dataopsamling.......3 Kommentarer til øvelserne..................4 Øvelserne 11. Alfapartikler.......................6 12. Baggrundsstrålingens variation............7

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Elektronisk Belaster.

Elektronisk Belaster. Elektronisk Belaster. Den her beskrevne elektroniske belastning er fremstillet for at kunne belaste batterier og strømforsyninger. Belasteren kan belaste og kontrollere om et batteri kan holde sit spændings

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Den harmoniske svingning

Den harmoniske svingning Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk Ud over scenekanten - Kristian Koch Mine 5 bedste grejtips, der vil gøre Din performance på scenen meget bedre I over 10 år har jeg coachet musikere, så jeg har set mange gode koncerter - og en del dårlige.

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere