SYMFO-NYT. De kom fra ø st - De kom fra vest AALBORG SYMFONIORKESTERS VENNER. Juryen 1. runde. Danmark. Jury 1. runde. Danmark. Juryen 1.

Transkript

1 SYMFO-NYT De kom fra ø st - De kom fra vest AALBORG SYMFONIORKESTERS VENNER Juryen 1. runde Jury 1. runde Juryen 1. runde Australienn Australia Idemand og skaber af LMISC USA Danmark Danmark Tyskland Tyskland Tyskland Fra Tyskland Juryen pauserer Fire med et håb 20. årgang Nr. 1 April 2011

2 Et sjovt forsøg! Symfo - Nyt er medlemsblad for foreningen Aaborg Symfoniorkesters Venner Redaktion: Kirsten M. Borup og Ellen Bruun (ansv. for dette nummer) Stof kan bringes under mærke, hvis skribenten er redaktionen bekendt. Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. Tryk: Fjerritslev Tryk Bestyrelsen i alfabetisk orden: Kirsten M. Borup Bladskriver Staunvej Nibe kisborup@post9.tele.dk Ellen Bruun Sekretær Henning Smiths Vej 11C, Aalborg ellenbruun.eb@gmail.com Bjarne Juel Nielsen Formand Poseidonvej Aalborg SØ bjn@home4.gvdnet.dk Sonja R. Skrumsager Kronosvej Aalborg SØ sonja.r.skrumsager@gvdnet.dk Jan Thorsen Kasserer Skovparken 32B 9000 Aalborg thorsenmjan@stofanet.dk Kim Topholm Andersen Råbjergvej Aalborg Øst k.t.andersen@stofanet.dk Suppleanter Kirsten Lodberg Jacobsen Klosterjordet 6, st Aalborg Jan Mygind Gyldenlakvej Nørresundby janmygind@gmail.com webmaster Ivar K. Jensen 2 Anne Mette Busch, gift med ASOs pau kist, er faglig studie vej leder i Multimedie design på UCN - specielt indenfor kommunikation og business. Lige før jul spurgte hun mig, om jeg havde lyst til at være med til at give hendes studerende lov til at prøve kræfter med næ ste nummer af SYMFO-NYT. En af hensigterne var, at unge mennesker, som måske aldrig hav de mødt et orkester og den klassiske musik verden, ganske automatisk, mens de lærer deres eget fag, ville blive nødt til at "snuse" til dette univers. Efter at have sovet på det, blev jeg enig med mig selv om, at det var en rigtig god idé. Så de fik noget stof tilsendt, forslag om et par interviews med personer fra administrationen m.m. I marts måned var de studerende så færdige med hver deres numre af SYMFO-NYT og ved en udstilling blev dette fej ret. Mellem 30 og 40 udgaver var præsenteret. Det var utroligt spændende, imponerende og meget varieret. Drypvis vil der komme nogle af deres artik ler i kommende num re. Anne Mette Busch hav de også haft de unge mennesker med til en koncert, for manges vedkom mende al drig før prøvet. Nogle af deres oplevelser vil også blive bragt fremover. I dette nummer kan læses et interview med den ene af ASOs regissører, Peter Andersen. Bladskriveren

3 Farvel til en Musikchef -- or snart 45 år siden nærmere F bestemt i august 1966 startede jeg i 1.G på Aalborghus Statsgymnasium, som det hed dengang. Jeg fik plads ved siden af en umanerligt høj dreng ved navn Poul. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde en fælles interesse i den klassiske musik, og jeg var meget imponeret over, at Poul gik på konservatoriet og var sanger. Han sang BAS ikke noget med baryton og var overbevist om, at han ville blive en verdensberømt bas en ny Kim Borg. (Jeg var overbevist om, at jeg skulle være en verdensberømt astronom en ny Tycho Brahe men som bekendt kom Poul betydeligt nærmere stjernerne end jeg.) Dette var i de gode, gamle dage, hvor man mødtes hver morgen kl. 9 i aulaen til morgensang, og om lørdagen (jo, man gik faktisk i skole om lørdagen dengang), da var der lørdagsmusik. Her var det den store fryd, hvis vi kunne få Poul til at give et nummer, akkompagneret af rektor C. Willum Hansen, som var en glimrende pianist. Det helt store glansnummer var "Old Man River", som blev sunget, så ruderne var ved at blive blæst ud. Nå ja, som bekendt blev Poul ikke en verdensberømt bas men en ditto tenor. Jeg glædede mig over, at følge hans karriere rundt om på verdens store operascener, men mistede den personlige kontakt med ham. Det var derfor en glædelig overraskelse for mig, da vi i 2007 skulle have ansat en ny musikchef efter Palle Kjeldgaard, og ansættelsesudvalget kom tilbage og fortalte, at man havde besluttet sig for kongelig operasanger Poul Elming. 3

4 Poul viste sig jo med sin smittende begejstring og sit aldeles krukkede ukrukkede væsen at blive en glim - rende ambassadør for Aal borg Symfoniorkester, og han lærte os nye begreber som Nålestikskoncerter og Grill star ter koncerter som var blot nogle af hans ideer til at lokke nyt publi kum til den klassiske musik. Poul valgte af årsager som han selv har redegjort for på orkesterets hjemmeside ikke at søge genansættelse, da hans åremålsansættelse udløb med udgangen af Sangerkonkurrencen, som blev en stor succes, blev vel nok en af de største kulturelle begivenheder i Aalborg nogensinde. Konkurrencen var helt og aldeles Pouls idé, og selv om mange andre har lagt et stort og dygtigt arbejde i gennemførelsen af projektet, havde det næppe nået det samme høje niveau, hvis det ikke havde været for Poul Elmings navn og hans mange forbindelser i den internationale operaverden. Herfra skal der lyde en stor tak til Poul for de forløbne år. Heldigvis har Poul lovet, at han vil være med igen, når vi i 2013 år skal gentage "The Laurits Melchior International Singning Competition" til den tid i musikkens hus. Nå ja, så har der jo i den lokale presse været en del skriveri om, hvorfor der ikke stod en afløser parat til musikchefstillingen, da Poul fratrådte den 1. januar. Jeg kan i skrivende stund ikke kommentere dette nærmere, ud over at en sådan ansættelsesprocedure jo i dag er betydelig mere kompliceret, end da jeg for også efterhånden mange år siden fik min første ansættelse ved Århus Amt. Jeg har imidlertid en begrundet tro på, at når dette læses, så har vi fået en ny musikchef, som jeg er overbevist om, på bedste vis vil følge i Pouls og hans forgænger Palles fodspor som en fremragende ambassadør for Aalborg Symfoniorkester. Forhåbentlig vil næste nummer af bladet bringe mere herom Bjarne Juel Nielsen 4

5 -- OG Goddag til en ny K lassisk pianist og kreativ ildsjæl med et fintmasket netværk indenfor den danske og den internationale musikscene skal nu stå i spidsen for symfoniorkesteret. Lotte Toftemark debuterede i 1991 som akkompagnatør og kammermusiker fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Derefter var hun gennem 18 år ansat på konservatoriet og gav sideløbende utallige koncerter sammen med en lang række anerkendte danske og udenlandske musikere. Jeg er rigtig glad for at skulle tiltræde som musikchef for Aalborg Symfoniorkesters dygtige musikere. Oven i købet på et tidspunkt, hvor orkestret kan se frem til at flytte ind i Musikkens Hus. Jeg glæder mig til sammen med orkestret at udnytte de nye muligheder, det giver for at udvikle og styrke dets kunstneriske profil. M en allermest glæder jeg mig til at møde resten af orkestrets musikere og medarbejderne i administrationen. Jeg fornemmer ud fra de få møder, jeg allerede har haft, at jeg vil falde godt til i Aalborg, udtaler Lotte Toftemark. Lotte Toftemark har som executive producer, pianist og idékvinde stået i spidsen for at realisere H.C. Andersen møder Carl Nielsen, en tv-serie i tre afsnit produceret til DR TV. Serien blev nomineret i kategorien bedste danske dokumentarfilm 5

6 6 ved Dokumentarfilmfestivalen i Odense i 2005 og blev samme år præsenteret ved den anerkendte internationale TV-messe i Cannes. Hun har desuden arbejdet som producent i flere forskellige sammenhænge, bl.a. for DR Symfoniorkestret, hvor hun var producent og idéudvikler af børneog ungdomskoncerten Symfo9+. Lotte Toftemark har løbende uddannet sig inden for sprog, økonomi og ledelse, og i 2007 blev hun souschef i Lejre Musikskole med personale- og administrativt Kulturen lider i Europa ansvar. Hun er medlem af Grønnegårds Teatrets bestyrelse og har til dato også været næstformand for foreningen af Danske Musikog Kulturskoleledere, hvor hun bl.a. har haft et godt samarbejde med Jan Jacobsen, leder af Aalborg Kulturskole. Lotte Toftemark er 46 år og gift med Claus Myrup, koncertmester i DR Symfoniorkestret. De har Andreas på 20 år. Parret bor på Frederiksberg, men Lotte Toftemarks primære bopæl er i Aalborg, efter hun er tiltrådt som musikchef. Storbritannien, Holland og Italien skærer hårdt i kulturen. Mange steder i Europa meldes om besparelser på kulturen. Men i Norge er det anderledes. Siden regeringen præsenterede sit "Kulturløfte" i 2005 har målet været at opgradere Norge som kulturnation. 3,3 milliarder norske kroner er tilført kulturområdet siden og inden 2014 skal 1% af statsbudgettet gå til kulturformål, lyder ambitionen. Satsningen har bl.a. udmøntet sig i flere penge til Den Norske Opera & Ballett i Oslo og et helt nyt symfoniorkester i Nordnorge. Musiklivet blomstrer, og festivaler skyder op overalt. Men nok så vigtigt er hver eneste kommune i hele Norge blevet pålagt at tilbyde sine borgere et rigt kulturudbud. Baggrunden for den norske kultursatsning er en idé om, at kulturen både har værdi i sig selv og kan fungere som redskab i f.eks. den norske integrationpolitik. Men det kniber for de norske kommuner at opfylde regeringens smukke løfter og satsninger - inden 2014, bare om 3 år, skal alle norske børn have tilbudt en plads i kulturskolen med undervisning i dans, drama, musik eller billedkunst. Men lige nu er der lange, lange ventelister. Ikke desto mindre er ambitionen klar - inden 2014 skal en procent af det norske statsbudget gå til kulturformål.

7 OM FARVER - OG EN STOR TAK! hvis livet var uden farver og musik, en sort/hvid stumfilm. Ingen farver, ingen lyd, ingen farverige nuancer! Javel, alt i sort/hvidt med fine overgange gennem gråtoneskalaen til hvid kan udtrykke dramatik, dæmoni, de mørke sider. Jo, det passer godt sine steder Carl Th. Dreyers Jeanne d Arc for eksempel - ofte opført af ASO! MEN - gør det så ikke godt at vide, at verden også er mangefarvet i millioner af overgangsvarianter? Se på et farvespektrum. Så smukt! Man kan blive ganske glad ved at se farver i alle nuancer smukt arrangeret i æsker med kridt eller oliefarver i fine overgange fra den ene farveskala til den næste? n varm tak for sponsorering Eaf farver i SYMFO-NYT til Palle Mørch Aps. Hasserisgaarden Hasserisvej 117 Box 317, 9100 Aalborg 7

8 Efterklange af The Lauritz Melchior International Singing Competition 2010 af Poul Elming - skaber og idémand af LMISC 8 Tilgiv mig, at der hermed kommer en stemme fra fortiden. Jeg er ikke længere musikchef for Aalborg Symfoniorkester, men i kølvandet på en usædvanligt vellykket afvikling af The Lauritz Melchior International Singing Competition 2010 har man bedt mig forsøge at give et billede af afviklingen af konkurrencen, INTENTIONEN OG FORBEREDELSE Fra begyndelsen har det været vigtigt for mig, at konkurrencen skulle give Aalborg Symfoniorkester muligheden for at fremstå som et første klasses orkester, og ikke som et regionalt dansk provins orkester. Fra dag et i chefstolen følte jeg, at der var enorme kvaliteter i orkestret, som der ikke var nogen rimelig grund til at holde skjult for omverdenen. Da Wagners operaer er særdeles velkendt stof for mig, vidste jeg imidlertid, at man ikke tager et landsdelsorkester på 65 musikere, ansætter 30 assisten ter, og - vupti - har man et Wagnerorkester. Der var behov for en lang forberedelse. I de år, jeg var chef for orkestret, var der en stor og dyr! Wagnerkoncert hvert år, som skulle forberede orkestret på de krav, man ville blive stillet overfor. I slutningen af sæson 2009/10 havde vi en koncert i maj måned med konkurrencens dirigent Gre gor Bühl på podiet. Her blev ude lukkende opført værker fra kon kurrencens repertoireliste, og udelukkende værker, som orkestret ikke allerede havde spillet.

9 Fo rmålet var naturligvis, at orkestret skulle have så meget af konkurrencens repertoire igennem, som det var praktisk muligt. Da vi kom til sæson 2010/11, altså indeværende sæson, hvor konkurrencen fandt sted, gik vi ind i en opløbsfase. Hvert år i slutningen af august/ begyndelsen af september afholder orkestret en såkaldt workshop i en uge. Det kan være en strygerworkshop, en træblæser-workshop eller en messingblæser-workshop, hvor en højt kvalificeret musiker fungerer som instruktør og arbejder udvalgte værker af den kommende sæsons repertoire igennem med det formål at optimere orkestrets kvalitet. I august 2010 var det naturligvis en Wagner-workshop. Instruktøren var Gregor Bühl, og denne gang var alle orkestrets musikere involveret, ikke kun udvalgte instrumentgrupper. Ugen var en blanding af tuttiprøver, altså prøver for alle musikere, og såkaldte gruppeprøver, hvor de enkelte instrumentgrupper holdt separate prøver under ledelse af deres respektive gruppeledere. Ud over de indlysende musikalske resultater af et sådant forløb, er der for mig ingen tvivl om, at der for orkestret også var store sociale gevinster ved dette arrangement. Konkurrencen begyndte officielt d. 6. november, men for orkestret var mandag d. 1. november den egentlige begyndelse. Igen var orkestret sammen med Gregor Bühl i en uge, og da man nu vidste, hvem der var udvalgt til at deltage i konkurrencen, vidste man også, hvilke dele af repertoirelisten der kunne komme på tale ved de to runder med orkester, nemlig semifinalen og gallafinalen. Orkestret og her mener jeg udelukkende de fast ansatte musikere i Aalborg Sym fo ni or ke ster - var således så vel forberedte, som det var praktisk muligt. Havde konkurrencen dispone ret over tilstrækkelige økonomiske midler, ville det naturligvis have været en enorm fordel, hvis vi havde haft mulighed for at engagere de 30 assistenter allerede ugen før, så alle havde været optimalt forberedt til selve konkurrencen. Som det var nu, kom der ca musikere mandag d. 8. november, som aldeles ikke var trimmet på samme niveau som Aalborg Symfoniorkesters musikere. Det drejede sig heldigvis om særdeles erfarne musikere, der var i stand til at indpasse sig lynhurtigt, men alt andet lige havde det været en enorm fordel, hvis hele orkestret havde været samlet fra den 1. november. Det vil vi forsøge næste gang konkurrencen løber af stablen. 9

10 10 Den sidste måneds tid før selve konkurrencen havde jeg endnu ikke fået en underskrevet kontrakt retur fra et af jurymedlemmerne, Katharina Wagner fra Bayreuther Festspiele. Jeg talte næsten dagligt med forskellige medarbejdere i festspilhuset, men sært nok aldrig med frk. Wagner selv. Mange problemer blev pludseligt fremdraget flyskræk som en af de mere uventede og aftalte telefonterminer blev aldrig overholdt. Jeg fik en mere og mere ubehagelig fornemmelse, og langt om længe underrettede en af de trofaste medarbejdere i festspilhuset mig om, at frk. Wagner ikke ville komme på grund af travlhed! Som sagt havde jeg længe haft en ubehagelig følelse, så totalt overrasket blev jeg ikke, men jeg ville gerne have haft den melding en måned eller to tidligere. Nu var der udpræget dårlig tid til at finde en erstatning. Jeg ringede bogstaveligt talt til samt lige ope rahuse i Europa, og blev overalt mødt med enorm positivitet men desværre var det ikke muligt med så kort varsel! Endelig viste der sig en mulighed, idet viceopera chef og casting director Anne Gjevang fra Den Norske Opera sagde ja. Jeg har, så vidt jeg husker, aldrig sunget Wagner med Anne, men pudsigt nok sang vi for år tilbage Elverskud på en torsdagskoncert med Radiosymfoniorkestret med efterfølgende CD-optagelse, og med den store finale, hvor vi sang værket i Royal Albert Hall i London til én af de legendariske promenadekoncerter. Så der var umid delbart hul igennem med grin og gamle minder. Anne var utroligt optaget i de dage, og rejste i pendulfart mellem Oslo, Bergen, København og Aalborg, men hun fik det til at gå op og var et utroligt kompetent jurymedlem. Jeg er hende stor tak skyldig for den udviste pionerånd! Også på sangersiden var der problemer i sidste øjeblik. En sanger havde vanskeligt ved at finde de nødvendige penge til rejse og hotel og endte med at melde fra. En sangerinde fra Sverige havde ikke meldt sig, så jeg måtte tage telefonisk kontakt for at checke, at alt var OK. Det var alt desværre ikke! Hun havde nemlig faktisk tænkt sig at udeblive! Også denne melding havde vi gerne haft lidt tidligere. Vi havde forudset, at der kunne opstå problemer, så heldigvis havde vi ud over de 16 udvalgte sangere også valgt 10 på en reserveliste. De to, som med ufatteligt kort varsel

11 dukkede op, var Hetna Regitze Bruun, mezzosopran fra Danmark og Obed Floan, tenor fra Minnesota i USA. Vi var alle dybt imponerede over deres entusiasme. Hetna havde dårligt rejst sig efter en influenza, og at Obed med ekstremt kort varsel tog turen fra Minnesota til Aalborg er helt ufatteligt. Jeg tager alle de hatte af, jeg ejer. KONKURRENCEFORLØB Veselina Teneva og Leif Greibe Folk begyndte at dukke op i løbet af uge 44, og fra og med fredag d. 5. gik det for alvor løs. Jeg be gyndte en regulær chauffør virk som hed, hentede pianister, præ jurymedlemmer, hovedjurymed lemmer indtil flere gange og kon ferencier, så efter konkurren cen kan jeg sige, at jeg er bekendt med vejen fra Symfonien til lufthavnen og derfra til Hotel Hvide Hus, som var konkurrencens hotelsponsor. D. 4. og 5. var sangerne ankom met og d. 5. begyndte klaver prøverne i hhv. Symfonien og Musikkonser vatoriet. De to pianister, Ulrik Stærk og Leif Greibe havde en travl dag. Den store dag oprandt. Dagen, som vor hjemme side havde talt ned til i mange måneder (NB! læg i øvrigt mærke til, at hjemmesiden er begyndt at tælle ned til konkurrencen i 2013!). D. 6. om morgenen hentede jeg præjuryen i lufthavnen. Efter et kort møde var vi klar til at lytte på sanger ne. Jeg var enormt glad for, at der var så mange tilhørere i Symfonien, som tilfældet var. Vi lyttede til de 16 sangere og søndag til de resterende 12. Da søndagen var omme, havde vi de 8 sangere, som fra og med 11

12 12 mandag morgen skulle prøve med orkestret. Hermed kom der en for orkestret mærkværdig situation en situation, som var ventet, men som ikke des to mindre højst usædvanlig: I og med, at vi kendte navnene på de 8 deltagere i Semiog Gallafinale, vidste vi også, hvem der IKKE var gået videre, og der med kom en del af det repertoire, som man havde brugt man ge kræfter og tid på at lære, ikke på tale, og disse noder kun ne der for nu lægges væk! Desværre kun ne alle tenor no der ne læg ges væk. Som tidlige re Wag ner te nor beklager jeg naturligvis det te, så meget desto mere som at konkur ren cen jo er Selve semifinaledagen begynd te igen med afhent ning i luft havnen. Denne gang gjaldt det hovedjuryen. Det var ufatte ligt sjovt, hyggeligt og næsten rørende at møde de gamle legekammerater igen. Og det var jo vitterligt en jury, som gav genlyd over hele verden, og som ikke fås bedre. Selvom afgørelsen ved semifinalen opkaldt efter den største af alle Wagnertenorer, Lauritz Melchior. Men sådan var præjuryens afgørelse. Det gjorde mig meget ondt for dem, vi måtte sende hjem og allermest for Obed, der nu kunne tage den lange, an stren gende rej se tilbage til Minnesota! Prøverne med orkestret gik ekstremt godt. Gregor Bühl er god til at skabe en behagelig og tryg a t m o s f æ r e. S o m medlem af hovedjuryen ville det være forkert af mig at overvære disse prøver, så jeg fik kun bulletiner om prøvernes forløb. De fotos, jeg har set, vidner dog om, at der blev arbejdet koncentreret, men at der også var plads til et godt grin indimellem. SEMIFINALEN for juryen var væsentligt vanskeligere end finalen, viste det sig at være netop den stærke og indsigts fulde forsamling, jeg havde håbet. Juryformanden, Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen, var en sublim leder af juryens votering. Han var på enestående vis i stand til at opsummere de udsagn, der var kom-

13 met fra de syv medlemmer. Rent tidsmæssigt var semifinalen i meget stramme tøjler, idet den direkte radiotransmission skulle være slut absolut senest kl. 22:30. Nikolaj Koppel, som var kon ferencier, var meget bekymret over tidsplanen, idet der efter hans mening manglede en tidsbuffer på ca. 10 minutter. Nikolaj, der som bekendt er vant til at lave TV og derfor normalt har megen opmærksomhed på netop tiden, var enestående til at speede forløbet op, når han kunne se, at det var ved at skride. Resultatet var, at vi sluttede få sekunder før klokken var 22:30. Vildt! Et specielt indslag i semifinalen var de ca. 200 unge fra universitetet og fra for ske l lige gym na sier, som var til stede. Aalborg Symfoni or kester havde stået for en ungdoms kam - pag ne, hvor un der - tegnede først hav de holdt et foredrag med ho ved vægt på for skel lige kompo si - tions principper hos Wagner, f. eks. le demo tiv tek nik ken, den uendelige me lo di og harmo nik ken samt hand ling s ind hold, hvil ket fik mange af de unge til at indse, at der ikke er langt fra det Wagnerske univers til eksempelvis Ringenes Herre og Harry Potter. Andet trin var et musikerbesøg, hvor seks af orkestrets medlem mer var på besøg. Der blev leget med ledemotiver, og der blev dra matiseret diverse optrin med Wagners musik som omdrej nings punkt. Det var utroligt under hol dende. Som tredje trin var eleverne så inviteret til at overvære semifinalen, hvor de skulle stemme om, hvem af de otte sangere, der skulle tildeles Ungdommens Pris. Valget faldt på den bulgarske mezzosopran Veselina Teneva. Hele dette forløb rettet mod grup pen af unge mennesker var en enorm succes for orkestret i almindelighed og for vores pæda gogiske medarbejder Mette Storgård Jensen i særdeleshed. Prøve med orkester 13

14 14 GALLAFINALEN Nu stod den store gallafinale for døren. Da Hendes Majestæt havde meldt sin ankomst, var der mange ekstra de taljer, som skulle afprøves og gennemgås. Eksempelvis afprøvede vi et signalsystem, så orkestret kunne intonere Kong Christian, præcis når dronningen trådte ind i salen. For AKKC var der, som alle kunne se, en stor opgave med at etablere en rød løber af en anselig længde. Skønt er det bagefter at kunne konstatere, at alt klappede. Dronningen var tilfreds med aftenens forløb og deltog i øvrigt også i publikumsafstemningen og jeg er overbevist om, at vi fandt den rigtige vinder, Allison Denise Oakes fra England. Efterfølgende var der en stor fest, hvor alle de indbudte tilhørere også var velkomne, og hvor jeg fra begyndelsen insisterede på, at aftenens hovedaktører, medlemmerne af Aalborg Symfoniorkester, også skulle være med. Der blev holdt så få taler, som muligt, og det var i det hele taget en meget vellykket fest, som således markerede afslutningen på et konkurrenceforløb, som oversteg alle de vildeste drømme, og som viste sig at være veldispone ret og veltilrettelagt ud over enhver rimelig forventning. I Den anledning vil jeg gerne rette en tak til hele orkestrets administration, og spe cielt til Jan Kvistborg, som har trukket et enormt læs med konkurrencen fra den dag, han blev ansat i orkestret, til Lars Jørgensen, som indimellem var seriøst over arbejdet i bestræbelserne på at få nodematerialet klar til musikerne, og endelig til Heidi Jacobsen,

15 Gallafinalens jury på svær opgave som stod for det utroligt smukke program samt ansvarlig for hele konkurrencens grafiske udtryk samt annoncering. Ligeledes var AKKC med Ernst Trillingsgaard i spidsen uvurderlige samarbejdsog sparringspartnere under hele forløbet. Vi satte os tre mål med konkurrencen 1. Vi ville forhindre, at Lauritz Melchiors navn skulle blive glemt 2. Vi ville finde og promovere unge talenter 3. Vi ville gøre Aalborg og Aalborg Symfoniorkester kendt over hele verden Jeg mener, at alle tre mål er blevet nået. Dette bringer mig videre til en vurdering af fremtiden for konkurrencen. Der har været almindelig enighed i orkestrets bestyrelse, i kulturforvaltningen og helt op til borgmesterniveauet om, at man gerne så konkurrencen gentaget om tre år, som det fra start har været vor hensigt. 15

16 Man har derfor ønsket undertegnede tilknyttet som konsulent, hvilket jeg med glæde har accepteret. Fra nu af hedder det altså The Lauritz Melchior International Singing Competition 2013! Den første handling var at anmode Hendes Majestæt om fortsat protektorat. Dette har dronningen indvilget i. Jeg var til såkaldt lykønskningskur på Christiansborg hos dronningen d. 5. januar, og dronningen udtrykte sin store begejstring og glæde over forløbet af The Lauritz Melchior International Singing Competition. Vi er i fuld gang med afrapportering til diverse tilskudsydere, ligesom vi så småt har taget hul på planlægningen af næste omgang. Vi lader os ikke stoppe i Aalborg Symfoniorkester, og Lauritz Melchior og Richard Wagner vil også fremover være væsentlige for orkestret og for Aalborg. Poul Elming - idémand bag LMISC GRANDE FINALE 16

17 ENDNU EN COLLAGE Fra Bulgarien og Australien GRANDE FINALE Tyskland 17

18 18 Sydbanks Musikpris til musikalsk guldfugl Erik Nielsen modtog statuette og kroner, da han vandt Sydbanks regionale musikpris 2010 Sydbanks regio na le musikpris 2010 gik til orkestrets 2. hornist Erik Nielsen. Han fik over rakt prisen af direk - tør i Sydbanks Region Aal borg, Lau rits B. Andersen, og musik chef Poul Elming, som det glædede, at prisen i år går til Erik Nielsen. Erik har siden sin ansættelse i orkesteret i 1968, først som hornist, senere som solohornist, været en væsentlig årsag til, at netop horngruppen i Aalborg Symfoniorkester af mange er blevet betegnet som Danmarks bedste.han er det indlysende valg til at modtage Sydbanks regionale pris Ingen har fortjent denne udmærkelse mere end han. Erik Nielsen har haft en stor karriere som solist med danske symfoniorkestre og har i den sammenhæng ofte optrådt i såvel radio som TV. Det er ikke første gang, Erik Niel sen modtager en stor æres be vis ning. Han har tid li ge re mod ta get det presti ge fyld te Gade-le gat. Pris modtagerens høje tek ni ske og kunst ne ri ske niveau er en in spiration for resten af or kestret lige som han som docent og time lærer på de fleste af landets musik konservatorier med stor suc ces har undervist talent fulde unge hornister og fungeret som en højt respek teret censor på alle landets konservatorier.erik Nielsen er nu kandidat til Sydbanks store nationale musikpris på kroner, der uddeles til foråret. Fem regionale prisvindere fra landsdelsorkestrene dyster om den nationale pris. F Foto af H.J. Fruensgaard oto

19 Børn og Symfonisk Musik Af Jan Ole Mortensen Skal børn belemres med klassisk musik? Korlederen - og forkæmperen for klassisk musik i fremtiden Med den voldsomme eksponering af populærmusikken i alle dens afskygninger og den stigende fokusering på Stjerne for en aften og X-factor kan man godt komme i tvivl, om den klassiske musik overhovedet har noget at sige børn i dag. Svaret er forholdsvis enkelt om end ikke lige oplagt i alle familier. Det er i min optik et klart ja! Musik i dag er en ganske bredspektret sag, og der er mange varer på hylderne, men enkelte af disse fylder unægtelig voldsomt, så hvordan får man skaffet lidt hyldeplads til den klassiske musik? Vi kan roligt påstå, at her må skolen have et ansvar. Vi kan hurtigt blive enige om, at i hvert fald en del af ansvaret bør placeres her. Men lad mig lige gøre opmærksom på, at musikfaget siden 1960 erne er blevet kraftigt beskåret fra et 2 timers fag på alle klassetrin til først et 2 timers fag på de første 5 klassetrin og siden med Bertil Haarders mellemkomst til et fag på de første 6 klassetrin, men kun med én ugentlig time i 1., 5. og 6. kl. (de fleste steder) altså en yderligere beskæring af timetallet fra 10 til 9 ugentlige timer i et forløb. Det er derfor blevet problematisk at opfylde fagets 19

20 20 i øvrigt udmærkede læseplan på den forholdsvis begrænsede tid, og i den konkurrence er den klassiske musik ofte taberen. Men hvad med forældrene? Jamen de har da også et ansvar, men det hjælper jo ikke, hvis det ikke er erkendt eller muligt at løfte. Derfor må det være naturligt at henvende sig direkte til kilden, som jeg her i Nordjylland opfat- Derfor er det vigtigt ter som Aalborg Symfoniorkester. De har en både naturlig og professionel interesse i at løfte dette ansvar ikke at det er deres alene, men med orkestrets naturlige forudsætninger og ønske om at komme børnene i møde er her den bedste baggrund for at række musiklærerne og deres elever en hjælpende hånd i en del af musikfaget, der ikke er den nemmeste at undervise i. Hvorfor er det vigtigt at præsentere også den klassiske musik for børnene? Lad mig tage udgangspunkt i billedet af et hus. Hvis vi forudsætter, at de forskellige musikgenrer lignes ved vinduer i de fire vægge ud til verden omkring huset, så vil de fleste give mig ret i, at mange har erkendt udsigten til rockens og popmusikkens verden. I den retning kikker mange. Men tænk om man hele sit liv skulle leve kun med udsigten fra dette ene eller måske to vinduer uden at have erkendt udsigten i de øvrige retninger, og derfor aldrig oplever en solnedgang eller sommerens lyse nattehimmel mod nord. Derfor er det vigtigt også at få erkendelse af den klassiske musiks vindue. Ved at give vores børn udsigt i alle retninger, giver vi dem de nødvendige forudsætninger for at træffe egne valg både nu og senere i livet. Det er her, at vi musiklæreres største ansvar ligger: at give børnene kendskab til de forskellige musikgenrer, at åbne alle musikkens døre og vinduer på vid gab for uden kendskab ingen erkendelse og derfor ingen valgmuligheder.

21 Musik er sundt Vi ved, at børn og unge, der beskæftiger sig med musik, bliver bedre til at læse, regne og skrive. Det er påvist af hjerneforskere, intelligensforskere m.fl., men hvor meget? Er det målbart? måske. Men hvorfor altid finde begrundelser for musikkens værdi uden for musikkens sfære? Hvad med at konstatere, at musik er vigtigt i sig selv. Det er vigtigt, fordi musikken udvikler og stimulerer os. Musik er følelser, stemninger og samvær, og musik er også logik, sprog og billeder. Og for at vende tilbage til billedet af huset, er det ikke nok at betragte tingene inde fra, man må ud af dørene for selv at tage del, for musik skal udøves, arbejdes med og prøves af, for herigennem giver det både indsigt og forståelse. Symfoniorkestret et fantastisk instrument Musikkens verden består af en mangefarvet palet, og vi skal så vidt muligt give vores børn kendskab til alle farverne og de nuancer, der kan opstå, når man blander dem. Ser man på de professionelle udøvere, opdager man da også, at mange blander forskellige farver sammen. Bredden i mange gruppers, orkestres og ensemblers repertoire har aldrig været større. Klassiske akustiske instrumenter blander sig i den elektriske musiks verden og omvendt. Det klassiske symfoniorkester er måske ikke helt så klassisk, som det var engang. Og mærkeligt nok er børnene som målgruppe også en ansporer til at bryde grænser. 21

22 Det at skulle forholde sig til sin metier med en anden målgruppe end den man som klassisk uddannet musiker umiddelbart forventer, er en udfordring. Men netop et landsdelsorkester må kunne ho norere en stor diversitet repertoiremæssigt i forhold til forskellige målgrupper. Og her har et moderne symfoniorkester som ASO virkelig udviklet sig gennem de seneste 20 år. Tænk blot på så forskellige koncerter Om pligten som børnekoncerterne med Sigurd og med Trash i den ene ende og Wagnerkonkurrencen og de symfoniske koncerter i den anden. Spændvidden er kolossal, og dog kvalitet er altid fællesnævneren. Det er netop derfor, at symfoniorkestret er så fantastisk et instrument til at formidle oplevelsen af musikken for vore børn. Et symfoniorkester kan nemlig (næsten) det hele. 22 De 5 klassiske landsdelsorkestre har alle en forpligtelse til at formidle den klassiske musik for børn. Denne forpligtelse har alle landsdelsorkestre i dag stort fokus på, for alle orkestre har erkendt, at vil man have fremtidens publikum i tale, skal der også spilles musik i børnehøjde. Aalborg Symfoniorkester har i mange år haft koncerter målrettet børn, men først fra slutningen af 1980 erne blev der udviklet et mere systematisk og forpligtende samarbejde mellem Aalborgs skoler og orkestret. Ideen var at skabe en tættere kontakt mellem skolens musikundervisning og symfoniorkestret, at bringe den levende akustiske musik ind i børnenes hverdag og dermed øge deres forudsætninger for at deltage i og få udbytte af koncerter med et mere klassisk indhold. Dette også set i lyset af den store succes, som Aalborg Kommunale Musikskole havde (og Kulturskolen har) med mere end tre tusinde musice rende børn. På udvalg te skoler blev der i 1987 afholdt gruppekoncer ter for klasser, der mødte 2 til 3 instrumentgrupper fra symfoniorkestret. Som skolekonsulent med ansvar for faget musik var det oplagt at arbejde på at udvide projektet, så gruppekoncerterne på skolen kunne følges op af en koncert med hele symfoniorkestret i Symfonien. Baggrunden var enkel: mød overskuelige grupper af professionelle musikere på hjem-

23 skolen og oplev dem derefter i den store sammenhæng med hele orkestret. Allerede fra skoleåret var Aalborg Skolevæsen parat til at indgå i et samarbejde herom, og to af orkestrets fire årlige offentlige børnekoncerter blev afløst af to dage med hver to skolekoncerter om formiddagen som en naturlig opfølgning på skolernes gruppekoncerter. Hermed var grundlaget skabt for, at alle elever i Aalborg Skolevæsen kunne møde Aalborg Symfoniorkester både hjemme og i Symfonien i et forløb over 3 år. Fra 1996 kom de privatskoler, der ønskede det, med i ordningen, og fra skoleåret indførtes en ny model med gruppekoncerter for to aldersgrupper: kl. og kl. Det fordoblede antallet af elever op til 3.600, og antallet af gruppe- og skolekoncerter blev øget tilsvarende, plus at orkestret nu også involverede skoler i regionen og efterkom en efterspørgsel fra børnehaverne. Efter kommunesammenlægningen i 2007 blev der brug for endnu en skolekoncert og flere gruppekoncerter, og i dag møder skoleelever i kl. fra alle 64 skoler i Aalborg symfoniorkestrets musikere i alt fire gange ved gruppekoncerter på skolerne og skolekoncerter i Symfonien. Sammen med børnehaver og andre skoler i regionen får op mod børn nu oplevelser med orkestret hvert år. Aalborg Symfoniorkester afsætter i dag min. 5 arbejdsuger årligt til arbejdet med musik for børn og har i dag en fuldtids medarbejder, Mette Storgård, ansat til at varetage det musikpædagogiske arbejde for både børn og unge. En fornem indsats, som tjener orkestret til ære og rigtig mange børn i Nordjylland til gavn. Jan Ole Mortensen var Skolekonsulent for musik Aalborg Kommune Medlem af Aalborg Symfoniorkesters bestyrelse og fra1999 Dirigent for Klarup Skoles Kor og Klarup Pigekor

24 Bag orkestret Bag orkestret er der mange funktioner, som varetages af personer, vi til en koncert enten ikke ser eller ikke ser ret meget. Hele grundlaget for et velfungerende symfoniorkester er de uundværlige personer bag scenen. Tre studerende fra Multimediedesign, University College Nordjylland Jacob Østergaard, Ole Panhardt, Christensen og Anuja Annalingam var heldige at få et interview med den ene af to regissører - Peter Andersen. Regissørens Arbejde 24 Et symfoniorkester består af en masse mu si kere og en dirigent. De får ofte æren. Det er de færreste, der nogen sinde har hørt om en regis sør, men de er faktisk nogle af de vig tigste personer i et symfo niorkester. - Det er nemlig dem, der står for ALT det praktiske. Når Aalborg Symfoniorkester har koncerter rundt om i byen og resten af landet, er det et stort arbejde at få flyttet alle musikernes instrumenter fra øvelokaler og ud til koncerten. Ja, de to regissører var også med, da orkestret var på tourne både til Tyskland og Norge. Regissør Peter Andersen Aalborg Symfoniorkester har to regissører, Peter Andersen og Ulrik Engsig. De står for alt det praktiske omkring symfoniorkestret - lige fra flytning, opsætning og stemning af de store instrumenter, til opsætning af lys og lyd.

25 Peter er født og opvokset i Aalborg og har aldrig boet andre steder. Han er uddannet revisor, men valgte at blive regissør, da muligheden pludselig dukkede op, og har nu været regissør for Aalborg Symfoniorkester i 15 år. Som allerede nævnt er der ikke ret mange, der har hørt om en regissør, og Peter for tæller også, at det ikke var et job, han drømte om at få som lille, netop af samme grund. Han er ikke musisk anlagt selv; han betegner faktisk sig selv som tonedøv - men han ville alligevel tage til koncer terne, selv hvis han ikke var regissør. Peter nyder de afvekslende arbejds dage og fortæller, at der ikke er to uger i hans branche, der lig ner hinanden. Da vi spurgte ham, om det var et stressende arbejde, grinte han bare og sag de koldt, at der er ikke noget, der hedder stress, det hedder bare hårdt arbejde!. De største opgaver i forbindelse med erhvervet som regissør for Aalborg Symfoniorkester var A Night at The Symphony, som var en "rockkoncert", der blev afholdt på Nordkraft i Aalborg. Den og så The Lauritz Melchior Konkurrencen krævede stor logistik. Selv holder han ikke SYMFO-NYT, men kan da godt finde på at læse en artikel eller to, hvis lejligheden er der, eller hvis en bestemt artikel tiltaler ham. Peter er en arbejdsmy re, de, som henter mad til dron nin gen. Disse myrer har to antenner og seks ben. Han er tilfreds med arbejdet som regissør, som det er nu. Regissørerne er med under hele koncerten. De er de første, som kommer, og De er de første, som kommer, og de sidste, der går efter koncerten de sidste, der går efter koncerten. På en måde kan man faktisk godt sige, at de er nogle af de vigtigste personer i hele orkestret, selv om det selvfølgelig er musikken, publikum kommer for at høre, men som så meget andet afvikles en symfonikoncert som en holdindsats. Hvis et enkelt led af orkestret forsvandt, ville koncerten ikke blive en succes. Men modsat musikerne ses regissørerne ikke på scenen, hvilket også må være grunden til, at så få kender til dem og deres betydning for en koncert. Vi håber, denne artikel vil kunne råde bod på det! Der findes ingen uddannelse til orkesterregissør. Teaterregissør er en 4 årig uddannelse som tages på Statens Teaterskole. Teater regissør er mere omfattende erhverv end orkesterregissør 25

26 MUSIKHUSETs VENNERs jubilæumsbog Drømmen og Geisten - bogen om musikhusets tilblivelse Da foreningen Musikhusets Venner i marts fyldte 25 år, markeredes jubilæet bl.a. med udgivelsen af bogen Drømmen og Gejsten en beretning om den lange vej frem mod Musikkens Hus i Nordjylland. Journalist Poul Krabbe har skrevet bogen for Musikhusets Venner. Gennem interviews med nøglepersoner og opsamling af for længst glemte tanker og detaljer har forfatteren skrevet en spændende beretning om drømmen, der i kraft af mange, vidt forskellige menneskers gejst nu er ved at blive realiseret. Bogen er på 132 sider, rigt illustreret og meget smukt indbundet. Drømmen og Gejsten koster 175 kr. (plus eventuelle forsendel sesomkostninger). Den kan bestilles ved henvendelse til: Sonja Refslund Skrumsager, Kronosvej 59, 9210 Aalborg SØ eller på mail: sonja.r.skrumsager@gvdnet.dk klip klip 26 Jeg...ønsker ekspl. af jubilæumsbogen Drømmen og gejsten. Min adresse:

27 Medio januar 2011 var en bog skabt om "Aalborg Symfoniorkester" - symfoniorkestret foreviget i fotobilledbog - En ufattelig smuk bog - "Aalborg Symfoniorkester"- er en hyldest til et af Nordjyllands kleno di er - i arbejde, i koncentration, i hvile, mens der noteres, mens der snakkes, smukke detaljer, ansigtsudtryk - situationer i eftertænksomhed fanget i et split sekund. Den udkom i blot tre eksemplarer i januar i år. I 2010 fulgte amatørfotograf Hans Jørgen Fruensgaard Aalborg Symfoniorkester og nu forhenværende chefdirigent Matthias Aeschbacher. Det er blevet til en smuk, spændende fotobog med kig ind i et orkesterliv, et musikerliv. Desværre er den ikke til salg og findes kun i tre eksemplarer. Det er meget synd! Om bogen en skønne dag vil blive mangfoldig gjort, afhænger af, om diver se forhindringer kan overvindes, svarer Hans Jørgen Fruensgaard. Blandt andet indeholder bogen copyright-beskyttet materiale, som bruges under den forudsætning, at bogen ikke sælges. Faktisk er det ikke første gang, Hans Jørgen Fruensgaard følger Aalborg Symfoniorkester under arbejdet. Allerede for 20 år siden gjorde han det også. Det blev han så begejstret for, at han ville gentage projektet. Ligesom forrige gang har han lagt vægt på at skildre de små arbejds situationer., n år musikerne spiller og er dybt koncentrerede, når de bøjer sig over node-stativet eller slår på det med violinbuen og griner. Ja, alt hvad der viser noget fra hverdagen, siger han. Da æresdirigenten 17. februar vendte tilbage til Aalborg, fik Mathias Aeschbacher sit eget eksemplar af bogen som gave. Det skete i forbindelse med koncerten i Aalborghallen samme dag, hvor han dirigerede Brahms' violinkoncert og Tjajkovskijs 4. symfoni. Et andet eksemplar er givet til orkestrets tillidsmand Christian Gott schalk. Den kan lånes til gennemsyn af orkestrets ansatte.derudover er det planen, at hele fotoserien skal udstilles på hovedbiblioteket i Aalborg engang i Synd at den ikke kan købes. Hermed en stor opfordring til at benytte den lejlighed til at se den fantastiske indsigt i et orkesterliv. 27

28 Aalborg Symfoniorkesters Venner Returneres ved varig adresseændring til Bjarne Juhl Nielsen, Poseidonvej 6, 9210 Aalborg SØ med oplysning om ny adresse. Indhold Et sjovt forsøg - Bladskriveren hjørne... 2 Farvel til en musikchef... 3 Og god dag til en ny... 5 Kulturen lider i Europa... 6 Om farver og en stor tak... 7 Efterklange... 8 Sydbanks musikpris Skal børn belemres med klassisk musik? Bag orkestret - regissørens arbejde Drømmen og Gejsten "Aalborg Symfoniorkester" - fotobog af H.J. Fruensgaard.. 27 Indmeldelse hos foreningens formand: Bjarne Juel Nielsen, Poseidonvej 6, 9210 Aalborg SØ tlf bjn@home4.gvdnet.dk