Social indsigt for pædagoger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social indsigt for pædagoger"

Transkript

1

2 Social indsigt for pædagoger

3 Grit Niklasson (red.) Social indsigt for pædagoger Frydenlund

4 Social indsigt for pædagoger Frydenlund og forfatterne, udgave, 1. oplag, 2007 ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Ditte Munk-Osmundsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Polfoto siderne: 49, 56, 74, 91n., 97ø., 103, 105, 107, 134, 149, 154, 173, 201, 215, 224, 225, 227, 230, 233, 237, 239, 243, 255, 262, 264, 267, 277, 283, 285, 286, 290, 330n., 333, 346, 348, 356, 369, 376, 381. Tegningerne på side 60 og 71 er bragt i Dagbladet Politiken 1999 og Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf fax

5 5 Indhold Social indsigt for pædagoger Forord til 2. udgave...7 Kapitel 1 Peter Nørbæk Hansen Samfundets udvikling og organisering...11 Kapitel 2 Søren Juul Velfærdsstaten under forandring?...45 Kapitel 3 Pernille Skovgaard Pedersen og Marie Dam Mortensøn Livsformer og levekår...87 Kapitel 4 Peter Bundesen Socialpolitik historisk og aktuelt Kapitel 5 Michael Lose Retsregler/jura for pædagoger Kapitel 6 Per Schultz Jørgensen Familien Kapitel 7 Marianne Skytte Vilkår og udfordringer i det flerkulturelle samfund...251

6 6 Kapitel 8 Lars Skov Henriksen Sociale problemer og sociale afvigelser sociologisk set Kapitel 9 Lars Uggerhøj Hvad er socialt miljøarbejde? Kapitel 10 Susanne Broeng Pædagogen i socialt arbejde Litteratur Personregister Stikord Om forfatterne...438

7 7 Forord til 2. udgave Denne reviderede udgave af»socialfag for pædagoger«med ny titel»social indsigt for pædagoger«er gennemarbejdet fra ende til anden i forhold til 1. udgaven fra Ikke mindst strukturreformens ændringer af det officielle danmarkskort, men også andre samfundsændringer og ny viden er årsag til, at tekst, tal, tabeller og lovstof er opdateret. Kapitlerne 3 og 5 er helt nyskrevne af nye forfattere. Inden arbejdet med revisionen begyndte, bad jeg alle landets socialfaglærere om en tilbagemelding på bogens indhold og anvendelighed, og der kom mange kommentarer. Således er denne grundige revision hjulpet rigtig godt på vej af en lang række meningstilkendegivelser, forslag og vurderinger af 1. udgave af bogen fra de lærere, som kender den fra deres daglige undervisning. Der skal lyde en meget stor tak til alle jer, der uforbeholdent har brugt tid og energi til at give mig disse værdifulde tilbagemeldinger, som alle er taget til efterretning, og så godt som overhovedet muligt indarbejdet i denne 2. udgave. I et arbejdsfelt som pædagogens, der så udpræget har mennesket i centrum, er det nødvendigt med et grundlæggende kendskab til de samfundsmæssige rammer historiske såvel som aktuelle for at begribe de forudsætninger, som mennesker agerer på baggrund af og indenfor. Derfor er undervisningen i sociale aspekter på landets pædagogseminarier levende og vidtspændende. Indholdet er genstand for diskussion i praktikforløb, hvor den studerende ved hjælp af den socialfaglige ballast kan sætte hverdagsoplevelserne ind i en større sammenhæng, og den er til stede i projekter, temaarbejde og på andre af de teoretiske felter, som involverer et helhedssyn på en pædagogisk problemstilling. Således er det svært at gribe temaet i farten og lave en almengyldig lærebog til det. Undervisningen vil altid relatere sig til de aktuelle begivenheder i samfundet og i de studerendes og lærerens oplevelser lige her og nu. Derfor er denne bog heller ikke dækkende for al den undervisning, der finder sted på landets pædagogseminarier i de sociale aspekter indenfor emnegruppen»individ, institution og samfund«. Dens berettigelse som grundbog i under-

8 8 visningsområdet er den bredde, som dens indhold afspejler; så kan underviseren supplere med artikler eller andre litteraturhenvisninger for at komme i dybden med udvalgte temaer. Bogen behandler og giver en fremstilling af alle de grundelementer, som er basisviden for en pædagog indenfor emnet. Den kan således læses i sin sammenhæng, men kan også bruges som et værktøj dels i den tematiserede undervisning, dels som opslagsværk under uddannelsen og i det pædagogiske arbejde siden hen. Bogens indhold Samfundets udvikling og organisering giver et baggrundsrids over, hvorledes det 20. århundredes politiske og økonomiske forhold har præget befolkningens levevilkår, og hvilke sociale problemer, der har været typiske for tiden. Der er en fremstilling af den nye opgavefordeling mellem stat, region og kommune, samt en gennemgang af nogle offentlige institutioner/instanser. Endelig omtales begrebet god forvaltningsskik, som har sin relevans for alle pædagoger, der er ansat i eller af det offentlige. Velfærdsstaten under forandring? Opkomsten af velfærdsstaten ses i historisk lys, og velfærdssamfundets definitioner, modeller og opgaver gennemgås herunder også samspillet mellem statens sociale ansvar og det frivillige sociale arbejde. Spørgsmålet om refleksiviteten som en udfordring for velfærdsstaten tages op, og de socialpolitiske udviklingstendenser bliver sat under lup. Livsformer og levekår i den pædagogiske praksis er nyskrevet af to etnologer. De uddyber den strukturelle livsformsanalyses baggrund og kendetegn og viser, hvorledes kendskab hertil og en bevidsthed om livsformernes udtryk kan kvalificere den daglige pædagogiske praksis, både i forhold til børn/unge/brugere/forældre/pårørende og i forhold til pædagogens egen begrebsverden og egne værdier. Endvidere viser forfatterne levekårsundersøgelser som en anden måde at undersøge og forklare forskelle på, og hvordan disse kan anvendes i pædagogisk arbejde. Socialpolitik historisk og aktuelt giver med udgangspunkt i Grundlovens vigtigste bestemmelser om social sikring et historisk rids af dansk socialpolitik fra midt i 1800-tallet og frem til i dag, og der ses på udviklingen fra national til overnational socialpolitik i lyset af Danmarks EU-medlemskab. Endelig er der en gennemgang af fordelingen af de sociale udgifter i Danmark. Retsregler/jura for pædagoger er nyskrevet af jurist Michael

9 9 Lose, som er ansat på BUPL og således er helt inde i de juridiske problemstillinger i pædagogens daglige arbejde. Dette kendskab viser sig både i opbygningen af kapitlet og i de mange eksempler, hvor han præsenterer alle de for pædagogen væsentlige retsregler og deres betydning, muligheder og konsekvenser, indenfor områderne socialret, familieret, forvaltningsret og arbejdsret. Familien ses også her i et historisk perspektiv. Hvordan var familien hvordan er den hvordan bliver den? Hvad er den moderne families styrke, potentialer, farer, de enkelte familiemedlemmers job i, med og for familien? De nye familiemønstre behandles, og der ses på hvorledes samfundet blander sig/indvirker på familiens liv. Vilkår og udfordringer i det flerkulturelle samspil fremstiller kulturforståelse, teorier om stigmatisering/stempling og diskrimination, og integrationsstrategier. Synet på barndommen i forskellige kulturer på børns muligheder, deres behov for opdragelse, deres behov for at kende eget sprog og egen kultur før socialiseringen ind i det danske, og problematikken om etnisk minoritetsungdom behandles. Sociale problemer og sociale afvigelser sociologisk set giver et bud på en definition af et socialt problem, og forskellige teorier om sociale problemer præsenteres og diskuteres: social disorganisering, chanceulighed, social læring, stempling og socialkonstruktivisme. Det vises, hvor forskelligt sociale problemer kan opfattes, og hvorledes forskellige teorier herom kan supplere hinanden og være med til at danne et helhedsbillede. Hvad er socialt miljøarbejde? præsenterer forskellige teorier og metoder bag det arbejde, den pædagogiske miljøarbejder udfører heriblandt empowerment og teorier om netværk og gruppearbejde. Der gives eksempler på forskellige typer socialt miljøarbejde, samarbejdspartnere og særlige problemstillinger ved at arbejde som pædagog i miljøarbejde. Pædagogen i socialt arbejde har etik, helhedssyn, kontakt og kommunikation, systematisk tænkning og handling som centrale emner i dette afsluttende kapitel, hvor en række små cases anvendes til belysning af de situationer i praksis, hvor pædagogen har brug for at inddrage sin socialfaglige viden. Bogen afsluttes med en oversigt over den anvendte litteratur, med et navne- og et stikordsregister og en præsentation af forfatterne. Grit Niklasson

10

11 11 Kapitel 1 Peter Nørbæk Hansen Samfundets udvikling og organisering Indhold Et historisk rids 13 Fra det 20. århundredets begyndelse til 1930 erne 13 Krisen i 1930 erne 17 Frem mod 60 erne erne og 80 erne i krisens tegn 22 Nye politiske tendenser 25 Ansvarsfordelingen i den offentlige sektor 29 Statsadministrationen 32 Regionale statslige kontorer 34 Kommunerne 34 Regionerne 39 Den offentlige økonomi efter kommunalreformen 40 Regionernes finansiering 41 God forvaltningsskik 42 Retsregler for sagsbehandling 43 Principper for god forvaltningsskik 43

12

13 Samfundets udvikling og organisering 13 Et historisk rids Formålet med dette kapitel er primært at fremhæve nogle af de forudsætninger, som dagens samfund bygger på. Kapitlet tegner således et meget bredt billede af den politiske, økonomiske og sociale samfundsudvikling i Danmark i det seneste 100 års tid. I et sådant historisk rids er der naturligvis tale om en selektiv udvælgelse af, hvad der vurderes som vigtigt, og der er givetvis pointer og synspunkter, som kan diskuteres. Nogle af de berørte områder vil blive nærmere omtalt i bogens senere kapitler. Det gælder ikke mindst de socialpolitiske forandringer og udviklingstræk, som i kapitel 4 vil være genstand for en noget mere uddybende gennemgang. Fra det 20. århundredets begyndelse til 1930 erne Overgangen fra landbrugs- til industrisamfund var påbegyndt allerede i den sidste tredjedel af 1800-tallet. Landbruget vedblev ganske vist helt frem til sidst i 1950 erne at være det største danske enkelterhverv, dvs. det enkelterhverv, som bidrog med den største værditilvækst til det danske samfund, og det enkelterhverv, som beskæftigede den største del af arbejdsstyrken, men erhvervet som sådan undergik store forandringer. Det blev stadig mere industrialiseret, og arbejdsdelingen mellem land og by blev mere og mere markant. Landbruget blev en integreret del af pengeøkonomien. Industrialiseringens økonomiske fundament var den frie konkurrence, og staten kunne, her i industrialiseringens barndom beskrives som en liberal»natvægterstat«, dvs. en stat, der lader markedskræfterne råde og primært tager sig af visse funktioner, som ikke er profitable i privat regi, fx skolevæsen og infrastrukturelle anlægsarbejder. Hvorvidt den danske stat levede helt op til definitionen på en»natvægterstat«kan vel diskuteres, men staten ændrede dog først for alvor karakter, da den verdensøkonomiske krise i 1930 erne nødvendiggjorde en række indgreb for at afbøde de værste krisevirkninger og Socialdemokratiet med et delvis andet syn på statens rolle overtog regeringsmagten sammen med Det Radikale Venstre. I århundredets første 30 år var det statslige aktivitetsniveau som helhed ikke omfattende, og overgangen fra landbrugs- til in-

14 14 Peter Nørbæk Hansen

15 Samfundets udvikling og organisering 15 dustrisamfund kan således også ses som en overgang fra én type økonomi til en anden. Familien bliver omtalt i kapitel 6, men det bør dog nævnes her, at en af konsekvenserne ved overgangen fra en overvejende selvforsyningsøkonomi til en konkurrencebaseret markedsøkonomi var, at arbejdskraftens og dermed familiens vilkår forandredes. I det traditionelle landbrugssamfund var familien en produktionsenhed, hvor dens medlemmer især var bundet sammen af økonomiske relationer. Familien var først og fremmest et økonomisk fællesskab, og dens overlevelse afhæng af familien selv ikke af samfundet. Sådan forholdt det sig ikke i industrisamfundet. Arbejdskraften i industrien fik et andet forhold til arbejdet end det, der eksisterede på landet. Arbejderen i industrien producerede ikke til sig selv, men fik i stedet udbetalt løn for det udførte arbejde, en løn som nogenlunde svarede til det, der krævedes for at genskabe (reproducere) arbejdskraften. Lønnen skulle dække udgifterne til bolig, mad og beklædning. Ikke kun til arbejderen selv, men også til hustru og børn. Der var således tale om en forøget forsørgerbyrde. Arbejdslivet og det sociale liv, som i landbrugssamfundet kun vanskeligt lod sig adskille, blev nu to klart adskilte dele af tilværelsen. Familiens overlevelse afhang ikke af familien selv, men var et samfundsanliggende, idet selve samfundets overlevelse afhang af familien (som ramme om den stadige genskabelse af arbejdskraften). Omkring år 1900 er der to væsentlige begivenheder med betydning for dagens samfund, som bør nævnes. Den første begivenhed er indgåelsen af den første hovedaftale på det danske arbejdsmarked, Septemberforliget af Aftalen blev indgået af datidens hovedorganisationer: De Samvirkende Fagforbund (i dag LO) og Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (i dag DA) og afspejlede på sin vis den herskende politik. Staten blandede sig udenom og overlod reguleringen af arbejdsmarkedet til arbejdsmarkedets parter. De centrale punkter i Septemberforliget var: De to hovedorganisationer anerkender hinanden som forhandlingsberettigede parter. Der må ikke lægges hindringer i vejen for at arbejderne og arbejdsgiverne melder sig ind i deres respektive organisationer. Arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet. Når der er indgået en overenskomst, er der fredspligt, hvilket vil sige, at der ikke må strejkes eller lockout es (arbejdsgive- Side 14: Overgangen fra landbrugs- til industrisamfund var påbegyndt allerede i sidste trediedel af 1800-tallet. Kunstnerisk illustreret af M. Therkildsen»Det sidste læs køres hjem«fra 1883 og P.S. Krøyers maleri»burmeister og Wains Jernstøberi«fra 1885.

16 16 Peter Nørbæk Hansen rens arbejdsstandsning). Strejke og lockout kan kun anvendes som fagligt kampmiddel, når overenskomsten er udløbet og kun hvis der forinden er afgivet varsel. J.B.S. Estrup ( ) var fra 1875 til 1894 konseilspræsident (hvad der svarer til nutidens statsminister). Han modsatte sig stærkt det, der kaldes»det parlamentariske princip«, og kunne derfor i hele perioden som konseilspræsident regere mod et flertal i Folketinget. Den nuværende hovedaftale fra 1973 (revideret i 1981, 1987 og 1993) bygger stadig på Septemberforliget samt de fortolkninger og den retspraksis, dette har skabt. Hovedaftalen har desuden dannet grundlag for de hovedaftaler, der er indgået på det statslige og kommunale område. I nutidig tale omtales det danske arbejdsmarkedssystem ofte som den danske aftalemodel, og den får gerne æren for, at Danmark har et af de allermest stabile arbejdsmarkeder i verden. Princippet er altså, at konflikter på arbejdsmarkedet løses af de involverede parter i overensstemmelse med de spilleregler, som eksisterer i hovedaftalen og det arbejdsretlige system. Til en vis grad kan man dog sige, at modellen efterhånden er blevet lettere udhulet af det politiske system. Det er i nyere tid sket mange gange, at politikerne har grebet ind i overenskomstdannelsen. Enten ved på forhånd at afstikke lønrammer for parternes forhandlinger eller ved direkte indgreb i lovligt varslede konflikter. Sådan var det, som nævnt, ikke i det 20. århundredes første 30 år. Staten forholdt sig stort set passiv, og konflikter på arbejdsmarkedet fik lov at løbe linen ud. Den anden væsentlige begivenhed var indførelsen af det parlamentariske princip i 1901 (omend det først blev grundlovsfæstet i 1953). Det parlamentariske princip betyder, at en regering skal træde tilbage, hvis den får et flertal i Folketinget imod sig, og dette flertal vedtager en mistillidsdagsorden, dvs. kræver regeringens afgang. Baggrunden for dette princip var kort fortalt, at partiet Højre under ledelse af J.B.S. Estrup i mange år havde afvist at give regeringsmagten fra sig, til trods for at partiet Venstre siden 1872 havde været det største parti. Da parlamentarismen blev indført, var de vigtigste partier Venstre, Højre og det endnu størrelsesmæssigt beskedne Socialdemokrati. Det Radikale Venstre opstod ved en opsplitning af Venstre i 1901, og i 1916 tog Højre navneforandring til Det Konservative Folkeparti. Disse fire partier blev i al væsentlighed den akse, som den politiske udvikling i Danmark kom til at dreje sig om helt frem til 1960 erne. De fire partier repræsenterede hver deres sociale klasse. Venstre var landbrugets parti, Det Konservative Folkeparti var industriens parti, Socialdemokratiet var arbejderklassens parti og Det Radikale Venstre var husmændenes og funktionærernes parti.

17 Samfundets udvikling og organisering 17 Naturligvis var der i perioder andre partier repræsenteret i Folketinget, og det kan være svært at sige præcist, hvornår dette firepartisystem ophørte med at eksistere. Det danske samfund var i 1960 erne præget af en historisk set unik økonomisk udvikling, som vendte op og ned på store dele af samfundslivet. Ændringer i den sociale struktur, dvs. i klasse- og erhvervsstrukturen, bevirkede, at sammenhængen mellem samfundsklasse og politisk tilhørsforhold blev brudt op. Landbruget beskæftigede ikke længere det samme antal mennesker, og såvel arbejderklassen som dele af borgerskabet blev splittet op i en række lag af lønarbejdere og funktionærer, hvis politiske identifikation pegede i forskellige retninger. Man betegner dog gerne jordskredsvalget i 1973 som den endelige aflivning af det gamle partimønster. Ved den lejlighed fik de fire gamle partier samt SF selskab i Folketinget af hele fem nye partier, og det indbyrdes størrelsesforhold blev rokeret grundigt rundt. Krisen i 1930 erne Den verdensøkonomiske krise ramte Danmark i begyndelsen af 1930 erne. Det var især landbrugssektoren, der blev ramt, og følgelig også de dele af industrien, der var afhængige af landbruget. Landbrugets problemer, kombineret med den almindelige tendens til fald i landbrugets arbejdsstyrke, førte til en markant stigning af arbejdsstyrken i byerne og dermed til en stærkt stigende arbejdsløshed, der kulminerede i 1932, med en arbejdsløs- - hedsprocent blandt de forsikrede på 31,7%.

18 18 Peter Nørbæk Hansen 20 ernes arbejdsløshed var stigende og kulminerede i 30 erne. Fattighjælp var ofte den sidste udvej for de arbejdsløse. Først med Socialreformen i 1933 tog man fat på problemerne med bl.a. arbejdsløshedsunderstøttelsen. Tegning af Anton Hansen ( ). En af krisens konsekvenser for store dele af befolkningen var faldende lønninger og et drastisk fald i levestandarden. Dette gav sig dels udslag i, at et stigende antal mennesker helt enkelt fik forsørgelsesproblemer, og dels udslag i tiltagende social uro. Sammenstød mellem politi og arbejdere/arbejdsløse var hyppigt forekommende, men på den parlamentariske scene gav den sociale elendighed ikke anledning til drastiske forandringer, og fagbevægelsen accepterede også uden den store modstand, at regeringen flere gange greb ind i overenskomstforhandlingerne. En del af forklaringen på dette var gennemførslen af socialreformen i Denne reform var ikke primært et svar på den sociale uro, idet reformens principper faktisk blev formuleret allerede i I perioden frem til socialreformen i 1933 var der gennemført en række sociale love, men det var karakteristisk, at lovgivningen var temmelig tilfældig, og i takt med at stadig flere love kom til, blev den samlede sociallovgivning efterhånden ganske uoverskuelig. Med reformen i 1933 skabtes der gennem for-

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

At gøre hinanden bedre

At gøre hinanden bedre David Kiær Nielsen At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik Frydenlund At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik 1. udgave, 1. oplag, 2009 Frydenlund ISBN 978-87-7118-196-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jacob

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frit valg Velfærd i Den Europæiske Union Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen red.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

TR mellem Jura og Forhandling

TR mellem Jura og Forhandling TR mellem Jura og Forhandling April 2015 V/Kirstine Emborg Bünemann og Torben Thilsted 05.05.2015 / SIDE 1 Programmet Introduktion til Mellem Jura & Forhandling TR-arbejdsmodel Casearbejde brug modellen

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Ret, privatliv og teknologi

Ret, privatliv og teknologi Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Peter Blume & Janne Rothmar Herrmann Ret, privatliv og teknologi 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57

Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 2. Mål, strategi og effektivitet i organisationer 28 3. Organisationsstruktur 57 Indhold Forord 9 1. Bogens overordnede perspektiv 11 1.1 Indledning 11 1.2 Organisationer som produktionssystemer 14 1.3 Organisationer ens og forskellige 20 1.4 En evidensbaseret tilgang 25 1.5 Opsummering

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Frit organisationsvalg på AC-området

Frit organisationsvalg på AC-området Cirkulære af 20. januar 2012 Perst.nr. 005-12 J.nr. 11-321-54 Cirkulære om Frit organisationsvalg på AC-området 2011 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Protokollat 1. Medarbejdere

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand. Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser

Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand. Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Rikke Lovmand Vistisen og Anette Sand Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser Af Anette Sand og Rikke Lovmand Vistisen Regnskabsskolen A/S 2014 Udgivet af Regnskabsskolen

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Bange, mere bange, angst

Bange, mere bange, angst Bange, mere bange, angst Kerstin Hellstöm, Åsa Hanell & Lisa Liberman Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer Frydenlund Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere