Magasinet. Jeg vil ikke dø af stress. Ja til ny overenskomst. Taber millioner på medarbejderaktier. Fyret skal genansættes. Nr.

Transkript

1 Magasinet Nr. 3 marts 2004 Jeg vil ikke dø af stress Ja til ny overenskomst Taber millioner på medarbejderaktier Fyret skal genansættes

2 Forside Side 3 Side 4 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20 Side 22 Side 23 Side 24 Jeg vil ikke dø af stress Foto: Jens Bach OK-forhandlinger trækker i langdrag Ja til ny overenskomst Europæiske Samarbejdsudvalg: En vigtig rolle Stod til Smiley men fik 12 påbud/bod på kr. for at underbetale 14 polakker Taber millioner på medarbejderaktier BST-konference: Nogle vil overleve kr. til fyret tillidsrepræsentant /Fyret skal genansættes Jeg vil ikke dø af stress Flexjob er også en opgave for fagforeningen Flexjobbere fik livslysten tilbage Faglig orientering International fagbevægelse Klip fra fagbladene TR-portræt: Samarbejde på grund af fabrik i Ungarn Noter CO-Magasinet udgives af CO-industri Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax og fax red co@co-industri.dk Medlem af -Magasinet INDHOLD Nr. 3 marts 2004 Aksel B. Simonsen 60 år /Ny medarbejder i CO CO-Magasinet i nyt format -Magasinet Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). bk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes primært til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre med tillidshverv inden for CO-industri, som alle modtager bladet via registrering i de enkelte forbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til forbundet. Bladet udkommer 11 gange om året - hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen er normalt den tredje torsdag i måneden. Oplag: Papir Gallery Art Silk Nordisk Svanemærke Layout: Thomas Olivarius Repro og tryk: Hafnia Tryk A/S ISSN LEDER Troværdigheden på spil Den konservative spanske regering fik et totalt uventet og sviende nederlag ved parlamentsvalget tidligere i denne måned. På trods af, at terrorbomberne, der 11. marts dræbte 200 og lemlæstede mange hundrede mennesker, ellers tegnede til at give en kæmpe gevinst for den siddende spanske regering. Til det sidste fastholdt ledende regeringsmedlemmer, at gerningsmændene til de frygtelige aktioner mod uskyldige civile borgere var folk fra den baskiske undergrundshær (læs terrororganisation) ETA. Og noget tydede på, at regeringen tilmed tilbageholdt oplysninger om attentatmændene for at bortlede vælgernes opmærksomhed fra den kendsgerning, at det store flertal af den spanske befolkning er imod Spaniens nære alliance med USA som en af præsident Bushs nærmeste allierede i krigen i Irak. Det var i hvert fald det, flere tusinde demonstranter foran det konservative partihovedkvarter umiddelbart før valget højlydt gav udtryk for. Vi vil have sandheden og slut med løgnene, lød kravet. Og noget tyder på, at det netop var regeringens troværdighed - eller rettere mangel på troværdighed - vælgerne reagerede mod på valgdagen. Den konservative regering blev afsat og erstattet af en ny socialistisk regering. Tomme løfter Helt uden sammenligning med begivenhederne i Spanien oplever vi i disse måneder noget tilsvarende i dansk politik. Her har Anders Fogh Rasmussens VK-regering fået et alvorligt troværdighedsproblem. Og vælgerne flygter tilsyneladende fra Venstre. I flere meningsmålinger ligger partiet langt under resultatet ved valget i 2001, og samlet står VK-regeringen til at tabe regeringsmagten. Ligesom Poul Nyrup Rasmussens regering fik problemer med efterlønssagen, satte VK-regeringens forsøg på at skære ned i dagpengene trods løfter om det modsatte gang i VK-regeringens nedtur. Vælgerne vil ikke spises af med tomme løfter og lemfældig omgang med sandheden. Og vælgerne er ikke så dumme, at de ikke kan gennemskue, når den ene minister efter den anden spiller ud med overbudsforslag, der hverken økonomisk eller politisk er dækning for. Borgerlige smagsdommere Sagen om statsministerens opgør med smagsdommere, der førte til at 103 råd og nævn blev nedlagt i 2002, har bestemt heller ikke øget troværdigheden. Det har nemlig vist sig, at de mange nedlagte råd og nævn stort set bare er skiftet ud med nogle nye - og med VK-regeringens egne smagsdommere. Helt ude i hampen er det, når finansminister Thor Pedersen i råd- og nævnskrigen hævdede, at den tidligere regering havde brugt kroner på et kursus til i alkoholiseret tåge at kunne danse rundt i København og Malmø. Det viste sig nemlig, at kurset kun havde kostet kroner og at der i øvrigt kun var drukket et (1) enkelt glas rødvin til 30 kr. Den slags udtalelser fra en ansvarlig minister er dybt useriøst og er med til at forfladige hele den politiske debat. Vælgerne forlanger troværdighed og politikere, der tager sig af de problemer, tusindvis af mennesker hver eneste dag har tæt inde i deres dagligdag. Med lukninger af virksomheder, fyringer og frygt for arbejdsløshed. Det er grotesk, at arbejdsløse bliver sendt på omskoling til f.eks. social- og sundhedshjælpere, som der er skrigende behov for overalt. Men alligevel kan de nyuddannede ikke få job på grund af regeringens skattestop, der fastlåser de kommunale budgetter. Men regeringen vil åbenbart hellere have folk gående på dagpenge frem for at sætte dem ind på de områder, hvor der virkeligt er brug for dem. CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 2

3 Selv om industriens overenskomster kom på plads allerede 1. februar, kniber det med at få de sidste overenskomster på det private arbejdsmarked forhandlet færdige. Forhandlingerne mellem LO og DA hos forligsmanden brød sammen i forrige weekend efter næsten tre døgns forhandlinger og forsøg på at strikke et samlet mæglingsforslag sammen. På det tidspunkt var mere end 95 procent af overenskomsterne for de i alt privat-ansatte forhandlet færdige. Men efter et møde hos forligsmand Asbjørn Jensen måtte parterne erkende, at afstanden mellem dem var for stor. Det der fik forhandlingerne til at bryde sammen var kravet fra en række LO-forbund om, at de aftalte forlig for omkring ansatte er betinget af, at der indføres en central barselsfond eller evt. flere centrale barselsfonde. Og fra arbejdsgiverne et krav om, at bestemmelserne om forsømt tid indgår i aftalerne også for de sidste områder. Det vil sige, at eventuelle produktionstab ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser skal arbejdes ind uden overtidsbetaling i en periode på op til 14 dage. Det har blandt andet forhandlerne for de ansatte på slagterierne sagt nej til. Da parterne skiltes sagde LO-formand Hans Jensen, at arbejdsgiverne havde stillet nogle ultimative krav, som ikke var værdige for en fornuftig afslutning på forhandlingerne. Derfor stødte vi på grund, sagde han. LO-formanden understregede samtidig, at et mæglingsforslag skal være ordentligt for alle ellers er det intet værd. Selv om parterne tilsyneladende stod lang t fra hinanden, da parterne skiltes den 14. marts har forligsmanden dog langt fra opgivet at udarbejde et mæglingsforslag. Om det lykkes var ved redaktionen slutning endnu usikkert, men meget tydede på, at forligsmanden ville indkalde hovedorganisationerne LO og DA til nye forhandlinger i løbet af ugen. Ny udsættelse? Forligsmanden har allerede udsat de varslede konflikter en gang i 14 dage, og de varslede konflikter kan tidligst træde i kraft den 28. marts, men forligsmanden har mulighed for at udsætte konflikterne med yderligere 14 dage, hvis parterne endnu ikke er blevet enige. Det vil sige, at en storkonflikt tidligst kan komme omkring eller lige efter påske. Ved redaktionens slutning gættede flere på, at det trods tilsyneladende meget stor afstand mellem parterne ville lykkes at nå frem til et mæglingsforslag. Det kommer i givet fald til at indeholde de forlig parterne selv har aftalt og de tilføjelser og justeringer, der er nødvendige for at samle samtlige områder op. Sker det skal det sendes til urafstemning hos medlemsforbundene. Normalt kræver en urafstemning mindst dage til forberedelse, informationsmøder og selve afstemningsproceduren. Det kan betyde, at resultatet af en eventuel urafstemning måske først kan foreligge lige før påsken eller måske først efter påsken, hvis det fortsat trækker ud. Det er mere end en måned senere end ved overenskomstforhandlingerne i Her fremsatte forligsmanden allerede et mæglingsforslag den18. februar. OK-info-2004 OK-forhandlingerne trækker i langdrag Selv om 95 procent af de nye overenskomster er forhandlet på plads, kniber det med de sidste - Barselsfond og forsømt tid splittede parterne Afstemningsregler Et eventuelt mæglingsforslag kommer til urafstemning efter forligsmandslovens regler. Til forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning på arbejderside kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 procent af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen kræves tillige, at mindst 25 procent af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget. Resultatet af urafstemningen blev i 2000 offentliggjort den 7. marts. Og som bekendt stemte et meget stort flertal ja til OK Alene på CO-industris område stemte 82,9 procent ja, mens kun 16,7 procent stemte nej. Den samlede stemmedeltagelse i 2000 var 40,4 procent. Du kan i øvrigt følge forløbet af OKforhandlingerne på CO-industris hjemmeside Her vil vi også offentliggøre indholdet af et eventuelt mæglingsforslag og give informationer om en eventuel urafstemning - eller en konflikt, hvis det i sidste ende bryder sammen og parterne må opgive. DA-direktør Jørn Neergaard Larsen og LO-formand Hans Jensen efter mødet med forligsmanden. Af Bjarne Kjær Foto: Harry Nielsen side 3 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

4 OK-2004 Ja til ny overenskomst Tre ud fire tillids- og sikkerhedsrepræsentanter på Danish Sound Technology i Videbæk vil stemme ja ved urafstemningen siger de til resultatet? Og hvad vil de stemme ved urafstemningen? Selv om vi er i Vestjylland, er det ingen selvfølge, at der bliver stemt ja til overenskomsten. Så vidt deltagerne kan huske, stemte de alle nej før storkonflikten i Men i år vil de stemme ja, siger 3 ud af 4 den sidste har ikke besluttet sig endnu. - Overenskomsten bliver stemt hjem denne gang, tror tillidsfolkene. Hvad de bygger det på? Det er bare sådan en fornemmelse, lyder svaret. Stærk OK for unge kolleger Af Erik Sandager Foto Birgitte Rødkær Tillidsvalgte på Danish Sound Technology i Videbæk (fra venstre): Majbrit Jensen, Evy Baumann, Hanne Jakobsen og Gitte Jørgensen - tror på ja til overenskomsten. Tillidsrepræsentant Majbrit Jensen - vil stemme ja. Det er en måned og 4 dage siden CO-industri og Dansk Industri indgik aftale om en ny tre-årig overenskomst. Det er en stille torsdag formiddag i kantinen i begyndelsen af marts. De 112 medarbejdere på Danish Sound Technology i Videbæk mellem Herning og Ringkøbing knokler i produktionen. Ni ud af ti ansatte er kvinder. Kun tre tillidsrepræsentanter, Gitte Jørgensen, Evy Baumann og Majbrit Jensen samt sikkerhedsrepræsentant Hanne Jakobsen sidder i kantinen: Hvad siger de til overenskomstresultatet? Alle har læst om OK-resultatet i CO- Magasinet, Kvindernes Fagblad, en informationsavis udgivet af CO-industri i eksemplarer, har kendskab til resultatet fra deres afdeling og fra det store protokollat. Dagen forinden har de deltaget i et informationsmøde om OKresultatet med forbundssekretær Ellen Høegh, KAD. Gitte Jørgensen fortæller, der blev udryddet nogle misforståelser om søgnehelligdagsbetaling og den 24. december. Før overenskomstforhandlingerne startede, har kvinderne deltaget i flere formøder, hvor de har været med til at formulere kravene, ligesom de har deltaget i et møde med topforhandlerne arrangeret af CO-industri. Ingen føler sig utilstrækkeligt eller dårligt informeret. Faktisk føler alle sig godt og seriøst informeret. Men hvad - Det er en stærk overenskomst for de yngre kolleger, der enten har små børn eller påtænker at få små børn, siger tillidsrepræsentant Gitte Jørgensen, 43 år, mor til to børn på 4 og 6 år og ansat på virksomheden i 20 år. Hun fremhæver barselsorlov med løn i 24 uger, frihed ved børns indlæggelse på sygehus, og at løn under sygdom udvides fra 5 til 9 uger. Efter informationsmødet er det gået op for hende, at overenskomsten indeholder forbedringer med søgne-helligdagsbetaling. - Hvad mine kolleger siger? De unge kolleger med små børn er godt tilfredse. Jeg synes, det er fint, at vi er sikret uddannelse i forbindelse med afskedi- Tillidsrepræsentant Evy Baumann - har ikke besluttet sig. CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 4

5 OK-2004 Sikkerhedsrepræsentant Hanne Jakobsen - vil stemme ja. gelser, for det har vi brug for. Det er luksusvarer, vi fremstiller. Og derfor går det op og ned med produktion og med beskæftigelse. Jeg har svært ved at huske et år, hvor vi ikke har haft afskedigelser. Efter min mening bør de ikke hæve indbetalingen til arbejdsmarkedspensionen yderligere det slår til nu. Jeg stemmer nok ja denne gang, men i 1998 stemte jeg nej, siger Gitte Jørgensen. Godt for børnene - Det kommer an på, hvilken aldersgruppe du tilhører, om det er en stærk eller en svag overenskomst, mener sikkerhedsrepræsentant Hanne Jakobsen, 48 år, mor til et barn på 27 år og papmor til to børn på 30 og 36 år og ansat på virksomheden i 16 år. For kvinder i aldersgruppen op til 40 år er der rigtig mange goder og forbedringer. For kvinder i aldersgruppen mellem 40 og 60 år er der et hul, synes jeg. - Det er fint, synes jeg, at indbetalinger Følger overenskomsten til arbejdsmarkedspensionen øges. Næste gang skal vi op på 12 procent. Når vi ikke selv kan få gavn af længere barselsorlov med løn, kan vi glæde os over, at det forhåbentlig kommer vore børn til gode. Jeg vil stemme ja til OKresultatet. Musefælden genial - Jeg ville godt have haft mere lagt på arbejdsmarkedspensionen, så vi kom op på 12 procent nu. For jeg må indrømme, at jeg ikke selv får lagt de penge til side, som jeg er bange for jeg får brug for som pensionist. Derfor synes jeg, arbejdsmarkedspensionen er alle tiders, siger tillidsrepræsentant Evy Baumann, 44 år, ingen børn, ansat i virksomheden i 21 år. Noget af det bedste, de har lavet ved overenskomsten, er efter min mening musefælden. Det er genialt, at de har givet politikerne et vink med en vognstang. Evy Baumann fremhæver, at løn under sygdom er udvidet med 4 uger, og at der ydes 14 dages betalt uddannelse til medarbejdere med over 3 års anciennitet, der opsiges. Hun har endnu ikke besluttet, hvad hun vil stemme, men i 1998 stemte hun nej. Klart JA god OK for unge I modsætning til Evy Baumann er Majbrit Jensen, 25 år, ansat i 3 år, ingen børn, tillidsrepræsentant i Scanpeakafdelingen, ikke i tvivl om, hvad hun vil Danish Sound Technology, tidligere Videbæk Højtalerfabrik, har ca. 150 ansatte i Danmark - ca. 112 i Videbæk i Vestjylland og ca. 40 i Karlslunde ved København - og desuden har virksomheden et datterselskab i Kina. Det er en underleverandør-virksomhed, hvor 90 procent af produktionen går til eksport, og virksomheden leverer også hardware til højtalere til Bang & Olufsen i Struer. Danish Sound Technology er Videbæks største kvindearbejdsplads. Der er p.t. ansat ca. 90 KAD-medlemmer på virksomheden, men der har været mange flere ansatte. Timelønnen er sammensat af et grundbeløb på 93,50 kr., et kvalifikationstillæg der kan svinge mellem nul og 18 kr. (fastsat af værkføreren), et mødetillæg på 3,50 kr. og en overskudsdeling på 2 procent. Ifølge tillidsrepræsentanterne lå den gennemsnitlige timeløn sidste år på ca. 112 kr. Så medarbejderne er ikke højtlønnede. Danish Sound Technology følger industriens overenskomst til punkt og prikke. Det vil sige, der ikke er bedre aftaler med løn under sygdom, løn under barsel, løn under barselsorlov osv., end det der står i den nye overenskomst. Derfor vil medarbejderne i Videbæk direkte kunne mærke OK-resultatet. stemme ved urafstemningen: Klart JA. - Det er min fornemmelse, at der er udbredt tilfredshed med overenskomst resultatet i min afdeling, hvor der er ansat mange yngre kvinder, der vil kunne få gavn af forbedringer i forbindelse med barsel og forbedringer for børnefamilier, fortæller hun. - Bortset fra ham derhjemme har jeg ingen børn. Men jeg kunne godt tænke mig at få en 2-3 stykker på et eller andet tidspunkt. Min generation har ikke fået så mange børn. Måske kan det her sætte lidt skub i det. - Selv om jeg ikke er så gammel, synes jeg, det er godt, der kommer forbedringer på arbejdsmarkedspensionen, for jeg må indrømme, jeg heller ikke får lagt til side. Tillidsrepræsentant Gitte Jørgensen - vil stemme ja. Brug for uddannelse - Jeg synes det er positivt, at lærlinge og elever får en stor lønstigning, for i det samfund, vi lever i, bliver der mere og mere brug for uddannelse. Jeg overvejer selv at gå i gang med en uddannelse. Jeg er en af dem, der kan få brug for de ekstra penge. - Det er også et fremskridt, at virksomhederne skal betale 14 dages uddannelse, hvis de afskediger medarbejdere med 3 års anciennitet. side 5 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

6 Europæiske Samarbejdsudvalg: Arbejdsmiljø vigtigste rolle Europæiske Samarbejdsudvalg har stor betydning, men de bør også kunne arbejde for bedre arbejdsmiljø, viser undersøgelse Af Ingrid Pedersen /Redaktionen.dk Illustration: Lise Trampedach Forbedring af arbejdsmiljøet er den vigtigste opgave, mener danske medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg. Det viser en undersøgelse, som lektor Herman Knudsen, Ålborg Universitet, har foretaget blandt 30 ESU-medlemmer fra industrivirksomheder. Herman Knudsen fremhæver, at det kan virke overraskende, at arbejdsmiljø er topscoreren, for det er ikke et af de områder, der direkte berøres af direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg. Til gengæld overrasker det ikke ESUkoordinator i CO-industri Peter Dragsbæk. - De Europæiske Samarbejdsudvalg skal høres og informeres i spørgsmål om fusioner og udflytninger af virksomheder, og konsekvenserne af disse kan bl.a. være dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger han. - Undersøgelsen sender også et vigtigt signal om, at man i ESU-sammenhæng skal overveje, hvordan man kan arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet, siger Peter Dragsbæk. Peter Dragsbæk henviser bl.a. til en finsk arbejdsmiljøundersøgelse, der påviser, at efter store fyringsrunder stiger sygefraværet hos dem, der bliver tilbage på virksomheden. - Det er klart, at det psykiske arbejdsmiljø bliver påvirket af, at dele af en virksomhed bliver flyttet til udlandet alene truslen om, at det kan ske, påvirker arbejdsmiljøet, understreger han. Herman Knudsens undersøgelser er lavet blandt danske ESU-medlemmer. En tilsvarende undersøgelse er på vej i andre europæiske lande. - Og man kan sagtens forestille sig, at udfaldet af den er anderledes, fremhæver Peter Dragsbæk. - For på danske arbejdspladser vægter man arbejdsmiljøet højt, og folk ved godt, at der er en sammenhæng mellem trivsel og konkurrenceevne. Han nævner også, at der har været frygt for, at arbejdspladser flyttede til udlandet, fordi kravene til arbejdsmiljøet er mindre. - Undersøgelsen sender også et vigtigt signal om, at man skal overveje, hvordan man i ESU-sammenhæng kan arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet. Det er en ny vigtig opgave, siger Peter Dragsbæk. Positiv udvikling Undersøgelsen blev lavet på CO-industris ESU-konference i december. 30 danske medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg deltog i den. 18 var på arbejdspladser, der var ejet af udenlandske koncerner, 12 fra danskejede koncerner. Seks var formænd eller næstformænd, to medlemmer af en styregruppe og resten var menige medlemmer. Blandt konferencens deltagere var der stort set enighed om, at ESU erne har en vigtig rolle på det europæiske arbejdsmarked, idet 28 svarede ja til spørgsmålet. Deltagerne mente ikke, at forskelle i tankegang og kultur gør samarbejde i ESU umuligt. Ingen var overhovedet enige i det synspunkt. Tre personer (10 pct.) var delvist enige, 27 var mere eller mindre uenige. Det er en stor ændring i forhold til en undersøgelse i Dengang mente mange flere (40 pct.), at samarbejdet var umuligt. - Der er her sket en positiv udvikling, idet mulighederne for at arbejde sammen med kolleger fra andre lande vurderes langt mere positivt i 2003 end i 1999, fremhæver Herman Knudsen. - Det er interessant, at så mange kan se perspektiverne i samarbejde og har oplevelsen af, at der er nok at tage fat på, siger Peter Dragsbæk. De emner, deltagerne i øvrigt prioriterer højest, er at forbedre kommunikationen mellem ansatte, kæmpe for ens arbejdsbetingelser, gøre Europa mere CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 6

7 bæredygtigt, diskutere problemer omkring opkøb og bevare job i Europa. Desuden mente deltagerne, at uddannelse, styrkelse af fagbevægelsen, sprogundervisning og forhandling af aftaler, der gælder for alle, er vigtige emner. Deltagerne havde været med til at forhandle aftaler i forbindelse med omstruktureringer, sociale og faglige rettigheder, arbejdsmiljø, uddannelse og lige muligheder. Herman Knudsen nævner, at det ikke er så mærkeligt at kampen for ens løn i hele Europa ligger lavt i undersøgelsen. ESU erne har nemlig aldrig været tiltænkt en rolle som lønforhandler hverken fra lovgivernes eller fagbevægelsens side. Opgave Point At forbedre arbejdsmiljøet 3,73 At forbedre den europæiske kommunikation mellem de ansatte 3,63 At kæmpe for ens arbejdsbetingelser i hele Europa 3,53 At forbedre Europas miljø i bæredygtig retning 3,53 At diskutere problemer omkring fusioner og opkøb 3,50 At bevare job i Europa 3,50 At sammenligne løn- og arbejdsvilkår i de forskellige lande 2,80 At forbedre virksomhedernes indtjening i Europa 2,52 At forbedre den europæiske virksomhedsidentitet 2,50 At forbedre præstationer ved at sammenligne bedste praksis i Europa 2,27 At kæmpe for ens løn i hele Europa 2,13 Konferencedeltagerne skulle markere hvilke opgaver, de syntes var vigtigst for ESU'erne. Meget vigtigt gav 4 point, vigtigt gav 3 point, ganske vigtigt 2, ikke særlig vigtigt 1 og ikke relevant 0 point. En sammentælling har givet at forbedre arbejdsmiljøet det højeste antal point nemlig 3,73 point, men at kæmpe for ens løn i hele Europa ligger lavest. ESU på 113 virksomheder CO-industri har kendskab til Europæiske Samarbejdsudvalg på disse 113 virksomheder, men hører gerne om andre. Kontakt co@co-industri.dk A/S Arovit Petfood a/s blumøller A/S CIMBRIA A/S Hydrema Produktion AGA A/S Air Liquide Danmark A/S Akzo Nobel Deco A/S Albani Bryggerierne A/S Alfa Laval, Copenhagen A/S Alfa Laval Kolding A/S Aller Press A/S Amcor Flexibles EuroPouch APV Systems Bang & Olufsen A/S Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S Brüel International A/S Bryggerigruppen A/S Brødrene Hartmann A/S C.C. Jensen A/S Carlsberg A/S DC-Carlsberg Coca-Cola Tapperierne A/S Coloplast A/S Danfoss A/S Danisco A/S Grindsted Danpo A/S Dansk Eternit A/S Dantherm HMS A/S DESMI A/S DISA Danmark A/S DISA Industries A/S Dyrup A/S E-I Holding A/S Electrolux Laudry Systems Denmark Elsam A/S Energi Randers Holding A/S Epoke A/S Esko-Graphics A/S faber a/s Falck Securitas Faltec Porte A/S FJ Industries A/S FLS Aerospace A/S FLS Industries A/S Foss Electric A/S Frese armatur A/S Fritz Hansen A/S GEA GKN WHEELS NAGBØL A/S GRUNDFOS A/S HEF Energi Teknik A/S HEMPEL A/S HJ. LYSTAGER INDUSTRI A/S House of Prince A/S HTH Køkkener A/S Hudevad Radiatorfabrik A/S Højbjerg Maskinfabrik A/S Icopal a/s Impress Danmark A/S JORGENSEN ENGINEERING A/S KANSAS WENAAS A/S Kemira GrowHow A/S KONE ELEVATOR A/S KONGSKILDE INDUSTRIES A/S Korsnäs packaging Nordic A/S KVERNELAND KERTEMINDE A/S LEGO A/S LEO Pharma A/S LG MONTAGE A/S LK A/S MAN B&W Diesel A/S Man B&W Diesel A/S Alpha Diesel Munch A/S NEDSCHROEF LANGESKOV ApS NEG Micon A/S NKT Flexibles I/S Nkt Holding A/S Nordvestsjællands Energiforsyning A.m.b.a. NVE Novo Nordisk A/S NRG Scandinavia A/S Peterson Beck A/S Polar Seals A/S Rexam Glass Holmegaard A/S ROCKWOOL A/S ROYAL SCANDINAVIA A/S Ruko A/S Saint-Gobain Isover a/s SCHUR PACK DENMARK A/S Scientific-Atlanta Arcodan A/S Siemens A/S SIS international a/s Produktion Helsinge SMC-Biler Odense A/S Smurfit Neopac a/s Sony Nordic a/s Stenhøj A/S Superfos Pacaging Tetra Pak Hoyer THERMO KING CONTAINER-DENMARK A/S Thorfisk A/S Toms Gruppen A/S TRE-FOR Varme Kolding A/S TRESU PRODUCTION A/S Trevira Neckelmann Vald. Birns Maskinfabrik A/S Vest-Wood Danmark A/S Wittenborg A/S Wärtsilä Danmark Xerox A/S YORK Novenco ApS Østjysk Energi Aabenraa Karrosseri A/S AAGE V. KJÆRS MASKINFABRIK A/S Aarhus United A/S side 7 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

8 Stod til grøn Smiley - men fik 12 påbud Smiley kan aldrig erstatte uafhængig kontrol fra Arbejdstilsynet, viser sag fra Hobro Af Erik Sandager Alle virksomheder, der har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, bliver i fremtiden tildelt en grøn Smiley. Og de slipper dermed automatisk for at blive screenet og for uanmeldte besøg af Arbejdstilsynet. Det er et væsentligt element i beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens arbejdsmiljøreform, at de gode virksomheder skal slippe for kontrol, mens kræfterne skal bruges på de dårlige virksomheder. Men en aktuel sag fra Hobro viser, at et arbejdsmiljøcertifikat og en grøn Smiley aldrig kan erstatte uafhængig kontrol. Og ikke er en garanti for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Kun 5 måneder efter, at Det Norske Veritas godkendte og udstedte arbejdsmiljøcertifikat til virksomheden Danogips i Hobro, har Arbejdstilsynet givet virksomheden 12 påbud. De fleste påbud skal straks efterkommes, for problemerne er akutte. De handler hovedsagelig om sikkerhed ved maskiner. - Ud over påbuddene har fabrikken også fået besked på at rette op på blandt andet arbejdspladsvurderinger og handlingsplaner, som ikke tager højde for væsentlige problemer på arbejdspladsen, skriver bladet ArbejdsMiljø. Områdeleder, arbejdsmiljøsekretær Michael Jørgensen, CO-industri, synes ideen med et arbejdsmiljøcertifikat er rigtig. - Men de certificerende virksomheder altså de virksomheder, der godkender og udsteder arbejdsmiljøcertifikater skal vide, hvad de har med at gøre, siger han med henvisning til sagen fra Hobro. Hvis den nye arbejdsmiljøreform allerede var trådt i kraft, havde Danogips næppe fået besøg af Arbejdstilsynet. Og var dermed sluppet for 12 påbud om alvorlige fejl og mangler i arbejdsmiljøet. I Danmark er der ca. 200 virksomheder, der efter certificering har fået udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, der i fremtiden automatisk vil udløse en grøn Smiley den højeste arbejdsmiljøanerkendelse. Det Norske Veritas er i gang med at undersøge sine procedurer. Danogips, der beskæftiger ca. 200 medarbejdere, har efter Arbejdstilsynets afsløring foreløbig fået suspenderet sit certifikat indtil 1. april Bod på kr. for at underbetale 14 polakker Efter at CO-industri vandt en faglig voldgiftssag om underbetaling af 14 polakker de havde kun fået 1/6 af den normale timeløn på 104,50 kr., da de var under oplæring på landbrugsmaskinfabrikken P. Nordsten A/S, Skive, før produktionen blev flyttet til Polen er der nu også indgået et forlig om betaling af bod for overtrædelse af overenskomsten. Kongskilde Industries, der netop havde købt Skive-virksomheden for at flytte produktionen til udlandet, har i den faglige voldgift erkendt underbetalingen og har senere erkendt, at der var tale om brud på Industriens Overenskomst. Og derfor er der indgået forlig om betaling af bod. Foruden efterbetaling af manglende løn til de 14 polske medarbejdere, som tidligere omtalt i CO-Magasinet, skal Kongskilde betale en bod til Dansk Metal og SiD på kr. for brud på Industriens Overenskomst. Dansk Industri, der havde rådgivet Kongskilde i sagen, slipper for betaling af bod. Faglig sekretær i SiD Skive Gert Ringgaard fremhæver, at Industriens Overenskomst er meget klar i forhold til aflønning af udenlandske medarbejdere og aflønning af vikarer. Bodens størrelse tilkendegiver, at det var en klar overtrædelse af overenskomsten, mener han. CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 8

9 Taber millioner på medarbejderaktier Fællestillidsrepræsentant Finn Gravenhorst er parat til igen at købe Junckers-aktier selv om han lige har mistet aktier, der på et tidspunkt var kr. værd på papiret. Det kan være risikabelt at investere i medarbejderaktier. Det må 250 nuværende og 50 tidligere medarbejdere på Junckers Industrier i Køge sande. Tilsammen har de investeret et ukendt millionbeløb i Junckers Industrier. Typisk kr. Og i så fald har medarbejderne tilsammen tabt ca. 7,5 mio. kr. Under alle omstændigheder må medarbejderne erkende, at deres aktier er nul kroner værd i dag. En af de medarbejdere, der har investeret kroner i medarbejderaktier, er Finn Gravenhorst, fællestillidsrepræsentant ved Junckers Industrier i 17 år, der med held kæmpede imod, at de to pengemænd Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen skulle overtage Junckers. Finn Gravenhorst havde 400 medarbejderaktier i Junckers, købt til kurs 105 og kurs 220. Det så i lang tid ud til at være en guldrandet investering. Kursen på aktierne steg og steg til den nåede kurs På det tidspunkt var Finn Gravenhorsts Junckers-aktier kr. værd på papiret. Selv om Finn Gravenhorst har mistet hver en krone, han har investeret i Junckers, er han ikke mere rystet, end at han gerne vil købe medarbejderaktier igen og det bliver der måske mulighed for. På et informationsmøde på Junckers Industrier i begyndelsen af marts, hvor adm. direktør Christian Frigast, Axcel, orienterede medarbejderne om investeringsselskabets planer med Junckers, blev muligheden for atter at udstede medarbejderaktier nævnt. Medarbejdere, der havde investeret i aktier i Junckers Industrier A/S, taber deres sparepenge En mulighed Finn Gravenhorst i givet fald vil benytte sig af og anbefale over for sine kolleger. - Det tror jeg også mange andre vil, tilføjer han. Bedste løsning Fællestillidsrepræsentant Finn Gravenhorst mener, at investeringsselskabet Axcel er den bedste garant p. t. for, at hovedparten af de nuværende 600 arbejdspladser bliver bevaret. Axcel er et investeringsselskab, der har specialiseret sig i at opkøbe nødlidende virksomheder for at gøre dem konkurrencedygtige og dermed salgbare igen. En proces der ofte tager mellem 3 og 5 år. Ud af de 100 mio. kr., Axcel investerer i Junckers, udbydes 25 mio. kr. til medarbejdere og andre små aktionærer. - Det, jeg har fået at vide, er, at vi kan købe aktier i forhold til det antal aktier vi har. Selv om jeg har tabt kr., er jeg ikke rystet. Jeg tror mange vil købe aktier igen. Det vil jeg også anbefale mine kolleger, men det er selvfølgelig op til folk selv. Kursen kendes ikke, men Finn Gravenhorst går ud fra, det vil være til favørkurs, så de små aktionærer kan få lidt ud af det. - Det havde vi ikke fået på den anden måde med Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen. Måske havde de to pengemænd lavet et holdingselskab, scoret kassen, flyttet produktionen til udlandet og bygget lejligheder her, gætter Finn Gravenhorst. - Det giver ny optimisme og tro på fremtiden, at det er investeringsselskabet Axcel, der har overtaget Junckers. Mine kolleger virker glade og tilfredse med den løsning, efter at vi nu har gået i uvished i mange måneder. Det giver optimisme og tro på fremtiden, at det er investeringsselskabet Axcel, der har overtaget Junckers, siger Finn Gravenhorst. Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen side 9 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

10 BST-konference: Nogle vil overleve Bedriftssundhedstjenesterne har et godt omdømme - Derfor vil nogle af dem overleve, selv om den tvungne tilslutning forsvinder Ingen invitation Enkelte medlemmer af BST-bestyrelser har muligvis ikke fået invitation til konferencen. Er du bestyrelsesmedlem for lønmodtagersiden i en BST, men har ikke fået en invitation, bedes du kontakte miljøsekretær Michael Jørgensen (mj@co-industri.dk), så bliver du inviteret næste gang. Af Ingrid Pedersen Det gamle mundheld Kongen er død. Kongen leve kunne tages i brug om Bedriftssundhedstjenesterne (BST). Ganske vist betyder regeringens beslutning om at fjerne den tvungne tilslutning til BST, at de faste kunder gradvist forsvinder, men det betyder ikke, at BST dermed ophører. Mindre end en uge efter et folketingsflertal havde vedtaget en arbejdsmiljøreform, der fjernede pligten til at være tilsluttet BST, mødtes bestyrelsesmedlemmer fra de BST er, der har industrivirksomheder som kunder, og diskuterede, hvordan viden og erfaring kan bruges i fremtiden. - En af de kedelige konsekvenser for arbejdsmiljøet er, at mens de senere års arbejdsmiljøindsats har drejet sig om at skabe processer, der sikrer et godt arbejdsmiljø, vil man i fremtiden fokusere på regler. Følger man dem, sker der ikke mere. Men der sker heller ingen forbedringer, sagde Anders Kabel, direktør i BST-foreningen, på CO-industris konference. Samarbejde BST-foreningen forventer, at BST er vil overleve under en eller anden form. Mange ventes at slutte sig sammen i større enheder eller samarbejde med private rådgivningsfirmaer. Der vil stadig være et stort marked for rådgivning om arbejdsmiljø. De gode virksomheder vil fortsat arbejde med forbedringer af arbejdsmiljøet, fordi det er en integreret del af virksomhedens dagligdag, og de ved, det kan betale sig. De dårlige vil blive tvunget til at søge rådgivning i forbindelse med certificering af arbejdsmiljøet, men virksomhederne i mellemgruppen, der har et jævnt godt arbejdsmiljø, men ikke selv søger rådgivning, bliver ladt i stikken. Deres medarbejdere bliver reformens tabere. En del virksomheder i denne gruppe har hidtil benyttet de timer i BST, som de har betalt for, mens de miljømæssigt dårlige virksomheder bare har betalt, men ikke brugt rådgivningen. Direktør Poul Schmidt, BST Århus mener, at gode virksomheder i fremtiden vil have tilknyttet arbejdsmiljørådgivere, som de har hyppig sparring med, på samme måde som de har tilknyttet advokater og revisorer. - Jeg tror nok, vi kan overleve. BST er kendt for god kvalitet, rimelig pris og uafhængighed, fremhævede Villy Laugesen, der er formand for BST-foreningen. Han understregede, at BST også i fremtiden skal sikre en forebyggende indsats på arbejdspladserne i stedet for brandslukning, når ulykkerne er sket. Prisen på rådgivning fra BST forventes at stige, fordi bidragene fra de virksomheder, der hidtil har været forpligtet til at være medlem af en BST, forsvinder. En del af de virksomheder har ikke benyttet sig af de timer, de har betalt for og derfor har de sponsoreret dem der bruger BST. - Men mange af de virksomheder, der i de kommende års screening af arbejdsmiljøet havner i gruppe 3 og dermed tvinges til at søge rådgivning, ville måske ikke være havnet der, hvis de i tide havde benyttet de timer hos BST, Henry Andersen: Nogle af de virksomheder, der ved arbejdsmiljø-screeningen havner i den dårligste kategori, kunne måske have undgået det, hvis de havde benyttet sig af deres BST-timer. som de betalte for, fremhævede Henry Andersen, BST-bestyrelsesmedlem i Odense og forretningsfører i Industrigruppen i SiD. Dårlige erfaringer Deltagerne var dog utrygge ved fremtidens arbejdsmiljø bl.a. fordi de første erfaringer med certificering ikke er gode. Arbejdstilsynets besøg på de første certificerede virksomheder, hvor arbejdsmiljøet skulle være perfekt, medførte 42 strakspåbud, fem forbud, ni påbud og otte politianmeldelser fordelt på 20 virksomheder. Kun otte af 28 virksomheder havde orden i arbejdsmiljøet. Læs mere om arbejdsmiljøreformen i CO-Magasinet nr. 2 og på Arkivfoto CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 10

11 kr. til fyret tillidsrepræsentant Det koster kassen at afskedige en tillidsrepræsentant, viser sag fra København En 54-årig medarbejder, tillidsrepræsentant i 14 år og medlem af A/S-bestyrelsen i 9 år, er efter 31 års ansættelse i IT-virksomheden NCR Danmark blevet fritstillet fra sit arbejde, hvorefter han har fået tilkendt kr. i erstatning, fordi han blev afskediget uden gyldig grund. Det er den største erstatning, der er blevet givet til en fyret tillidsrepræsentant i Dansk Metals historie. Men det får hverken formanden for Dansk Metal, afdeling 13 i København, Mogens Christensen, eller den tidligere tillidsrepræsentant Allan Jensen, der blev afsat af arbejdsgiveren, til at juble af begejstring. For de mener, der var tale om uberettiget afskedigelse, brud på overenskomsten og brud på hovedaftalen. Lottokupon - Efter min mening er det svagt, at en arbejdsgiver kan betale sig fri af at afskedige en tillidsrepræsentant, siger Allan Jensen. Når jeg valgte at tage imod pengene, frem for at køre sagen videre i Arbejdsretten, med krav om genansættelse, skyldes det, at jeg var bange for, at jeg ikke ville kunne klare det psykiske pres ved at skulle vente yderligere 4-5 måneder på en afgørelse. Selv om mine odds var gode, lignede det en lottokupon at køre videre. Efter fritstilling i januar i år og efterfølgende mæglingsmøde, der endte uden resultat, blev parterne ved et fællesmøde 25. februar enige om, at Allan Jensen skulle have kr. udbetalt kontant her og nu, fordi der var tale om uberettiget afskedigelse. Allan Jensen synes, han har fået god opbakning fra sin fagforening. Han erkender, at kr. lyder som mange penge, men der skal betales skat af beløbet. Og snart befinder han sig i Fyret skal genansættes Overraskende afgørelse i Afskedigelsesnævnet En 49-årig medarbejder på Cheminova, der sammen med en række kolleger blev fyret i forbindelse med en større fyringsrunde i efteråret 2003, skal genansættes. Det har højesteretsdommer Poul Sørensen fastslået som opmand i Afskedigelsesnævnet. Det er så vidt vides første gang nogen sinde en fyret bliver genansat efter behandling af en sag i Afskedigelsesnævnet om urimelig afskedigelse af ældre medarbejdere med lang anciennitet. På vegne af Dansk Metal, SiD og Elforbundet havde CO-industri indbragt fyringerne af fem ældre medarbejde med mange års anciennitet for Afskedigelsesnævnet med krav annullering af fyringerne eller betaling af en godtgørelse. De fem var 49 og 50 år og alle havde mellem 27 og 11 års anciennitet på virksomheden. CO-industri fandt afskedigelserne urimelige og mente ikke, at Cheminova havde taget de fornødne hensyn til deres høje alder og lange anciennitet. Desuden havde virksomheden - i strid med sin personalepolitik - intet foretaget for at omplacere medarbejderne. Cheminova mente, at fyringerne var sket efter saglige kriterier, og at det ikke havde været muligt at omplacere de fem uden længerevarende oplæring. Desuden fremhævede Cheminova, at virksomheden - uden at være forpligtet hertil - havde udbetalt betragtelige beløb arbejdsløshedskøen, på en understøttelse, der er væsentlig mindre end hans hidtidige løn. Han forudser, det kan blive vanskeligt at finde tilsvarende nyt job i disse tider. Psykisk pres - Jeg synes, jeg i allerhøjeste grad har fået en uretfærdig behandling i forbindelse med afskedigelsen. Jeg mener ikke, jeg har gjort noget forkert eller overtrådt nogen regler. Det er et voldsomt psykisk pres, du er udsat for, når du ufrivillig er hovedperson i en fagretslig sag. - Hvis jeg havde prøvet at køre kampen i Arbejdsretten for at få mit arbejde tilbage, ville jeg udsætte mig for 4-5 måneders venten i uvished, med søvnløse nætter og spekulationer, men resultatet ville være usikkert. Måske var jeg kommet i en situation, hvor jeg ville få behov for psykisk krisehjælp. Det var netop derfor jeg valgte at sige stop nu. Mit mål er at komme ud af det her som et helt menneske. Og komme videre i et nyt job hurtigst muligt, forklarer Allan Jensen. Ifølge sekretær i Dansk Metal Erik B. Wiberg kan et beløb på kr. i erstatning måske få andre arbejdsgivere til at overveje situationen, inden de ubegrundet afskediger en tillidsrepræsentant. i fratrædelsesgodtgørelser til de afskedigede. I en tilkendegivelse i sagen siger opmanden, at der ikke er grundlag for at kritisere opsigelsen af to medarbejdere med under 25 års anciennitet (24 og 11 år - red.). For tre fyrede med mere end 25 års anciennitet finder han det i orden, at de to blev fyret. Den ene p.g.a. af manglende fysisk mobilitet efter en arbejdsskade i 1996 og den anden p.g.a. en utilstrækkelig arbejdsindsats. Derimod mener opmanden, at virksomheden skal genansætte en 49-årig elektriker med 27 års anciennitet, da der under virksomhedens fortsatte drift vil være opgaver han er kvalificeret til at udføre. Opmanden mener ikke, at der er grundlag for at antage, at samarbejdet mellem virksomheden og den pågældende medarbejder har lidt væsentlig skade, hvorfor kravet om genansættelse må tages til følge. BK Af Erik Sandager side 11 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

12 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Dagen efter sin 53 års fødselsdag, den 30. august 2004, går Niels Peter Søndergård på frivillig tjenestemandspension fra telegiganten TDC. Den slanke og sportstrænede mand fra Mejdal ved Holstebro, far til tre voksne børn, fik et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Lokkemidlet var 4 ekstra år med tjenestemandspension. Og muligheden for at slippe væk fra TDC, før han dør af stress. Så længe han lever kan han se frem til at modtage kr. i årlig tjenestemandspension. Hertil kommer eventuel anden indkomst. Den tidligere automekaniker håber på en fremtid med klargøring af biler, lagerarbejde eller arbejde på en møbelfabrik. Uden arbejde men med dagpenge vil han kunne oppebære en årlig indkomst på kr. før skat. - Nogle synes, det er fantastisk mange penge, fortæller han. Men siden jeg som 25-årig blev medlem af Jydsk Telefons Pensionskasse, har jeg været med til at spare penge op til pensionen. Jeg synes ikke, jeg behøver takke nogen for min tjenestemandspension. Jeg har været 37 år på arbejdsmarkedet. Og jeg har ikke haft én dag på dagpenge som ledig. Niels Peter gik ud af skolen som 15-årig for at blive arbejdsdreng på et autoværksted, hvor han senere kom i lære som automekaniker. Efter endt uddannelse, et år som soldat og næsten et år med rejse og kibbutz i Israel blev han som 22-årig ansat ved Jydsk Telefon. Tre år senere blev han som 25-årig tjenestemandsansat og optaget i pensionskassen. Vil ikke dø af stress efter at skaffe sig af med de ældre medarbejdere. Jeg føler, det er de ældste, de vil af med. Det fremgår også af resultatet af prikkerunden. Politiker-øregas Niels Peter Søndergård fortæller, at han netop har hørt statsminister Anders Fogh Rasmussen foreslå at præmiere folk, der bliver på arbejdsmarkedet, til de er over 70 år, ved at give dem en ekstra høj folkepension: - Det er som om politikerne er ude af trit med virkeligheden. Hvis de tror, virksomhederne gerne vil ansætte ældre medarbejdere, kan de godt tro om. Det passer ikke, det vil ingen virksomheder. Vi bliver tudet ørerne fulde med, hvor værdifulde ældre medarbejdere, det grå guld, er. Men desværre er det kun øregas. Ærekær Niels Peter Søndergård oplever sig selv som en ærekær og pligtopfyldende person. Måske har han haft vanskeligt ved at finde ud af, hvilke arbejdsnormer han skal leve op til. Han synes, at TDC måler og vejer de ansattes præstationer med Gråt guld bliver forgy Jeg vil ikke Hvis telegiganten k arbejdsforhold for senio Peter Søndergård ik frivillig fra Men det er ikke på grund af pengene, Niels Peter Søndergård sportsfreak: aktiv cykelmotionist, aktiv på slalomski, ivrig riffel- og haglgeværjæger vælger mere eller mindre frivilligt at forlade sin arbejdsplads gennem over 30 år, TDC: - Når jeg vælger en frivillig fratrædelse, er det ikke på grund af pengene. Det er på grund af utilfredsstillende, frustrerende og stressende arbejdsforhold, jeg ikke kan leve med. Det er et spørgsmål om, at jeg gerne vil overleve. Jeg vil gerne undgå at dø af stress på grund af arbejdet. Hvis TDC havde haft en god seniorpolitik og kunne og ville tilbyde gode individuelle arbejdsforhold, ville jeg ikke drømme om at søge væk nu. Men det er min opfattelse, at TDC er gået målrettet Niels Peter Søndergård arbejder alene med udgangspunkt fra TDC s servicevogn. Hovedparten af kommunikationen med arbejdsgiveren TDC foregår via bærbar computer og mobiltelefon. Dagen efter sin 53 års fødselsdag går Niels Pete Bonna, på pension fra TDC, fordi han plustid og minustid, røde og grønne tal. Det er som om statistik er vigtigere end alt andet. - Mit arbejde er i løbet af årene blevet vanskeligere på grund af mange struktur- og kulturskift i firmaet. Oprindelig var jeg i 25 år i kabelafdelingen, men for nogle år siden havnede jeg i installationsafdelingen. Men jeg har aldrig været installationsmand. Og jeg er ikke uddannet som installationsmand. Opslidende fysisk og psykisk Niels Peter Søndergård var glad for sam- CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 12

13 dt for at forlade TDC dø af stress unne tilbyde gode rer, ville 52-årige Niels ke have søgt om en træden r Søndergård, der her ses med jagthundene Freja og er bange for at dø af stress på jobbet. menholdet, da han var i kabelafdelingen. Han har sværere ved at finde sig til rette i installationsafdelingen, hvor han arbejder alene med udgangspunkt fra en servicevogn. Hovedparten af kommunikationen med arbejdspladsen foregår via bærbar computer og mobiltelefon. Han oplever psykisk pres og stress på jobbet, men det er også stærkt fysisk belastende og nedslidende. Han installerer blandt andet internetforbindelser til private og virksomheder. Installationerne foregår som regel på knæ, i radbrækkende arbejdsstillinger, under skriveborde, ved fodlister, hen over lofter eller spær. Niels Peter Søndergård har forsøgt at geare ned. Men det er vanskeligt. Nogle dage har han vanskeligt ved at koble af ved fyraften: - De sidste år har jeg afspadseret alt overarbejde. Mine vagter overlader jeg så vidt muligt til to yngre kolleger, der gerne vil tjene pengene. Jeg har kørt hjemmevagt i over 25 år weekend, aften og nat men jeg kan ikke komme ud af hjemmevagtordningen. Opbakning hjemmefra Hjemme er der fuld opbakning til Niels Peter Søndergårds beslutning: - Min kone synes, det er en kanongod idé, og glæder sig til, at jeg kan påtage mig flere opgaver derhjemme. På trods af, at jeg har en god livsforsikring, giver hun udtryk for, at hun hellere vil have en levende end en død mand. Det er da livsbekræftende for mig og har gjort den fælles beslutning lettere. Uden opbakning hjemme kunne jeg ikke træffe sådan en beslutning. Niels Peter Søndergård er gift med Jette, der er hjemmevejleder for fysisk og psykisk handicappede ved Holstebro Kommune. Parret, der bor i eget hus i Mejdal uden for Holstebro, har tre voksne børn, Majbritt på 24, Simon på 22 og Esben på 19 år. Økonomisk forventer parret ikke den store nedgang i levestandard. Ingen illusioner Med en forældet uddannelse som automekaniker, 30 år med kabler og installationer ved Jydsk Telefon, Tele Danmark og TDC nærer Niels Peter Søndergård ingen illusioner om, at arbejdsgiverne ligefrem vil stå i kø for at ansætte ham, når han forlader TDC 31. august. Men han har ingen sommerfugle i maven. Han er helt afklaret: - Med arbejdsløse er mine chancer for at komme hurtigt i arbejde sandsynligvis ikke alt for gode. Men det skal prøves. Mine ambitioner er ikke store, Klargøring af slalomski, før turen går til Italien. Niels Peter Søndergård overvejer at tage med sine to sønner Simon og Esben, når de efter endt uddannelse rejser til Italien for i en periode at leve som skibumser: Det vil sige billigste indkvartering, mest muligt på ski, måske undervisning af turister. men jeg vil ikke tage et hvilket som helst job. Det må gerne være lidt sjovt. Og jeg vil gerne se andre mennesker. Jeg gider ikke arbejde alene. Jeg går efter et job med klargøring af biler, lagerarbejde eller arbejde i produktionen på en møbelfabrik. Det skal nok lykkes før eller senere. Kan jeg ikke få andet arbejde, kan jeg få understøttelse. Med tjenestemandspension og dagpenge kommer jeg til at tjene kr. årligt. Det kan aldrig gå helt galt. Ud som skibums Niels Peter Søndergård har mange interesser og er meget sportsinteresseret. Han dyrker cykelløb på motionsplan og har allerede fået tilbudt en plads på et formiddagshold for efterlønnere. Han er med i et jagtkonsortium i Sverige. Han elsker at gå på jagt med riffel eller haglgevær. Han var tæt på guldmedalje, men måtte nøjes med en sølvmedalje, da han sidste år nedlagde en stor buk med en opsats med 6 ender. Han glæder sig til at få mere tid til jagt og til at gå ture med jagthundene Freja og Bonna. En anden stor interesse, som hele familien har dyrket siden 1978, er slalomskiløb: - Mine børn ser frem til, at jeg vil trappe ned. Simon og Esben har talt om, at når de er færdige med deres uddannelse vil de til Italien som skibumser. Simon har været det to gange tidligere, men Esben skal lige være færdig som værktøjsmager. Jeg har sagt, jeg tager med. side 13 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

14 Flexjob er også en opgave for fagforeningen Kommunerne bør ikke stå med eneansvaret for at finde flexjob Andre aktører, f.eks. fagforeninger og tillidsrepræsentanter, kan ofte gøre det bedre svarer personalechef Per Jeppesen. - De udfylder deres opgaver fuldt tilfredsstillende og er for os medarbejdere på lige fod med alle andre. Når vi reducerer, sker det ud fra en vurdering af den enkeltes kvalifikationer i forhold til de opgaver, vi skal have løst, tilføjer han. Af Ove Kristiansen Foto Lars Lindskov Arbejdspladserne er der ikke, siger mange kommuner, når de skal forklare, hvorfor det er svært at leve op til lovens krav om at skaffe job til borgere, der som følge af varig nedsat arbejdsevne venter på at få et flexjob. Problemet er vokset siden årsskiftet, da førtidspensionsreformen trådte i kraft. Nu skal der tilbydes flexjob i stedet for førtidspension, hvis den pågældende har en smule arbejdsevne tilbage. Det har fået SiD Give-Jelling til at ændre strategi. Fagforeningen er aktiv og opsøgende i et forsøg på at skaffe flexjob til medlemmer med nedsat arbejdsevne. - Vi kan ikke overlade ansvaret til kommunen, for vi kan ofte selv gøre det bedre, siger fagforeningens socialrådgiver Hans Damkjær. Han henviser bl.a. til Alle parter i familien nyder godt af, at jeg fortsat er på arbejdsmarkedet, siger Rudolf Andersen, der kom i flexjob på sin gamle virksomhed. metalvirksomheden Welcon a/s i Give. Her har virksomheden i samarbejde med SiD og tillidsmanden inden for kort tid oprettet to flexjob. Et til en 56-årig specialarbejder, der efter over 30 år i virksomheden blev ramt af en hjerneblødning i Det andet er oprettet til en fremmed, som fik bevilget flexjob i april 2002 efter 20 års bøvl med sygdom og problemer med at finde et job han kunne klare. Flexjobbet udeblev I hans situation var alene godkendelsen en lettelse. Problemet var bare, at Give Kommune havde svært ved at finde et passende flexjob. Efter et halvt år overtog SiD opgaven efter aftale med kommunen, og i løbet af få uger var en aftale om arbejdsprøvning på Welcon på plads. Han startede 1. oktober 2002 og en måned senere blev han fastansat i et flexjob. De to flexjobbere deler nu en fuldtids arbejdsplads i Welcons montageafdeling, hvor de producerer beslag m.v. til de store vindmølletårne, som er virksomhedens primære produktion. Welcons lønudgifter er uændrede. De to flexjobbere får almindelig løn, og vigtigst af alt: De bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Flexjobbene blev oprettet på et tidspunkt med stor travlhed. I mellemtiden er vindmøllebranchen ramt af afmatning, og Welcon har været igennem en fyringsrunde. Men den gik uden om de to flexjobbere. Det har slet ikke været inde i overvejelserne, at de skulle stå forrest i køen, da arbejdsstyrken skulle skæres ned, Samarbejde er bedst for medlemmerne - Det er en god idé at overveje, om et ordinært job kan konverteres til f.eks. to flexjob. Det kræver naturligvis, at der er balance i tingene, samt at tillidsmanden og medarbejderne er inddraget. Er balancen i orden, er der uanede muligheder på alle arbejdspladser, mener socialrådgiver Hans Damkjær. SiD Give-Jelling ønsker et tæt samarbejde med områdets virksomheder om det rummelige arbejdsmarked. - Vi kan se, at vi kan hjælpe vore medlemmer langt bedre ved at indgå i et tæt samarbejde med virksomhederne, så vi har ingen berøringsangst. For et år siden tog fagforeningen initiativ til et virksomhedsnetværk, som mødes en gang i kvartalet for at diskutere mulighederne på det rummelige arbejdsmarked. Deltagerne er ledelsesrepræsentanter, tillidsfolk og sikkerhedsrepræsentanter, kommunen, AF, Give Uddannelsescenter, regionens arbejdsmedicinske klinik, Give Atletklub m.fl., der i det daglige samarbejder om at fastholde og rekruttere medarbejdere. Målet er at få 20 lokale virksomheder med i samarbejdet. Foreløbig er man oppe på 15. Virksomhedsnetværket får støtte af det lokale koordinationsudvalg og åbner i løbet af efteråret egen hjemmeside på CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 14

15 Efter 20 års problemer på arbejdsmarkedet og tre års permanent arbejdsløshed med revalidering, arbejdsprøvning m.v. var 36-årige Jan Søndergaard godt gal på alt og alle. Ikke just den bedste attitude at møde op med på en ny arbejdsplads. Men medarbejderne på Welcon a/s så igennem fingre med deres nye kollegas pudsigheder, og efter kort tid var vreden forsvundet. Jan Søndergaards arbejdsliv har været præget af højt sygefravær på grund af dårlige knæ samt perioder med alvorlige gener på grund af allergi. Han har derfor altid stået forrest, når der skulle fyres folk. Igennem flere år forsøgte kommunen at revalidere Jan til fuldtidsjob, indtil man til sidst måtte erkende, at han reelt ikke kan klare at arbejde fuldtids. Det skete først i april 2002, da han havde været igennem aktivering, kurser og arbejdsprøvning i flere omgange. - Jeg var godt og grundig træt af det hele og gal på alt og alle. Jeg var glad for at få bevilget flexjob, men som månederne gik, uden at kommunen eller jeg selv kunne skaffe jobbet, forsvandt noget af glæden, fortæller Jan Søndergaard. Han blev derfor glad, da SiD tog opgaven på sig. Ankesag mod kommunen Efter et halvt år på Welcon a/s i Give har han psykisk fået det meget bedre. Det er også noget, hans kone og to børn har registreret. Han har tidligere arbejdet som bl.a. lagerarbejder og chauffør. På Welcon svejser han beslag m.v. til vindmølletårne. Derfor var det nødvendigt at give ham et fire ugers svejsekursus på AMUcentret i Kolding, inden han startede i jobbet. Da først aftalen med Welcon var på plads, var det ikke svært at overtale kommunen til at bevilge kurset. Derimod afviste kommunen at betale transportudgifterne til skolen med henvisning til, at det var opkvalificering til et flexjob. SiD ankede afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse, der netop har givet kommunen medhold. Socialrådgiver Hans Damkjær, SiD Give-Jelling, opfatter det som en principiel sag, og SiD er gået videre til beskæftigelsesministeren med problemstillingen. - Der er åbenbart et hul i lovgivningen, når der ikke er tænkt på, at personer Flexjobbere fik livslysten tilbage To flexjobbere med vidt forskellig baggrund deler et fuldtidsjob hos Welcon a/s i Give Virksomheden behandler dem på lige fod med de øvrige 60 timelønnede medarbejdere henvist til flexjob også skal opkvalificeres. Det er diskrimination af flexjobberne. Alle andre AMU-kursister får betalt kørselsudgifterne, og lovgivningen bør derfor ændres snarest muligt, siger Hans Damkjær. En fordel for alle Jan Søndergaard møder på arbejde, når Rudolf Andersen går hjem. Denne blev i efteråret 2001 ramt af en hjerneblødning, der lammede hele venstre side. Efter en langvarig og intensiv genoptræning kom han i foråret 2002 i arbejdsprøvning i sit gamle job i smedeværkstedet på Welcon. Kommunen godkendte derefter, at der blev etableret et flexjob. Welcon tilbød efter aftale med medarbejderne at etablere jobbet i en afdeling, hvor opgaverne er knap så fysisk belastende. Rudolf Andersen kan ikke som tidligere kravle rundt i mølletårnene. - Det er meget værd at få sådan et job. Alle parter i familien nyder godt af, at jeg fortsat er på arbejdsmarkedet og ikke er henvist til at gå derhjemme, siger Rudolf Andersen. Efter mere end 30 år hører han ligesom til i virksomheden. I den lange sygeperiode dukkede han jævnligt op for at hilse på kollegerne, så snart helbredet tillod det. Derfor var personalechef Per Jeppesen straks med på ideen, da tillidsmanden foreslog et flexjob. Vanetænkning skal udfordres Set med virksomhedens øjne er det perfekt, at to flexjobbere kan dele et fuldtidsjob. Men det er ikke afgørende for at etablere flexjob, mener Per Jeppesen. - Der kan tænkes andre modeller. Vi er Efter en hjerneblødning og lammelse i hele den ene side kan Rudolf Andersen ikke som tidligere kravle rundt i mølletårnene. Han fik derfor et job i en afdeling, hvor opgaverne er knapt så fysisk belastende. bare så vant til at tænke i helheder, at vi har lettere ved at se mulighederne, når tingene ligesom går op. Hans Damkjær, SiD: - Mange virksomheder er imødekommende, når vi kommer på banen og udfordrer deres vanetænkning. Welcon er et godt eksempel på en virksomhed, der uden at råbe højt om det er med til at udvikle det rummelige arbejdsmarked. - Som fagforening har vi tæt kontakt til mange virksomheder. Vi kender deres virksomhedskultur og holdninger og deres tillidsrepræsentanter og medarbejdere. Derfor har vi ofte lettere end kommunen ved at finde flexjobbene. Kommunerne hverken kan eller skal have eneansvaret for at løse denne vigtige opgave. Af Ove Kristiansen Foto Lars Lindskov side 15 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

16 Faglig orientering På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside CO-Meddelelser De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 2004/032 Robotrensning af støbegods. 2004/031 Konference for tillidsrepræsentanter i Velux-koncernen. 2004/030 CO-Meddelelsesoversigt nr /029 OK 2004 Rettelsesprotokollat af 4. marts /003 Folder om Industriens Uddannelsesfond. 2004/ konfliktvarsel. 2004/027 Protokollat om opsigelse af 1. marts overenskomsterne og varsling af konflikt. 2004/026 Aarhus Lufthavn A/S / Terma A/S virksomhedsoverdragelse. 2004/025 Invitation til biografforestillingen Nede på jorden. 2004/023 ISS Facility Services / Pressalit Group A/S virksomhedsoverdragelse / overenskomstforhold. 2004/024 Arbejdsmiljø Værktøjer. 2003/144 CO-industris regnskabsanalyse. 2004/022 C.B. Svendsen A/S, Kirke Værløsevej 22, 1, 3500 Værløse /Powerlab A/S, Industrivej 45, 2605 Brøndby virksomhedsoverdragelse / overenskomstforhold. 2004/021 Bestilling af industriens overenskomster OK 2004 Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på tlf CO varsler konflikt CO-industri har sendt 2. konfliktvarsel til arbejdsgiverne om etablering af arbejdsstandsning med virkning fra normal arbejdstids begyndelse den 10. marts Mandag den 8. marts udsatte Forligsmanden første gang de varslede konflikter med 14 dage. Det kan han i givet fald gøre to gange. Formålet med konfliktvarslet er først og fremmest at lægge pres på de arbejdsgivere, der endnu ikke har indgået overenskomster. Den varslede arbejdsstandsning vil omfatte samtlige medlemmer af de forbund eller grupper/sektorer, der er tilsluttet CO-industri og er beskæftiget på DI-medlemsvirksomheder og er omfattet af de overenskomster, der er indgået mellem Dansk Industri og CO-industri. Konfliktvarslet omfatter dog ikke medlemmer, der er beskæftiget inden for en række nærmere præciserede områder, som blandt andet producerer varer og tjenesteydelser, det er samfundsmæssigt nødvendigt at opretholde uden produktionsstop. Det omfatter for eksempel reparation af brandbiler, ambulancer og lignende udrykningskøretøjer, medlemmer der arbejder ved montage og lignende i udlandet, forsyningen af daglig medicin og andre livsvigtige produkter til sygehuse og apoteker, produktion og serviceydelser, som det er nødvendigt at opretholde af hensyn til dyrevelfærd eller det ydre miljø, beredskabsleverancer til forsvaret, sikring af livsnødvendige kommunikationstjenester og leverancer af f.eks. energi og vand og andre lignende akutte og nødvendige produktions- og serviceydelser. CO-industris konfliktvarsel følger aftalen mellem DI og CO-industri om, at CO kan se bort fra 1. konfliktvarsel og afsende 2. konfliktvarsel 1. marts. Det betyder, at konflikten kan varsles med 7 dage og dermed kan træde i kraft onsdag den 10. marts Bestilling af OK 2004 Forholdsvis hurtigt efter at industriens nye overenskomster formentlig er vedtaget ved urafstemninger og redaktionsarbejdet er færdiggjort, vil overenskomsterne blive udsendt i trykte versioner. Der bliver i alt udsendt seks versioner: A: Et samlet OK-kompendium med spiralryg og plastomslag, B: Industriens Overenskomst i bogudgave, C: Industriens Funktionæroverenskomst i bogudgave, D: Organisationsaftalerne i bogform, E: Industriens Overenskomst i lommeformat og F: Industriens Funktionæroverenskomst i lommeversion. Medlemsforbundene er derfor blevet opfordret til at afgive bestillinger. Bestillingerne skal gerne kunne dække medlemsforbundenes behov i de næste tre år, som de nye overenskomster varer, da genoptryk er væsentlig dyrere. Priserne for de nye OK 2004-versioner er ikke endeligt fastlagt, men skønnes at komme til at ligge på henholdsvis 80 kr. for den samlede OK, 17 kr. for Industriens Overenskomst, 6 kr. for Industriens Funktionæroverenskomst, Organisationsaftaler og I-OK i lommeversion samt 5 kr. for F-OK i lommeversion. CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 16

17 Faglig orientering Kurser og konferencer TR-konference for Velux-koncernen CO-industri holder konference den 17. juni 2004 på Esbjerg Højskole for alle valgte tillidsrepræsentanter i Velux-koncernen. Det omfatter følgende danske selskaber: Velux, Faber, Vitral, Valfac, Velserv, Velterm, Solarcap, Dan-luk Vinduet, Windowmaster, Gåsdal Bygningsindustri, Østbirk Bygningsindustri, Gelsted Bygningsindustri, BB Metal- og Plastvare, Thyregod Bygningsindustri, Skærbæk Bygningsindustri og Thyregod Metal- og Plastindustri. Pjecer og tryksager Industriens Uddannelsesfond Industriens Uddannelsesfond har genoptrykt en lille folder om uddannelsesfonden. Den beskriver kort fondens formål, hvilke aktiviteter fonden støtter, og hvorledes man kan søge om støtte. Det er tanken, at folderen blandt andet skal sendes til virksomheder, første gang de bliver opkrævet bidrag til uddannelsesfonden. Folderen kan også anvendes, når man er ude for at lave tiltrædelsesoverenskomster til at fortælle, hvad Industriens Uddannelsesfond er. CO-industri har kun et begrænset antal eksemplarer af den nye folder. Ønsker man yderligere eksemplarer, kan man rette henvendelse til Industriens Uddannelsesfond, Nørre Farimagsgade 3, 1364 København K., tlf Arbejdsmiljø - værktøjer Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en mappe om arbejdsmiljøværktøjer. Mappen indeholder fire pjecer, der tidligere er udsendt til medlemsforbundene. Det er pjecerne Støj Gode løsninger (2004/013), Støj Kom godt i gang (2004/014), Tjeklister om støj (2004/015) samt pjecen Mangan om mangan i arbejdsmiljøet (2004/016). Mappen, der er fremstillet i et begrænset oplag, er blevet delt ud til deltagerne på fyraftensmøderne Styr på arbejdsmiljøet støj og ulykker. Det er derfor ikke muligt at bestille yderligere eksemplarer af mappen, men indholdet kan bestilles enkeltvis med angivelse af meddelelsesnumrene. CO-industri står for konferencen og alle udgifterne i den forbindelse, mens forbundene selv skal dække eventuelle dagløntab, transportudgifter m.v. for deltagerne. Tilmelding skal ske senest 24. maj På programmet for TR-konferencnen står bl.a. samarbejdet i Velux-koncernen, samarbejdsudvalg nationalt og internationalt, det psykiske arbejdsmiljø og Plusløn. Der bliver desuden tre temagrupper om samarbejdsudvalg, erfaringsudveksling om Plusløn og om psykisk arbejdsmiljø og endelig en præsentation af CO-industris hjemmeside. Regnskabsanalyse CO-industri har som en del af den service, der ydes til medarbejdervalgte selskabsbestyrelsesmedlemmer, udarbejdet et nyt værktøj til brug for analyse af regnskaber. Den nye regnskabsanalyse erstatter en tidligere udgave. Med den nye analysemodel er skabt et mere tidssvarende værktøj til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Regnskabsanalysen består af et vejledningshæfte samt en cd-rom. Regnskabsanalysen findes også på CO-industris hjemmeside i afsnittet for A/S-Service. Kun medlemmer med pasord til A/S-Service har adgang hertil. Regnskabsanalysen kan i øvrigt bestilles i CO-industris pjeceafdeling eller direkte via CO-hjemmesiden under COindustri/Pjecer og tryksager. Robotrensning af støbegods Industriens Branchearbejdsmiljøråd har sammen med Arbejdsmiljøudvalget for støberier udarbejdet pjecen Robotrensning af støbegods. Pjecen er en sammenfattet populærudgave af de tre større rapporter Forsøg med robotteknik, Arbejdsmiljøforbedring ved robotiseret rensning af støbegods og Fleksibelt robotsystem til rensning af støbegods. NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf el. på fax , att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skal pjecenummer opgives. De kan desuden bestilles direkte via CO-industris hjemmeside under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en del af pjecerne også ses som pdf-filer. Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan desuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på side 17 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

18 International fagbevægelse Kræver Play Fair ved Olympiaden En række internationale faglige organisationer har gennem paraplyorganisationen Global Unions i Bruxelles tilsluttet sig en verdensomspændende kampagne for rent tøj ved Olympiaden i Athen til sommer under sloganet: Play Fair at the Olympics. Bag kampagnen står The Clean Clothes Campaign (CCC), der er en sammenslutning af 250 forbrugerorganisationer, fagforeninger og menneskerettighedsgrupper, der forsøger at forbedre forholdene i den internationale tekstilindustri. Op til sommerens olympiade i Grækenland kræver de, at den olympiske komité og sportstøjfirmaer som Puma, Fila, Umbro, Asics og Mizuno renser ud i deres egne rækker. Fagforbundene og CCC mener, at de store sportstøjskoncerner undertrykker rettighederne for millioner af arbejdere over hele verden for at fylde butikkerne med de nyeste og billigste sportssko, sportstøj og sportsudstyr i tiden op til olympiaden i Athen. Play Fair kampagnen har undersøgt forholdene i Bulgarien, Cambodia, Thailand, Kina, Indonesien og Tyrkiet, og billedet er det samme overalt: Arbejderne presses mere og mere og almindelige arbejderrettigheder bliver undertrykt. - Hvis hykleri og udnyttelse var en olympisk sport, ville sportstøjsindustrien vinde medalje, siger Junya Yimprasert, fra Thailands LO og med i ledelsen af Play Fair kampagnen. Sportsindustrien ofrer menneskerettighederne i deres søgen efter profit, siger han. Clean Clothes Campaign er startet i Holland for nogle år siden og har nu afdelinger i 11 europæiske lande. De internationale faglige organisationer støtter Play Fair-kampagnen ved Olympiaden for at forbedre forholdene i den internationale tekstilindustri. Læs mere om kampagnen på Kræver kinesiske arbejdere løsladt Frie Faglige Internationale (ICFTU) opfordrer de kinesiske myndigheder til at løslade seks tekstilarbejdere, der har været tilbageholdt siden begyndelsen af februar. De seks arbejdere blev anholdt, da de ansatte på Tieshu-tekstilfabrikken i byen Suizhou demonstrerede for at få udbetalt et beløb svarende til 144 millioner kr., som de har til gode i løn, feriepenge, pension, aktieandele og lign. efter virksomhedens konkurs. ICFTU udtrykker sin dybe bekymring for arbejdernes sikkerhed og over anholdelserne. Samtidig opfordrer organisationen de kinesiske myndigheder til at offentliggøre navnene på de anholdte. Fire af de seks anholdte tekstilarbejdere er tilsyneladende sporløst forsvundet. Alle seks blev arresteret, da myndighederne satte bevæbnet folkepoliti ind mod protesterende arbejdere foran fabriksporten. ICFTU har også fået informationer om andre overgreb på de fundamentale arbejderrettigheder i Kina. Tre andre arbejdere fra Tieshu, Wei Yuming, Shen Bing og Chen Xiuhua, er sendt på 21 måneders tvungen genopdragelse gennem arbejde, hvilket er klart i strid med FN s arbejdsorganisations konvention, der forbyder tvangsarbejde. ICFTU har i en henvendelse til Kinas præsident Hu Jintao opfordret myndighederne til at foretage en uvildig undersøgelse af de ansattes påstand om, at det var korruption på Tieshu-fabrikken, der førte til virksomhedens konkurs. Journalistforbund i Tunesien ekskluderet Den internationale sammenslutning af journalistforbund IJF har ekskluderet journalistforbundet i Tunesien. Det sker efter at IJF chokeret og med forbløffelse har erfaret, at det tunesiske forbund har overrakt en pressefriheds-pris til Tunesiens præsident Zine el-abidine Ben Ali. Hans regering er af flere pressefriheds-grupper og menneskerettighedsorganisationer blevet anklaget for at lægge pres på uafhængige medier og for krænkelser af journalisternes rettigheder. Eksklusionen er besluttet på et eksekutivkomitémøde i IJF og skal senere bekræftes på IJFs verdenskongres i Athen i slutningen af maj. Tunesiens journalistforbund vil her få lejlighed til at anke eksklusionen. Canadiske arbejdere vinder stor sejr De canadiske bilarbejderes fagforbund CAW, der arbejder ved Falconbridge i Sudbury i Ontario-provinsen, har vundet en afgørende sejr. De CAWmedlemmer har godkendt en ny tre-årig kollektiv aftale med en lang række forbedringer omkring job-sikkerhed, højere løn og pension. Aftalen er godkendt af 93,5 procent af medlemmerne og afslutter dermed en tre uger lang strejke ved koncernens miner, stålvalseværker og støberier. Aftalen garanterer, at nye aktiviteter under koncernen vil være dækket af den kollektive overenskomst og at kun medlemmer af fagforeninger og ikke uorganiserede underleverandører vil blive brugt ved nye projekter. Ud over forhøjelser af løn og af pension og en slags reallønsgaranti giver aftalen en særlig bonus på 2000 canadiske dollar ved underskrivelsen og en startbonus på ca canadiske dollar. CAW og ledelsen har forhandlet i mere end to måneder om at forny overenskomsterne. Da den gamle aftale udløb 31. januar 2004, lockoutede virksomheden en del af de ansatte. For tre år siden sad parterne i syv måneder ved forhandlingsbordet, før en aftale kom på plads i strejke før OK-aftale i Tyskland Mere end metalarbejdere deltog i kortvarige advarselsstrejker i Tyskland, inden det lykkedes det tyske metalarbejderforbund IG Metall at få nye overenskomster for de ansatte i metal- og elektronikindustrien på plads i de fleste tyske delstater. Langt flere end forventet deltog i strej- CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 18

19 KLIP FRA FAGBLADENE ke-aktionerne. Forklaringen er formentlig arbejdsgivernes krav om længere arbejdstid og lavere løn 40 timers arbejdsuge og en lønnedgang på 4 procent. Midt i februar indgik IG Metall og arbejdsgiverne i Baden-Württemberg et forlig, og tilsvarende aftaler er indgået de fleste andre steder. Efter forliget stiger lønningerne 1. marts 2004 med 2,2 procent og 1. marts 2005 med yderligere 2,7 procent. Samtidig stiger uddannelsesgodtgørelsen 1. marts 2004 med ca. 120 kr. og 1. marts 2005 med yderligere ca. 150 kr. Der bliver ikke tale om forlængelse af arbejdstiden uden ekstra betaling. Derimod bliver der nye rammer for fleksibilitet og øget arbejdstid efter særlige regler og efter aftale i virksomhedernes bedriftsråd. Overenskomstens løbetid er 26 måneder, og den udløber 1. marts Mere end metalarbejdere deltog i de mange advarselsstrejker, inden overenskomsten i Tyskland kom på plads. Her fra en aktion ved Audi-fabrikken i Neckarsulm. Faglige ledere løsladt i Haiti I forbindelse med opstanden på Haiti og præsident Jean-Bertrand Aristides flugt blev 10 fagforeningsaktivister løsladt. De har været fængslet i mere end en måned efter en ulovlig politi-razzia på hovedkontoret for Haitis faglige paraplyorganisation CSH i slutningen af januar. De ni mænd og en kvinde var anklaget for kriminel sammensværgelse og for sammensværgelse mod statens sikkerhed. Anklager, der kunne have ført til livsvarigt fængsel med hårdt strafarbejde. Inden løsladelsen havde en lang række internationale faglige organisationer og Røde Kors lagt pres på myndighederne i Haiti for at få de fængslede løsladt. Skjuler skader i årevis»mange går og putter sig og skjuler deres skader i årevis, og på grund af et godt fællesskab har man nogle steder båret hinanden igennem og hjulpet kollegaen, der ikke kunne løfte så meget. Men når arbejdspladsen forsvinder, går en psykisk proces i gang, og der bliver tale om en slags dominoeffekt. De henvender sig i a-kassen, for nu tør man godt se sig selv og sine skader i øjnene, og så indfinder der sig vel også en bitterhed over, at man har knoklet og ødelagt sig selv for en virksomhed, der har gjort en arbejdsløs.«faglig sekretær Karen Clement Christensen i hk privat (HK) om tunge løft og akavede arbejdsstillinger, der giver for mange nedslidninger i bogbinderfaget. Gammeldags ledelsesformer skal afskaffes»rapporten dokumenterer klart, at produktiviteten i byggeriet først og fremmest kan forbedres ved at organisere arbejdet mere hensigtsmæssigt. Bl.a. er det vigtigt, at de, der udfører arbejdet er med til at planlægge arbejdet. Folkene skal inddrages og gammeldags ledelsesformer skal afskaffes. Ifølge rapporten er kun en tredjedel af arbejdstiden på et byggeri produktiv tid. Resten går til f. eks. planlægning, læsning af tegninger, ventetid på materialer eller andre håndværkere, pauser osv. Den produktive tid tredjedel kan man ikke gøre så meget ved, fordi den i forvejen er meget effektiv. Derimod kan man vidne meget ved at gøre en del af de uproduktive to tredjedele af tiden til produktiv tid.«næstformand Knud Erik Mikkelsen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om en rapport om udvikling af akkordsystem er i elektrikeroverenskomsten. Noget galt med arbejdsmiljøet»det er fint nok, at vi kan være medlemmerne behjælpelige med at skaffe store erstatninger. Men i bund og grund er hver eneste krone udtryk for, at der er noget galt med arbejdsmiljøet. Og de problemer bliver ikke mindre af, at Bedriftssundhedstjenesten skal nedlægges. Senest viser det sig, at de certifikater, virksomheder, der tilsyneladende har fuldstændig styr på arbejdsmiljøet, har fået, ikke er det papir værd, de er skrevet på. Det var ellers beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens store nummer, at virksomheder med styr på tingene skulle lades i fred. Men hos 20 ud af 28 certificerede virksomheder var der problemer hos otte endda i så høj grad, at arbejdstilsynet har meldt dem til politiet.«miljøsekretær Bjarne Larsen i Service (Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet) efter at forbundet i 2003 har hentet 12 millioner kroner hjem til medlemmerne i erstatninger og godtgørelser. Smiley-ordning helt til grin»regeringens og forligspartiernes bebudede tiltag om miljøcertificering, selvangivelsesmodel og Smiley -ordnigen er helt til grin. De er uanvendelige på byggepladser, som ændrer sig fra dag til dag og time til time. Hvis man besøger en byggeplads i dag, vil man se én ting. I morgen vil der være nogle andre medarbejdere fra andre underentreprenører, og billedet vil være et andet. Derfor er forliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De radikale uanvendeligt i byggebranchen.«faglig medarbejder Jørgen Mulbjerg i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om regeringens arbejdsmiljøreform, der afskaffer BST-pligten. Gratis professionel hjælp»efter meldinger fra de største afdelinger og henvendelser fra medlemmer ser det ud til, at Metal har sager på vej. men tallet kan være endnu højere. Der findes ingen central registrering, og der kan være tale om personer, som har skiftet forbund. Derfor opfordrer vi medlemmer, der har fået anerkendt en arbejdsskade og er i flexsjob eller visiteret til flexjob, til at henvende sig til deres afdeling. Det er ganske unødvendigt at engagere og betale en privat advokat. Som medlem af Metal er man naturligvis sikret gratis professionel bistand til at få sagen genoptaget«peter Poulsen fra Metals miljø- og socialsekretariat i Metal (Dansk Metal) efter Metals sejr ved Højesteret, hvor en smed fik rettens ord for, at hans tab af erhvervsevne skal fastsættes uafhængigt af den løn, man får gennem flexjob. Ingen sammenhæng»regeringens politik mangler sammenhæng og virker stik mod hensigten. Det sidste hold social- og sundhedsassistenter, der blev uddannet, har svært ved at komme i job på trods af, at kommunerne er presset og helt klart har brug for arbejdskraften. Men skattestoppet betyder, at kommunerne ikke har råd til at ansætte social- og sundhedsassistenterne. Regeringens skattepolitik og beskæftigelsespolitik er ikke vækstpolitik, men hvis man hellere vil betale dagpenge end have folk i arbejde, så er det vejen frem.«formanden for Arbejdsmarkedsrådet i Nordjyllands Amt, Svend Erik Lang, i Kvindernes fagblad (KAD) om den store ledighed i Nordjylland side 19 nr. 3 marts CO-Magasinet 2004

20 Valgt på arbejdspladsen Samarbejde på grund af fabrik i Ungarn Da Coloplast startede fabrik i Ungarn, gik tillidsfolkene sammen for at sikre ensartede vilkår for de udsendte Det er nu blevet til et permanent samarbejde med CO-fællestillidsrepræsentant Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen - Systemet med en CO-tillidsrepræsentant var svært at få i gang, men nu fungerer det fint og har gjort samarbejdet med forbundene meget nemmere, forklarer Lise Schachtschabel. Rejseføreren i Lise Schachtschabel fornægter sig ikke. Hun viser rundt i Coloseum Coloplasts lille interne museum, der viser, hvor svær tilværelsen som stomiopereret var før Dengang skulle de bære rundt på en uhygiejnisk beholder, der ikke var lugttæt og var svær at rengøre. - Her er vores første produkt, siger hun og peger på en plastpose med et rundt hul, der er omkranset af dobbeltklæbende tape. Fra den blev sat i produktion, kunne stomiopererede vende tilbage til et normalt liv og deltage i almindelige aktiviteter sammen med andre mennesker. Lise Schachtschabel blev ansat på Coloplast i 1992, et par år senere blev hun tillidsrepræsentant for KAD erne, og nu er hun fællestillidsrepræsentant for alle på CO-industris område. Inden hun fik job på Coloplast, var hun uddannet isenkræmmer, turistfører og edb-assistent. Jobbet som turistfører droppede hun hurtigt. De opgaver, der blev tilbudt hende, var for kedelige, og uddannelsen som edb-assistent fuldendte hun samtidig med mange, mange andre, og der var ingen job. Hun gav sig selv et halvt år til at søge job inden for faget, inden hun valgte noget andet. Det andet blev et operatørjob på aftenholdet på Coloplast. - Jeg var selvfølgelig ked af ikke at kunne bruge min uddannelse, men det var fint at få job i industrien. For mig er alle job lige værdifulde, så længe de giver brød på bordet, netværk og kolleger, så jeg har ikke siden søgt tilbage til mit fag, understreger hun. CO-tillidsrepræsentanten Hendes titel er CO-fællestillidsrepræsentant. De 24 tillidsrepræsentanter fra forbund, der er medlem af CO-industri, har et særligt samarbejde, som hun er formand for. Samarbejdet startede, da den første fabrik skulle bygges i Ungarn for 3-4 år siden, og de kolleger, der skulle udsendes for at starte fabrikken, ville sikre sig ensartede forhold under udstationeringen. Siden har det udviklet sig og er nu blevet permanent. Det ledes af Lise Schachtschabel og en tillidsrepræsentant fra Metal, SiD og KAD. I alle underudvalg sidder også repræsentanter fra hver faggruppe, og de har klare Coloplast Coloplast har hovedsæde i Humlebæk, men virksomheden producerer andre steder i Danmark, USA, Tyskland, Ungarn, Kina og Costa Rica. 97 procent af produktionen eksporteres. Af de ca ansatte arbejder halvdelen i Danmark. Foruden stomiprodukter producerer Coloplast kontinenshjælpemidler, sårplejemidler og brystproteser. kommandoveje via forbundene til de lokale fagforeninger. Tidligere skulle de samarbejde med 11 lokalafdelinger af de forskellige forbund. - Det var svært at få i gang, men nu fungerer det godt, siger hun. Lønsystemet Inden der skal forhandles løn på Coloplast, indsamler tillidsrepræsentanterne og lederne statistisk materiale om lønnen på andre arbejdspladser også social- og sundhedsområdet og butiksfagene, så man ikke skal bruge tid på gætterier og postulater om andres lønforhold. - Når vi forhandler løn, kan vi gå lige til sagen. Vi slipper for at skulle snakke om undulater og børnefødselsdage, før vi kommer i gang, siger hun. Virksomheden har sit helt eget lønsystem, som er ældre end PLUS-løn, men i nogen grad baseret på det gamle 90 ernes lønsystem. Hver eneste medarbejders løn er baseret på en grundløn, bonus og personlige løndele, der bliver vurderet ved hjælp af et dialoghjul. Ud fra det bliver hver enkelt vurderet på: selvstændighed, teamorientering, indsats, fleksibilitet, orden og omhu, samarbejde, initiativ og udviklingsevne. Ved en personlig samtale, der kan vare i op til to timer, bliver de personlige kvalifikationer og udviklingsmuligheder diskuteret og den personlige løndel afgjort. - Det lyder kompliceret, men det er det ikke, siger Lise Schachtschabel. Hun fremhæver også, at metoden kvalitetssikrer måden at tildele løn på. CO-Magasinet 2004 nr. 3 marts side 20