DoeBELTRIFLER. sin dobbeltriffel til skulderen, og med et skud mellem ojnene pil L2 meters afstand lagde den angribende boffel tiljorden.

Transkript

1 ilr det virkelig brrender pi. Nir en anskudt bgffel tordner imod dig med srenket hoved, er der ikke tid til at finde pandeskallen i en kikkert med 10 gange forstorrelse. Der er heller ikke tid til at repetere, hvis en ekstra kugle er n@dvendig. Si kan det vrere lige meget... Men med en dobbeltriffel med ibne sigtemidler, en voksen kaliber pn den anden side af det sjove og fuldkappede kugler har den koldblodige og sikre professionelle jreger en god livsforsikring. Bide for sine klienter og ikke mindst for sig selv. Derfor har storkalibrede dobbeltrifler altid vrret det foretrukne viben for professionelle jrgere pn safarier i Afrika, Indien og andre steder, hvor man jagede elefanter, boflee nresehorn, tigre eller lover. Utallige er historierne om den koldblodige white hunter, som kastede sin dobbeltriffel til skulderen, og med et skud mellem ojnene pil L2 meters afstand lagde den angribende boffel tiljorden. Nir det grelder, nytter det ikke noget, at selv 100 procent pilidelige gammeldags Mauser-repeterrifler pludselig sidder fast, nir der skal repeteres, eller at en patron sretter sig skrevt. Det har man bare ikke rid til i disse situationer. Der skal vrere to sikre skud og gerne med ejektor, si 48

2 man hurtigt kan fa de nreste to i riflen. Det kan i mange tilfrelde bogstaveligt talt dreje sig om liv eller dod. 34 GRAM FULDI(APPET Det nytter heller ikke, at kalibret er 6.5x55 eller lignende. N"j, grlder det lisvforsikringen, er vi oppe i den helt tunge ende af klassen. Fra kaliber.400 og opefter og gerne med fuldkappede kugler, der vejer op ril 34 gram. En dobbeltriffel er i bund og grund bygget som et dobbel tlsbet haglgevtrr og findes i bide side-byside og i over/under-udgave. De klassiske dobbelrrifler er sideby-side. De blev naturligr udviklet, efterhinden som kvaliteten af almindelige haglgevtrrer blev bedre. Se kom riffelkalibrene til, og der findes den dug i dag mange sortkrudtsrifler i store kalibre, som fungerer perfekt. I de senere ir har interessen for dobbeltriflerne vreret stigende, og ogsi danske jrgere har fi:et ojnene op for denne vi'bentype, som dog mi siges at vrere til et ret begrcnset brug. Der er nemlig en del ting ved dobbeltriflens konstruktion, som gor den vresentlig anderledes end vore normale repeterrifler. Forst og fremmest er trrfsikkerheden sler ikke pi hojde med en moderne enkeltl gbet riffel. 49

3 Sddan sd Ernest Hemingways dobbeftriffel ud i20ll, da den blev solgtfor ca. 1,9 mio. kr hos James D. Julia Auctioneers. friflen er i kaliber.577 Nitro Express, som ikke er et kaliber for de svage. Den blev bygget i for det meste 63 til 66 cm, og alene den kendsgerning, at l@bene er sammenfojede, betyder, at med en riffelpatron opvarmes hvert lgb ganske meget, og ved flere skud efter hinanden giver det alt andet lige rendringer i skudbilledet. Nu er detjo ikke sidan, at en dobbeltriffel skyder to meter til venstre ved femte skud, slet ikke, men nogle centimeter kan trrefpunktet godt flytte sig. Men da disse rifler ogsi er beregnet til at skyde pi forholdsvis store dyr pi forholdsvis kort afstand, har det ikke afgorende indflydelse pi forsvarligheden at skyde med dem. Det mest normale er at skyde dob beltrifler ind pil meter. Det er fx den afstand, de fleste af de engelske producenter leverer deres rifler med, nir det drejer sig om ibne sigtemidler. De fleste har i dag monteret enten en sigtekikkert eller andet elektronisk sigte, og si kan man sagtens skyde ind pn 100 meter. Men altsi have i baghovedet, at ved tredje eller {erde skud med opvarmede lgb pi den afstand kan trcfpunktet flytte sig betragteligt. OcsA r DANMART( Nir dobbeltriflerne begynder at finde vej til danske vibenskabe, skyldes det forst og fremmest, at flere og flere danskere har f6.et muligheden for at skyde fx vildsvin og kronvildt pi tryk- eller dri{agter. Pi en drirjagt med vildsvin kommer dobbeltriflen virkelig til sin ret, for kan man bruge sin dobbeltriffel med prrecision og omtanke, Oger det chancerne for de hurtige svin i skovbunden. Det samme grelder drirjagt pi kronvildt, hvor de bevrger sig for skytterne. Men der er ogsi en risiko med dobbeltrifler i de forkerte hrender. Vi kender alle situationen med haglgevreret, at duen lige skal have lob nummer to. Med andre ord, det kan give en falsk tryghed med de to skud hurtigt efter hinanden. Nir det drejer sig om vildsvin og kronvildt, er det stadig afggrende, at det forste skud srttes rigtigt. Lgb nummer to er til de situationer, hvor man er sikker pi, at det er den ekstra kugle, der afgor, om dyret falder. Med andre ord: Med dobbeltriflen har du ikke dobbelt si mange chancer. Se hellere pi det sidant, atdu har en ekstra sikkerhed for at drrebe dyret korrekt. KONUNENTET OG ENCLAND Man kan groft inddele dobbeltriflerne i to kategorier: de kontinentale og de engelske. Der er en lang tradition for dobbeltrifler hos de beromte gamle tyske, ostrigske og spanske vibenproducenter. Isrer de tyske er kendte. Det er navne som Suhl, Sauer, Ferlach, Blaser og Krieghoff. De er stadig i produktion, og der er mange brugte af netop disse mrrker pi markedet. Men ogsi franske mrrker som Chapuis og Verney-Carron producerer dobbeltrifler, ligesom spanske Grulla og Arietta. Endelig er der italienske dobbeltrifler fra Beretta og Rizzini. Hos de britiske producenter er det de kendte mrrker, som har en lang tradition for at bygge dobbeltrif ler, isrer Holland & Holland, Westley Richards og Purdey. Derudover er der mindre producenter, som har vreret med til at srette de engelske dobbeltrifler ind i historien. De kontinentale viben har faktisk altid vreret i brug pi hjemmebane, bl.a. fordi Centraleuropahar budt pi vildsvinejagt. Englrenderne er derimod primrert fremstillet til det store jagtmarked i de tidligere kolonier. Det var i Indien og ikke afrika, at engelske dobbeltrifler fik deres store gennembrud. Selv om det er de store kalibre, der kendtegner dobbeltriflerne, produceres de ogsi i mindre kalibre. Et af de mest interessante og fascinerende viben, undertegnede har haft i hrenderne, er en Holland & Holland-dobbeltriffel med ejektor i kaliber.22 (!). Et fantastisk smukt vi'ben bygget til det lille kaliber og derfor nrermest som en lilleputmodel af en kaliber.470 NE. Konstruktionen er den samme, men anderledes er det. De kontinentale dobbeltrifler har ogsi en lang historie i store kalibre, hvor 9.3x74 i mange ir nrermest har vrret standard. Men ogsi her har mindre kalibre vreret udbredte med fx 7x65 som et af de mest populrere. I dug laves kontinentale udgaver hele vejen fra smi til de helt store kalibre. Hos enghnderne er de fleste i kaliber.375 Holland & Flolland og opefter. Klassikeren er.470 Nitro Express. Det var det kaliber, de fleste professionelle jregere brugte i safari- 50

4 ernes storhedstid. Enkelte af dem brugte ogsi.577, som bogstaveligt er en helt anden kaliber med rekylen som en meget vasentlig forskel. Hvor de fleste kan hindtere en.470 (hvis man er erfaren og ikke lider af rekylskrrek), mil mange, selv granvoksne mrend, nok konstatere, at.577 eller endnu vrerre.600 er over grcnsen for, hvad man kan klare. Ernest Hemingway skulle naturligvis have den da han var p6. safari, og valget faldt pi en Westley Richards.577. Historien gir, at en af hans venner gerne ville riflen, inden Hemingway rejsre fra USA. Da han skod med riflen, slog den ham ganske enkelt omkuld pi trods af, at han var en erfaren riffelskytte. Men det er han langt fra den eneste, der har oplevet med de helt srore kalibre. Dr PRoFESSToNELLBS r.onstevalg For de professionelle white huntere var valget ofte.470, nir det drejede sig om dobbeltrifler. Det var livsforsikringen, som supplerede de andre rifler, de medbragte. I forste halvdel af 19OO-tallet bestod den ovrige bevrbning ofte af en Mannlicher- Schoenauer i kal..256 (6.5x57), en kaliber og sfl: haglgevrerer. Jagede man de farlige vildtarter som elefanter, b4fler, nresehorn og laver, havde white hunteren altid sin dobbeltriffel over skulderen, og der er tallgse beretninger offi, hvordan white hunteren reddede sit eget og klientens liv med sidanne rifler. Et andet gevrer, som havde stor betydnirg, var faktisk kaliber 12-haglgevrret, som white hunterens bossebrrer eller tracker ofte bar. Det kunne vrere de sikaldte Paradoxgevrrer, som var haglgevrerer med riffelgang i den ydersre del af lgbet. De var ladet med kugler, der mindede om Brenneke-kugler, men kunne ogsi vrre ladet med ekstra store hagl. Gik det galt med en angribende love eller bgffel, og svigrede white hunteren, kunne sidan et gevrr pe ganske kort afstand vrre redningen. Nir sandheden skal frem, var det ikke alle safariklienter, som var gode skytter, og pe visse safarier (ogsi med kendte klienter) var det mere reglen end undtagelsen, at det var den professionelle, der afgav det afgorende og drrebende skud. Den beromte Denys Finch Hatton (Karen Blixens elsker) brugte en.450 Charles Lancaster, og pi en safari med den davrerende Prins af Wales (dvs. den engelske kronprins) skod han et angribende nrsehorn, si det faldt l0 meter fra prinsen, som ville fotografere det, mens det angreb (!). Og Finch Harton ville vrere helt sikker, si han af$rrede begge lob pil samme rid... En anden af de kendte, Bror Blixen (Karens Blixens mand), yar efter sigende en af tidens absolutte topskytter med en dobbeltriffel, og der er mange historier om hans evner. Flere af hans kolleger fortalte, at han skod lige si godt med en dobbeltriffel, som de bedste gjorde med haglbosser. Han drrebte bl.a. enla,ve, som var blevet siret og sprang i retning af klienten, der ikke stod bug den professionelle, som han skulle. Loven sprang i vejret, os Blixen placerede to kugler i hjertet, si den faldt dgd om for fodderne af en noget chokere t safariklient. Pi en safari, hvor bide Blixen og Finch Hatton var sammen med en tysk og en engelsk klient i tyverne, faldt snakken pa enghnderens meriter som officer i skyttegravene under 1. Verdenskrig. Han var storvild{rger og havde taget sin Holland & Holland.470 James Sutherland var en af de helt store professionelle elefantjagere i 0stafrika. Han nedlagde h u nd redvis af elefa nter med sin Westley R i c h a rd s- d o b b e ltriffe I i kaliber.577. Han var en af de sidste af de store elefantjagere og dode i 1932 efter at have oplevet narkontakt med elefantef bsfler og forgiftninger i junglen. dobbeltriffel med i bagagen. Under et af de talrige luftangreb pi de engelske skyttegrave mente han det passende at bruge riflen. Han havde holdt godt foran til de angribende lette tyske fly og skudt to af dem ned med sin Holland & Flolland. Efter beretningen blev der stille ved bordet, hvorefter tyskeren stille og roligt sagde, at netop de fly var under hans kommando, og at de ganske rigtigt havde misrer fly i de dage Et stykke verdenshisrorie under den sorte afrikanske himmel og endnu et kapitel blandt de urallige beretninger om dobbeltrifler. I beretningerne om de professionelle jrgeres liv dengang ntrvnes altid dobbeltrifler. Pe de korre afstande over for farlige dyr var de redningen og sikkerheden for, at vildtet blev drrebt. Med fuldkappede kugler med en vrgt op til 34 gram kunne de drrebe eller stoppe en angribende bgffel, en elefant eller en l@ve. Men det lykkedes ikke altid, og der er talrige eksempler p5., atselv en si gedigen kugle ikke kunne sroppe en bgffel eller en elefant, og si" betod det ofte doden for den professionelle jreger eller en af hans folk. For disse gik altid imellem de angribende dyr og klienten i fuld tiltro til, at dobbeltriflen var deres livsforiskring. Men

5 'De tun$ dibre 0g kugler De fleste danske j*grres foretrukne,rffdkalibre er.308 eller De syner ikke,f meget aed siden,f de store kalibre, som bruges i dobbelt-,rflu pd safari. Er ens lia afhangig,f rtffel og patron, er sela en,375 HEH ikke altid nok. Der skal mere til. e fleste af de store kalibre, som bruges i dobeltriflec er af reldre dato. Naturligvis er der undervejs kommet nye til, men for de fleste brugere af dobbeltrifler er det de gamle klassikere, som ligger i de to kamre. Det kan der vrre mange grunde til. En af de vresentlige er, at de gamle kendinge er afprovet igennem meget lang tid af alle slags jrgere. Og si: er der lige den kendsgerning, at bruger man klassikerne, kan man altid gi ind i en lokal vibenforretning og kgbe ny ammunition eller line. Selvfolgelig har man altid patroner nok i bagagen, uanset om man er i Polen eller Afrika. Men det er ikke helt ukendt, zt mange miske har mistet patronkassen eller har glemt den (!). Det vil sige, at er man i Europa, er det nresten altid muligt at kobe patroner i 9.3x74R, og andre steder er der altid.375 Holland & Holland pn hylderne og sandsynligvis (i hvert fald i Afrika).470 Nitro Express. Helt elementrrt skal man ogsi vide, at dobbeltriflerne for 99 procents vedkommende er konstrueret til randpatroner. Det vil sige riffelpatroner med samme bagkappe som en haglpatron. Ikke med den udfrrsning i bunden, som patroner til repeterrifler har. Randpatronerne skal ind i kammeret og kunne komme ud igen med nojagtig samme udtrrekkermekanisme eller ejektor, som findes i haglgevrrer. Det er tunge kugler, der bruges i disse kalibre. Den mindste kuglevegt ligger omkring 18 gram, os de helt store kan bruge kugler til op omkring 36 gram. Det er ofte "gu-- meldags" blodnrsede kugler eller fuldkappede. De sidste er effektive, nir det drejer sig om de tykhudede elefanter og nresehorn, samt nir den skal igennem pandeskallen pi en angribende boffel. GannLE r(endtnge 9.3x74R og.375 H&H ttorer til blandt de mindste af de virkelig tunge kalibre. Siden er der kommet en del mere "moderne" magnumpatroner, som bygger pi nogle af de mere almindelige patroner. De store drenge i klassen starter ved.416 Rigby, og igennem tiderne har der si varet mere lokale afarter som bl.a..450 og.450 /400. De har Yderst til venstre en.470 Nitro Expressrandpatron til dobbeltriffel Derefter en 9.3x74R, som er den kontinentale klassiker Naste patron i rakken er en.375 Holland & Holland - i denne udgave til en repeterriffel. 0g til sammenligning en ganske almindelig kaliber Her ses forskellen pd en randpatron og en almindelig patron til repeterrifler Randpatronen er konstrueret, sd den kan komme ud af kammeret pd samme mdde som en almindelig haglpatron. Enten manuelt eller med ejektor hrengt sammen med srrlige vibenproducenter, hvor det var almindeligt, at samme firma leverede bide vibnet og patronerne..458 Lott kendes stadig, men dog mest til repeterrifler. Derefter kommer klassikeren.470 Nitro Express. Den blev udviklet af Joseph Lang i 1900, erstattede.450 og har vreret i produktion siden 1907.Joseph Lang var desuden en af de kendte bossemagere med dobbeltrifler som speciale. Alt efter kugletype og kuglevegt er.470'eren virkelig en allroundpatron til de store dyr specielt i Afrika. Den har drrebende effekt pi alt fra elefanter og nedefter. Og utallige af Afrikas farligste dyr, boflen, er blevet nedlagt pi kort afstand med en dobbeltriffel i kaliber.470. Selvfolgelig kan man fi det st/rre og tungere. Den nrestmest populrere i denne genre er nok.577, som blev udviklet af Holland & Holland i Den er ogsi populrr, men der er mange historier om, at selv store garvede white huntere ikke brgd sig om den pga. dens voldsomme rekyle. Det samme kan man sige om.600 Nitro Express, som kom frem i 1900, udviklet af vibenfirmaet Jefferey. Den er heller ikke for amat@ren Rekylen er naturligvis et vrsentligt element, nir man skal valge dobbeltriffel og kaliber. Forst og fremmest er det en fordel, at dobbeltrifler - ihvertfald i de klassiske udgaver - altid er forholdsvis tunge. Fem til syv kg er normen, og det er jo en del sammenlignet med repeterrifler, som ligger noget under fem kg for selv de st@rste. De helt store kalibre kan sagtens medf@re en gevervrgt pi op til ni kg, og det siger sig selv, at skal der $rres en.600 Nitro Express af sted med miske en 36 grams kugle, skal der en solid konstruktion til bide i lisen og i piberne. Og det giver vregt. r 52

6 De tunge koster kassen Er drsmmen en klassisk dobbettrffil, skal der a&re plads p_d-kontoen. Denn, tu?, lrfu,,r for det meste megei I de senere dr er der dog kommei alternatiaer, som er mere oaerkommelige. kostbare. Blaser hsrer til blandt de nye i klassen. Her er det en I u ksu sd o b be ltriffe I m e d e I efa ntg rave ri n g e r B I a se rs dobbeltriffel er pd mange mdde forskellig fra de gamle klassiske konstruktioner. Ferlach/Hambusch hsrer tit btandt toppen af de kontinentale dobbeltrifter Hdndbyggede rifler fra 4strig m?d mange'generationers erfaring bag. Her med de luxegravering med guldbetagt elefani. tngen tvivl om, hvai deine riffet er tiltankt. ad os starte i den billige ende. Det kan lade sig gore ar kobe en ny dobbeltriffel billigt. Bl.a. Baikal ogjaguar g@r d,et muligt at kgbe sidan en riffel for under kr. Meeen, det er nok ikke lige i den klasse, de fleste drommer. Vil du have en klassisk side-by-sidedobbeltriffel over skulderen pi din nrste tur til Polen, skal du over kr. Mindst. Det kan lade sig gore at finde gode brugte eksemplarer, men med brugte dobbeltrifler skal man virkelig se sig for. Selv anerkendte mrerker kan have problemer med trrfsikkerheden, og skal lobene korrigeres, er det en bekostelig affare. De to piber skal simpelt hen skilles ad og loddes sammen igen af en dygtig bossemager. Si det er klogt at teste riflen godt og grundigt inden ksb. For de nyere modellers vedkommende har moderne CNGteknik og nye fremstillingsmetoder betydet, zt man som hovedregel kan vare sikker pil atfi en dobbeltrriffel, som kan trcffe. Dette kan ikke blive en fuldstrendig oversigt over dobbelrifler pi det danske marked. Lokale bossemagere og jagtforretninger kan ligge inde med nye viben i et mrrke, som miske ikke er si kendt. Og der vil vrre mange forretninger, som slet ikke forer dobbeltrifler, men skal bestille dem hj.- via import@ren. Drc I(oNTINENTALE PRODUCENTER Blaser kom naturligvis forholdsvis kort tid efter lanceringen af den beromte repeterriffel med en dobbeltlgbet riffel. Den hedder 52 og er en side-by-side. Den fis i de kendte kalibre inkl. de tunge. prisen for en Blaser 52 starter ved ca kr., og rygter vil vide, at Blaser har lavet en prototype af en dobbelrriffel med repeter-funktion. Krieghoff er et kendt mrrke hos danskejrgere primrert for deres drilling. De fremstiller ogsi en dobbeltriffel, som i standardudgaven i kaliber.470 er set i Danmark til ca kr. Ferlach kommer fra Ostrig. Navnet har i tidens lgb vnret koblet med bl.a. Franz Zodia, og lige nu er det navnet Hambrusch, som er synonym med Ferlach-rifler. Det er virkelig hojklasseviben med utrolig meger og fint h6'ndarbejde. Der er ikke nogen dansk import@r. 53

7 DOEBELTRIFLER Holtand & Holland har gennem generationer leveret dobbeftriftertit de mest bersmte storvildtiegere' og den dag i dag kan *rn'i'i'iii'*'fri fd Bruton Street i London ksbe en ny dobbeltriffel' Prisen starter omkring en million danske kroner. tysk mrrke med udgangspunkt hos Suhl. De producerer en over/underdobbeltriffel til kr. Frankrig har en lang tradition for dobbeltrifler bl.a. Pn baggrund af vildsvinejagt, som franske jrgere sretter stor pris pi. Bnde Verney-Carron og Chapuis producerer dobbeltrifler, og en VerneY-Carron starter ved kr., mens de luxe-modellen, Azur Eloge, starter ved 120'000 kr' Disse rifler kan i ovrigt leveres med et sret kal. 20-hagtlob. Nogle af de spanske mrerker har ogsi dobbeltrifler pi menuen' Det er primrert Pe bestilling og bestemt ikke i den billige ende, men bl.a. Ariettas dobbeltriffel i side-by-side betegnes som noget af det mest trcfsikre' Selvfglgelig er italienerne ogsi pi banen. Beretta laver dobbeltrifler, og det sam me gor en rrkke af de ovrige italienske producenter. FAIR og Riz- I 54

8 zini er set pi hylderne i Danmark og til - efter forholdene - rimelige priser. Endelig skal det nrvnes, at Browning i Belgien laver en fremragende dobbeltriffel i over /under. Kr,assrsK, ENGELST( Enghnderne vil jo gerne g@re krav pil at vtrre de bedste, nir det grelder vibenteknik, og der er ingen tvivl offi, at mrerker som Holland & Holland, Purdey, Lancaster, Rigby og Westley Richards horer til i den bedste ende. Der er stor interesse for disse klassiske dobbeltrifler pi auktioner i England og Skotland. Det skal ses i den sammenhreng, at rrran kan vrre heldig at finde et godt eksemplar til kr. i stedet for at skulle slippe det fire-femdobbelte, som en ny dobbeltriffel koster hos Holland & Holland, Purdey eller Westley Richards. Endelig har det faktisk betydning for nogle kobere i England, at ved at tage en dobbeltriffel " fra hylden" kan man fa den nogenlunde hurtigt, mens det tager et irs tid at fe den lavet pi bestilling. Hvorvidt man er til kontinentale eller engelske dobbeltrifler, er jo i bund og grund en smagssag og hvor mange penge man har til ridighed. Mange af de kontinentale er lige si dyre som de engelske, men for mange vil historierne og auraen omkring engelske dobbeltrifler og deres "indsats" gennem tiderne have betydning for, om valget falder pi en klassisk enghnder. En af de ting, der springer i Ojnene, nir man kigger pi de bedste af de bedste fra de gode gamle firmaer (bide kontinentale og engelske), er kvaliteten i graveringen. Der er virkelig lagt arbejde i at udsmykke riflerne, os i modsrtning til de ofte mere afdrempede graveringer, som ses pn sidelisjagtgevrerer, fi.u. den typisk fuld skrue pi dobbeltriflerne. Motiver med elefanter, bofler, lover og nrsehorn er fremherskende, og der er normalt tale om gravering i hojeste klasse. De fleste vrlger at montere en kikkert i aftagelig montage, men det er vigtigt, at det er i solid kvalitet. Kikkerten til en dobbeltriffel vil typisk vrere en af de sikaldte drirjagtkikkerter med forholdsvis lav forstorrelse. Andre vrlger at montere mere moderne elektroniske sigtemidler. r I nogle danske vdbenforretninger har man Kri e g h off- d o b b e ltrifl e r pd hylderne. Det er dog mest de mere standardiserede udgaver og nappe denne model med graveringer og guld, hvor en flok lsver angriber en bsffel. Franske Verney-Carron er ogse med i udbuddet af dobbeltrifler Priserne starter ved kr Safari- og Eloge-modellerne koster i standardudgaven fra kr Elegante franske dobbeltrifler i klassisk design. 55