MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE"

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra det tjekkiske Deputeretkammer om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 C8-0114/ /0070(COD)) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Vedlagt fremsendes en begrundet udtalelse fra det tjekkiske Deputeretkammer om ovennævnte forslag til direktiv. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG Den Tjekkiske Republiks parlament DEPUTERETKAMMERET valgperiode 263. BESLUTNING fra Udvalget om Europæiske Anliggender fra det 49. møde den 31. marts 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (dokumentkode 6987/16, COM(2016) 128 final/) Udvalget om Europæiske Anliggender godkendte efter at have påhørt et indlæg fra JUDr. Naděžda Břeská, der havde beføjelse til at fremlægge en udtalelse fra vicedirektøren for afdelingen med ansvar for lovgivning i ministeriet for arbejde og sociale anliggender, efter at have påhørt en beretning fra ordføreren Kristýna Zelienková og efter en debat den begrundelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning. Josef Šenfeld (underskrift) verifikator Kristýna Zelienková (underskrift) ordfører Ondřej Benešík (underskrift) formand Bilag til beslutning nr. 263 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser COM(2016) 128 final, rådsdokument nr. 6987/16 Interinstitutionel sag 2016/0070 (COD) Retsgrundlag: Artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dato for forelæggelse for Deputeretkammerets Udvalg om Europæiske Anliggender: PE v /10 NP\ doc

3 Dato for behandling i Udvalget om Europæiske Anliggender: (1. fase) Procedure: Almindelig lovgivningsprocedure. Vurdering med hensyn til nærhedsprincippet: Jf. nedenfor. Begrundelse og genstand: Reguleringen af udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser er begrundet i kapitel 2 med overskriften Etableringsretten i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "TEUF"). Grænseoverskridende udstationering af arbejdstagere reguleres for øjeblikket af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af arbejdstagere (i det følgende benævnt "direktivet"), som finder anvendelse på udstationering af arbejdstagere i en anden medlemsstat i forbindelse med levering af tjenesteydelser i henhold til en servicekontrakt, udstationering i forbindelse med en virksomhed eller et selskab, der tilhører samme koncern, og udstationering, hvor en arbejdstager stilles til rådighed gennem et vikarbureau, der er etableret i en anden medlemsstat. Den foreslåede retsakt supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked, som har til formål at gøre noget ved unfair praksis i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, som leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat. Med det nye forslag til direktiv ønsker Kommissionen at supplere og styrke håndhævelsesdirektivet og dermed opfylde en af sine prioriteter, som er at skabe et stærkere og mere retfærdigt indre marked. Forslaget til direktiv fremmer et nyt princip, der stadfæster, at arbejdstagere, som leverer tjenesteydelser, har ret til det samme arbejde på samme sted til samme løn. Med andre ord princippet om "lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads". I 2015 udtrykte Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Sverige deres støtte til Kommissionens initiativ. Derimod gav de nye EU-medlemsstater udtryk for deres bekymring over initiativets forenelighed med det indre marked, idet de fastholdt, at lønforskellene ikke udgør en urimelig konkurrencemæssig fordel for leverandører af tjenesteydelser. Ifølge oplysninger fra den tjekkiske regering blev der i forbindelse med førstebehandlingen af det forelagte forslag udtrykt modstand fra Polen, Ungarn, Rumænien, Litauen, Letland, Estland, Bulgarien, Spanien, Portugal, Irland og Det Forenede Kongerige, mens Belgien, Frankrig, Tyskland, Sverige, Luxembourg, Østrig og Finland gav udtryk for deres støtte. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) har sammen med Den Europæiske Arbejdsgiverorganisation (BUSINESSEUROPE), Den Europæiske Organisation for Håndværk og Små og Mellemstore Virksomheder (UEAPME) anmodet Kommissionen om at udsætte behandlingen af forslaget til direktiv, indtil de har drøftet alle dets konsekvenser med Kommissionen. Kommissionen har imidlertid afvist denne anmodning NP\ doc 3/10 PE v01-00

4 om en udsættelse af behandlingen 1. Indhold og konsekvenser: Forslaget til direktiv ændrer en række bestemmelser i direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ("direktivet"). I direktivet indføres en ny artikel 2a vedrørende arbejdsret. Denne artikel indføjes mellem artikel 2, som definerer "udstationeret arbejdstager", og artikel 3, som regulerer arbejdsvilkårene for udstationerede arbejdstagere. I den nye artikel 2a fastslås det, at når udstationeringens forventede eller faktiske varighed overstiger 24 måneder, skal den medlemsstat, til hvis område en arbejdstager er udstationeret, anses for at være det land, hvori arbejdstagerens arbejde sædvanligvis udføres. Det betyder, at når bestemmelserne i Rom I-forordningen finder anvendelse, vil værtslandets arbejdsret gælde for sådanne udstationerede arbejdstageres ansættelseskontrakter. Naturligvis med undtagelse af parternes aftalefrihed med hensyn til foretage et andet lovvalg. Hvis der er foretaget et andet valg, kan dette dog ikke medføre, at arbejdstageren berøves retlig beskyttelse, eftersom alle de bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale i henhold til værtslandets lovgivning, stadig finder anvendelse. Det samme gælder i tilfælde af udskiftning af en udstationeret arbejdstager vedrørende den samme opgave, når den samlede varighed overstiger 24 måneder, men bestemmelsen finder kun anvendelse på arbejdstagere, der er udstationeret i mindst 6 måneder. Yderligere ændringer vedrører direktivets artikel 3, navnlig på tre områder: For det første udgår henvisningen til "de i bilaget nævnte aktiviteter", hvilket de facto indebærer en generel anvendelse af kollektive aftaler 2. Det betyder, at kollektive aftaler ikke blot kommer til at gælde for arbejdstagere, der leverer tjenesteydelser som angivet i bilaget (dvs. inden for bygge- og anlægssektoren), men derimod for alle udstationerede arbejdstagere. Det betyder, at arbejdsgivere, i tilfælde hvor kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, fastsætter en løn, der er højere end mindstelønnen for bestemte typer arbejde, har pligt til at aflønne arbejdstagerne herefter. For det andet erstattes henvisningen til "mindsteløn" med en henvisning til "aflønning". Reglerne for aflønning, som hidrører dels fra loven og dels fra kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, vil ikke blot gælde for lokale arbejdstagere, men også for udstationerede arbejdstagere, inklusive forskellige tilskud (f.eks. i tilfælde af dårlige vejrforhold til bygningsarbejdere, arbejdsrisiko o. lign.). For det tredje indføres der et nyt stykke, der pålægger medlemsstaterne at offentliggøre oplysninger om aflønningens bestanddele på et dertil indrettet websted. En anden grundlæggende ændring er tilføjelsen af et nyt stykke om underkontrahentkæder. Som noget nyt har medlemsstaterne mulighed for at pålægge virksomheder kun at indgå underentreprisekontrakter med virksomheder, der aflønner deres arbejdstagere efter bestemte vilkår, uanset om disse er lovbestemte eller hidrører fra kollektive aftaler, herunder kollektive aftaler, der ikke finder generel anvendelse. Denne bestemmelse er en reaktion på 1 Se ETUC, BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP: Fælles skrivelse til Jean-Claude Juncker, tilgængelig på: https://www.etuc.org/documents/revision-posting-workers-directive-joint-letter-president- juncker#. VvJljuLhDcs 2 Kollektive aftaler i henhold til direktivets artikel 3, stk. 8, dvs. der finder generel anvendelse. PE v /10 NP\ doc

5 dommen i sag C-346/06 Rüffert 1, som udelukkede en sådan mulighed på grund af manglen på et retsgrundlag, eftersom den pågældende bestemmelse i det nugældende direktiv om udstationering af arbejdstagere ikke pålægger arbejdsgiverne at aflønne udstationerede arbejdstagere efter en løn, der er højere end den obligatoriske mindsteløn eller den, der er fastsat i kollektive aftaler, der finder generel anvendelse. Det andet nye stykke stiller vikarbureauer på lige fod med andre, idet de betingelser, der skal anvendes på disse skal være de samme, som dem, der anvendes på nationale bureauer, der stiller arbejdstagere til rådighed. En moderniseret lovramme for udstationering af arbejdstagere vil efter Kommissionens opfattelse bidrage til at skabe fair vilkår for gennemførelse af formandens, Jean-Claude Junckers, investeringsplan for Europa, som skal føre til øget efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Især vil nye infrastrukturprojekter øge efterspørgslen efter arbejdskraft, og derfor finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at fjerne hindringer for udstationering af kvalificerede arbejdstagere til andre lande. Virkninger for Den Tjekkiske Republiks statsbudget og retsorden: Direktivet har til formål at fremme princippet om lige løn for lige arbejde. Dette princip afspejler den sociale dimension af Unionens integration, der er baseret på princippet om at gøre noget ved unfair konkurrence eller det såkaldte race to the bottom, dvs. kapløbet mod bunden. Dette princip er baseret på den antagelse, at konkurrence ikke bør foregå ved hjælp af en sænkning af de lønmæssige, sociale, sikkerhedsmæssige og økonomiske standarder, men derimod gennem innovation og øget effektivitet. Frygten for det såkaldte kapløb mod bunden afspejler de gamle medlemsstaters bekymringer over udvidelsesprocessen, hvor lande, hvis lønniveau og nominelle størrelse af deres sociale ydelser ikke var forenelige med de gamle medlemsstaters, blev medlemmer af EU 2. Den række af afgørelser fra EU- Domstolen, der betegnes "Laval-kvartetten" 3, bekræfter denne frygt. Enkelt forklaret begrænsede disse afgørelser mulighederne for kollektive aktioner (f.eks. strejker og blokader) i tilfælde, der er omfattet af direktivet om udstationering fa arbejdstagere, og dette ødelagde ifølge kritikerne af Domstolens afgørelse det sociale system (og systemet med kollektive overenskomster) i medlemsstaterne 4. Forslaget til direktiv har ud over de erklærede formål også indirekte til hensigt at fjerne nogle af de årsager, som kunne føre til opståen af tilsvarende gnidninger i fremtiden. 1 Sagen vedrørte situationen i Niedersachsen, hvis delstatslov om udbud af offentlige kontrakter indeholder en forpligtelse til at betale de ansatte den på leveringsstedet overenskomstmæssigt fastsatte løn. Virksomheden Objekt und Bauregie GmbH vandt en offentlige bygge- og anlægskontrakt (opførsel af grundstrukturen til et fængsel) og indsatte en polsk virksomhed som underentreprenør, som betalte lønninger, der var langt under dem, der var fastsat i den kollektive aftale (som naturligvis ikke var bindende). Den ordregivende myndighed, Land Niedersachsen, opsagde kontrakten og udstedte et bødepålæg. Den pågældende virksomhed anlagde derefter sag om krænkelse. Efter indgivelse af et præjudicielt spørgsmål, fastslog EU-Domstolen, at den tyske lov var i strid med direktivet om udstationering af arbejdstagere og med artikel 49 EF. 2 Se bl.a. Jon Kvist: Does EU Enlargement Start a Race to the Bottom? Strategic Interaction among EU Meinber States in Social Policy. Journal of European Social Policy August 2004 vol. 14 no Sagerne C-438/05 Viking, C-341/05 Laval, C-346/06 Rüffert, C-319/06 Kommissionen mod Luxembourg. 4 Ydereligere oplysninger om dette emne findes i Catherine Barnard: A Proportionate Response to Proportionality in the field of collective action, 37 European Law Review (2012). NP\ doc 5/10 PE v01-00

6 På den anden side finder man den holdning, at denne tilgang med lige løn for lige arbejde udelukkende afspejler de sociale forhold i de gamle medlemsstater og ikke tager hensyn til den sociale dimension i de nye medlemsstater. Og det især i den forstand, at for en arbejdstager fra en ny medlemsstat kan adgangen til mindsteløn godt medføre en forbedring af arbejdstagerens levestandard, fordi selv mindstelønnen i Tyskland kan være betydeligt højere end arbejdstagerens løn i den stat, hvorfra vedkommende er udstationeret. Uafhængigt heraf udgør lønomkostningerne faktisk en af de få potentielle konkurrencefordele for virksomheder (og dermed også beskæftigelsesmuligheder for arbejdstagerne) i de nye medlemsstater, mens de gamle medlemsstater kan udnytte bl.a. større effektivitet, bedre infrastruktur eller deres virksomheders stærkere symbolværdi. I faglitteraturen 1 sammenlignes denne dualitet med Wittgensteins kanin 2, dvs. et fænomen, som kan betragtes fra to forskellige synsvinkler; fænomenet fremstår forskelligt, alt efter hvilket socialt perspektiv betragteren anskuer det fra. På samme måde argumenteres der i faglitteraturen ad absurdum for, at lige løn for lige arbejde efter denne logik også vil finde anvendelse på de virksomheder fra de gamle medlemsstater, der som udenlandske investorer har en dominerende position i økonomien i visse nye medlemsstater (f.eks. Tjekkiet og Ungarn), og som langt fra aflønner deres ansatte i disse lande på samme måde som i deres hjemlande. I denne forbindelse skal det bemærkes, at selv om Tjekkiet er en ny medlemsstat i EU, er antallet af arbejdstagere, der udstationeres til Tjekkiet, ifølge Kommissionen 3 højere end antallet af arbejdstagere, der udstationeres fra Tjekkiet. Omvendt er visse gamle medlemsstater, som tidligere var værtslande for udstationerede arbejdstagere, i perioden blevet til lande, som udstationerer flere arbejdstagere, end de modtager. Det er tilfældet med Italien og Spanien, der kæmper med den økonomiske krises følger. Vurdering med hensyn til nærhedsprincippet: I henhold til artikel 5, stk. 3, i TEU, handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, i medfør af nærhedsprincippet kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan. Unionens institutioner anvender nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De nationale parlamenter sikrer, at nærhedsprincippet overholdes 1 Se Kukovec Damjan: HIERARCHIES AS LAW. COLUMBIA JOURNAL OF EUROPEAN LAW.2014, s eller Kukovec Damjan: Whose social Europe? IGLP Harvard Law School working paper series 2011/3. Tilgængelige på: social-europe-the-lavalvikingjudements-and-the-prosperity-gap/ 2 Wittgensteins kanin er en tegning, der ligner både en kanin og en and. Enkelt forklaret afhænger resultatet af ens opfattelse og vurdering af konteksten. Se mere i Wittgenstein L.: Filosofiske undersøgelser. 2. reviderede udgave. Prag: Filosofia, 1998: 3 Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konsekvensanalyse, bilag til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. SWD/2016/052 final /070 (COD). PE v /10 NP\ doc

7 efter proceduren i denne protokol. For så vidt angår vurderingen af, om de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, er det en formel fejl, at der mangler en begrundelse i henhold til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Heri fastslås det, at "udkastene til lovgivningsmæssige retsakter begrundes med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Ethvert udkast til lovgivningsmæssig retsakt bør indeholde en detaljeret analyse, der gør det muligt at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Analysen bør omfatte oplysninger, der gør det muligt at vurdere de finansielle virkninger og, når der er tale om et direktiv, følgerne for den lovgivning, som medlemsstaterne skal iværksætte, herunder eventuelt regional lovgivning. Begrundelsen for at fastslå, at et af Unionens mål bedre kan nås på EU-plan, underbygges af kvalitative og om muligt kvantitative indikatorer. Der skal i udkastene til lovgivningsmæssige retsakter tages hensyn til, at enhver byrde af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale eller lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, skal begrænses mest muligt og stå i rimeligt forhold til det mål, der skal nås." I forslaget til direktiv anføres det helt kort, "at en ændring af et gældende direktiv kun kan opnås ved vedtagelse af et nyt direktiv". Der findes ingen tilstrækkelig begrundelse i nogen af de andre afsnit i begrundelsen til forslaget for direktiv, og det minimumskrav, der er fastsat i EU- Domstolens dom i sag C-233/94, er således ikke opfyldt, og det fremgår heller ikke af begrundelsen, hvorfor direktivets mål bedre kan nås på EU-plan. Ud fra et formelt synspunkt er begrundelsen utilstrækkelig til at kunne vurdere den foreslåede retsakts overensstemmelse med nærhedsprincippet, eftersom et udkast til lovgivningsmæssig retsakt under alle omstændigheder skal indeholde en begrundelse. Denne mangel afhjælpes fra det formelle synspunkt bestemt ikke af, at den indeholder en vurdering af virkningerne af direktivet (EU right to act), som Kommissionen har offentliggjort som arbejdsdokument til forslaget til direktiv 1. For så vidt angår en materiel vurdering af et forslag med hensyn til nærhedsprincippet findes der grundlæggende to tilgange en restriktiv (begrænsende) og en ekstensiv (udvidende) 2. Den restriktive tilgang begrænser sig udelukkende til argumenter vedrørende subsidiaritet og er baseret på en funktionel, strukturel og tekstmæssig fortolkning af subsidiaritetskontrollen. Den ekstensive tilgang omfatter derimod også overvejelser om retsgrundlaget og proportionalitetsprincippet, eftersom disse argumenter i praksis ikke klart kan adskilles. Hvis vi vælger den restriktive tilgang til subsidiaritetskontrol, kan man konstatere, at den foreslåede retsakt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. I denne forstand befinder forslaget til direktiv sig på såkaldt "erobret land", dvs. på et område, hvor EU allerede regulerer ved hjælp af retsakter 3. Fra dette perspektiv er det derfor kun nødvendigt at undersøge den foreslåede retsakts overensstemmelse med nærhedsprincippet en sådan 1 Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konsekvensanalyse, bilag til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. SWD/2016/052 final /070 (COD). 2 Se mere i f.eks. Pohl M.: Sněmovní praxe výkonu kontroly dodržování zásady subsidiarity v sekundárním právu EU (Parlamentarisk kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i EU's sekundære ret). AUCI. Prag: Karolinum, 2014 s. 145, eller Kiiver P.: The conduct of subsidiarity checks of EU legislative proposals by national parliaments: analysis, observations and practical recommendations. ERA Forum. marts 2012, bind 12, nr. 4, s eller Grine J.: Národní parlamenty a demokratická legitimita EU (De nationale parlamenter og EU's demokratiske legitimitet). Prag: Leges, Syllova J. m.fl.: Lisabonská smlouva (Lissabontraktaten). Prag: C.H.Beck, 2010, s. 34ff. NP\ doc 7/10 PE v01-00

8 undersøgelse er imidlertid ikke en del af den parlamentariske kontrol, som den er defineret i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Med udgangspunkt i den ekstensive tilgang må man gå ud fra, at arbejdsmarkedsrelationer, dvs. forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, herunder forskellige typer af kollektive aftaler og deres indhold, udgør en særlig kategori, der som helhed betragtet og på grund deres forskellige historiske og sociale udvikling 1 først og fremmest bør reguleres på nationalt plan. Der findes uden tvivl (under)områder af arbejdsmarkedsrelationerne, som af hensyn til det indre marked bedre kan reguleres på EU-plan det kunne f.eks. være en lovsikret garanti for mindsteløn til udstationerede arbejdstagere, som den der er fastsat i det nugældende direktiv om udstationerede arbejdstagere. Spørgsmålet er dog om, det er mere hensigtsmæssigt at have en lov på EU-plan, som fastsætter lønniveauet på grundlag af kollektive lønaftaler, der finder generel anvendelse (ud over i bygge- og anlægssektoren), eller endda på grundlag af kollektive aftaler, der er indgået på en bestemt arbejdsplads. Ved indførelsen af en sådan foranstaltning ville den konsensus, der opnået mellem arbejdsmarkedets parter på grundlag af deres egne behov og interesser (som oftest en rimelig løn for arbejdet afvejet i forhold til arbejdsgiverens profit), blive ophævet. Ideelt set er resultatet af kollektive overenskomstforhandlinger en situation uden tabere og kun med vindere (en win-winsituation). Den foreslåede foranstaltning risikerer helt at fjerne dette aspekt ved kollektive overenskomstforhandlinger for virksomheder, som udstationerer deres arbejdstagere. Resultatet er ikke nødvendigvis en højere løn for de udstationerede arbejdstagere, men derimod tab af arbejdspladser, idet de udstationerende virksomheder mister konkurrenceevne. Forsøget på at begrænse social dumping eller konkurrence gennem en sænkning af lønniveauet er helt legitimt, men på baggrund af nærhedsprincippet og ovenstående er det dog relevant at overveje, om disse mål ikke snarere bør opnås gennem en gradvis konvergens i levestandard og lønniveau i alle medlemsstater, eller om de anførte mål bedre kan nås ved indførelse af den nødvendige lovgivning på EU-plan. På baggrund af ovenstående kan det virke som om, disse overvejelser snarere vedrører den foreslåede foranstaltnings proportionalitet, men disse to systemer kan ikke adskilles skarpt. Den foreslåede foranstaltning medfører en delvis gradbøjning af virkningerne af det nugældende direktiv, hvilket ville være et argument for proportionalitet, men forslaget til direktiv kan også betragtes således, at det griber ind i området for arbejdsmarkedsrelationer, hvor reguleringen indtil videre har været overladt til medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår den bindende karakter af kollektive aftaler (der ikke finder generel anvendelse) i forbindelse med underentreprisekontrakter. Efter denne opfattelse er overvejelser om subsidiaritet i forbindelse med den foreslåede foranstaltning (eller den foreslåede foranstaltnings overensstemmelse med nærhedsprincippet) således helt på sin plads. Til afslutning skal det bemærkes, at ovenstående overvejelser ikke er bestemmende for den parlamentariske subsidiaritetskontrol, henholdsvis systemet for tidlig varsling. I henhold til formuleringen i protokol nr. 2 og parlamentets forretningsorden er subsidiaritetskontrol en politisk proces, og ovenstående argumenter skal understøtte denne proces. Selvfølgelig kan 1 I denne sammenhæng kan man tale om et system med demokratisk (neo-)korporatisme, hvor repræsentanter for arbejdstagerne og arbejdsgiverne deltager i beslutninger af grundlæggende økonomisk og social betydning og har en privilegeret stilling i forhold til andre medlemmer af civilsamfundet. Dette er bl.a. tilfældet i Skandinavien (hvor op til 80 % af arbejdstagerene er organiseret i fagforeninger) eller i Østrig og til en vis grad også i Tjekkiet. Derimod har arbejdsmarkedets parter i f.eks. Storbritannien ikke en privilegeret stilling i samfundet og har i princippet den samme status som enhver anden interessegruppe. PE v /10 NP\ doc

9 en klar og tilstrækkelig begrundelse være relevant til at overbevise i en situation, der svarer til den i artikel 7, stk. 3, i protokol nr. 2 beskrevne, dvs. i et tilfælde, hvor Rådet og Europa- Parlamentet afgør, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ikke desto mindre går udstedelsen af en begrundet udtalelse i henhold til protokol nr. 2 forud for den politiske overvejelse, og der er således tale om en politisk beslutning, som kan, men ikke nødvendigvis skal være baseret på juridiske overvejelser. Den tjekkiske regerings udtalelse: Den tjekkiske regering støtter ikke forslaget om en revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med tjenesteydelser. Ifølge den tjekkiske regering kan den foreslåede foranstaltning have en negativ virkning for konkurrenceevnen hos tjekkiske virksomheder, navnlig de små og mellemstore virksomheder, og den kan hæmme tilnærmelsen mellem de nye og de gamle medlemsstaters økonomier. Ifølge den tjekkiske regering er det største aktuelle problem omgåelse af de gældende regler, men det nyligt vedtagne håndhævelsesdirektiv har til formål at afhjælpe dette. Desuden mener den tjekkiske regering ikke, at den foreslåede foranstaltning er i overensstemmelse med princippet om bedre lovgivning, eftersom det stadig ikke er muligt at afgøre, om bestemmelserne i det nyligt vedtagne håndhævelsesdirektiv er tilstrækkeligt effektive, så man kan undgå at vedtage endnu en ændring af direktivet om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med tjenesteydelser. Tidsplanen for EU-institutionernes behandling af forslaget: Europa-Parlamentets kompetente organer for behandlingen af forslaget er Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget. Tidsplanen for forhandlingerne er endnu ikke fastlagt, og forhandlingerne er i forberedelsesfasen. Konklusion: Udvalget om Europæiske Anliggender 1. afviser forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser; 2. støtter regeringens generelle holdning til dette forslag; 3. er imidlertid klar over de mulige ulemper og problemer, som ville følge af dette forslag for Tjekkiet, eftersom Tjekkiet som en forholdsvis ny medlemsstat stadig nyder godt af en række konkurrencefordele med hensyn til lønomkostninger, og derfor ville dette forslag til direktiv udgøre en trussel mod tjekkiske virksomheder, hvis vigtigste konkurrencefordel netop ligger i deres lønomkostninger; 4. mener ikke, at forslaget til direktiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i henhold til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og vedtager en begrundet udtalelse i henhold til denne protokol, og mener endvidere, at forslaget til direktiv er i strid med nærhedsprincippet. Udvalget om Europæiske Anliggender NP\ doc 9/10 PE v01-00

10 mener ikke, at Kommissionen har opfyldt sin forpligtelse til at forelægge oplysninger og forpligtelsen til behørigt at begrunde forslaget med hensyn til nærhedsprincippet. Udvalget om Europæiske Anliggender mener desuden, at man må tage udgangspunkt i det forhold, at arbejdsmarkedsrelationer, dvs. forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, herunder forskellige typer af kollektive aftaler og deres indhold, udgør en særlig kategori, der som helhed betragtet og på grund deres forskellige historiske og sociale udvikling først og fremmest bør reguleres på nationalt plan. Selv om der findes områder af arbejdsmarkedsrelationerne, som af hensyn til det indre marked bedre kan reguleres på EUplan, erstatter forslaget til direktiv de nationale ordninger for kollektive overenskomstforhandlinger, hvor arbejdsmarkedets parter varetager deres egne interesser. Ideelt set er resultatet af kollektive overenskomstforhandlinger en situation uden tabere og kun med vindere (en win-win-situation). Forslaget til direktiv fjerner imidlertid helt dette aspekt ved kollektive overenskomstforhandlinger, idet det udtrykkeligt fastlægger betingelserne for en bindende anvendelse af kollektive aftaler for så vidt angår lønninger. Udvalget om Europæiske Anliggender mener med afsæt i nærhedsprincippet, at en gradvis konvergens i levestandard og løn i alle medlemsstater er bedre til at sikre en tilnærmelse af lønniveauet end det foreslåede direktiv. Josef Šenfeld (underskrift) verifikator Kristýna Zelienková (underskrift) ordfører Ondřej Benešík (underskrift) Formand PE v /10 NP\ doc