Tillid indbærer en risiko. Man gør sig sårbar overfor hinanden. For hvad hvis, dem jeg viser tillid, misbruger den tillid?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillid indbærer en risiko. Man gør sig sårbar overfor hinanden. For hvad hvis, dem jeg viser tillid, misbruger den tillid?"

Transkript

1 Tillid indbærer en risiko. Man gør sig sårbar overfor hinanden. For hvad hvis, dem jeg viser tillid, misbruger den tillid? At sætte relationen på spil Hvorfor er det vigtigt at have en god relation til en ung? Og kan det forstyrre relationen, hvis du bringer noget på banen som han/hun ikke har lyst til at tale SSP-seminar marts 2017 Trine Ankerstjerne, lektor og videnmedarbejder

2 Fremtiden kalder Det pædagogiske felt er præget af en mangfoldighed af aktører og sociale arenaer betydning for, hvordan faglighed, begreber, velfærdsopgaver, relationer og samarbejdsflader kommer til at se ud i fremtiden Konsekvenser for hvordan pædagogfaglighed og professionalitet diskuteres og defineres

3 Fritiden under pres Folkeskolereformens grundsætning om en længere skoledag presser børn og unges mulighed for fritid det presser SFO erne, klubberne og fritidspædagogikken i den form vi har kendt hidtil Det har osse konsekvenser for jer!

4 Unge under pres Unges sociale fællesskaber i udskolingen er pressede De professionelle befinder sig i et krydspres i forhold til at arbejde med unges sociale fællesskaber Der er behov for at nytænke fællesskaber i udskolingen

5 Fællesskaber under pres Inklusion som mere end den pædagogiske og politiske dagsorden. Fællesskabsforståelsen (i skolen) tages for givet redefinition påkrævet Krydspres 95 procent af en årgang skal færdiggøre en ungdomsuddannelse Behov for at fokusere på sociale forhold målsætningen skal opfyldes

6 Unges sociale fællesskaber Sociale relationer er betydningsfulde ift uddannelse for nogle bliver de sociale fællesskaber den vigtigste grund til at deltage i uddannelse (Lasgaard 2010, Ingholt 2007, 2010, Christoffersen 2014) Nogle unge oplever uddannelsesmæssige problemer på grund af komplicerede sociale relationer med jævnaldrende (Lasgaard 2006, Ingholt 2007) Nogle unge oplever eller udvikler en angst overfor social eksklusion gennem deres skoletid (Kofoed & Søndergaard 2013, Caldwell and Wentzel 1997) Det sociale og det faglige hænger stærkt sammen og tilbyder forskellige muligheder for deltagelse i sociale processer (Caldwell and Wentzel 1997; Christoffersen 2014)

7 Unges fællesskaber Det at være sammen er mere styrende end det, de er sammen om Adgang til fællesskaber er noget man forhandler eller kæmper sig frem til Nogle børn og unge tildeles kontinuerligt udsatte positioner i fællesskaberne Inde eller ude af klassens sociale fællesskab er afhængigt af position i klassen grupperinger bliver i den sammenhæng betydningsfulde for hvorvidt der finder inklusion eller eksklusion sted

8 Fællesskaber under pres Klassefællesskabet er en kulturel nødvendighed og noget man som professionel skal arbejde hen imod at styrke hvad hvis man begyndte at anskue fællesskabet fra andre vinkler? Klassen tvungent fællesskab familien tvungent fællesskab Fritidsinteresser og venskaber selvvalgte fællesskaber Klubben selvvalgt, men rammesat som et tvungent fællesskab Fællesskaber også skaber kapital

9 Den pædagogiske faglighed i glimt Pædagoger har øje for det enkelte individs behov Tradition for at tilpasse rammerne til barnet og den unge En kompetence, som i højere og højere grad er nødvendig med tanke på inklusion, opdragelse til kreativ tænkning, innovation, etc.

10 Relationer kommunikere på mange niveauer anvende forskellige metoder til konflikthåndtering analysere problemer og skæve situationer rådgive og vejlede kunne adskille egne følelser og tage afsæt i barnets perspektiv være nærværende, empatisk, troværdig og tillidsskabende

11 Relationskompetence Relationskompetence har en helt central rolle i professionelt arbejde med børn og unge. Forskning har vist, at al menneskelig udvikling foregår i relationer, og jo sundere relationerne er, jo mere kan det enkelte menneskes potentiale udfoldes. Relationskompetence udvikles ved at blive klogere på sig selv, på andre og på relationen. Målet med relationskompetence er bl.a. at opøve evnen til at se andre mennesker på deres egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter.

12 Anerkendelse er afgørende i vores relationer At forholde sig anerkendende indebærer, at den professionelle løbende arbejder med egen selverkendelse og er optaget af eget bidrag til samspil med andre mennesker Fra Anerkendelse hvem kan næsten være imod af Lis Møller lektor, UCN Anerkendelse er i relationen at fastholde den anden som autoritet i forhold til personens egne oplevelser, værdier og følelser Også når de overhovedet ikke ligner ens egne!

13 Anerkendende relationer Anerkendelse styrker kontakt og styrker relationen mangel på anerkendelse skaber modstand og aktiverer forsvarsmekanismer Kunsten at sige nej ligger i, at et nej skal markere den professionelles grænse uden at definere, nedgøre eller ydmyge Det kræver nærvær og kontakt med sig selv at sætte grænser uden at nedgøre Anerkendelse er ikke noget man har men noget man er

14 At arbejde med og i relationer JOHARI-vinduet er en model tænkt som et kommunikationsvindue, hvor ruderne er bevægelige og i øvrigt ændrer sig hele tiden, afhængigt af: Hvem du er sammen med Hvor godt du kender dem Hvor interesseret du er i dem Hvad du ønsker, de skal vide om dig

15 Joharis vindue

16 Områderne Det Kendte Område viser, hvad jeg ved om mig selv, og som andre også ved om mig. Når jeg føler mig tryg og fortrolig med andre og fortæller noget om mig selv, bliver feltet større. De Blinde pletter er det, jeg ikke ved om mig selv, men som andre ved. Det andre kan se, men som jeg ikke selv er klar over. Det kan fx være mit kropssprog, min mimik og min betoning. Det kan også være måden, jeg siger noget på. Men hvis andre siger noget til mig, som jeg ikke var klar over, har de gjort rummet med de blinde pletter tilgængeligt for mig. Det Skjulte område viser, hvad jeg ved om mig selv, men som andre ikke ved. Der kan være forskellige grunde til, at jeg skjuler mig, fx angst for, hvordan andre vil reagere, om de vil synes om mig, men hvis jeg vælger at vise mig noget mere, gør jeg mit skjulte område mindre. Det ukendte område består af viden om mig, som hverken jeg selv eller andre kender noget til. Det kan være skjulte oplevelser fra barndommen, ukendte kræfter og evner, jeg endnu ikke har opdaget. Noget i det ukendte område ligger godt gemt, mens andet kan ligge lige under overfladen og kan blive bevidst for mig gennem møde med omverdenen. Det er godt at være sig bevidst, at man har et ukendt område, ikke mindst, hvis der skulle dukke noget op i forbindelse med et mundtligt oplæg.

17 Skyggesider i vores professionelle relationer Hvad er skyggesider? De sider af os selv, som vi ikke vil kendes ved eller som vi skammer os over De sider, vi ikke bryder os om og tager afstand fra når vi møder dem hos andre Vi har alle skyggesider

18 Hvorfor sætte fokus på sine skyggegsider? Vi fremstår mere autentiske og får mere gennemslagskraft Vi bliver bedre i stand til at sætte grænser uden at gøre den anden forkert Den professionelle er ansvarlig for samspillet Vi får nemmere ved at være det menneske, vi gerne vil være Vi bliver bedre til at skabe anerkendende relationer Vi opnår større selvindsigt som er afgørende for relationen ikke mindst den professionelle

19 Skyggesider i det professionelle samspil Den anden vil typisk ikke føle sig godt mødt Det er svært at skabe en konstruktiv dialog, hvis der er skygger på spil i relationen Med skyggesider er der typisk skjulte dagsordner Ved at kende sine skyggesider, kan de udnyttes konstruktivt Kort refleksion med sidemanden Hvilken skyggeside har du?

20 Relationer på spil Den professionelle del af vores person, som består af vores uddannelse, faglighed, teorier, viden, etik mv. Den personlige del, som er vores personlighed, vores måde at agere på, vores fremtræden mv. Den private del, som er præget af vores opvækstbetingelser, oplevelser af traumer og succeser, vores psykiske bagage. Den side af os vedkommer kun dem, vi selv inviterer til at få del heri.

21 Private, professionelle og personlige (Jan Jappe) 3 P-model Professionel Personlig Private Grundlag: Faglighed Saglighed Usaglighed Viden/indsigt: Teoretisk viden Bearbejdede erfaringer/selv-indsigt Egne erfaringer (mere eller mindre uarbejdede) Handlinger præget af: Analyser, metoder og evaluering Intuition, situationsfornemmelse og indfølingsevne Følelsesladethed, tilfældigheder og egenrådighed. Samarbejde: Tværfaglighed Samarbejdsvilje Kæphesterytter Behov: Andres behov Andre/Egne behov Egne behov

22 Pædagogen i relationen Den gode pædagog forstår at integrere den professionelle og den personlige del, så pædagogen fremtræder som en faglig kompetent, men samtidig personligt nærværende person. Den gode pædagog er bevidst om, at den private del fra tid til anden dukker op særligt i pressede situationer (indre/ydre pres). Derfor efterspørger den gode pædagog den nødvendige supervision og er hele tiden åben for personlig kritik. Det er vigtigt at en pædagog kan skelne mellem det professionelle, personlige og private. Pædagogen skal være bevidst om hvornår det er vigtigt at være professionel og hvornår det er vigtigt at bruge sine personlige erfaringer. Det er især vigtigt at pædagogen er bevidst om at lade sine private følelser blive hjemme.

23 Rammer for relationen Alle professionelle hjælperelationer rummer emotionelle aspekter, som må håndteres af den professionelle. Det stiller dels krav til den professionelles personlige udvikling og til den måde, som kontakten etableres på. For at de emotionelle aspekter kan blive en integreret del af den hjælpsøgendes udvikling, må den professionelle være i stand til at etablere klare rammer omkring den professionelle relation. Rammer handler om formål, roller, tid, sted, m.v.

24 Det tillidsfulde relationsarbejde Som professionelle vurderes man som regel ikke først og fremmest på sin faglighed (den bliver som regel taget for givet), men derimod på mere subtile kriterier som ens evne til at skabe tillid, tryghed og ligeværd. For forældre er det afgørende, at deres børn er i gode hænder og bliver mødt ordentligt af den professionelle. Den professionelle og kompetente relationsarbejder skal derfor evne at tage ansvar for både relationen, den unge og sig selv. Det er det usynlige, stemningen og atmosfæren, som afgør, om der skabes tillidsfulde relationer, der kan bære - også under pres. Og således bliver evnen til at opfange det mellemliggende, stemningen, "lugten i bageriet" og omsætte det sagligt og professionelt en vigtig og grundlæggende kompetence for mennesker, der arbejder med mennesker.

25 Gevinster ved Efter-skole-programmer der fokuserer på aktiv involvering af børn og unge Amerikansk undersøgelse, Durlak, m.fl. The Impact of Positive Youth Development Program, 2000 Viser effekter på: Mindre skolefravær Bedre skoleresultater Lavere frafald fra senere uddannelsesforløb Mere positiv social adfærd Højere selvværd og selvtillid Reduceret ungdomskriminalitet Hver 5. forældre vil ikke betale for SFO stort frafald af de udsatte børn og unge

26 Undersøgelser og forskning Evalueringen viser, at klubben (kan) fungere(r) som en central partner i det forebyggende arbejde og udgør et vigtigt bindeled mellem den unge og forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning Evaluering fra Rambøll: Gevinster for de unge, der går i klub, 2012 Nyeste forskning viser, at den sociale trivsel hos børn og unge er en forudsætning for, at unge kan lære i skolen og på ungdomsuddannelserne. Klubberne møder den unge et sted i livet, hvor det er vigtigt at fastholde den unge i uddannelsessystemet SFI: Unges overgang fra folkeskole til gymnasiet 2014 UCC unges sociale fællesskaber afgørende for videre skoleforløb Projektet forventes færdigt medio 2017

27 Fremtiden kalder På mødesteder som måske ligner KULTURSTATIONER som indeholder elementer af: Demokrati Selvforvaltning/selvbestemmelse Livskompetencer Fordybelse Fællesskaber Mestring Voksentid

28 Refleksion Hvilke sociale fællesskaber indgår de unge I kender i? Og hvordan tillægger I de forskellige fællesskaber værdi? Hvordan oplever I, at I inddrager jeres relationer til de unge? Hvilken betydning tillægger I det kollegiale? i forhold til at spare om relationer? Hvordan vil I bruge hinanden fremadrettet?