Fokusgrupper analyse og bearbejdning arbejdspapir

Transkript

1 Fokusgrupper analyse og bearbejdning arbejdspapir Den 14. oktober 2010 afholder vi to fokusgruppeinterview med henholdsvis 8 forældre og 10 medarbejdere. Fokusgrupperne finder sted i Odense i Børnehusenes administration. Fokusgrupperne har til formål at få deltagerne til at tale om deres erfaringer og hverdagspraksis - og ad den vej sætte ord på børnenes og egne behov i relation til arkitektur, inde arealer og ude miljø. Fokusgrupperne optager vi på bånd. De varer hver ca. 2 ½ time. Efterfølgende lytter vi interviewene igennem og udskriver indholdet. Fokusgrupperne bearbejder og analyserer vi i forhold til fire kategorier. Analysearbejdet tager afsæt i det konkrete, og det situations- og relationsbestemte. Af den vej finder vi frem til en række principper og dilemmaer. 1. Alle udsagn om, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer børn, forældre og medarbejdernes trivsel bliver oplistet. 2. Alle udsagn bliver kategoriseret i forhold til en række nøglesituationer, der afdækker børn, forældre og personalets primære og eksplicitte behov. Situationerne bliver dokumenteret ved en række citater fra fokusgrupperne. 3. Vi udleder 6 principper for Fremtidens Børnehuse. 4. Vi udleder 5 dilemmaer, Fremtidens Børnehuse skal prioritere, balancere eller ophæve. Info@.dk / / 1

2 Hvad fremmer og hæmmer trivsel i Børnehusene? Det fremmer børnenes trivsel - at være ude. De urolige børn får automatisk en dæmper, og de sanser. - et uderum uden direkte sol. - at tage del i eller opleve almindelige aktiviteter som madlavning og tøjvask - vand på alle måder: Til hygiejne, lege og sanse - aktiviteter og legeredskaber der er tilpasset deres handicap. For eksempel nedsænket trampolin, hængekøjer og gynger - rum og plads til fysisk aktivitet - inventar der passer til deres handicap som for eksempel bade, bord og legeredskaber (sandkasse) der kan hæves og sænkes. - Lange og brede gangarealer til kørerstolsbrugerne (racerbane) - et gulv med en overflade så kørerstolsbrugerne kan komme ud af deres stole - at kigge ud ad vinduerne. - et gennemgående liftsystem - at rulle rundt på madrasser sammen med de andre børn eller deres forældre - aktiviteter som ridning og svømning. - ikke at blive forstyrret Det hæmmer børnenes trivsel - at blive forstyrret af hinandens lyde og banken - at blive forstyrret af køkkenmaskiner og telefoner - Når der er travlhed omkring badesituationen - når for mange børn er tæt på hinanden - når den daglige struktur bliver brudt - at sidde i ventekø om morgenen - at dørene ikke er brede nok til gangstativerne. - At spise i alles påsyn Det fremmer forældrenes trivsel - at der er hjemligt eller mindre institutions look a like. - at der er plads til at være uforstyrret sammen med deres børn. - at der er plads til private samtaler med personalet - at der er mulighed for at deltage og bestemme i børnenes hjem. Info@.dk / / 2

3 Det hæmmer forældrenes trivsel - at børnenes værelser er små. - at de ikke har mulighed for at være uforstyrret sammen med deres børn. - at der er institutionspræget og mangler hjemlig atmosfære - at de oplever at børnene ikke bor i et hjem. - at der er standardiseret. - at der er rodet. - at det minder om en banegård - at der er dårligt indeklima. Lugten af børnenes afføring. - At der er grå beton og gråt vinyl. - at redskaber og hjælpemidler fylder op og roder. - at der bliver holdt møder hvor der tilfældigvis er plads. - at lege- og gangarealer ikke er adskilte. Det fremmer personalets trivsel - når de udvikler børnene gennem træningsaktiviteter - når børnene er delt op i mindre grupper. - når børnene er uden for - når de ikke bliver afbrudt i deres arbejde - når de føler sig trykke ved at være bakket op af kolleger, i det tilfælde, der sker noget uforudset eller akut med børnene. - når der er plads til forældrene Det hæmmer personalets trivsel - at bade børnene på samlebånd og flere ad gangen samtidig. - at der mangler rum til opbevaring. - at der er for mange låse og nøgler. - at det roder. - at der er bad og tøjvask i samme rum. - at være alene med børnene på deres værelser uden en knap, så de kan kalde på en kollega, når der er brug for det. - at dørene ikke er brede nok til gangstativer. - at badebriksene ikke kan hæves og sænkes. - at der mangler møde- og arbejdsrum, og rum til at ordne medicin. - at rummene er indrettet af nød. - at der mangler atmosfære. - at husene signalerer mere opbevaring end udvikling. Info@.dk / / 3

4 Situationer i Fremtidens Børnehuse. Hverdagen i Børnehuset har vi delt ind i en række nøgle-situationer, hver med sine særlige aktiviteter, funktioner og menneskelige relationer. Nøglesituationerne er situationer, som enten er daglige og/eller særlige væsentlige især for beboerne, men også for forældre og personale. 1. Situationer med børn i centrum: Ude at lege: Børnene har behov for udearealer, fordi de trives ude. Her er gode muligheder for at lege sammen og adskilte. Her er naturlige sanseoplevelser og skærme, og børnene kan være uden for direkte opsyn af voksne. jeg oplever, at børnene trives, når vi er uden for. Jeg oplever, at alle børn profiterer af at være ude. De børn der kan give udtryk for det, de kommer selv med deres gummistøvler og vil gerne ud og hoppe i vandpytter eller cykle. Så det bedste rum er uderummet. Her er højt til loftet og plads. De urolige børn får en automatisk dæmper. Jeg tror, det hænger sammen med den måde de sanser på. I haven fornemmer børnene, at bladene larmer lidt, og at fuglene synger. Vi har en masse duer i øjeblikket. Det er rigtig godt. Nogle kan være nede og andre kan lege med vand ved et bord - der er plads og rum, og der er langt fra hinanden. (medarbejder) Min datter trives bedst, når hun er udenfor. Men der er jo ikke meget plads. Det er jo på størrelse med en hundegård, altså. Og de bliver nød til at være et sted der er lukket. Så en forbedring af det. (forældre) Toilet og bad Børnene har behov for at blive badet enkeltvis på en let og nydelsesfuld måde. I dag bliver flere børn ofte badet samtidig, da baderummene er få, og presset på dem stort. Forældre og personale synes, det er uetisk. Ofte er der også toilet sammen med bad. Toilet er kun vigtig til de renlige børn. De er i mindretal. Forældrene deltager ikke børnenes toilet og bad, men flere ønsker det. Når jeg er på badeværelset med et barn bliver jeg Info@.dk / / 4

5 ofte afbrudt. Enten bliver døren revet op af et andet barn, eller der bliver banket på, fordi der skal gives en besked; - og er du snart færdig derude, for jeg skal også ind med mit barn. (medarbejder) Børnene har fælles badeværelse, og så er de i bad sammen med en der bliver skiftet og nogen gange nås afspritningen nok ikke og den der trænger til at blive skiftet kan måske sidde i 20 minutter i deres eget lort før han kan komme til på badeværelset. (forældre) For det meste er vi flere på badeværelset samtidigt. Et barn bliver spændt fordi et andet græder meget, og så er det svært at give tøj på. 6 ud af 8 børn skal vi være 2 voksne til, når de skal bades og klædes på. Så vi er mange mennesker på badeværelset samtidigt nogle gange fem. 2 børn og tre voksne. (medarbejder) spise De fleste børn har behov for at have mulighed for at spise uforstyrret og hver for sig. Flere børn sætter pris på at spise sammen. His man er det sidste barn, der spiser, så kan man risikere at spise alene imens syv andre børn kigger på som tilskuere. Fordi barnet ikke har mulighed for at spise på værelset, men også fordi det er stue og køkken i et rum, og det er meget småt. (medarbejder) Ind og ud af huset Børnene har behov for flere ind- og udgange, og at dørkarme og slisker passer til kørestole og gangstativer. Ud af døren situationen bliver om morgenen til et venteværelse med kø, stress og larm. (Nyborg), hvor børnene i dag venter i op til min. Børnene hidser hinanden op, og personalet flytter på kørerstole og hjælpemidler én masse. Personalet har svært ved at accepterer, at børnene sidder og kigger ind i en tom væg. Det er faktisk hårdt arbejde, at flytte på de kørerstol for at komme til, og så er man nød til at rette dem op igen, fordi man ikke kan tilbyde børnene at sidde og glo ind i en væg. I børnenes sted ville jeg føle mig overset. Der er bare nogle ting som skal klappe og Info@.dk / / 5

6 så bliver børnene ikke set. (medarbejder) Aktiviteter på værelser og i fællesrum Børnene har behov for plads og skærmning til individuelle aktiviteter i fællesrummene, og plads til leg på deres egne værelser. Børnene har også brug for plads, hvor de kan være sammen med deres familier, og plads til at være sammen med hinanden. Han elsker at rulle rundt på en madras med andre børn. Det kunne være rart med store madrasser og lignende. Fordi den smule fysisk kontakt de kan have med hinanden, det virker bare som om, at alle børn stortrives, når det lykkedes. (forældre) Min søn er 18 år og sidder i kørestol. På hans værelse står et ståstativ, og han spiser også på sit værelse, og jeg kan dårligt vende rundt derinde. Og så mangler der depot rum, al hans udstyr er derinde skab til tøj og alt det der. Der er ingen plads til stol og sofa til hygge der er dårligt plads til en reol, for nu er der sat dispenser op til sprit til hænderne, og liften kører op og ned, så der er faktisk ikke mere plads nu. Personalet kan faktisk ikke komme ind på hans værelse hurtigt, fordi der står så meget i vejen (forældre) Madlavning det trives hun ved og tøjvasken. Hun nyder at være en del af det, og bringe maden ud, når de skal det. (forældre) Det er gråt det er beton det er gråt vinyl det er død sygt. Der er da ikke nogen af os som vil bo sådan hvor er hyggen. (forældre) Bevægelser rundt i huset Børnene har behov for et liftsystem, som gør det muligt, at de kan komme rundt i hele hjemmet, og ikke kun bliver flyttet ad bestemte stier. Kørestolsbrugere har behov for gulvplads til at give den gas. Liftsystemet i stuen er på et meget begrænset område. Infrastrukturen er sådan at man er under Info@.dk / / 6

7 liften. Børnene der kommer ud af stolen er ikke andre steder (personale) det er eddermaneme hårdt når børnene skal op om morgenen der skal børnene kobles på lifte ude i gangen. Det ville være nemmere hvis det hele bare kørte på skinner (forældre) Der er træk og gulvkoldt. Jeg kan mærke, at min søn er iskold, når han kommer op dernede fra. (forældre) Sove Børnene har behov for lydsvage rum. Flere børn er meget støjende og meget sårbare. Der skal ikke være vaskerum nær ved børneværelserne, da der bliver vasket om natten. Nogle af børnene har meget høje lyde og høje skrig, og det giver plads til sådan en lavine, som giver meget uro i huset Jeg tænker tit, hvordan er der om natten. Er der larm eller er der stille. Jeg aner det ikke (forældre) 2. Situationer med forældre i centrum: Samvær med børnene Forældrene har behov for at være uforstyrret sammen med deres børn, og at bolig og værelser signalerer hjemlighed og hygge. Forældrene har både behov for at tumle uforstyrret med deres børn, og for at have stille stunder sammen med dem. Forældrene har også behov for gode udearealer til samvær med deres børn. 9 ud af 10 gange går jeg ned og pakker min dreng, og kører hjem. Ellers går vi en tur, eller forsøger at være på hans værelse. Hvis vi sidder i fællesrummet føler vi, at personalet vil servicerer os. Det er ikke så rart, På hans værelse henter vi madrasserne på 2x2 og ruller rundt på gulvet sammen med ham, men der er ikke meget plads at røre sig på. Så et fællesrum til besøg, hvor vi virkelig kan folde os ud, det vil være fantastisk. Så ville vi måske også spare køretiden frem og tilbage. Sådan som det er i dag er jeg for generet til at rulle rundt i fællesrummet. (forældre). Info@.dk / / 7

8 Nogle forældre smyger sig langs vægge. De mangler et sted, hvor de kan føle sig trykke. Mens andre forældre smider sig på sofaen og siger, yes, her er jeg. Som ansat kan man også føle sig overvåget af forældrene, hvis man er sammen med et andet barn ved siden af dem og deres barn. (medarbejder) Når vi er ude at besøge børnene, så er der ikke plads på værelserne. Så sidder vi i fællesrummene, og der er meget uro og støj fra de andre børn. Vi savner et stillerum eller et besøgsrum, hvor vi kan være lidt for os selv et rum med mulighed for privatsfære. (forældre) Det er jo en banegård, så der er ikke meget hygge ved det (forældre) Samvær med personalet Forældrene har behov for at være uforstyrret sammen med personalet, når de taler personligt. Mødet handler om, hvordan det er, når han flytter ind og mine følelser sidder jo uden på, og jeg er nærmest bange for, hvad jeg kommer til at sige så det jeg siger vil jeg jo have bliver mellem os. Men så lige pludselig kommer der en eller anden ind og råber, at nu har han altså afleveret, det han skal aflevere. (forældre) 3. Situationer med personalet i centrum: Plads og indretning til at udøve faglighed Personalet har behov for at kunne koncentrere sig om deres kerneydelse: at drage omsorg for beboerne. Mange medarbejdere bruger alt for mange ressourcer på at hente, lede efter og flytte om på børnenes hjælpemidler, træningsudstyr og almindelige fornødenheder. Serviceniveauet bliver lavere fordi jeg ikke kan finde noget som helst, så ud af 40 minutter til barnet er der reelt kun 30 minutter, fordi jeg skal ned i den anden ende af huset og hente det jeg skal bruge. Vores pædagogiske arbejde og faglige tilfredshed ville også vokse, hvis vi ikke skulle rende rundt og falde over ting, og flytte ting, og finde ting. (medarbejder) Info@.dk / / 8

9 Samvær med kolleger Personalet har behov for mindst et rum, hvor de uforstyrret kan holde teammøder, hvor op til 15 deltager. Vi bliver forstyrret 100 gange i løbet af et møde af telefonen der ringer, af et barn der kommer hjem. Vi sidder midt i stuen, og der er trafik. Vi har brug for et møderum til 15 mennesker til sagsbehandlingsmøder. Teammøder holder vi for enden af gangen. Nogle gange er vi seks, selv om vi kun må være fire (af brandhensyn eller lign). Der mangler personalerum alle steder, også til at spise sin mad i ro og fred. (medarbejder) Samvær med forældre Personalet har behov for rum, hvor de uforstyrret taler med forældre. Der er ikke et rum, hvor vi kan ringe til forældrene og tale med dem i fred og ro eller give en besked. Og der er det så at fragtmanden kommer ind og siger, at nu er det og det kommet. Der er ingen steder, vi kan snakke uforstyrret. (medarbejder) Skriveopgaver Personalet har behov for plads, hvor de arbejder uforstyrret ved en computer. På gangen står en computer, og den er ubrugelig. Det er ikke OK. (personale) Plads arbejdsrelateret papirer og genstande Personalet har behov for plads til alt det, som ikke kan være i et dueslag. Jeg mangler et større skab - frem for en brevbakke - til at gemme papirer, arbejdspapirer og brochurer for jeg bruger så meget tid på at led(medarbejder) Info@.dk / / 9

10 Principper for Fremtidens Børnehuse. Fremtidens Børnehuse er opført efter 6 principper 1) Et hjem. Fremtidens Børnehus er beboernes (og deres familiers) hjem. Personalet hjælper, støtter og drager omsorg for beboerne og deres familier. Etik Atmosfære Indretning 2) Boligen følger barnet frem for barnet følger boligen. Fremtidens Børnehus har plastiske rum der kan ændres efter beboernes behov. Det kan for eksempel være på grund af: aktiviteter alder og udvikling til- og fraflytning æstetiske præferencer 3) Hjem til sanserne Fremtidens Børnehuse er et hjem der stimulerer sanserne. Syn: Sansestimulans fra lofter på trods af liftsystem Syn: Sansestimulans fra vægge Syn: Roligt og enkelt Lyd: Isolering der skærmer. Lyd: Noget der siger blip båt. Lugt: Rum der dufter. For eksempel af nylavet mad. Taktil: varme i gulv, bløde overflader, uens overflader Lugt: ikke dårlig lugt, fugt og træk Smag: Overflader til at slikke og sutte på. 4) Inde er som ude Fremtidens Børnehuse er et hjem der rummer uderummets kvaliteter Højt til loftet : lyde og larm forsvinder opad uden at blive kastet tilbage. Naturlige lyde: F.eks. vand der risler, pande der steger, fugl der pipper. Årstiderne skifter med lys, farver og dufte. Rum og plads til individuelle aktiviteter. Udsyn af vinduer i beboerhøjde Vand er et kæmpe hit. Info@.dk / / 10

11 5) Rum med flere funktioner Fremtidens Børnehus har funktionsopdelte rum. Rummene er indrettet med rullevægge, skærme, nicher, revirer og hjørner Boligen har flere ind- og udgange 6) Børneværelser i panoptikon I Fremtidens børnehuse er beliggenheden af børnenes værelser så personalet kan overskue og have kontakt med flere børn ad gangen, mens børnene er uforstyrret for sig selv. Fremtidens børnehuse har også en infrastruktur, så beboerne ikke altid behøver at møde andre. Info@.dk / / 11

12 Dilemmaer i Fremtidens Børnehuse. Fremtidens Børnehuse balancerer eller ophæver 5 dilemmaer. 1. Hjem og arbejdsplads Fremtidens børnehuse er et hjem for børnene og en arbejdsplads for medarbejderne, og både et hjem og en arbejdsplads set med forældrenes øjne. Børnene og deres familier oplever at være (som) hjemme, og medarbejderne har en arbejdsplads og et arbejdsmiljø, der giver dem gode muligheder for at yde hjælp, pleje og omsorg Individualitet og Fællesskab. I Fremtidens Børnehuse tager boligen højde for beboernes individuelle og foranderlige handicap og behov, samtidig med at beboerne er en del af et fællesskab, hvor de har relationer til hinanden, deres familie og personalet. 3. Adskillelse og Sammenhæng I Fremtidens Børnehuse kan beboerne være adskilte, så de ikke bliver forstyrret af hinandens aktiviteter f.eks. når de sover, spiser, bader, leger eller er sammen med deres familie. Samtidig opholder beboerne sig ikke længere fra hinanden, end at personalet kan overskue flere beboere ad gangen, og komme hurtigt til og fra. 4. Fleksibilitet og Stabilitet I Fremtidens Børnehuse er boligen, dens rum og indretning fleksibel på en måde, så den kan ændre sig efter beboernes, familiernes og personalets aktiviteter. Der er samtidig en høj grad af stabilitet og uforanderlighed, så især beboere føler sig trygge, men også så medarbejderne oppebærer effektive og omsorgsfulde arbejdsrutiner. 5. Frihed og beskyttelse Fremtidens børnehuse har rum og plads til at beboerne udfolder sig på deres egne præmisser, samtidig har de ikke mulighed for at gøre sig selv eller andre skade, som for eksempel ved at løbe hjemmefra, eller komme i kontakt med indholdet af bestemte rum, skabe og skuffer. 1 Det særlige ved et hjem er, at det er privat. Et helle. Et sted hvor beboeren føler sig tryg, lader op og er sig selv. En arbejdsplads er et sted, hvor medarbejderen er offentlig, har en mission og handler på anvisning fra andre. Info@.dk / / 12