Til Sundhedsdirektørkredsen. Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin d. 2. oktober 2017 Sagsnr Lægers efteruddannelse og habilitet

Transkript

1 Til Sundhedsdirektørkredsen Lægers efteruddannelse og habilitet Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin d. 2. oktober 2017 Sagsnr Indhold Notatet opsummerer baggrunden for, at habilitet er sat på dagsordenen i regionerne samt et afsnit om fordele og ulemper ved den nuværende model. Dernæst bringes en status over beslutninger om habilitet foretaget i regionerne, på baggrund af Medicinrådets habilitetsregler og dernæst opsummeres Tværregionalt Forum for Koordination af Medicins forslag til modeller for finansiering af efteruddannelse til drøftelse i Sundhedsdirektørkredsen. I et bilag er modellerne/forslagene yderligere beskrevet. Baggrund - Medicinrådets habilitetspolitik Medicinrådet godkendte d. 29. marts 2017 en ny habilitetspolitik. Habilitetspolitikken er skærpet i forhold til den habilitetspolitik, som var gældende i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), og det har givet anledning til udfordringer i regionerne, som i mange tilfælde ikke kan udpege habile fagudvalgsmedlemmer. Skærpelsen kommer bl.a. til udtryk ved to større ændringer: 1) Deltagelse i advisory board Medicinrådets vurdering af et fagudvalgsmedlems habilitet i forhold til deltagelse i advisory boards i virksomheder, som har et lægemiddel til behandling eller i konkurrence hermed inden for det terapiområde, som fagudvalget vedrører. I Medicinrådets habilitetsvurdering gør deltagelse i advisory boards sig gældende i to år i modsætning til et år i RADS og vil typisk medføre inhabilitet. 2) Rejse og konferenceaktivitet Medicinrådets habilitetspolitik er skærpet i forhold til fagudvalgsmedlemmers rejse- og konferenceaktiviteter med finansiering fra medicinalindustrien. Medicinrådet vurderer et medlem inhabilt, hvis vedkommende deltager eller planlægger at deltage i rejse- og konferenceaktiviteter betalt af en virksomhed, som har et lægemiddel til behandling eller er i konkurrence hermed inden for det pågældende terapiområde, under medlemmets tid i fagudvalget. Såfremt et medlem ved udpegning til et fagudvalg er tilmeldt en fremtidig aktivitet, som er betalt af en lægemiddelvirksomhed, vil medlemmet blive bedt om at afstå fra at deltage i den pågældende 1

2 aktivitet. Medlemmet må fortsat gerne deltage, hvis aktiviteten er betalt af f.eks. primær arbejdsgiver eller fondsmidler. Det er ifølge habilitetspolitikken op til regionerne, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter at sikre, at de indstillede medlemmer til Medicinrådet og fagudvalgene ikke på grund af deres organisatoriske tilhørsforhold er afhængige af nogle af de virksomheder, som har et lægemiddel til behandling eller er i konkurrence hermed (link se her). Drøftelse i Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin Regionernes udfordringer med at sikre udpegning af udvalgsmedlemmer til Medicinrådets fagudvalg blev drøftet på et møde i Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin d. 7. juni 2017, hvor forslag til forskellige modeller for finansiering af lægers efteruddannelse blev vendt efter et udspil fra formand for forummet (Hanne Rolighed Christensen, Klinisk Farmakologi, Region H). Siden har lægemiddelkomitéerne leveret input til modeller, som regionerne kan drøfte med henblik på at imødekomme udfordringerne med inhabilitet. Dette notat er blevet til på baggrund af de indkomne kommentarer samt drøftelser med Lægemiddelindustriforeningen (LIF) og Lægeforeningen. Sikre bedre vilkår for læger, som arbejder i fagudvalgene Det er essentielt, at regionerne kan stille med kvalificerede læger i Medicinrådets fagudvalg. For nuværende fravælger nogle læger at sidde i fagudvalgene, da de må lægge en væsentlig del af deres fritid i arbejdet. Derudover gives afkald på mulighederne for konferencedeltagelse og bibeskæftigelse i advisory boards. Regionerne må arbejde for at sikre efteruddannelse og gode arbejdsvilkår for de læger, som udpeges til fagudvalgene. Det bør afgøres på regionalt niveau, hvordan læger, som er udpegede til Medicinrådets fagudvalg sikres uvildig efteruddannelse. Det er en regional opgave at stille medlemmer til rådighed for fagudvalgene. Afdelingerne, som i nogen omfang bidrager med medarbejderens arbejdstid, budgetterer systematisk med finansiering til efteruddannelse fra afdelingens efteruddannelsesmidler. Klare udmeldinger om forventninger til hospitalernes forpligtelser i forbindelse med udpegninger, afholdelse af efteruddannelse samt frigørelse af lægen til fagudvalgsarbejde vil forventeligt medføre, at læger vil finde pladser i fagudvalgene eftertragtede. Fordele og ulemper ved den nuværende model Den primære ulempe ved den nuværende model, hvor industrifinansiering af efteruddannelse anvendes af mange læger er, at der kan sås tvivl om lægers motiver og uvildighed. Det kan fx være i forbindelse med beslutninger om anvendelse af lægemiddelbehandling til en konkret patientgruppe samt i forbindelse med at udarbejde behandlingsvejledninger i fagudvalgene under Medicinrådet. Fordelen er, at regionerne hidtil kun i mindre omfang har afsat midler i budgettet til finansiering af lægers og andet sundhedspersonales efteruddannelse. Desuden er det let for medicinalindustrien at få adgang til læger og etablere et samarbejde med de kliniske miljøer. 2

3 Det vurderes attraktivt for virksomhederne, når der skal træffes valg om placering af kliniske studier. Regionerne har en stor interesse i samarbejdet med industrien omkring de kliniske forsøg. Den nuværende model med firmasponsoreret uddannelse og kompetenceudvikling kan medføre en skævvridning, da den tilgodeser visse medicintunge områder. Det udgør et reelt problem, som kan medføre uhensigtsmæssig fordeling af videreuddannelse inden for samme speciale og på tværs af specialerne. I Sverige indførte man for flere år tilbage et stop for industrisponsoreret efteruddannelse og konsekvensen var, at der skete et markant fald i antallet af efteruddannelsesdage for læger fra 9 dage om året i 2005 til 6 dage om året i Opgørelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt faldet i antal efteruddannelsesdage har haft konsekvenser for lægernes faglige niveau eller om lægerne generelt vurderes at have mistet nødvendig efteruddannelse. Lægemiddelindustriforeningens data viser, at ca sundhedspersoner anmelder ca efteruddannelsessponsorater pr. år. Sponsorraterne er fx efteruddannelsesaktiviteter såsom videnskabelige kongresser, symposier mv. afholdt i udlandet. Det svarer til gennemsnitlig ca. 1,6 sponsorat pr. sundhedsperson pr. år (blandt de personer, som har modtaget et sponsorat). Det er LIFs vurdering, at de samlede udgifter pr. læge pr. kongresdeltagelse svinger mellem kr. idet sponsorater til de oversøiske kongresser kan koste ca kr. i alt. Det skal understreges, at sponsorater til de internationale kongresser, der afholdes på dansk jord ikke fremgår af Lægemiddelstyrelsens oversigt, hvorfor tallet forventeligt er større end ovennævnt. Desuden vurderes det at der kan være nogen grad af underrapportering. Status i regionerne Flere regioner har truffet principbeslutninger om initiativer, som skal sikre lægers habilitet i forbindelse med efteruddannelse. I Region Sjælland er det besluttet at etablere en central fond for læger, som potentielt kan blive berørt af habilitetsregler. Dette vil i første omgang omfatte medlemmer af fagudvalg under Medicinrådet og medlemmer af Lægemiddelkomitéen samt eventuelt ansatte på Klinisk Farmakologisk Afdeling. Rammer og vilkår for fonden, er endnu ikke afklaret, men konkretiseres i et samarbejde mellem direktøren for afdelingen for Kvalitet og Udvikling og Lægemiddelkomitéen. Region Syddanmarks koncernledelse har foretaget en principbeslutning om, at læger og andet sundhedspersonales deltagelse i konferencer og andre efteruddannelseskurser fremover skal afholdes af regionens sygehuse inden for nuværende budget. Videnskabeligt samarbejde med lægemiddelindustrien fortsættes, også hvis det indebærer deltagelse i rejse- og konferenceaktivitet. Yderligere information om Region Syddanmarks beslutning kan læses her: 3

4 I Region Nordjylland er der afsat kr. pr. år pr. overlæge til kompetenceudvikling. Driftsledelsen mener, at lægerne som udgangspunkt skal bruge disse midler til dækning af de udgifter, der måtte opstå som følge af habilitetsreglerne i Medicinrådet. Skulle der opstå en særlig situation, hvor dækning af rejseudgifter er problematisk, skal den konkrete/enkelte situation drøftes i dialog med nærmeste leder. I Region Hovedstaden vil de akutte og generelle udfordringer blive behandlet i koncernledelsen (koncerndirektører og hospitalsdirektører) inden udgangen af Region Midtjylland har d. 29. september ved direktion og lægefaglige direktører fra alle regionens hospitaler truffet en beslutning om at alle speciallæger i Region Midtjylland fra januar 2018 skal takke nej til tilbud om at få støtte til rejser og konferencer i forbindelse med efteruddannelse. Med beslutningen påtager regionen sig sit fulde arbejdsgiveransvar. Yderligere information kan findes under nyheder på regionens hjemmeside (link). Opsummering Regionerne bør interessere sig for at sikre, at habilitet og arbejdsfunktioner og opgaver kan forenes. Derfor bør regionerne interessere sig både for at reducere udgifterne og øge budgetterne til efteruddannelse. Regionerne løfter allerede en stor opgave med efteruddannelse af læger og andet sundhedsfagligt personale. Forum ønsker at understrege, at det er vigtigt for regionerne, både at deltage med uvildige eksperter i arbejdet i Medicinrådet, samt fastholde det frugtbare samarbejde med medicinindustrien i forbindelse med fælles forskningsprojekter og lægemiddeludvikling generelt. Forum foreslår dog, at sundhedsdirektørkredsen med fordel fokuserer på flere områder når der træffes beslutninger om, hvordan regionerne skal håndtere udfordringerne med, at visse typer af særligt lægers efteruddannelse kan påvirke habiliteten. Efteruddannelse og kompetenceudvikling herunder konferencedeltagelse skal i højere grad planlægges på baggrund af udviklingsplaner udarbejdet af leder og medarbejder i fællesskab i forbindelse med MUS-samtalen. Hospitalerne kan sammen med de regionale ekspertgrupper og specialegrupper gøre brug af webinars og livestreaming fra større konferencer og dermed udvide adgangen til de større konferencer til flere end de læger, hvor rejse prioriteres. Der kan også sikres videndeling fra konferencer i mere traditionel forstand. Afdelingsledelser kan sikre, at lægers lønnede arbejde i arbejdstiden (blandt andet i advisory boards) stiles til en efteruddannelsespulje i afdelingen. Hospitalsdirektionerne og afdelingsledelserne bør sætte fokus på, om relevante lægers (fx førende meningsdannere og faglige eksperter) bibeskæftigelse er foreneligt med regionernes forpligtelser herunder i relation til Medicinrådet. De Regionale Lægemiddelkomitéer kan sikre, at viden om nye lægemidler ved early warning også tilgår specialerne. Mulighederne for oprettelse af efteruddannelsesfonde fx i regi af overenskomsten eller ved gebyr til industrien for sagsbehandling i Medicinrådet eller udarbejdelse af en model, som muliggør samfinansiering, kan desuden undersøges. Det kan desuden overvejes, 4

5 om der kan lægges et efteruddannelsesgebyr på industriens forskningsaktiviteter på hospitalerne, med henblik på at ledelserne kan prioritere i forhold til efteruddannelse blandt medarbejderne. På den korte bane må regionerne påtage sig betaling af kongresdeltagelse for medlemmer af Medicinrådet og Medicinrådets fagudvalg, samt sikre at udpegede eller de, som kan forventes at blive udpeget til et fagudvalg, afvikler eventuelle aktiviteter i advisory boards (ikke forskningsrelaterede). Forums forslag til regionerne er yderligere beskrevet i bilag. Forum foreslår: - at samarbejde med og bijob i industrien herunder i advisory boards, ved undervisning og foredrag præciseres således, at aktiviteterne vurderes i forhold til, om de er i overensstemmelse med de funktioner, som lægen varetager i og uden for afdelingen - at ledelserne i regionerne i højere grad inddrager kompetenceudvikling og efteruddannelse (herunder konferencedeltagelse) i medarbejder udviklingssamtalerne (MUS) - at regionerne sikrer betaling af kongresdeltagelse for medlemmer af Medicinrådet og læger udpeget til fagudvalg, såfremt afdelingerne ikke selv kan finansiere deltagelsen fra fondskonti, samt udnytter muligheder for udbredelse af viden på konferencer via webinars/livestreaming - at regionerne beskriver de overordnede rammer til ledelserne i forhold til medarbejderes deltagelse i kongresser og advisory boards i forhold til arbejdsfunktion - at der påbegyndes en bredere diskussion om, hvorledes man sikrer lægers efteruddannelse med henblik på at sikre højest mulige vidensniveau (i bredere forstand end kongresser) 5

6 Bilag Forslag fra Tværregionalt Forum for Koordination af Medicin I dette bilag er forums forslag til, hvordan regionerne kan imødekomme udfordringerne med at sikre lægers efteruddannelse og habilitet beskrevet med henblik på udfoldelse og drøftelse. 1) Ledelsesansvar at sikre lægers efteruddannelse Det er et ledelsesansvar at sikre efteruddannelse af ansatte, herunder læger, og sikre, at der er afsat midler på budgettet dertil. Hospitalsdirektioner og afdelingsledelser må derfor sikre, at efteruddannelse inddrages som et element i medarbejder udviklingssamtaler (MUS). Det er desuden vigtigt, at afdelingsledelserne sikrer tydelig og åben prioritering af, hvorledes efteruddannelsesmidler anvendes. Som praksis på hospitalerne er nu, er kongresdeltagelse ofte let tilgængelige inden for nogle specialer, hvor udgifter til kongres, hotel og rejse dækket af eksterne midler fra lægemiddelindustrien. Efteruddannelse er andet end konferencer og gode efteruddannelsestilbud er ikke altid kongres- og kursusdeltagelse. Den lokale ledelse har ansvar for i dialog med den enkelte medarbejder at fokusere på, hvilket efteruddannelsestilbud, der bidrager bedst til øget faglighed og kvalitet, og er i tråd med lægens og afdelingens behov. Efteruddannelse kan fx også være deltagelse i forbedringsledelsesprogrammer og studiebesøg, som også ofte bidrager med netværksdannelse og lokal sammenhængskraft. Dette er i tråd med Lægeforeningens og Danske Regioners principper om systematik i lægers kompetenceudvikling 1. I flere af regionerne har man indført oplysningspligt for lægers bijob og undervisningsaktiviteter mv., som kan medføre interessemodsætninger i forhold til hovedbeskæftigelsen. Dette sker ved, at læger årligt leverer informationer til ledelsesniveauerne om deres bibeskæftigelse. Det er den ansatte, som har ansvar for at vurdere, om bijob er forenelige med en tilfredsstillende varetagelse af hovedbeskæftigelsen. Imidlertid kan bijob fx i advisory boards spænde ben for, at læger kan repræsentere regionen i et fagudvalg. Oplysningerne om lægers bijob bør vurderes af ledelserne i relation til om aktiviteten kan påvirke lægens muligheder for at indgå i et fagudvalg. 2) Early warning orientering/viden om fremtidige lægemidler Mange klinikere har hidtil op nået nyttig viden om fremtidige lægemidler på konferencer. Denne viden vil kunne opnås ved deltagelse på lægemiddelkomitéernes early warning møder med repræsentanter fra medicinalindustrien. Til early warning møder inviteres typisk en lille gruppe lægemiddelfirmaer med aktiviteter inden for et terapiområde til at præsentere information om lægemidler i pipeline. Regionale ekspertgrupper og specialeråd kan med fordel inviteres til disse møder med henblik på at sikre, at denne viden når ud til klinikken i god tid, inden lægemidlet markedsføres. Dette vil desuden være med til at sikre, at lægemiddelkomité og regionale ekspertgrupper og specialeråd tidligt får en dialog om kommende lægemidler. Foruden early 1 6

7 warning møderne med industrien vil en stor del af denne viden kunne trækkes ud fra Amgros i regi af Horizon Scanning projektet. Horizon Scanning projektet har til formål at danne et overblik over lægemidler, som forventes, at vil komme på markedet inden for en periode på tre år. 3) Midler fra lægers lønnede arbejde i arbejdstiden Midler fra lægers lønnede arbejde i arbejdstiden kan i højere grad tilgå afdelingen og indgå i en lokal efteruddannelsespulje. Modellen anvendes allerede i nogen udstrækning i dag, men kan med fordel udbredes. Modellen forudsætter, at midler tilgår afdelingen direkte samt, at de øremærkes til efteruddannelse af læger. Ordningen vil dog kun komme til at omfatte en mindre del af lægers bijob for industrien, da størstedelen af dette arbejde foregår eftermiddag/aften/weekend. 4) Aktiv deltagelse på konferencer Læger, som ønsker at deltage på større internationale konferencer, som bidrager med præsentation af egen forskning kan ofte få hel eller delvis finansiering af omkostninger forbundet derved. Det bør vurderes om, der er et behov for oplysning om relevante fonde, som kan søges om midler til dækning af efteruddannelse og konferencedeltagelse. 5) Gebyrer for medicinafprøvninger Det kan undersøges, om regionerne lokalt kan sikre budget til efteruddannelse ved at inddrage indkomster fra medicinafprøvning (se yderligere punkt 8). Honorar som optjenes ved fx firmaforskning bør indgå i en lokal pulje, men med de nuværende honorarer giver firmaforskning ikke det fornødne overskud, når diverse projektudgifter er betalt. Desuden kan afdelinger i forbindelse med samarbejde med industri om forskning bede om, at midler/betalt konferencedeltagelse tilgår afdelingen og ikke til navngivne læger ansat i afdelingen (som det ofte er i dag). Midlerne/konferencedeltagelsen kan herefter anvendes til prioritering blandt medarbejdere af ledelserne. 6) Systematisk videndeling fra større kongresser og øget brug af livestreaming/webinars Regionerne kan med fordel øge fokus på videndeling fra større internationale konferencer efter konferencens afslutning. Til de allerstørste kongresser (f.eks. den amerikanske cancer kongres ASCO) er det muligt, at live-streame indhold. Det kan ikke stå i stedet for rejsen, men kan være en relevant løsning/supplement for nogle af de vigtigste sessioner. Adgang via storskærm i et konferencelokale kan skabe god mulighed for diskussion blandt fagfæller efterfølgende. En sådan adgang koster også penge men der må regionerne/hospitalerne være villige til at betale (og derved spare udgifter til flybilletter, hotel, konferencegebyr etc.). Livestreaming/webinars kan fx afholdes i regi af regionale ekspertgrupper og specialergrupper (fx Sundhedsfaglige Råd). 7) Netværk mellem fagfæller Koordination af konferencedeltageres rejser har stor betydning for muligheden for at netværke på en konference. Fx kan det have betydning at bo på samme hotel, rejse med samme fly og have fælles transport til konferencen. Medicinalindustrien har hidtil varetaget denne rolle med stor succes. Værdien af muligheden for netværkning i det uformelle rum ønskes fastholdt fremadrettet og bør ind tænkes af regionerne. 7

8 Regionerne har en interesse i at koordinationsarbejdet forbundet med lægers konferenceaktiviteter fortsætter i andet regi end industriens. Opgaven kunne evt. placeres i regi af Danske Regioner, det relevante lægefaglige selskab eller et fast bureau, som regionerne anvender i forbindelse med booking af konferencerejser. 8) Forhandling om økonomisk ramme for medicinalindustrien Efteruddannelsesomkostninger kan forhandles som økonomisk ramme for industrien, f.eks. for lægemiddelafprøvninger og udgifter til efteruddannelse kan inkluderes ved afsætning af midler til etablering af databaser, aflønning i råd og nævn mv. Det bør løses ensartet på tværs af regionerne i dialog med Danske Regioner og industriens interesseorganisation(er). 9) Etablering af efteruddannelsesfond Oprettelse af en lokal eller en regional efteruddannelsesfond Hospitalerne eller regionerne kan oprette en efteruddannelsesfond, som skal sikre læger, som er udpegede til Medicinrådet eller til fagudvalgsarbejde i Medicinrådet, efteruddannelse og deltagelse på relevante internationale konferencer. Det kan overvejes, i hvilken udstrækning medicinalindustrien skal have mulighed for at donere midler til fonden, samt om det skal være muligt at øremærke midler til et terapiområde. En efteruddannelsesfond vil sikre armslængde til lægerne, og regionerne vil få mulighed for at sikre efteruddannelse til læger, som repræsenterer regionerne i Medicinrådet og i fagudvalgene under Medicinrådet. I regi af overenskomsten Etablering af efteruddannelsesfond på linje med fond etableret for praktiserende læger i almen medicin (i regi af Praktiserende Lægers Organisation, PLO) og speciallægepraksis (i regi af Foreningen Af Praktiserende Speciallæger, FAPS). Her har begge grupper af læger ifølge overenskomsten ret til 8 betalte efteruddannelsesdage med refusion af tabt arbejdsfortjeneste. Etableringen af en efteruddannelsesfond har på praksisområdet i højere grad sikret at praktiserende læger sikres uvildig efteruddannelse. I regi af Medicinrådet Som forslået af Enhedslisten i Danske Regioners bestyrelse, kan det undersøges om efteruddannelse af Medicinrådet og Medicinrådets fagudvalgsmedlemmer kan opnå finansiering ved at pålægge Medicinrådet et gebyr for sagsbehandlingen. Hvis 126 fagudvalgsmedlemmer skal på en oversøisk kongres til ca kr. estimeres den årlige udgift for dette til 3,2-3,8 mio kr. årligt. Fordelt på 75 ansøgninger per år vil svare til et gebyr på ca kr. per ansøgning. Alternativt kan et gebyr udregnes som en procentuel sats beregnet ifht. enten lægemidlets pris eller forventede omkostninger per år. 10) Samfinansiering Sverige har tidligere indført finansiering af lægers efteruddannelse ved samfinansiering. Ved samfinansiering forstås, at udgifterne til efteruddannelse dækkes 50/50 af henholdsvis industrien og hospitalet/universitetet. Ved samfinansieringsmodellen sikres det i højere grad, at det er den "rigtige" deltager, der bliver sendt på konference. Samfinansiering kan eventuelt anvendes for 8

9 læger, der ikke sidder i fagudvalg mm. I Sverige har man efter indførsel af samfinansiering set en reduktion af antallet af læger på konferencer. Det bør dog bemærkes, at en samfinansieringsmodel ikke vil løse regionernes udfordringer ift. habilitet hos de læger, der er udpeget til fagudvalgene. 11) Deltagelse i advisory boards I dag er det medicinalindustrien, som kontakter relevante nøglepersoner til at indgå i et såkaldt advisory board. Advisory board er en bred betegnelse, som dækker både forskningsrelaterede vidensudvekslingsgrupper og mere marketing-rettede sparingsgrupper. Som oftest er det praksis i dag, at lægemiddelfirmaer kontakter de toneangivende læger, som også er dem, som forventeligt vil kunne udpeges til Medicinrådets fagudvalg. Når en læge har siddet i et advisory board, kan lægen ikke udpeges til Medicinrådets fagudvalg i en periode på 2 år. Dermed er det vigtigt, at regionerne ved de lokale ledelser opnår medbestemmelse for lægers aktiviteter i advisory boards. Regionerne kunne indføre en model, hvor medicinalindustrien skal rette henvendelse til afdelingsledelserne med henblik på, at afdelingsledelsen udpeger en læge, som kan indgå i et advisory board (forskningsrelateret/præklinisk). På den måde kan afdelingen friholde de læger, som er emner for at blive udpeget til Medicinrådet og både klinikken og medicinalindustrien kan fortsat vidensudveksle regi af advisory boards. Såfremt der er et honorar indblandet, skal det gå til afdelingens konto til disposition for ledelsen. Lægens arbejde i advisory boards skal dermed også beregnes som arbejdstid. 9