UNI C 2009 Pædagogisk IT-kørekort. Layout og dtp. skal det stå i spalter?

Transkript

1 Layout og dtp skal det stå i spalter? Hvad er godt layout?... 3 Hvilken skrift skal jeg vælge?... 4 Layout er et puslespil... 8 Hvilken programtype? Layout i undervisningen Om øvelserne til modulet Læsning til modulet Layout og dtp Side 1 af 15

2 Layout og dtp Side 2 af 15

3 Hvad er godt layout? Der gives sjældent bestemte regler for, hvordan et bestemt dokument skal udformes. Der er ingen facitliste at slå op i. Egentlig giver det ingen mening at fortælle andre om det gode layout, da det ofte er tæt forbundet med smag og behag. Vi står dog ikke helt på bar bund. Trykkekunstens århundredlange historie har skabt en tradition, som giver os nogle retningslinjer at arbejde efter. Ingen facitliste men en lang tradition Al layout er til for læseren Man laver ikke layout FOR AT VIRKE SÅ original SOM MULIG Man laver ikke layout for at kunne anvende så mange farver som muligt Husk: Man laver ikke layout for at imponere andre Man laver ikke layout for at virke så original som mulig Man laver ikke layout for at kunne anvende så mange effekter som muligt. Læseren skal være med os, når vi laver layoutet. Hvem taler vi med: Barn, voksen, ung eller ældre? Kvinde eller mand? Ekspert eller alment interesseret? Læseren må gerne være så levende i vores bevidsthed, at vi kan mærke, hun står og kikker os over skulderen, mens vi arbejder, samtidig med at vi lytter, når hun kommenterer. Men det er ikke nogen simpel opgave at skabe et spændende og lækkert layout. Et godt layout kræver et bevidst valg og fravalg af de effekter, der er til rådighed i tekstbehandlings- eller layoutprogrammet. Det er ikke mængden af farver og effekter, der er afgørende. Meget ofte er et enkelt layout det bedste med begrænset brug af typografiske virkemidler. Layout skal bruges til kommunikation for at lokke til at læse og for at være sikker på at "tale tydeligt". Formålet med layoutarbejdet er at øge læseværdigheden og gøre teksten/budskabet så let læseligt og appetitligt Layout er til for læseren Valg og fravalg Layout og kommunikation Layout og dtp Side 3 af 15

4 som muligt for læseren. Layout er engelsk og betyder "lægge op". Det betyder også "dække op", og layout kan meget vel sammenlignes med at dække bord til fest. Vi gør os umage, for vi vil gerne sikre os, at bordet sender de rigtige signaler, fx børnefødselsdag eller bryllup. Ethvert layout sender på samme måde signaler og angiver en stemning: seriøs, historisk, humoristisk, positiv. Layout der er mere end 2000 år gammelt. Newspaperrock med Petroglyffer i Petrified Forest, Arizona. Hvilken skrift skal jeg vælge? Valget af skrift og typografi har betydning for læserens oplevelse af teksten. En tekst kan virke barnlig, professionel, elegant, poetisk, seriøs alt efter hvad man vælger. Ligesom en håndskrift sender signaler ved siden af det, der kommunikeres med ord, så sender også valget af skrift og typografi indirekte signaler til omverdenen. Enhver skrift indeholder i sin form et bestemt følelsesmæssigt udtryk. Hvilken skrift skal man vælge til en læsetekst i 2. klasse? Og hvilken skal man vælge i et forældrebrev eller en ansøgning til en flok studerende? Og har det overhovedet nogen betydning? Der findes ingen forkerte skrifter, men mange eksempler på forkert anvendte skrifter. Det gælder altid om at vælge den rigtige skrift til den rigtige opgave. Et forkert valg af skrift modarbejder kommunikationen, så budskabet bliver svagere eller måske slet ikke høres. Modsat vil det rigtige valg forstærke budskabet. Skrift og typografi skal passe til budskabet. Valget af skrift giver et fingerpeg om, hvem man er, og hvad man vil med sit budskab. Skrifttypen fortæller, om man er gammeldags, trendy eller bare højtråbende. Skrifttypernes psykologi Skriften skal passe til budskabet Skriftens personlighed Layout og dtp Side 4 af 15

5 Meningen med et budskab kan således gå tabt, hvis man vælger den forkerte skrifttype. En undersøgelse af brugen af skrifttyper viser, at det skrevne ord også på pc en fortæller meget om vores personlighed lige så meget som valget af tøjstil. Der kan signaleres status, seriøsitet og kreativitet. Hvis det drejer sig om at signalere troværdighed og respekt, er Times New Roman et godt, men også lidt traditionelt valg. Helt støvet bliver det, hvis man vælger Courier. Bløde og kurvede skrifter som fx Georgia giver indtryk af at være tjekket og trendy. Skrifter uden fødder som Arial og Futura anvendes ifølge undersøgelsen af mennesker, der ikke ønsker at gøre sig bemærket, og som sætter pris på tryghed og anonymitet. Comic Sans derimod signalerer udtryk og karakter men pas på: Comic Sans giver også indtryk af overdreven jovialitet og venlighed. Der findes mange meninger om, hvordan og hvornår de enkelte skrifttyper bør anvendes; men sikkert er det, at det har betydning, hvilken man vælger. Ved valget må man afveje funktion og æstetik ift. hinanden. Hensigten er, at den valgte skrifttype medvirker til at udtrykke tekstens indhold og måske endda forstærker meningen. Vi tænker sjældent over de skrifttyper, vi præsenteres for, når vi læser aviser, bøger m.m. Mange skrifttyper ligner hinanden, og udgivere vælger ofte de samme klassiske skrifttyper bl.a. pga. læsbarheden. De fleste bøger og aviser er således sat med de såkaldte antikvaskrifter, som er en fællesbetegnelse for skrifter med seriffer (fødder). Antikva anvendes derfor oftest til brødtekst: et brev, en stil, en rapport og spaltetekst i avis. Den anden store gruppe af skrifttyper kaldes grotesk. De har en enklere bogstavform, som gør dem særdeles velegnede til overskrifter, mens de i større tekster kan virke monotone. Generelt er antikva lettere at læse end grotesk, fordi serifferne hjælper øjet til at holde sig på linjen og understreger læseretningen. Desuden opfattes ord lettere som ordbilleder. Antikvaskrifter bør altid anvendes til længere tekster, fx rapporter, klasseaviser og logbøger. Til kortere tekster kan med fordel anvendes en groteskskrift, fx et opslag, en plakat eller en brochure. Jo kortere tekst, jo større spillerum. En undtagelse er dokumenter, der (også) skal benyttes til skærmlæsning. Her er grotesk den foretrukne skrifttype. Dette dokument bruger fx Verdana, da det også skal kunne læses på en skærm :-) Når man skriver formelle breve, kan man anvende både antikva- og groteskskrifter. Formelle breve skal ofte signalere en vis seriøsitet og Æstetik eller funktion? Skrifttyper Antikva: Times New Roman Baskerville Old Face Georgia Century Schoolbook Grotesk: Arial Comic Sans Verdana Tahoma Formål med skrifttyperne Layout og dtp Side 5 af 15

6 troværdighed ud over at budskabet skal stå klart for læseren. Til dette formål kan man vælge en enkel skrift. Det kunne være Times New Roman eller Century Schoolbook (med seriffer) eller Arial eller Verdana (uden seriffer). Disse skrifter er alle nemme at læse. Sans serif-skrifterne uden fødder kan virke mere moderne og sender et andet signal end de mere traditionelle serifskrifter med fødder men er sværere at læse. Læsbarheden kan forbedres ved at afkorte linjelængden. Hvis der er brug for at vælge et mere personligt udtryk fx når der skrives stile, dagbøger og breve kan man vælge skrifter, der efterligner en personlig håndskrift. Vær omhyggelig med valget, da mange af disse skrifter er svære at læse. Til opslag i klassen, plakater, indbydelser m.m. er der i højeste grad frit slag. Her bruges som regel flere forskellige skrifter og størrelser, og skriften bliver ofte brugt som blikfang og/eller ornamentik. Det er her som altid vigtigt at have kommunikationen for øje. Vær altid omhyggelig med valg af skriftstørrelse. Læsetekster til børn skal generelt sættes med en større skrift fx pkt. afhængigt af, hvilken skrifttype man vælger. Bemærk også, at de yngste elever ofte bruger 14 pkt. som standard. Først i de ældste klasser føler de det naturligt at anvende 12 pkt. som standard til brødtekst. I formelle breve kan en mindre skriftstørrelse medvirke til at understrege indholdets seriøsitet. Fed og kursiv bruges som regel til at fremhæve enkelte ord. Lange tekster med kursiv er svære at læse. Kursiv efterligner håndskrift og er derfor god til at udtrykke følelse. I nedenstående eksempel ses det, at kursiven også er mere poetisk end den tunge, fede Arial. Skriftens størrelse Fed og kursiv Der er et yndigt land, det står med brede bøge Der er et yndigt land, det står med brede bøge Layout og dtp Side 6 af 15

7 Layoutprogrammer tilbyder et hav af muligheder for at manipulere yderligere med bogstavernes form. Tekstbehandlingsprogrammer har som regel tilknyttet en mulighed for at lave tekster med et udvalg af grafiske effekter, fx WordArt i MSWord, som oftest anvendes til overskrifter eller andre korte tekster. Vær opmærksom på, at bogstavernes grundform forandres og dermed kan gøre teksten mindre læselig. Velvalgte effekter er gode til blikfang og fremhæver tekstens budskab, men oftest må vi sande, at de mange effekter må bruges med måde og måske endda kun ved særlige lejligheder! Bogstavernes størrelse, farve eller form påvirker vores opfattelse af indholdet. Hvis vi udelukkende anvender store bogstaver, må der være en grund til at vi taler meget højt og påtrængende. Det kan være betimeligt i dette eksempel: "STUEN RET," råbte sergenten. Men uheldigt her: "DU MÅ VÆRE STILLE," hviskede hun sagte. Andre virkemidler Layout og dtp Side 7 af 15

8 De generelle regler er ingen facitliste. Men er man opmærksom på at bruge en skrift, som understøtter indholdet i kommunikationen, har man stor frihed. Måske bliver valget af skrifttype i fremtiden en mere personlig sag. I dag er vores valg bl.a. præget af "typografiske leveregler", fordi det er det, vi ser i det daglige. Det, vi er vant til at se, opfatter vi som smukt eller let at læse. Men vi kan selv præge udviklingen. Der kommer hele tiden nye skrifter på vores pc, som er lige så nemme at læse som de klassiske, men mere moderne og tidssvarende. Om de kommer til at danne mode, afhænger bl.a. af om vi og vore elever vælger at bruge dem. Men der er ingen facitliste Layout er et puslespil Layoutet skal ofte vise vej. I aviser og blade begynder vi ikke i øverste venstre hjørne og læser løs. Vi zapper! Som regel vil læseren begynde, hvor det ser mest spændende ud. Det kan være et fotografi, som fanger opmærksomheden. Er der flere billeder, er det størrelse og placering på siden, der afgør, hvad der bliver læserens indgang til teksten. Layoutet skal vise vej til indholdet Er opmærksomheden fanget, går resten af opgaven ud på at vise vej. Opgaven er ikke at lave en ensrettet vej gennem budskabet, men at afmærke en rute, der byder på gode oplevelser. Og først og fremmest sikre, at læseren ikke farer vild. I den grafiske branche planlægges layout af større publikationer ud fra viden om, hvordan vi læser. En læser, der zapper rundt på siden, må indfanges og lokkes. Det er altså layouterens opgave at tiltrække læseren fx med et godt blikfang og dernæst at lokke læseren til at fortsætte læsningen ved at tilbyde mange indgange på siden, hvor man kan begynde sin læsning, fx: Illustrationer Faktabokse Billedtekster Fremhævede citater Gode overskrifter Mellemrubrikker. Lange og svært tilgængelige artikler kan med fordel deles op i flere selvstændige, som hver især bliver mere overskuelige for læseren. Giv læseren mange indgange Layout og dtp Side 8 af 15

9 At lave layout er et puslespil, hvor tekst, illustrationer m.m. efterhånden bringes til at udgøre en helhed. Brikkerne skal lægges, så layoutet er overskueligt og indbydende. Overskuelighed skabes bl.a. ved at lave en logisk opbygning. Layoutet skal vise de valg, vi har truffet, om hvad der er vigtigt, og hvad der hænger sammen. På den måde hjælper layoutet læseren med at kunne vælge, hvad han vil læse. Læseren kan hjælpes på vej af layouterens arbejde med kontrastforhold ift. størrelse, form og farver. Det, læseren skal lægge mærke til, fremhæves vha. størrelse, placering, form eller farve. Herefter følger de andre elementer. Vi skaber med andre ord et hierarki, så de enkelte elementer ikke råber op i munden på hinanden. Overskuelighed Kontraster Brug kontraster Ikke sådan: Velkommen til Byskolen Men sådan: Velkommen til Byskolen eller sådan Der findes nogle tommelfingerregler for layout, som kan være gode at kende: Hvis der er flere artikler på en side, skal det klart og tydeligt fremgå, hvilken der er den vigtigste. Det markeres fx ved rubrikkens størrelse og ved et evt. billedes størrelse. Layoutet skal vise, hvad der hører sammen. Læseren må aldrig være i tvivl om, hvilken tekst der hører til en bestemt rubrik eller et billede. Der skal være tydelig forskel på den største og vigtigste rubrik og de efterfølgende og på det bærende Tommelfingerregler 1. Hvad er vigtigst? 2. Hvad hører sammen? 3. Gør forskel! Layout og dtp Side 9 af 15

10 billede og andre billeder på siden. Det skal være tydeligt, hvor de enkelte tekster starter, og hvordan de skal læses. Kommunikation i ren tekst er meget abstrakt. Læsning kræver, at læseren gør en indsats for at omsætte de abstrakte tegn til billeder. Læseren må have lyst til at læse eller være nødt til at læse. Billeder kræver derimod ingen indsats for at blive aflæst. De kommer til os, uden vi behøver at anstrenge os. Vi kan faktisk ikke lade være med at læse dem. Billeder skaber opmærksomhed og hjælper læseren med at finde ind i teksten. En god tekst har mange indgange: et fotografi, en tegning, en overskrift, en fremhævet tekst eller blot en mellemrubrik. Fotografiet er det mest opmærksomhedsskabende og fortæller tillige mere, end det viser. Det taler til vores følelser og er sjældent entydigt. Fotografiet sætter fantasien i gang og fortæller en historie også om, hvad der er sket før og efter det nu, billedet viser. De billedmæssige virkemidler kan opstilles på en skala fra det flertydige og visuelt appellerende til det entydige uden særlig visuel effekt: 4. Skab overskuelighed! Tekst og billeder Billedmæssige virkemidler En god illustration siger: HER ER JEG! Læserens opmærksomhed fanges, og samtidig skabes bestemte forventninger til teksten. Derfor må den gode illustration desuden have en relation tekstens indhold, så læseren ikke føler sig snydt. Et fotografi er som regel det bedste blikfang, men også en spændende skrifttype, en anderledes placering af teksten eller en farvet figur kan virke som blikfang: Blikfang Layout og dtp Side 10 af 15

11 Det kan være svært at finde de rigtige illustrationer. Med mange tekstbehandlingsprogrammer følger en samling clipart, som frit kan anvendes. Tegningerne er en god hjælp, når man vil illustrere noget mere entydigt; men desværre er mange tegninger præget af deres amerikanske oprindelse og derfor uanvendelige i dansk sammenhæng. Fotografier kan man finde på nettet bedst hos Polfoto, som skoler med SkoDa-abonnement har adgang til, skoda.emu.dk. Polfoto indeholder en meget stor database med billeder fra hele verden og dermed også danske fotos som må benyttes i undervisningssamenhæng med visse begrænsninger. På Materialeplatformen, materialeplatform.emu.dk, bidrager brugerne med billeder og sætter selv rettighederne for egne værker. Et andet sted, der kan anbefales, er foto-arkiv.dk, hvor en række amatører stiller deres glimrende billeder til rådighed med kun få og meget rimelige begrænsninger. Flere søgemaskiner fx Google og AltaVista har også gode muligheder for at søge udelukkende på billeder, men husk rettighederne! Ofte overvejer vi først illustrationer, når al tekst er skrevet og måske endda placeret. Illustrationer drysses herefter ud over den ledige plads med let hånd og lukker dermed siden. Den bliver overfyldt og uoverskuelig, og læseren føler, at det er uoverkommeligt at komme i gang med teksten. Illustrationer er lige så vigtige som teksten. Men de er ikke altid nødvendige. Hvis der ikke findes egnede illustrationer, er det måske bedre at undvære. Vær ikke bange for luft på siderne. Hvidt papir giver siden et lyst og let udseende. Hvor kan man finde billeder? Er illustrationen nødvendig? Husk, at billeder på nettet er omfattet af bestemmelserne om ophavsret. Man må gerne hente billeder på nettet og bruge dem i undervisningssammenhæng, dog ikke til offentliggørelse fx på internettet. Billeder og clipart der følger med forskellige programmer kan frit benyttes, se eller Hvilken programtype? I dag klarer et tekstbehandlingsprogram de fleste enkle layoutopgaver. Det er muligt at vælge forskellige skrifttyper, ændre overskrifter med diverse effekter, indsætte billeder og ombryde tekst, lave rammer og tegne linjer, opsætte tekst i spalter, m.m. Hvis man kender sit tekstbehandlingsprogram meget godt og kun skal løse enkle opgaver, så skal man bestemt overveje om man har tiden til at lære endnu et program at kende. Tekstbehandling rækker langt Layout og dtp Side 11 af 15

12 Men generelt kræver det god indsigt i tekstbehandling at løse layoutopgaver i tekstbehandlingsprogrammer. Derfor kan vores elever ikke klare sig med tekstbehandlingsprogrammet alene. De skal også præsenteres for de muligheder et layoutprogram tilbyder, så de får mulighed for at løse mere komplekse opgaver. Her tilbyder de "rigtige" layoutprogrammer en mindre teknisk og mere intuitiv måde at arbejde med layout på. men elevernes behov er anderledes Tekstbehandling kan meget Der er nemlig grænser for hvilke opgaver tekstbehandlingsprogrammet kan løse. Generelt kan man sige, at så længe teksten placeres fortløbende, så vil tekstbehandlingsprogrammet kunne klare opgaven, også når der indsættes billeder og arbejdes med spalter. I dag kan de fleste tekstbehandlingsprogrammer endda lægge tekst rundt omkring et billede og arbejde med spalter i forskellig bredde. Men bliver opgaven mere kompleks fx en avisproduktion, hvor siden skal opsættes med flere artikler i blokke så bliver det for vanskeligt at klare i tekstbehandlingsprogrammet. Layoutprogrammer kan noget andet og mere Tekstbehandling Layoutprogram Layoutprogrammets force er den frihed, man har til at flytte og manipulere de enkelte brikker i layoutet. Programmerne arbejder med forskellige blokke, fx et stykke brødtekst, en overskrift eller et billede. De enkelte dele kan formes uafhængigt af andre dele og kan frit flyttes rundt, til arbejdet er færdigt. Derfor er det betydeligt enklere at forme et layout i et rigtigt layoutprogram. Har man først brugt den tid, det kræver at lære det nye program, vil man ikke kun bruge det til komplekse opgaver, men til alle former for layoutopgaver. Layout i undervisningen Vi er storforbrugere af verdens mindste værktøj: Bogstavet. Vi møder og bruger det dagligt, men tænker sjældent over, hvilken skrift vi læser eller bruger. Vi er Bogstavsbombardement Layout og dtp Side 12 af 15

13 derimod meget opmærksomme på den kommunikation, der har med skrifter og valg af skrifter at gøre. Vi bombarderes dagligt med tryksager, reklamer, plakater m.m. og er derfor blevet mere kræsne. Kun de mest effektivt kommunikerede budskaber får vores opmærksomhed. Eleverne er blevet bevidste brugere af mange skriftlige genrer og kommer derfor ofte ud i overvejelser om layout og kommunikation. De opdager, at det ikke er nok med indholdsmæssige overvejelser, når de skriver avis, dagbog eller laver websider. Gennem egen tekstproduktion lærer de at overveje og være bevidste om, hvem de taler til, hvad de vil formidle, og hvilke virkemidler det er hensigtsmæssigt at anvende. Layoutarbejdet kan betragtes som en praktisk kommunikationsøvelse. I skolen arbejder eleverne fra de tidligste år med at producere og analysere information. I begyndelsen skriver de tekster i forskellige sammenhænge og med forskelligt formål og lærer efterhånden at anvende billeder og andre grafiske udtryk, afhængigt af hvilke budskaber der skal formidles. Søren i 9. kl. kan fx vælge bestemte virkemidler til sin egen webside og nogle helt andre til skolebladet. Layoutarbejdet udvikler også den æstetiske sans: Sans for, hvad vi selv og andre opfatter som smukt og pænt. Afvejning af funktion læsbarhed og klarhed i budskab og æstetik er kernen i alt layoutarbejde. Vi har meget forskellige opfattelser af det æstetiske, bestemt af hvilken gruppe socialt eller geografisk vi tilhører. Populært sagt, om man er bz'er eller bolivianer. Tidens kulturelle strømninger og modeluner påvirker også vores opfattelse af, hvad der ser godt eller spændende ud. Samtidig lærer det os, at vores opfattelse hele tiden forandrer sig. Eleverne skal således lære meget mere end at producere indhold. Indholdet skal i formidlingen ikke kun iklædes en passende form, men også en form med æstetisk kvalitet. Når det gælder tekstarbejde og layout, repræsenterer computeren en skræmmende mængde af muligheder. De fleste voksne undlader klogeligt at vælge og holder sig til computerens standardindstillinger. Så kan det vel ikke gå helt galt, men bliver måske også cirka lige uinteressant hver gang. Eleverne er ikke interesserede i standarder, men i muligheder og kaster sig ud i eksperimenterne og præsenterer os for en vrimmel af forskellige valg gerne inden de begynder på den egentlige opgave. Man skal ikke tro, at eleverne "bare pjatter og leger" med pc ens muligheder. Deres eksperimenter er ofte et udtryk for, at de udforsker en ny verden, som de kun gradvis får sat i system. De udforsker mulighederne i Eleverne interesserer sig for layout Layout som kommunikation Layout og æstetik Eksperimenterende arbejdsform Leg eller alvor? Layout og dtp Side 13 af 15

14 tekstbehandlingsprogrammet og leder samtidig efter det rigtige udtryk. De vurderer resultatet af deres valg og arbejder hele tiden med nye løsninger. De analyserer, vurderer, udforsker og træffer valg. I de mindre klasser overfyldes tekster ofte med farver og "sjove" teksteffekter. Elevernes arbejde er præget af nysgerrighed, men også usikkerhed over for de mange muligheder. Hvad er pænt og passer godt til min tekst? Deres eksperimenter er nødvendige, for at de kan finde et ståsted, og det er her, vi skal hjælpe dem ved at undervise i tekstbehandling og layout, give dem plads til at eksperimentere og tryghed til at træffe egne valg. Der findes ingen facitliste for et godt layout, men vi kan gennem undervisning i typografi og kommunikation give eleverne redskaber og stille dem over for opgaver, der giver lejlighed til overvejelser og samtaler om det gode layout. Undervisningen kan bl.a. tage udgangspunkt i, at teksten skal formidles. Eleverne skriver nogle gange tekster i mange genrer ofte om det samme indhold. En projektopgave kan også skrives som en nyhedsartikel, og hvis begge tekster skal opsættes og illustreres, stilles eleven over for en række valg. En anden opgave kunne være en indbydelse til julefest i aktivitetscentret, ledsaget af fælles samtale om layout og kommunikation. Layoutarbejde ved skærmen er velegnet til pararbejde. De samarbejdende elever er nødt til at samtale og argumentere og arbejder hele tiden med at træffe valg og vurdere resultatet af deres eksperimenter. Respons kan også være en vigtig del af arbejdsprocessen. Eleverne får gennem responsen afprøvet egne valg og inspireres af, hvad andre har valgt, og hjælpes herved langsomt til at finde sit eget ståsted. Undervisningens rolle Pararbejde og respons Layout og dtp Side 14 af 15

15 Om øvelserne til modulet Øvelserne kan gennemføres med et tekstbehandlingseller dtp-program. Øvelserne fokuserer på Hvordan en side bygges op af tekst, illustrationer og andre grafiske elementer Fremstilling af plakat, firesidet folder med spalter og illustrationer. Se øvelser til modulet i IT-værktøjskassen. Læsning til modulet Bernt Hubert: Introduktion til skærmlayout Forkortet udgave af artikel til Skole-IT. Artiklen er en introduktion til arbejdet med layout på skærmen. Den gennemgår brugen af generelle layoutværktøjer og giver en række anvisninger på brugen af disse værktøjer og på selve layoutprocessen. Artiklen er generel i sin form og kan derfor være af interesse, uanset om man fremstiller en multimediepræsentation, en foredragsstøttende fremlæggelsespræsentation eller en webside. Ingelise Flensborg: Visuelle kommunikationsformer i 6. klasse Artikel fra Janusprojektet. Artiklen handler om digitale billedmedier. Om hvordan de tekniske muligheder gør det let for enhver at manipulere billeder. Det beskrives, hvordan det kan lade sig gøre at bruge billeder i en kommunikationsproces, og hvordan billeder kan indgå i æstetiske og sociale læreprocesser. Omfattende beskrivelse af et undervisningsforløb på Tuse Skole, hvor computeren bliver brugt til at skabe og manipulere billeder. Se link til læsning på kurswebben. Layout og dtp Side 15 af 15