Fremtidens diffuse jordforurening

Transkript

1 Fremtidens diffuse jordforurening Teknik og Administration Nr

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Indledning Formål Arbejdsmetode Litteratursøgning Afgrænsninger Sammenfatning Konceptuelle modeller og dataforklaringer Atmosfærisk nedfald fra fjerne og regionale kilder Lokale kilder Datatyper og enheder Luftforurening Nedfaldsrater (deposition) Emissionsmængde Afstrømning i nedbørsperioder Beregning af bidrag til jorden Atmosfæriske nedfald Lokale bidrag Læsevejledning Tungmetaller Atmosfæriske nedfald og bidrag til jordforurening De skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Lokale kilder til diffus jordforurening Bidrag fra trafik og boligopvarmning Bidrag fra byggematerialer Diverse livsstilsrelaterede bidrag Det skønnede lokale bidrag til jorden Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder PAH Atmosfærisk nedfald fra fjerne og regionale kilder Det skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Lokale kilder til diffus jordforurening Bidrag fra trafik og boligopvarmning Bidrag fra byggematerialer Diverse livsstilsrelaterede bidrag Det skønnede lokale bidrag til jorden Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder PCB Atmosfæriske nedfald fra fjerne og regionale kilder De skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Bidrag fra trafik og boligopvarmning Bidrag fra byggematerialer Diverse livsstilsrelaterede bidrag Det skønnede lokale bidrag til jorden Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder... 28

4 8. Dioxiner Atmosfæriske nedfald fra fjerne og regionale kilder De skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Lokale kilder til diffus jordforurening Bidrag fra trafik og boligopvarmning Boligopvarmning Bidrag fra byggematerialer Diverse livsstilsrelaterede bidrag Det skønnede lokale bidrag til jorden Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder Chlorerede pesticider Atmosfæriske nedfald fra fjerne og regionale kilder De skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Lokale kilder til diffus jordforurening Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder Phthalater Atmosfæriske nedfald fra fjerne og regionale kilder De skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Lokale kilder til diffus jordforurening Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder Diverse stoffer Bromerede flammehæmmere Polychlorerede naphthalener Perfluoroktanylsulfonat Duftstoffer Konklusion Usikkerheder Niveauer og tidshorisont Stofsammensætning Referencer Ordliste Stikordsregister... 65

5 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Stoffer og kilder på kryds og tværs Baggrundsdata og beregning af akkumulerede bidrag til diffus jordforurening: Tungmetaller Baggrundsdata og beregning af akkumulerede bidrag til diffus jordforurening: PAH forbindelser Baggrundsdata og beregning af akkumulerede bidrag til diffus jordforurening: PCB forbindelser Baggrundsdata og beregning af akkumulerede bidrag til diffus jordforurening: Dioxiner Baggrundsdata og beregning af akkumulerede bidrag til diffus jordforurening: Chlorerede forbindelser Baggrundsdata og beregning af akkumulerede bidrag til diffus jordforurening: Phthalater Baggrundsdata og beregning af akkumulerede bidrag til diffus jordforurening: Diverse stoffer DMU: Notat om deposition af PAH og tungmetaller. Relevante programmer inden for EU

6

7 1. Forord Amternes Videncenter for Jordforurening har iværksat udarbejdelsen af denne rapport med det formål at sætte fremtidens diffuse belastning af overfladejord i perspektiv. Rapporten er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med en følgegruppe, som har været tilknyttet projektet, bestående af: Mariam Wahid, Miljøkontrollen, Københavns kommune Pernille Milton Smith, Københavns Amt Martin Stærmose, Vestsjællands Amt Arne Rokkjær, Amternes Videncenter for Jordforurening. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har bidraget med oplysninger om atmosfæriske nedfald af tungmetaller og PAH-forbindelser.

8 2

9 2. Indledning Både uforurenede arealer og forurenede arealer, der oprenses i dag, bliver udsat for en fortsat diffus forurening. Rapporten fokuserer på de kilder og stoffer, der kan give anledning til diffus jordforurening og giver et bud på, hvilke stoffer der eventuelt vil udgøre fremtidens diffuse jordforurening. 2.1 Formål Projektet skal først og fremmest redegøre for nedfaldsrater (deposition) for forureninger, herunder de klassiske, diffuse jordforureninger, der er forårsaget af atmosfæriske nedfald. Desuden skal andre potentielle, lokale (punkt)kilder til diffus jordforurening, især på arealer anvendt til følsomme boligformål, vurderes. På grundlag af disse vurderinger foretages et skøn over tidshorisonten for akkumulering i jorden, hvor der skelnes mellem nedfald i det åbne landskab og nedfald i nærmiljøet i byerne. 2.2 Arbejdsmetode Rapporten tager udgangspunkt i datagrundlaget i Miljøstyrelsens projekter om diffus jordforurening, /1/ og kilder til PAH er i jord, /2/. Arbejdet omfatter primært litteraturindsamling og bearbejdning af det indsamlede materiale, og det skal resultere i en rapport, hvori der opstilles tabeller over stofferne, bidrag fra forskellige kilder, kvalitetskriterier og baggrundsniveauer og i det omfang, det er muligt, et skøn over tidshorisonten for ophobning af forurening i jorden i et niveau op til jordkvalitetskriteriet. Under dataindsamlingen inddrages forskningsresultater vedr. atmosfæriske nedfald og luftforurening fra DMU. Ligeledes inddrages oplysninger om eventuelle bidrag fra byggematerialer og anvendelse af kemikalier i husholdningen. Det forventes, at mange af kilderne på boligarealer vil være afhængige af det individuelle brugsmønster på arealet, såsom genbrug af regnvand fra tage, maling af træværk, anvendelse af bålpladser, brændeovne eller pejse osv. Det er dog tvivlsomt, om bidrag fra disse kilder vil kunne kvantificeres. Desuden vil det være vanskeligt at afgøre, om bidragene er væsentlige i relation til fremtidens diffuse jordforurening. De kvalitative beskrivelser menes dog at ville være af almen interesse. Der skal endvidere udarbejdes et stikordsregister for krydsreferencer mellem forureningsparametre og forureningskilder. 3

10 2.3 Litteratursøgning Som en del af projektet er der foretaget en informationssøgning via internettet (US-EPA, UK-EPA, EU herunder Sverige, Holland og Tyskland og de gængse søgemaskiner), databaser hos DTV (miljø, energi og forurening) og faglitteratur hos MST og DMU. Følgende nøgleord er brugt til søgningen: Atmosfæriske nedfald, diffus forurening, luftforurening og bymæssige forureninger, kritiske belastninger, massestrømme, persistente organiske forurenende stoffer (POP), herunder bromerede flammehæmmere, PCB, dioxiner, chlorerede organiske pesticider, polychlorerede naphthalener, phthalater og tungmetaller og tilsvarende engelske navne. Der er kun medtaget litteratur med relevans for vurdering af en fremtidig belastning med miljøfremmede stoffer. 2.4 Afgrænsninger Under rapportering er de indhentede oplysningerne og data struktureret efter følgende temaer: Nedfald fra fjerne og regionale kilder Nedfald fra lokale kilder herunder - Bidrag fra trafik og boligopvarmning - Bidrag fra byggematerialer - Bidrag fra livsstilsrelaterede aktiviteter, såsom supplerende fyring med brændeovne, havearbejdet, fyrværkeri m.v. For flere stoffer findes dog kun sparsomme oplysninger inden for et eller flere af temaerne. Dette betyder, at oversigten er mangelfuld og i visse tilfælde evt. vil være misvisende, da det ikke kan afvises, at væsentlige bidrag er overset. Endvidere er mange af de anvendte oplysninger baseret på en eller få målerunder, og spredning i målinger ved forskellige årstider eller vejrforhold kendes ikke. Uanset disse usikkerheder tilstræber rapporten at give et bud på de forskellige kilder til diffus jordforurening og størrelsesorden for påvirkning. I beskrivelserne ses bort fra lokale punktkilder ved nærindustri. Dette projekt om diffus jordforurening omfatter kun persistente forureningsstoffer, da det er disse stoffer, der akkumuleres i jordmiljøet. Projektet omfatter således ikke nedbrydelige organiske forbindelser, der kun har en begrænset overlevelsestid i miljøet. 4

11 3. Sammenfatning Rapporten har til formål at vurdere, om bidrag til diffus jordforurening af forureningsstoffer fra diverse kilder kan medføre akkumulering og overskridelser af jordkvalitetskriterierne. Rapporten fokuserer på de kilder og stoffer, der kan give anledning til diffus jordforurening og giver et bud på, hvilke stoffer der eventuelt vil udgøre fremtidens diffuse jordforurening. Fremtidens diffuse jordforurening kan tilskrives to hovedformer for bidrag: Bidrag til diffus jordforurening fra fjerne og regionale kilder via atmosfærisk nedfald. Bidrag til diffus jordforurening fra diverse lokale kilder. For mange af stofferne er bidraget fra nedfald fra fjerne og regionale kilder beregnet ud fra måledata, og de er rimeligt velbeskrevet. For en række af de organiske parametre, hvor der mangler danske undersøgelsesdata, har det dog været nødvendigt at anvende udenlandske data. I byområder nedfalder desuden bidrag til diffus jordforurening fra lokale kilder, såsom emission fra trafik og boligopvarmning, overfladestrømning fra byggemateriale og livsstilsrelaterede aktiviteter såsom fyring med brændeovne, pejse og bål, affyring af fyrværkeri, havevanding med tagvand samt havegødskning med aske fra brændeovne. Skøn over bidrag til diffus jordforurening fra lokale kilder er meget usikre, især for de bidrag, der er afhængige af de individuelle brugsmønstre på et boligareal. De anvendte beregningsscenarier illustrerer worst case scenarier, og bidragene fra især de lokale kilder er antagelig overestimeret. Konklusionen er, at de beregnede bidrag selv efter 25 eller 100 års belastning vil være meget små i forhold til baggrundskoncentrationerne, og de vil ikke kunne medføre overskridelse af jordkvalitetskriterierne. Desuden er det fundet, at de meget usikkert bestemte livsstilsrelaterede bidrag er store i forhold til de mere sikkert bestemte bidrag fra fjerne og regionale kilder. Dette betyder, at den fremtidige indsats over for diffus jordforurening bør fokuseres på indsamling af bedre datagrundlag og bedre oplysninger og råd om god miljøpraksis til boligejere. Herudover kan det konkluderes, at den største trussel i byområder ikke er de nuværende forureningskilder til diffus jordforurening, men derimod den allerede eksisterende diffuse jordforurening, som skal identificeres og håndteres forsvarligt for at forhindre afsmitning til uforurenet jord. 5

12 6

13 4. Konceptuelle modeller og dataforklaringer Fremtidens diffuse jordforurening kan tilskrives to hovedformer for bidrag: Bidrag til diffus jordforurening fra fjerne og regionale kilder via atmosfæriske nedfald. Bidrag til diffus jordforurening fra diverse lokale kilder. 4.1 Atmosfærisk nedfald fra fjerne og regionale kilder Atmosfærisk nedfald (våd og tør deposition) fra fjerne og regionale kilder er kilden til den klassiske diffuse jordforurening. I figur 4.1 illustreres den konceptuelle model for atmosfæriske nedfald. Figur 4.1 En konceptuel model for fjerne og regionale kilder til diffus jordforurening. 7

14 Bidrag til den diffuse jordforurening kan både komme fra regionale kilder i Danmark og fra fjerne kilder i bl.a. Vest- eller Østeuropa, idet forurenings- stoffer kan transporteres over flere tusinde kilometer. Ifølge DMU, /3/, stammer tungmetaller i atmosfæren over Danmark for størstedelens vedkommende fra kilder uden for Danmark. Atmosfæriske partikler kan være grove partikler med en diameter større end 2,5 µm, fine partikler mindre end 2,5 µm eller ultrafine partikler på mindre end 0,1 µm. Især de ultrafine partikler er i fokus i luftforureningsundersøgelser, da de regnes for at være de sundhedsmæssigt mest skadelige ved indånding. Partiklerne karakteriseres oftest som TSP (Total Suspended Particulate Matter), PM 10 eller PM2,5 (partikler med en diameter mindre end 10, henholdsvis 2,5 µm), /4/. Hverken de meget grove eller de ultrafine partikler har særlig lang leveti d i atmosfæren (typisk mindre end en dag), da de grove partikler nedfalder, og de ultrafine partikler koagulerer og nedfalder, /5/. De fine partikler (0,1-2,5µm) kan derimod overleve i op til flere dage, evt. uger, afhængig af nedbør og andre klimatiske forhold. Som tommelfingerregel vil forureningen fra en 100 m høj skorsten først nå ned til jordoverfladen i en afstand på mere 1 km nedstrøms for kilden, dvs. et afstandsforhold på 1:10, /6/, og de fine partikler kan blive optaget i luftmasserne og transporteret i endnu større afstande. Forurening fra høje skorstene bidrager primært til den mere regionale forurening, /6/. De fleste persistente forureningsstoffer, som tungmetaller og de tunge organiske forbindelser (PAH, dioxin, PCB), transporteres bundet til små partikler. Jordforurening sker ved tørdeposition (afsætning direkte på jordoverfladen) eller våddeposition (udvaskning med nedbør). 4.2 Lokale kilder Lokale kilder defineres som kilder, der findes lokalt ved boliger eller i umiddelbar tilknytning til disse, og som kan give anledning til emission med miljøfremmede stoffer til nærområdet og dermed bidrage til den diffuse jordforurening. De lokale forureningskilder kan give anledning til en forureningsspredning forårsaget af f.eks.: 8 nedfald af partikler eller støv (våd og tør deposition) fra lokale kilder, såsom trafik og boligopvarmning. nedfald af støv eller partikler fra bygningsmaterialer. regnvandets udvaskning og transport af forurenende stoffer fra tag- eller facadeflader. menneskers livsstilsrelaterede aktiviteter, såsom boligvedligeholdelse, anvendelse af pejse og brændeovne, fyrværkeri, emission og spild i forbindelse med anvendelse af motoriserede redskaber i haven m.v. I figur 4.2 illustreres den konceptuelle model for lokale kilder.

15 Figur 4.2 En konceptuel model for lokale kilder til diffus jordforurening. Den diffuse jordforurening er et resultat af både regionale, fjerne og lokale kilder. Emissionen fra lokale kilder, er i modsætning til emissionen fra de høje industrielle skorstene, foregår typisk fra kilder med lav højde, som f.eks. udstødningen fra biler, luft- og røgafkast fra boliger og mindre industrivirksomheder m.v. Partikulær forurening oven på jordoverfladen kan desuden resuspenderes og recirkuleres lokalt. Jo mere det blæser, jo mere bliver den forurenede luft opblandet med ren luft, men evt. også med forurenet luft fra naboområder. Byens udstrækning og tæthed af de forskellige emissionskilder kan være bestemmende for, hvorvidt der kan ske en fortynding af luftforureningen. Trafikale kilder bidrager med ultrafine partikler fra bilernes udstødning samt med grove partikler fra dækslitage og vejbelægning. Grove partikler dannes typisk som følge af mekaniske processer som f.eks. vindens og trafikkens ophvirvling af jord- og vejstøv, slitage af dæk og vejbelægning, slitage og korrosion af bygningsdele, spredning af pollen og havsprøjt (so m tørrer ud til saltpartikler og opsamler forurenede partikler fra luften) og støv forårsaget af industri og byggeri, /6/. De grove partikler har en relativ kort levetid i atmosfæren, idet de forholdsvis hurtigt afsættes på overflader eller udvaskes i forbindelse med nedbør, /6/. Afbrænding i brændeovne er en kilde til luftforurening med sodpartikler (PAH og dioxin), og den udgør 89 % af den samlede emission af partikler fra bolig- opvarmning. Den stigende anvendelse af brændeovne i boligområder er en kilde til en øget belastning med PAH, /7, 8/. Belastning med PAH og dioxin i boligområder er især forhøjede på kolde og vindstille aftener på grund af emission fra brændeovnene, /6/. 9

16 Af de fine partikler i baggrundsforureningen i byerne stammer 47 % fra sekundær luftforurening (fjerntransporteret forurening med sulfat, nitrat og ammonium), 50 % fra anden fjerntransporteret forurening (bl.a. havsprøjt, jordstøv og pollen), 1 % fra bremser, 0,2 % fra vej- og dækslid og endelig 2 % fra udstødning. På en meget trafikeret vej som H.C. Andersens Boulevard i København stammer 36 % af forureningen fra sekundær luftforurening, 27 % fra anden fjerntransport, 7 % fra bremser, 1,5 % fra vej- og dækslid og 18 % fra udstødning, /9/. 4.3 Datatyper og enheder Luftforurening Luftforurening angives normalt i en koncentrationsenhed, f.eks. mg/m³, µg/m³, ng/m³ eller pg/m³. 1g gram 3 = 1 x 10 mg milligram = µg mikrogram = ng nanogram = 1 x10 12 pg picogram Luftforurening kan også angives i ppm (parts per million), som kan omregnes til mg/m³. m g/m³ = ppm x molvægt ved 25 C. 24, Nedfaldsrater (deposition) Jordforurening sker ved tørdeposition (afsætning direkte på jordoverfladen) eller ved våddeposition (udvaskning med nedbør). Bulkdeposition defineres som den fraktion af det atmosfæriske nedfald, der fås ved opsamling i et tragt-flaskesystem, hvor tragten hele tiden er eksponeret for nedfald, altså også i perioder, hvor der ikke falder nedbør. Bulkdeposition består af våddeposition plus et lille bidrag fra tørdepositionen. Bulkdeposition består hovedsagelig af nedbør (regn og sne) samt kvantitativt mindre betydende partikulært materiale. Det er i overvejende grad store partikler af især ikke industriel oprindelse, så som partikler fra havsprøjt, jordstøv samt biogene partikler (pollen), der ved tyngdekraftens påvirkning falder ned i tragten, /10/. Nedfald af forurening angives normalt som stofmængde pr. areal pr. tidsinterval, f.eks. mg/m²/år eller µg/m²/år eller evt. µg/m²/dag Emissionsmængde Emissionen er ofte rapporteret som en opgørelse over totalmængden af stoffer emitteret fra forskellige kilder, og den angivet i enheder som tons/år eller kg/år. 10

17 4.3.4 Afstrømning i nedbørsperioder Afstrømning fra overflader i nedbørsperioder angives som en stofmængde i regnvandsvolumen, f.eks. mg/l. Afstrømningshastigheder i nedbørsperioder (emissionsrater) angives som stofmængde pr. materialeareal (f.eks. en kobberplade) pr. tidsinterval, f.eks. mg/m²/år. 4.4 Beregning af bidrag til jorden Atmosfæriske nedfald Bidraget til jorden skønnes på grundlag af de årlige nedfaldsrater (våddeposition) og opblanding i de øverste 30 cm jord (et 30 cm jordlag på 1 m² svarer til 540 kg jord). Den reelle fortynding kan være meget forskellig afhængig af arealanvendelsen. Det skal bemærkes, at forvitringsprocesser kan udløse udvaskning af stofferne, ligesom der kan ske optagelse i planter, hvorved stofferne returneres til jorden under kompostering. Desuden kan det ske, at forureningen resuspenderes og recirkuleres lokalt. Disse processer kan påvirke akkumuleringen i jorden, /11/. Det årlige akkumulerede bidrag angives som en koncentrationsenhed, f.eks. 10 µg/kg TS pr. år. Efter 10 år vil jordkoncentrationen dermed svare til 10 gange det årlige bidrag, dvs. 100 µg/kg TS. Såfremt der ikke foreligger værdier for nedfaldshastigheder, beregnes et bidrag i henhold til den totale emission pr. år fordelt over et landareal på km². Disse skønnede bidrag er meget mindre sikre end værdierne beregnet fra de danske nedfaldsrater. Bidragene, baseret på udenlandske målinger af nedfaldsrater, er ligeledes mindre sikre end ved anvendelse af danske måledata Lokale bidrag Bidrag fra de lokale kilder er baseret på skøn og enkelte litteraturkilder. For mange stoffer har det vist sig at være umuligt at foretage et skøn over bidragene fra diverse lokale kilder. Disse skønnede bidrag er på tilsvarende vis meget mindre sikre end værdierne beregnet fra de danske nedfaldsrater. Bidragene, baseret på udenlandske målinger af nedfaldsrater, er ligeledes mindre sikre end ved anvendelse af danske måledata. Generelt er der anvendt beregningsscenarier, som antages at være worst case. Dette betyder, at bidragene fra især de lokale kilder, hvor der mangler pålidelige data, antagelig er overestimeret. Da formålet med rapporten er at vurdere, om bidrag til diffus jordforurening af forureningsstoffer fra diverse kilder fremover kan medføre akkumulering og overskridelser af jordkvalitetskriterierne, vurderes usikkerhederne som acceptable, idet 11

18 resultaterne kan påpege kritiske stoffer og huller i vores viden, som bør forbedres. Bidragene fra trafik og boligopvarmning beregnes ud fra forskellene mellem de samlede bidrag fra fjerne, regionale og lokale kilder og bidrag fra fjerne og regionale kilder. Bidragene er kun beregnet for tungmetaller og PAH. Disse repræsenterer en gennemsnitsbelastning, og de faktiske forhold kan være en faktor 2-5 højere eller lavere end beregnet. Bidrag fra bygninger kan skønnes på grundlag af de årlige nedbørsmængder og emissionen fra materialer. Bidrag fra byggematerialer er dog meget usikre, da det er afhængig af valg af byggematerialer, boligkonstruktioner m.v. Beregningerne er baseret på en række standardantagelser, og de er kun beregnet for tungmetallerne for at illustrere, at bidrag fra byggematerialer kan være væsentlige (se bilag 2). Desuden kan bidrag fra livsstilsrelaterede aktiviteter, såsom vanding med tagvand og udspredning af aske fra brændeovne på køkkenhaven, beregnes. Bidrag ved vanding af tagvand er ligeledes mere usikre, da litteraturkilder for koncentration af forureningskomponenter i tagvand udviser meget store variationer, og de fleste referencer er fra udenlandske litteratur. Med henblik på et worst case scenarie antages det, at der vandes med ca. 10 m³ tagvand om året i en standardhave på ca. 200 m². Bidragene fra kunstgødning og aske fra brændeovne skyldes individuelle valg, som kun påvirker enkelte ejendomme, og beregning baseres igen på en have på ca. 200 m², men bidrag fra fyrværkeri vil dog påvirke alle ejendomme i byzone. Bidragene tilføres til de øverste 30 cm jord (et 30 cm jordlag på 1 m² svarer til 540 kg jord). Disse bidrag er meget usikre og beregninger har kun til formål at vurdere, hvorvidt bidragene kan være væsentlige i forhold til atmosfæriske kilder. Bidrag fra stoffer, som kun anses at medføre lokalt bidrag til den diffuse jordforurening i byområderne, beregnes ud fra den totale emission over Danmarks byzoneareal på km². Det antages, at den væsentligste effekt fra fyrværkeri, brændeovne og trafik typisk vil påvirke byområderne. 4.5 Læsevejledning I kapitel 5-11 er der givet en oversigt over stofgrupperne og det diffuse bidrag til jordmiljøet. I kapitel 14 og 15 er der henholdsvis en ordliste og et stikordsregister, og i bilag 1 angives en oversigt over stoffer og kilder på kryds og tværs. I bilag 2-9 er der givet en mere detaljeret redegørelse for baggrundslitteratur og nedfaldsrater, og i bilag 10 er der en oversigt over relevante programmer inden for EU. 12

19 5. Tungmetaller Anvendelsen af tungmetaller har været faldende de sidste år, /12, 13, 14, 15, 16, 17, 18/. Der er forbud mod brug af bly (Pb), cadmium (Cd), kviksølv (Hg) og nikkel (Ni) i de fleste produkter, herunder i benzin, og især omlægning til blyfri benzin har reduceret blyemissionen væsentligt. Bedre rensning af skorstensrøg har også reduceret mængden af mange tungmetaller, såsom bly, cadmium, nikkel, arsen (As) og chrom (Cr). Nikkelindholdet i atmosfærisk luft stammer især fra afbrænding af olie, medens indholdet af chrom, arsen, kviksølv og cadmium stammer fra kulfyrede kræftværker, /19/. Chrom og zink indgår i mange overfladebehandlinger/galvanisering, ligesom slitage af materialer frigiver chrom- eller zinkholdigt støv til miljøet, /20/. Zink og nikkel anvendes i metallegeringer samt i bildæk. Metallerne tilføres desuden landbrugsjord via sporstoffer i handelsgødning, jordbrugskalk, spildevandsslam og husdyrgødning, /19/. Emission af kviksølv sker fra afbrænding af fast affald, herunder gammel plastmaling, som tidligere indeholdt kviksølv som konserveringsmiddel og ved afbrænding af fossilt brændsel. 5.1 Atmosfæriske nedfald og bidrag til jordforurening Tungmetaller i atmosfæren over Danmark stammer for størstedelens vedkommende fra kilder uden for Danmark. Som det fremgår af bilag 2, er der sket en reduktion i emissioner over de sidste 10 år, især i Danmark, men også i Vestog Østeuropa, /3/ De skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Beregningerne af atmosfæriske nedfald fra fjerne og regionale kilder er baseret på gennemsnitsniveauerne i Danmark. Omkring byer, industrielle punktkilder og andre kilder kan der forventes et højere bidrag til det lokale jordmiljø, jf. afsnit Den årlige tilførsel af metaller til jorden er beregnet i tabel 5.1 ved anvendelse af de gennemsnitlige danske nedfaldsrater for 2003, jf. bilag 2. As Pb Cd Cr Cu Hg* Ni Zn µg/kg/år Stofinput/år til et kg jord 0,24 2,2 0,089 0,25 2,0 0,019 0,54 12 * Svenske nedfald på 0,01 mg/m²/år i 1996 er anvendt, /21/. Tabel 5.1 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening i Danmark fra fjerne og regionale kilder for Det skal bemærkes, at forvitringsprocesser kan udløse udvaskning af tungmetaller, ligesom metallerne kan optages i planter og blive returneret til jorden ved kompostering. Disse processer kan påvirke akkumuleringen i jorden, /11/. 13

20 5.2 Lokale kilder til diffus jordforurening Bidrag fra trafik og boligopvarmning Trafik Undersøgelserne af jordforurening langs trafikveje har påvist forhøjede indhold af tungmetallerne; Pb, Cu, Cd og Zn inden for en afstand af 0-15 m, /22/. Årsagen til emission af tungmetaller fra trafikken kan være tilsætningsstoffer i brændstoffer og katalysatorer, men også slid af bildæk på vejbaner afgiver zink (fra zinkoxid i dæk) og nikkel (fra bitumen) m.v., /18, 23/. Ligeledes afgives Cu fra bilbremsebelægninger, /24/ Boligopvarmning Tungmetaller findes i røg fra oliefyr og brændeovne. Der kan forventes partikelbundet tungmetalnedfald inden for kort afstand af kilderne Lokalt nedfald fra trafik og boligopvarmning Til vurdering af nedfald fra lokale kilder i byer, bl.a. trafik og boligvarmning, har DMU ud fra luftmålinger foretaget et skøn over nedfaldsrater i byområder, dvs. det akkumulerede bidrag fra fjerne, regionale og lokale kilder, se bilag 2 og 9. Usikkerheden på nedfaldsrater vurderes at ligge fra ca %, men overordnet kan det konkluderes, at nedfaldet i byerne er ca. 40 % højere end på landsbasis. I tabel 5.2 vises det samlede beregnede bidrag til jorden både fra fjerne, regionale og lokale kilder. As Pb Cd Cr Cu Hg Ni Zn µg/kg/år Stofinput/år til et kg jord 0,37 2,41 0,09 0,25 2,78 0,019 0,74 13,15 Tabel 5.2 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening i Danmark fra fjerne, regionale og lokale kilder (trafik og boligopvarmning) i Det lokale bidrag til diffus jordforurening alene fra boligopvarmning og trafikken er beregnet i tabel 5.3, jf. bilag Bidrag fra byggematerialer Blandt de tungmetaller, der ofte indgår i bygningsmaterialer, er zink (Zn), der findes i zinktagrender, og bly (Pb), der findes i blyinddækninger på tage af eternit, tegl og betontagsten. Bly til tagdækning har været forbudt siden 1. marts 2001 og til anden inddækning siden 1. december Bly blev tidligere 14

21 anvendt, fordi det er holdbart og tungt, men samtidigt let at forme, og det kunne derfor sluttes tæt om tagdækninger. Det kan erstattes af en ny type bløde zinkplader, aluminium eller aluminium indstøbt i gummi. Anvendelsen af zink til tagrender kan dog forventes at fortsætte. Kobber (Cu), aluminium (Al) eller zink (Zn) bliver også anvendt som beklædning på prestigebyggerier, men ikke nødvendigvis ved almindeligt byggeri. Et eksempel på en sådan facadebeklædning bestående af kobber (80 %) og zink (20 %) er Tombak. Chrom (Cr) findes i mange byggematerialer til udendørs facader, i maling og ligeledes i små mængder i beton, /24/. Cu, Cr og arsen (As) har tidligere været anvendt til imprægnering af træ. Salg af arsenimprægneret træ har dog været forbudt siden Siden 1997 har det desuden været forbudt at udføre chromimprægnering af træ i Danmark, da der i 1992 blev indgået frivillige aftaler om udfasning af chrom, kobber og arsenholdige midler (CCA-midler). Der er ingen forbud mod anvendelse af chromimprægneret træ, og det er stadig tilladt at importere træ imprægneret med chromholdige midler. Desuden er tungmetaller tidligere blevet anvendt i malingspigmenter. Der er fundet forhøjede indhold af metaller i overfladeafstrømninger fra bygningsmaterialer, /23/, jf. bilag Diverse livsstilsrelaterede bidrag Havearbejde I forbindelse med havearbejde kan der være flere kilder til belastning med tungmetaller, såsom: vanding med regnvand opsamlet fra tage. anvendelse af havegødning og jordbrugskalk. anvendelse af havemaskiner, motoriseret plæneklippere, motorsave, m.v. Tungmetaller tilsættes kunstgødning som mikronæringsstoffer (afgrøder har behov for mindre end 1 kg/ha/år af Cu, Mn, Fe, Zn, Mo, B, Cl, Na), og de findes også som urenheder i andre mineraler, f.eks. som følgestoffer i råfosfor. Især cadmiumindholdet er reguleret, og Cd-koncentrationen i fosforholdig handelsgødning er blevet reduceret med en faktor 5 over de sidste 10 år, /19/. Endvidere er der mange, der strør aske fra brændeovne ud på havejorden. Asken virker som kalk, idet den indeholder kalium og fosfor. Af hensyn til phværdien i jorden bør der, ifølge Det Danske Haveselskab, højst anvendes 10 kg aske pr. 100 m² hvert andet år, /25/. Miljøstyrelsen har dog på grund af cadmiumindholdet advaret mod anvendelse af aske, og i mange oplysningspjecer anbefales det, at aske fra brændeovne og havegrill bør afleveres på en containerplads eller genbrugsstation, /26/. 15

22 Fyrværkeri Siden 2000 har det været ulovligt at importere og sælge blyholdigt fyrværkeri i Danmark. Ligeledes er cadmium forbudt i fyrværkeri. Bly har dog ikke været anvendt i dansk fyrværkeri i mange år, og meget af den tidligere blybelastning skønnes at skyldes importeret fyrværkeri. DMU har kommenteret, at der ses en stigning i indhold af partikler og metaller lige efter nytår, men at gennemsnitsværdierne for januar måned ikke overskrider grænseværdierne, /27/ Det skønnede lokale bidrag til jorden Det lokale bidrag til jorden kan stamme fra trafik, boligopvarmning, afstrømning i tagvand, støv fra byggematerialer, fyrværkeri og gødskning. Bidragene er beskrevet i detaljer i bilag 2. De generelle usikkerheder ved beregningerne er angivet i afsnit De samlede bidrag vises i tabel 5.3. As Pb Cd Cr Cu Hg Ni Zn µg/kg/år Stofinput fra trafik og boligopvarmning 0,13 0,25 0,80 0,20 0,71 Stofinput fra byggematerialer 1,3 6,8 28 Stofinput fra byggematerialer ved havevanding med tagvand 3, Stofinput fra havegødning 0,03 0,11 6,9 0,05 0,28 Stofinput ved udstrøning af aske fra brændeovne 0,23 0,56 0,14 0,93 0,01 0,28 Stofinput fra fyrværkeri* 0,07 0,35 0,13 0,07 3,0 0,001 0,17 4,0 * Salg af fyrværkeri med indhold af bly er forbudt siden 2000, derfor anvendes en værdi svarende til 15 % af svenske værdier, jf. bilag 2, tabel B2.19. Tabel 5.3 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra lokale kilder. Frigivelse af stoffer fra byggematerialer er væsentlige kilder til zink-, kobberog blybidrag, men kunstgødning og aske fra brændeovne er også væsentlige kilder Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder I tabel 5.4 er vist det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder. 16

23 Samlet stofinput til jord uden havevanding med tagvand eller tilførsel af aske fra brændeovne Samlet stofinput til jord med havevanding med tagvand og tilførsel af aske fra brændeovne* As Pb Cd Cr Cu Hg Ni Zn µg/kg/år 0,37 3,7 0,09 0,25 9,3 0,02 0, ,67 7,9 0,36 1,4 35 0,03 1,2 115 * Bemærk, at disse bidrag kan være væsentligt overestimerede og kun vil omfatte få ejendomme. Tabel 5.4 Samlet beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra fjerne, regionale og lokale kilder. Da havevanding med tagvand og gødskning med aske fra brændeovne er individuelle valg, som kun påvirker nogle få ejendomme, er det samlede bidrag både vist med og uden disse valg. Som det ses af tabel 5.4, er disse livsstilsrelaterede aktiviteter af stor betydning for bidrag af tungmetaller til jorden. I tabel 5.5 er der udført beregninger af konsekvenser for jord efter henholdsvis 25 og 100 års belastning for scenarier både med og uden havevanding med tagvand og med udstrøning af aske fra brændeovne på køkkenhaven. As Pb Cd Cr Cu Hg Ni Zn mg/kg TS Jordkvalitetskriteriet , Baggrund i jorden** 8,4 19 0, , Konc. i jord efter 25 år 8,4-8,4* 19-19* 0,5-0,5* 30-30* 16-17* 0,12-0,12* 15-15* 59-61* Konc. i jord efter 100 år 8,4-8,5* 19-20* 0,5-0,5* 30-31* 17-20* 0,12-0,12* 15-15* 62-69* * Worst case scenario med bidrag fra tagvand og brændeovne. ** Svarende til 95 % fraktil for alle jorder, /28/. Tabel 5.5 Oversigt over bidrag til diffus jordforurening efter henholdsvis 25 og 100 års belastning. Som det ses af tabel 5.5, skønnes de nuværende kilder til diffus jordforurening med tungmetaller ikke at ville medføre overskridelser af jordkvalitetskriterierne efter henholdsvis 25 eller 100 års belastning. I figur 5.1 er bidraget fra de forskellige kilder illustreret. Ved det livsstilsrelaterede bidrag antages det, at haven vandes med tagvand, at aske fra brændeovne strøs ud i køkkenhaven, og at der affyres fyrværkeri ved nytår m.v. 17

24 As Pb Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Byggemateriale Byggemateriale Livsstilsrelaterede kilder Livsstilsrelaterede kilder Cu Fjerne og regionale kilder Zn Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Trafik og boligopvarmning Byggemateriale Byggemateriale Livsstilsrelaterede kilder Livsstilsrelaterede kilder Cd Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Cr Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Byggemateriale Byggemateriale Livsstilsrelaterede kilder Livsstilsrelaterede kilder Hg Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Ni Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Byggemateriale Byggemateriale Livsstilsrelaterede kilder Livsstilsrelaterede kilder Figur 5.1 Tungmetalbidrag til diffus jordforurening opdelt efter kilder. Livsstilsrelaterede bidrag omfatter worst case scenarier med bidrag fra tagvand og brændeovne, og de individuelle størrelser kan være af væsentlig mindre betydning. 18

25 Af figur 5.1 fremgår det, at de livsstilsrelaterede bidrag kan være af væsentlig betydning for akkumulering af metaller i jorden, men beregningerne er baseret på worst case scenarier, og der mangler pålidelige data for størrelse af de livsstilsrelaterede bidrag. 19

26 20

27 6. PAH Polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH), herunder benzo(a)pyren (BaP), findes i mange produkter samt i fossilt brændsel. Desuden dannes der PAH ved forbrænding af kulstofholdige materialer. I rapporten om kilder til jordforu- rening med tjære er mange af kilderne til forurening med PAH beskrevet, /2/. 6.1 Atmosfærisk nedfald fra fjerne og regionale kilder I Danmark er der ikke foretaget regelmæssige undersøgelser af luftforurening med PAH med overvågningsprogrammer, som BOP eller LMP, men der er dog foretaget nogle enkelte undersøgelser af PAH i luften, /29/. En vurdering af forurening med PAH i Danmark i perioden viste, at PAH-indholdet i luften var ca gange højere i byerne end i landområderne. Dette skyldes blandt andet trafikken i byerne. Desuden er PAH-indholdet ca gange højere om vinteren end om sommeren, hvilket primært skyldes boligopvarm- anvendelse af brændeovne, og at PAH-emissionerne fra biler er ning, herunder større om vinteren, fordi bilerne har et højere forbrug af brændstof ved lave temperaturer, /29/. DMU bemærker, at de vigtigste kilder til emission af PAH er i boligområder er afbrænding af træ og trafikken. De senere år er der endvidere observeret en stigende PAH-emission, som skyldes øget anvendelse af brændeovne, /7/ Det skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Ved anvendelse af svenske nedfaldsdata fra 1994 er der foretaget en beregning af den årlige tilførsel af PAH og BaP til jorden, jf. tabel 6.1 og bilag 3. PAH µg/kg/år BaP Stofinput/år til et kg jord 0,37 0,018 Tabel 6.1 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra fjerne og regionale kilder. 6.2 Lokale kilder til diffus jordforurening Bidrag fra trafik og boligopvarmning Der sker emission af PAH fra trafikken og især i tilknytning til de ultrafine partikler fra udstødning fra dieselbiler. 21

28 Boligopvarmning PAH findes i røg fra gas- og oliefyr samt brændeovne. Der kan forventes partikelbundne PAH er inden for kort afstand af kilderne. Undersøgelser foretaget af DMU har vist, at luftforureningen med PAH er høj på aftener med koldt og vindstille vejr, hvor koncentrationerne kan overstige niveauerne i stærkt trafikerede gader i København med op til en faktor 4, svarende til indholdet for sum af PAH på op til 40 ng/m³, /8/ Lokalt nedfald fra trafik og boligopvarmning Til vurdering af nedfald fra lokale kilder i byerne, bl.a. trafik og boligop- af PAH forbindelser medfører et stofinput til jorden på 0,17-1,63 varmning, har DMU ud fra luftmålinger foretaget et skøn over nedfaldsrater i byområder, dvs. det akkumulerede bidrag fra fjerne, regionale og lokale kilder, se bilag 3 og bilag 9. Usikkerheden på nedfaldsraterne er vurderet til at ligge fra ca. -50 til +200 %, og fra den samlede tørdeposition kan forventes en usikker-hed på en faktor 5. Den samlede deposition på µg/m²/år for sum µg/kg/år, jf. tabel PAH BaP µg/kg/år Byer 0,17-1,63 0,015-0,22 Tabel 6.2 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening i byer (fjerne, regionale og lokale bidrag) i Danmark i Det lokale bidrag til diffus jordforurening alene fra boligopvarmning og trafikken er beregnet i tabel 6.3, jf. bilag Bidrag fra byggematerialer Der er ikke fundet litteratur, som beskriver emission af PAH-holdigt støv eller afstrømning i regnvand af PAH fra byggematerialer, men der er konstateret jordforurening umiddelbart omkring imprægneret træ. Det vides, at PAH findes i mange materialer og produkter og i affald, og det forventes derfor, at der er mange kilder til PAH-emission fra byggematerialer. Især den tidligere anvendelse af kreosot og tjære på gammelt træværk, im prægnerede ledningsmaster og jernbane sveller mv. medfører en fortsat afsmitning af PAH til omgivelserne Diverse livsstilsrelaterede bidrag Der er påvist forhøjet luftforurening i boligområder med brændeovne, dvs. typisk i parcelhuskvarterer. PAH-forureningen er da typisk bundet til de grove sodpartikler i røggasen, /7/. Der forventes, at aske fra brændeovne indeholder PAH. I bekendtgørelse om anvendelse af aske til jordbrugsformål angives en afskæringsværdi for sum af PAH i aske på 3 mg/kg TS, /30/. Såfremt der antages en værdi af 2 mg PAH/kg 22

29 6.2.4 Det skønnede lokale bidrag til jorden Det lokale bidrag til jorden kan stamme fra trafik, boligopvarmning, emission fra brændeovne og bål, havevanding med tagvand, støv fra byggematerialer og gødskning. I bilag 3 er bidragene beskrevet i detaljer. De generelle usikkerhed- er ved beregningerne er angivet i afsnit aske og en udbringningsmængde på 0,005 kg/m²/år, vil jordbelastningen ved anvendelse af aske fra brændeovne i haven svare til 10 µg PAH/m²/år. Ved afbrænding af haveaffald sker der emission af PAH, /31/. Åben afbrænding af haveaffald er ikke tilladt i henhold til Affaldsbekendtgørelsen, /32/, men bekendtgørelsen giver dog kommunalbestyrelserne mulighed for at vedtage regulativer, der under visse forudsætninger tillader afbrænding af haveaffald, f.eks. i egen have i en landzone uden for bymæssig bebyggelse, i f orbindelse med Skt. Hansbål mv. I en international oversigt over stofkoncentrationer i opsamlet regnvand er der angivet, at koncentrationen for sum af PAH og BaP varierer fra henholdsvis < µg/l og 0, µg/l, /33/. Ved en undersøgelse over overflade- afstrømningen fra vejarealer i Skovlunde og Bagsværd er der fundet mellem 2,9 og 7 µg/l for sum af PAH og mellem 0,1 og 0,17 µg BaP/l, /34/. Ved beregning af bidrag til haver ved vanding med regnvand er der anvendt en koncentration af PAH og BaP på henholdsvis 2 og 0,1 µg/l. Hvis en have på 200 m² vandes med 10 m² regnvand/år, er stofinputtet henholdsvis 100 µg PAH/m²/år og 5µg BaP/m²/år. De samlede lokale bidrag vises i tabel 6.3. Stofinput fra trafik og boligopvarmning PAH µg/kg/år BaP 0,16 0,09 Stofinput fra fyrværkeri Ingen data Ingen data Stofinput fra emission fra brændeovne og havegrill Stofinput fra havevanding med tagvand Stofinput ved anvendelse af aske fra brændeovne 1,1 0,11 0,19 0,01 0,02 0,004 Tabel 6.3 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra lokale kilder. Emission fra brændeovne er en væsentlig kilde i forhold til de atmosfæriske kilder. 23

30 6.3 Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder I tabel 6.5 er vist det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder. Samlet stofinput til jord uden havevanding med tagvand eller tilførsel af aske fra brændeovne Samlet stofinput til jord med havevanding med tagvand og aske fra brændeovne* PAH µg/kg/år BaP 0,53 0,11 1,8 0,23 * Bemærk, at disse bidrag kan være væsentligt overestimerede og kun vil omfatte få ejendomme. Tabel 6.4 Samlet beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra fjerne, regionale og lokale kilder. Da havevanding med tagvand, emission fra brændeovne og gødskning med aske fra brændeovne er individuelle valg, som kun påvirker nogle ejendomme, er det samlede bidrag både vist med og uden disse valg. Som det ses af tabel 6.4, er disse livsstilsrelaterede aktiviteter af stor betydning for bidrag af PAH til jorden. I tabel 6.5 er der udført beregning af konsekvenserne for jorden efter henholdsvis 25 og 100 års belastning for scenarier både med og uden bidrag fra tagvand og brændeovne m.v. PAH mg/kg TS BaP Jordkvalitetskriteriet 4,0 0,3 Baggrund i jorden* 0,3 0,05 Konc. i jord efter 25 år 0,31-0,35** 0,05-0,06** Konc. i jord efter 100 år 0,35-0,48** 0,06-0,07** * Skønnede ud fra uforurenede lokaliteter i, /35/. ** Worst case scenario med bidrag fra tagvand og brændeovne. Tabel 6.5 Oversigt over beregnet bidrag til diffus jordforurening efter henholdsvis 25 og 100 års belastning. Som det ses af tabel 6.5 skønnes det, at de nuværende kilder til diffus jordforurening ikke vil medføre overskridelser af jordkvalitetskriterierne efter henholdsvis 25 eller 100 års belastning. 24

31 I figur 6.1 er bidraget fra de forskellige kilder illustreret. Ved det livsstilsrelaterede bidrag antages det, at haven vandes med tagvand, at der er emission fra brændeovne samt at aske fra brændeovne strøs ud i køkkenhaven. PAH BaP Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Byggemateriale Livsstilsrelaterede kilder Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Byggemateriale Livsstilsrelaterede kilder Figur 6.1 Beregnede bidrag til diffus jordforurening opdelt efter kilder. Livsstilsrelaterede bidrag omfatter worst case scenarier med bidrag fra tagvand og brændeovne, og de individuelle størrelser kan være af væsentlig mindre betydning. I figur 6.1 ses det, at de livsstilsrelaterede bidrag er af væsentlig betydning for akkumulering af PAH i jorden, men beregningerne er baseret på worst case scenarier, og der mangler pålidelige data for størrelse af de livsstilsrelaterede bidrag. Der kan være andre bidrag til akkumulering af PAH i jorden, herunder fra byggematerialer, men dokumentation herfor mangler. 25

32 26

33 7. PCB Polychlorerede biphenyler (PCB) består af to C 6 -ringe (benzenringe) bundet sammen med en C-C binding. Biphenyler kan substitueres med 1-10 chloratomer, der giver op til 209 PCB-varianter, omtalt som congener, #, dvs. #1 - #209. De lavere congener har kun få chloratomer og de højere op til 9-10 chloratomer. Laboratorieanalyser for PCB vil typisk omfatte et antal congener, typisk #28, #52, #101, #118, #138, #153 og #180. PCB er anvendes i mange produkter til isolering (transformere, kondensatorer, varmevekslere, elektronikudstyr, hydraulikudstyr, vakuumpumper) og som stabilisator i plastik, lim, papir og fugemasse, samt som brandhæmmende middel. PCB er har i princippet ikke været anvendt i Danmark siden 1970 erne. 7.1 Atmosfæriske nedfald fra fjerne og regionale kilder PCB er udledes ved affaldsforbrænding, herunder forbrænding af PVC, og der skønnes et årligt nedfald i Danmark på µg/m²/år, /36/. PCB er i luften er tilknyttet fine partikler. Der er udført undersøgelser af PCB-nedfald ved Sveriges vestkyst i perioden De skønnede fjerne og regionale bidrag til jorden Ved anvendelse af den højeste svenske nedfaldsmåling i 1994 er der udført en beregning af den årlige tilførsel af PCB til jorden i Danmark, jf. tabel 7.1 og bilag PCB µg/kg/år Stofinput/år til et kg jord 0,002 Tabel 7.1 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra fjerne og regionale kilder Bidrag fra trafik og boligopvarmning Ingen data Bidrag fra byggematerialer PCB er har været anvendt i byggematerialer fra tidligt i 1950 erne og frem til midten af 1970 erne. De har typisk været anvendt i fugemasse (polysulfid - en elastisk masse med op til 15 % PCB), i maling (dog hovedsageligt skibsma- ling), i lim og i fugemasse til termoruder. I Norge har PCB, i en blanding af polyvinylacetat (PVA), også været anvendt til forbedring af beton og gips, således at materialet bliver mere fleksibelt. PCB-holdig fugemasse anvendes typisk i bygninger, hvor der er en stor spænding mellem bygningskomponenter,

34 dvs. i bygninger med en tung kerne og en lettere udfyldningskonstruktion, som kræver en fleksibel fugemasse. PCB-fugemasse har desuden været anvendt i vådrum og omkring vinduer og døre. Der er konstateret PCB i jord i nærheden af bygninger, hvor der er anvendt PCB-fugemasse. Det er ikke muligt at anslå bidrag fra byggematerialer til jorden, da der ikke er oplysninger om, i hvor mange huse i Danmark der indgår PCB i byggematerialerne Diverse livsstilsrelaterede bidrag I en international oversigt over stofkoncentrationer i opsamlet regnvand er der angivet, at koncentrationen for sum af PCB varierer fra 0-2,6 µg/l, /33/. Ved en undersøgelse over overfladeafstrømning fra vejarealer foretaget i Skovlunde og Bagsværd er der fundet op til 17 µg/l for sum af PCB, /34/. Selv om tagvand ikke forventes at have det samme indhold som vejvand, antages det ved beregning af bidrag til haver ved vanding med regnvand, at niveauet for PCB i tagvand ligger på 1 µg/l, jf. bilag Det skønnede lokale bidrag til jorden Det lokale bidrag til jorden kan stamme fra trafik, boligopvarmning, a fstrømning i tagvand og støv fra byggematerialer. Bidragene er beskrevet i detaljer i bilag 4. De generelle usikkerheder ved beregningerne er angivet i afsnit De samlede bidrag vises i tabel 7.2. Stofinput fra trafik og boligopvarmning Stofinput fra byggemateriale PCB µg/kg/år Ingen data Afhængig af bygninger Stofinput fra havevanding med tagvand 0,09 Tabel 7.2 Beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra lokale kilder. Spredning af PCB ved vanding med tagvand er meget usikker og udgør en væsentlig større kilde end atmosfæriske nedfald. I realiteten kan bidrag fra lokale kilder være meget mindre. For nogle ejendomme kan bidrag fra byggemateriale være af stor betydning. 7.2 Det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder I tabel 7.3 er vist det skønnede akkumulerede bidrag til jorden i byområder. 28

35 PCB µg/kg/år Samlet stofinput til jord 0,092 Tabel 7.3 Samlet beregnet årligt bidrag til diffus jordforurening fra fjerne, regionale og lokale kilder. I tabel 7.4 er beregnet konsekvenser for jord efter henholdsvis 25 og 100 års belastning for scenarier både med og uden bidrag fra tagvand og brændeovne mv. PCB mg/kg TS Jordkvalitetskriteriet* 0,02 Baggrund i jorden** 0,005 Konc. i jord efter 25 år 0,005-0,007*** Konc. i jord efter 100 år 0,005-0,014*** * Svensk kriterium, /37/. ** Analytisk detektionsgrænse. *** Worst case scenario med bidrag fra tagvand.. Tabel 7.4 Oversigt over beregnede bidrag til diffus jordforurening efter henholdsvis 25 og 100 års belastning. Som det ses af tabel 7.4, skønnes de nuværende kilder til diffus jordforurening ikke at medføre overskridelser af kvalitetskriterierne for jord, svarende til det svenske niveau, efter henholdsvis 25 eller 100 års belastning. Det har dog ikke været muligt at vurdere størrelsesorden af emission fra byggematerialer, som muligvis kan udgøre et væsentligt bidrag. I figur 7.1 er bidraget fra de forskellige kilder illustreret. Ved det livsstilsrelaterede bidrag antages det, at haven vandes med tagvand. 29

36 PCB Fjerne og regionale kilder Trafik og boligopvarmning Byggemateriale Livsstilsrelaterede kilder Figur 7.1 Beregnede bidrag til diffus jordforurening opdelt efter kilder. Livsstilsrelaterede bidrag omfatter worst case scenarier med bidrag fra tagvand, og de individuelle størrelser kan være af væsentlig mindre betydning. I figur 7.1 ses det, at de livsstilsrelaterede bidrag tilsyneladende er af væsentlig betydning for akkumulering af PCB i jorden, men beregningerne er baseret på worst case scenarier, og der mangler pålidelige data for størrelse af de livsstilsrelaterede bidrag. Der kan være andre bidrag til akkumulering af PCB i jorden, herunder bidrag fra byggemateriale, men dokumentation herfor mangler. 30