MILJØRAPPORT Ilandføringsanlæg til Anholt Havmøllepark

Transkript

1 MILJØRAPPORT Ilandføringsanlæg til Anholt Havmøllepark Miljøvurdering i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer for: Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2009 for Norddurs Kommune Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune Lokalplan nr for kabelstation Grenaa Nord, Norddurs Kommune

2 KOLOFON: Udgivet af: Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa T: Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde T: , Udarbejdet af: Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune i samarbejde med Energinet.dk og rådgivergruppen: Grontmiij Carl Bro, Møller & Grønborg og LIFA Grundkort: Kort og Matrikelstyrelsen Henvendelse vedrørende rapporten til: Norddjurs Kommune: Mette Skaaning Behrmann Syddjurs Kommune: Rikke Stæhr Jensen,

3 INDHOLD 1.0 INDHOLD OG FORMÅL PROJEKTET PLANLÆGNINGSBÆLTET SAMMENFATNING- IKKE-TEKNISK RESUMÉ Indhold og formål Overordnede miljømål Planens miljøpåvirkninger Alternativer til planlægningen Overvågning Begrænsninger i miljørapportens metode OVERORDNEDE MILJØ-MÅL KYOTO-PROTEKOLLEN ENERGIAFTALEN ENERGISTRATEGI EN VISIONÆR DANSK ENERGIPOLITIK LANDSPLANREDEGØRELSE STATSLIGE PLANER KOMMUNEPLAN 2009 FOR NORDDJURS KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009 FOR SYDDJURS KOMMUNE Planlægningens konsekvenser for miljømål PLANENS MILJØPÅVIRKNINGER BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA BEFOLKNINGEN OG MENNESKERS SUNDHED JORDBUND - GEOLOGI JORDFORURENING VAND - HYDROLOGI LUFT OG KLIMATISKE FAKTORER MATERIELLE GODER LANDSKAB KULTURARV DET INDBYRDES FORHOLD MELLEM MILJØPÅVIRKNINGERNE ALTERNATIVER TIL PLANLÆGNINGEN ALTERNATIVET VALG AF ILANDFØRINGSSTED ALTERNATIVE LINJEFØRINGER KABELFØRING GENNEM KOLINDSUND UNDERSØGELSESKORRIDOR OVERVÅGNING BEGRÆNSNINGER I MILJØRAPPORTENS METODE REFERENCER BILAG A: SCOPINGSKEMA KORTBILAG

4 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport 1.0 INDHOLD OG FORMÅL I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer skal en plan, der kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet ledsages af en miljørapport, som beskriver denne påvirkning. Syddjurs, Norddjurs og Århus kommuner har besluttet, at kabelforbindelsen som skal forbinde Anholt Havmøllepark med det overordnede elnet ved stationen i Trige skal fastlægges i et tillæg til kommuneplanerne. Kommunerne har i den forbindelse foretaget en screening af planen. Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor den største del af kabelforbindelsen er, har besluttet at miljøpåvirkningen kan være så væsentlig, at der skal udarbejdes en miljørapport. Århus Kommune, hvor kun en lille del af kabelforbindelsen er, har fundet, at miljøpåvirkningen er så begrænset, at der ikke skal udarbejdes miljørapport. For forståelsen og overskuelighedens skyld behandler nærværende miljørapport imidlertid hele planlægningen fra ilandføringen ved Grenaa til stationen i Trige. Planlægningskorridoren krydser kommunegrænserne flere steder og beskrivelsen af miljøpåvirkningerne vil blive opdelt og svære at forstå, hvis beskrivelsen opdeles på de forskellige delstrækninger. Tillæg til kommuneplanerne skal give de overordnede rammer for kabelforbindelsen ved at udlægge et planlægningsbælte for kabelsystemet samt at fastlægge retningslinjer for anvendelsen af arealet inden for planlægningsbæltet. Endvidere udlægges et areal til placering af en kabelstation ved Grenaa Nord - i den forbindelse udarbejder Norddjurs Kommune en lokalplan for området. Planlægningen kan ikke pålægge bygherrer særlig handlepligt, men miljørapportens beskrevne afværgeforanstaltninger vil blive stillet som vilkår ved dispensationer 4 Figur 1: Planlægningsbæltet fra Grenaa Havn til Transformerstationen i Trige.

5 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK og tilladelser fra bl.a. Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven af kommunen i forbindelse med projektet. 1.1 PROJEKTET Anholt Havmøllepark er resultat af den energipolitiske aftale fra februar 2008 mellem den danske regering og alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten. Den nye havmøllepark, der skal ligge i farvandet mellem Djursland og Anholt, bliver med sine 400 MW Danmarks største. Parken vil levere miljøvenlig elektricitet svarende til det årlige elforbrug i husstande. Det svarer til ca. 4 % af den danske elproduktion. Havmølleparken forventes færdig i ilandføringsanlægget forventes færdig i Energinet.dk er blevet pålagt, at etablere et ilandføringsanlæg, som kan transportere strømmen fra havmøllerne ud til forbrugerne. Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for Anholt Havmøllepark. Ilandføringsanlægget til Anholt Havmøllepark kommer til at bestå af: En transformerplatform ved havmølleparken, hvor strømmen fra møllerne samles og sendes i land. Et ca. 30 km langt søkabel fra transformerplatformen ind til land nord for Grenaa Havn. En kabelstation på ca. 8,5 x 20 x 20 m i erhvervsområdet ved Grenaa Havn. Et nedgravet landkabelsystem på ca. 58 km fra Grenaa Havn til station Trige. Et tilslutningsanlæg ved den eksisterende transformerstation i Trige. Kablet kommer i land fra vindmølleparken som et såkaldt søkabel. Dette kabel skal snarest efter ilandføringen erstattes af et jordkabelsystem. Denne overgang fra søkabel til jordkabelsystem sker i en kabelovergangsstation placeret i nærheden af ilandføringsstedet for søkablet. I kabelstationen er der placeret en kompenseringsspole, som fjerner den kondensatoreffekt som opstår i kablet. Uden dette anlæg ville kondensatoreffekten betyde, at kablernes evne til at overføre energi ville blive stærkt begrænset. Jordkabelsystemet udføres som et 220 kv-vekselstrømsanlæg. Til dette anvendes et 3-delt PEX-kabel, det vil sige tre kabler med polyethylen som isoleringsmateriale for hver leder. Et jordkabelsystem består af tre højspændingskabler, en lysleder til kommunikation og temperaturmålinger samt en jordleder. Herudover vil der for hver cirka syvende kilometer blive etableret en brønd med en diameter på 0,6 m. Brønden vil være mellem 30 og 50 cm over terræn. Formålet med brøndene er, at kunne teste kablerne i driftsfasen. Når kabelsystemet er lagt, retableres arealet, så sporene efter arbejdet i løbet af kort tid vil være helt væk, bortset fra eventuel beplantning med dybtgående rødder, der ikke kan genetableres oven på kablet, da rødderne kan beskadige kablet. 5

6 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport Kabellægning ved gravning Kabelsystemet etableres fortrinsvis ved nedgravning. Det samlede kabeltracé ved gravning vil i anlægsfasen være omkring 15 m og efter anlægget er færdigt være omfattet af et deklarationsbælte på 7 m. Som det fremgår af figur 2 er der en 2 m bred kabelrende, som rummer 3 højspændingskabler (enkeltledere) med ca. 30 cm s afstand i jorddybden 1,5 m. På fra midten af kabelsystemet skal der være en 3,5 m bred sikkerhedszone. Det samlede deklarationsbelagte bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, vil dermed blive 7 m. I deklarationsbæltet må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. Arbejdsbælte og oplagspladser I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være på ca. 15 m, afhængig af jordbundsforhold, grundvandsstand mv. Deklarationsarealet vil i princippet ligge indenfor arbejdsbæltet. Derudover vil der blive behov for et antal depotpladspladser på hver m 2 pr. stk. og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, materiel mv., da det midlertidige kørespor langs kabeltracéet ofte vil være ensrettet. Alle kørespor og depotpladser etableres ved hjælp af udlagte køreplader. Herudover vil der blive behov for etablering af en skurby på strækningen. Kablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler, der vejer op til 20 tons. På hver tromle er der ca m kabel. Disse transporter kræver blokvognskøretøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Depotpladserne indrettes ca. for hver m. Jordarbejdet Jordarbejdet opdeles i etaper, som svarer til 2 kabellængder (2.400 m) ad gangen. Først rømmes muldjorden. Dette gøres ved kombineret brug af gravemaskine og 6 Figur 2: Tværsnit af kabellægning i anlægsfasen. Arbejdsbæltet for et 220 kv-kabelanlæg er 15 m bredt inkl. kørespor, oplag af afrømmet jord m.v.

7 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK dozer. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner grænse for bæltet til den ene side. Der udlægges derefter et kørespor med jernplader. Kabelrenden graves op umiddelbart efter, og den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet. Krydsende overgravede dræn opmåles og registreres. Dræn retableres efter kabelarbejdet er udført. Der lægges et ca. 15 cm sandlag i kabelgravens bund. Sandet hentes fra en af depotpladserne og transporteres ud med særlige sandudlægsningsvogne trukket af middelstore 4-hjulstrukne traktorer. På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten ved installering af sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelgraven. Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. For begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes ud til 3 områder eller direkte til søer, eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand skal ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. Kabeludlægning Kabeludtrækningsudstyret placeres, og kabeltromlerne for denne strækning løftes nu op i særlige udtrækningsstativer, udstyret med bremse, og der sættes kabelruller ud i kabelgraven. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af kabelgraven i forhold til tromlernes placering, og wiren trækkes ud henover kabelrullerne til den første kabeltromle. Kablerne trækkes ud enkeltvis og løftes efterfølgende ned fra hver eneste rulle og lægges i det udlagte sand. Trækoperationen gentages for kabelssystemets 3 enkeltledere (kabler). Sammen med en af operationerne trækkes mindre rør med ud. Senere skal der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til kontrolfunktion af kablet, dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Jordtilfyldning og gentagelse Efter udtrækningen af kablerne lægges der et ca. 20 cm sandlag ud over kabelsystemet. Sandtypen over og under kablerne skal have en særlig sammensætning af kornstørrelserne for at give en god og ensartet varmeafledningsevne fra kablerne. Figur 3: Kabelsystemet i driftsfasen 7

8 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport Det er vigtigt, at varmeafledningen er god og ensartet. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelforbindelsens evne til at overføre strøm. Over sandet lægges et kraftigt plastdækbånd til beskyttelse af kablerne, og den opgravede råjord fyldes tilbage i kabelgraven. Ca. 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, tlf.nr. mv. Eventuelt overskydende råjord fra kabelgraven køres bort. Afslutningsvis udlægges muldjorden igen med en dozer. Muffearbejde For hver m skal kablerne muffes sammen. Arbejdsperioden for muffearbejdet til et kabelsystem, altså 3 muffesamlinger, er ca arbejdsdage. Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over terræn. Kabellægning ved underboring Visse steder er der natur, fortidsminder eller lignende, som er så følsomt, at gravearbejde m.v. vil medføre en skadelig påvirkning. I disse områder vil kabelsystemet blive underboret - fx ved beskyttet natur, vandløb og beskyttede diger. Underboring sker med særligt boregrej. Underboring sker ved, at der bores 3 plastforingsrør. Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret. Normalt er underboringer mellem 50 og 300 m. Efterfølgende fyldes boringsrøret med bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Underboring ved vandløb skal holdes min. 1 meters under den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet. 1.2 PLANLÆGNINGSBÆLTET Planlægningen udlægger et planlægningsbælte, hvori kabelsystemet skal placeres. Planlægningsbæltet har som udgangspunkt en bredde på 200 m, som giver mulighed for at tage de nødvendige hensyn under projektering af kabelforbindelsen og ved forhandling med lodsejerne. Visse steder er planlægningsbæltet dog smallere, når der er særlige arealinteresser, som begrænser mulighederne. Andre steder er planlægningsbæltet bredere fordi der er flere mulige placeringer af kabelforbindelsen, som må afklares nærmere under projekteringen. Når kabelsystemet er lagt, ophæves planlægningsbæltet og afløses af et tinglyst deklarationsareal på 7 m. Inden for dette areal kan der ikke foregå aktiviteter, som kan skade kabelsystemet eller forhindre adgang til det ved reparation o.l. Der kan derfor bl.a. ikke opføres bygninger og andre større anlæg eller plantes træer med dybtgående rødder inden for deklarationsarealet. Derimod kan ordinær landsbrugsaktivitet foregå på arealet, og området kan anvendes til friarealer, stier og lignede. Planlægningen udlægger endvidere areal til placering af en kabelstation ved Grenaa Nord. Fastlæggelsen af planlægningsbæltet fra Trige til Grenaa, gennem Århus, Syddjurs 8

9 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK og Norddjurs Kommuner tager udgangspunkt i ønsket om at efterlade Djurslands arealinteresser som for eksempel landskab, planlægning, geologi, befolkning, natur og kultur, så upåvirket som muligt. Planlægningsbæltet er placeret som den korteste vej, der omgår de væsentlige arealinteresser og med hensyn til de kabeltekniske forhold. Placeringen af planlægningsbæltet tager størst mulig hensyn til: Internationale naturbeskyttelsesområder (EF-Habitatområde 43- Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov, EF-Fuglebeskyttelsesområde 112, Ålborg Bugt Østlige del samt Natura 2000-område nr. 14 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt.) Fredede områder og fredede fortidsminder Rekreative kerneområder (f.eks. Djurs Sommerland og Lübkers Golf Resort) 3-beskyttede heder, overdrev, moser, søer, vandløb og enge Kulturinteresser som f.eks. kirkebeskyttelseslinjer og arkæologiske fund Drikkevandsindvindingsområder Skove som f.eks. løvskovsarealerne i Fjeld Skov, Kjemtrup Skov, Eldrup skov og Ryom Skov Levesteder for sjældne og beskyttede plante- og dyrearter Boliger/ bebyggelse i det åbne land samt byområder Forurenede eller potentielt forurenede grunde Lavbundsarealer, af hensyn til anlægsteknik og evt. fremtidig naturgenopretning ved vandstandshævning Arealer med ler-, tørv- og kalkbund Udpegninger og arealreservationer fra Århus, Syddjurs og Norddjurs kommuneplaner (kulturmiljøer, råstofområder, skovrejsningsområder, vindmølleområder, eksisterende og planlagte byzoner mm.) Områder med særegne landbrugsinteresser (frilandsgrise, gartnerier, planteskoler) Læhegn og veje Det planlagte kabelsystem føres mod nord fra stationen ved Trige, syd om Auning og langs med Hovedvejen mod Grenaa, syd for Ramten og Ørum frem til kysten nord for Grenaa Havn, se figur 1. Her tilsluttes kabelsystemet en kabelstation og føres herfra med søkabel til havmølleparken mellem Djursland og Anholt. Planlægningen og miljørapporten omhandler kun den del af anlægget, som etableres på land. Miljørapporten omfatter tillæg nr. 04 til Kommuneplan 2009 for Norddjurs, tillæg nr. 09 til Kommuneplan 2009 for Syddjurs samt lokalplan nr for kabelstation Grenaa Nord. 9

10 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport 2.0 SAMMENFATNING - IKKE-TEKNISK RESUMÉ 2.1 Indhold og formål Planlægningen for kabelforbindelsen Anholt Havmøllepark Grenaa Havn til Trige skal muliggøre etablering af en jordkabelforbindelse på strækningen med en tilhørende kabelstation ved Grenaa Havn. Miljørapporten beskriver de påvirkninger af miljøet, som planlægningen kan give anledning til i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Planlægningen udlægger et ca. 200 m bredt planlægningsbælte mellem Grenaa Havn og Trige samt et areal til etablering af en kabelstation ved Grenaa Nord. Når kabelforbindelsen er lagt afløses planlægningsbæltet af et 7 m bredt deklarationsareal med begrænsninger for brugen. Miljørapporten omfatter tillæg nr. 04 til Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune tilllæg nr. 09 for Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune samt lokalplan nr for Kabelstation ved Grenaa Nord. 2.2 Overordnede miljømål Planlægningen er ikke i modstrid med de overordnede miljømål. Derimod understøtter planlægningen nationale mål samt internationale mål og forpligtigelse om øget anvendelse af vedvarende energi og nedbringelse af CO 2 -udledningen. 2.3 Planens miljøpåvirkninger Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Dyreliv kan påvirkes i anlægsfasen, når entreprenørmaskiner etablerer kabelgraven og nedlægger kabelsystemet. Dels ved forstyrrelser og dels ved påvirkning af levesteder og vandreruter. Planteliv kan ødelægges ved fældning og gravning i anlægsfasen. Beplantning med dybtgående rødder, som kan beskadige kablet kan ikke retableres inden for deklarationsarealet. Efter anlægsfasen er der ingen påvirkninger af dyre- og planteliv. Dog er der teorier om, at kablernes magnetfelt muligvis forstyrrer bl.a. bier og trækkende fisks orienteringsevne. Teorien er hverken påvist eller afvist. Påvirkningen af dyre- og planteliv kan i anlægsfasen afværges eller mindskes ved: at undgå eller, hvis det ikke er muligt, at underbore alle 3 naturarealer og levesteder for beskyttede arter. at tilrettelægge anlægsarbejdet, så forstyrrelse i særligt følsomme perioder undgås. at gennemgå åbne kabelgrave for fangede dyr. 10

11 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK Ved at bruge disse muligheder kan kabeltracéet etableres uden væsentlig påvirkning af biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Befolkningen og menneskers sundhed Menneskers velbefindende kan påvirkes af støj og støv i forbindelse med anlægsarbejdet og hverdagen kan i den periode generes af store entreprenørmaskiner m.v. på de lokale veje samt forstyrrelser i udsigten. Efter anlægsfasen er der en lille støjpåvirkning fra anlægget lokalt omkring kabelstationen i Grenaa. Støjen er dog ikke hørbar ca. 50 m fra stationen, som placeres i et erhvervsområde. Overalt, hvor der er en elektrisk strøm, er der magnetfelter. Det er ikke på baggrund af 30 års forskning muligt endeligt at påvise en sundhedsrisiko ved magnetfelter, ligesom en risiko heller ikke kan afvises. På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, når der bygges nye højspændingsanlæg. Energinet.dk følger dette forsigtighedsprincip i forbindelse med det aktuelle projekt. Forsigtighedsprincippet er nærmere beskrevet i vejledningen Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. I vejledningen indgår som pejlemærker forskellige udredningsafstande for forskellige anlæg. Er man inden for disse, skal der redegøres nærmere for magnetfelternes størrelse, og det kan være nødvendigt at vurdere mulige tiltag for at mindske felterne. Det aktuelle anlæg ligger ikke inden for udredningsafstanden. Forsigtighedsprincippet er derfor opfyldt. Støvgener fra anlægsarbejde i tørre perioder kan mindskes med vanding af arbejdsarealerne. Planlægningen vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning af befolkningen og menneskers sundhed. Jordbund geologi Planlægningsbæltet vil passere gennem forskellige jordbunde fra lerede og sandede jordtyper til tørve- og gytjeaflejringer. Jordbundsforholdene kan give udfordringer for anlægsarbejdet, men vurderes ikke at påvirkes af planlægningen. Jordforurening Planlægningsbæltet passerer et areal med en mulig jordforurening ved ilandføringen i Grenaa. Herudover er der tæt på planlægningsbæltet nord for Trige et areal med en kendt forurening fra en nedlagt tankstation. I anlægsfasen er der en lille risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra de anvendte motordrevene maskiner og køretøjer. Det skal i projekteringsfasen undersøges, om man her kommer i berøring med forurenet jord, som da skal håndteres i henhold til Jordforureningsloven. Der vil i udbuddet blive stillet krav om forsvarlig håndtering og opbevaring af olie og brændstof. 11

12 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport Det vurderes på den baggrund, at planlægningen ikke vil medføre væsentlig risiko for spredning af jordforurening. Vand Hydrologi Det er kun det terrænnære grundvand, som vil påvirkes af planlægningen. Der er flere lokaliteter med højtliggende grundvand. Her kan det blive nødvendigt at sænke grundvandet under anlægsarbejdet. Oppumpning af grundvand kan medføre: udledning til vandløb, søer og 3-natur med risiko for forurening med opløst jern eller okker, som skader fisk og planter og de bioligiske processer samt erosion af vandløb. sænkning af grundvandstand i nærliggende vådområder samt brønde. sætningsskader i dårligt funderede bygninger ved grundvandssænkning. Hertil kommer, at kabelsystemet etableres med sand/grus omkring kablerne, som kan lede vand og få kabelsystemet til at virke som dræn i visse områder. Ovennævnte skal afværges ved at: omgå eller underbore vådområder. særligt at undersøge okkerpotentielle område og evt. rense oppumpet vand. recirkulere oppumpet vand for at minimere grundvandssænkning samt at overvåge tilstanden af vandkvalitet og grundvandsspejl, så eventuelle påvirkninger kan forebygges. kabelsystemets dræneffekt kan hindres i følsomme områder ved at indsætte vandtætte spærringer i kabeltracéet. Ved etablering af afværgeforanstaltninger vurderes påvirkningen af grundvand og overfladevand ikke at være væsentlig. Luft og klimatiske faktorer Forbrug af brændstof til køretøjer og maskiner under anlægsarbejde vil medføre luftforurening. Der kan opstå lokale gener med støv fra anlægsarbejder. Kabelstationens koblingsanlæg indeholder den isolerende luftart Svovlhexafluourid (SF6), der kan undslippe til miljøet og bidrage som drivhusgas til klimaforandringer. Planlægningen åbner mulighed for at erstatte, hvad der svarer til 4 % af landets forbrug af fossilt brændstof med vedvarende energi, hvilket medfører stor reducering af luftforurening og CO 2 -udledning. Luftforureningen fra maskiner og køretøjer skal mindskes ved at anvende moderne maskiner med bl.a. partikelfiltre. 12

13 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK Støvgener fra anlægsarbejdet skal minimeres ved vanding af arbejdsarealer i tørre perioder. Luftforurening som følge af planlægningen er ubetydelig, mens den positive effekt i form af planlægningens medvirken til udnyttelsen af miljøvenlig, vedvarende energi er af stor betydning for miljø og klima såvel nationalt som globalt. Materielle goder Planlægningsbæltet forløber primært på landbrugsareal, mens mindre dele berører udlagt erhvervsareal i byzone og skovbrug. Endvidere berøres et vindmølleområde ved Mejlby. I anlægsfasen berøres den erhvervsmæssige udnyttelse af arealerne ved at afgrøder fjernes eller beskadiges af arbejdet i et 15 m bredt arbejdsareal langs kabeltracéet. Efter kabellægningen pålægges et 7 m bredt deklarationsareal omkring kabelsystemet. Her kan arealet anvendes til landbrug, friareal veje, stier og lignende, men der kan ikke opføres bygninger, anlæg eller beplantning, som kan skade kabelsystemet eller forhindre adgangen til det. Vindmøllerne ved Mejlby passeres, så møllernes drift og produktion ikke berøres. Der er ved fastlæggelse af planlægningsbæltet taget hensyn til, at konsekvenserne for områdernes erhvervsmæssige udnyttelse minimeres, ligesom der ved den endelige fastlæggelse af kabeltracéet i muligt omfang vil tages samme hensyn. Der ydes erstatning for pålæggelse af deklarationsareal, skader på jord og afgrøder samt andre anlæg eller ulemper i forbindelse med anlægs-, reparations- eller tilsynsarbejde. Kan der ikke opnås enighed om placering af kabelforbindelsen, kan der blive tale om ekspropriation efter gældende regler. Det vurderes, at der, når der tages hensyn til ydelse af erstatninger i forhold til de pålagte begrænsninger, ikke vil være tale om væsentlige påvirkninger af materielle goder. Landskab Djurslands bakkede landskab er varieret og domineres af land- og skovbrug med mange levende hegn. Planlægningsbæltet passerer ikke gennem byer eller større bebyggelser. I anlægsfasen vil maskiner, gravearbejde og udstyr forstyrre landskabsoplevelsen, men efter anlægsarbejdet og genplantning vil der kun være få spor tilbage efter kabellægningen. Langs kablet vil ca. 1 m høje, røde markeringspæle markere kabelforbindelsens linjeføring, hvor kablet underbores, samt hvor kabeltracéet drejer eller passerer f.eks. læhegn. For hver ca. 7 km etableres en synlig brønd med en diameter på 60 cm og en højde på cm, som skal sikre mulighed for at teste kablet. Kabelstationen i Grenaa etableres i et udlagt erhvervsområde og vil falde naturligt 13

14 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport ind i miljøet, når erhvervsområdet er udbygget. Kabelstationen vil blive omkranset af et 10 m bredt beplantningsbælte. Store træer og anden beplantning med dybtgående rødder kan ikke etableres eller genplantes ovenpå kabelforbindelsen, da rødderne kan beskadige det. Det kan medføre et synligt spor gennem fx skove eller læhegn af det 7 m brede deklarationsareal. Ved læhegn, allé-beplantning og andre bevaringsværdige træbeplantninger der har særlig betydning for landskabet, vil disse blive underboret, så det ikke påvirkes af kabellægningen. Der kan også blive tale om at sløre sporet i landskabet ved at underbore fx hvert andet læhegn, hvis der er flere parallelle hegn, eller ved at knække liniføringen i skove, så deklarationsarealet i skaber lange kik gennem bevoksningen. Planlægningen vurderes på den baggrund ikke at medføre væsentlige påvirkning af landskabet. Kulturarv Mange fund fra oldtiden vidner om at Djursland fra f. Kr. har været et attraktivt bosætningsområde. Planlægningsbæltet er valgt, så kulturhistoriske værdier er forsøgt undgået, og så kendte og mulige arkæologiske interesseområder i videst mulig omfang er undgået. Museerne vil i samarbejde med bygherren, Energinet.dk få mulighed for at lave forundersøgelser, som skal medvirke til at eventuelle fund kan registreres og sikres. Planlægningen vurderes ikke at påvirke kulturarven. De arkæologiske forundersøgelser kan derimod afdække fund, som ellers ikke ville være opdaget. Det indbyrdes forhold mellem miljøpåvirkningerne Det vurderes ikke, at der vil være væsentlige kumulative indbyrdes forstærkende effekter af miljøpåvirkningerne. Det vil sige, at miljøpåvirkninger, som hver især er ubetydelige, tilsammen kan medføre væsentlige konsekvenser. 2.4 Alternativer til planlægningen 0-alternativet Hvis planlægningen ikke gennemføres vil de beskrevne miljøpåvirkninger ikke forekomme. Planlægningens positive følger for miljøet i form af, at fossile brændstoffer svarende til ca. 4 % af Danmarks elproduktion erstattes med vedvarende, miljøvenlig og CO 2 - neutral energi, vil ikke finde sted. Valg af ilandføringssted I planlægningsarbejdet har der været undersøgt 5 mulige steder at føre forbindelsen i land: Lystrup Strand, vest og øst blev fravalgt af hensyn til Natura 2000 områder. 14

15 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK Gjerrild Bugt blev fravalgt på grund af klinterne i kystlandskabet og særlige landskabsværdier i baglandet. Grenaa Syd blev fravalgt af hensyn til byudvikling i både Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Grenaa Nord blev valgt på grund af muligheden for at placere kabelstationen i tilknytning til et eksisterende, udlagt erhvervsområde og for at føre kabelsystemet hensigtsmæssigt ud af byområdet. Alternative linjeføringer Placering i et eksisterende 150 kv-tracé er fravalgt på grund af tekniske problemer ved en placering af to kabelsystemer sammen. Hvis der opstår problemer med det ene kabelsystem vil det kræve, at det andet system må afbrydes - det vil kunne medføre forsyningsproblemer for hele Djursland En række alternative linieføringer syd om Løvenholm skoven, i området omkring Nimtofte, Ryomgaard og Pindstrup er undersøgt nøje. Disse er fravalgt på grund af risici for væsentlig påvirkning af bl.a.: Bilag IV-arter (mange, tætliggende forekomster), mulighederne for rekreativ udnyttelse og byudvikling, veludviklede, kuperede løvskove (bl.a. Fjeld Skov) og især de store mængder kendte og forventede arkæologiske fund langs den gamle fjord, Kolindsund. Endvidere kunne det vanskeliggøre den igangværende kortlægning af fremtidsmulighederne for Kolindsund. Undersøgelseskorridoren Den undersøgelseskorridor, som blev fremlagt i debatfasen, er i planlægningen blevet indskrænket til det nuværende planlægningsbælte under hensyn til primært naturværdier, landskab og kulturhistoriske og arkæologiske interesser. 2.5 Overvågning Bygherren, Energinet.dk vil i anlægsfasen føre tilsyn med, at lovgivningen og vilkårene i udbudsmaterialet overholdes, herunder de miljøhensyn som er fastlagt heri. Efter etableringen af kabelsystemet vil bygherren undersøge og dokumentere, at de i miljørapporten beskrevne afværgeforanstaltninger er gennemført, og den eventuelle påvirkning forhindret. Med kommunernes administration af bl.a. planlov, byggelov, miljølov, skovlov, naturbeskyttelseslov og vandløbslov vil der ske overvågning af, at lovgivningen overholdes. Det er dog bygherres ansvar at sørge for at lovgivningen overholdes. Kommunernes og de nationale overvågningsprogrammer for naturtyper, grundvand, overfladevand, habitatområder og truede arter vil overvåge miljø- og naturtilstanden. 2.6 Begrænsninger i miljørapportens metode Miljørapporten bygger på kendte, eksisterende oplysninger. 15

16 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport 3.0 OVERORDNEDE MILJØ-MÅL Der er i den overordnede planlægning og politikker fastlagt målsætninger, som skal beskytte miljøet indenfor mange indsatsområder. Herunder er listet de målsætninger som vurderes relevant for denne rapport. 3.1 KYOTO-PROTEKOLLEN Danmark har formelt set påtaget sig to forpligtelser i relation til Kyoto-protokollen: En reduktionsforpligtelse skrevet ind i Kyoto-protokollen på 8 % i perioden i relation til basisåret i 1990 (for industrigasser 1995). En reduktionsforpligtelse som led i EU s interne byrdefordeling fra 1998 på 21 % i perioden set i relation til basisåret 1990 (for industrigasser 1995). EU s klima- og energipakke fra december 2008 har lagt sporet efter Målet er en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 pct. under 1990-niveau og en øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 pct. inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden Danmarks andel af vedvarende energikilder i energiforbruget skal være oppe på 30 pct. inden ENERGIAFTALEN 21. februar 2008 indgik regeringen en energiaftale med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Partierne var enige om: at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 % af Danmarks energiforbrug, at rejse 2x200 MW havmølleparker inden ENERGISTRATEGI 2025 Blandt regeringens overordnede energipolitiske målsætninger er: Forbrug og produktion af energi samt udvikling og indpasning af nye energiteknologier skal leve op til nationale miljøhensyn og understøtte efterlevelsen af Danmarks nuværende og fremtidige internationale miljø- og klimaforpligtelser. Udvikling af nye teknologier: Danske teknologiske styrkepositioner på energiområdet skal omsættes til vækst og arbejdspladser og understøtte udviklingen af en effektiv og miljøvenlig dansk energisektor. El-infrastrukturen: Den fremtidige udbygning af det overordnede transmissionsnet for el skal understøtte forsyningssikkerheden, velfungerende markeder og muliggøre indpasning af mere vedvarende energi. 16

17 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK 3.4 EN VISIONÆR DANSK ENERGIPOLITIK 2025 Som opfølgning på Energistrategi 2025 vil regeringen frem mod 2025: reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 % ift. i dag. effektivt modvirke stigninger i det samlede energiforbrug, der skal holdes i ro. forøge andelen af vedvarende energi til mindst 30 % af energiforbruget i LANDSPLANREDEGØRELSE Planlægningen af det åbne land skal sikre den bedst mulige tilstand for natur og miljø. Danmark er forpligtet af EU s målsætning om at standse nedgangen i biologisk mangfoldighed frem mod Det er derfor et overordnet mål at bevare og forbedre de eksisterende naturområder og den geografiske sammenhæng mellem dem. 3.6 STATSLIGE PLANER I de statslige natur- og vandplaner, har været i forhøring vil der blive fastlagt miljømål for internationale naturbeskyttelsesområder og vandmiljøet på Djursland. Planerne er ikke endeligt vedtaget. 3.7 KOMMUNEPLAN 2009 FOR NORDDJURS KOMMUNE Det er blandt andet kommunalbestyrelsens mål, at: Vand Natur grundvandet skal beskyttes mod forurening. overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. at forbedre vilkårene for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Landskab lavbundsarealer kan udvikle sig til værdifuld natur. områder med særlige landskabelige interesser samt kystlandskaberne skal beskyttes og bevares. 17

18 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport Kulturmiljø indsatsen i det åbne land rettes især mod rydning og retablering af eksempelvis fortidsminder, vej- og stisystemer, diger, agersystemer og mølleanlæg. 3.8 KOMMUNEPLAN 2009 FOR SYDDJURS KOM- MUNE Byrådet har blandt andet som mål: Natur Vand Sundhed at bevare vores helt unikke natur og kulturarv, og gøre det til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune. at naturindholdet og naturkvaliteten styrkes ved at opretholde og om muligt øge det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper. at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand. at udviklingen i samfundet sker under hensyn til folkesundheden og miljøet. 18 Figur 4: Planlægningsbæltet fra Trige til Grenå med opdeling i 3 delområder

19 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK 3.9 Planlægningens konsekvenser for miljømål Planlægningen er en integreret del af etablering af Anholt Havmøllepark. Etablering af havmølleparken er en væsentlig parameter i opfyldelse af regeringens mål for anvendelsen af vedvarende energi og reduktion af udledning af CO 2. Endvidere skal projektet medvirke til at opfylde internationale aftaler om mål for reuktion af CO 2 -udledningen, som Danmark har forpligtet sig til. Som det fremgår af nærværende miljørapport kan projektet tilrettelægges, så det ikke er i konflikt med målsætninger for miljøet. 4.0 PLANENS MILJØPÅVIRKNINGER 4.1 BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA Eksisterende forhold Planlægningsbæltet er fastlagt således, at der kun er få og små arealer med beskyttelseskrævende naturtyper, dyr og planter indenfor det ca. 58 km lange og ca. 200 meter brede område. Der er imidlertid en række lokaliteter indenfor planlægningsbæltet, hvor der findes beskyttet natur, fredsskov samt levesteder for beskyttede arter. Således er der i alt 35 3-beskyttede naturarealer med en gennemsnitsstørrelse på 0,3 ha, heraf 11 vandhuller. Kun 4 af disse indeholder særlig værdifuld natur, som er A-værdi- eller A-målsat jf. det tidligere Århus Amts klassificering i klasse A-C, hvor A betegner høj værdi og beskyttelsesmål. Det drejer sig om eng og mose ved Skader Å, eng ved Ring Mose, mose i Stadsborg Mose samt strandeng ved Grenaa. Hertil kommer 2 værdifulde vandhuller. Planlægningsbæltet passerer 21 beskyttede vandløb, hvoraf ingen er A-målsatte. Endvidere passerer det er gode løvskovsarealer i Auning Skov (bøgeskov), Stadsborg Mose (selvsået birkeskov), Troldkrat (bøg) og Kvejslet (blandet løvkrat). Der er ingen aktuelle registreringer af bilag-iv-arter, som kræver særlig beskyttelse og heller ikke andre sjældne dyr, ynglefugle og planter i planlægningsbæltet. Enkelte af ovennævnte områder vurderes dog at være potentielle, velegnede levesteder for bilag-iv-arter, fredede eller truede dyr og planter (rødlistearter) samt sårbare fugle. De følgende beskrivelser og afværgeforanstaltninger med hensyn til arter omhandler således alene potentielle forekomster af og levesteder for særlige arter. Beskrivelse af mulig påvirkning Kabelsystemet kan som udgangspunkt give en negativ påvirkning på naturtyper og levesteder for dyr og planter. Der skelnes mellem påvirkninger i anlægsfasen og driftsfasen. 19

20 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport I anlægsfasen kan der ske en direkte ødelæggelse af naturtyper og levesteder på følgende måder: Gravning og kørsel: Kan fjerne, fragmentere, forringe eller formindske naturarealer og levesteder for dyr og planter. I alle tilfælde forringes forudsætningerne for det naturlige dyre- og planteliv. Forudgående dræning af vådbundsarealer: Udtørring af levesteder og naturtyper kan ødelægge eller ændre plantesammensætningen og levestederne for sårbare dyrearter. Fældning af træer i forbindelse med nedgravning af kabelsystemet: Skove, krat og læhegn som naturtype ødelægges, forringes, fragmenteres og deres økologiske funktion som ynglepladser, fourageringsområder, ledelinjer og spredningskorridorer kan forringes. Forstyrrelse i form af støj og bevægelse fra maskiner: Kan skræmme især fugle og pattedyr midlertidigt væk fra deres naturlige levesteder, yngle- og fourageringsarealer. Underboring af skovarealer kan beskadige løvtræer med dybtgående rødder. I driftsfasen kan der ske påvirkning i form af: Magnetfelter: Der er teorier om, at magnetfelter muligvis kan påvirke faunaens (f.eks. trækkende (anadrome) fisk samt bier) muligheder for at finde vej. Teorierne er imidlertid ikke påvist. Den konkrete påvirkning af den registrerede fauna i de fremhævede områder vil kunne ske på følgende måder: Bilag IV- og fredede padder og krybdyr: Der er ikke registreret Bilag IV-arter nogen steder i planlægningsbæltet. Spidssnudet frø, løgfrø, butsnudet frø, skrubtudse, samt i mindre omfang stor og lille vandsalamander, hugorm, snog, markfirben og stålorm vil i tilfælde af forekomst kunne få ødelagt deres levesteder ved gennemgravning af 3- beskyttede naturtyper og løvskove. De er også i risiko for at blive fanget i åbne kabelgrave eller overkørt af maskiner, især i tilfælde af gravning nær levesteder i forårsmånederne, hvor de trækker særligt aktivt mod yngleområderne eller i efterårsmånederne når de bevæger sig mod overvintringspladserne. Midlertidige grundvandssænkninger på våde marker og ikke beskyttede enge, kan særligt i foråret (med æglægning og udvikling af haletudser) påvirke frøernes reproduktive succes. Flagermus: Ved fældning af gamle træer, der anvendes som raste-, yngle- og overvintringssteder steder, ved ødelæggelse af oplagte fourageringsområder som søer, moser, skovbryn, enge og haver, eller ved ødelæggelse veletablerede, gamle levende hegn, der virker som ledelinjer og beskyttelse for trækkende og fødesøgende flagermus, vil bestandene af områdets minimum syv flagermusearter kunne påvirkes negativt. Odder: Gennemgravning af levesteder, dræning af lavbundsarealer, fældning 20

21 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK af skove, krat og læhegn, samt forstyrrelser nær de foretrukne levesteder, kan påvirke odderbestandene på kortere eller længere sigt. Fugle: Enkelte sårbare eller sjældne fuglearter, såsom hvepsevåge, duehøg, sortspætte og skovhornugle, er kendte fra de nordlige Løvenholmskove, og der kan måske forekomme ynglende nær planlægningsbæltet, hvor det går gennem skoven. De kan påvirkes negativt ved fældning af gamle, potentielle redetræer eller ved støj og forstyrrelse fra anlægsarbejder. Sjældne og sårbare planter er helt overordnet tilknyttet de behandlede, beskyttede naturtyper, og påvirkningsfaktorerne er de samme, som anført i dette afsnit. Fisk og bier: Der er teorier om, at trækkende (anadrome) fiskearter som havørreder muligvis kan miste orienteringen ved passage af magnetfelter fra højspændingskabler, som ligger under vandløbene. Der er tilsvarende teori om, at bier ved passage af nedgravede kabler kan miste orienteringen ved flyvning mellem nektarplaner og bikube. Teorierne er ikke påvist. Afværgeforanstaltninger og vurdering Udlægningen af planlægningsbæltet og den efterfølgende nøjagtige projektering af kabeltracéet sker under størst mulig hensyntagen til naturinteresserne. Naturarealer og levesteder er beskyttet af bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vildtforvaltningsloven, skovloven, bekendtgørelse om fredning af visse dyre og plantearter, bekendtgørelse og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det er dog ikke muligt helt at undgå at krydse beskyttede eller værdifulde naturområder og artslevesteder. I det følgende opsamles de nævnte påvirkninger efterfulgt af den forventede afværgeforanstaltning: Fysisk ødelæggelse ved gravning og kørsel inklusiv etablering af depotpladser, i form af at fjerne, fragmentere, forringe eller formindske naturarealer og levesteder for dyr og planter skal afværges ved at forbigå de aktuelle naturtyper og levesteder. Ved at holde sig på behørig afstand kan påvirkninger helt undgås. Alle fritliggende 3-enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandhuller skal i videst muligt omfang undgås. Kun 3-natur i forbindelse med tværgående vandløb må passeres. Stort set alle løvskovsarealer skal undgås. Det fredede område ved Fornæs skal undgås. Internationale naturbeskyttelsesområder er allerede undgået i de tidligere planlægningsfaser. Styret underboring: Naturarealer og levesteder som ikke kan undgås skal underbores. Alle vandløb, beskyttede diger samt de få, resterende 3-arealer langs tværgående vandløb skal underbores. Løvskov, flerrækkede læhegn, læhegn bredere end 4 m samt gamle, veletablerede læhegn skal underbores. Udlagte potentielle vådområder ved Spørring Å og Ørum Å skal underbores. I forbindelse med underboringer på markant skrånende arealer forhindres vedvarende dræningseffekter ved, at der ikke etableres sandgrave omkring 21

22 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport kabelsystemet, og at kabelsystemet fores med benotonit, som forhindrer drænende gange og hulrum. Dræning af naturarealer og øvrige vådbundsområder afværges ved at hindre kabelgravning gennem eller nær 3-beskyttet natur. Fældning af store, gamle løvtræer, som kan være vigtige yngle-, fourageringsog overvintringsplads for henholdsvis rovfugle og flagermus, må ikke ske. Alle de bevaringsværdige, gamle bøge- og egeskove og -skovbryn skal undgås eller alternativt underbores. Alene gennem rene nåleskovsplantager eller unge, selvsåede løvtræer kan fældning og efterfølgende gravning komme på tale. Et selvsået birkeskovareal over en strækning på ca. 800 m ved Stadsborg Mose skal besigtiges efter løvspring for at vurdere, om der skal ske underboring. På ca. 400 m af strækningen gennem dette område skal kablet føres i et eksisterende, men ubrugt skovspor. I tætte nåletræsplantager (i Løvenholm primært bestående af sitkagran) kan skabelse af kortere, lysåbne strækninger reelt skabe bedre vilkår for flora og fauna. Effekten af magnetfelter på de trækkende (anadrome) fiskearter fjernes eller minimeres ved at underborede kabler føres i tilstrækkelig dybde under vandløbsbunden. Kabelgravenes risiko for at virke som dødbringende fælder samt barriere i spredningskorridorer for padder (og i mindre omfang krybdyr) minimeres dels ved at planlægningsbæltet, og dermed kabeltracéet, er fjernet fra paddernes kerneområder (hvor der er mange og tætte registreringer af både bilag-iv- og øvrige padder), dels ved at der benyttes underboringer under ådale og tilknyttede naturarealer, dels ved at gennemføre gravearbejdet hurtigst muligt og dels ved at der udpeges fokuslokaliteter, hvor kabelgravene, hvis de etableres i perioden april-september, løbende skal eftersøges og tømmes for padder. Et givet punkt på ledningstraceet vil være berørt i op til 14 dage, muffesamlinger evt. længere tid. Eneste fokuslokaliteter er Stadsborg Mose og området ved Kolstrup Gårde samt Møgelmose vest for Ramten. Ved Stadsborg Mose iværksættes i maj-juni 2010 eftersøgning af padder, krybdyr og odder. Forstyrrelse på dyr og fugle i form af støj og trafik skal afværges dels ved at placere kabeltraceet i størst mulig afstand fra kendte eller vurderede, væsentlige levesteder for sårbare eller sjældne arter. Fældning af redetræer for en række fuglearter er endvidere forbudt i visse perioder af året (typisk aprilaugust). En nærmere gennemgang af relevante strækninger kan kortlægge eventuelle forekomster, som skal undgås ved at lave mindre justeringer af den endelige kabelføring. Planlægningsbæltet er i løbet af den forgangne proces ført langt forbi de væsentligste levesteder (f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, de kuperede og gamle løvskove, højmoser osv.) og holdt i nærheden af områder som allerede er forstyrrede. Desuden skal der ske underboring af vandløb og tilgrænsende naturlige levesteder, hvorved evt. forstyrrelse minimeres markant. Endvidere undersøges de potentielle ynglelokaliteter (Troldkrat, Stadsborg Mose og Auning Skov) for forekomster af f.eks. odder, hvepsevåge, duehøg, skovhornugle og sortspætte på en besigtigelse 22

23 MILJØRAPPORT ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK i maj-juni Bliver der registreret yngleforekomster for nogen af arterne, må der ikke ske gravning i nærheden heraf i yngletiden. Der kan og skal etableres et kabeltracé, som undgår eller underborer samtlige registrerede vandløb, søer, vandhuller, enge, heder, moser, overdrev og strandenge. Herved sikres, at der ikke sker påvirkning af 3-naturarealer. Størsteparten af de tilbageværende, ældre løvskovsarealer undgås og de resterende skal underbores. Skoven ved Stadsborg Mose skal besigtiges for at vurdere, om skoven rummer biologiske beskyttelsesinteresser, der kræver underboring. Herved sikres, at der ikke sker væsentlige påvirkninger på skovene og deres levesteder. Eneste tilbageværende risici ved planlægningens potentielle påvirkning af flora og fauna omhandler forstyrrelser af faunaen i anlægsfasen samt kabelgravenes mulige effekt som fælder for potentielt forekommende vandrende Bilag IV-padder i forårsmånederne. Det vurderes muligt at placere kablet indenfor planlægningsbæltet uden, at det vil medføre væsentlige forstyrrelser. Ved at følge afværgeforanstaltningerne på de nævnte fokuslokaliteter, forhindres påvirkning af de lokale bestande af padder og krybdyr. Vurdering: Ved at følge de anførte krav om afværgeforanstaltninger kan kabeltracéet således lægges indenfor planlægningsbæltet uden, at det giver væsentlig påvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. 4.2 BEFOLKNINGEN OG MENNESKERS SUND- HED Beskrivelse af mulig påvirkning Potentiel påvirkning af befolkning og menneskers sundhed kan opdeles i påvirkninger i anlægs- henholdsvis driftsfasen: I anlægsfasen vil lokalbefolkningen, besøgende i området samt i særdeleshed naboer til kabeltraceet kunne opleve midlertidige gener i form af: Støj fra maskiner Støv fra graveaktiviteter Trafikknuder skabt af maskiner til transport af tromler, køreplader, gravemaskiner mm. Synlige forstyrrelser i form af kabeltromler, lastbiler og gravemaskiner mm. i et forholdsvist normalt åbent landskab På de enkelte lokaliteter vil de nævnte forstyrrelser være af kort varighed (få uger). I driftsfasen vil der langs kabelsystemet generelt hverken være gener i form af støj, lugt, trafik eller visuelle effekter i landskabet, heller ikke i umiddelbar nærhed af kabelforbindelsen. Eneste mulige gener i driftsfasen vil være i forbindelse med: 23

24 ILANDFØRINGSANLÆG TIL ANHOLT HAVMØLLEPARK miljørapport Kabelstation: Ved ilandføringpunktet af søkablet fra Anholt Havmøllepark etableres en kabelstation. Denne station, som er placeret i et udlagt erhvervsområde, vil dels være synlig og dels give et minimalt støjbidrag til omgivelserne. Tilsvarende anlæg giver en støjbelastning i følgende afstande og størrelser: 25 m: 38 db(a), 50 m: 31 db(a), hvilket er under grænseværdierne for ekstern støj fra virksomheder. Det skal bemærkes, at støjbestemmelsen er udført med mindst 5 db s usikkerhed. Erfaringer fra tilsvarende stationer viser, at støjen ikke kan høres ca. 50 m fra stationen, selvom disse ligger i landområde uden baggrundsstøj. Magnetfelter Overalt, hvor der er en elektrisk strøm, er der magnetfelter. Det er ikke på baggrund af 30 års forskning muligt endeligt at påvise eller afvise en sundhedsrisiko ved magnetfelter. På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, når der bygges nye højspændingsanlæg. Energinet.dk følger dette forsigtighedsprincip i forbindelse med det aktuelle projekt. Forsigtighedsprincippet er nærmere beskrevet i vejledningen Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling, som kan findes på hjemmesiden I vejledningen beskrives nogle afstande fra forskellige typer højspændingsanlæg (målt fra tracémidte), hvor magnetfelterne erfaringsmæssigt kan antages at være små. Er man uden for disse afstande ved nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, er forsigtighedsprincippet opfyldt. I modsat fald skal der redegøres nærmere for magnetfelternes størrelse, og det kan være nødvendigt at vurdere mulige tiltag for at mindske magnetfelterne. Med det udpegede planlægningsbælte er det muligt at holde sig udenfor de i vejledningen nævnte afstande. 15 Magnetfelt for 220 kv-vekselstrømskabel Årsgennemsnit af magnetfelt i 1 meters højde Feltstørrelse i mikrotesla (µt) Afstand fra tracémidte (meter) 0,4 µt 24 Figur 5. Magnetfelter for et 220 kv vekselstrømsanlæg, hvor de tre kabler lægges i flad forlægning med en indbyrdes afstand på 30 cm. Magnetfeltet er årsgennemsnittet målt i 1 meters højde over jorden.