Arkitekturpolitik - fokus på værdi og livskvalitet
|
|
- Kaj Bech
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkitekturpolitik - fokus på værdi og livskvalitet Vær med til at skabe den gode arkitektur Arkitekturen former de rum, vi skal leve i. Den skaber den ydre ramme om vores tilværelse. Med vedtagelsen af nærværende arkitekturpolitik ønsker Svendborg Kommune at sætte særlig fokus på kvaliteten af vores fysiske omgivelser. Vi skal værne om og understøtte Svendborg Kommunes unikke by- og landskabskvaliteter i den fremtidige udvikling, og på samme tid være åbne overfor en nyskabende og eksperimenterende arkitektur. Kommunen kan som planmyndighed, bygningsmyndighed og som bygherre og støttegiver være med til at fremme arkitektonisk kvalitet i vores omgivelser. I forhold til offentligheden har kommunen også et særligt ansvar som debatskaber og meningsdanner. Men vi er ikke ene om at løfte ansvaret for de samfundsmæssige værdier, vi vil beskytte og de samfundsmæssige visioner, som vi vil fremme. Den stadige forandring af by og landskab skal ske i tæt samspil mellem alle aktører og interessenter. Det er Byrådets ambition, at arkitekturpolitikken skal ses i et langt perspektiv og ikke som en statisk størrelse eller facitliste. Den er en dynamisk ramme, som skal bidrage til at fastholde arkitektonisk kvalitet og udvikle nye muligheder. Det er også en opfordring til alle om, at tænke sig om og sikre god arkitektur i alle relevante beslutninger om byggeri og anlæg. For at stimulere denne forpligtelse beskriver arkitekturpolitikken forskellige initiativer, der alle har til formål at hjælpe processen på vej i de kommende år. Kommunen opfordrer hermed alle til aktiv deltagelse i realiseringen af arkitekturpolitikken, så god arkitektur kan blive en naturlig del af dagligdagen til gavn for alle. Underskrives af Borgmesteren og udvalgsformanden for UMT Tekstboks vedr. Cittaslow (skal evt. uddybes) Svendborg har som den første danske kommune opnået medlemskab af det internationale Cittaslow-bynetværk. Det centrale i Cittaslow-filosofien er at tænke, planlægge og handle i overensstemmelse med grundlæggende værdier om livskvalitet og stedsidentitet. Billedtekst vedr. tankefuld: Projekt Tankefuld er et ud af mange projekter, som tager udgangspunkt i Cittaslow-filosofien. Tankefuld er et nyt spændende bosætningsområde vest for Svendborg, som over tid skal omdannes til landskabsbyer og dermed supplere Svendborg med boliger og visionært erhvervsbyggeri, med fokus på grundlæggende værdier og høj arkitektonisk kvalitet. Den gode arkitektur Arkitektur spænder over hele skalaen fra de store rum i landskabet til den mindste detalje. Den kommer til udtryk i bygninger, bebyggelser, byer, haver, parker, landskaber og infrastruktur. Kun når vi planlægger og udformer den på bedste vis, giver den os mulighed for udfoldelse, deltagelse og fordybelse. Arkitektur skaber værdi både for den enkelte og for vores samfund. Derfor skal vi inddrage arkitektonisk kvalitet i alle vores overvejelser om de fysiske omgivelser. 1
2 Arkitektur er en velovervejet balance mellem æstetik, funktionalitet og teknologi, men det fortæller ikke så meget om kvaliteten. Arkitektonisk kvalitet påvirker beskueren og brugeren. Den kan mærkes. Bevidst eller ubevidst opfatter vi bygningsværker, velproportionerede rum, forskellige materialers stoflighed, smukke former, lysindfald og farver. God arkitektur forholder sig til omgivelserne i et kvalificeret medspil eller modspil, og den kan være med til at understrege, forstærke eller fortolke det kulturhistoriske bymiljø eller landskabets særkende. God arkitektur indeholder også aspekter, som ikke altid er synlige ved første øjekast. Bæredygtighed og begrænsning af bygningers energiforbrug skal tænkes ind allerede i planlægningen og projekteringen af byggeriet. Det samme gælder, når bygningerne skal sikres et sundt indeklima. Her handler det om at vælge materialer og konstruktioner med omhu. Den gode arkitektur tager også hensyn til alle og er derfor tilgængelig, uanset om man er handicappet, ældre og gangbesværet eller forældre med barnevogn. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men skal vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Arkitekturpolitikken skal ikke opsætte endegyldige facitlister for den arkitektoniske kvalitet, men inspirere og motivere alle til at tænke sig om. Vi skal vælge kvalitet. Billedtekst eller faktaboks vedr. energiforbrug: Energiforbruget i bygninger tegner sig alene for ca. 40% af det samlede danske energiforbrug. Tekst til billedillustration af god arkitektur: Arkitekt Arne Jacobsen om kunst, æstetik og arkitektur: 'Hvis byggeri bli r arkitektur, så er det en kunstart. Det er givet, at hvis et bygværk ikke er både funktionelt og teknisk i orden, så bli r det heller ikke til arkitektur, så bli r det kun til byggeri (...). Hvis arkitektur ikke havde med kunst at gøre, så ville det være forbavsende nemt at bygge huse, men arkitektens opgave og vanskeligste opgave er hele tiden at vælge (...). Når man skal løse en opgave, så er der næsten altid forskellige løsninger, nogle gange kun nogle få løsninger, og de kan sådan set alle sammen være praktiske og funktionelle. Men de mangler den æstetiske løsning, som hæver det op til arkitektur. Det er dér, den artistiske opgave ligger: Ud af disse løsninger at vælge den bedste.' Kommunen som planlægger Med kommuneplanen og lokalplaner kan vi medvirke til at skabe gode rammer for arkitekturen. Lokalplanerne er vores redskab til at sikre bevaringsværdige bymiljøer og til at fastlægge karakteren af nye områder. En visionær planlægning er et godt instrument til at udtrykke intentioner og til at sikre kvalitet i både planer, byrum, arkitektur og materialer. Vi må finde den rette balance mellem det nye, vi gerne vil have, og det eksisterende, vi ikke vil undvære. - synliggøre arkitektur som et vigtigt tema i debatten om kommuneplanen - indbygge krav til arkitektonisk kvalitet i lokalplanlægningen - Udvikle de offentlige rum som ramme om `det gode liv i social, kulturel og arkitektonisk henseende, så byrummene byder sig til for borgerne - bevidst fremme oplevelsen af rammerne for det liv, som skal udspille sig, ved at indtænke samspil mellem arkitektur og kunst i bygningsfacader og byrum - forbedre kvaliteten af byens indfaldsveje - udvide brugen af lokalplanbestemmelser til at fremme bæredygtighed og minimere energiforbruget i nye bebyggelser - give overgangen mellem by og land særlig opmærksomhed, ved at sikre visuelle og rumlige kvaliteter 2
3 Bymidten Svendborg by er et unikt, sammenhængende købstadsmiljø med et middelalderligt gadenet. Smukke byhuse og brostensbelagte gader i kombination med moderne bygninger og byrum afspejler byens udvikling. Gennem planlægning er det lykkedes at fastholde og forfine Svendborgs historiske bymiljø, og resultatet opleves i dag som et harmonisk bybillede med pæne facader og behersket skiltning. Men bymidten er ikke kun historie. Bymidten er et levende arkitektonisk miljø, som til stadighed forandres gennem fornyelser, ændringer og tilføjelser. Der vil således altid være behov for en særlig indsats, når det drejer sig om at sikre disse områders kvaliteter. Byens rum og pladser er også væsentlige elementer i byens sjæl. Planlægning for byens rum kan være katalysator for udviklingen af velfungerende, attraktive byrum, der byder sig til for borgerne i social, kulturel og arkitektonisk henseende. For at understøtte denne udvikling er trafik og støj gennem de seneste tyve år blevet reduceret, og forholdene for de bløde trafikanter er blevet forbedret. - bevare og forny byen, så de historiske og arkitektoniske kvaliteter fastholdes og styrkes - fremhæve de topografisk og historisk betingede store træk og linier, der tegner byens mønster og profil - indrette de offentlige byrum, blandt andet med krav til udformningen af facader og skilte, så de indbyder til oplevelse og fysisk udfoldelse Område- og lokalcentre Svendborg bymidte er det absolutte centrum i kommunen. Men også i andre byområder ligger der centerområder, som besøges af mange. Centerområderne er typisk præget af blandet byggeri, flere interessenter og meget trafik. Der ligger en stor udfordring i at skabe en større fysisk og arkitektonisk helhed. Der pågår områdefornyelse i Stenstrup en fornyelse, som med sin kvalitet kan være til inspiration for de øvrige centerområder. - skabe attraktive mødesteder mellem centerbyggeri, trafik- og parkeringsarealer og de omgivende byområder - fremme arkitektonisk kvalitet gennem ombygning eller nybyggeri Erhvervsområder Mange erhvervsområder i Svendborg by ligger integreret i bymidten og bycentrene. Derudover har vi nogle selvstændige erhvervsområder, hvor der er behov for en særlig indsats. Det er nødvendigt at opdele erhvervsområderne i delområder, så der er plads til forskellighed. Derudover skal der gøres en særlig indsats for, at specielt virksomhederne langs motorvejen, indfaldsvejene og andre markante områder præsenterer sig med harmonisk og spændende arkitektur. Adgangen til Svendborg skal signalere kvalitet. Arkitektonisk kvalitet i erhvervsområderne retter sig ikke blot mod det byggede, men handler i høj grad også om bygningernes tilgrænsende arealer om forarealer, parkeringsarealer, oplagsarealer, hegn, skiltning og grønne elementer. En bevidst tilrettelæggelse af disse elementer kan ofte befordre en enkel og virkningsfuld forbedring af vanskelige omgivelser. Kvalitet i arkitekturen er til glæde for virksomhedens eget image som forretning og som arbejdsplads. 3
4 - planlægge og opdele erhvervsområderne, så der er plads til virksomhedernes forskellige behov og udtryk - rette opmærksomheden mod erhvervsbyggeri med markant placering, f.eks. ved motorvej og indfaldsvej - skabe helhed i erhvervsområderne gennem beplantning og koordineret skiltning Villaområder Enfamiliehuse udgør det overordnede boligideal, og parcelhuse udgør halvdelen af boligmassen. Friheden til at forme egne omgivelser er meget vigtig for mange mennesker. Men hver enkelt villa eller rækkehus er samtidig naboens og mange andres omgivelser en del af en helhed. Når der bygges nyt eller bygges til, er udformning, materiale- og farvevalg således ikke alene ens egen investering, men en investering i et områdes samlede arkitektur og kvalitet. Det er ikke kun byggeriet, der præger det omgivende. Også i afgrænsningen mod vejen i udformningen af hækken, hegnet eller muren mod fortovet, kan den enkelte ejer være med til at præge karakteren af bebyggelsen eks. som et åbent bymiljø uden fæstningspræg. Etageboligområder Mange af kommunens indbyggere bor i ældre eller nyere etageboligområder uden for bymidten. Flere af disse områder er opført efter gode bebyggelsesplaner med store fælles friarealer og god, velfungerende arkitektur. Men specielt i 1960 erne og 1970 erne blev der landet over opført etageboligbyggeri karakteriseret af dårlig byggeteknik, monoton arkitektur og ofte begrænsede oplevelsesmuligheder. Også i Svendborg er der boligområder med behov for forbedringer. Renovering af slidte etageboligbebyggelser er en anledning til også at tænke i arkitektonisk fornyelse og ny identitet. At bygge tæt giver plads til flere med mindst muligt indgreb i de givne arealressourcer. Men fortætning kræver omhu og byggeri i højden skal disponeres og udformes med særlig omhu ved indpasning i forhold til det omgivende. - skabe grundlaget for gode arkitektonisk, nyskabende og visionære boligområder, som rammerne om det gode liv gennem veldefinerede lokalplaner og øget brug af arkitektkonkurrence - skærpe opmærksomheden omkring arkitektonisk kvalitet ved renovering, om- og tilbygninger såvel som ved udformning af hække og hegn - basere planlægningen for etageboligbyggeri på en analyse af, hvor byområderne kan gå i højden - fremme ny bokvalitet og arkitektonisk kvalitet gennem renovering og bygningsfornyelse - fremme den grønne dimension i bebyggelserne græsarealer, haver, beplantninger o.l. Landsbyerne I Svendborg Kommune ligger en stribe landsbyer i det åbne landskab. Mange af disse byer har gennemgået en markant forandring, hvor den tætte sammenhæng mellem bolig og arbejde på landet er ophævet, og hvor landsbyen eller småbyerne i dag vælges som et boligtilbud på linie med andre. Landsbyerne har en historie at fortælle. Gårde, arbejderboliger, smukke vejforløb og bymiljøer er arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som kræver høje arkitektoniske målsætninger. Landsbyerne er et godt alternativ til at bo i byen, og flere steder vil der fortsat være brug for 4
5 at tilføre nyt. Det er vigtigt at holde på de folk, der allerede bor i landsbyerne, og samtidig tilskynde at nye får lyst til at flytte til. Det skal ske ved at udvikle projekter, der kan medvirke til at gøre landsbyerne mere attraktive at bo, leve og arbejde i. Arkitekturen skal skabe balance mellem bevaring og fornyelse og samtidig tilgodese de landskabelige hensyn gennem bearbejdning af landsbymiljøerne og forholdet til det åbne landskab. - fremme de enkelte lokalområders særlige identiteter og styrker - sikre klare, harmoniske overgange mellem landsbyerne og det åbne land - værne om bevaringsværdige enkeltbygninger og særlige bymiljøer i landsbyer - indpasse nybyggeri, så det tager hensyn til landsbyens særlige skala og proportioner - styrke oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb gennem landsbyerne Det åbne land og øerne Svendborg Kommune har med sit rige kulturlandskab og unikke placering ved Det Sydfynske Øhav en værdifuld ressource. Det åbne land er karakteriseret ved det lange, frie udsyn, og landskabets visuelle fremtræden er en balance mellem det oprindelige og det tilførte mellem natur og kultur. Planlægningen for det åbne land skal finde en fornuftig balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af natur, landskab og de kulturhistoriske elementer. Det vil altid være attraktivt at bo tæt på naturen. Det skaber behov for en planlægning, hvor flest mulig får adgang til at bo nær de landskabelige værdier uden derved samtidig at indskrænke eller ødelægge dem. Landskabet skal til stadighed indgå i overvejelserne, når der planlægges, for det er landskabet, der er den helt grundlæggende kvalitet ved Svendborg Kommune. Større bygninger, vindmøller eller trafikanlæg kan ses over store afstande og skal derfor altid placeres og udformes med særlig omhu, hvilket er en af de vigtige arkitektoniske udfordringer i det åbne land. - fastholde det overordnede visuelle indtryk af Svendborg Kommune som en grøn kommune ved sundet - udarbejde en helhedsplan for det åbne land, som sikrer værdifulde landskaber, kulturværdier og natur - sikre, at udvidelser af byområdet i det det åbne land kun sker efter grundig vurdering af de landskabelige konsekvenser - beskytte de attraktive kyststrækninger - værne om og bevare øernes særlige karakter Kommunen som byggemyndighed Kommunen skal godkende alt nyt byggeri, heriblandt også væsentlige ombygninger, tilbygninger og renoveringer. Projekterne godkendes efter byggeloven og bygningsreglementet og skal samtidig afstemmes efter planloven, herunder kommuneplanen og lokalplanlægningens bestemmelser og intentioner. Da arkitektonisk kvalitet i sagens natur ikke er en målbar størrelse, men en helhedsvurdering ud fra en lang række parametre, er det vigtigt, at bygherre og myndighed forstår at tale sammen. Vi skal via faglig og kvalificeret dialog og rådgivning fremme arkitektonisk kvalitet i alle byggesager. Det er ligeledes vores ansvar, at den enkelte byggesag vurderes i sammenhæng med sine omgivelser og ikke som et enkeltstående byggeri. Det har afgørende 5
6 betydning for oplevelsen af bybilledet og det fælles byrum, at en bygnings placering på grunden, materialevalg og form tager hensyn til helheden. Vi har desuden en særlig forpligtigelse til at sikre arkitekturen i byggesager, der vedrører bevaringsværdige ejendomme og bymiljøer. I disse tilfælde skal det tilstræbes at opgradere de bevaringsværdige bygninger, således at eksempelvis nye vinduer, døre og kviste tilpasses husets oprindelige arkitektur. - fremme arkitektonisk kvalitet bl.a. via forhåndsdialog med bygherre - tilskynde til brugen af professionelle rådgivere ved større ny- og ombygninger Kommunen som bygherre Historisk set spiller den offentlige bygherre en helt central rolle i forhold til at sikre arkitektonisk kvalitet i byggeriet. Mange offentlige bygninger og anlæg har fremtrædende placeringer i vores byer, og de er ofte synlige og markante byggerier, som vi alle kender og forholder os til. Offentligt byggeri begrænser sig ikke blot til rådhuse, museer og skoler, men også til rensningsanlæg, nye veje og parkeringspladser. Alle disse byggerier er med til at tegne vores ansigt udadtil og kan være med til at berige og forbedre omgivelserne. En bygning har en lang levetid og skal tilrettelægges i totaløkonomisk sammenhæng, hvor anlægs- og vedligeholdelsesudgifter vurderes under ét. Vi skal prioritere de langsigtede økonomiske gevinster, som arkitektonisk kvalitet rummer og ikke de kortsigtede besparelser, som kan opnås, hvis vi slækker på kravene og går på kompromis med kvaliteten. Vi skal derfor i egne bygge- og anlægsopgaver prioritere den arkitektoniske kvalitet og fornyelse højt. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige, og de skal være værd at bevare for eftertiden. - inspirere til arkitektonisk kvalitet ved at gå foran med det gode eksempel - afholde arkitektkonkurrencer i forbindelse med større byggerier - indarbejde principper om bæredygtighed i alle projekter - indtænke kunst i den indledende planlægning af bygge- og anlægsarbejder Kommunen som støttegiver Svendborg Kommune godkender byggerier med offentlig støtte herunder renovering gennem byfornyelse og opførelse af alment boligbyggeri. Projekterne godkendes blandt andet efter byfornyelsesloven og almenboligloven, der blandt andet skal sikre, at der tages de fornødne arkitektoniske hensyn ved både nybyggeri og renovering. Udfordringen ligger i samspillet mellem den enkelte bygherre, eller ejer, og kommunen, der har det overordnede ansvar for at præge udformningen af bybilledet, arkitekturen og det fælles byrum. Vi skal i større grad end tidligere benytte os af muligheden for at stille arkitektoniske betingelser i forbindelse med støtte til både eksisterende og nyt boligbyggeri. Kommunen yder i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen også en særlig støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger. Det er et led til at sikre den bygningskulturelle arv og de enkelte ejendomme og bymiljøers oprindelige arkitektoniske udtryk. En bygning er bevaringsværdig, 6
7 når den er registreret som sådan i en lokalplan eller byplan. Byrådet i Svendborg har desuden vedtaget, at en bygning også er bevaringsværdig, når den har opnået en bevaringsværdi fra 1-4 i en såkaldt SAVE-registrering. Der ydes primært støtte til istandsættelse af husets ydre, dvs. facade, tag, vinduer, døre, kviste og skorsten. Vi skal i vores rolle som støttegiver rådgive i forbindelse med den enkelte ombygning og herigennem sikre, at den bygningskulturelle værdi højnes. - sikre, at byfornyelsesprojekter gennemføres med respekt for det enkelte områdes kvaliteter, samt at det visuelle og funktionelle miljø forstærkes - sikre arkitektonisk kvalitet i såvel indretning, facadeudtryk og friarealer ved planlægning af nyt alment boligbyggeri - Udvide og opdatere SAVE til at omfatte hele Svendborg Kommune Sådan skal vi arbejde med god arkitektur En ting er at formulere arkitekturpolitiske målsætninger en anden, at få dem til udtryk i det byggede, i byrymmet og i landskabet. Byrådet og hele det kommunale organisation skal involveres i realiseringen af de arkitekturpolitiske ambitioner og den arkitektoniske forståelse skal forankres på tværs af både fagområder og interesser. I de kommende år vil vi følge op på vores målsætninger ved en bredere arkitekturpolitisk indsats. Vi vil hvert år udvælge et eller flere konkrete initiativer til fremme af arkitektonisk forståelse i almindelighed og arkitektonisk kvalitet i særdeleshed. Derudover vil vi tage hele arkitekturpolitikken op til kritisk revision mindst én gang i hver byrådsperiode for at sikre mulighed for fornyelse og ny inspiration. Arkitekturpolitikken skal desuden uddybes og visualiseres i en række temahæfter, med henblik på at vejlede og inspirere både private og offentlige bygherrer, eksempelvis: - Ombygninger og tilbygninger til enfamiliehuse - Erhvervsbyggeri - Arkitekturhensyn ved efterisolering af huse - Landsbyer og landbrugsejendomme - Avls- og driftsbygninger - Kulturarv - by og bygninger - Eksempelsamling på god arkitektur i Svendborg Kommune - arbejde for at sikre ejerskab til arkitekturpolitikken og dennes målsætninger på tværs af vores organisation - udbrede arkitekturforståelse blandt vores ansatte, der har med byggeri, anlæg, samt drift og vedligehold, at gøre. - hvert år, udvælge konkrete initiativer til fremme af arkitekturpolitikkens målsætninger Derudover skal vi: - fortsætte vores årlige præmiering af god arkitektur - deltage aktivt i markeringen af arkitekturens dag d. 1. oktober - styrke dialogen med arkitekter og rådgivere - styrke kontakten til pressen, der skal indbydes til at samarbejde om arkitekturområdet 7
8 - styrke den elektroniske formidling af arkitekturpolitikken på kommunens hjemmeside - fortsætte vores samarbejde med museerne, folkelige organisationer og kulturelle institutioner Baggrund Svendborg Kommune har gennem mange år arbejdet med arkitektonisk kvalitet uden en direkte formuleret politik. Den danske regering udsendte i maj 2007 for første gang en hel og samlet arkitekturpolitik under overskriften Arkitekturnation Danmark Rammer for liv- rammer for vækst. Udvalget for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune besluttede i forlængelse heraf, at der skulle udarbejdes en egentlig arkitekturpolitik for vores kommune. Følgende grupper blev nedsat til at komme med forslag til en arkitekturpolitik for Svendborg Kommune: Arbejdsgruppen: Helge Padegaard, Erhverv og Beskæftigelse Marianne Christiansen, Kultur og Plan Erik Krahn, Miljø og Teknik Bitten Jakobsen, Miljø og Teknik Erik Appel, Miljø og Teknik (formand) Følgegruppen: Ole Visti Petersen, Foreningen til Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadel, medlem af Facaderådet og formand for Erhversforum Svendborg Olav Grøn Hansen, medlem af Facaderådet og formand for Svendborg Udlejerforening Jess Heine Andersen, medlem af Facaderådet Mads Bjørn Hansen, arkitektfirmaet Praksis Ole Heilmann-Clausen, Danmarks Naturfredningsråds lokalkomité. Layout: Fotos: Tryk: Oplag: ISBN: Svendborg Kommune xxxxxx
Arkitekturpolitik. Fokus på værdi og livskvalitet Svendborg Kommune 2008
Arkitekturpolitik Fokus på værdi og livskvalitet Svendborg Kommune 2008 Baggrund: Svendborg Kommune har gennem mange år arbejdet med arkitektonisk kvalitet uden en direkte formuleret politik. Den danske
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 7 8 13 15 16 19 21 22 25 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereSMUKKE INDFALDSVEJE Strategi
SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens
Læs mereArkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000
Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt
Læs mereArkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs mereArkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune
Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereKvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.
Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999. Politisk ansvarlig: Rådmand Søren Møller, Miljø- og Teknikforvaltningen. Styregruppe: Byplan- og Miljøchef Jørgen Boe,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalget Arkitektur i Gentofte
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalget Arkitektur i Gentofte Mødetidspunkt 25-10-2017 17:00 Mødeafholdelse Jægersborghaves festsal, Jægersborg Allé 150 Protokollen blev læst og mødet hævet kl.:
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereByfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017
Byfornyelse i Bramming bymidte Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Dagsorden Velkomst og introduktion til byfornyelsesindsatsen v/ formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker Områdefornyelsens sammenhæng
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereLokalplan 257. Landinspektørernes møde i Nyborg februar 2019
Lokalplan 257 Landinspektørernes møde i Nyborg februar 2019 Hvorfor udarbejde en lokalplan i et landdistrikt 1. Hvad var vores refleksion bag at udarbejde lokalplanen? 2. Hvad giver lokalplanen af værdi
Læs mereStephen Willacy, Stadsarkitekt:
Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereTillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby
Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby Baggrund og formål Tillæg nr. 1 til lokalplan nr..2 muliggør etablering af to nye boliger inden for Karlstrup Landsby. Kommuneplanens ramme
Læs mere- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften
Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereDer er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1 Den lovgivningsmæssige ramme for lokalplaner mv. Formålet med dette notat er at belyse det retlige grundlag for lokalplaner
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereRenovering og byfornyelse
Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereKommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema
Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs mereNy lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013
Ny lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013 Hvad er en lokalplan? Lokal lov for anvendelse og indretning af et afgrænset, geografisk område. Omfatter redegørelse
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs mereKrav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen
Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold
Læs mereNotat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning
Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereRegulativ for. i Kolding Kommune
REGULATIV 2008 Regulativ for i Kolding Kommune Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune 2008 37 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL OG HENSIGT 4 1.2 REGULATIVETS OPBYGNING OG BRUG 4 1.3 LOVHJEMMEL
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereHvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide
Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Miniguide Plan, Teknik & Miljø, april 2018 2. Udgave - 21.9.2018 Miniguide Lokalplanlægning Indhold Planlægning Side 2 Skaber rammer for livet Lokalplaner
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereTILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012
VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.
Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget
Læs mereDebatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj
Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en
Læs mereTilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune
Tilgængelighedsstrategi For Mariagerfjord kommune 1 Tilgængelighedsstrategi for Mariagerfjord Kommune 2017 Forord Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Det gælder naturligvis
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereProgram Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017
9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereHvidbog over indsigelser LP 615
Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget
Læs mereIndsigelser og bemærkninger
1 Grundejerforeningen Vidnæsdal. 2 Holte Grundejerforening 3 Trørød grundejerforening 4 Svend Peteren Broberg, Kong Valdemars Vej 15 Grundejerforeningen har drøftet forslag til Arkitekturog Bevaringspolitik
Læs mereDen 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Læs mereiltning på Strandvejen Greve Kommune Sk
Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune
Læs mereProjekt fra Kristiansdal
Projekt fra Kristiansdal Samlet vurdering Projektet er et væsentligt positivt bidrag til byen og stedet. Projektet beskrives som en områdefornyelse af ejendommene Bredgade 62-66 samt Sanggårds Plads, hvilket
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereMiljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009
Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereIndstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus
Læs mereLOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992
LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06
Læs mereAt bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling
At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København
Læs mereBehandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby
Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest
Læs merevarde d. 16. december 2013 marianne rønnow markussen byplanarkitekt bevaringsværdige hovedtræk 1 af 16
varde d. 16. december 2013 marianne rønnow markussen byplanarkitekt bevaringsværdige hovedtræk 1 af 16 2 af 16 3 af 16 hvorfor bevaring? 4 af 16 hvad er bevaringsværdigt? bevaringsværdige bygninger og
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs merePlan09 og plankulturen til debat!
Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud
Læs mereGodkendelse af kommuneplantillæg og lokalplan Boliger, Bygaden 28, Hasseris (2. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af kommuneplantillæg 3.029 og lokalplan 3-3-114 Boliger, Bygaden 28, Hasseris (2. forelæggelse) 2017-037562 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereARKITEKTURPOLITIK F O R M O R S Ø K O M M U N E
ARKITEKTURPOLITIK F O R M O R S Ø K O M M U N E INDLEDNING Formål Arkitekturudvalg Bygninger og byrum er med til at skabe bedre livskvalitet for borgerne, og bedre sammenhængskraft. Det har stor betydning
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs mere