AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet

Transkript

1 AT ARBEJDE MED MSB I BYGGEBRANCHEN. V/ Jeppe Z. N. Ajslev Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Roskilde Universitet

2 INDHOLD MSB i korte træk Projektet i korte træk Metode Generelle fund Tre dybdegående analyser Diskussion af muligheder for handling 2

3 KORT OM MSB I BYGGEBRANCHEN Bygningsarbejde er forbundet med fysisk belastende arbejde. Tunge og skæve løft, belastende arbejdspositioner og højt arbejdstempo, vibrationer. Arbejde med disse karakteristika har relation til fysisk nedslidning og MSB.(Andersen et al 2007) MSB består af specifikke medicinske lidelser fx carpal-tunnel syndrom og gigtformer, men også uspecifikke smerter eller ømhed.(waddell 2006) Over gennemsnit i byggefagene.(nfa 2012) Tal i Danmark er svære at afgøre pt. Tysk undersøgelse peger på at 45% af invalide pensioner fra byggefagene skyldes MSB (Arendt et al 2005). Tal fra Pension Danmark peger på ca. 40%, Sammenlignet med hele befolkningen på ca. 20% (Pension Danmark 2013). 3

4 KORT OM PROJEKT: FOREBYGGELSE AF MSB I BYGGEBRANCHEN At forstå fysiologiske og ergonomiske problemers relation til strukturelle, organisatoriske og sociale fænomener. Undersøgelse af hvordan branche, virksomhed, sjak og individ spiller sammen i konstruktionen af fysisk belastning. 1) Beskrive og kortlægge sammenhænge mellem arbejdets organisering og de fysiske belastninger, som de enkelte ansatte i sjakket udsættes for, når de løser almindelige arbejdsopgaver. 2) Beskrive og kortlægge, i hvilken udstrækning ovenstående sammenhænge går igen inden for forskellige grene af byggebranchen. 3) Undersøge mulighederne for på sigt at anvende undersøgelsens resultater til at opnå mindre belastende arbejde inden for byggebranchen. 4

5 METODE Fase 1 Interview 32 personer i 8 cases. 7 akkordsjak, 1 på timeløn 2 best cases, ellers explorativt casevalg. Korte observationer på byggepladsen Semistrukturerede interview med fokus på fysisk belastning, tekniske hjælpemidler, koordination og organisering af arbejde, samarbejde i sjakket, på pladsen og i virksomheden, sundhed. Fase 2 Spørgeskema indsamles pt. 5

6 GENERELLE FUND Udvikling i tekniske hjælpemidler. Anvendelsen ikke altid optimal Yngre arbejdere har mindre fokus på risikoen for nedslidning. Planlægning og uforudsigelighed har stor betydning. Meget blandet fokus på fysisk sundhed. Generelt fysisk belastende arbejde. Magtesløshed hos arbejderen. 6

7 DYBDEGÅENDE ANALYSER Vilkårsorientering overfor fysisk belastende arbejde Modstand overfor vilkårsorienteringen Fordelingen af arbejdet i sjakket 7

8 VILKÅRSORIENTERINGEN OVERFOR FYSISK BELASTENDE ARBEJDE Positive karakteristika hos den gode kollega i forhold til fysisk belastende arbejde: Kan lide hårdt arbejde Sætter pris på ømhed efter arbejde Har udholdenhed og kan blive ved Stopper ikke arbejdet på grund af komplikationer eller manglende hjælpemidler Er selvstændig Ikke melder sig for meget syg Brokker sig ikke for meget over fysisk anstrengelse Søger rytmer med maximal fysisk kapacitet. Ikke at udvise disse karakteristika bliver tegnet på den ringere arbejder. Arbejdere der er slidt, anses og anser sig selv for at have været dumme - Double-bind til fysisk belastning 8

9 RELATIONER TIL ORGANISERING OG INCITAMENTSSTRUKTUR Akkord øger attraktionen til disse normer. Pres på arbejdstempo. Konkurrencen i branchen, presset fra den udenlandske arbejdskraft. Frygt for at miste arbejdet. Arbejdsgiverens dilemma. jza@bam-bus.dk, Byggeriets Lovgivningen/håndhævelsens utilstrækkelighed. Den arbejdsmiljømæssigt ambitiøse arbejdsgiver har hårde vilkår. Intim sammenhæng mellem normer og strukturer samt organisering. 9

10 MODSTAND OVERFOR VILKÅRSORIENTERINGEN Kun et tilfælde af modstand i form af alternativ praksis Stilladssjak Vil ikke arbejde under tidspres eller arbejde over Bruger elektrisk hejs Holder deres pauser Beskriver at de fremstår som unormale Ikke alle vil arbejde med dem 10

11 DEN KOLLEKTIVE ORIENTERING AFGRÆNSER HENSYNET TIL INDIVIDETS KROP KARL PÅ 29 ÅR Nu har du forskellige problemer fysisk, tager du hensyn til det når du går til arbejdet? Næ tænker du på strækker ud eller noget eller Ja, eller tager den med ro eller? Hvis jeg tager den med ro, Så trækker jeg de andres løn ned jo, det er der ikke nogen der er interesserede i. Det ville jeg ikke ha det godt med. Ligeså snart jeg kan mærke at jeg ikke kan bidrage med nok, så ved jeg sku ikk jeg ville ikke ha det godt med mig selv i hvert fald. Hvis man ved man render rundt og ikke tjener sine penge, hvis man ved at det skal være de andre der gør det for en ikk. Har du sagt det til de andre? Ja det ved alle da altså. Hvad siger de? Så snakker man om det i 5 minutter, hvor er det synd ikke... Det er jo ikke en flok kvinder vel. 11

12 AT SÆLGE HELBREDET FOR PENGE ANDRÉ PÅ 52 ÅR Kunne man ikke tænke mere i; hvordan kan jeg gøre arbejdet mindre nedslidende? Jo men hvis jeg skal gøre det mindre nedslidende, så skal jeg lægge færre sten, det er jo sådan set det eneste man kan sige; det kan alle og enhver måle og sige okay så løfter man lidt mindre men så er faget jo sådan set næsten dødt ikk. For det bliver for dyrt at få muret en bolig ikk. Ellers skal du have lønnen ned, men så ved jeg ikke mere, og det tror jeg ikke der er mange murere der vil gå ud og lave det her arbejde for en løn som en hver kan få arbejde i netto for ikk. Der er man for grådig ikk. Nu er det ikke så slemt. Men tag du en vintermorgen hvor du står ude her det er 4-5 graders frost og alt er uh det er koldt og vådt og mørkt, og du fryser på hænder og føder og alt andet ikk. Så skal man sku have en ordentlig løn, ellers er der ingen der vil lave det. 12

13 FORDELINGEN AF ARBEJDET I SJAKKET Fordelingen af arbejdet styres overvejende af hensyn til produktiviteten og arbejdets karakter Sjakbajs og formand har meget centrale positioner i organiseringen af arbejdet Undtagen i stillads Demokratitanken synes overvurderet Rotation ødelægger gerne flowet i arbejdet Unge får lærlinge-/lorteopgaver, og kan også have en tendens til at tage over for ældre med fysiske problemer 13

14 HVORDAN IMØDEGÅR VI DEN FYSISKE BELASTNING I ARBEJDET? Hvilke indsatser kan man gøre i forhold til normerne? Hvad kan man som branche eller virksomhed gøre i forhold til rammerne for arbejdet? Kan fordelingen af arbejdet ændres til bedre at imødekomme hensyn til kroppen? Og hvordan? Kom gerne med både utopiske og realistiske forslag alt er velkomment! 14

15 MANGE TAK FOR JERES TID! JEPPE Z N AJSLEV 15