Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
|
|
|
- Michael Lange
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige søjler Skema over semestertemaer Skema over modulernes placering Beskrivelse af 1. semester med værdiargumentation, kompetencemål og henvisning til modulbeskrivelse. 1
2 1 Jobprofiler Interaktivt Design er en unik kombination af industriel design og ingeniørvidenskab med særlige konkurrencedygtige kompetencer: Behersker designprocessens mange facetter i hele udviklingsforløbet Forstår at sætte brugerne i centrum Går efter helhedsløsninger som er realiserbare Kan udnytte teknikkens muligheder til gavn for brugerne Forstår at integrere økonomiske og markedsmæssige aspekter i den samlede løsning Disse spidskompetencer giver brede jobmuligheder: Designprojekter Produktudvikling Kunde/markeds analyser og salg Strategiske projekter med kundesegmentering og produktprogram Bindeled i teamarbejdet fra kunde til udvikling, produktion, levering og service Konsulentydelser I uddannelsen lægges der vægt på mekatroniske produkter, men der er også jobpotentialer i andre brancher. 2 Uddannelsens kompetencebeskrivelse Målet med Interaktivt Design er at uddanne ingeniører, der kan bidrage til design og udvikling af innovative, brugerorienterede, interaktive produkter med mennesker i centrum. Som Interaktiv Designer er de væsentligste kompetencer at: 1. Forstå de overordnede sammenhænge mellem mennesker, teknologi, etik og samfund 2. Anvende sine kreative ressourcer, innovativ tænkning samt sin æstetiske fornemmelse og interesse for almenmenneskelige forhold til at påvirke design og udvikling af produkter, der kan berige og forbedre andres hverdag. 3. Kunne designe produkter eller ydelser, der tilgodeser mellemmenneskeligt samspil og som udtrykker en funktionel og relevant æstetisk afspejling af de gældende etiske, sociale og kulturelle tendenser og sammenhænge. 4. Forstå, anvende og integrere teorier og metoder fra en række discipliner til udvikling af innovative interaktive og brugerorienterede produkter og koncepter. 5. Blive i stand til, ud fra relevante teknologiske og videnskabelige forudsætninger, at vælge og integrere begreber og teknologi fra forskellige områder gennem alle designprocessens faser, inklusive fremstilling af prototype. 2
3 6. Designe produkter og ydelser, der er innovative og samtidig markedsorienterede. Blive i stand til at afveje markedspotentiale, produktions muligheder og omkostningsspørgsmål vedrørende produkter og koncepter. 7. Fastholde et afklaret og nuanceret syn på en designopgave og inkorporere både det personlige, mellemmenneskelige og forhandle input fra alle involverede og løbende udvikle synteser herfra til at fremme den fortsatte designproces. 8. Udbygge og justere sine faglige færdigheder, personlige udvikling og designforståelse, baseret på en løbende selvrefleksionsproces og nysgerrighed på fremtidens teknologiudvikling. De faglige kompetencer har fokus på: Beherskelse af designprocessen Det er vigtigt at arbejde ud fra et helhedssyn med mennesket i centrum under hele designprocessen frem mod et innovativt, brugerorienteret produkt. Denne holistiske indfaldsvinkel trænes i hele uddannelsesforløbet. Brugerorienteret design: Design af livskvalitet for brugeren kræver en stor indsigt i menneskets fysiske og psykiske behov. Derfor er der fokus på viden om menneskets fysiologi, sanseapparat og interaktion med tekniske produkter. Denne viden skal i brugerundersøgelserne anvendes til at forstå brugernes behov og kunne tolke deres feedback. Mekanisk produktudvikling Her er der fokus på design af mekaniske hjælpesystemer som kan kobles til menneskets ergonomiske formåen. Herved opnås en forståelse for hele udviklingsforløbet fra idé til, brugerundersøgelse, skitsering, materialevalg, konstruktion og frem til fremstilling af prototype. Udvikling af intelligente elektroniske produkter Ved elektroniske produkter er der fokus på design af produkter der kan kobles til menneskets sanseapparat. Det giver en forståelse for hele udviklingsforløbet fra idé, brugerundersøgelser, elektroniske målesystemer, kredsløbsteori, komponentvalg og frem til funktionsduelig laboratoriemodel. Ved intelligente produkter er der specielt fokus på brugerens interaktion med produktets brugerflade (software) Samfund og marked Det er vigtigt at integrere samfunds- og markedsforhold i designprocessen. Her er der fokus på virksomhedens struktur og ledelse, forretningsprincipper, markedsforståelse og strategisk markedsføring. Mulighed for kompetenceprofilering Kompetencerne kan fokuseres ved at vælge frie kurser i 4. og 5. semester (15 ECTS) indenfor profilerne designproces (designkompetence), brugerorienteret produktudvikling (ingeniør kompetence) eller marketing/forretning (samfundsvidenskabelige kompetencer). 3
4 3 Uddannelsens faglige søjler Interaktivt Design ingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer. Designprocessen: Ide- og konceptudvikling Modeller & prototyper Design som samarbejdsproces Teamprocesser/ledelse Erhvervs- og storytelling Forhandling Brugerinvolvering: - brugerworkshops og kommunikation. - ide afprøvning med brugere - analysere og forstå brugernes behov Interaktiv skitsering: - kommunikere koncepter og ideer til andre Etnografiske studier: - undersøge/forstå brugerne - interview, video Form og semantik: - perception, æstetik og brug af farver, materialer og overflader Kreativ visualisering: - skitseringsteknik - 3D skitser - skuemodeller - billeder og plancher Mennesket Hvordan handler, agerer, reagerer og kommunikerer mennesker Interaktion - samspil menneske/teknik - produkters interaktionsområde Ergonomi - kroppens formåen/kapacitet - motorik - livskvalitet for brugeren Menneskets perception - sansepåvirkning som drivkraft i interaktivt design Human Computer Interaction - mentale modeller - hukommelse og opmærksomhed - forstå samspil mellem mennesker og digitale produkter Mekanisk produktudvikling 3D modeling Teknisk dokumentation 4
5 Materialer og processer, egenskaber og valg Mekaniske beregninger styrkelære Konstruktionselementer Analyse af mekaniske systemer Produktionsvenlig design Rapid prototyping Matematiske værktøjer Intelligent elektronisk produktudvikling Analog elektronik Kredsløbsteori Elektronikkomponenter Elektronisk simulering Programmering Digitalteknik Microcontroller systemer Indlejrede systemer (hardware og software) Matematiske værktøjer Samfund og marked Teknologiforståelse Virksomhedsforståelse - virksomhedens aktører og interessenter - styring og ledelse - fra idé til kunde Marketing - produktpolitik - marked og konkurrenter - strategisk markedsføring - konsument- og industrielt marked Personlige og læringsmæssige kompetencer Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed 5
6 4 Skema over Semestertemaer Semester SEMESTERTEMAER 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Produktkoncepter Experts in Teams 4. Intelligent Interaktion Bytes and Brains 3. Elektronisk Interaktion og Sensorer Sensors and Senses 2. Mekanisk Interaktion og Aktuatorer Muscles and Motors 1. Discovery: brugerorienteret designproces 6
7 5 Skema over semestermodulernes placering Semester STRUKTUR 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. XIT5 Experts in teams DOF 5 ID Design og Form Valgfrit Valgfrit 4. KSB 4 ID Konceptdesign af produkt med softwarebaseret brugergrænseflade Valgfrit 3. EKD 3 ID Elektronisk konceptdesign SOS 3 ID Sensorer og Sanser 2. MKD 2 ID Mekanisk konceptdesign MMK 2 ID Mekanik og Menneskets Krop 1. IDBDP 1-E1 Brugerorienteret Designproces ECTS POINT 1 1 7
8 6 Beskrivelse af 1. semester Semestertema: Temaet for 1. semester er Discovery: brugerorienteret designproces Igennem faglige elementer og en række projekter gives grundlæggende redskaber til resten af studiet og et overblik over hele interaktivt design feltet. Værdiargumentation: Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed og arbejdsmetoderne i en brugerorienteret designproces. I 5 delprojekter arbejdes med designopgaver som giver overblik og forståelse for sammenhængen mellem brugerundersøgelser, interaktionsanalyse, teknologi- og virksomhedsforståelse med designprocessen ved konceptudviklinger. Kompetencemål: Den studerende skal kunne: forstå de overordnede sammenhænge i en designproces med konceptudviklinger gennemføre etnografiske brugerundersøgelser analysere menneskets interaktion med tekniske produkter forstå produkters virkemåde og vurdere teknologiske muligheder gennemføre en virksomhedsanalyse og forstå forretningsbegreber udvælge metoder og værktøjer i en designproces gennemføre en konceptudvikling med en delkonstruktion af et mekanisk produkt vælge materialer og processer samt udføre mekaniske beregninger på et delprodukt. bidrage i teamsamarbejdet og kunne vurdere og udvikle egen læringsproces. Sammenhæng: Semesteret indeholder modulet: BDP1ID (Brugerorienteret Designproces - 30 ECTS). Modulet BDP1ID giver forståelse for arbejdsmetoderne i en brugerorienteret designproces med fokus på brugerens behov og interaktion med tekniske produkter. I 5 delprojekter arbejdes med designopgaver som integrerer brugerundersøgelser, interaktionsanalyse, teknologi- og virksomhedsforståelse, konstruktion, materiale/procesvalg og mekaniske beregninger. Der afsluttes med en konceptudvikling som integrerer alle delelementer i semesteret. Modulet er obligatorisk og udgør studieegnethedsprøven. 8
9 7 Modulbeskrivelser 1. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Interaktivt Design, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2008, ligger i Fagbasen under udbud efterår
CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen
DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM
TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor
IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
LEGO MINDSTORMS Education EV3
LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det
KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIN DIGITALE FREMTID Vil du lære at designe digitale og interaktive teknologier i et brugerdrevet perspektiv? Vil du gerne
DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning
Teknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende
DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt
BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Bliv diplomjournalist
Bliv diplomjournalist - tag en hel uddannelse eller et enkelt modul XXXJOURNALISTIKXXXXDIGITALXK XXXANALYSEXXXWEBXXXXMOBILXXXXIDEUDVIKLINGXX KOMMUNIKATIONXXXXUDDANNELSEXXX GLOBALXXXJOURNALISTIKXXXXXXXXCORPORATEXCOMMUNICATIONXXXXXXXWEBX
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende
BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Learning and Experience Technology) Studiestart
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk
Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)
BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Håndværk og design Fælles Mål
Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København 1. august 2009 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens kompetenceprofil Kapitel 2. Uddannelsens varighed
Din guide til Innovation PÅ TVÆRS
Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Håndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU
Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven
TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne
10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder
