DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofil Typiske professionsområder omfatter: Rådgivende ingeniørvirksomhed: Planlægning, design og projektering af bolig- og industribyggeri, større anlægsarbejder i forbindelse med forsyningssystemer, veje, havne, broer, miljøtekniske anlæg m.v. Projektering af bærende konstruktioner i beton, stål, træ og murværk samt geoteknik og projektering af installationer inden for vand, varme, sanitet og ventilation. Udarbejde priskalkulation og tidsplaner. Gennemføre tilsyn og miljøundersøgelser. Projektledelse og bygherrerådgivning. Entreprenørvirksomhed: Planlægning og udførelse af bolig- og industribyggeri, større anlægsarbejder i forbindelse med forsyningssystemer, veje, havne, broer, miljøtekniske anlæg m.v. Organisering, planlægning og styring af byggeprocessen. Pris - og tidskalkulationer Materialer og udførelsesmetoder. Projektledelse, sikkerhed og arbejdsmiljø. Offentlig forvaltning: Planlægning, design og projektering af regionale og kommunale arbejderopgaver inden for infrastruktur, f.eks. veje og stier samt forsyningsvirksomheder, vand- og fjernvarmeforsyning, afløbssystemer, spildevandsrensning og affaldshåndtering. Tilsyn og kontrol med arbejder og virksomheder. Administration i forvaltningerne for byggeri, teknik og miljø. Andre arbejdsområder: Produktudvikling, projektering af elementer og komponenter i produktionsvirksomhed. Konsulent- og salgsvirksomhed. Administration og undervisning. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil For at uddannelsen lever op til, at ingeniøren kan bestride sine jobs, udvikle sig videre og indgå i det øvrige samfund, skal der opnås en række faglige, personlige og læringsmæssige kompetencer. Samfundets og erhvervslivets forventninger til kvaliteten af de nyudannede ingeniørers indsats er udgangspunkt for beskrivelsen af den kompetenceprofil, som uddannelsen skal sigte mod. Der tilstræbes, at de studerende opnår en bred basis for deres videre karriere samtidig med, at den enkelte gennem projektarbejder og valgfag kan fordybe sig inden for udvalgte områder. Uddannelsen skal sikre at diplomingeniører i bygningsteknik opnår følgende kompetencer: Faglige kompetencer: Omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til problemløsning og praktisk anvendelse. Planlægge, gennemføre, dokumentere og vurdere tekniske projekter herunder inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. Selvstændigt og i grupper løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. Planlægge, realisere og styre byggetekniske opgaver og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler Bygningsingeniørens kompetencer opbygges ved at den studerende arbejder med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression indenfor alle emner, der leder hen mod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse og specialisering gennem valgbare fag, ingeniørpraktik og afgangsprojekt. De faglige søjler er: Ingeniørfaglige grundfag Bygningskonstruktioner Installationer Anlægskonstruktioner Virksomhed og samfund Personlige og læringsmæssige kompetencer Ingeniørfaglige grundfag Emnerne i denne fagsøjle er dels værktøj for bygningsingeniøren i dennes job, og dels nødvendige teoretiske grundlag for de faglige discipliner, der indgår i andre fagsøjler. Matematik Statistik Vektorregning Differentiation og integration Vektorfunktioner (parameterfremstilling) Hyperbolske funktioner Polære funktioner Funktioner med flere variable Komplekse tal Lineær algebra, matrixregning Differentialligninger Matematiske modeller Elementær sansynlighedsregning Sansynlighedsfordelinger Diskriptiv statistik Stokastiske variabel Konfidensintervaller Hypotesetest Punktestimation 4

5 Statistisk forsøgsplanlægning Mekanik / statik / styrkelære Laster og lastfordeling Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser Stangkræfter i gitterkonstruktioner Statisk ubestemte konstruktioner Konstruktioners deformation Snitkraftkurver for statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner Statiske areal- og inertimomenter Tøjning og deformation Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger Hovedspændinger Brudhypoteser Søjler Plasticitetsteori Bygningskonstruktioner Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille diplomingeniøren i bygningsteknik fra de andre ingeniørretninger. Fagsøjlen er med til at give en bred faglig viden om bygningsmaterialer og deres anvendelse i konstruktioner. Materialer Bygningsmaterialer Træ Beton Stål murværk Bygningselementer Styrkelære Fremstillingsprocesser materialeegenskaber Betonelementer Gitterkonstruktioner Træspærfag Stålrammer Murværk Relevante tilhørende Eurocodes Statiske systemer 5

6 Finite Element Method Stabilitet Robusthed Installationer Hydraulik, Afløbsinstallation Vandinstallation Varmeledning og konvektion Bygningers varmetab Energiramme Bygningers varmebehov Design af rørsystemer Pumpedimensionering Fjernvarmeanlæg, teknikrum Teknisk isolering Klimatekniks analyse Køleanlæg, og aircondition Ventilationsanlæg Brandtekniske foranstaltninger Styring og automatik. Anlægskonstruktioner Infrastruktur Stisystemer Vejgeometri Trafikteknik Trafiksikkerhed Vejkonstruktion Vejbygningsmaterialer Udførelsesmetoder Jord- og vandbygningskonstruktioner Afløbssystemer Overløbsbygværker Regnvandsbassin Geologi Fundering 6

7 Geoteknik Jord- og væsketryk Spunsvægkonstruktioner Havnekaj Virksomhed og Samfund Emnerne i denne fagsøjle bidrager med fagligheder ud over de rent bygningstekniske fagligheder og giver helhedsforståelse og overblik. Fagsøjlen indeholder ingeniørrelevante personlige og læringsmæssige kompetencer. Informationssøgning og formidling Love, normer og standarder Projektarbejdsform og Belbins teamroller Planlægning af eget og andres arbejde. Metoder til en struktureret arbejdsform. Metoder til en struktureret skriftlig præsentation Metoder til mundtlig fremlæggelse af projektarbejdet. Grafisk præsentation, herunder 3D-CAD Arbejdsmiljø Love, normer og standarder. Personlige og læringsmæssige kompetencer Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed. 7

8 Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Bygningsteknik, Studiestart september 2010, Version Semestertemaer Semester Tema 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Tværfaglighed, Experts in team Innovation og iværksætteri 4. Anlægskonstruktioner - veje og afløbssystemer 3. Etagebyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag 2. Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag 1. Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag

9 5 Modulernes placering Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Bygningsteknik, Studiestart september 2010, Version 1.1 Semester B-IFV* Valgfag 4. Valgfag Moduler Afgangsprojekt PRO-7B Ingeniørpraktik IPD-6B Entrepriseret B-JUR1 Experts in Teams** Projekttema 4 - Vejbygning og afløbsteknik B-PTE Stålkonstruktioner B-STL1 Ingeniørfagligt grundfag 2 Matematik og mekanik B-IFG2 Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik B-IFG1 Projekttema 3 - etagebyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag B-PTE3 Projekttema 2- Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag B-PTE2 Projekttema 1- Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag B-PTE1 ECTS * Ingeniørfagets videnskabsteori ** Experts in Teams udføres enten som modulet F-EIT5 (10 ECTS) eller modulerne B-EIT5 (5 ECTS) og B-INN1 (5 ECTS) Derudover indgår der i uddannelsen værkstedspraktik svarende til 10 ECTS for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen. 9

10 Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Bygningsteknik, Studiestart september 2010, Version Semesterbeskrivelse for 1. Semester SEMESTERTEMA Lavt boligbyggeri fra byggeprogram til dispositionsforslag VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt at de studerende hurtigt får indblik i uddannelsens faglighed, og i de typiske arbejdsog ansvarsområder, som en diplomingeniør i bygningsteknik må kunne bestride. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af planloven og bygningsreglementet hvor de studerende skal arbejde med udviklingen af et boligområde. Der inddrages en stor del af bygningsingeniørens fagligheder i projektet så den studerende opfatter fagligheder i deres rette sammenhæng. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal: Have kendskab til grundlæggende matematik og statik / styrkelære. Opnå viden om og kunne anvende planloven ved udnyttelse af areal til boligbyggeri. Opnå viden om infrastruktur og kunne anvende denne til design af vejanlæg og ledninger i terræn i et lokalplanområde. Opnå viden om bygningsmaterialer, bygningsreglement og bygningslovgivningens energibestemmelser og kunne anvende dette i en projekteringssammenhæng. Opnå viden om prissætning og produktionsplanlægning og anvende denne på et byggeprojekt. Kunne anvende EDB til beregninger, rapportskrivning samt tegningsgrundlag. Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde SEMESTERINDHOLD B-IFG1 Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik (10 ECTS) B-PTE1 Projekttema 1 - Lavt boligbyggeri - fra byggeprogram til dispositionsforslag (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semesteret indeholder to moduler B-IFG1 Ingeniørfagligt grundfag 1 - matematik og mekanik og B- PTE1 Projekttema Lavt boligbyggeri fra byggeprogram til dispositionsforslag. Modulet B-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, som skal fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet B-PTE1 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger forud for et dispositionsforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et dispositionsforslag. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder.

11 7 Modulbeskrivelser 1. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud efterår

12 8 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Industribyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag VÆRDIARGUMENTATION For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i en byggeproces, skal der i projektet sammenkædes konstruktioner, installationer, planlægning og kalkulation. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer indenfor design af et byggeri, hvor der er tænkt på helheden. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af bygningsreglementet, belastnings- og konstruktionsnormer, hvor de studerende skal arbejde med design af en industribygning med tilhørende administrationsbygning. Der inddrages flere ingeniørmæssige fagligheder så den studerende opfatter faglighederne i deres rette sammenhæng. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal: Kunne anvende bygningsreglementet i forbindelse med design af et industribyggeri med tilhørende administrationsbygning. Opnå en dybere indsigt og forståelse for matematik og mekanik, og kunne anvende den viden til løsning af statiske problemstillinger i industribyggeriet. Have forståelse for forskellige statiske systemer og anvende disse i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i industribebyggelse. Opnå viden om træ og betons materialeegenskaber. Opnå viden om hydraulik og kunne anvende teorien i forbindelse med design af vandog afløbssystemer i byggeriet. Opnå viden om de arbejdsprocesser, som indgår i industribyggeriet samt anvende denne viden til udarbejdelse af byggepladslayout. Kunne anvende EDB til beregninger, rapportskrivning samt tegningsgrundlag. Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde SEMESTERINDHOLD B-IFG2 Ingeniørfagligt grundfag 2 Matematik og mekanik (10 ECTS) B-PTE2 Industribyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Semesteret indeholder to moduler B-IFG2 Ingeniørfagligt grundfag 2 Matematik og mekanik og B- PTE Projekttema 2 Industribyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag. 12

13 Modulet B-IFG2 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med statiske og styrkemæssige beregninger i projektarbejdet i B-PTE2 samt et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Modulet B-PTE2 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger fra et dispositionsforslag til et færdigt projektforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et projektforslag. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder. 9 Modulbeskrivelser 2. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud forår

14 10 Semesterbeskrivelse for 3. Semester SEMESTERTEMA Etagebyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag VÆRDIARGUMENTATION For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i en byggeproces, skal der i projektet sammenkædes geoteknik, betonkonstruktioner, varmeinstallationer, planlægning og kalkulation. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer indenfor design af et byggeri, hvor der er tænkt på helheden. Semesterprojektet tager derfor udgangspunkt i en praktisk anvendelse af bygningsreglementet, belastnings- og konstruktionsnormer, hvor de studerende skal arbejde med design af et etagebyggeri. Der inddrages flere ingeniørmæssige fagligheder så den studerende opfatter faglighederne i deres rette sammenhæng. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal: Kunne forklare og anvende bygningsreglementet i forbindelse med design af et etagebyggeri. Kunne designe og beregne konstruktionselementer opbygget af stål. Kunne beskrive og anvende plasticitetsteori til beregning af stål- og betonkonstruktioner. Kunne designe og beregne konstruktionselementer opbygget af beton. Kunne analysere og forklare forskellige statiske systemer og anvende disse i forbindelse med design af de bygningsdele der indgår i etagebyggeri. Kunne forklare og anvende grundlæggende geoteknik, samt analysere geotekniske forudsætninger. Kunne designe og beregne et varmeanlæg med vand som medium. Kunne udarbejde en økonomisk vurdering med tilhørende risikoanalyse for et etagebyggeri. Kunne anvende EDB til beregninger, rapportskrivning samt tegningsgrundlag. Kunne samarbejde med andre studerende, selv tilegne sig viden og kunne planlægge sit eget arbejde. SEMESTERINDHOLD B-STL1 Stålkonstruktioner (10 ECTS) B-PTE3 Projekttema 3 - etagebyggeri - fra dispositionsforslag til projektforslag (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. 14

15 SAMMENHÆNG Semesteret indeholder to moduler B-STL1 Stålkonstruktioner og B-PTE3 projekttema 3 Etagebyggeri fra dispositionsforslag til projektforslag. Modulet B-STL1 omhandler faglighederne stål, statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med statiske og styrkemæssige beregninger af stålkonstruktioner som kan indgå i byggeri. Modulet B-PTE3 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger fra et dispositionsforslag til et færdigt projektforslag. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et projektforslag, der indeholder de væsentlige konstruktioner og installationer i et etagebyggeri. De studerende møder fra første dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder. 11 Modulbeskrivelser 3. Semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud efterår

16 12 Semesterbeskrivelse for 4. Semester SEMESTERTEMA Anlægskonstruktioner vejbygning og afløbsteknik VÆRDIARGUMENTATION For at forstå samspillet mellem forskellige faggrupper i forbindelse med anlægsprojekter, skal der i projektet sammenkædes vejbygning og afløbsteknik. Den studerende får herved mulighed for at opnå kompetencer indenfor design af vejbygning og afløbskonstruktioner, hvor der er tænkt på helheden. Semesterprojektet tager udgangspunkt i praktisk udførelse af et byggemodningsprojekt, hvor de studerende dels skal forholde sig til de lovgivningsmæssige aspekter samt de ingeniørmæssige herunder design af veje og stier samt afløbssystemer. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal: Kunne fastlægge og beregne geometriske parametre i forbindelse med vejprojektering i henhold til gældende vejregler. Kunne beskrive og dimensionere befæstelser / belægninger, herunder vælge materialer. Kunne beskrive materiel som anvendes i udførelsesfasen med tilhørende kapacitetsberegninger, tidsplan og priskalkulation. Kunne projektere hovedkloaksystemer i byområder og i åbent land, herunder beregne afstrømningsmængder for spildevand og for overfladevand. Kunne beskrive og dimensionere pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker Kunne beskrive renoveringsløsninger i forbindelse med udarbejdelse af kloakfornyelses-planer samt kunne udarbejde et grundlag, der viser, hvordan og med hvilke ressourcer man kan løse typiske udførelsestekniske opgaver for nyanlæg og renovering af afløbsledninger i jord. Kunne redegøre for de lovgivningsmæssige aspekter i forbindelse med afløbsledninger og afløb til recipient. Kunne tilegne sig ny viden inden for fagområderne SEMESTERINDHOLD B-PTE4 Projekttema 4 - Vejbygning og afløbsteknik (15 ECTS). B-PTE4 er obligatorisk. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 15 ECTS. SAMMENHÆNG Semesteret indeholder det obligatoriske modul B-PTE4 Projekttema 4 - Vejbygning og afløbsteknik samt nogle valgbare moduler. 16

17 Modulet B-PTE4 skal give indsigt og forståelse for den proces der ligger i udarbejdelsen af et byggemodningsprojekt. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret projekt der fører frem til et projektforslag, der indeholder de væsentlige elementer i et anlægsprojekt. De studerende møder fra først dag ingeniørrelevante problemstillinger og fagligheder. De valgbare kurser tilfører den studerende viden indenfor nogle specifikke faglige emner dels som fordybelse i faglige emner som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med eller nye faglige emner som videreudbygger de faglige kompetencer indenfor installationer, anlægs- og bygningskonstruktioner. 13 Modulbeskrivelser 4. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud forår

18 14 Semesterbeskrivelse for 5. Semester SEMESTERTEMA Tværfaglighed, Experts in Teams Innovation og iværksætteri VÆRDIARGUMENTATION Det er projektets formål at skabe en tværfaglig platform, hvor de studerende sammensættes på tværs af uddannelser/institutioner inden for ingeniørmæssige fagområde. De studerende arbejder i en tværfaglig projektgruppe med egne fagligheder i dybden samt arbejder på det overordnede tema, som er fastlagt for hele gruppen. De studerende koordinerer i processen med resten af gruppen, således at snitfladerne eksplicit behandles (i fællesskab), og relaterede problemer løses. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal kunne: Konstituere sig i en gruppe så denne er beslutningsdygtig, kan håndtere og løse konflikter samt kan identificere og beskrive tværfaglige problemstillinger Opstille og følge en projektplan indeholdende milestones, detaljeret tidsplan og projektafgrænsning Beskrive og afgrænse et tværfagligt projektemne, opdele dette og definere snitfladerne mellem faglighederne Sætte sig ind i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe og anvende denne viden i det fælles projektarbejde til at gennemtænke realiserbare løsninger på konkrete problemstillinger i projektet. Vælge, anvende og dokumentere modeller og værktøjer fra teorien, til løsning af opgaven. Dokumentere resultater og konsekvenser ved den foreslåede løsning, særligt med henblik på de tværfaglige emner. Reflektere over egne oplevelser og erfaringer med tværfagligt samarbejde med henblik på anvendelse i fremtidige tværfaglige samarbejdssammenhænge. Beskrive, strukturere og perspektivere en innovationsproces fra ide til marked til forretningsplan Beskrive grundlæggende idegenereringsteknikker Beskrive grundlæggende overvejelser til gennemførelse af en markedsanalyse Gennemføre en konkurrentanalyse Vurdere barriere og muligheder for nye ideers overlevelse Vurdere ideers anvendelighed i forhold til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser Evaluere produktkonceptet i forhold til markedsbehov Udvikle en business case, herunder beskrive det underliggende produktkoncept Beskrive og opstille en forretningsmodel for produktkonceptet 18

19 Opstille budgetter og udføre en følsomhedsanalyse på dette Redegøre for centrale videnskabsteoretiske begreber og positioner, herunder etiske problemstillinger og hvorledes disse bør iagttages i forbindelse med ingeniørarbejde Kunne tilegne sig ny viden inden for udvalgte fagområder SEMESTERINDHOLD Experts in Teams - F-EIT5 (10 ECTS) eller modulerne B-EIT5 (5 ECTS) og B-INN1 (5 ECTS) B-IFV1 Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) B-JUR1 Enterpriseret (5 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 12 ECTS. SAMMENHÆNG Semesteret indeholder tre obligatoriske moduler Experts in Teams, B-IFV1 Ingeniørfagets videnskabsteori og B-JUR1 Enterpriseret. Gennem modulerne Experts in Teams og B-IFV1 Ingeniørfagets videnskabsteori opnår den studerende indsigt og forståelse for de tværfaglige elementer i en projekteringsproces. Den studerende opnår indsigt og forståelse for den proces, der ligger til grund for etablering af virksomhed fra ide til marked til forretningsplan. Kompetencemålene for Experts in Teams opnås ved gennemførsel af modulet F-EIT5 eller de to moduler B-EIT5 og B-INN1. B-JUR1 Entrepriseret omhandler almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed AB 92 m.v. Undervisningen i faget skal give den studerende indsigt i erhvervsretslige problemstillinger indenfor bygge- og anlægsvirksomheder. De valgbare kurser tilfører den studerende viden inden for nogle specifikke faglige emner; dels som fordybelse i faglige emner, som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med, eller dels nye faglige emner, som videreudbygger de faglige kompetencer inden for anlægs- og bygningskonstruktioner samt byggeledelse. 15 Modulbeskrivelser 5. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud efterår

20 16 Beskrivelse af 6. semester SEMESTERTEMA Temaet på 6. semester er Ingeniørpraktik VÆRDIARGUMENTATION Formålet med ingeniørpraktikken er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og ingeniørmæssige funktioner i en virksomhed, så den studerende kan sætte disse i relation til ingeniøruddannelsen og det senere arbejde som uddannet ingeniør. De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens projekter og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges personlige netværk som kan bruges ved søgning af afgangsprojekt og det første job. KOMPETENCEMÅL At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Kompetence til transformation af uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Kompetence der kræver tilegnelse af ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Forståelse af en virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner). Kompetence i at fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora. SEMESTERINDHOLD IPD-6B Ingeniørpraktik (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. SAMMENHÆNG Semestret indeholder modulet IPD-6B (Ingeniørpraktik 30 ECTS). 17 Modulbeskrivelse 6. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud forår

21 18 Beskrivelse af 7. semester SEMESTERTEMA Temaet på 7. semester er Afgangsprojekt Her er der fokus på problemorienteret projektarbejde med tilknytning til uddannelsens centrale emner. VÆRDIARGUMENTATION Afgangsprojektet skal demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes, i samarbejde med en ekstern eller intern vejleder i professionel problemløsning. KOMPETENCEMÅL Afgangsprojektet skal demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at beskrive, analysere og udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende skal ifølge undervisningsministeriets bekendtgørelse vise evne til at kunne: Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer Forholde sig kritisk reflekterende til erfaringer fra ingeniørpraktikken. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt løse ingeniørmæssige problemstillinger Inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer Indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund Perspektivere projektets resultater til en bredere modtagergruppe. SEMESTERINDHOLD PRO-7B Afgangsprojekt (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. SAMMENHÆNG Semestret indeholder modulet PRO-7B (Afgangsprojekt 30 ECTS). 19 Modulbeskrivelse 7. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2010, ligger i Fagbasen under udbud efterår

22 20 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og studielederen på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 22. oktober Optag september 2010 (Version 1.0) godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og studielederen på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 16. februar Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og studielederen på vegne af dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 8. november 2011 (Version 1.1). 22

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2012, Version 1.1 Gældende for studerende optaget

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

Studieordning for diplomingeniører i bygningsteknik

Studieordning for diplomingeniører i bygningsteknik Studieordning for diplomingeniører i bygningsteknik Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik 1 Jobprofil: Typiske professionsområder omfatter:

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

Studieordning. for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Studieordning. for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Studieordning for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Gældende for studerende optaget mellem september 2003 og februar 2006 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 HOVEDOMRÅDER Bygningskonstruktioner, Bygningsdesign og energi, Indeklima og sunde bygninger By og land, trafik og veje, Broer,

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi i Byggeteknologi Studiestart E204 6 juni 204 Anbefalede studieforløb Der er udarbejdet fire forslag til studieforløb, som du kan bruge, når du skal vælge kurser. Ét studieforløb har bygningskonstruktioner

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2009 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012

SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BT gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

IKT i projektering og udførelse

IKT i projektering og udførelse IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del

Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive, School of Business and Social Sciences Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning: Studieordning

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX afdelingen Statik og Styrkelære

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi International virksomhedsudvikling (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0

Læs mere