Pædagogisk Lovsamling

Transkript

1

2 Erik Jappe Pædagogisk Lovsamling 2013 Frydenlund

3 Pædagogisk Lovsamling udgave, 1. oplag Frydenlund og Erik Jappe, 2012 ISBN: ISSN: Tryk: Balto, Litauen Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., Frydenlund. 4) Socialoversigten udg., Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., Forlaget Kolibri. 7) Viden om: Filippinerne. 1. udg., Forlaget Kolibri. 8) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens udg Frydenlund. 9) Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., Frydenlund. 10) Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., Frydenlund. 11) Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg Frydenlund. 12) Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg Frydenlund. 13) Frydenlunds Lovserie: Aktivloven. 2. udg., Frydenlund. 14) Frydenlunds Lovserie: Retssikkerhedsloven. 1. udg., Frydenlund. 15) Frydenlunds Lovserie: Serviceloven. 1. udg., Frydenlund. 16) Håndbog for pædagogstuderende. 9. udg., Frydenlund. 17) HandicapRet - overblik/indblik Forlaget Kolibri. 18) Børn og Unge-håndbogen udg., Frydenlund. 19) Kontanthjælpshåndbogen udg., Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej Frederiksberg C Tlf: post@frydenlund.dk

4 Forord Hermed foreligger Pædagogisk Lovsamling Bogen udkommer hvert år i en ny opdateret udgave år i august måned. Du kan på min hjemmeside ( år for år se, hvad der er sket af ændringer og evt. skrive en oversigt af ændringerne ud. På side 6 kan du endvidere se en kort omtale af de væsentligste ændringer siden sidste udgave, og som jeg vurderer som af særlig interesse for det pædagogiske område. Målgruppen er pædagoger og andet personale i daginstitutioner og dagpleje, skolefritidsordninger og skoler, døgninstitutioner og opholdssteder og andre pædagogiske arbejdspladser, der har behov for en hurtig opslagsbog med regler og love inden for det pædagogiske område. Men ikke mindst henvender bogen sig til pædagogstuderende. Bogen indeholder en fyldig indholdsfortegnelse og en række indledende artikler om forvaltning, opgavefordeling og administration. Jeg har lagt vægt på at medtage uddrag af centrale erklæringer fra FN og Europarådet i en erkendelse af, at vi ikke bare bor i Danmark, men er en del af Europa og hele verden - og at vi har tiltrådt en række konventioner og erklæringer med betydning for det pædagogiske arbejde. Det afspejler sig også i flere vejledninger fra Socialministeriet, hvor der refereres direkte til bl.a. FN s erklæring om børns rettigheder. Bogen er i øvrigt bygget op omkring emneområder, som giver læseren en hurtig og overskuelig indgangsvinkel til de relevante love og regler. Søger du efter en bestemt lov inden for primært servicelovens område - og har du datoen og nr. - kan du hurtigt finde loven i det kronologiske register. Du kan også benytte bogens stikordsregister eller den omfattende vejviser, som giver dig et godt redskab til at finde sammenhæng i de mange konventioner, love og regler, der er inden for det sociale, sundhedsmæssige og skolemæssige område. Endelig har jeg udarbejdet en række oversigter inden for udvalgte områder. Husk: Stol ikke altid på al indholdet af en vejledning, idet der kan gå mange år, før Social- og Integrationsministeriet opdaterer en udsendt vejledning. Check således altid i loven/bekendtgørelsen. Jeg håber, at du i øvrigt må finde bogen anvendelig i det daglige arbejde, uanset om du er studerende eller arbejder som pædagog m.v. Har du forslag til ændringer eller kommentarer til bogen, hører jeg gerne fra dig. Send en til erikjapp@gmail.com - på forhånd tak. Anvendte forkortelser RTL = Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område = Retssikkerhedsloven SEL = Lov om social service = Serviceloven FVL = Forvaltningsloven Lovbkg. = Lovbekendtgørelse = Bkg. af lov Bkg. = Bekendtgørelse Vejl. = Vejledning Cis. = Cirkulæreskrivelse Skr. = Skrivelse EMRK: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (.../ej) = rettelse, tilføjelse eller udeladelse, som jeg har foretaget.../senest ændret... = alle ændringer indtil sidsnævnte dato er indarbejdet i love og bkg.

5 Indhold Forord... 3 Anvendte forkortelser... 3 Indhold og emneområder... 4 Oversigtssamling... 6 Væsentlige ændringer i forhold til 2011-udgaven... 6 Kronologisk register... 7 Vejviseren... 8 Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (nr. 520 af 21. juni 2005 med æn.).. 13 Lidt om retskilder Opgavefordeling Forvaltning Grundloven (uddrag) FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (uddrag) FN's konvention om barnets rettigheder FN's konvention om rettigheder for personer med handicap FN s standardregler om lige muligheder til handicappede (uddrag) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder (EMRK) (uddrag) Retssikkerhedsloven + Serviceloven Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (nr. 453 af 10. juni 1997/senest ændret med lov nr. 598 af ) Lov om social service (nr. 573 af 24. juni 2005/senest ændret med lov nr. nr. 599 af ) Emneområder - love og regler Administration m.v Bkg. om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation -VISO (nr. 161 af ) Bkg. om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud (nr af ) Forvaltningsloven (nr. 571 af /senest ændret med lov nr. 503 af ) Lov om offentlighed i forvaltningen (nr. 572 af /senest ændret med lov nr. 433 af ) Børnefamilien FN's konvention om barnets rettigheder Bkg. om et Børneråd (nr. 458 af ) Forældreansvarslov (nr. 499 af /senest ændret med lov nr. 600 af ) Bkg. af lov om børns forsørgelse (nr. 352 af /senest ændret med lov nr. 349 af ) Børneloven (nr. 460 af /senest ændret med lov nr. 602 af ) Bkg. af lov om en børne- og ungeydelse (nr. 846 af /senest ændret med lov nr. 326 af ) Bkg. af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (nr af /senest ændret med lov nr. 326 af ) Sundhed Sundhedsloven (nr. 546 af /senest ændret med lov nr. 603 af ) (uddrag) Bkg. om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (nr af ) Bkg. om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper (nr. 300 af ) Vejledning om lov om aktiv socialpolitik (nr. 39 af ) (Uddrag: Hjælp til behandling m.v.) Daginstitutioner og klubber m.v Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (nr. 501 af /senest ændret med lov nr. 558 af Bkg. om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (nr. 868 af ) (senest ændret med bkg. nr. 523 af ) (dagtilbudsbekendtgørelsen) Bkg. om temaer og mål i pædagogiske læreplaner (nr af ) Vejl. om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31 af /senest æn. med vejl. nr. 9 af ) Undervisning - børn Folkeskoleloven (nr. 730 af /senest ændret med lov nr. 558 af )(uddrag) Bkg. om folkeskolens specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (nr. 356 af /senest ændret med bkg. nr. 951 af )

6 Bkg. om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (nr. 380 af ) Bkg. om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger (nr. 550 af ) Vejledning om skolefritidsordninger (nr. 16 af ) Særlig støtte til børn og unge Bkg. om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (nr af ) Bkg. af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr af ) Bkg. om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr af /senest ændret med bkg. nr af ) Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af / senest ændret med vejl. nr. 57 af ) Vejledning om lov om aktiv socialpolitik (nr. 39 af ) (Uddrag: Hjælp til børn i særlige tilfælde) Handicappede børn og unge FN's konvention om rettigheder for personer med handicap Bkg. om familievejlederordningen efter lov om social service 11 (nr. 583 af ) Bkg. om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte (nr af ) Bkg. om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (nr af ) Bkg. om betingelser for ledsagerordning efter SEL (nr. 235 af ) Bkg. om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud (nr af ) Bkg. om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (nr af ) Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af med ændringer) - Afsnit II: Tilbud til børn og unge med handicap Handicappede voksne FN's konvention om rettigheder for personer med handicap Bkg. om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (nr. 764 af ) Bkg. om vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser (nr. 39 af ) Bkg. om betingelser for ledsagerordning efter SEL (nr. 235 af ) Vejl. om hjælp og støtte efter serviceloven (vejl. nr. 2 til serviceloven) (nr. 13 af ): Kap. 5 - Socialpædagogisk bistand Vejl. om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (vejl. nr. 4 til serviceloven) (vejl. nr. 14 af ) (uddrag) Hjælpemidler og forbrugsgoder Bkg. om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (nr. 743 af ) De mest udsatte voksne - hjemløse, sindslidende og stofmisbrugere Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (nr. 849 af /senest ændret med lov nr. 708 af ) Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (nr. 349 af /senest ændret med lov nr. 542 af ) Vejl. om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) og om videregivelse af oplys. i forbindelse med samarbejdet (nr. 60 af ) Vejl. om hjælp og støtte efter serviceloven (vejl. nr. 2 til serviceloven) (nr. 13 af /senest ændret med vejl. nr. 94 af ) ): Kap. 5 - Socialpædagogisk bistand Vejl. om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (vejl. nr. 4 til serviceloven) (vejl. nr. 14 af ) (uddrag) Kriminalitet Straffeloven (senest ændret med lov nr. 431 af ) (uddrag) Retsplejeloven (senest ændret med lov nr. 600 af ) (uddrag) Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. (nr. 449 af /senest ændret med lov nr. 538 af ) Bkg. om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år (nr. 803 af d ) Bkg. om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring (nr. 79 af d /senest ændret med bkg. nr. 827 af ) Bkg. om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper (nr. 642 af ) Vejl. om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v. (nr. 163 af ) Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af med ændringer) - Kap. 24: Børn og unge, der har begået kriminalitet

7 Pension Lov om social pension (uddrag) inkl. ændringer (senest ændret med lov nr. 326 af ) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (nr af /senest ændret med lov nr. 326 af ) (uddrag) Magtanvendelse - børn og voksne Bkg. om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr af /senest ændret med bkg. nr af ) Bkg. om alarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (nr. 511 af ) Bkg. om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven (688 af ) Vejledning om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (nr. 42 af ) Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper (vejl. nr. 8 til serviceloven) (nr. 8 af /senest ændret med vejl. nr. 97 af ) Takster Stikordsregister Oversigtssamling Oversigt: Nogle arbejds- og støttefunktioner inden for det sociale og pædagogiske område Oversigt: Forældre/forældremyndighedsindehavere - nogle forskelle Oversigt: Dagtilbud Oversigt: Børn og unge Oversigt: Hjælpeforanstaltninger m.v. uden samtykke Oversigt: Plejefamilier/netværksplejefamilier/privat familiepleje - nogle forskelle Oversigt: Børne - og ungdomskriminalitet Oversigt: Pension Oversigt: Beslutningskompetence og retsgarantier - magtanvendelse voksne Væsentlige ændringer i forhold til 2012-udgaven Her er medtaget de væsentligste ændringer og tilføjelser, som jeg vurderer som af særlig interesse for det pædagogiske område. For en fuldstændig oplistning af alle ændringer m.v. må jeg henvise til min hjemmeside ( 1) Forhøjelse af den kriminelle lavalder fra 14 år til 15 år. Trådte i kraft d ) Afskaffelse af elektronisk overvågning af børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger. Trådte i kraft d ) Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne. Trådte i kraft d ) Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v. Trådte i kraft d ) Justering af frit skolevalg over kommunegrænser m.v. Trådte i kraft d ) Indragelse af faglige og økonomiske hensyn og fastsættelse af serviceniveauer i serviceloven. Trådte i kraft d ) Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse og supervision ændres og partsstatus til årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig støtte til børn og unge m.v. Trådte i kraft d ) Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven, herunder bl.a. ændring af kriterierne for at ophæve fælles forældremyndighed, statsforvaltningerne får mulighed for at afvise anmodning om ændring af forældremyndighed eller bopæl, forenkling af reglerne om transport og lempelse af betingelserne for at fastsætte samvær med andre end barnets forældre. Trådte i kraft d Bemærk: Jeg har i udvælgelsen af materiale lagt vægt på at medtage de store og omfattende vejledninger som børn og ungevejledningen, dagtilbudsvejledningen, magtanvendelsesvejledningen m.fl., som jeg finder af stor betydning for det pædagogiske arbejde. Det har selvfølgelig medført at hård prioritering af andet materiale, som også kunne være relevant at have med. 6

8 Kronologisk register Kronologisk oversigt over medtagne bekendtgørelse (bkg.), vejledninger og cirkulærer m.v. inden for det sociale område: : Vejledning om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne m.v. (nr. 163) : Bkg. om kom. bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring (nr. 79) : Vejledning om lov om aktiv socialpolitik (nr. 39) (Uddrag: Hjælp til børn i særlige tilfælde) : Vejledning om lov om aktiv socialpolitik (nr. 39) (Uddrag: Hjælp til behandling m.v.) : Vejledning om skolefritidsordninger (nr. 16) : Bkg. om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation -VISO (nr. 161) : Bkg. om et Børneråd (nr. 458) : Bkg. om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper (nr. 642) : Bkg. om temaer og mål i pædagogiske læreplaner (nr. 1178) : Bkg. om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud (nr. 1033) : Bkg. om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (nr. 1034) : Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31) : Bkg. om familievejlederordningen efter lov om social service 11 (nr. 583) : Bkg. om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven (688) : Bkg. om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (nr. 764) : Bkg. om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år (nr. 803) : Bkg. om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr. 1093) Bkg. om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte (nr. 1130) : Bkg. om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (nr. 1466) : Bkg. om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud (nr. 1580) : Bkg. af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr. 1581) : Vejl. om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper (vejl. nr. 8 til serviceloven) (nr. 8) : Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejl. nr. 3 til serviceloven) (nr. 11) : Vejl. om hjælp og støtte efter serviceloven (vejl. nr. 2 til serviceloven) (nr. 13): Kap. 5 - Socialpædagogisk bistand : Vejl. om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (vejl. nr. 4 til serviceloven) (nr. 14) (uddrag) : Bkg. om alarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (nr. 511) : Vejledning om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (nr. 42) : Bkg. om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (nr. 868) : Bkg. om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (nr. 743) : Bkg. om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (nr. 1122) : Bkg. om vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser (nr. 39) : Bkg. om betingelser for ledsagerordning efter serviceloven (nr. 235)

9 Vejviseren Bemærk: Kun henvisning til materiale medtaget i denne lovsamling. Abort Sundhedsloven (s. 123) Lov om børns forsørgelse: 19, stk. 2 (bidrag) (s. 110) Administrativ frihedsberøvelse FN s menneskerettighedserklæring: Art. 29 (s. 19) EMRK: Art. 5 (s. 35) Grundloven: 71, stk. 6 (prøv.) og 71, stk. 7 (tilsyn) (s. 18) Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (nr. 849 af ) (s. 541) Serviceloven: 127 (tilbageholdelse) og 129 (optagelse) (s. 48) Bkg. om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven (688 af ): 15 (s. 592) Vejl. om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne (nr. 8 af ): Kap. 2 (grundlag), kap. 8 (tilbageholdelse), kap. 11 (optagelse) og kap. 12 (domstolsprøvelse) (s. 596) Aktindsigt - part i en sag Forvaltningsloven: 9-18 (s. 88) Aktivitets- og samværstilbud til handicappede m.fl. FN s standardregler om lige muligheder til handicappede: Regel nr. 11 (s. 34) Serviceloven: 104 (s. 48) Alkoholmisbrug Sundhedsloven: 141 (s. 126) Serviceloven: 99 (s. 48) Beskyttet beskæftigelse til handicappede m.fl. FN s standardregler om lige muligheder til handicappede: Regel nr. 7 (s. 34) Serviceloven: 103 (s. 48) Bisidder - generelt og børn og unge Forvaltningsloven: 8 (s. 88) Serviceloven: 48 a (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 380 (s. Bisidder - handicappede voksne Forvaltningsloven: 8 (s. 88) Serviceloven: 82 (s. 48) Vejl. om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne (nr. 8 af ): Pkt. 14 (s. 596) Bistandsværge Straffeloven: 71 (s. 554) Boligindretning Serviceloven: 116 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 191 (s. Botilbud til handicappede m.fl. Serviceloven: (s. 48) Vejl. om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (vejl. nr. 4 til serviceloven) (vejl. nr. 14 af ) (s. 517) Børns udtaleret/høringsret FN's konvention om barnets rettigheder: Art. 12 (s. 96) Serviceloven: 48 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 254 (s. Forældreansvarsloven: 34 (s. 106) Børn og unge-udvalget Retssikkerhedsloven: (s. 37) Serviceloven: 74 og 168 (s. 48) Bkg. af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr af ) (s. 311) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 23 (s. Børnemishandling FN's konvention om barnets rettigheder: Art. 19 (s. 96) Straffeloven: 244 og 245 (s. 554) Forældreansvarsloven: 2, stk. 2 (s. 106) Serviceloven: 154 (underretning) (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 68 og 361 (s. Børnerådet Retssikkerhedsloven: 88 (s. 37) Bkg. om et Børneråd (nr. 458 af ) (s. 105) Daginstitutioner Dagtilbudsloven (s. 134) Dagtilbudsbekendtgørelsen (s. 149) Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31 af ): (s. 164) Dagpleje - kommunal Dagtilbudsloven (s. 134) Dagtilbudsbekendtgørelsen (s. 149) Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31 af ): Kap. 10 (s. 164) De sociale nævn Retssikkerhedsloven: (s. 37) Serviceloven: 65 og 166 (s. 48) Ankestyrelsen Retssikkerhedsloven: (s. 37) Serviceloven: 65, 166 og 168 (s. 48) Det Centrale Handicapråd Retssikkerhedsloven: 87 (s. 37) 8

10 Døgninstitutioner Serviceloven: 67 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 496 (s. Efterskole/kostskole (særligt behov) Serviceloven: 52 a (støtte) (s. 48) Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 7 (anbringelse) (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 328 og 485 (s. Efterværn Serviceloven: 76 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 17 (s. Familien (bærende enhed) FN s menneskerettighedserklæring: Art (s. 19) EMRK: Art. 8 (s. 35) Familiebehandling Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 3 (dagtilbud) (s. 48) Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 4 (døgntilbud) (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 317 (s. Fast kontaktperson Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 6 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 320 (s. Forældrebestyrelser i dagtilbud til børn Retssikkerhedsloven: 37 (s. 37) Dagtilbudsloven: 14 ff (s. 134) Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31 af ): Kap. 14 (s. 164) Forældrebestyrelser i særlige dagtilbud Retssikkerhedsloven: 37 (s. 37) Serviceloven: 32, stk. 2 (s. 48) Bkg. om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud (nr af ) (s. 509) Førtidspension - gamle regler før Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alm. førtidspension m. v. (nr af ) (s. 579) Førtidspension - regler efter Pensionsloven: 16 (s. 574) Hjemmehjælp m.v. Serviceloven: (s. 48) Hjemme-hos er - børnefamilier Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 2 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 316 (s. Hjælpemidler FN s standardregler om lige muligheder til handicappede: Regel nr. 4 (s. 34) Serviceloven: 112 (s. 48) Bkg. om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (nr. 743 af ) (s. 537) Hjælperordning (BPA - stærkt handicappede) Serviceloven: 96 (s. 48) Husvilde Serviceloven: 80 (s. 48) Klagevejledning Forvaltningsloven: 25 (s. 88) Klubtilbud m.v. Dagtilbudsloven (s. 134) Dagtilbudsbekendtgørelsen (s. 149) Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31 af ): Kap. 26 (s. 164) Konsulentbistand - børnefamilier Serviceloven: 11, stk. 3, nr. 1 (s. 48) Krisecentre Serviceloven: 109 (s. 48) Ledsagelse (handicappede år) FN s standardregler om lige muligheder til handicappede: Regel nr. 4 (s. 34) Serviceloven: 97 (s. 48) Bkg. om betingelser for ledsagerordning efter serviceloven (nr. 235 af d ) (s. 513) Ledsagelse (unge år) Serviceloven: 45 (s. 48) Bkg. om betingelser for ledsagerordning efter serviceloven (nr. 235 af d ) (s. 513) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 10 (s. Lommepenge, gaver m.v. - anbragte børn Serviceloven: (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 515 (s. Medicin m.v. (tilskud) Sundhedsloven (s. 123) Vejl. om lov om aktiv socialpolitik (nr. 39 af ) (Uddrag: Hjælp til beh. m.v.): Kap (s. 132) Omsorgspligt (børn) FN s menneskerettighedserklæring: Art (s. 19) FN's konv. om barnets rettigheder: Art. 3 og 18 (s. 96) Forældreansvarsloven: 2 (s. 106) Lov om børns forsørgelse: 13 (forsørgelse) (s. 110) Omsorgspligt (handicappede voksne) Serviceloven: 81 (forpligtelse) og 82 (uanset samtykke) (s. 48) Vejl. om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne (nr. 8 af ): Kap. 2 og 3 (s. 596) Optagelse i dagtilbud til børn Dagtilbudsloven (s. 134) Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31 af ): Kap. 11 (s. 164) 9

11 Opsøgende arbejde - børnefamilier Serviceloven: 11 (s. 48) Opsøgende arbejde - handicappede m.fl. Serviceloven: 12 (s. 48) Pasning af døende Serviceloven: (s. 48) Patientrådgiver Lov om frihedsberøvelse... i psykiatrien: (s. 541) Plejefamilier, netværksfamilier og opholdssteder m.v. Serviceloven: 66 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 18 (s. Privatlivets fred FN s menneskerettighedserklæring: Art. 9 (s. 19) EMRK: Art. 8 (s. 35) Grundloven: 72 (s. 18) Straffeloven: d (s. 554) Psykologisk hjælp Bkg. om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper (nr. 300 af ) (s. 131) Vejl. om lov om aktiv socialpolitik (nr. 39 af ) (Uddrag: Hjælp til beh. m.v.): Kap (s. 132) Rådgivning - alle Serviceloven: 10 (s. 48) Retssikkerhedsloven: 5 (ved ansøgning) (s. 37) Rådgivning - børnefamilier Serviceloven: 11 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 30 (s. Rådgivning - handicappede børn og unge Serviceloven: 11 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 36 (s. Rådgivning - voksne handicappede m.fl. Serviceloven: 10 og 12 (s. 48) Samvær og kontakt - anbragte børn Serviceloven: 71 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 21 (s. Seksuelt misbrug af børn (incest m.v.) FN's konvention om barnets rettigheder: Art. 34 (s. 96) Straffeloven: 210 (straf) og 94 (forældelse) (s. 554) Selvmordstruet Lov om frihedsberøvelse... i psykiatrien: 5 (s. 541) Sundhedsloven: Hjælp til behandling hos psykolog - se under Psykologisk hjælp Skolefritidsordninger Folkeskoleloven: 3, stk. 4 (tilbud) og 50, stk. 2 (betaling) (s. 292) Vejl. om skolefritidsordning (nr. 16 af ) (s. 306) Socialpædagogisk bistand Serviceloven: 85 (s. 48) Vejl. om hjælpog støtte efter serviceloven (Vejl. nr. 2 til serviceloven) (nr. 13 af ): Kap. 5 - Socialpædagogisk bistand (s. 514) Socialpædagogiske skibsprojekter Serviceloven: 66 og 67 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 488 (s. Stofmisbrug Sundhedsloven: 142 (s. 127) Serviceloven: 101 (s. 48) Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (s. 549) Støtteperson i forbindelse med anbringelse Serviceloven: 54 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ) Pkt. 338 (s. Støtte- og kontaktperson Serviceloven: 99 (s. 48) Sundhedspleje FN's konvention om barnets rettigheder: Art. 24 (s. 96) Sundhedsloven: 120 (s. 126) Bkg. om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (nr af ) (s. 128) Særlige dagtilbud - børn med handicap Serviceloven: 32 (s. 48) Bkg. om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (nr af ) (s. 509) Særlige klubtilbud Serviceloven: 36 (s. 48) Bkg. om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (nr af ) (s. 509) Særlig kontaktperson (døvblinde) Serviceloven: 98 (s. 48) Tabt arbejdsfortjeneste (handicappede børn) Serviceloven: 42 (s. 48) Bkg. om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (nr af ) (s. 506) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 8 (s. Tavshedpligt Straffeloven: f (s. 554) Forvaltningsloven: 27 (s. 88) Bkg. om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (nr af d ) (s. 310) 10

12 Tilsyn - børn og unge Serviceloven: 146 (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 3 (s. Tvangsfjernelse FN's konvention om barnets rettigheder: Art. 9 (s. 96) Serviceloven: 58 (tvangsfjernelse), 60 (tvangstilbageholdelse) og 75 (foreløbig beslutning) (s. 48) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 358 (s. Underretningspligt Serviceloven: 152 (tværkommunal) og 153 (enkeltpersoner) (s. 48) Serviceloven: 154 (ved vanrøgt/mishandling) (s. 48) Bkg. om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (nr af d ) (s. 310) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 2 (s. Undervisningspligt FN s menneskerettighedserklæring: Art. 26 (s. 19) FN's konvention om barnets rettigheder: Art. 28 (s. 96) Grundloven: 76 (s. 18) Folkeskoleloven: (s. 292) Ungdomskontrakt - tiltalefrafald Retsplejeloven: 722 (s. 562) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 24 (s. Ungdomssanktion Straffeloven: 74 a (s. 554) (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 625 (s. Vidnepligt Retsplejeloven: 168 (pligt), 169 (off. ansatte - tavshedspligt), 170 (præster, læger, forsvarere og advokater) og 171 (ens nærmeste - fritagelse) (s. 562) Vold mod kvinder Straffeloven: 244 og 245 (s. 554) Lov nr. 449 af om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. (s. 569) Sundhedsloven: Hjælp til behandling hos psykolog - se under Psykologisk hjælp Voldtægt Straffeloven: 216 (s. 554) Sundhedsloven: Hjælp til behandling hos psykolog - se under Psykologisk hjælp Ægteskab FN s menneskerettighedserklæring: Art. 16 (s. 19) EMRK: Art. 12 (s. 35) 11

13 Oversigt: Nogle arbejds- og støttefunktioner inden for det soc./pæd. område Navn: Funktion Uddannelse Lovhjemmel Bisidder Ingen/alle - ofte en nær bekendt til barnet/familien Bistandsværge Familiebehandler Familievejleder Fast kontaktperson Ingen/alle - men især folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere Handicaphjælper (BPA er) Hjemmehos er Hjemmehjælp Social- og sundhedshjælpere/assistenter Hjemmevejleder/ kontaktperson m.fl. En bisidder kan støtte et barn eller en voksen i en sag med myndighederne En bistandsværge beskikkes af retten til en person idømt forvaring m.v. - værgen skal følge den dømte og drage omsorg for, at opholdet ikke udstrækkes længere end nødvendigt Familiebehandling m.v. over for hele fam. kan ydes i hjemmet som ambulant beh. el. i form af barnets ophold i et dagbehandlingstilbud - familiebehandling kan også ydes ved døgnophold Den særlige familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal tilbydes inden for 3 måneder, efter at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. En kontaktperson kan tildeles et barn eller til hele fam., når der er et særligt behov for støtte - der kan udpeges en fast kontaktperson til hele fam., uanset om barnet har en fast kontaktperson Handicaphjælpere ansættes til pleje, overvågning og ledsagelse til hovedsaligt stærkt handicappede personer, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte En hjemme-hos er skal arbejde for, at familien holdes samlet, herunder at gøre familien i stand til at tage vare på barnet - støtten ydes i hjemmet af en person ansat af kom. med det formål at få familien til at fungere bedre Personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder ydes til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (socialpædagogisk bistand) Ledsagere til Voksne handicappede under 67 år, som voksne handicappede til 15 timers ledsagelse om måneden - ikke kan færdes alene, kan tilbydes op bevillingen bevares efter det fyldte 67. år Ingen/alle - ofte en pårørende Som oftest pædagoger, socialrådgivere eller psykologer Som oftest socialformidlere/socialrådgivere Ingen/alle - ofte unge, der påtænker at tage en udd. inden for beslægtede områder Som oftest pædagoger, socialrådgivere eller psykologer Forvaltningsloven: 8 (generelt) Serviceloven: 48 a ( børn og unge) og 82 (handicappede) Vejl. om magtanv.... overfor voksne... (nr. 8 af ): Pkt. 14 Straffeloven: 71 Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 3 (dagtilbud) og 52, stk. 3, nr. 4 (døgntilbud) Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 317 Serviceloven: 11, stk. 4 og 5 Bkg. om familievejlederordningen efter lov om social service 11 (nr. 583 af ) Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Kap. 5 Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 6 Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 320 Serviceloven: 95 og 96 Serviceloven: 52, stk. 3, nr. 2 Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 316 Serviceloven: 83 m.fl. Primært pædagoger Serviceloven: 85 Ingen/alle Serviceloven: 97 Bkg. om betingelser for ledsagerordning efter SEL (nr. 235 af d ) 12

14 Patientrådgiver Støtte- og kontaktperson Støtteperson i forbindelse med anbringelse Støttepædagog Særlig kontaktperson til døvblinde Enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling, skal beskikkes en patienrådgiver - rådgiveren skal rådgive patienten vedr. ophold og behandling på psyk. afdeling og bistå ved evt. klage Ordningen er et tilbud til de mest socialt udstødte grupper. Omfattet af tilbudet er personer med sindslidelser, med et stof- eller alkoholmisbrug eller med særlige sociale problemer (hjemløse). En støtteperson tildeles forældremyndighedens indehaver i forbindelse med barnets anbringelse uden for hjemmet - det er støttepersonens opgave at lytte og være der for forældrenes egen skyld Støttepædagoger er en del af dagtilbudenes personalenormering og kan tildeles et dagtilbud til et enkelt barn eller til en gruppe af børn - udgiften til støttepædagoger indgår i de almindelige driftsudgifter ved dagtilbudene Med kontaktpersonordningen har voksne døvblinde mulighed for at få en hjælp, der kan være med til at bryde den døvblindes isolation og bidrage til, at pgl. kan leve så normalt som muligt på trods af døvblindheden Ingen/alle - men især personer med tilknytning til social- og sundhedssystemet Ingen/alle - men især personer med tilknytning til social- og sundhedssystemet - prof. eller honorar Ingen/alle - men normalt ikke en pårørende eller andre tæt på familien Lov om frihedsberøvelse... i psykiatrien: Serviceloven: 99 Serviceloven: 54 Vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejl. nr. 3 til SEL) (nr. 11 af ): Pkt. 338 Pædagoger Serviceloven: 20 og 33 Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (nr. 31 af ): (s. 164) Ingen/alle Serviceloven: 98 Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (nr. 520 af 21. juni 2005 m. ænd.) 1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. 2. Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister fastsætter endvidere nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn. Stk. 2. Vedkommende minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for de i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre, såfremt de pågældende som følge af det i stk. 1 nævnte ansættelses- eller beskæftigelsesforhold har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn. Stk. 3. Ved en børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Stk. 4. I regler fastsat efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at forsætlig overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 3. Indhentelse af attest som nævnt i 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester. 4. Myndigheder og private fysiske og juridiske personer, som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af 2, stk. 1 og 2, skal ikke af denne grund foretage anmeldelse til eller indhente udtalelse eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens kapitel 12 eller Loven træder i kraft den 1. juli Fra bkg. nævnt i 2, stk. 3: 36, stk. 1. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. 13

15 Lidt om retskilder Betænkning Som forløber for udarbejdelse af omfattende lovforslag udarbejdes der ofte en betænkning. Den udarbejdes af et udvalg nedsat af Folketinget/regeringen/ministeren. Udvalget sammensættes af sagkyndige medlemmer, der ud fra et givet grundlag (kommissorium) kommer med forslag til ændringer af gældende lovgivning eller med forslag til ny lovgivning. Ofte udarbejder udvalget et detaljeret udkast til lovforslag med tilhørende bemærkninger. I en betænkning er der en grundig gennemgang af eksisterende lovgivning inden for det udvalgte område. Nye forslag fremsættes med baggrund i en grundig analyse af forekommende problemer. Så vil du hente detaljeret (overvejende juridisk) viden inden for et bestemt område, er det værd at gå i kast med en eventuel udarbejdet betænkning. Eksempel: Betænkning nr. 1212/1990 om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge. Afgivet af udvalget om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge. Lovforslag Et lovforslag indeholder den nøjagtige ordlyd af selve lovbestemmelserne. Hertil kommer bemærkninger og den skriftlige fremsættelse. Offentliggøres i Folketingstidende - tillæg A. I bemærkningerne kan du bl.a. læse om baggrunden for fremsættelse af forslaget og om økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget. Hertil kommer, at der er supplerende bemærkninger til forslagets enkelte lovbestemmelser. Disse supplerende bemærkninger udgør et vigtigt bidrag til fortolkningen af loven. Bl.a. anvender de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse denne retskilde. Endvidere tager ministeriernes cirkulærer og vejledninger udgangspunkt i bemærkningerne. Lovens behandling 1. behandling: Lovforslaget drøftes ud fra principielle synspunkter. Nærmere enkeltheder drøftes ikke, ligesom der ikke kan stilles ændringsforslag under 1. behandlingen. Efter drøftelsen tages der stilling til, om forslaget skal overgå til 2. behandling. Er der tvivl om, hvilket af Folketingets udvalg, der skal arbejde videre med forslaget, tages der også stilling til dette. Udvalgsbehandling: Her gennemdrøftes lovforslagets enkelte dele, der stilles spørgsmål til ministeren (som svarer skriftligt på en række af spørgsmålene), og der modtages bl.a. henvendelser fra personer/organisationer, som bliver berørte af forslaget. Efter en kortere eller længere udvalgsbehandling af forslaget (med fremsættelse af eventuelle ændringsforslag) skrives der udvalgsbetænkning, og det afklares således, om der kan skaffes flertal for forslaget. 2. behandling: Her afklares det, hvordan holdningen er til udvalgets behandling af lovforslaget. Efter forhandlingerne stemmes der over forslaget bestemmelser og de stillede ændringsforslag. Evt. udvalgsbehandling: I en række tilfælde sendes forslaget tilbage til udvalgsbehandling f.eks. for at skaffe et bredere flertal bag forslaget. Der skrives efterfølgende tillægsbetænkning. 3. behandling: Sidste behandling i Folketinget af lovforslaget. Her vedtages eller forkastes loven endeligt. Loven Før et vedtaget lovforslag bliver til endelig lov, skal dronningen ved sin underskrift stadfæste det, og loven skal offentliggøres i Lovtidende. Loven kan først træde i kraft ugedagen efter offentliggørelsen i Lovtidende, men ofte er ikrafttrædelsestidspunktet bestemt i loven. Lovens ordlyd er selvfølgelig den vigtigste retskilde af alle, men da en lov ikke kan tage højde for alle livets forhold, er det klart, at der i en lang række situationer er behov for at fortolke ikke alene lovens ordlyd, men også lovens ånd. Hvad var egentlig motiverne bag loven? Hvad ville Folketinget opnå med vedtagelsen af loven? Hvad blev der skrevet i bemærkningerne og i betænkningen m.v. til loven? Lovbekendtgørelse En lovbekendtgørelse (bkg. af lov om... ) er en sammenskrivning af den oprindelige lov og af senere vedtagne ændringslove til loven. Der er således ikke tale om en ny lov. Lovbekendtgørelser udarbejdes bl.a. for at gøre det lettere for borgeren og administrationen at fastholde overblikket over den gældende lovgivning. Lovbekendtgørelser offentliggøres i Lovtidende (A). Bekendtgørelse Bekendtgørelser - ikke at forveksle med lovbekendtgørelser - er at sammenligne med love. En bekendtgørelse udstedes af en minister, som via hjemmel i loven har ret til at udstede nærmere/bindende retningslinjer inden for det pågældende område. Bl.a. har socialministeren i de sociale love fået hjemmel til i en række tilfælde at udstede bekendtgørelser. Cirkulære og cirkulæreskrivelse Et cirkulære har ikke samme bindende karakter som en bekendtgørelse. Et cirkulære inden for det sociale område er et udtryk for Socialministeriets uddybende bemærkninger til og eventuelle tolkning af et givet lovområde. Vær opmærksom på, at et cirkulære godt kan være bindende for den underordnede myndighed, men så kræves det, at der består et såkaldt under-/overordnelsesforhold mellem den cirkulæreudstedende og den cirkulæremodtagende myndighed. Det gør der f.eks. i forholdet mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet/ministeren og så statsforvaltningerne, men ikke mellem socialministeren/socialministeriet og kommunerne, der jo administrerer og har ansvaret for størstedelen af det sociale område. 14

16 Vejledning, skrivelse m.v. Socialministeriet har udsendt vejledninger m.v. inden for stort set hele det sociale område. Disse er ment som en hjælp til kommunerne, så de i en lettere tilgængelig tekstform får et redskab, som kan anvendes i den daglige sagsbehandling. Indholdet er vejledende i sin karakter, men i det omfang indholdet er gengivelse af f.eks. indhold i betænkninger og bemærkninger til et vedtaget lovforslag, siger det sig selv, at der er tale om administrativt forpligtende indhold. Ankeafgørelser Ankestyrelsen offentliggør sine principielle afgørelser (SM-meddelelser) i det omfang, de har en generel betydning som praksisvejledning. Heri ligger også, at kommunerne m.fl. skal følge den linje, som fremgår af Ankestyrelsens afgørelser. På Ankestyrelsens hjemmeside ( kan du finde alle gældende afgørelser. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Folketingets Ombudsmand kan i sager, som han har taget under behandling, komme med udtalelser/henstillinger til de involverede myndigheder. Sådanne henstillinger følges i de fleste tilfælde. I mange tilfælde har Den Sociale Ankestyrelse i SM-meddelelserne inddraget udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, når en klager i utilfredshed med en af Ankestyrelsen truffet afgørelse er gået videre til Ombudsmanden. Domme Det er ikke mange domme, der af domstolene i årenes løb er afsagt inden for det sociale område. En domstolsafgørelse i en given sag får som regel umiddelbar virkning for praksis i andre sager af tilsvarende karakter. Udvalgte domme offentliggøres bl.a. i Ugeskrift for Retsvæsen. Myndigheders pligt til at inddrage menneskeretlige bestemmelser I en sag offentliggjort i 2005 (J.nr ) fastslår Folketingets Ombudsmand, at myndighederne skal inddrage de menneskeligretlige bestemmelser, når de træffer afgørelse i konkrete sager. Han skrev: I en afgørelse... udtalte et socialt nævn, at nævnet ingen forpligtelse havde til at inddrage en klagers henvisninger til den europæiske menneskerettighedskonvention. I en udtalelse til ombudsmanden skrev nævnet, at det måtte kunne gå ud fra, at en lov vedtaget af Folketinget er i overensstemmelse med gældende love og regler. Ombudsmanden mente, at nævnets udtalelser kunne efterlade det indtryk, at nævnet ikke generelt anså sig for forpligtet til ved afgørelser af enkeltsager at påse, at afgørelserne ligger inden for rammerne af konventionens bestemmelser. Ombudsmanden mente, at en sådan opfattelse var uforenelig med forvaltningsmyndigheders almindelige forpligtelse til at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Ombudsmanden henviste til, at Danmark ved tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention og tilhørende protokoller har forpligtet sig til at handle i overensstemmelse med konventionens regler. Heraf følger bl.a., at forvaltningen ex officio (af egen drift/ej) skal inddrage menneskeretlige forpligtelser ved retsanvendelsen i konkrete sager. Ombudsmanden udtalte, at det sociale nævn ved afgørelsen af konkrete sager skulle inddrage konventionens bestemmelser, hvis det var relevant for sagen. Dette gjaldt, uanset hvilken type materiel afgørelse der var tale om. Det afgørende er, om afgørelsens resultat kan være i strid med statens forpligtelser (individets rettigheder) efter konventionen. Normtyper Ethvert samfund har sine regler og love, som det enkelte medlem opdrages og opfordres til at følge. Hvis det ikke sker, vil samfundet reagere afhængig af, hvor central en norm der er blevet overtrådt. Nedenstående model udarbejdet af Due og Madsen i bogen Slip sociologien løs fra 1989 illustrerer forholdet mellem sædvaner, moralnormer og love. Jeg har tilladt mig at udbygge modellen lidt. Definition: Eksempler: Sædvaner: Moralnormer: Love: Mindre afgørende regler for social adfærd Tøjvaner Takt og tone Renlighed Legitimation: Tradition - det er sådan, vi plejer at gøre Negative sanktioner: Ikke så alvorlige - sladder og latterliggørelse Afgørende regler for adfærd, der anses for vigtige for samfundet Religion Seksuel adfærd Børneopdragelse Af hensyn til samfundets bedste - modvirker sammenbrud - de hellige skrifter fordømmer at gøre sådan og sådan Mere gennemgribende reaktioner - uddefinering, udstødelse m.v. Normalt meget afgørende regler for adfærd - lovgivning anses for nødvendig Love imod mord, tyveri, narkotika, pengeforbrydelser, sædelighedsforbryder m.v. Officiel lovgivning gennemført af parlamentet til folkets bedste Sigtelse rejst af politiet og domfældelse ved domstolene - evt. fængselsstraf 15

17 I nogle samfund er f.eks. religion ikke bare en moralnorm, men udgør også en del af samfundets lovgivning. Det kan diskuteres, i hvilket omfang f.eks. børneopdragelse hører hjemme under moralnormer. Nogle forhold vedrørende børneopdragelse hører nærmere hjemme under sædvaner, mens enkelte andre forhold indgår i lovgivningen. Det fremgår eksempelvis af Forældreansvarsloven, at barnet har ret til omsorg og tryghed, og at det skal behandles med respekt for sin person og ikke må udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. På den anden side er der ingen straffebestemmelse knyttet til bestemmelsen. Den har mere karakter af en moralnorm eller sagt på en anden måde - en værdi- og holdningsbestemmelse. Det er vigtigt at forstå, at en lovbestemmelse ikke bare er kold jura, men som oftest et udtryk for nogle grundige overvejelser omkring, hvad der er til samfundets bedste. Paragrafrytteri er uinteressant i den pædagogiske verden, men at forstå tankegangen bag juraen inden for det pædagogiske område er ikke bare interessant - det er nødvendigt. Dertil kræves, at lovgivningen inden for udvalgte områder kobles med moralnormer og sædvaner og udsættes for en grundig analyse. Det kan give en forståelse af stoffet på et højt niveau. Opgavefordeling Grundlovens 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Politisk og administrativt er Danmark opdelt i 5 regioner og 98 kommuner, der med udgangspunkt i Grundlovens 82 har selvstyre. De regionale statsforvaltninger har en række administrative opgaver. Hertil kommer et antal centrale statslige råd og myndigheder med forskellige beføjelser. Reglerne om opgavefordelingen inden for det sociale og sundhedsmæssige område er overordnet beskrevet i retssikkerhedsloven. Her følger en oversigt over, hvem der tager sig af hvad. Kommunens opgaver Kommunalbestyrelsen (de folkevalgte i kommunen) har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område. Kommunalbestyrelsen har endvidere pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. For at kunne varetage disse opgaver, er der nedsat en række forskellige udvalg, der har ansvaret for udførelsen af opgaverne. Udvalget, der behandler personsager: Efter RTL 17 gælder det, at behandles en sag om hjælp til enkeltpersoner af kommunalbestyrelsen på et møde, skal sagen behandles for lukkede døre. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke udvalg sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer der skal behandle sager om hjælp til enkeltpersoner. Udvalget kaldes f.eks. for personudvalget eller for det sociale udvalg. Børn og unge-udvalget: Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et børn og unge-udvalg, der træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge, f.eks. i tvangsfjernelsessager. Ældreråd: Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et ældreråd. Ældrerådet rådgiver kommunen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Handicapråd: Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der nedsættes forældrebestyrelser i forbindelse med dagtilbud for børn. Regionens opgaver Regionsrådene, der hver består af 41 folkevalgte politikere, har ansvaret for en lang række opgaver. Bl.a. skal rådene varetage sygehusvæsenets opgaver, drive og udvikle visse tilbud på det sociale område for udsatte grupper og grupper med særlige behov og varetage opgaver vedrørende specialundervisning. Statsforvaltningerne - tilsyn med kommunerne - det sociale nævn m.v. Statsforvaltninger: Til varetagelse af den regionale statslige forvaltning oprettedes den 1. januar 2007 fem statsforvaltninger, der benævnes Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Syddanmark, Statsforvaltningen Sjælland og Statsforvaltningen Hovedstaden. De regionale grænser er også grænserne for de fem statsforvaltninger. Hver af de fem statsforvaltninger ledes af en direktør, som har ansvaret for statsforvaltningens virksomhed. Statsforvaltningernes opgaver omfatter tilsyn med kommunerne og sager om separation og skilsmisse, værgemål, forældremyndighed og samvær og fastsættelse af underholdsbidrag m.v. Tilsyn: Tilsynet med kommunerne varetages af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen er i udøvelsen af tilsynet ikke undergivet indenrigs- og sundhedsministerens instruktioner. Tilsynet omfatter kun spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen. I øvrigt viger tilsynet, hvis der er en særlig klagemyndighed, som kan behandle den pågældende sag. De sociale nævn: Det sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen, i det omfang det er fastsat i loven. I hver region nedsættes et eller flere sociale nævn. 16

18 Nogle centrale myndigheder Pensionsstyrelsen: Pensionsstyrelsen hovedopgaver vedrører borgere, som varigt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Styrelsen har bl.a. ansvaret for ydelser til de personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet, dvs. efterløn, førtidspension og folkepension. Styrelsen behandler konkrete sager om dansk pension i udlandet og udenlandsk pension i Danmark. Derudover også ansvaret for visse ydelser, der ikke har en direkte relation til den aktive beskæftigelsesindsats, fx barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven, og ydelser, som ikke relaterer sig direkte til den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx boligstøtte, børnetilskud og børnebidrag. Styrelsen fører tilsyn med kommuner, a-kasser og virksomheder og arbejder sammen med andre myndigheder for at begrænse misbruget af offentlige ydelser. Styrelsen behandler også sager om social sikring, mens man arbejder i udlandet. Endelig deltager styrelsen også i forhandlinger om udarbejdelse og gennemførelse af aftaler om social sikring med andre lande. Socialstyrelsen: Styrelsens fokusområder er ældre-, handicap- og børn- og ungeområdet samt området for særligt udsatte grupper. Styrelsen varetager udviklings- og rådgivningsopgaver inden for hele servicelovens område. Styrelsen hører under Social- og Integrationsministeriet og blev oprettet den 1. juni Ankestyrelsen: Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser inden for en stor del af det sociale område. Hovedreglen er, at det lokale sociale nævn er 1. klageinstans. I principielle tilfælde kan der klages videre til Ankestryelsen. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det Rådgivende Praksisudvalg: Ankestyrelsen skal nedsætte et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. Det Centrale Handicapråd: Socialministeren skal nedsætte et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål. Børnerådet: Socialministeren skal nedsætte et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns rettigheder samt informere og rådgive om børns forhold i samfundet. Hertil kommer så Social- og Integrationsministeriet, som ud over det lovforberedende arbejde også har en vis pligt til at føre tilsyn med, hvordan det sociale arbejde udføres rundt omkring i landet. Forvaltning Reglerne om, hvordan kommunerne skal behandle sager efter sociallovgivningen, findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, den almindelige forvaltningsret og retssikkerhedsloven, som særligt regulerer, hvordan sociale sager skal behandles. Den almindelige forvaltningsret omhandler en række grundsætninger, der ikke er skrevet ned i lovtekst, men fremgår af domspraksis, forvaltningsretlig litteratur, Ombudsmandens udtalelser samt vejledende udtalelser fra forskellige ministerier, styrelser m.fl. En grundsætning handler f.eks. om kravet til hurtig og smidig sagsbehandling. Du bør således ikke tynges af unødvendig formalisme, f.eks. krav om skriftlighed, hvor en telefonsamtale egentlig er tilstrækkelig. Sagsbehandlingen skal også tilrettelægges så økonomisk som muligt af hensyn til myndighedens ressourceanvendelse og økonomien hos den enkelte borger. Kommunerne skal også tage hensyn til god forvaltningsskik. Dette begreb, som bygger på sædvaner, der gennem mange år er udviklet i forbindelse med offentlig forvaltning, samler en række normer for de hensyn, som en offentlig myndighed skal tage over for borgerne. Disse normer kommer bl.a. til udtryk gennem udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og domstolsafgørelser m.v. Dette juridiske grundlag udgør således - sammen med de regler, som følger af de enkelte love og lovbestemmelser - rammerne for behandlingen af sager hos myndigheder, nævn og råd, kommuner, de sociale nævn, Ankestyrelsen, børn- og ungeudvalg m.fl. Ved god forvaltningsskik forstås bl.a.: 1) Oplysninger om faktiske forhold tilvejebringes på en måde, så borgeren forstår formålet med oplysningerne og får mulighed for konstruktivt at bidrage med oplysninger. 2) Forvaltningen skal frem for at ulejlige borgeren så vidt muligt anvende de oplysninger, som den har i forvejen. 3) Myndigheden skal så vidt muligt tilrettelægger hjælpen som et sammenhængende tilbud ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. 4) Borgeren skal inddrages - faglige vurderinger fremlægges og vurderes i samarbejde med borgeren. 5) Oplysning om myndighedens praksis skal altid være tilgængelig for borgeren. 6) Sagsbehandleren skal kunne give en korrekt begrundelse for den praksis, myndigheden anvender. 7) Samvirke med borgeren - at valg og beslutninger altid træffes i samarbejde med borgeren. 8) Grundlaget og begrundelsen for en afgørelse, der ikke imødekommer borgerens ønsker, skal formidles på en klar og forståelig måde. 9) Generel vejledning - at myndigheden giver borgeren alle oplysninger om handlemuligheder. Det gælder bl.a. de muligheder, der fremgår af den sociale lovgivning generelt og anden relevant lovgivning. Som du kan se af forvaltningsgrundlaget og af begrebet god forvaltningsskik, er der mange fine intentioner, men i praksis kniber det desværre for kommunerne at leve op til dem. Mangel på ressourcer og mangel på efteruddannelse af medarbejdere gør det svært mange steder at leve op til målene. F.eks. er der stadigvæk et utal af sager, hvor der gives en mangelfuld eller en direkte fejlagtig begrundelse for en afgørelse. 17

19 Grundloven (uddrag) 1. Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2. Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 21. Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. 22. Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse. 23. I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. 34. Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret. Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. 74. Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. 75. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. 78. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 80. Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. 18

20 Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder (uddrag) Artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Artikel 2 Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund at race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset. Artikel 3 Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed. Artikel 4 Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt. Artikel 5 Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Artikel 6 Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt. Artikel 7 Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling. Artikel 8 Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende. Artikel 9 Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning. Artikel 10 Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage. Artikel Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar. 2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund at nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået. Artikel 12 Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb. Artikel Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser. 2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land. Artikel Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. 2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper. Artikel Enhver har ret til en nationalitet. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet. Artikel Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse at ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning. 2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. 3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse. Artikel Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom. Artikel 18 Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Artikel 19 Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. 19