INDDRAGELSE AF. UNDER ENTREPRENØRER september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDDRAGELSE AF. UNDER ENTREPRENØRER september 2013"

Transkript

1 INDDRAGELSE AF UNDER ENTREPRENØRER september 2013

2 3

3 Inddragelse af underentreprenører Der er ofte de bedste intentioner om at få flere af de udførende parter i byggeriet med tidligt i byggeprocessen. Men særligt underentreprenørerne kommer ofte med på baggrund af laveste pris og på et sent tidspunkt, hvor deres kompetencer og ekspertiser ikke kan nå at berige projektet. Entreprenører kan, ved at inddrage underentreprenørerne, optimere planlægning, arbejdsmiljø og ressourceforbrug og samtidig skabe ejerskab og en bedre byggeproces. Et tidligt samarbejde mellem entreprenør og underentreprenører, hvor underentreprenørerne bliver en del af det udførende team (evt. allerede i tilbudsfasen) kan virkelig give gevinster både i processen, for arbejdsmiljøet og økonomisk. Man opnår at grænseflader, aftaler og samarbejde er på plads, inden arbejdet på byggepladsen påbegyndes. Denne vejledning er målrettet entreprenører og underentreprenører, der ønsker bedre indbyrdes samarbejde. Værdibyg anbefaler at underentreprenørerne inddrages tidligt og undervejs i byggeprocessen, og denne vejledning anviser, hvordan planlægning og koordinering kan sikre entreprenørernes samarbejde om udførelsen, hvor underentreprenørernes kompetencer bidrager aktivt til værdiskabelsen i processen. Værdiskabende Byggeproces 2013 Værdiskabende Byggeproces er et samarbejde mellem:

4 Inddragelse af underentreprenører Denne vejledning er udarbejdet og udgivet af brancheinitiativet Værdiskabende Byggeproces med støtte fra brancheorganisationerne bag Værdiskabende Byggeproces og fra Realdania. Udarbejdelsen af vejledningen er aktivt fulgt af følgende kompetencegruppe: BAT kartellet: Lars Knudsen (NCC), Christian Korsgaard Sørensen Bygherreforeningen: Knud Erik Busk (Kuben Byg), Claus Dewulff (Hvidovre Hospital) Dansk Byggeri: Ask Hesselager (Enemærke & Petersen a/s), Martin Profit Jakobsen (BASIT), Martin van der Watt (Hoffmann), Shoukat Naeimi (Hoffmann), Jens Thamdrup (NCC) DI Byg: Amer H. Kamal (MT Højgaard), Morten Walbeck (Jakon) FRI: Ib Stejlborg (Strunge Jensen A/S) TEKNIQ: Allan Løvgreen (Kemp & Lauritzen A/S) Værdiskabende Byggeproces: Rolf Simonsen (Værdibyg), Nina Koch (Værdibyg), Jan Eske Schmidt (TEKNIQ) Konsulent og pennefører: Rolf Simonsen (Værdibyg) Redaktion: Rolf Simonsen og Line Maj Aagreen (Værdibyg) Layout: Larsendesign.dk Tryk: Paperprint København 2013

5 Indhold Om vejledningen...5 Samarbejde og tidlig inddragelse...6 Workshops giver fælles fodslag...10 Risikohåndtering...11 mødetyper og indhold Fælles planlægning og koordinering Samarbejde og kommunikation under udførelsen Bilag kan downloades på

6

7 Om vejledningen Det er næppe en overraskelse, at meget viden og mange kompetencer i byggeriet ligger hos de entreprenører og underentreprenører, der har deres daglige gang på byggepladsen. Det er blandt andet her, man finder mest viden om, hvordan man laver bygbare løsninger og generelt får byggeriet op at stå. Denne viden finder dog sjældent vej tilbage i processen. I denne vejledning peges på forskellige muligheder for at få inddraget underentreprenørernes kompetencer aktivt i byggeprocessen. I første del af vejledningen beskrives, hvordan entreprenører med fordel kan involvere underentreprenørerne tidligt i projektforløbet. Det kan allerede være i et tidligt samarbejde med hoved- eller totalentreprenøren omkring tilbudsgivningen. Endvidere beskrives, hvordan man i (opstarts) workshops og efterfølgende møder kan afstemme og koordinere i byggeprocessen. I vejledningens anden del beskrives forskellige planlægningsmetoder både ved projektstart og undervejs i projektet. Planlægningen involverer underentreprenørerne og sikrer koordinering og samarbejde mellem alle entreprenører. Vejledningen er suppleret af en case, der beskriver, hvordan proces- og uge-planlægning gennemføres på et konkret projekt. Casen er også dokumenteret i to små film. Find både case og film på Vejledningen fokuserer på samarbejde og koordinering mellem entreprenører. Samarbejdet mellem rådgivere og entreprenører og leverandører om projektering er behandlet i Værdibygs vejledning»leverandørprojektering og samprojektering«. Det er valgt at bruge betegnelsen»underentreprenører«frem for»fagentreprenører«for ikke at sammenblande med en fagentreprise. I vejledningen bruges betegnelsen»formand«, men denne stillingsbetegnelse hedder forskellige steder også sjakformand, akkordholder eller sjakbajs. Betegnelsen»byggeledelse«bruges om hoved-/totalentreprenørens projektledelse. 5

8 Samarbejde og tidlig inddragelse Det giver sjældent den ønskede effekt, hvis underentreprenører kun vælges på baggrund af laveste pris. Tværtimod kan en ren priskonkurrence være belastende for et godt samarbejde, med krav og ekstraregninger på grund af forglemmelser, projekttilpasninger og præciseringer. I stedet anbefales det at inddrage underentreprenørerne så tidligt som muligt, så der etableres et godt samarbejde, den relevante viden bringes i spil og der opnås en gensidig økonomisk forståelse. Underentreprenørerne kan med fordel være en aktiv part i de tidlige aktiviteter og dermed sikre, at forventninger og grænseflader er afstemt. Entreprenørens inddragelse af underentreprenører Entreprenøren vælger ofte sine underentreprenører på baggrund af en priskonkurrence eller relationer og tidligere samarbejde. De fleste større entreprenører samarbejder med 3-5»faste«underentreprenører, som der vælges mellem på de forskellige projekter. Entreprenørens valg af UnderentreprenøreR Erfaringerne viser, at det ofte er de gode samarbejdspartnere, der også giver den gode økonomi på længere sigt. Derfor bør en entreprenør sikre den gode proces ved at fokusere på andet end laveste pris, når han skal vælge underentreprenører til et projekt. Det er dog naturligt og nødvendigt, entreprenøren vælger at arbejde sammen med underentreprenører, der har konkurrencedygtige priser. Entreprenøren skal have tillid til, at underentreprenørerne kan levere til den aftalte kvalitet og tid og har økonomi til at gennemføre sagen. Det kan være en uheldig, kortsigtet beslutning udelukkende at fokusere på de underentreprenører, der afgiver laveste pris. Det belaster entreprenørens økonomi, hvis arbejdet efterfølgende lider af mange mangler, forsinkelser eller hvis underentreprenøren går konkurs under arbejdets udførelse. Valget af underentreprenører bør baseres på eksempelvis tidligere projektsamarbejder eller særlige kompetencer ift. opgaven (eksempelvis ift. de tildelingskriterier, som bygherren har opstillet). Inddragelse af underentreprenører i tilbudsfasen Entreprenører bør tidligt i projektet trække på underentreprenørernes særlige kompetencer og invitere dem med til planlægning og gennemgang af projektet tidligt i projektforløbet evt. allerede i tilbudsfasen. Fordelene ved at underentreprenørerne inddrages tidligt er blandt andet, at der er mulighed for at afklare grænseflader, arbejdsmiljøforhold og tilrettelægge opgaverne, hvor de ligger bedst. Herved undgås, at flere underentreprenører har samme ydelser med i deres tilbud. Det betyder også, at opgaver og forventninger afstemmes, hvilket kan være med til at reducere den enkelte entreprenørs risikotillæg i tilbuddet. PROGRAMMERING PROJEKTERING UDFØRELSE DRIFT FÆLLES TILBUDSGIVNING RISIKOANALYSE OPSTARTSWORKSHOP PLANLÆGNING KOORDINERING 6

9 Når hovedentreprenøren inviterer en underentreprenør til at byde på en opgave, er det vigtigt, at hovedentreprenøren overdrager al den viden og materiale han har modtaget. Samtidig har underentreprenøren også en forpligtigelse til at sætte sig grundigt ind i opgaven, stille spørgsmål og anmode om yderligere materiale, hvis der er tvivlsspørgsmål. En forudsætning for at kunne inddrage underentreprenører i tilbudsfasen er, at bygherren afsætter den fornødne tid til tilbudsgivningen. Tillid og solide aftaler er afgørende Skal man have det bedst mulige ud af et samarbejde allerede i tilbudsfasen, skal der være tillid mellem parterne. Hvis en hovedentreprenør inviterer en underentreprenør til at byde på en opgave (underhånds-/ licitationsbud), er det vigtigt for underentreprenørerne at vide, at hovedentreprenøren er seriøs, og man ikke blot er inviteret til at regne et kontrolbud. Underentreprenøren skal kunne regne med at få opgaven, hvis han giver et konkurrencedygtigt bud. Det bør således ikke være en mulighed, at en underentreprenør bidrager i tilbudsfasen og senere i forløbet udskiftes af et tilsvarende firma, der er villig til at indgå i projektet til en lavere pris. Hvis en underentreprenør skal lægge engagement, investere»hjertet«i et projekt og bidrage med de virkelig afgørende ideer, skal han også være sikker på at få opgaven, hvis teamet vinder. Der laves alt for mange tilbud til, at man kan investere hjertet i dem alle. Hvis man har positive forventninger, lægger man også gerne mere arbejde i det. Tillid og samarbejde kan eksempelvis opbygges gennem opstartsworkshops som beskrevet på side 10. Men herudover er det vigtigt, at man har solide aftaler imellem parterne. Uanset om man bygger samarbejdsværdierne på uformelle, mundtlige aftaler eller mere formelle og skriftlige aftaler, skal samarbejdet ses i et længerevarende perspektiv, da loyalitet og et godt samarbejde vil betyde flere opgaver i fremtiden. Aftaler og ansvar En bedre inddragelse af underentreprenørerne betyder ikke ændrede ansvars- eller aftaleforhold, som generelt er angivet i AB92. Det er entreprenøren (og ikke underentreprenørerne), der har det endelige ansvar overfor bygherren. AB92 vedtages normalt også i forholdet mellem entreprenør og underentreprenører. Entreprenøren skal sørge for at opgaverne er klart beskrevet i underentrepriseudbuddet. Ligeledes skal underentreprenøren være bevidst om sit ansvar og sørge for at have ressourcerne og kompetencerne til de opgaver, han skal stå for. Ofte er manglende fokus på aftalerne grund til konflikter, hvis der opstår forsinkelser o.l. Entreprenør og underentreprenører skal kende de regler, der ligger til grund for aftalerne. De formelle aftaler foreskriver eksempelvis projektets kommunikationsveje. Det kan dog være en god idé at supplere de formelle aftaler med et sæt spilleregler for, hvordan man ønsker at arbejde sammen på projektet. 7

10 Bygherren kan understøtte en god inddragelse Det er entreprenøren, der vælger, hvilke underentreprenører han vil samarbejde med på det enkelte projekt. Bygherren kan i sit udbudsmateriale anmode om at få oplyst, hvilke dele af arbejdet, som entreprenøren vil give videre til underentreprenører, samt i det omfang det er afklaret hvilke underentreprenører der er valgt. Dette påvirker entreprenøren til at overveje sine underentreprenører i god tid. Ved prækvalifikation er det alene entreprenøren, der søger prækvalifikation, og det er derfor kun dennes evner som bygherren må forholde sig til. Entreprenøren kan vælge at lade særlige kompetencer fra underentreprenører indgå i ansøgningen, hvis han samtidig godtgør, at han råder over disse underentreprenører, såfremt han udvælges og tildeles opgaven 1. I så fald skal bygherren naturligvis også forholde sig til underentreprenørerne. Ved tilbudsafgivelsen er det også kun (hoved-, stor- eller total-) entreprenøren, der afgiver tilbud. Udbyder bygherren efter det økonomisk mest fordelagtige tilbud 2, kan en beskrivelse af udførelsesprocessen bruges som tildelingskriterium. Herved sætter bygherren fokus på processen og giver entreprenøren incitament til også at fokusere på den gode proces, når han indgår aftaler med sine underentreprenører. Vælger bygherren at lave et tidligt udbud, er der bedre mulighed for, at underentreprenørerne kommer tidligere med i projektet og dermed i højere grad end ellers kan bidrage med deres kompetencer. Endvidere skal bygherren være bevidst om den proces, der foregår mellem entreprenør og underentreprenører. Bygherren kan understøtte inddragelsen af underentreprenører ved at give tilstrækkelig tid i tilbudsfasen og lave et udbudsmateriale, der er nemt at opdele i underentrepriser. Endvidere skal bygherren være klar over, at sene rettelsesblade til udbudsmaterialet gør det svært for (under)entreprenørerne at lave et gennembearbejdet tilbud og bidrage konstruktivt tidligt i forløbet. Sene rettelsesblade kan undgås, hvis entreprenørerne får god tid til at regne tilbuddet. Der er gode erfaringer med at lægge spørgemøde og besigtigelse ca. en uge efter entreprenørerne har modtaget udbudsmaterialet. Det giver dem tid til at sætte sig ind i projektet og stille gode og konstruktive spørgsmål. Understøtter bygherren et tidligt samarbejde mellem entreprenørerne skal han være opmærksom på, at dette forøger tilbudsomkostningerne. Bygherren bør derfor begrænse antallet af bydende gennem en fornuftig prækvalifikation. 1 For regler og gode råd om udvælgelse henvises til Værdibygs vejledning»effektiv prækvalifikation«2 For regler og gode råd om tildeling henvises til Værdibygs vejledning»kvalitet som tildelingskriterium«. 8

11 »Det er jo nu, vi skal have styr på tingene ikke når vi står i pludder til knæene og må lave en eller anden dum løsning på noget, som man skulle have tænkt over i forvejen«citat fra case. Find hele casen på

12 Workshops giver fælles fodslag Uanset om man inddrager underentreprenørerne tidligt eller sent i processen, kan en fælles opstarts/kickoffworkshop bruges til at komme godt fra start enten allerede i tilbudsfasen eller typisk efter opgaven er vundet. En workshop er en god måde at få afstemt forventninger og tilrettelagt projektet inden udførelsen starter. Vi anbefaler, at man griber chancen for at bruge tiden fra tildelingen til projektstart (ofte 20 dage) til systematisk at opbygge samarbejdsrelationen 3, definere grænsefladerne og koordinere mellem entreprenørerne. Det kan være gennem tværfaglig projektgranskning, en workshop eller ved at etablere et fælles projektrum. I workshoppen fastlægger entreprenøren med sine sam ar bejdspartnere (både underentreprenører og evt. rådgivere) rammerne for opgaven og samarbejdet. Der afstemmes forventninger vedrørende processen, samarbejdet og arbejdsmiljøet, mens kvaliteten indenfor de enkelte fag afstemmes på projektgennemgangsmøderne. Det er en god idé, at bygherren deltager i workshoppen, da den er et forum, hvor han kan forklare baggrunden for byggeriet og overlevere projektets værdier. Underentreprenørerne bør få projektmaterialet i god tid inden workshoppen, så de kan nå at forberede sig. Hos den enkelte entreprenør bør der forinden foregå en dialog mellem dem, der har beregnet tilbuddet og dem, der skal stå for arbejdet. Der bør præciseres i aftalerne mellem entreprenør og underentreprenører, hvem der skal deltage i hvilke workshops (og møder) og i hvilket omfang. Det kan være en god idé at gentage workshoppen, hvis der senere kommer mange nye deltagere i projektet. Kick-off med fokus på projektet Præsentation af deltagerne Gennemgang af projektet, projektets værdier og bygherrens succeskriterier Hvor er udfordringer og risiko? (Herunder relevante arbejdsmiljøforhold) Hvordan deles opgaverne Koordinering og (proces)planlægning Hvem gør hvad? Ikke tid til workshops? Hvis der af den ene eller anden grund ikke er afsat ressourcer til at holde en indledende workshop eller løbende koordineringsmøder, er det stadig vigtigt, at bygherre, rådgivere og ikke mindst entreprenører har gjort sig klart, hvilken indflydelse arbejdsmiljø, byggepladsforhold og byggeprocesser har på hele projektet. Dette er også temaer, der bør vendes løbende på projektets forskellige typer møder. Opfølgning Det er fint, at komme godt fra start med en workshop, men det er ligeså vigtigt, at der også følges op med orientering om projektstatus, løbende evaluering, kommunikationsindsats, koordinering af tidsplan m.v. Samarbejdsrelationen opbygges igennem arbejdet med projektet. Når praktikere mødes, er det særligt vigtigt at holde fokus på projektet og dets gennemførelse, og undgå samarbejdsøvelser, som deltagerne ikke kan se formålet med. 3 For gode råd om opstartsworkshops og samarbejdsetablering henvises til Værdibygs vejledning»etablering af Samarbejde«. 10

13 Risikohåndtering Risici skal så vidt muligt identificeres tidligt, og ansvaret for at afhjælpe/håndtere risikoen placeres, så det ikke giver konflikter senere i processen. Ansvaret bør placeres hos dem, der har størst indflydelse på årsagen til risikoen og dermed bedst kan håndtere den. Det er hoved-/totalentreprenøren, der har forpligtelsen til at opfylde det aftalte med bygherren, men underentreprenørers kompetencer bør inddrages i risikoanalysen for at kunne blive enige om håndteringen af en risiko. Bygherre, rådgiver eller hoved-/totalentreprenør kan spille ud med deres bud på risici, der skal håndteres. Hertil kan underentreprenørerne supplere med deres erfaringer og fagligheder. Risikoanalysen behøver ikke tage lang tid, og typisk er tiden givet godt ud. Man kan med fordel bruge tegninger som en fælles referenceramme, når man diskuterer hvor risikoen ligger i forhold til selve projektet, men entreprenørerne må også forholde sig til processen, arbejdsbeskrivelserne og eventuelle særlige betingelser for projektet. Det er nødvendigt at fokusere på risici og ansvar allerede i tilbudsfasen, da det ofte har direkte indflydelse på prisen (og evt. viljen til om man vil afgive tilbud). Men risikoidentificering og håndtering er aktiviteter, der løbende skal være fokus på igennem hele projektet. Entreprenøren og underentreprenørerne kan derfor med fordel undervejs holde opsamlende projektmøder, hvor de ser frem og forsøger at finde de områder, der kan give problemer senere. Det er vigtigt, at man allerede her har fokus på relevante arbejdsmiljøforhold, som er kortlagt i projekteringsfasen. Der der eksempelvis valgt det rigtige stillads til arbejdet, er der foretaget forundersøgelser for sundhedsskadelige stoffer som bly, PSB, Asbest, forurenet jord m.v. Er der ikke styr på de arbejdsmiljømæssige forhold viol dette ofte have en direkte indflydelse på processen og planlægningen. I bilag 1 er vist et eksempel på skema til risikoanalyse og -håndtering. Type Risici Beskrivelse Operationelle Leverancer Logistikken fejler, manglende eller forkert levering Operationelle Manglende ressourcer tid Sandsynlighed Konsekvens Risikoværdi Operationelle Vejrlig Operationelle Bemanding sygdom, svært at få de rette folk etc. Tekniske risici Projektgrundlaget er forkert Tekniske risici Forkert udførelse Organisatoriske Uklare grænseflader Organisatoriske Myndigheder Manglende tilladelser, ny lovgivning etc. Organisatoriske Udskiftning af medarbejdere, projektdeltagere Organisatoriske Beslutninger træffes ikke i tide Organisatoriske Interessekonflikter magtkampe dårlig kemi Organisatoriske Brugerklager Økonomiske Alle ydelser er ikke kommet med i tilbuddet Strategi og plan for håndtering Økonomiske Konkurs Økonomiske Bygherren betaler ikke til tiden Øvrige Presse Fokus på planlægning, opfølgning og kommunikation rige 1 3 Øvrige interessenter fagforening, andre 3 Grundig granskning Få de rette kompetencer i spil Aktiviteter forebyggende Bruge redskaber til at etablere og vedligeholde samarbejde Strategi for brugerhåndtering Buffer til håndtering af uforudsete Klare aftaler Ansvarlig (forebyggende) Altid faglig sparring vedr. anvisninger inden udførelse Proaktiv dialog Aktiviteter afhjælpende PL Ansvarlig (afhjælpende) 11

14 mødetyper og indhold I et byggeprojekt er der brug for at koordinere og løbende afstemme og afklare opgaver. Dette sker oftest bedst i forskellige typer af møder. Nogle møder kan med fordel lægges sammen (eksempelvis planlægning og arbejdsmiljø), mens det på andre områder kan være en fordel at holde tingene adskilt eksempelvis bør møder om produktion og fremdrift holdes adskilt fra økonomiske diskussioner. Tidligt i projektet defineres, hvilke møder man arbejder med samt mødernes indhold, deltagere og hvor ofte de afholdes. Der kan skabes overblik over de forskellige møder ved at bruge et skema, som vist på bilag 2. Oversigten over møderne kan gøre det nemmere for nye underentreprenører at komme ind i projektet. Antal, omfang og indhold af møder afhænger naturligvis af projektets størrelse og ikke mindst af byggeriets kompleksitet. Ved komplekse byggerier er der ofte et større behov for løbende koordinering mellem parterne. Opstartsworkshop (Kick-off) Workshop for alle, der er involveret i udførelsen. På workshoppen gives en introduktion til projektet og bygherrens succeskriterier og projektets parter aftaler roller og spilleregler for arbejdet fremadrettet. Man kan gentage workshoppen, hvis der kommer mange nye firmaer til senere. Man kan med fordel kombinere opstartsworkshops med de lovpligtige opstartsmøder vedr. arbejdsmiljø. Hvis det giver mening, kan man lave det som et længerevarende arrangement eller seminar. På et mindre projekt med færre deltagere kan det»bare«være et par timer en eftermiddag. Læs mere på side 10. Projektgennemgangsmøde De projekterende overleverer (entrepriseopdelt eller samlet) projektet til de udførende entreprenører. Der er mulighed for at stille spørgsmål til gennemgangen af løsninger, tekniske forhold, arbejdsmiljøforhold og grænseflader til øvrige entrepriser og områder. Entreprenørerne bør være godt forberedt til mødet ved at have sat sig ind i projektmaterialet. Mødet bør udnyttes til at få afklaret alle former for usikkerhed og uklarhed omkring projektet. Det kan være en god idé, at entreprenørerne har mulighed for at vende tilbage med spørgsmål på et senere tidspunkt. Procesplanlægningsmøde Fagene gennemgår i fællesskab projektet, tilrettelægger aktivitetsplanen og koordinerer grænseflader og aktivitetsrækkefølge, hvor flere fag skal til på samme område. Dette beskrives nærmere på side 14. Bygherremøde Her deltager bygherre, sikkerhedskoordinator, rådgivere, samt relevante entreprenører og leverandører. I dette forum kan projektspecifikke udfordringer drøftes med henblik på at løse dem hurtigt og med bedst mulig værdiskabelse for projektet. Møderne gennemføres ofte efter behov og typisk på større, komplekse projekter. Byggemøde Byggemødet afholdes traditionelt hver eller hver anden uge, hvor håndværksmestre eller konduktører fra de forskellige fag drøfter projektet, aftaler, ansvar og økonomi. Hvis man har andre former for planlægningsmøder samtidig, kan man holde færre byggemøder, eller diskussionerne kan flyttes til andre møder. Byggemøder er beskrevet i bl.a. AB92. Koordineringsmøde Også kendt som ugemøde/leanmøde/ formandsmøde/sjakbajsmøde. Ugentligt planlægningsmøde hvor for mand/sjakbajs fra hvert fag koordinerer den kommende uges arbejde og aftaler interne grænseflader ift. pladsforhold, arbejdsmiljø, maskinel og udførelsesrækkefølge. Dette beskrives nærmere på side 18) Sikkerhedsmøde Sikkerhedsmøder skal afholdes hver anden uge med deltagelse af alle entreprenører, som udfører arbejde i den pågældende periode. Entreprenøren og dennes sikkerhedsrepræsentanter gennemgår og drøfter de aktuelle sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold på byggepladsen. Man kan med fordel samle sikkerhedsmøder og sikkerhedsrunderinger, i et gående sikkerhedsmøde som lægges før byggemødet. På den måde bliver både de aktuelle, og man får belyst og behandlet de koordinerende arbejdsmiljøforhold. 12

15 »Det er nærmest uundværligt at komme til de møder her. På den måde har jeg styr på, hvornår tingene skal være klar. Det gør det meget nemmere for mig«citat fra case. Find hele casen på

16 Fælles planlægning og koordinering En god metode til at finde grænsefladerne mellem de forskellige entreprenører og skabe gode relationer og samarbejde mellem fagene er gennem fælles planlægning. Udover at inddrage underentreprenørernes viden og kompetencer giver det også en langt bedre koordinering, ejerskab til arbejdsplanen og bedre indbyrdes aftaler mellem underentreprenørerne. Planlægningsmøderne er et vigtigt samlingspunkt, hvor entreprenører og underentreprenører kan drøfte produktionen og projektets fremdrift. Det er en fælles interesse, da en god planlægning giver en god produktion, hvilket giver en god indtjening men man drøfter ikke økonomi på planlægningsmøderne. Dette henlægges til byggemøderne (eller møder mellem hovedentreprenør og den enkelte underentreprenør), men der er naturligt en kobling imellem de to særligt hvis der er forhold, der kræver at der tages beslutninger, som påvirker økonomien. I praksis fungerer den fælles planlægning ved, at der planlægges på tre niveauer: Procesplanlægning Periodeplanlægning Ugeplanlægning Herudover findes projektets hovedtidsplan, som er den overordnede tidsplan med hovedmilepæle, og som ofte er grundlaget for kontrakten og dermed udgangspunkt for den fælles planlægning. Planlægningsmøderne er ikke en selvfølge, og før man går i gang skal man sikre sig, at alle entreprenører deltager. Deltagelse i planlægningsmøder bør derfor skrives ind i udbud, aftaler eller kontrakter. Sådan gør man i praksis Denne vejledning er suppleret af en case samt to korte film, der viser, hvordan procesplanlægning og ugeplanlægning foregår i praksis. Find begge dele under»vejledninger«på Procesplanlægning Formålet med procesplanlægningen er at skabe enighed om den forestående proces samt at finde og diskutere rækkefølgen af aktiviteter fagene imellem. Man bliver opmærksom på grænseflader mellem fagene og drøfter disse. Den fælles planlægning er med til at etablere samarbejdet mellem fagene, inden arbejdet går i gang, og giver fagene et ejerskab til tidsplanen. Der er mere vilje til at overholde en tidsplan, man selv har bidraget til, end en man har fået udleveret fra byggeledelsen. Deltagere i planlægningen er typisk en mester eller en konduktør fra hvert fag, men det kan også sagtens være erfarne formænd og gerne dem, der efterfølgende skal udføre opgaven. Det kan være en god idé, at rådgiverne deltager, hvis der opstår spørgsmål, som de skal afklare. Det er vigtigt, at de enkelte entreprenører har forberedt sig ved at have sat sig grundigt ind i projektmaterialet og egen entreprise. Entreprenøren er efter AB forpligtet til at sikre koordineringen, når han udbyder underentrepriser. Procesplanlægningen ændrer ikke ved dette eller parternes roller eller aftaler. Til gengæld kan procesplanlægningen være med til at involvere underentreprenørerne og kvalificere de tidsplaner, der evt. må være lavet forud for projektopstart. Procesplanlægningsmødet Procesplanlægningsmødet kan foregå således: 1 Introduktion til procesplanlægning 2 Hvert fag skriver egne aktiviteter i projektet på farvede post-it sedler. Hvert fag har sin egen farve 3 Når aktiviteterne er noteret, sættes sedlerne op på væggen i den rækkefølge, deltagerne mener, at aktiviteterne skal udføres. 4 Undervejs snakker man sammen om rækkefølgen og placeringen af sedlerne. Man må kun placere sine egne sedler, og det er ikke tilladt at flytte de andre fags sedler. Mener man, at der er aktivitetssedler, der skal flyttes, tager man fat i personen fra det pågældende fag og aftaler det. 5 Procesplanlægningen er færdig, når alle sedler er placeret, og der er enighed om, at det er efter den rækkefølge, at aktiviteterne skal gennemføres. 14

17 procesplanlægning hovedentreprenøren introducerer til dagens Procesplanlægning Det er denne del af tidsplanen vi fokuserer på Hvert fag noterer egne aktiviteter på farvede sedler sedlerne placeres på tavlen Vi skal også huske den midlertidige udendørsbelysning Skal jeg have lagt kabler inden du støber? der diskuteres og flyttes rundt Ja, det ser fint ud Så er det sådan vi gør man kommer i tanker om flere ting man bliver enige om den endelige plan

18 Procesplanen kan laves for et helt projekt, men man kan også fokusere på en etape eller delproces, der skal gentages mange gange og som derfor er kritisk. Procesplanlægningen kan typisk gennemføres på 2-3 timer. Opfølgning på procesplanen Efter planlægningsmødet skal entreprenøren og/eller underentreprenørerne vurdere, hvor lang tid hver aktivitet tager. På baggrund af dette kan planen tastes ind i eksempelvis MS Project med varigheder. Der kan være brug for, at fagene mødes igen (1-2 uger senere) for at færdiggøre eller optimere planen eksempelvis ved at ændre på bemandingen eller lægge flere af aktiviteterne parallelt, så det er muligt at gennemføre den aftalte plan inden for de angivne deadlines/milepæle. Procesplanen er færdig, når alle vurderer, at planen og de givne tidsfrister kan overholdes. Når de sidste rettelser er tastet ind, bør planen være den arbejdstidsplan, man efterfølgende arbejder efter (men som detaljeres på ugemøderne). Periode- og ugeplanlægning Den indledende planlægning og grænsefladeafklaring er et godt udgangspunkt, men under udførelsen sker der altid uforudsete ting og ændringer, som påvirker processen. Derfor er det nødvendigt løbende at følge op på plan, planlægning og koordinering. Aktiviteternes placering i de kommende 6 uger PERIODEPLAN Beskrivelse af aktiviteten Kontakt: Tlf. Fax. De 7 strømme, hvilke er ok? Projektnavn, område Uge 36 Forhindringsanalyse Hvad er forhindringerne? Sort Genganger Aktivitet Ansvarlig virksomhed Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 42 Forudgående arb. Materialer Materiel Mandskab Informationer Plads Ydre omstænd. Forklaring på forhindringens karakter Ansvarlig for klargøring Opsætning af stillads, Østfacade St Opsætning af stillads, Sydfacade St Inddækning St Installationer El Vægge i lejligheder Be Gulve ved baderum samt afdækning Be Nedtagning af eks. Tagkonstruktion Tø+Mu Vejrlig! Krav til inddækning og type (Aftale ikke inddækning) HE Her listes de kommende aktiviteter Murerarbejder, østfacade Mu Støbning af nye trappeløb Be Overdækning på stillads, Øst St Aftalegrundlag HE Overdækning på stillads, Sydfac St Aftalegrundlag HE Afrensning af facader Fa Udvekslinger i tagkonstruktion Tø hvem har ansvaret for at fjerne dem? 16

19 Dette gøres løbende i byggeprocessen, hvor repræsentanter fra hvert fag deltager i møder, hvor man både planlægger fremadrettet (periodeplan) og detailplanlægger og koordinerer arbejdet for den kommende uge (ugeplan). Arbejdet med periodeplanen og ugeplanen er med til at sikre en løbende indbyrdes koordinering mellem entreprenør og underentreprenører. Ugemøderne er et sted, hvor underentreprenørerne har mulighed for at diskutere udfordringer og komme med bidrag til processen. Periodeplanen Ved periodeplanlægningen diskuterer repræ sentanter fra hver (under)entreprenør/fag sys tematisk de kommende ugers arbejder og mu lige udfordringer og grænseflader. Periode planen viser aktiviteterne for eksempelvis de kommende 6 uger, og ud fra denne analyseres aktiviteterne for mulige forhindringer (Se box med de 7 strømme). Er der noget, der står i vejen for gennemførelsen af en kommende aktivitet, aftales det, hvem der skal sørge for at fjerne forhindringen samt en deadline for dette. Det kan eksempelvis være, at der skal flere folk på pladsen i en periode, at der skal bestilles materialer eller at der skal skaffes tegninger eller beskrivelser til kommende aktiviteter. Hvis der er forhindringer, der ikke kan løses inden aktiviteten starter, forsøger deltagerne at rykke rundt på aktiviteterne, så fagene ikke kommer til at gå i vejen for hinanden. Periodeplanen og de kommende aktiviteter behandles typisk på de normale byggemøder, hvor mestre eller konduktører fra hvert fag deltager. Det kan også være på de ugentlige planlægningsmøder med formændene. I alle tilfælde er det vigtigt, at der koordineres imellem de to møder og grupper, så både mestre og formænd kan bidrage til den fremadrettede planlægning og ved, hvad der aftales fremadrettet for de næste 6 uger. Endvidere kan der blive peget på grænseflader til rådgiverne (projektmateriale efterspørges eller afklarende spørgsmål), som skal håndteres efter mødet eller på mødet, hvis rådgiveren deltager. Dette kan også være en fordel ift. rådgiverens læring samt føling med projektet. Se eksempel på en periodeplan i bilag 3 De 7 strømme Kommende aktiviteter analyseres ift: Forudgående aktiviteter afsluttet? Er mandskabet klar? Er materiellet klar? Er materialer klar/bestilt? Er der information om opgaven? Er der plads til at udføre opgaven? Er ydre omstændigheder afklaret? (Eksempelvis kontrakter og godkendelser) FORUDGÅENDE AKTIVITETER MANDSKAB MATERIALER AKTIVITET PLADS YDRE FORHOLD INFORMATION MATERIEL

20 Ugeplanen Ugeplanen er den detaljerede arbejdsplan for hvert fag/ sjak på byggepladsen. Til ugemødet har fagene (formændene) forberedt, hvilke arbejder de vil lave i den kommende uge og i hvilken rækkefølge. På ugemødet koordinerer formændene arbejdet i en dialog med de øvrige fag og byggeledelsen. Grænsefladerne mellem opgaverne afklares, så flere fag eksempelvis ikke står samtidig på samme sted, eller mureren er nødt til at stå og vente på elektrikeren for at komme videre. Denne planlægning og koordinering får i høj grad underentreprenørerne med i projektet og inddrager deres kompetencer. Det giver ejerskab til projektet og arbejdet og får arbejdet til at fungere bedre. På store projekter kan det være en idé at afholde separate ugemøder for forskellige dele af byggeriet, så møderne holdes relevante og effektive for alle deltagere. Det er vigtigt, at byggeledelsen forstår, at de har en faciliterende rolle og hjælper de enkelte fag til at styre og optimere deres aktiviteter, så det er fagene, der indbyrdes koordinerer for at få ejerskab til planlægningen. Ugeplanen, der er et simplet skema, er udgangspunkt for den koordinering og dialog, der finder sted under ugeplanlægningen. Se eksempel på ugeplan i bilag 4 Digitalisering af planlægningen IT-systemerne kan ikke erstatte dialogen på byggepladsen, og hvis man ikke bruger IT-systemerne rigtigt kan de være blive en barriere i planlægningen. Man kan ikke blot sende information gennem IT-systemerne uden at inddrage underentreprenørenes viden og kompetencer. Hvis planerne forankres solidt i de rigtige ITsystemer, kan det til gengæld blive et stort aktiv i en fælles planlægning. hvilke dage vil det blive udført? tømrerens opgaver for den kommende uge 18 bemærkninger evt relation til andre fag

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Planlægning af virksomhedens sager

Planlægning af virksomhedens sager Planlægning af virksomhedens sager Ved planlægningen af virksomhedens sager kan man bruge to værktøjer, som er lette at bruge og som giver et rigtigt godt overblik over, hvilke sager virksomheden har under

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

"Trimmet Byggeri" - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv

Trimmet Byggeri - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv Nettverkssamling Lean Shipbuilding/Lean Construction "Trimmet Byggeri" - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv Pernille Walløe Bygherrerådgivning og projektledelse COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend Ejer, Bestyrelses formand, Projektleder, Entrepriseleder Virksomheden Konstruktøren A/S Udbudsmaterialet Til Vestas Blades Technology Center Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Erhvervs- og Boligstyrelsen Skovgården, Ringsted - rapport fra forsøgsbyggeri, måling af logistik Den 23. juli 2003 1 Indhold Side Forord 2 1 Indledning 3 2 Konklusioner 4 3 Byggesagen 4 4 Grundlag for

Læs mere

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk 1 Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus 2 mth.dk Indledning Hvordan ville MT Højgaard håndtere byggepladslogistikken på Kolding Sygehus

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Lean Construction-DK s Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Introduktion Hvor Lean Construction i udførelsen fokuserer meget på at minimere spild og skabe et godt flow i arbejdet, er indsatsen

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0.0 Indholdsfortegnelse side 1 0.1 Almindelige oplysninger side 2 0.2 Byggeplads side 4 0.3 Kvalitetssikring side 7 1 0.1 ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1.1 Adresseliste: Bygherre: Arkitekt

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Byggeri som en Produktion

Byggeri som en Produktion Netværket for Ledelse i Byggeriet Byggeri som en Produktion 1. Februar 2012 Sven Bertelsen 1 Hvad er det? TP WIP / CT 2 Hvorfor? Byggeri er en produktion Vi fremstiller noget Vi tror det er noget særligt

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob. Udførelse Aflevering

Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob. Udførelse Aflevering Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob. Udførelse Aflevering Hallur Hansen 27/06 1984 Tømrer Færøerne Opgavetekst Planlægning Projektgrundlag Virksomheden Tilbudsfasen Kontraktfasen Opstart/mob.

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Værdiskabende Byggeproces

Værdiskabende Byggeproces Værdiskabende Byggeproces BABELs generalforsamling 8. december 2011 Christian Lerche Fælles indsats Tager fat i problemer alle kæmper med, og hvor hele byggesektoren har del i både problemer og løsninger

Læs mere

Helsingør Kommunes udbud. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd.

Helsingør Kommunes udbud. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd. s udbud Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Oplægsholdere Karen Dilling, områdeleder 04. december 2013 Det lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Præsentation

Læs mere

RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER

RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER Dato: 19. december 2013 J. nr.: 102907 UDBUDSBETINGELSER Vedrørende udbud af RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER 1. Indledning

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Kvalitetssikringshåndbog Dato: 29-10-2013 13:53

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Kvalitetssikringshåndbog Dato: 29-10-2013 13:53 1 af 9 Kvalitetssikringshåndbog for Byggesag: Skolen i bymidten Ordre nr.: E2013-001 Entreprise: Udførelsesperiode: Underentreprise xx-xx-2012 - xx-xx-2012 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Sagsidentifikation

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en. bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S

Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en. bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S Udfordringer i konflikthåndtering, set fra en 1 bygherrevinkel. Konference den 19. marts 2015 Administrerende direktør Knud Erik Busk, Kuben Byg A/S 2 Tak for invitationen, min agenda vil være: Mine erfaringer

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Workshop bedre byggeproces

Workshop bedre byggeproces Workshop bedre byggeproces Ved Chico Sandbeck København, 30. august 2010 Aganda Kort om Sandbeck A/S Præsentation af 2 byggeprojekter Mikado House Ørbækgård Forskel i byggeprocesserne Læring / forbedringspotentiale

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

REFERAT AF BYGGEMØDE NR. 7

REFERAT AF BYGGEMØDE NR. 7 Dato: 2012.05.11 msag Vor ref: 2011 404 00 - REFERAT AF BYGGEMØDE NR. 7 Dato: Fredag d. 11.05.2012, Kl.: 9.00 Vedr.: Sted: Vinduesrenovering, Carlton Karréen, etape 2 (Gårdside) På pladsen. Deltagere:

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Rammeudbud - en anden metode til udbud af renoveringsopgaver

Rammeudbud - en anden metode til udbud af renoveringsopgaver Rammeudbud - en anden metode til udbud af renoveringsopgaver 15. juni 2005 Rørcenterdagene 2005 SSTT Årsmøde 2005 Af Bo Bonnerup, Carl Bro as bbn@carlbro.dk 2005, Carl Bro as - side 1 Disposition Hvad

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter Kort om mig - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter - Siden 2003, 35 Boligsager efter 116. - Geografi: Region Midtjylland

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Velkommen til Informationsmøde for beboerne Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Mogens Tokkesdal 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres 4. Adgangsveje, parkering

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Trimmet hospitalsbyggeri - sikkerhed og effektivitet er hinandens forudsætninger

Trimmet hospitalsbyggeri - sikkerhed og effektivitet er hinandens forudsætninger Trimmet hospitalsbyggeri - sikkerhed og effektivitet er hinandens forudsætninger Lean Construction Årsmøde 2013 Kurt Egmose Chefkonsulent i Alectia A/S Sikkerhedschef i Rådgivergruppen DNU Fakta om Det

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald Læseretning Program Granskning Aflevering Effektiv byggelogistik i praksis Indholdsstruktur for projektweb, rapportering og anvisninger Rapporteringen af erfaringer fra projektet er opbygget som en sammenhængende

Læs mere

Ny Gasmålestation UDBUD: TILBUDSBREV

Ny Gasmålestation UDBUD: TILBUDSBREV Til De bydende Dokumenttype Tilbudsbrev Dato Marts 2015 Ny Gasmålestation UDBUD: TILBUDSBREV Projekt Nyt Varmesystem BIOFOS, Ny Gasmålestation UDBUD: TILBUDSBREV Revision 01 Dato Marts 2015 Udarbejdet

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr.

FAXE KOMMUNE APRIL 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. April 2015 Sags nr. FAXE KOMMUNE Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER APRIL 2015 New///Clinic Alhambravej 5, 1. tv. 1826 Frederiksberg. Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005 Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram Juni 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 ARBEJDSMILJØMÅL 4 3 BYGGEPLADSPOLITIKKER 5 4 KRAV TIL ENTREPRENØREN 8 5 BYGHERRENS INDSATSER 10 6 KOMMUNIKATION

Læs mere

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed Århus Universitetshospital Skejby Til- og ombygning Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Revideret af: Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016742 (Niels Feilberg Jørgensen, Kaj Kjærsgaard, Kent Petersen) 16. december 2008 K E N D E L S E Elindco Byggefirma A/S (advokat Ole Bernt Hasling, Roskilde) mod Universitets-

Læs mere

Lean mennesker og metoder

Lean mennesker og metoder Lidt Lean før vi når til arbejdsmiljøet Lean mennesker og metoder Mange slags Lean Lean Production Lean Construction Lean Administration/Service Lean Management Lean Six Sigma Osv. osv. En lang række metoder/værktøjer

Læs mere

FAXE KOMMUNE AUGUST 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. Dato: 17-08-2015 Sags nr.

FAXE KOMMUNE AUGUST 2015. Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER. Dato: 17-08-2015 Sags nr. FAXE KOMMUNE Levering og montering af nyt dentaludstyr samt klinikinventar. UDBUDSBETINGELSER AUGUST 2015 New///Clinic Alhambravej 5, 1. tv. 1826 Frederiksberg. Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Spørgeskema om udbud og tildeling

Spørgeskema om udbud og tildeling S T Y RI NGSENTREPRENØRGRUPPEN Spørgeskema om udbud og tildeling Spørgeskemaundersøgelsen har kørt i perioden fra den 7. august til den 22. august. Undersøgelsen er sendt ud til 241 respondenter hvoraf

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Udbudsbetingelser September 2014

Udbudsbetingelser September 2014 Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040704-0003 SBJ/MGL Udbudsbetingelser September 2014 Holst, Advokater Advokatpartnerselskab Hans Broges Gade 2 DK-8100 Aarhus C T, +45

Læs mere

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen

Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Konsortiedannelse og muligheden for at bero sig på andres formåen Denne korte håndbog giver et overordnet indblik i de samarbejdsmuligheder der findes for virksomheder i forbindelse med, at afgive tilbud

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør:

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Arbejdssted: Proceslogbog Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Underentreprenører: Navn Fag Opstart dato Afslut dato Bemanding Sjakkets opgave: Sjakkets sammensætning: Navn

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne

Velkommen til Informationsmøde for beboerne Velkommen til Informationsmøde for beboerne Afdeling 10, Grønningen Blok 3, Færøvej 20, 22 og 24 Torsdag den 27.02.2014, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen Velkommen til Informationsmøde for beboerne Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres

Læs mere

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning

Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Udbud af vej- og parkopgaver Snerydning Vintertjeneste - Betingelser Udgivelsesdato : 22.08.2011 Projekt : 22.0013.01 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af : UDJ : ErK : ErK Udbud af vej- og parkopgaver

Læs mere

Holger Rasmussen (HR) EF Peter Fabers Gade 24-30 (HB) Kristian Nørgaard (KN) H. Høgsbro Holm (HH) Martin Thomsen (MT) Peter Jahn & Partnere A/S (PJP)

Holger Rasmussen (HR) EF Peter Fabers Gade 24-30 (HB) Kristian Nørgaard (KN) H. Høgsbro Holm (HH) Martin Thomsen (MT) Peter Jahn & Partnere A/S (PJP) Referat Sag: 06.2621.03 - EF Peter Fabers Gade 24-30 Emne: Byggemøde nr. 9 Onsdag d. 30. oktober 2013, kl. 9.00 Sted: Referent: På pladsen MT Deltagere: Kirsten Eisenhardt (KE) Hovedstadens Bygningsentrep.

Læs mere

BedreBolig tjekliste til projektgennemgang

BedreBolig tjekliste til projektgennemgang BedreBolig tjekliste til projektgennemgang Bilag 7 til Vejledning for BedreBolig-rådgivere Formål og grundlag Formålet med en BedreBolig-projektgennemgang er at sikre boligejeren den fulde værdi af sit

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Lærervejledning til Produktudvikling, produktion og service

Lærervejledning til Produktudvikling, produktion og service Lærervejledning til Produktudvikling, produktion og service Lærervejledningen er forfatternes bud på, hvordan bogen Produktudvikling, produktion og service kan bruges i den daglige undervisning. Vejledningen

Læs mere

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar

Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar Susanne Flagstad, Cand. Arch. systemisk konsulent Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar AM:2013 Workshop nr. 121 Baggrund Mange rådgivningspåbud til Københavns Ejendomme pga. manglende overensstemmelse

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver på Bornholm BUSINESS CENTER BORNHOLM 2» Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og

Læs mere

Udbudsplan og betingelser

Udbudsplan og betingelser Projektnavn ESDH Sidst redigeret af Tina Malene Ørsted Sidst redigeret den 6. april 2010 Udbudsplan og betingelser SKI miniudbud i tre trin ESDH- system I dette materiale præsenteres de konkrete tildelingskriterier

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere